Køge Torvets Apotek opfandt en eksemdagbog “Fortsæt med ... - Elbo

Eksemdagbogen
giver tryghed
Inspirationen til Eksemdagbogen kom fra
hudlæge Jette Traulsen Wäborg, der længe
havde manglet et redskab i sin praksis,
som samlede faktuel viden med individu-
elle forløb. Dagbogen har stor betydning for
især forældre til børn med børneeksem
Af Berit Viuf, freelancejournalist. Foto: Bo Tornvig
25 år som hudlæge har lært Jette Traulsen Wäborg et
og andet om kommunikation med patienter. Især
patienter med atopisk eksem (børneeksem, red.) er
udfordrende, fordi man må tale gennem forældrene,
som ofte er bekymrede for deres barn.
”Når man er bekymret, hører man ikke alt. Forældrene
er nervøse for allergi og for, om behandlingen
ødelægger deres barns hud, og det er typisk det, de
har fokus på. Gennem årene har jeg fået et godt indtryk
af, hvad der fæstner sig, og hvad der ikke går
ind. Typisk husker forældre ikke mere end 10 procent
af, hvad der bliver sagt i en konsultation,” fortæller
Jette Traulsen Wäborg, der sammen med Køge
Torvets Apotek står bag ideen om Eksemdagbogen.
Tidligere skrev hun små papirlapper til forældrene
omkring behandlingen af deres børns eksem, så de
havde noget konkret at forholde sig til, når de kom
hjem fra konsultationen. Men hun tænkte ofte på,
at det ville være godt at have en samlet journal med
den individuelle behandling, som var aftalt med
hudlægen, og som kunne hjælpe patienter eller på-
INNOVATION |
FARMACI 01 | JANUAR 2013
rørende med at holde styr på, hvordan huden blev
behandlet. Det redskab har Køge Apotek nu bidraget
med i form af Eksemdagbogen.
ettere at tale o ehandlingen
”Jeg opfordrer forældrene til at føre dagbog, men der
er ingen tvang. De bliver ikke hørt i den, men dagbogen
gør det let for os at tale om behandlingen,”
fortæller hun.
Det er hendes indtryk, at det har en vigtig psykologisk
effekt, at forældrene benytter dagbogen. De kan
ellers nemt have en fornemmelse af, at de smører
deres børns hud hele tiden. Men når de skriver ned,
hvornår og hvor meget de har smurt, kan de ofte se,
at behandlingen alligevel ikke er så langvarig, som
de tror.
”Det beroliger virkelig forældrene, at de har et redskab,
hvor de føler, de kan gøre noget og have en
form for kontrol,” forklarer Jette Traulsen Wäborg.
For hende og klinikkens tre sygeplejersker, der
forestår mange af de opfølgende konsultationer, er
Eksemdagbogen en klar fordel i forhold til at se, om
behandlingen er tilstrækkelig:
”Vi opdager nemmere, hvis nogen er underbehandlet.
Hvis vi for eksempel kan læse i dagbogen,
at forældrene har været nødt til at behandle i lange
stræk og med få pauser, kan vi vælge et stærkere præparat,”
siger Jette Traulsen Wäborg.
11