SÅ KoM fOrLIGeT - Forsvarskommandoen

forsvarets sundhedstjeneste #01 

fsu Nyhedsbrev 

veLkOmmeN 

Velkommen til det nye 

FSU NYT. 

Nogle vil måske huske, at vi 

i sidste udgave af FSU NYT 

skrev, at daværende udgave 

ville blive den sidste af sin 

slags, da forsvaret har besluttet 

at nedlægge de trykte 

medarbejderblade. 

I stedet har forsvarets ansatte 

fået den fælles Forsvarsavisen, 

som FSU også bidrager 

til, når der er noget, som har 

hele forsvarets interesse. Og 

hvem er ikke interesseret i 

sundhed og idræt? 

Da vi ikke længere kan udgive 

det trykte FSU NYT har vi i stedet 

digitaliseret bladet. Det er 

kortere, men det vil udkomme 

oftere, så informationsmængden 

bliver ikke mindre af den 

årsag – vi sigter efter cirka 10 

udgaver af det digitale FSU 

NYT om året. 

Generallægen vil stadig skrive 

sin leder, Stafetten fortsætter, 

og historier af interesse 

for FSU’s medarbejdere kan 

stadig finde spalteplads 

her hos os. Forskellen er, at 

nyhedsbrevet nu bliver sendt 

per e-mail. 

Hvis der er nogen, der ikke 

modtager nyhedsbrevet, skal 

de henvende sig til FSU- 

LE04@mil.dk. 

Nr. 01 / 1. ÅrGANG 

december / 2012 

Fredag den 30. november udmøntede de politiske forhandlinger sig i 

en ny politisk aftale om forsvaret. Det blev et nyt 5-årigt forsvarsforlig, 

som skal løbe fra 1. januar 2013 til ultimo december 2017. Det nye 

forlig erstatter således forliget 2010 – 2014. Det er glædeligt, at det 

nye forlig også har en bred politisk opbakning, idet samtlige partier 

med undtagelse af Enhedslisten står bag 2013 – 2017 forliget. 

SÅ KoM fOrLIGeT 

Leder Af GeNerALLæGe erIk dArre 

Vi i forsvarets Sundhedstjeneste har længe 

imødeset en politisk afklaring omkring forsvarets 

fremtid. Det er jo ingen hemmelighed, at 

det lå i kortene, at de bebudede besparelser 

på 2,7 milliarder kroner årligt på forsvarsbudgettet 

fra 1. januar 2015 ville få betydelige 

konsekvenser for fSU virksomhed. 

Udmeldingerne var jo helt klare – de operative 

kapaciteter skulle bevares, og besparelserne 

skulle primært findes inden for støttestrukturen, 

herunder også inden for fSU område. 

Med offentliggørelsen af de såkaldte løn- og 

budgetanalyser blev det tydeliggjort, at der 

blev lagt op til meget betydelige reduktioner 

inden for især fSU Sundhedsdivisions område 

(infirmerierne). Oplægget til det politiske 

niveau fra den af finansministeriet ledede 

arbejdsgruppe var på dette område, at der 

var et besparelsespotentiale på fra 75 til 110 

millioner kroner årligt. Potentialet på 75 millioner 

kroner skulle kunne opnås gennem en 

målretning af infirmeriernes virksomhed, 94 

millioner kroner årligt gennem en supplerende 

centralisering af infirmeridriften, mens det 

fulde provenu på 110 millioner kroner også 

ville medføre en udlicitering af infirmerivirksomheden. 

Herudover lagde løn- og budgetanalyserne, 

som led i fjernelse af de såkaldte fastholdelsestiltag, 

op til en væsentlig reduktion 

i antallet af idrætsledere (fra tyve til fem 

idrætsledere). 

hvOrdAN er vI sÅ hAvNeT med deT 

Nye fOrLIG? 

Helt overordnet bevarer forsvarets sine 

operative kapaciteter og sin evne til fortsat at 

bidrage med veludrustede og veluddannede 

militære styrker til deltagelse i alle internationale 

missionstyper, dvs. fra rene kamphandlinger 

som led i en større koalition til fredsbevarende 

og humanitære missioner. Deltagelse 

vil kunne ske såvel i kortvarige som længerevarende 

missioner. 

omkring den overordnede økonomiske ramme 

er der opnået politisk enighed om, at de årlige 

forsvarsudgifter skal reduceres med 2,5 

Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste • 1

milliarder i 2015, med 2,6 milliarder i 2016 

og med 2,7 milliarder i 2017. En gradvis indfasning 

af effektiviseringer indebærer også, 

at der samlet for 2013 og 2014 frigøres 2,4 

milliarder kroner. 

Inden for fSU område ligger det nu klart, 

at der vedrørende sundhedsydelser pr. 

1. januar 2015 skal spares 92 millioner 

kroner årligt, medførende en forventelig 

reduktion på 126 normer. Besparelserne vil 

skulle opnås, dels gennem en målretning af 

infirmeriernes ydelser og dels gennem en 

effektivisering/centralisering af infirmeridriften. 

Målretning af infirmeriernes ydelser 

vil bl.a. betyde et farvel til de regelmæssige 

helbreds- og tandlægeundersøgelser, idet 

det fremadrettet kun vil være personel, som 

står foran en udsendelse, som skal gennem 

undersøgelserne. Antallet af infirmerier vil 

blive kraftigt reduceret, idet der fremadrettet 

udelukkende vil være ca. fem centrale infirmerier 

(forventeligt tre infirmerier i Jylland og 

to på Sjælland). 

Der er således ikke på nuværende tidspunkt 

lagt op til en udlicitering af infirmerivirksomheden. 

forligsteksten fastslår dog, at der, 

efter implementering af de anførte effektivi- 

Nyhedsbrev FOR FORSVARETS SUNDHEDSTjENESTE 

# 1, årgang 1 

Ansvarshavende redaktør: 

Stabschef søren Worm-Petersen 

udgiver: 

Forsvarets Sundhedstjeneste 

Flyvestation Skalstrup 

Køgevej 167 

4621 Gadstrup 

Postboks 240 

4000 Roskilde 

fsu@fsumil.dk 

www.forsvaret.dk/FSU 

redaktion, foto og design: 

journalist Martha Madsen 

Fotograf Tao Lytzen, Fotograf Leif Ernst og 

Flyvevåbnets Fototjeneste 

AD’er Hanne Hartly Kornum 

Oplag: 

Udsendes elektronisk til medarbejdere på intranettet. 

For at sikre at medarbejdere, der ikke har adgang til 

intranettet, også kan få glæde af nyhedsbrevet, vil FSU 

opfordre til, at nyhedsbrevet printes og hænges op på 

den lokale opslagstavle eller kaffeautomat ved alle 

nationale og internationale tjenestesteder. 

Printvenlig version findes på FFI og forsvaret.dk. 

Hvis du har gode idéer til artikler eller emner, er du 

velkommen til at skrive direkte til redaktøren på: 

fsu-Le04 / mlm@mil.dk 

Næste nummer udkommer februar 2013 

seringstiltag, på en række områder, herunder 

infirmeriområdet, skal foretages en analyse 

af mulighederne for en konkurrenceudsættelse/udlicitering. 

I forligsteksten er det ligeledes anført, at der 

i 2014 skal afleveres analyser vedrørende 

mulige myndighedssammenlægninger inden 

for forsvarets område. På dette område skal 

der bl.a. foretages en analyse vedrørende en 

sammenlægning af forsvarets Sundhedstjeneste, 

forsvarets Veterancenter og forsvarets 

Center for Arbejdsmiljø under forsvarets 

Personeltjeneste. 

I forligsteksten er der intet direkte anført vedrørende 

idrætsledere i forsvaret. Det fremgår 

imidlertid meget tydeligt, at forsvaret i løbet 

af forligsperioden skal afvikle de særlige fastholdelses- 

og rekrutteringstiltag, som blev 

indført i 2008. Det vil være min umiddelbare 

vurdering, at den i løn- og budgetanalyserne 

foreslåede reduktion i antallet af idrætsledere 

fra tyve til fem dermed må forventes at 

blive implementeret i forligsperioden. 

Der har tirsdag den 4. december været 

afholdt simultane briefinger omkring det nye 

forsvarsforlig for fSU personel øst og vest for 

Antallet af infirmerier vil blive kraftigt reduceret, 

idet der fremadrettet udelukkende vil være ca. 

fem centrale infirmerier. 

Store Bælt. Vi afventer nu, at der kommer 

direktiver fra foresat myndighed omkring den 

egentlige implementering af forsvarsforliget, 

der vil fastlægge rammer for fSU fremtidige 

virke. fSU vil herefter i koordination med 

forsvarskommandoen skulle udarbejde en 

detaljeret plan, også tidsmæssigt, for den 

eksakte implementering. 

Jeg vil naturligvis løbende informere alt personel 

i fSU om denne udvikling. 

Jeg imødeser således helt klart en meget 

udfordrende og krævende omstilling af fSU 

virke, som kommer til at berøre os alle. Vi må 

desværre erkende, at vi ikke kan undgå at 

måtte sige farvel til en række gode medarbejdere, 

ligesom den tilbageværende del må 

forberede sig på nye opgaver, procedurer og 

måske også et nyt arbejdssted. 

Det bliver ikke nemt; men jeg er overbevist 

om, at vi ved fælles hjælp kan løfte opgaven 

og udvikle et fSU tilpasset forsvarets nye 

krav til os. 

for yderligere informationer om forliget skal 

henvises til forsvarsministeriets hjemmeside, 

hvor den nøjagtige forligstekst kan læses: 

http://www.fmn.dk/nyheder/Pages/ 

Aftalepaaforsvarsomraadet2013-2017.aspx 


GeNerALLæGe ErIK DArrE MoDTAgEr 

PresTIGIøs InTErnATIonAl veTerAN-PrIs 

Generallæge Erik Darre har været medvirkende 

til en øget indsats for skadede danske 

veteraner. Derfor har han modtaget World 

Veterans Federation Rehabilitation Prize. 

Af mArThA mAdseN, fOrsvAreTs suNdhedsTjeNesTe 

Vilkårene for skadede danske veteraner er blevet bedre med 

årene, og chefen for forsvarets Sundhedstjeneste, generallæge 

Erik Darre, har været en af drivkræfterne bag den positive 

udvikling. Derfor har den danske veteranorganisation 

De Blå Baretter indstillet generallægen til den prestigiøse 

internationale pris World Veterans federation rehabilitation 

Prize, som Erik Darre modtog i Amman, Jordan, den 22. 

november 2012. 

World Veterans federation rehabilitation Prize er blevet uddelt 

siden 1953 og bliver givet til personer eller institutioner, 

der har gjort en forskel for veteraner og deres kår. World 

Veteran federation er en global paraplyorganisation for 170 

veteranorganisationer i 93 lande. 

Prisen er en anerkendelse af det store arbejde, som bliver 

udført til fordel for sårede danske veteraner af både Erik Darre 

og de mange mennesker og organisationer i Danmark, der 

beskæftiger sig med veteraner. ”Denne pris er i virkeligheden 

også en meget stor anerkendelse for det store arbejde, som 

bliver udført på mange forskellige områder i Danmark for at 

tilsikre den bedst mulige rehabilitering af vore veteraner. Det 

er en virkelig stor ære at modtage World Veterans federation 

rehabilitation Prize, men denne pris er i høj grad også 

fortjent af mange andre end mig. På dette vigtige område har 

jeg fornøjelsen at arbejde sammen med rigtig mange dedikerede 

personer og organisationer,” siger Erik Darre. 

I indstillingen af generallægen har De Blå Baretter blandt 

andet skrevet, at generallæge Erik Darre i sin funktion som 

chef for forsvarets Sundhedstjeneste har arbejdet intensivt 

forbedre behandling, genoptræning og livskvalitet for svært 

fysisk skadede veteraner. Erik Darre har været med til at 

udvikle et samarbejde med rigshospitalet i København, 

hvor næsten alle svært skadede soldater bliver behandlet 

indledningsvist. Blandt andet har samarbejdet med klinik for 

ergo- og fysioterapi, ortopædkirurgisk klinik og Soldaterlegatet 

betydet et løft i genoptræningen med nye maskiner og 

kompetencer såsom en tilknyttet fysioterapeut, hvilket også 

er kommet civile amputationspatienter på rigshospitalet til 

gode. Dette udviklingsarbejde har Erik Darre sat i gang via et 

internationalt samarbejde med især de amerikanske rehabiliteringscentre 

Brooke Army Medical Center i Texas og Walter 

reed Army Medical Hospital i Washington DC. 

Sammen med Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) og 

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har Erik Darre været med til 

at udvikle DIf Soldaterprojekt, der giver skadede veteraner 

mulighed for at dyrke idræt på både motions- og eliteniveau 

og på den måde støtter dem i deres rehabilitering og giver 

dem et større socialt netværk. DIf Soldaterprojekt modtog 

Den olympiske Komités pris IoC Trophy i 2011, som blev 

overrakt af Kronprins frederik på forsvarets Sundhedstjenestes 

Center for Idræt på Svanemøllen Kaserne. 


fOrsvArs- 

TANdPLejeN 

fÅr PAPIr PÅ 

SIT høje 

NIveAu 

Forsvarets tandklinikker har styr på både ledelse, 

faglig kvalitet og hygiejne, det er officielt. 


Du lægger dine tænder i kvalitetsstemplede hænder, når du er 

patient i forsvarstandplejen. forsvarets tandlæger og klinikassistenter 

har netop fået papir på, at deres opgaveløsning og ledelse lever 

op til internationalt anerkendte standarder. forsvarstandplejen har 

fået sit ISO 9001-certifikat, der blåstempler den kvalitetsstyring, som 

tandplejen har arbejdet på at indføre i flere år. 

”forsvarstandplejen har nu endelig fået dokumentation for, at vi står 

for høj faglig kvalitet og en meget høj standard inden for både hygiejne 

og service. Vi ligger på et niveau langt over de fleste civile tandklinikker 

- og er samtidigt den første offentlige tandklinik i Danmark, 

som er kvalitetsstyret,” siger stabstandlæge Adi løie. 

”Det er fantastisk, at vore tandklinikker har så højt et kvalitetsniveau, 

og som de første i NATO er blevet ISO-certificeret. Det er resultatet af 

en langvarig og meget dedikeret kvalitetssikringsindsats af alle medarbejdere 

inden for forsvarstandplejen. Det har været et rigtig hårdt 

arbejde, som nu, hvor målet er nået, har krav på den absolut største 

respekt – det er rigtig godt gået. Et stort til lykke til forsvarstandplejen,” 

siger generallæge Erik Darre, chef for forsvarets Sundhedstjeneste, 

hvor forsvarstandplejen hører til. 

hvem hAr ANsvAreT? 

Adi Løie har sammen med sine medarbejdere brugt flere år på at 

gøre kvalitetsstyring til et værktøj, som forsvarstandplejen kan bruge 

i hverdagen. Sammen har de udarbejdet en elektronisk kvalitetshåndbog, 

der beskriver, hvordan alle tandplejens opgaver skal løses: 

hvilke behandlinger udfører de, hvordan og med hvilke materialer 

udfører de dem, hvordan bliver proceduren registreret efterfølgende, 

hvordan bliver affaldet i sidste ende bortskaffet, og hvem har ansvaret 

for hvilken opgave osv. 

Alle tandplejens medarbejdere kan slå op i håndbogen, ingen behøver 

være forvirrede over deres ansvarsområde, eller hvilke materialer 

eller procedurer, som er sanktionerede af ledelsen. 

”Jeg er meget stolt over, at alle vores medarbejderne har deltaget så 

aktivt og i fællesskab har bidraget til denne proces,” siger Adi løie. 

PATIeNTerNe er TILfredse 

Kvalitetsstyring kan indebære mange forskellige ting, alt efter hvilken 

virksomhed og hvilket fagområde der indfører det. I forsvarstandplejen 

er kvalitetsstyringen et værktøj, der gør arbejdet gennemskueligt, 

overskueligt, dokumenterbart og mere effektivt for både ledelse og 

medarbejdere, og som i sidste ende skal sikre, at patienterne får den 

bedste behandling. 

Blandt andet betyder kvalitetsstyringen, at forsvarstandplejen laver 

en tilfredshedsundersøgelse blandt patienterne mindst hvert tredje 

år – den har de netop færdiggjort: 99 % af patienterne var tilfredse 

med behandlingen, 93 % var endda meget tilfredse. 

Foto: Tao Lytzen 

FORSVARSTANDPLEJENS 

KVALITETSSTYRINGSSYSTEM 

KUNDETILFREDSHED Foto: 

STYRING AF 

RESSOURCER 

Ansættelse af rette medarbejdere 

Efteruddannelse 

Ansvarsfordeling 

Arbejdsforhold og -miljø 

Klinikudstyr 

Kommunikation 

IT 

LEDELSESANSVAR 

Kvalitetspolitik 

Kvalitetsmål 

Ledelsesevaluering 

Løbende forbedringer 

YDELSER/SERVICE 

Behandlinger 

Procedurer 

Hygiejne 

Rengøring 

KUNDEKRAV 

MÅLING, ANA LY S E 

FORBEDRINGER 

Brugertilfredshedsundersøgelser 

Klagesager 

Afvigelsesrapporter 

Intern/Ekstern audit 

Medarbejdersamtaler/-bedømmelser 

Ydelsesstatistik 

”Kvalitetsstyring af forsvarstandplejen sikrer både et højt fagligt 

niveau – og efterlevelse af diverse myndigheders krav til tandplejen. 

Det er desuden et ledelsesværktøj – som både sætter krav til ledelsen 

samt til evaluering af vores leverandører til forsvarstandplejen,” 

fortæller Adi løie. 

de sPredTe TANdkLINIkker 

En af udfordringerne for forsvarstandplejen har tidligere været, at 

klinikkerne ligger spredt ud på mange forskellige tjenestesteder, og 

dermed har ledelsen været langt fra sine medarbejdere. Kvalitetsstyring 

betyder, at alt fra tandbehandlinger til rengøring over korrekt 

affaldshåndtering er beskrevet. 

”På den måde sikrer vi, at brugerne oplever samme høje og ensartede 

niveau på alle forsvarets tandklinikker, uanset om patienten sidder 

i tandlægestolen i frederikshavn eller Antvorskov,” siger Adi løie. 

vI hAr sTyr PÅ deT 

Selvom det kan være en udfordring med nye tiltag, så er kvalitetsstyringen 

en fordel, fortæller tandlæge Helene Banner og klinikassistent 

Stella Tandrup på Vordingborg Kasernes tandklinik. Det tog dem et 

stykke tid at få læst håndbogen og få indført nye arbejdsgange, men 

resultatet er positivt. De har nu på et skema, hvornår en opgave skal 

løses, og hvem der skal løse den. De behøver ikke diskutere det, eller 

presse opgaven ind i en pause mellem patienter. 

”Det er desuden et godt signal at sende, at vi har styr på kvaliteten 

og hygiejnen,” fortæller Helene Banner. 

Dansk Standard, der certificerer både offentlige og private virksomheder 

indenfor kvalitetsstyring, har nu sat punktum for den langvarige 

proces, som forsvarstandplejen har været igennem. Dansk Standard 

har i december inspiceret et tilfældigt udvalg af forsvarets tandklinikker 

for at se, om tandlægerne og klinikassistenterne efterlever de 

procedurer, som de selv har været med til at skrive ind i håndbogen. 

Det gør de, og Dansk Standard har kun lovord til overs for forsvarets 

tandlæger og klinikassistenter, der altså nu har papir på, at det er 

kvalitetsarbejde, forsvarstandplejen udfører. 

Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste • 4 

Tao Lytzen

fÅr forSVArETS LæGer PTsd? 

fAkTA 

FSU har en bevidst 

holdning til og politik 

for identifikation, 

forebyggelse 

og behandling af 

PTSD. 

Heri indgår forberedelse 

til de psykologiske 

påvirkninger 

under mission, 

kontakt med FSU 

under missionen, 

opringning fra FSU 

indenfor den første 

uge efter hjemkomst. 

Ved denne kontakt 

spørges der til 

oplevelser under 

missionen og gives 

tilbud om psykologsamtaler. 

Ca. en måned efter 

udsendelse deltager 

de udsendte i 

afviklingsprogram 

ved Danilog, hvor 

der igen gives 

tilbud om psykologsamtaler. 

1-5 måneder efter 

missionen samles 

hele det udsendte 

hold på Skalstrup 

til et tilbagemeldingsmøde, 

hvor 

der både orienteres 

om kollegastøtteordningen 

og tilbud 

om psykolog-samtaler. 

Den første undersøgelse af sin slags konkluderer, at det danske forsvars læger 

ikke får posttraumatisk stress syndrom efter udsendelse til Afghanistan. 


nej, forsvarets læger får ikke posttraumatisk stress 

syndrom. Ifølge en ny videnskabelig undersøgelse 

offentliggjort i Danish Medical Journal, så har ingen 

af de læger, forsvaret siden 2006 har udsendt til 

Afghanistan, posttraumatisk stress syndrom (Post 

Traumatic Stress Disorder eller PTSD). Det er ikke 

tidligere blevet undersøgt, hvordan det står til med 

det mentale helbred blandt det sundhedspersonel, 

som det danske forsvar udsender til krigsramte områder, 

men en tidligere undersøgelse af udsendte 

danske soldater, som Institut for Militærpsykologi 

var med til at udarbejde i 2009, viste, at cirka 5 % 

af soldaterne havde ”betydelige psykiske efterreaktioner 

7-8 måneder efter hjemkomst”, ligesom en 

amerikansk undersøgelse i 2007 viste, at cirka 9 % 

af det udsendte amerikanske sundhedspersonel led 

af PTSD efter hjemkomst. Derfor ønskede forsvaret 

at undersøge, om nogle blandt de udsendte danske 

læger led af PTSD. 

reservelæge i forsvaret Christina rydahl lundin, 

Chef for forsvarets Sundhedstjenestes rådgivningsdivision 

Hans Ole Jørgensen og ledende psykolog 

Anders Korsgaard Christensen fra rigshospitalets 

krisepsykologiske afdeling står bag undersøgelsen 

af de tidligere udsendte lægers mentale helbred. 

Undersøgelsen har fokus på de læger, der mellem 

2006 og 2012 har været udsendt til Afghanistan. 

Undersøgelsens overordnede konklusion er, at de 

udsendte læger generelt har haft et positivt udbytte 

af deres tid i Afghanistan. Til trods for at de fleste 

af lægerne har haft potentielt traumatiserende 

oplevelser under deres udsendelse, har ingen af 

deltagerne i undersøgelsen symptomer på PTSD. 

deT er sværT med PTsd 

Det skal naturligvis nævnes, at PTSD kan være en 

svær diagnose at stille, fordi den ikke kun afhænger 

af hvilke symptomer, den enkelte har, men også af 

den kontekst, symptomerne optræder i, samt om 

symptomerne reelt er et problem for personen i dennes 

hverdag. 

68 % af de adspurgte læger valgte at svare på det 

tilsendte spørgeskema, men ifølge Christina rydahl 

lundin er det ikke særligt sandsynligt, at der blandt 

de resterende 32 % sidder mange læger med PTSD. 

Institut for Militærpsykologis undersøgelse viste 

nemlig, at undersøgelsens deltagere ikke adskilte 

sig væsentlig fra dem, der valgte ikke at deltage. 

Christina rydahl lundin mener, at det er rimeligt at 

antage, at det forholder sig på samme måde med 

lægerne. 

Det er dog muligt, mener Christina rydahl lundin, 

at nogle af lægerne har haft PTSD på et tidligere 

tidspunkt, men at symptomerne med tiden er blevet 

mindre, så de ikke længere var et problem for deltageren, 

da undersøgelsen gik i gang. 

hvOrfOr er deT sÅdAN? 

Det er svært at sige, præcis hvorfor der ikke er 

nogen af de udsendte læger, der lider af PTSD, når 

nu soldater udsendt på samme tid til samme sted 

udvikler tilstanden. Men: ”Det er blevet vist i andre 

undersøgelser, at blandt flere ting er højere alder 

på tidspunktet for den traumatiserende oplevelse, 

højere uddannelse og i militæret højere rang beskyttende 

faktorer mod PTSD,” fortæller Christina 

rydahl lundin, og de danske læger er netop ofte 

ældre end soldaterne, når de bliver udsendt, og de 

har en længerevarende uddannelse og en generelt 

højere rang. 

noget andet er naturligvis, at lægerne som hovedregel 

ikke oplever de samme ting, som soldaterne 

gør. En udsendt læge kan opleve en udstationering, 

hvor de kun ser få skadede soldater, hvor ingen, de 

kender, kommer til skade, og hvor de ikke oplever 

egentlige kamphandlinger eller en direkte trussel 

på deres eget liv. Mange af de udsendte soldater vil 

til gengæld næsten altid opleve noget ubehageligt, 

og de lever med en højere risiko for, at de selv eller 

nogen, de kender, kommer til skade. 

dANmArk kLArer sIG GOdT 

I forhold til for eksempel det amerikanske forsvar, 

så er der dog ganske få danske læger såvel som 

soldater, der får PTSD. 

”Der kan være mange komplekse årsager til dette, 

blandt andet er det min opfattelse, at de amerikanske 

soldater og deres sundhedspersonel generelt 

oplever hårdere udsendelser både fysisk og psykisk. 

De er som hovedregel udsendt i længere perioder 

og flere gange, og de oplever måske også værre 

ting. Samtidig er der som sagt også en sammenhæng 

mellem lav social status og risikoen for at 

udvikle PTSD, og det er min opfattelse, at det 

amerikanske militær generelt rekrutterer blandt et 

lavere samfundslag,” siger Christina rydahl lundin, 

der selv var udstationeret i Helmand fra december 

2010 – februar 2011 og var Senior Medical Officer 

april-juli 2012. Hun oplevede personligt, at der var 

et sammenhold og et socialt netværk blandt de 

danske udsendte i Helmand, der kan have imødegået 

udviklingen af PTSD hos de danske udsendte. 

Det er nemlig vigtigt at have nogen at tale med om 

sine oplevelser, ligesom det at have social støtte fra 

kammeraterne og familien i Danmark gør en stor 

forskel. 

Det er også vigtigt at være realistisk forberedt på, 

hvad du som læge kommer ud til, før du bliver 

udsendt. Det mener Christina rydahl lundin, at forsvarets 

Sundhedstjenestes reservelægekursus gør 

rigtig godt ved blandt andet at sætte de nye reservelæger 

grundigt ind i situationen i de internationale 

missioner. ligeledes betyder reservelægekurset, at 

lægerne træner sammen med og lærer de soldater 

at kende, som de skal udsendes med, og på den 

måde bliver det sociale sammenhold styrket. Christina 

rydahl lundin mener, at fSU gennem årene 

har lyttet til de hjemvendte læger, så kurset løbende 

bliver udviklet for at forberede lægerne godt. 


DE dIGITALe PATIENTJOurNALEr 

gIVEr OverbLIk 

fAkTA 

Det er FSU’s Sundheds IT-element, 

der står for udvikling og 

vedligeholdelse af systemerne 

COSMIC og XDont. 

Sundheds IT-elementet supportere 

også systemerne og 

hjælper brugerne, når de har 

problemer med eller spørgsmål 

til systemerne. 

Der er efterhånden mange 

forskellige faggrupper, der 

benytter sig af COSMIC: læger, 

sygeplejersker, sygepassere, 

fysioterapeuter, idrætsledere, 

psykologer, socialrådgivere… 

Selvom det nogle gange kan være tungt, når alle bruger systemerne 

samtidig, så er der flere fordele ved de digitale patientjournaler. 


Selvom de forskellige faggrupper, der bruger 

CoSMIC og XDont som udgangspunkt ikke 

har adgang til hinandens journaler, så har 

de digitale journaler betydet en ensartet 

og mere samkørt behandling af de danske 

soldater og tilgang til soldaternes helbred. 

Systemet består, som brugerne vil vide, af 

skabeloner, som sundhedspersonellet udfylder 

hver gang de i embedes medfør taler 

med en soldat. 

På den måde får forsvarets Sundhedstjeneste 

et bedre overblik over soldaternes 

helbred, og det giver os en ide om, hvor 

der eventuelt skal gøres en ny eller ekstra 

indsats. Vi kan se, om der er epidemier 

under opsejling, om der er mange, der har 

problemer med støvlerne, om en foreskreven 

genoptræning fungerer, om medicin virker 

efter hensigten og om vi skal vaccinere mod 

noget nyt. 

På den anden side af lægens bord får soldaten 

det positive udbytte af digitaliseringen, 

at han eller hun får den samme behandling 

på alle infirmerierne, og at de får dokumentation 

for deres helbredstilstand. 

ligeledes er det en fordel, at sundhedspersonellet 

kan tale sammen om et forløb. for 

eksempel kan idrætslederen og fysioterapeuten 

vælge at dele oplysninger i CoSMIC, 

hvis en soldat skal genoptrænes efter en 

skade, og lægen kan se, om patienten efter 

aftale med idrætslederen er i gang med 

en diæt eller et træningsprogram, som kan 

have en indflydelse på en behandling. 

”Indførelsen af elektroniske patientjournaler 

har betydet et kæmpe kvantespring fremad 

for fSU. for det første har vort sundhedspersonel, 

både nationalt og international, nu altid 

helt opdaterede helbredsoplysninger om 

den enkelte ansatte. Men gevinsten ved EPJ 

er meget større – vi har gennem EPJ i meget 

høj grad fået kvalitetssikret vore arbejdsgange 

på infirmerierne, idet der centralt fra er 

defineret standarder, som er lagt ind i EPJ,” 

siger generallæge Erik Darre. 

mere effekTIvITeT, færre 

mIsfOrsTÅeLser 

CoSMIC har også gjort rekrutteringen mere 

overskuelig. Der er nemlig mange forskellige 

krav til aspiranternes fysiske tilstand 

og til deres helbred, alt efter hvor de søger 

hen. Blandt andet skal en aspirant, der vil i 

sejlende tjeneste, kunne se bedre end andre 

aspiranter – bøjer i oprørt hav kan være 

svære at spotte – og resultatet af synsprøven 

bliver registreret i CoSMIC, så Søværnet 

ved, at deres rekrutter lever op til kravene. 

I Jonstrup sidder sygeplejerske Stig Frank 

Davidsen opretter journaler over aspiranterne. 

Han er uddannet sygeplejerske og har 

arbejdet for forsvaret i fire år. Før COSMIC 

havde Stig frank Davidsen en mappe med 

retningslinjer og såkaldte ”bedømmelseskort”, 

som blev tilføjet helbredsposen. 

”Jeg har været sygeplejerske i 20 år; jeg 

kan godt huske dengang, hvor vi ikke kunne 

finde journalerne, og når vi fandt dem, så 

manglede der noget i dem – og de havde 

også lige været på gulvet. Det er uendelig 

meget nemmere med CoSMIC: CoSMIC gør 

mig og mit arbejde effektivt: der bliver ikke 

informationer væk, og der er færre misforståelser…” 

fortæller Stig frank Davidsen. 

ALT fOr mANGe vAccINATIONer 

CoSMIC har også betydet, at forsvaret har 

været i stand til at spare, blandt andet på 

vaccinationsområdet, simpelthen fordi det 

bedre overblik betyder mindre ressourcespild. 

Dengang helbredsposerne stadig 

var i cirkulation, kunne du som sundhedspersonel 

på et infirmeri komme ud for, at du 

ikke havde adgang til helbredsposen – den 

kunne ligge på et andet infirmeri, eller den 

kunne ligge i posten, og den kunne også 

være blevet helt væk – og hvis soldaten ikke 

huske, hvilke vaccinationer, han allerede 

havde fået, hvad gjorde du så. for at være 

på den sikre side, vaccinerede sundhedspersonellet 

som regel sådanne soldater, fordi 

det var bedre end at risikere, at soldaterne 

blev syge, men det betød også, at ”soldaterne 

endte med at blive vaccineret igen og 

igen og igen… Det kostede en bondegård!”, 

som overlæge Bjarne Møller fra frederikshavn 

infirmeri formulerer det. 

CoSMIC og XDont har gjort det muligt for 

forsvarets sundhedspersonel at få adgang 

til de ansattes journaler med det samme, og 

uanset hvor i verden de eller deres patient 

befinder sig. Så længe systemerne bliver 

brugt, vil journalerne altid indeholde de 

aktuelle og relevante informationer, som 

sikrer forsvarets ansatte den bedst mulige 

behandling, og som gør sundhedspersonellets 

arbejde nemmere, mere overskueligt og 

i sidste ende mindre frustrerende. 


DEn DIgITAlE revOLuTION PÅ 

INfIrmerIerNe 

Tiden løb fra helbredsposerne, 

og de danske soldater kom i 

computersystem. 


Der var engang, da computere ikke var allemandseje, bærbare 

computere var næsten lige så tunge som de stationære – som var 

enorme – og du skulle ringe op til internettet for at kunne tjekke din 

e-mail. 

Der var engang, og det er kun 10-12 år siden. Derfor kan en hel del af 

forsvarets Sundhedstjeneste personel huske de såkaldte helbredsposer, 

som indeholdt en soldats journaler og røntgenbilleder samt alle 

papirer om hans eller hendes helbredstilstand, og som skulle sendes 

med, hver gang soldaten skiftede tjenestested eller blev udsendt. Alle 

de papirer, som i dag er 100 procent digitale, og som sundhedspersonellet 

kan få adgang til ved at tænde computeren. 

fOrsvuNdeT meLLem dANmArk OG kOsOvO 

Helbredsposen var en helt almindelig A4-kuvert, som blev mere og 

mere proppet, jo længere en soldat havde været i forsvaret, og den 

skulle fysisk følge soldaten, så da vi begyndte at sende soldater til 

Balkan i 90erne, måtte vi eftersende en masse papkasser fulde af 

helbredsposer til infirmerierne på Balkan. 

”Vi havde rigtig mange erstatningsposer til sidst, for de blev jo væk 

på vejen,” fortæller overlæge Bjarne Møller, infirmeriet på Flådestation 

frederikshavn, der tilføjer, at det var det samme system, det civile 

sundhedsvæsen brugte, for der var ikke så meget andet at vælge 

imellem dengang. Civile borgere flytter bare ikke nær så ofte som 

forsvarets ansatte gør, så systemet fungerede noget bedre i det civile. 

Systemet med helbredsposerne var uhensigtsmæssigt, og problemet 

blev kun større, da Danmark i begyndelsen af 2000erne stod overfor 

øge sin deltagelse i internationale missioner. Heldigvis var den teknologiske 

udvikling på daværende tidspunkt så tilpas fremskreden, at 

tiden var kommet til at indføre digitale journaler. 

I dag har vi i forsvaret de elektroniske patientjournaler CoSMIC til 

lægerne og XDont til tandlægerne, som forsvarets Sundhedstjene- 

ste har stået for at oprette, udvikle og vedligeholde. De elektroniske 

patientjournaler betyder, at så længe sundhedspersonellet husker at 

skrive i dem, så vil en soldats helbredsdata være gemt i systemet – 

og det vil være gemt for altid. 

ArbejdsskAdeN fOrsvANdT 

Et stort problem, før CoSMIC og XDont blev oprettet, var arbejdsskader. 

En læge, sygeplejerske, sygepasser eller tandlæge skal 

registrere skaden i journalsystemet, kort tid efter at skaden er sket, 

for ellers ved myndighederne ikke, om skaden faktisk skete, mens 

den skadede person var på arbejde. Hvis en soldat netop var blevet 

udsendt eller havde flyttet tjenestested, og helbredsposen ikke var 

nået frem endnu, eller soldaten var på øvelse, og altså var væk fra sit 

sædvanlige infirmeri, hvor helbredsposen lå, så kunne det dog nemt 

ske, at skaden ikke blev registreret nogen steder, og så var der ingen 

dokumentation for skaden… 

Så måtte sundhedspersonellet bruge deres tid på at lege detektiver 

og opspore den læge, sygeplejerske eller sygepasser, der havde tilset 

soldaten, og så måtte de ellers krydse fingre for, at lægen/sygeplejersken/sygepasseren 

kunne huske soldaten og skaden. 

revOLuTION 

nu kan vores udsendte sundhedspersonel, uanset hvor de er i verden, 

tænde deres computer og logge ind på CoSMIC, hvis de er læge, 

sygeplejerske, sygepasser, idrætsleder, fysioterapeut, psykolog eller 

socialrådgiver, eller XDont hvis de er tandlæge, og få adgang til alle 

de informationer om en soldat, som de har behov for. De kan oprette 

nye journaler, og de kan føje til og opdatere en soldats allerede 

eksisterende journal, så den altid indeholder aktuelle og relevante 

oplysninger. 

”det er en revolution!”, mener bjarne møller. 


yGTer og 

køNsOrGANer 

I har måske læst i Soldaternyt eller i forsvarsavisen, at der har været 

gang i et rygte blandt de udsendte soldater i Afghanistan, at den nye 

lyskenbeskyttelse, den såkaldte panserble, gør mænd sterile. overlæge 

Klaus Poulsen har udtalt sig til Soldaternyt, og vi har skrevet en 

artikel til forsvarsavisen for at mane det rygte i jorden. 

Vi vil gerne være sikre på, at I ved, at der ingen som helst risiko er for 

at blive steril ved at bruge panserbleen. Mænds sædkvalitet bliver 

ikke forringet af, at deres skridtområde er opvarmet i de timer, en 

patrulje normalt varer. Hvis nogen spørger jer, om de kan blive sterile 

af at bruge panserbleen, så er svaret nej. 

kLAus POuLseN sAGde føLGeNde TIL sOLdATerNyT: 

”Det er dokumenteret, at silkeunderbukser og bækkenbeskyttelse 

har en positiv beskyttelseseffekt på genitalierne. Undersøgelser har 

vist, at de signifikant reducerer genitalskader. Ca. 50 % rapporterer 

ubehag ved brug, oftest varme og herunder svedgener. Der er ikke 

rapporteret nedsat sædkvalitet i forbindelse med brug heraf. Sæden 

dannes kontinuerligt fra pubertetsalderen og resten af livet, og det 

tager normalt 64 dage for en sædcelle at udvikle sig fuldstændigt. 

Det er kendt, at varme nedsætter produktionen og kvaliteten af sæd, 

men dette er en reversibel proces. Da de udsendte soldater typisk 

kun benytter disse beskyttelsesforanstaltninger under patruljer, der 

typisk varer fra 2 til 6 timer, er der ikke umiddelbart grund til at formode, 

at sædkvaliteten på sigt kan forringes pga. dette.” 

Han har siden bekræftet dette med Danmarks førende specialist på 

dette område, niels Erik Skakkebæk fra rigshospitalet. 

mALArONe VIrKEr, 

sOm deT SKAl 

Takket være Malarone har ingen danske soldater i 

Afghanistan fået malaria. 

Af ANeTTe rOseNThAL PAGh, fOrce heALTh PrOTecTION 

Mange soldater i ISAf-styrken har allerede været ramt af malaria, 

men heldigvis er alle danskere indtil videre sluppet fri. 

”Vi prøver at beskytte soldaterne så godt som muligt med både forebyggende 

medicin og imprægnerede uniformer,” siger stabsdyrlæge 

niels Kristian nielsen. ”Men der er nogen, der ikke tager risikoen for 

malaria alvorligt.” 

Malarone er det præparat, som forsvaret anvender mod malaria, fordi 

det er effektivt og giver færrest bivirkninger. Desværre er det ikke 

alle, som er lige omhyggelige med at tage Malarone. 

”Der går af og til rygter om, at Malarone ikke virker. Men det passer 

ikke. Der er ingen – hverken danskere eller andre – som har fået 

malaria, hvis de har taget Malarone korrekt,” fastslår stabsdyrlægen. 

En enkelt dansker blev sendt hjem fra ISAf for nogle år siden, efter 

han var testet positiv for malaria på et fransk felthospital i Kabul, 

men da han blev grundigt undersøgt på rigshospitalet, viste det sig, 

at han fejlede noget andet. I oktober i år kom en dansk soldat hjem 

fra Sydsudan efter at være testet positiv på det cambodjanske fnfelthospital, 

men igen viste det sig at være en fejldiagnose. 

Der kan dog være en lille risiko for, at medicinen svigter. Hvis man 

har maveinfektion med diarre eller opkast, risikerer man, at pillerne 

ryger lige igennem, før de når at virke. Har man dårlig mave, skal 

man derfor være ekstra omhyggelig med myggecreme, myggenet og 

imprægneret uniform. En anden risiko for, at medicinen svigter, kan 

være, at man spiser pillerne forkert. Det er vigtigt at tage Malarone 

sammen med et måltid, da det bliver optaget mest effektivt i kroppen 

sammen med noget fedt. 


KUn beTONbrOkker og 

BroKKErIErnE er TILbAGe 

Undervisningsbygningen på Jægersborg Kaserne er nu revet ned. 

TeksT OG fOTO: hANs-jørN GreeN, fhv. chef fOr Lse skALsTuP 

Med udgangen af juni 2009 flyttede den sidste FSu-enhed, uddannelsesafdelingen, 

fra Jægersborg Kaserne til Flyvestation Skalstrup. 

Bygningen i Jægersborg blev herefter rømmet for det resterende inventar, 

og ved udgangen af 2009 blev kasernen solgt – den vestlige, 

fredede del til et ejendomsselskab, den østlige del med undervisningsbygningen 

til gentofte Kommune. 

Dermed blev en lang militær æra på Jægersborg afsluttet. Lang, fordi 

der har været militære enheder på Jægersborg siden 1717. 

gentofte Kommune har siden overtagelsen arbejdet på at udarbejde 

grundlaget for et projekt, der skal huse 74 ældreboliger på området. 

I efteråret 2011 gennemførtes en arkitektkonkurrence, og i foråret 

2012 kom de første tegn på en byggeplads til syne, i form af afspærringshegn, 

entreprenør-maskiner og affaldscontainere. 

lofter, dørkarme, vinduer og en stor mængde el-kabler, som tidens 

elektroniske udvikling har nødvendiggjort opsat, blev hevet ned og 

smidt i containerne – sirligt sorteret i den enkelte affalds-fraktion. 

Som gammel kasernemester på Jægersborg i en årrække, og med 

bopæl i rimelig afstand hertil, har det været naturligt for mig at følge 

processen - sådan med mellemrum. Og flere gange har cyklen rundet 

Jægersborg Alle 150. Jeg har da også et par gange lånt en sikkerhedshjelm 

for at kunne bevæge mig ind i bygningen, medens tid var. 

På et tidspunkt var cafeteriedelen ét stort rum, idet alle skillevæge 

var revet ned og kørt ud med en bobcat. 

Det første, der røg ned, sådan rigtigt for alvor, var bygningsdelen med 

klasselokalerne og motionssalen. 

I begyndelsen af september var man nået så vidt, at over halvdelen 

af bygningen var revet ned, og som det fremgår af fotoet, er en maskine 

med et dinosauragtig (vand)hvæsende gab i færd med at æde 

sig igennem den sidste del af indkvarteringsområdet. Bid for bid. 

Af en bygning - der siden 1966 har rummet uddannelse og indkvartering 

af sundheds- og sanitetspersonel under henholdsvis lægekorpsets 

Skole, forsvarets Sanitetsskole og forsvarets Sundhedstjeneste 

- er der kun betonbrokker tilbage. 

og med dem brokkerierne der gennem årene har lydt. nogle er måske 

leveret af mig selv. Jeg var første gang på Jægersborg i 1969 som 

rekrut ved Sygepasserskolen, som det hed dengang. 

nu er der ikke længere vægge, der kan tale, kun en stor bunke brokker 

iblandet brokkerier. 


sTAfeTTeN: ET År I fOrsvAreT 

Stafetten blev sidste gang givet fra en af FSU’s mest erfarne medarbejdere 

til en af de nyeste. Mette Nagstrup Hermansen begyndte 

ved FSU for lidt over et år siden – og det har hun ikke fortrudt. 

Af meTTe NAGsTruP hermANseN, reserveLæGe ved fsu 

Jeg takker mange gange for stafetten Bent. 

Det har været et hyggeligt at samarbejde 

i oksbøl og sikke strøtanker. Dette er så 

min beretning om mødet med forsvaret. 

Karrieren herinde har dog ikke været lige så 

langt som din. 

Det var et pragtfuldt vejr den skæbnesvangre 

dag, 1. august 2011. Jeg havde meldt 

mig frivilligt; ja, jeg havde endda været til 

optagelsesprøve på fjendtligt territorium 

(storbyen København, kommer selv fra Jylland), 

hvor jeg skulle kæmpe mig frem i en 

meter sne. S-toge der ikke gik på grund af 

sneen. Taxaer der ikke kom, for alle skulle 

bruge dem. Det lykkedes mig derfor også 

at brillere med at komme en time for sent… 

og så lige til optagelsen i forsvaret. Men 

trængslerne var ikke ovre endnu, for der 

var også lige den der psykolog, man skulle 

”samtale” med, for at se om man var total 

bims oveni. 

uNder GeNNemsNIT 

Mit navn er noget så trivielt som Mette. 

Jeg er færdiguddannet læge fra årgang 

2008 i Århus. Jeg har ikke nogen specielle 

superkræfter; ja, jeg opfylder ikke engang 

gennemsnitsmålene for en gennemsnitsdansker, 

da jeg kun er 155 cm høj. Men det 

skulle vise sig senere, at jeg ikke var den 

eneste, der lå uden for gennemsnitsmålene 

på mit hold. Alligevel havde jeg valgt at søge 

ind i forsvaret med start den 1. august 2011 

i Skalstrup. 

På trods af at man var blevet lidt forhåndsgodkendt, 

så var spændingen tydelig: Hvad 

skulle det næste år bringe? 

Min interesse for forsvaret begyndte faktisk 

allerede, da jeg var på 8. semester, det vil 

sige fire år henne i min uddannelse. Der 

mødte jeg en læge, der var ansat i forsvaret. 

Benedict Kjærgaard, som han hedder, tog 

alle lægestuderende med ud til flyvestationen 

i Ålborg, hvor vi blev introduceret for 

S-61, redningshelikopteren, som den hed 

dengang, og vi fik en flyvetur. Om aftenen 

holdt Benedict foredrag og fortalte lidt om, 

hvad forsvaret var, hvilke muligheder man 

havde som læge og en masse røverhistorier 

om sine oplevelser inden for forsvaret. 

PrAkTIk PÅ heLIkOPTereN 

Dengang var det ikke vanligt, at man som 

studerende kunne arbejde for forsvaret, 

så jeg måtte pænt vente, til jeg blev færdig 

som læge. Jeg var dog så heldig at komme 

i praktik i Ålborg ved S-61. Jeg mødte ind 

mandag morgen, og om aftenen havde jeg 

allerede min første skarpe mission, hvor vi 

skulle ud til et krydstogtskib og hente én 

med hjerteanfald. Dette gjorde i hvert fald 

ikke interessen mindre. 

Senere blev det dog til, at man som 

lægestuderende også kunne bidrage med 

arbejde i forsvaret. Man kunne både komme 

med i længere praktik, men man kunne 

også arbejde på infirmerierne. Selvom jeg 

blev færdig på universitetet og nu var læge, 

så gik der alligevel som anført tre år, før jeg 

søgte ind hos forsvaret. Dette var dog ingen 

ulempe, for jeg havde jo nået at få de tre års 

erfaring på hospitaler. 

deN mILITære skOLe 

Men tilbage til den 1. august 2011. nu 

var det sådan, at vi, lægerne, ikke var de 

eneste, der begyndte den 1. august. og 

her er min historie lidt handicappet, for 

alle dem, som har læst fSU nYT nr. 1, har 

allerede fået en fremragende fremstilling 

af, hvordan det var at begynde i forsvaret 

som civilist. Den historie var dog fortalt med 

tandlægeøjne, men jeg tror ikke, at der var 

meget forskel på oplevelsen. Jeg vil derfor 

kun anbefale, at I læser deres beskrivelse 

af, hvordan det er at skulle lære at marchere, 

kamuflere sig, grave skyttehuller, spise 

feltrationer og så videre. Det var jo ligesom 

en helt anden verden at lære at begå sig i. 

skALsTruP-hyGGe 

Efter denne basisuddannelse var der kun 

lægerne tilbage. Vi var kun tolv, så vi kom 

hurtigt til at lære hinanden bedre at kende. 

Jeg var den eneste bosat jyde på holdet, 

så togturene var lidt lange hver fredag og 

søndag. Jeg var dog så heldig, at selvom de 

fleste var fra København, var der alligevel 

nogle, der valgte at tage til Skalstrup søndag 

aften. Det blev næsten en hel tradition med, 

at jeg blev hentet på roskilde banegård. 

Herefter kørte vi til Skalstrup og hyggede os 

om aftenen. 

Efter basisuddannelsen og frem til den 16. 

december havde vi kurser. Det var blandet 

fagligt relevante og almene kurser. På en 

del af de kurser, der ikke var lægefaglige, 

var der tit andre folk med fra forsvaret. 

Det var virkelig inspirerende at høre andre 

folks erfaringer. De lægefaglige kurser var 

suverænt gode. Som tandlægerne brugte 

vi også grise på et af vores kurser, hvor vi 

skulle have mere erfaring i at operere. Det 

hele kulminerede den 16. december, hvor vi 

havde parade og blev udnævnt af selveste 

generallægen. 

der bLev LukkeT Ned I AfGhANIsTAN 

Efter en dejlig jul skulle vi udsendes. Det var 

noget, mange af os havde set frem til; ja, 

hos mange havde det være selve grunden

fsu Nyhedsbrev 

til overhovedet at melde sig til forsvaret. Vi havde fået til opgave selv at 

fordele udsendelserne mellem os, da de i fSU havde erfaring med, at folk 

blev mere tilfredse, frem for at der skulle trækkes lod. nu plejede det at 

være sådan, at alle lægerne havde mulighed for at komme til Afghanistan. 

Men så let skulle det selvfølgelig ikke være. På grund af tilbagetrækning og 

lukning af nogle af lejrene i Afghanistan var der brug for færre læger. Det 

vil sige, at vi lige pludselig ikke alle sammen kunne komme til Afghanistan. 

Vi fik dog løst problemet, blandt andet ved at der kunne komme to læger 

til Adenbugten som assistenter til den kirurg, der normalt var ombord på 

skibet. Jeg var den ene af de to, der var så heldig at få den udsendelse. 

Så i begyndelsen af januar blev de to første læger fra vores hold udsendt. 

Én til Afghanistan og én til Adenbugten. Vi andre, der blev tilbage, var meget 

spændte på at høre fra dem, og de var heldigvis rigtig gode til at skrive 

til os og fortælle om, hvordan det var at være udsendt. 

TureN GIk TIL seycheLLerNe 

Min første udsendelse kom midt i marts 2012. Jeg skulle flyve til Seychellerne, 

som er en lille tropisk øgruppe, der ligger ud for Kenyas og Somalias 

kyst. Ikke en dårlig start på sin udsendelse. 

Det var fra havnen i Port Victoria, jeg kom ombord på Absalon. Der var 

ca. 155 mennesker ombord. Det at bo på et skib, var en oplevelse uden 

sidestykke. Det var jo de samme mennesker, man spiste med, og man arbejdede 

med, og minsandten - hvis man skulle lave noget sjovt om aftenen, 

eller når man lå i havn, så var det stadig de samme mennesker. Det kan 

sammenlignes lidt med at være på efterskole/højskole og så alligevel ikke, 

for bliver man træt af menneskerne dér, kan man bare tage hjem i weekenden 

eller forlade skolen. Det kan jo ikke lade sig gøre ombord på et skib. 

Tankerne gik også mod udsendelsen Big Brother, hvor der er en masse folk, 

der er låst inde i et hus. Alt i alt er det måske ikke så mærkeligt, at mange 

får lidt kuller af at være ombord på et skib, når udsendelsen varede fire måneder 

som for min besætning. Jeg var kun ombord i to måneder, men jeg 

nåede da også ganske kortvarigt at have et par dage, hvor jeg bare havde 

lyst til at komme væk fra alle de mennesker. Men jeg skulle bestemt ikke 

klage, for jeg var så heldig at få tildelt mit eget lukaf (værelse), hvorimod 

gasterne boede fire sammen. 

… OG sÅ GIk TureN TIL GrøNLANd 

Med henblik på mit arbejde ombord er der igen én, der er kommet mig i 

forkøbet, for i fSU nYT nr. 1 beskriver sygeplejerske Charlotte, hvordan det 

er ombord på Absalon. Jeg vil derfor referere til den artikel. Jeg arbejde 

sammen med Charlotte på Absalon. Desuden var der en skadestuesygeplejerske 

Claus, en karkirurg, Peter, og en sanit ved navn Henrik. Så der var 

godt med faglige kollegaer. Efter min tur i Adenbugten havde jeg været så 

heldig at få to sejladser mere samt en udsendelse til Grønnedal. Jeg var på 

min anden sejlads i Østersøen med den nye fregat Iver Huitfeldt. Her var vi 

på nATo-øvelse. Min sidste sejlads var en tur til grønland, som var ubeskrivelig 

smuk. og endeligt var jeg i grønnedal, hvor jeg arbejdede sammen 

med sanit Jan, som det viste sig tilfældigvis at have haft Stafetten før. Jeg 

sluttede mit ophold i grønnedal den 27. august. 

når jeg tænker tilbage på den forgangne år, kan jeg kun undres over, 

hvordan der kunne puttes på megen læring, så mange oplevelser og nye 

venskaber ind på et super fantastisk år. Det var bestemt en oplevelse for 

livet. 

#01 

Nr. 01 / 1. ÅrGANG 

december / 2012 

Nyhedsbrev for for forsvarets sundhedstjeneste • • 11 11

SÅ KoM fOrLIGeT - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?