Download PDF - WebProof

"Det handler om at tage ansvar og være medskaber af de omstændigheder, vi
som mennesker i et demokratisk samfund lever under, frem for at være ofre. Det
er den tidsånd, vi er ramt af," siger Emilia van Hauen, som beretter om en stigende
tendens til at ville bringe noget ind i denne verden, som rækker ud over os selv.
AF MArIA JørVAD, JOurNALISt • FOtO: MIkLOS SzAbO
Fra den 25. oktober frem til den 8. november
er der valg til kredsbestyrelserne og
Lederforeningen, og her har medlemmer
mulighed for at engagere sig direkte i organisationens
arbejde. Men skal man
overhovedet deltage i medlemsdemokratiet
som sygeplejerske, og er det vigtigt at
tage stilling til det arbejde, som ens kolleger
alligevel udfører? Ifølge sociolog Emilia
van Hauen er svaret ja.
Hun mener overordnet, at tiden er inde
til at prioritere fællesskaber frem for egoprojekter,
og har siden udgivelsen af sin
bog ”Farvel egofest – og goddag til formål
og fællesskaber” holdt en stribe af foredrag
om emnet. Det handler om at tage
ansvar og være medskaber af de omstændigheder,
vi som mennesker i et demokratisk
samfund lever under, frem for
at være ofre. Det er den tidsånd, vi er ramt
af, og Emilia van Hauen beretter om en
stigende tendens til at ville bringe noget
ind i denne verden, som rækker ud over os
selv.
Det gælder bl.a., når flere og flere unge i
dag gladeligt betaler rejsearrangører for
at tage ud i verden og hjælpe fremmede
mennesker frivilligt. Eller når de skaber og
engagerer sig i en masse foreninger og
organisationer. Men det gælder i høj grad
også for en faggruppe som sygeplejersker.
”Sygeplejersker udfører ligesom flere
andre faggrupper som eksempelvis folkeskolelærere
eller læger en mission. Der
ligger med sandsynlighed en stor grad af
idealisme bag ens jobvalg, når man er sygeplejerske.
Det, at man gør en forskel.
Det er engagerede mennesker, som vil
gøre noget for andre. Og når man er del af
sådan et fællesskab, er det vigtigt, at man
er med til at præge det,” siger Emilia van
Hauen.
”Sygeplejersker har automatisk et ansvar.
De har faktisk et dobbeltansvar,” uddyber
hun.
Sygeplejersker har valgt et fag, hvor det
handler om at være der for andre. Samti-
6 SygeplejerSken 18.2011
dig ser sygeplejersker også, hvad der sker
derude, hvor patienterne er, og det forpligter,
mener Emilia van Hauen. For hvis
rammerne for patienternes behandling
ikke er gode nok, så bør nogle af medlemmerne
af det arbejdsfællesskab engagere
sig i at skabe nogle nye. Og det er, hvad det
hele handler om.
Rettigheder er også pligter
Historisk har der ifølge Emilia van Hauen
været en tradition for, at vi i Danmark oppebærer
en konsensussøgende kultur,
som andelstanken og foreningstanken er
eksempler på. Men det er ikke en selvfølge.
”Demokrati er noget, vi skal kæmpe for.
Det er noget, vi skal reproducere, støtte
og bruge. I lang tid har vi haft en forestilling
om, at det handler om at nyde frem for
at yde. Det handler ikke om at tænke ”hvad
får jeg ud af det” eller at tænke ”hvilke rettigheder
har jeg som borger”. Vi skal stille
større krav til folk om, at når man har ret-
Emilia van Hauen:
tigheder, så har man også pligter,” siger
hun.
Derfor bør sygeplejersker også engagere
sig i det (politiske) arbejde, som deres
fagforening udfører, mener Emilia van
Hauen. Men hun udtrykker samtidig, at de
ikke nødvendigvis kun skal gøre det for
fællesskabets skyld:
”Sygeplejersker har i forvejen et vist engagement
i samfundet, og engagerer de
sig for samfundets skyld, er det fint. Gør
de det for deres egen skyld, er det også
fint, for så bliver det gjort, og det er en god
motivation.”
Når det er sagt, så mener hun også, at
sygeplejersker skal forpligte sig yderligere
for dem, der repræsenterer dem i samfundet.
Og det gælder netop ved fagforeningsarbejde
og er aktuelt i forhold til
det forestående kredsbestyrelsesvalg,
selvom det for mange kan være svært at
finde tid til i en travl hverdag.
”Det er i orden, at man engagerer sig i
forskellige grader, og det er individuelt,
hvor meget energi og kreativt overskud
den enkelte har. Men man bør som minimum
engagere sig i valget ved at sætte
sig ind i valget og sætte sig ind i de kandidater,
der deler ens synspunkter,” siger
Emilia van Hauen.
Flere specialiserede fællesskaber
Det ligger i tiden, at vi som mennesker
smider vores egne kreative kræfter ind i
de forskellige sammenhænge, vi indgår i,
for at være medskabere – en tendens til
såkaldt co-creation, som Emilia van Hauen
beskriver det. Og det at deltage aktivt i det
fagpolitiske liv er fuldstændigt i tråd med
Sygeplejersker
den tendens, som man også kender fra
hele netværkstankegangen.
Hun spår, at det er en tendens, som vil
brede sig yderligere inden for sundhedsvæsenet
i takt med, at der kommer øget
specialisering og diagnosticering.
”Jeg tror, at vi vil se flere og flere specialiserede
fællesskaber, der skal øge fagligheden,
hvor sygeplejersker i stigende
grad kommer til at samskabe med både
kollegaer og læger, men også patienterne.”
mjo@dsr.dk