Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps
Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps
Natur og miljø - Det Danske Spejderkorps
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
mælkebøttefnok er i virkeligheden frugter (det er små nødder). De<br />
mange forskellige slags frugter er udtryk for at planterne har mange<br />
forskellige måder at få spredt deres frø på. De kødfulde, søde <strong>og</strong> saftige<br />
frugter er udviklet til at blive spist af dyr. Frøene bliver spredt ved at<br />
passere ufordøjede gennem dyret <strong>og</strong> komme ud med ekskrementerne<br />
som virker som gødning. Andre frø bliver spredt med vinden eller ved at<br />
sætte sig fast i dyrernes pels.<br />
Vi mennesker spiser mange forskellige slags frugter. Går man ud i<br />
naturen i sensommeren eller efteråret, kan man fi nde mange lækre,<br />
vilde bær. De kan spises som de er, eller bruges til at lave syltetøj, saft,<br />
frugtgrød, tærter eller andre gode ting af. D<strong>og</strong> er det vigtigt at man ved<br />
hvad det er man plukker – n<strong>og</strong>le bær kan være giftige for mennesker.<br />
Syltetøj af vilde bær smager dejligt <strong>og</strong> er nemt at lave. Gå ud i<br />
naturen <strong>og</strong> pluk omkring 1 l bær. <strong>Det</strong> kan være blåbær, hindbær,<br />
brombær eller jordbær, eller en blanding. Bærrene skylles <strong>og</strong><br />
stængler <strong>og</strong> blade pilles af. Put bærrene i en gryde <strong>og</strong> sæt den over<br />
svag varme. Laves syltetøjet over bål, kan man med fordel tilsætte 1<br />
dl vand. K<strong>og</strong> op <strong>og</strong> lad det k<strong>og</strong>e i ca. 10 min. Tilsæt 5 dl sukker <strong>og</strong><br />
k<strong>og</strong> i ca. 10 min. uden låg. Lad syltetøjet køle lidt af før det hældes<br />
på glas eller spises i snobrød eller pandekager.<br />
Lægeurter<br />
I gamle dage brugte man mange forskellige planter til medicin.<br />
Brugen var i mange tilfælde baseret på ren overtro, mens den i<br />
andre tilfælde byggede på erfaring. Viden om lægeurterne blev<br />
givet videre fra mund til mund i mange generationer uden at man<br />
dengang kendte de virksomme indholdsstoffer.<br />
N<strong>og</strong>le af de gamle lægeurter bruges i dag i moderne medicin,<br />
<strong>og</strong> man kan <strong>og</strong>så selv gå ud i naturen <strong>og</strong> fi nde dem. Bøger om<br />
lægeurter kan lånes på biblioteket.<br />
Man bør d<strong>og</strong> altid udvise forsigtighed som med al medicin. De<br />
virksomme stoffer i n<strong>og</strong>le lægeplanter kan være særdeles skadelige.<br />
Her er n<strong>og</strong>le eksempler på lægeurter I roligt kan forsøge jer med:<br />
Hedelyng: Urtete af blomsterne virker beroligende.<br />
Brændenælde: Urtete mod jernmangel <strong>og</strong> for generel sundhed.<br />
Den indeholder mange mineraler <strong>og</strong> vitaminer <strong>og</strong> især meget jern.<br />
Pilebark <strong>og</strong> blomster af almindelig mjødurt: Urtete mod hovedpine<br />
<strong>og</strong> andre svage smerter. De indeholder salicylsyre (det virksomme<br />
stof i mange hovedpinepiller).<br />
N A T U R O G M I L J Ø<br />
Du skal bruge<br />
• Gryde <strong>og</strong> grydeske<br />
• Bål, Trangia eller komfur<br />
• Skåller kopper til at<br />
plukke i<br />
• Sukker<br />
• Rent syltetøjsglas<br />
Hedelyng<br />
Mjødurt<br />
D E T Å B N E L A N D S K A B<br />
23
Change language