Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps

More documents

Recommendations

Info

Fugle kan fi ndes næsten overalt i vores landskab, men fuglene er ikke ligeligt fordelt. De områder hvor der fi ndes fl est fugle er steder med varieret beplantning, fx moser, løvskove og ældre villahaver. Disse steder er rige på forskellige frø og insekter der danner et godt fødegrundlag, ligesom der typisk vil være gode betingelser for skjulesteder og redepladser. De mest udbredte fuglearter i danske haver er musvit, blåmejse, gråspurv, solsort, bogfi nke, grønirisk og husskade. Fugle har et meget højt aktivitetsniveau, hvilket betyder at de bruger en stor del af deres vågne timer på at søge og indtage store mængder føde. Vil man vide hvor mange og hvilke fugle der færdes i ens have eller på spejdergrunden, er det en god idé at fodre fuglene og så lave observationer af foderbrættets gæster. Lav et observationsskema hvor der fx noteres dato, tid, fugleart, hvor man ser den, hvor stor den er, hvilke farver den har, hvordan den lyder og hvor mange af dem man kan se. Fuglereder De fl este fugle bygger selv reder til deres æg og unger. Dette gør de i en hæk, under taget eller i huller i træer. Men det er ikke altid nemt for fuglene at fi nde egnede redepladser i byen. Det skyldes især at gamle og syge træer fældes - men det er netop disse træer som ofte rummer naturlige redemuligheder for fugle. Vi kan gøre vores have mere fuglevenlig ved opsætning af redekasser, fuglebad og foderbrætter. På denne måde kan vi som iagttagere komme meget tættere på og få en bedre fornemmelse af fuglens levevis. Når man bygger en redekasse, er det vigtigt at man tænker over hvilke fugle man ønsker at tiltrække, da fugle er lige så varierede i deres boligønsker som mennesker. Nogle fugle foretrækker at bo samlet, fx stære, og det er derfor muligt at opsætte fl ere stærekasser i umiddelbar nærhed af hinanden, eller lave et decideret stærekollektiv. Andre fugle ønsker deres eget territorium, og her skal der naturligvis være en vis afstand mellem redekasserne. Dertil kommer at man skal overveje dimensionen af indgangshullet, størrelsen af kassen og højden som redekassen placeres i. I kan se forskellige typer fuglekasser i aktivitetsdatabasen. Her kan I også se hvilke størrelser kassen og indgangshullet skal have. Fuglestemmer Fuglenes sang eller kald kan have mange funktioner. Fugle bruger N A T U R O G M I L J Ø Du skal bruge • Et observatonsskema • En kikkert • En fuglebog B Y E N 69
D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S B Y E N 70 Guldspurv Gøg Gråand Due deres stemmer til at kommunikere. Sangen bruges ved parring, til at kalde på artsfæller, som advarselssignal, samt som markering af territorier. Ungerne bruger også deres kald til at tigge mad hos den voksne fugl. Fuglenes sang er meget forskellig fra art til art, og sangen bruges derfor også til at genkende artsfæller. Hver arts sang har sin egen struktur. Det kan være en monoton gentagelse af de samme to toner, eller en mere kompliceret opbygning bestående af fl ere toner og indlagte pauser. Enkelte fugle, fx stæren, kan efterligne andre fugles stemmer og andre lyde, fx telefoners ringetoner. Nogle fuglestemmer er nemme at lære at kende. Gulspurven tæller til svy med seks små fl øjt efterfuldt af et langt, og bogfi nken fl øjter så det lyder som om den siger: ”det-det-det-det-det-ka’jeg-si’e-lige-så tit-det-ska’-vææær”. Andre fuglearter har også let genkendelige stemmer, fx gøgens kukken, duens kurren og gråandens rappen. Et af de bedste tidspunkter at opleve fuglesang på er om morgenen for på det tidspunkt er fuglene mest aktive. Det er utrolig fl ot at opleve naturen vågne og solen stå op. Tag ud og observer forskellige fuglestemmer i morgengryet og lav eventuelt en konkurrence om hvem der først hører 5-10 forskellige bestemte arter, eller hvem der først genkender de forskellige fugle I kan høre. Som forberedelse kan I eventuelt høre nogle fuglestemmer fra en cd eller på internettet. Energi Vandets energi Vand der bevæger, sig indeholder store kræfter. Både bølgerne i havet og strømmen i fl oder og åer er fyldt med energi som man kan udnytte. Ved fl oder og åer bruger man vandmøller der kan drive maskiner, fx møllehjul, og generatorer som laver elektricitet. I gamle dage brugte man vandenergien i åer til at drive møller som malede korn. Flere steder i landet kan de gamle vandmøller stadig ses. I Norge kommer en stor del af landets energiforsyning fra vandenergi.
Page 1 and 2:
D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 3 and 4:
D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 5 and 6:
4 Forord Skoven Træer 7 Pattedyr o
Page 8 and 9:
Skove har siden istiden præget det
Page 10 and 11:
Bøg, ahorn og ask har meget karakt
Page 12 and 13:
er det ikke altid man er heldig. De
Page 14 and 15:
fx natsværmere. Flagermus går i d
Page 16 and 17:
glødende tøndersvamp var man fri
Page 18 and 19:
man har et udgangsmateriale. Der er
Page 20 and 21: landt andet store områder med eget
Page 22 and 23: Det åbne landskab indeholder mange
Page 24 and 25: mælkebøttefnok er i virkeligheden
Page 26 and 27: edderkoppen to spindevorter, hvorfr
Page 28 and 29: Hvede har aks uden ”hår”, og k
Page 30 and 31: menneskeskabt eller dannet under is
Page 32 and 33: marven er brun. Den almindelige hyl
Page 34: Langt græs kan også bruges til at
Page 37 and 38: D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 69: D E T D A N S K E S P E J D E R K O
Page 96 and 97: Udgivet af Det Danske Spejderkorps
show all

Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?