Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps
Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps
Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hvis man vil prøve at komme helt tæt på fuglene langs kysterne,<br />
kan man lave et fugleskjul. Når I har lavet et skjul, kan det være en<br />
god ide at dele jer i hold. På den måde kan I skiftes til at kigge.<br />
N<strong>og</strong>le fugle menes at være i stand til at huske at der er gået<br />
mennesker i skjul, <strong>og</strong> eventuelt at de har forladt skjulet igen. Hvis<br />
I alle starter med at gå hen til skjulet, hvorefter ca. halvdelen af jer<br />
forlader det igen, vil fuglene tro at skjulet er tomt.<br />
Selve skjulet kan I lave af et gammelt grønt spejdertelt<br />
eller en 3-buk som I beklæder med sejldug, lærred<br />
eller lignende. Husk blot påat det skal sidde så<br />
stramt at det ikke blafrer i vinden <strong>og</strong> være så<br />
tykt at man ikke kan se skygger igennem det.<br />
I skjulet skal der være n<strong>og</strong>le kiggehuller som<br />
beklædes med moskitonet. Fra skjulet kan I<br />
fot<strong>og</strong>rafere <strong>og</strong> iagttage de forskellige fugle <strong>og</strong><br />
deres adfærd – eventuelt gennem en kikkert.<br />
Hjemme i spejderhytten kan I lave fotoudstilling<br />
af jeres billeder <strong>og</strong> på plancherne fortælle resten<br />
af gruppen om jeres observationer.<br />
Sten <strong>og</strong> fossiler<br />
Flintesten<br />
De danske stenstrande består af et utal af forskellige sten, hvoraf<br />
de fl este er kommet fra Norge <strong>og</strong> Sverige under den sidste istid.<br />
Der er d<strong>og</strong> en type sten som ikke kommer nordfra, men som er<br />
dannet i Danmark for mere end 60 millioner år siden. Den er let at<br />
fi nde <strong>og</strong> lære at kende - det er fl int. I friske brudfl ader har den et<br />
glasagtigt udseende <strong>og</strong> er for det meste blåsort, men den kan <strong>og</strong>så<br />
være både helt sort <strong>og</strong> mere gulbrun.<br />
Flintesten får sine sjove former, fordi den ved afl ejringen har udfyldt<br />
allerede eksisterende hulrum i havbunden. <strong>Det</strong> kan være gamle<br />
gravegange, som giver fl inten en afl ang pølseform, eller hulrummet<br />
i et dødt søpindsvins skelet.<br />
I stenalderen brugte man fl intesten til redskaber. De blev lavet<br />
ved at man sl<strong>og</strong> med et stykke gevir eller en anden sten på fl inten<br />
<strong>og</strong> derved fi k den til at springe. På den måde lavede man både<br />
knivklinger, pilespidser <strong>og</strong> øksehoveder.<br />
Flint kan springe hvis den bliver meget varm, <strong>og</strong> det er derfor<br />
vigtigt at kunne kende en fl intesten så man ikke bruger den som<br />
kant i en bålplads eller putter den direkte på bålet.<br />
N A T U R O G M I L J Ø<br />
H A V O G K Y S T<br />
59