Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps
Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps
Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S<br />
H A V O G K Y S T<br />
52<br />
Klitter med hjælme <strong>og</strong> marehalm kaldes hvide klitter. Længere<br />
mod land fi ndes de grønne klitter hvor fl ere planter har fået<br />
fodfæste. Her kan man fi nde fl ere græsser der kan vokse i læ fra<br />
de yderste klitter. Bag de grønne klitter fi ndes de grå klitter, som er<br />
karakteriseret af at næringsstofferne i sandet hurtigt udvaskes. Her<br />
vokser især lav <strong>og</strong> græsser der kan klare sig i den næringsfattige<br />
jord. De grå klitter går over i klitheden, hvor lyng <strong>og</strong> revling vokser.<br />
Klitheden kan strække sig langt ind i landet.<br />
Strandeng fi ndes på kyster hvor de græsbevoksede områder når<br />
helt ned til kysten. Her tilføres der ikke så meget løst sand fra<br />
havet, men strandengen er påvirket af havvand, vind <strong>og</strong> salt. På<br />
strandengen fi ndes mange forskellige salttålende planter. For<br />
eksempel engelskgræs, strandasters <strong>og</strong> strandvejbred. Ind mod land<br />
går strandengen over i strandoverdrev, der er mindre vandpåvirket,<br />
men stadig udsat for den salte havgus.<br />
Man kan få en god fornemmelse af hvor forskellige planter der<br />
vokser fra land <strong>og</strong> ned til havet, hvis man tegner kystens profi l.<br />
Man opsætter en snor vinkelret på kysten fra havet <strong>og</strong> ind i landet.<br />
På et papir tegner man det tilsvarende stykke strand ind. Så går<br />
man langs med snoren <strong>og</strong> lægger mærke til hvilke planter der<br />
fi ndes hvor. Til sidst kan man sætte sig ud for snoren <strong>og</strong> tegne<br />
kystens profi l.<br />
Fisk <strong>og</strong> smådyr<br />
Krabber<br />
Krabber er lette at fi nde på lavt vand langs de fl este kyster i<br />
Danmark. Krabben er et krebsdyr, <strong>og</strong> kroppen er omgivet af et ydre<br />
skelet der fungerer som et panser mod omverdenen.<br />
En krabbe har to klosakse <strong>og</strong> fi re par gangben. Når krabben skal<br />
bevæge sig hurtigt, løber den sidelæns, <strong>og</strong> når den skal gemme sig<br />
eller ligge på lur, graver den sig ned i den løse bund, så kun øjnene<br />
<strong>og</strong> klosaksene stikker frem. Krabber er rovdyr der primært er aktive<br />
om natten. Krabbens stærke klosakse bruges når den jager, da disse<br />
kan åbne <strong>og</strong> knuse ret tykke skaller. Både snegle, muslinger,<br />
vandmænd <strong>og</strong> små fi sk er blandt krabbens føde.<br />
Med snor <strong>og</strong> madding kan man fange krabber fra bådebroer,<br />
moler <strong>og</strong> høfder. Snoren skal være så lang at den kan nå ned<br />
til bunden. I enden af snoren bindes en møtrik så maddingen