Forsvaret Forsvaret Min bror er i krig - Forsvarskommandoen

12
Vagttårn nr. 78’s beliggenhed
får uvægerligt en til at tænke
på tegneserien Legionen
Forsvaret 4/2008
En søndag i tårnet
En solbeskinnet søndag eftermiddag har presseofficeren lagt krop til rollen
som vagtsoldat, mens han har filosoferet over, om han kunne skrive noget
som helst om ingenting.
Tekst og foto: Presseofficer Arne Nielsen, Helikopter Detachement (HELDET)
De danske soldater i Camp Bastion,
herunder HELDET, trækker vagter
i tårnene langs hegnet, der er en del
af bevogtningen af lejren og overvågningen
af terrænet udenfor.
Blandt danskerne kaldes de Sangervagterne,
og jeg har spurgt flere,
hvorfor de hedder sådan. Er det fordi,
vagten skal ”synge” over radioen,
hvis han ser noget usædvanligt ude i
terrænet eller hvad? Ingen ved det.
Først da jeg får den engelsksprogede
stående ordre i hånden, ser jeg, der
står Sangar. Et par hurtige klik på
Google viser, at ordet betyder ”En
lille, midlertidig forstærket position
lavet af sten, i dag bygget af sandsække
eller lignende materiale”.
Aha, dét gi’r mening.
Det kommer naturligvis ikke bag på
mig, at jeg skal have fragmentationsvest,
hjelm og våben med på vagten.
Lidt mere overraskende er det
måske, at vagterne er tvunget til at
leve i total askese. Ikke noget med
at spise, ryge, skrive eller læse breve,
ingen brug af pc, det er forbudt at
læse bøger og blade, og det er ikke
tilladt at høre musik.
Javel, jeg skal have seks timer til at
gå. Vel vidende at vagten i tårnet er
en vigtig del af vores sikkerhed.
Stadig inden for hegnet, men ude i
ørkenen i midten af ingenting ligger
mit tårn, nr. 78, en ti meter høj
betonkonstruktion omkranset af et
gitterhegn med pigtråd opad. Med
alt mit udstyr på kroppen kravler
jeg op ad de 25 stejle trappetrin og
møver mig op gennem lugen til selve
vagtrummet på fire kvadratmeter.
Jeg insisterer over for mig selv på,
at lugen skal lukkes. Et lille fejltrin
med foden og man ryger på hovedet
ned ad trappen.
Jeg skal tilbringe mine seks timer i
tårnet sammen med en brite. Han
skal til gengæld være der i 24 timer,
og hans fortællelyst fejler ikke
noget. En 23-årig knægt, der har
oplevet mere krig, end jeg formentlig
nogensinde vil komme til. Normalt
opererer han længere mod nord i
den såkaldte Green Zone, hvor han
stort set slås hver dag. Han fortæller,
hvordan han har været tæt på stedet,
når en vejsidebombe er gået af, eller
når en selvmordsbomber har ’trukket
i snoren’, mens han viser mig ar
på armen efter forbrændinger fra et
raketnedslag. Endelig synes han, at
jeg skal vide, hvordan det er at samle
døde talebanere op og anbringe dem
i en i forvejen ildelugtende container.
Jeg må indrømme, at jeg har mere
end svært ved at kvittere med gensidige
historier, der matcher hans
oplevelser.
En forholdsvis sval brise driver
konstant gennem tårnets glasløse
vinduer. Jeg havde frygtet en søn-
Aktuelt
derlemmende hede på hele vagten,
men nej.
Til gengæld er der sand, sand og
sand, så langt øjet rækker. Ikke en
sjæl er at se ude i ingenmandsland.
Få irriterende fluer og små fugleflokke
synes at være det eneste
biologiske liv her. Til gengæld
pendler kloakbilerne flittigt og afleverer
indholdet fra badefaciliteter
og lokummer direkte ud på jorden
50 meter fra tårnet. Det uhumske
fluidum løber ned i en lang grøft,
hvis grønne bevoksning er tegn på, at
næringsindholdet er i orden.
200 meter fra tårnet på den civile
side af hegnet dukker en lokal afghaner
op. Han går og roder i den
frodige bevoksning og leder antagelig
efter vandmeloner, der netop
trives i vegetationen drevet frem af
kloakvandet. Vi holder et vågent øje
med ham, og efter en stund er han
forsvundet lige så hurtigt, som han
kom.
Min britiske makker og jeg mæsker
os undervejs med lunkent vand og
næsten smeltet chokolade.
Sidst på min vagt er det tea time. Nu
er der ingen kedel i tårnet, men briten,
der jo kommer fra te-drikkernes
land, havde med vilje anbragt en
flaske vand i vindueskarmens sol.
Solopvarmet vand, tebreve og lidt
sukker rystet i en vandflaske giver en
fremragende te, som næppe fås bedre
andre steder.
Forsvaret 4/2008
13