Bachelorprojekt, 6. semester

Bachelorprojekt, 6. semester Nikolaj Aggeboe Deleuran, K08 Hold 1 

Vejleder: Hans Elbeshausen 

Ordblindes inklusion på Folkebiblioteket 

Af Nikolaj Aggeboe Deleuran 

Abstract 

The purpose of this project is to find out how public libraries in Denmark play a role in the social 

inclusion of dyslexics in society, and how the public libraries manage the problem of dyslexia 

today, in connection to the idea of user inclusion. In the project I present three cases, where I tell 

the life story of three different dyslexics, and how their reading difficulties have shaped their life 

to where they are now. I also tried to find out how libraries played a role in their life, to give the 

reader an idea of how and why they use libraries. I also present excerpts from an interview with 

the head of development at Nota, the national library for the blind and people with reading 

difficulties, where she tells about the active role their institution play in the social inclusion of 

dyslexics. 

I then use the empirical information from these interviews, to discuss the general role of libraries 

in helping people with learning difficulties, and perspectivise the subject in connection to the 

overall problem of learning difficulties in Denmark, which goes beyond the percentage of people 

who suffer from dyslexia. My purpose is to give the reader a perspective on the general role 

public libraries play in giving people reading experiences and knowledge, and that they can play 

an active part in giving young people with dyslexia motivation for reading, despite their 

disadvantages. 

1



Indholdsfortegnelse 

Introduktion.....................................................................................................................side 3 

Problemformulering........................................................................................................side 4 

Metode/Fremgangsmåde.................................................................................................side 5 

Del 1: Hvad er Ordblindhed?..................................................................................side 7 

Hvordan kommer ordblindhed til udtryk?......................................................................side 9 

Et spørgsmål om perception............................................................................................side 9 

Fonetik..........................................................................................................................side 10 

Del 2: ordblinde-portrætter....................................................................................side 12 

Case 1: Lars...................................................................................................................side 12 

Case 2: Maria................................................................................................................side 14 

Case 3: Kim...................................................................................................................side 15 

Del 3: Specialbiblioteker for ordblinde..............................................................side 17 

Om Nota........................................................................................................................side 18 

Del 4: Inklusion af ordblinde: er det bibliotekernes ansvar?........................side 23 

Hvad gør bibliotekerne?................................................................................................side 23 

Materialer......................................................................................................................side 25 

Sociale forskelle, og kompenserende hjælpemidler......................................................side 27 

Læsevanskeligheder: en byrde for samfundet?.............................................................side 29 

Konklusion og perspektivering.............................................................................side 32 

Litteratur........................................................................................................................side 34 

2



Introduktion 

Dysleksi, bedre kendt som ordblindhed, er en af de mest kendte former for 

indlæringsvanskeligheder, som en relativt stor del af verdens befolkning lider af. Dysleksi ligger 

også under for mange fordomme blandt almindelige mennesker, da det kan være svært at forstå 

for folk uden indlæringsvanskeligheder, at nogle mennesker er ude af stand til at afkode 

skriftbaseret kommunikation. Dysleksi har grundlag i forståelsen og afkodningen af det skrevne 

sprog, og viser sig i langsom eller manglende indlæring af at kunne læse og skrive. Ordblindhed 

har altid været en udfordring for dem der lider af det, samt deres pårørende, da en stor del af 

kommunikationen og vidensudvekslingen i især den vestlige verden er baseret på det skrevne 

sprog, og derfor har befolkningsgruppen af ordblinde let ved at blive marginaliserede. Især når 

man ser denne problemstilling i lyset af det videns- og informationssamfund som man især hér i 

Danmark gerne vil udvikle fra politisk side, kan man se den store udfordring det er at få de 

ordblinde med på informationsvognen, og undgå at de sakker bagud i det stadigt mere 

tekstbaserede samfund vi har i dag. 

Dette projekt har formålet at belyse ordblindes vanskeligheder i mødet med skreven tekst, og 

deres reelle og potentielle marginalisering, især i forhold til de danske folkebiblioteker. Moderne 

danske biblioteker står overfor mange nye udfordringer, ikke bare i forhold til den teknologiske 

udvikling indenfor kommunikation og IT, men også fra kommunale reformer, der pålægger 

bibliotekerne endnu større ansvar og medindflydelse, indenfor forskellige sociale områder, 

såsom jobcenter-aktivitet, undervisning, integration af tosprogede og meget andet. Samtidig har 

folkebibliotekerne et ansvar for at inkludere alle minoritetsgrupper i samfundet (indvandrere, 

børn, ældre, handicappede, osv) i form af deres materialeudbud, med afsæt i grundtanken 

omkring inklusionsbegrebet. men desværre rækker ressourcerne ofte ikke til at have tilbud til 

alle. Derfor har der været en stigende tendens til at udlicitere bibliotekernes særopgaver mht 

formidling, til for eksempel blindebiblioteket Nota, som står for den overordnede nationale 

opgave med at tilbyde materialer til syns- og læsehandicappede, og især ordblinde. 

3



Ordblinde er dog en meget speciel samfundsgruppe, da de har den kognitive problemstilling, at 

de aldrig lærer at læse og skrive på samme niveau som “almindelige” mennesker, hvilket gør at 

de fra en ung alder har været en kastebold mellem forskellige “special”-tilbud, i form af 

særundervisning, læsehjælp, osv, og dermed været marginaliserede i forhold til “normale” 

mennesker uden læsevanskeligheder. I vore dages stigende afhængighed af computere, internet, 

mobiltelefoner og andre skriftligt baserede kommunikationsværktøjer, bidrager 

samfundsudviklingen ligeledes til den ordblindes marginalisering, og dermed også afhængighed 

af kompenserende midler for at klare sig i dagligdagen. Derfor finder jeg det interessant at 

undersøge bibliotekernes overordnede rolle i formidlingen af viden og information til den relativt 

store procentdel af danskere med læsehandicap, og dermed belyse bibliotekernes relevans i en 

moderne formidlingskontekst, som ofte bliver overset i informationsvidenskab-litteraturen. 

Min bevæggrund for at arbejde med disse emner, kommer af mit arbejde med et tidligere projekt 

jeg arbejdede med på 4. semester, hvor jeg beskæftigede mig med det danske Netbibliotek for 

ordblinde kaldet E17 1 , hvor jeg testede websitets brugerflade ud fra usability-teori. Arbejdet med 

ordblinde som brugergruppe gjorde mig interesseret i de problemstillinger ordblinde står overfor 

i videnssamfundet, og hvordan biblioteksvæsenet kan gøre mere for at hjælpe dem. Denne 

projektopgave kan derfor ses som en forlængelse og/eller udbygning af denne, og jeg vil løbende 

referere til forskellige problemstillinger og empiri jeg fandt frem til fra den opgave, i dette 

projekt. 

Problemformulering 

En undersøgelse af de danske folkebibliotekers rolle i inklusionen af ordblinde og 

læsehandicappede, med afsæt i tankegangen om social inklusion. 

Herunder underspørgsmål: 

- Benytter ordblinde sig af folkebibliotekerne? 

- Hvad består bibliotekernes alternative tilbud til ordblinde af? Og benytter ordblinde dem? 

1 :Nationalbiblioteket Notas (Tidl. Blindebiblioteket) netbibliotek, tilgængelig på www.e17.dk 

4



- Nytter det, at bibliotekerne deltager i ordblindes sociale inklusion? For eksempel; gør 

tilgængeligheden af specialmaterialer til ordblinde en forskel i deres liv? 

Metode/fremgangsmåde 

Jeg vil i dette bachelorprojekt starte med en forklaring af principperne bag ordblindhed, for at 

gøre det klart for læseren, hvordan den enkelte ordblinde oplever dysleksi. Afsnittet benytter sig 

af moderne litteratur om ordblindhed, der hovedsageligt kredser omkring den kognitive 

oplevelse af ordblindhed, i stedet for den pædagogiske tankegang, der ellers er meget 

dominerende i ordblinde-litteraturen. Jeg interesserer mig mest for den subjektive oplevelse af 

ordblindhed i dette projekt, men jeg benytter dog også litteratur fra den pædagogiske linje, da der 

er nyttig statistik og videnskabelige detaljer at hente her. Dette afsnit er grundlaget for det 

følgende afsnit, hvor jeg har udført kvalitative semistrukturerede interviews af 3 forskellige 

ordblinde, som jeg har udvalgt ud fra deres forskellige alder og erhvervs/studiebaggrund. Dette 

er for at give læseren et nuanceret billede af ordblindes livsverden, og deres personlige forhold 

til folkebibliotekerne. Jeg præsenterer oplysningerne fra interviewene i form af “livshistorier” 

fortalt i 3. person, og interviewene i deres helhed kan gennemlyttes på cd’en Bilag 1. 

Udover interviewene med de ordblinde, redegør jeg for folkebibliotekernes nuværende rolle i 

ordblindeinklusionen i afsnit 3, og til dette har jeg valgt at medbringe et større uddrag af mit 

interview med Notas udviklingschef, Inge Padkær Nielsen. Her fortæller hun om bibliotekernes 

nuværende udfordringer på ordblindeområdet, og hvorfor det er vigtigt, at bibliotekerne aktivt 

tager del i at hjælpe de læsehandicappede. Jeg har valgt at placere så stort et uddrag af 

interviewet i opgaven i stedet for i form af et transkriberet bilag, da jeg finder hendes meninger 

om emnet relevante i kraft af hendes arbejde med ordblindes biblioteksbrug, og da jeg mener at 

det er overflødigt at genfortælle med mine egne ord hvad hun har at sige, da hun redegør for det 

bedst selv. 

I det sidste kapitel vil jeg analysere den empiri jeg er kommet frem til i de foregående kapitler, 

hvor jeg udover at diskutere resultaterne også vil nævne generel statistik vedr. ordblindes medie- 

og biblioteksforbrug, samt inddrage aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i forhold til 

ordblindhed og læsehandicap, for at redegøre for læseren, at folkebibliotekerne ikke udgør en 

5



betydningsløs rolle i forhold til inklusionen af disse befolkningsgrupper. Desuden benytter jeg 

statistik om almindelige danskeres læsebesvær, som jeg har citeret fra artikler fra forskellige 

danske aviser, publiceret i de sidste 5 år. Dette er for at pointere, at læsebesvær er et overordnet 

samfundsproblem i Danmark, udover den procentdel af befolkningen der er ordblinde. 

Jeg har bevidst fravalgt at inddrage en overordnet teori vedrørende inklusion, da jeg i forarbejdet 

med opgaven kunne konkludere, at den generelle litteratur vedrørende inklusion mest drejede sig 

om socialpædagogiske problemstillinger, og om etniske minoriteter og lignende gruppers 

marginalisering. Der forelå altså ikke nogen overordnet videnskabelig diskurs der kan definere 

inklusion entydigt. Så jeg benytter mig derfor af den basale definition af ordet, at en offentlig 

institution som folkebiblioteket har en forpligtelse i at udbyde tilbud til befolkningsgrupper med 

særbehov. Jeg fandt derfor teori der behandler begrebet inklusion for irrelevant for dette 

projektarbejde. Jeg har dog alligevel nævnt de materialer om inklusion jeg har læst i 

litteraturlisten, så man kan se hvad jeg har gennemgået som baggrundsmateriale til projektet. 

Min overordnede tilgang til problemstillingen er gennem den “hermeneutiske cirkel”, da jeg 

fremlægger forskellige aktørers subjektive livsverden og oplevelser i forhold til min overordnede 

problemstilling, og perspektiverer dette med faktuelle oplysninger og statistik der giver læseren 

mulighed for at få indblik de ordblindes livsverden. Dette kan så ses i forbindelse med de 

overordnede problemstillinger som både biblioteker og samfundet møder, i mødet med de 

ordblinde. Det er derfor en opgave der lægger op til refleksion og perspektivering om 

bibliotekernes rolle i forhold til en moderne samfundsproblemstilling, og har ikke til hensigt at 

fremlægge en komplet videnskabelig diskurs på baggrund af problemformuleringen. Min 

overordnede mission med opgaven er, at skabe opmærksomhed omkring de ordblindes 

problemstillinger, så man i bibliotekarkredse forstår deres livsbetingelser. 

6



Del 1: Hvad er ordblindhed? 

Ordblindhed er en anderledes måde at opfatte det skrevne sprog på, hvilket giver den ordblinde 

større vanskeligheder med at skrive, læse og generelt forstå skreven tekst. I basale vendinger er 

problemet, at den ordblinde har svært ved at forstå systematikken i det fonematiske princip, det 

vil sige idéen i, at et afbildet symbol (bogstav) har tilknyttet en bestemt lyd. Den ordblinde kan 

derfor godt forstå det talte sprog, men bliver forvirret over den abstrakte sammensætning af 

symboler, som skriftsproget er. De mere detaljerede mekanismer bag dette vil jeg beskrive 

længere fremme i teksten. 

Denne indlæringsvanskelighed giver den ordblinde problemer med at følge med i det 

konventionelle skolesystem, hvor en stor procentdel af undervisningen består af læsning og 

skrivning, og den ordblinde risikerer dermed at sakke bagud i forhold til de andre elever. Denne 

forsinkelse i indlæring kan føre til lavere selvværd hos den ordblinde, og mobning fra andre 

elever, da det kan virke som om den ordblinde er mere “langsom” i læsesituationer, med andre 

ord mindre intelligent på grund af deres anderledes måde at læse på. Det vurderes at ca. 7% af 

den danske befolkning opfatter sig selv som ordblinde 2 (hvilket svarer til 1-2 elever per dansk 

folkeskoleklasse), og foreningen Mikro Værkstedet vurderer, at op til 15-20% af danskerne har 

læseproblemer (ud over ordblinde-statistikken) i en grad der forhindrer dem i at bruge for 

eksempel digital selvbetjening på et acceptabelt niveau 3 . I USA vurderes det, at op til hvert femte 

skoleelev har en form for skriftlig/sproglig indlæringsvanskelighed 4 , hvoraf dysleksi er den 

største, så et forholdsvis stort antal mennesker i den vestlige verden er påvirket af denne 

vanskelighed, og af læseproblemer generelt. 

2 Artikel fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed, Afsnittet “Hvor mange er ordblinde?” http://www.dvo.dk/index.php?id=401 

3 Fra Mikro Værkstedets hjemmeside http://www.mikrov.dk/Produktpakker/Aftaler-fra-Mikro-Værkstedet/Danlæs.aspx. “15–20 

procent af befolkningen har læseproblemer i en grad, der forhindrer dem i at deltage i den digitale selvbetjening på lige fod med 

andre.” 

4 Fra denne webside http://www.learning-inside-out.com/dyslexia-statistics.html. “One in five students, or 15-20% of the 

population, has a language based learning disability. Dyslexia is probably the most common of the language based learning 

disabilities.” 

7



Ordblindhed er dog ikke et konkret “handicap” i konventionel forstand, kun i den grad at 

samfundet er indrettet på en anderledes måde i forhold til deres måde at afkode tekst på, og det 

skal også siges, at ingen klar sammenhæng eksisterer mellem ordblindes intelligensniveau og 

deres læsebesvær. Ordblindhed kan heller ikke sammenlignes med begrebet analfabetisme, som 

skyldes at man enten ikke har fået tilstrækkelig undervisning i at læse, eller at man ikke har 

været modtagelig overfor forsøg på at blive undervist. Dårlig stavning og læsning er derfor ikke 

et specifikt symptom på ordblindhed, hvilket kan gøre det svært for lærere og pårørende at finde 

ud af, hvorvidt et barn eller en voksen er ordblind. Denne problemstilling fører også ofte til, at 

mange børn og voksne først finder ud af hvorfor de har svært ved at læse og skrive i en sen alder, 

og deres hidtidige selvopfattelse som værende “dumme” eller “sent udviklede” som har påvirket 

deres selvværd, har været forkert. 

Mange børn som tidligt bliver diagnosticeret med dysleksi, modtager specialundervisning, men 

denne undervisning har oftest det formål at træne børnene mere systematisk i at kunne læse og 

skrive, end man gør i “normal”-undervisning. Specialundervisning og andre særtilbud risikerer 

derfor at marginalisere den ordblinde endnu mere som værende “afvigende”, da der fra 

samfundets side ikke gøres mange forsøg på at mindske den meget teksttunge måde at 

kommunikere på, som er dominerende i dag. 

Især internettets stadigt større udbredelse, som værende det mest populære 

kommunikationsmiddel til videns- og informationsdeling, og som socialt spillerum, risikerer at 

få de ordblinde til at sakke endnu mere bagud i forhold til flertallet af befolkningen. Dette har 

potentialet til at være et stort tab for samfundet, da ordblinde på trods af deres lidelse ofte har 

store kreative evner på mange andre områder, og mange af de mest succesfulde og innovative 

personer i verdenshistorien har faktisk været dyslektikere, bl. a. Albert Einstein, John Lennon, 

Richard Branson, H.C. Andersen og mange flere 5 . Det er derfor vigtigt at få de ordblinde med på 

informationssamfundets vogn, da de ikke nødvendigvis bør opfattes som en handicappet byrde 

for samfundet, men tværtimod en potentielt ligeså stor ressource som alle andre. 

5 “Den begavede dyslektiker”, side 22. 

8



Hvordan kommer ordblindhed til udtryk? 

Ordblindhed og generelle indlæringsvanskeligheder kommer til udtryk på forskellige måder hos 

forskellige mennesker, nogle kan for eksempel teknisk lære at læse, (selvom de ikke 

nødvendigvis har forståelse for indholdet af det de læser), andre igen lærer aldrig at læse og 

skrive på et acceptabelt niveau. Andre igen har også problemer med at lære tal og matematik i 

skreven form, kaldet dyscalculia; talblindhed. Indlæringsvanskeligheder er meget forskellige fra 

person til person, og kommer derfor til udtryk i forskellige grader. Den nyeste viden der 

foreligger om ordblindhedens videnskabelige baggrund, har gennem hjernescanninger vist, at 

ordblinde aktiverer nogle andre områder i hjernen end almindeligt læsende når de møder tekst 6 . 

Der er derfor nogle rent målbare grunde til, at ordblinde læser så markant anderledes end 

flertallet, men de kommende afsnit vil koncentrere sig mest om den rent kognitive opfattelse af 

ordblindhed, da det er gennem de konkrete læsesituationer at problemet kommer til udtryk, og 

dermed også potentiel biblioteksbrug. 

Et spørgsmål om perception 

Forfatter Ronald D. Davis er en ordblind, der har skrevet en af de mest detaljerede bøger om 

oplevelsen af at have dysleksi, nemlig “Den begavede dyslektiker”(se litteraturliste), hvori man 

får beskrevet, hvordan det føles for den ordblinde at læse og skrive. Han er en forfatter der selv 

har døjet med indlæringsvanskeligheder hele sit liv, og udviklede i 1980‘erne et læringsprogram 

for ordblinde, baseret på hans førstehåndserfaring med dysleksi. I bogen får man beskrevet, at 

ordblindes måde at opfatte information på er “non-verbal” 7 , dvs mindre baseret på sprogets 

sammensætning (“verbal”) end hos de fleste andre mennesker. Ordblindes “non-verbale” 

tænkning er baseret i detaljerede tre-dimensionelle “billeder” som opstår i hovedet i takt med at 

de tænker og lytter til andres tale, og denne tænkemåde kommer også til udtryk når de skal læse 

og skrive. Som eksempel får man i bogen sætningen “Den brune hest sprang over det stenede 

6 “Den Lærende Hjerne”, side 122-124. 


9



dige og løb gennem engen”. 8 I denne sætning kan den ordblinde for eksempel lettere forstå ord 

som “hest”, “sprang” og “engen”, da disse ord danner billeder af konkrete objekter og situationer 

i den ordblindes hjerne. Men forbindelsesord som “den” “det” og “og” er sværere at forstå, da de 

i sig selv ikke symboliserer eller beskriver et objekt eller en handling, og kun bruges som 

forbindelsesled i sprogets opbygning. Som Davis beskriver, “Denne trinvise udfoldelse af 

sætningens billeder og deres betydninger standses hver gang, et ukendt ord ikke giver mening, og 

derfor ikke kan inddrages i det overordnede billede (...) og til slut ender vi med en række 

usammenhængende billeder afbrudt af meningstomme huller” 9 . Evnen til at danne billeder bliver 

derfor forpurret af “meningsløse” ord der ikke kan forbindes til noget konkret, og fører til 

forvirring og desorientering i den ordblindes gradvise gennemgang af teksten, kombineret med 

den frustration og sociale pinlighed, den ordblinde føler i den givne læsesituation. Dog giver 

denne nonverbale tænkemåde samtidig den ordblinde nogle redskaber til at tænke kreativt på 

områder som andre ikke kan. 10 

Fonetik 

Desuden fører den ordblindes måde at tænke i billeder til endnu større forvirring i forhold til det 

fonetiske princip i skriftsproget, det vil sige princippet i, at hvert bogstav symboliserer en lyd, og 

ikke et billede. Den ordblinde læser derfor langsommere, da hvert bogstav skal analyseres hver 

for sig, for at vedkommende kan “høre” lyden i hovedet. Denne vanskelighed bliver faktisk 

større når dyslektikerens modersmål er sprog som for eksempel dansk og engelsk, hvor der ikke 

er en gennemgående systematik i overensstemmelsen mellem det skrevne bogstav og hvordan 

det lyder i tale, da hvert bogstav (især verber) betones forskelligt fra ord til ord alt efter 

konteksten. Et simpelt ord som “lig” kan for eksempel både være en ordre om at lægge sig, eller 

betyde et dødt menneske, og kan kun forstås indenfor konteksten i sætningen. Et andet ord som 

“bar” kan betyde et sted man drikker alkohol, en kropsdel der stikker udenfor tøjet, eller at bære 



10 “Den begavede dyslektiker”, side 36. “Arbejder man med at løse et problem nonverbalt og tilføjer denne evne (den 

billedskabende, red.), kalder man det intuition, nytænkning eller inspiration. Når det sker for sjov, kalder man det dagdrømmeri” 

10



på noget i datid. Disse uoverensstemmelser i sproget fører altså til endnu en udfordring for den 

ordblinde, udover perceptions-forskellen beskrevet ovenfor. Faktisk tyder undersøgelser på 11 , at i 

lande hvor man taler sprog med bedre fonetisk overensstemmelse såsom spansk, italiensk og 

fransk 12 , hvor hvert bogstav har vejledende tegn der antyder forskellig udtale af bogstavet, har 

man langt færre problemer med at lære ordblinde at læse og skrive på et nogenlunde forståeligt 

plan, end på sprog hvor fonetikken er mindre gennemskuelig, som på engelsk og dansk. Men 

disse forskelle i de forskellige sprogs opbygning gør også en stor forskel for almindeligt læsende 

i deres indlæring af sproget, så fonetik er ikke bare en udfordring for ordblinde (se f. eks. på 

almindelige danskeres problemer med nutids-r’et.). 

Denne manglende evne til at forstå fonetik hos ordblinde, fører også ofte til at de skriver og 

læser ord som de lyder i talesproget, f. eks. kunne en ordblinds stavefejl være ombytningen af 

ordene endelig - enlig, nerve - nave, troede - tråde, osv. Desværre er skriftsproget ikke opbygget 

så simpelt, at man kan regne med at “korrekte” ord er fonetisk præcise, så ordblinde må konstant 

døje med den kæmpeudfordring, som den store mængde snydeord, stumme bogstaver, 

afsnuppede endelser i udtalte ord og lignende, kan være at forstå. Forvirringen bliver endda 

endnu større, når mange bogstaver ligner hinanden på skrift, (for eksempel b og d, m og n), da 

ordblinde har en tendens til at se bogstaver som individuelle fysiske objekter i stedet for 

symboler og tegn. 

Ordblinde er altså nødt til at lære at forstå skriftsproget på en anden og mere tilbundsgående 

måde end “almindelige” børn, og mange ordblinde børn går derfor også til specialundervisning, 

som supplement til deres almindelige undervisning. Børnene bliver hér undervist meget 

grundigere i læsefærdigheder end hvis de fulgte almindelig folkeskoleundervisning, men 

desværre ser det ud til, at ordblindhed ikke er noget man kan blive “kureret” for, og de fleste 

ordblinde må døje med problemet resten af deres liv. En del døjer med det i så høj en grad, at de i 

teenagealderen kun er i stand til at læse og stave ganske få ord. 

11 http://en.wikipedia.org/wiki/Orthographies_and_dyslexia#The_effects_of_orthographic_depth_on_dyslexia, og Side 173 i 

“Læsevanskeligheder”, af Carsten Elbro. 

12 “Den Lærende Hjerne” side 122-124, samt “Den begavede dyslektiker”side 53. 

11



Men selvom man i dag har nemmere ved at udpege ordblinde elever i danske folkeskoler end før 

i tiden, er der desværre stadig mange der bliver diagnosticeret for sent. Mange skolelærere er 

ikke rustede til at kunne identificere symptomerne på ordblindhed, og det kan være svært i de 

mindre klasser præcist at kunne se forskellene på generelt dårlig læsning/stavning (eller sågar 

dovenhed og manglende interesse i at lære noget i det hele taget) og reel ordblindhed, da alle 

børnene er nybegyndere til at læse. Mange børn kommer derfor for sent i gang med 

specialundervisning, og nogle gange aldrig, pga fejldiagnoser af deres problemer. For eksempel 

blev forfatteren af ovennævnte bog Den begavede dyslektiker, fejldiagnosticeret som værende 

autist 13 , inden han i en alder af 38 blev klar over, at han bare var ordblind. I dag er der ligeledes 

også mange voksne ordblinde, som aldrig har fået specialundervisning fordi de aldrig er blevet 

diagnosticeret korrekt, i en tid hvor man vidste mindre om fænomenet, og som i dag regnes for at 

være funktionelle analfabeter. 

Del 2: ordblinde-portrætter 

Jeg vil i denne del præsentere tre case-stories, hvor tre forskellige ordblinde fortæller om deres 

livserfaring med ordblindhed. Jeg har udvalgt dem på baggrund af deres forskellige alder og 

uddannelses/erhvervsbaggrund, for at give læseren en indsigt i, hvordan forskellige ordblinde 

håndterer deres liv, på trods af deres læsebesvær. Jeg har desuden spurgt ind til, hvilken rolle 

biblioteker har spillet i deres liv, for at give et nuanceret billede af ordblindes brug af dem. 

Case 1: Lars 

Lars er 58 år gammel, og er født og opvokset i Skovlunde, nord for København. Han er søn af en 

flymekaniker der arbejdede for militæret. Han fik en langsom start i folkeskolen, fordi han i de to 

første år led af kronisk mellemørebetændelse. Han blev tidligt konstateret ordblind, i en tid hvor 

man stadig ikke vidste hvordan man skulle behandle problemet, og blev placeret i en 

hjælpeklasse, med udelukkende andre drenge der enten var ordblinde eller adfærdsvanskelige. 


12



Denne kombination af utilpassede drenge, førte til at adskillige lærere bukkede under af stress, 

og følgen af dette var, at ingen i klassen lærte at læse. Han mindes, at de eneste lærere de brød 

sig om i hjælpeklassen, var dem der accepterede deres læsebesvær, og prøvede at finde andre 

kvaliteter hos drengene. En voldelig episode med en skolepsykolog, førte til at han i en periode 

blev sendt væk på opdragelsesanstalt på midtsjælland, sammen med andre “ballademagere”. 

Han fuldfører 9. klasse med et karakterhæfte “man ligeså godt kunne tørre røv i” som han 

udtrykker det, og tager et kortvarigt job som arbejdsdreng i metalvareindustrien, men det 

gryende ungdomsoprør trækker i ham, og han bliver involveret i rockmusik og begynder at ryge 

hash. Som 17-årig bliver han smidt ud af hjemmet, og han lever på gaden i en periode, og omgås 

folk fra misbrugsmiljøet. I slutningen af teenageårene møder han dog folk der er involveret i 

kollektivmiljøet, og han lever bor i flere kollektiver i en årrække, rundt omkring i landet. Her 

møder han blandt andet sin nuværende kone, og en lang række intellektuelle akademikere, 

skolelærere, bibliotekarer og andre, der fører samtaler på et højt plan der interesserer ham meget. 

Dette motiverer ham til at begynde at læse, så han kan “være med”, og han læser som sin første 

bog nogensinde, den skotske psykolog R. D. Laings “Knuder”, fra ende til anden. Viden har 

nemlig altid trukket i ham, på trods af ordblindheden. Dog får han aldrig taget en videregående 

uddannelse efter 9. klasse. 

Da han er i midten af tyverne, flytter han til indre Nørrebro i København med sin kone og spæde 

datter, hvor han får job som vicevært i en opgang. Dette job har han i ca. 10 år, hvorefter han 

uden varsel bliver fyret. Han går til kommunen for at søge om understøttelse, men de foreslår 

ham i stedet at give invalidepension pga hans ordblindhed, og fordi de mener han er “periodisk 

maniodepressiv”. Han mener dog ikke selv han fejler noget psykisk, og mener bl. a. at de tildelte 

ham førtidspensionen, for at nedbringe arbejdsløshedsstatistikken i midtfirserne. Han har 

modtaget førtidspension lige siden, og bor i dag i Hareskov By nord for København. 

Som førtidspensioneret har han helliget sig sine mange interesser, bl. a. musik, computerteknik, 

mekanik, fotografering, astronomi, og meget andet. Han har stor interesse for et bredt spektrum 

af emner, men føler sig afskåret fra at læse mere om dem pga ordblindheden. Han har sporadisk 

benyttet sig af biblioteker, men føler at moderne biblioteker er for komplicerede, og tager vare 

om for mange “irrelevante” opgaver, såsom post- og pakkeafhenting. Et mislykket forsøg på at 

13



bestille lydbøger fra sit lokale folkebibliotek for 3 år siden, har ført til at han har opgivet 

biblioteker, som værende nogen der kan tilbyde ham noget han kan bruge. Han mindes dog at 

han opsøgte biblioteker meget som barn, og at han som ca. 8-årig gik op til en bibliotekar og 

sagde “Hej jeg er ordblind, men jeg vil gerne have en bog om dampteknik”. Bibliotekaren havde 

været meget hjælpsom, og havde fundet de bøger der passede til hans interesser. Han kunne godt 

tænke sig, at biblioteker fungerede mere som medborger/kulturhuse, hvor han kunne gå hen og 

møde andre mennesker han kunne dele viden og interesser med. 

Case 2: Maria 

Maria er 23 år, og er født og opvokset i Nyborg. Hun går på første år af kandidatuddannelsen på 

Det Informationsvidenskabelige Akademi i København, hvor hun har boet de sidste 4 år. 

Da hun gik i 5. klasse, blev hun først bevidst om, at hun havde problemer med læsning. Hun 

vidste dog ikke hvor hun skulle gå hen for at få hjælp, og hun følte sig også flov over det. Hun 

fik derfor ikke hjælp til sin ordblindhed i folkeskoletiden. Hun forklarede sin familie, at hun 

havde svært ved at “høre” ord, men de opfattede det ikke som noget større problem. Det var først 

i gymnasiet og på sin videregående uddannelse, at hun også selv begyndte at se det som et større 

problem, da hun mødte sværere og mere akademiske ord, samt undervisning i 

fremmedsprogsfag. 

Hun havde et konkret ønske om at studere på bibliotekarskolen i København, allerede da hun gik 

i folkeskolen. Hun følte et “kick” ud af informationssøgeprocesser, hun kalder det selv for 

“detektivarbejde”, og finder det at lokalisere bestemte materialer på folkebiblioteket meget 

spændende. Hun har dog til tider haft svært ved at søge materialer på biblioteket, men hun har 

ikke set det som et problem, da hun med egne ord er fra “google-generationen”, som hurtigt kan 

finde ud af hvordan et ord rigtigt skal staves. 

Hun har fra en ung alder kunnet lide at læse, og har derfor altid været opsøgende overfor 

litteratur på trods af sin ordblindhed, og ser ønsket om at læse bøger som grundlaget for, at hun 

er blevet en bedre læser fra en ung alder. Men hun tror samtidig, at dét at hun ikke afholdte sig 

fra at læse, har gjort at hun ikke tidligere er blevet tilbudt læsehjælp udefra. 

14



Det var først da hun gik på bibliotekarskolen at hun mødte tilbud om læsetræning og -assistance, 

men det var først da hun startede på kandidatuddannelsen i 2010, at hun tog imod det, pga de 

mere komplicerede tekster hun mødte, blandt andet mange tekster på engelsk. Hun føler stadig 

en slags tabu omkring sine læseproblemer, da det er ens “egen skyld”, som man ikke kan 

kritisere udefrakommende faktorer for, hvilket er en grundlæggende årsag til, at hun først har 

taget imod hjælp nu. Hun sammenligner det med at være svagtseende, men at man ignorerer sine 

synsproblemer af forfængelighed, indtil dagen kommer, hvor man har brug for at kunne se og er 

nødt til at købe briller. 

Hun går nu på ordblindeskolen i København, hvor hun modtager ugentlig læsetræning, og har 

desuden modtaget en IT-rygsæk 14 indeholdene en computer med højtlæsningsprogrammer, en 

diktafon og en scannerpen af kommunen. Disse hjælpemidler har gjort hendes hverdag og 

studievaner meget nemmere. Dog fravælger hun konsekvent lydbøger, da hun bedre kan lide “det 

autentiske i at sidde og læse en bog”. 

Hun bruger folkebibliotekerne til bl. a. at finde specielle ordbøger til læsesvage, og let- 

læsningsmaterialer på fremmedsprog, til at hjælpe med studieteksterne. Men hun mener at disse 

materialer er et relativt nyt tilbud på bibliotekerne, og føler at hun kunne have brugt dem som 

yngre, hvis bibliotekerne havde ligget inde med dem. 

Selvom hun går på bibliotekarskolen i København, har hun aldrig stødt på undervisning eller 

litteratur i sin studietid, hvor man adresserede læsesvages inklusion og problemstillinger på 

bibliotekerne. Hun mener, at det måske er fordi ordblinde er en “for lille gruppe”, og at man 

måske derfor ignorerer læsesvage i informationsvidenskabelig litteratur. 

Case 3: Kim 

Kim er 30 år, og er født og opvokset i socialt boligbyggeri i Taastrup, vest for København. Han 

er den ældste i en søskendeflok på fem, så han “havde meget andet at tænke på, end at jeg lige 

skulle være dårlig til at læse”. Dette mente hans klasselærer også, så det var først i 8. klasse han 

opdagede, at han muligvis var ordblind, og begyndte at få specialundervisning. Dette var han dog 

14 Flere oplysninger om IT-rygsækken og kompenserende hjælpemidler kommer senere. 

15



ikke helt glad for, fordi det “fjernede mig fra min egen klasse, og det tætte forhold til mine 

klassekammerater”, og fordi han mistede undervisning fra andre fag end dansk, fordi fokus nu 

var på læsetræning. I 10. klasse fik han at vide af sin skolevejleder, at han ikke var god nok til at 

gå på HF eller gymnasiet, og fik råd om at få en salgsuddannelse i stedet, for både han og hans 

familie fandt det vigtigt at få en eller anden form for uddannelse, på trods af ordblindheden. 

På salgsassistent-uddannelsen modtager han på ingen måde speciel hjælp til sin uddannelse, på 

trods af at han havde papirer på at have fået tildelt specialundervisning og hjælpemidler i 3 år, og 

bliver undervist på samme vilkår som de almindeligt læsende elever. Han fuldfører uddannelsen 

med middelmådige karakterer, og arbejder derefter som salgsassistent til han er i midten af 

tyverne, hvor han begynder at få lysten til at lave noget andet. Hans frygt for at tage en boglig 

uddannelse skræmmer ham dog, på grund af hans dårlige erfaringer fra folkeskolen. Han 

begynder herefter som postbud, selvom han ikke kan læse adresserne på brevene, men han 

benytter en strategi hvor han memorerer adresser og postnumre som fysiske objekter, hvorefter 

han så kan genkende adresserne når han er ude og køre med post. Han avancerer endda i jobbet 

og ender som instruktør for nye postbude, men han falder og brækker skinnebenet mens han er 

på arbejde, og er sygemeldt i halvandet år. 

Herefter prøver han at finde ud af en ny livsbane, for han kan ikke længere køre med post pga 

ulykken, og han har ikke lyst til at arbejde med salg og butiksarbejde længere. I en samtale med 

en sagsbehandler fortæller han, at han gerne vil være fysioterapeut, men han er bange for at gå i 

skole igen pga ordblindheden. Sagsbehandleren råder ham til at tage en ny ordblinde-test på 

VUC, for dette vil gøre ham berettiget til at få en IT-rygsæk med de hjælpemidler han har brug 

for, for at kunne tage en videregående uddannelse. Dette betyder at han som 28-årig bliver meldt 

ind på 2-årigt HF, som han i sommeren 2011 afslutter sine eksaminer i. Han håber på, at kunne 

komme ind på fysioterapeutuddannelsen til september, med sit nuværende karaktergennemsnit. 

Pga sine kompenserende hjælpemidler, har han idag fået glæden af at kunne læse, og “læste” sin 

første roman i lydbogsform som 28-årig. Han har aldrig åbnet en bog frivilligt i sit liv, indtil han 

fik kontakt til ordblindebiblioteket Nota, fordi han havde brug for at skrive opgaver der krævede 

bøger et andet sted fra end HF-fagene. Idag nyder han oftere at høre romaner i lydbogsform end 

at se film, fordi de drager ham ind i et helt andet og mere detaljeret univers end filmmediet kan 

16



tilbyde, og han låner også tit fagbøger om forskellige emner der interesserer ham, men som han 

har manglet evnen til at sætte sig ind i, da han aldrig har kendt til muligheden for at låne bøger i 

formater han kan bruge som ordblind. Han kom dog tit på biblioteket som barn, men det var 

udelukkende for at kigge på billeder i fagbøger, bl. a. instruktionsbøger i Karate og kampsport. 

Han så aldrig bibliotekerne som noget, “der havde noget jeg kunne bruge. Der var jo bøger!” I 

sin fritid giver han bl. a. motiverende foredrag om sin personlige oplevelser som ordblind, til 

forskellige foreninger der beskæftiger sig med emnet. 

Del 3: Specialbiblioteker for ordblinde 

Ifølge Biblioteksloven fra 2000, er folkebibliotekernes overordnede rolle at “fremme oplysning, 

uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede 

materialer til rådighed” 15 . Desuden sikres alle borgere adgang til disse materialer, for 

“Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af 

materialer” 16 . Når man henviser til enhver, må man gå ud fra, at alle borgere er sikret adgang til 

folkebibliotekernes materialer, også dem med eventuelle handicap. 

Alligevel har man fra kulturministeriets side, valgt at udlicitere arbejdet med syns- og 

læsehandicappede på biblioteksfronten til Danmarks blindebibliotek, som siden 2005 har heddet 

Nota. I biblioteksloven formuleres det således: 

§ 15. Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe 

materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til blinde, svagtseende, 

ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse 

trykt tekst. Danmarks Blindebibliotek formidler lån fra ind- og udland i tilknytning til 

folkebibliotekernes betjening af den omtalte gruppe af brugere. 

15 Paragraf 1, Kapitel 1: Bibliotekernes formål og virksomhed 

16 Paragraf 5, Kapitel 1: Kapitel 1: Bibliotekernes formål og virksomhed 

17



Stk. 2. Danmarks Blindebibliotek kan rådgive biblioteksvæsenet om forhold af betydning for 

betjeningen af gruppen af brugere, der er nævnt i stk. 1. 17 

Folkebibliotekerne i sig selv er derfor ikke lovmæssigt forpligtet til at hjælpe ordblinde, og en 

ordblind med specifikke informationskrav, som bibliotekerne ellers udbyder til almindeligt 

læsende, er derfor henvist til at benytte Notas faciliteter som udelukkende er beliggende i 

København, uanset hvor i landet man bor. Desuden kan man se på Paragraf 15 Stk. 2, at det også 

er Notas rolle at rådgive biblioteksvæsenet om ordblindes specifikke behov, og dermed ikke 

bibliotekernes eget ansvar, at sætte sig ind i de læsesvages forhold. Man kan undre sig over 

denne dobbelttydige formulering, og den fralæggelse af ansvar for store særgrupper, som man 

møder i selvsamme bibliotekslovgivning. 

Om Nota 

Nationalbiblioteket Nota står for størstedelen af formidlingen af biblioteksmaterialer til 

ordblinde og svagtseende. Foreningen hed tidligere Blindebiblioteket, eller DBB, men valgte i 

2005 at ekspandere sine tilbud, så de nu kan servicere brugergruppen af danskere, som består af 

både “ordblinde, blinde, svagtseende og andre der har svært ved at læse”, som direktøren 

Michael Wright udtrykker i en introduktionsvideo på deres hjemmeside. Foreningen består af 

både et fysisk bibliotek beliggende i København, samt en biblioteksdatabase ved navn E17, hvor 

ordblinde kan melde sig ind 18 , og søge på en lang række materialer i forskellige formater, der gør 

bøger og tekst lettere tilgængelige for de ovenstående grupper. Desuden viser tal, at deres 

digitale bibliotek E17, er den mest besøgte bibliotekshjemmeside i landet, endda mere end 

bibliotek.dk 19 

17 Paragraf 15, Kapitel 2: Statslige opgaver på biblioteksområdet 

18 Medlemskab af Nota kræver en dokumenteret lægeerklæring og/eller underskrift fra en uddannelsesinstitution der bekræfter, at 

man har et af ovenstående handicap. Dette er også modsat folkebibliotekerne, hvor alle i princippet har adgang. 

19 E17 havde i 2010 gennemsnitligt 171 besøg per 1000 indbyggere, hvorimod Bibliotek.dk havde 17 per 1000. Tal fra Notas 

side: http://www.nota.nu/netbiblioteket-e17-topper-besoeg-paa-danmarks-biblioteksindex 

18



Jeg fik i arbejdet med denne opgave kontakt til Notas udviklingschef Inge Padkær Nielsen, som 

var villig til at stille op til et interview, hvor hun gav indsigt i Notas overordnede arbejde med 

ordblinde. 

Hvad gør i for at udbrede kendskabet til Nota? 

Vi har taget initiativ til at etablere et samråd for ordblindhed og andre læsevanskeligheder, det 

startede vi op for halvandet år siden fordi vi blev klar over, at man på mange områder i 

samfundet prøver at kompensere for den manglende evne til at læse almindelig tekst, og det gør 

man på skoler, på VUC, og mange andre steder, men det er ikke altid at “den ene hånd ved hvad 

den anden gør”. Derfor har vi startet dette samråd, og der er i øjeblikket 44 forskellige 

institutioner indmeldt, som deltager i dette samarbejde. De bliver styret fra en styregruppe på 6 

personer, hvor der blandt andet sidder nogle fra servicestyrelsen, en fra ordblindeforeningen, en 

fra VUC-ledernes forening, og professionshøjskoler der tager sig af specialundervisning i 

folkeskolerne. Vi prøver på denne måde at gøre opmærksom på, hvad der er af tilbud til 

undervisningssektoren. Det er nemlig rigtig vigtigt, at man tager fat på problemet ordblindhed 

allerede i folkeskolen, faktisk så tidligt som overhovedet muligt. 

Det viser sig, at unge ordblinde i 12-16 årsalderen, ikke bruger folkebibliotekerne. Men når de 

bliver meldt ind her, det kan være via en lærer eller på grund af “stærke forældre”, at de 

begynder at bruger os, så læser de faktisk mere end gennemsnitsbefolkningen, og de begynder 

faktisk i højere grad end deres jævnaldrende, at tage videregående ungdomsuddannelser, eller har 

planer om det 20 . Og det viser jo potentialet i at gøre en indsats. Og så er det ligemeget om det er 

Nota, folkebibliotekerne eller andre der udbyder disse tilbud. Og det er dét der er vores drøm, 

nemlig at os der arbejder med ordblindhed står sammen for at styrke bevidstheden om, at det 

faktisk kan lade sig gøre at overvinde dette problem, og at man sagtens kan få en videregående 

uddannelse, og kompensere for ens læsehandicap. Og så er det ligemeget om det sker ved at man 

modtager træning i at læse, eller om man læser på andre kompenserende måder, bare man 

20 Disse tal kommer fra en undersøgelse foretaget af Nota og Epinion i 2010, hvor de sammenlignede en gruppe ordblinde med 

en gruppe unge uden læsebesvær. Yderligere oplysninger om denne undersøgelse kommer senere i opgaven. Den fulde 

undersøgelse kan ses/downloades fra Notas side: http://www.nota.nu/sites/default/files/Nota_Epinion_2011.pdf 

19



tilegner sig viden. Når man først er kommet ind i et univers, hvor man får nogle nye input, og 

lærdom og viden, så spreder det sig som noget man gerne vil holde fast i. 

Hvad er jeres overordnede strategi, når det gælder udvalget af materiale? 

Vores opgave er at være en pendant til folkebibliotekerne, med det udvalg der er på de 

almindelige biblioteker. Så vi har underholdning, skønlitteratur, børnelitteratur til de yngste. 

Altså, vi vælger det samme som et almindeligt bibliotek. Det eneste vi ikke har, er musik og film, 

det synes vi ikke er vores forpligtelse, og vi har ikke økonomi til det. 

Hvad gør i for at hjælp unge ordblinde på videregående uddannelser? Det er nemlig langt fra 

alle lære- og fagbøger, der er udgivet som e-bøger eller lydbøger. 

Vi har en løsning for de videregående uddannelser, SU-styrelsen har nemlig en forpligtelse til, at 

unge der har et handicap bliver kompenserede, for eksempel at de har de rigtige hjælperedskaber, 

eller at de får lyd- og e-bøger, så de får produceret hvad de har brug for. Hver studerende får 

bevilling til at bestille produktionen af særlige materialer såsom e-bøger, så der kan man få de 

ting man har brug for. Det er selvfølgelig ikke alt man kan få produceret, som almindelig 

studerende har man selvfølgelig bedre mulighed for at “græsse” og udvælge materiale, så som 

ordblind med denne bevilling, skal man være mere fokuseret på hvad man bestiller. Så man kan 

ikke bare bestille 100 bøger. 

I folkeskolen får man kun hjælp, hvis der er en enkelt dygtig speciallærer der ved noget om at 

finde enkelte lydbøger, og der er ikke mange kommercielle forlag der gør noget på dette område, 

men jeg sætter stor lid til, at e-bogsmarkedet vil ændre på den situation, for i det øjeblik man 

laver e-bogsversioner af alt, så er der ikke langt til at man kan vedlægge lydfiler til dem, eller 

lave hjemmesider hvor man kan downloade dem. Der burde være en digital udgave til hvert 

klassesæt af en bog i folkeskolen, sådan at de 2-3 mennesker i hver klasse med læsehandicap har 

den mulighed. Det kunne være så simpelt. 

Det kunne være en fordel hvis der var en lovgivning om, at forlagene pligtafleverede digitale 

udgaver af deres bøger, så kunne vi bedre fungere som folkebibliotek for syns- og 

læsehandicappede. 

20



Hvad gør en ordblind der aldrig er blevet informeret om jeres tilbud, for at lære jer at kende? 

Vi har hidtil satset mest på uddannelsessektoren, da det er hér de fleste agenter møder brugerne, 

men vi har også været ude og besøge arbejdspladser, der er nogle arbejdspladser hvor der er 

mange ordblinde, for eksempel de store slagterier, eller vindmøllefabrikker og sådan nogle 

steder. Der har vi også været ude og gøre reklame for os selv, så der er efterhånden mange der er 

ude og tale på vores vegne, for eksempel alle VUC-lærerne, og de 23 efterskoler der overvejende 

har unge ordblinde eller andre med læsevanskeligheder, og de er rigtig gode til at gøre reklame 

for Nota eller E17. Men med for eksempel en næsten 60-årig der aldrig har hørt om os 21 , hvordan 

skulle han opdage, at vi startede for 6 år siden? Der kunne for eksempel folkebibliotekerne være 

en god agent for os, men så igen - han går jo nok ikke på folkebiblioteket! 

Men det er vel også fordi det er relativt nyt? 

Ja, siden vi startede i 2005 var det mest børn og unge ordblinde der kom ind i e17, men langsomt 

er det også voksne ordblinde der er kommet til. Det er nok fordi, at ordblindhed ofte er noget der 

ligger i familien, så hvis man som ordblind voksen opdager, at ens ordblinde barn får tilbud fra 

os i form af lydbøger, så ser man at “hov, der var måske også noget for mig.” 

Mener du, at de enkelte folkebiblioteker kunne gøre mere for de ordblinde? Hvis man ser bort fra 

samarbejdet med Nota? 

Det tror jeg sagtens de kunne. Der er jo nogle biblioteker, der nærmest har givet op. Det er derfor 

vi startede dette projekt sammen med de tre kommuners folkeskolebiblioteker 22 , for vi ønskede 

at identificere, hvad det var for nogle barrierer der gjorde, at ordblinde i stor stil holder sig væk 

fra folkebibliotekerne. Det man oplever hos folkebibliotekerne er, at opgaven er så vanskelig, for 

hvor skal man gå hen og møde de ordblinde? Hvordan inviterer man en, der ikke har interesse 

for biblioteker, ind på biblioteket? Desuden findes der stadig den stigmatisering, at “hvis man er 

ordblind, så er man nok også dum”. Så der er mange der går og “putter” med det, og ikke synes 

21 Jeg refererede til den ordblinde Lars, under interviewet. 

22 Reference til Epinion-undersøgelsen, se fodnote 19. 

21



det er fedt at være ordblind. Det er jo kedeligt, for man afskærer sig fra nogle muligheder og 

nogle oplevelser, så man kunne have fået en uddannelse, eller et job. 

Mener du at de ordblinde er bedre stillet i dag, end for 10-15 år siden? 

Det er de helt klart, jeg synes der er meget større fokus i medierne i dag på ordblindhed, og hvad 

man kan gøre for at afhjælpe det. Lige i øjeblikket taler man også rigtig meget om folkeskolen, 

og de 20% der kommer ud af 9. klasse, uden tilstrækkelige læsefærdigheder. Der er også stadig 

mange ordblinde der ikke bliver diagnosticeret før de kommer i gymnasiet, hvis de da 

overhovedet begynder i gymnasiet. Så det kan komme ret sent i livet, at man får den 

tilstrækkelige hjælp. Men ja, jeg tror det er blevet bedre. Og jeg ved, at der er et stærkt politisk 

fokus på det, i både rød og blå blok. Og også hele det med, at vi kommer til at mangle 

kvalificeret arbejdskraft, til at holde velfærdssystemet igang. Vi kan jo ikke bare producere 

førtidspensionister, og det er jo heller ikke et værdigt liv, når det eneste problem man har, er at 

være ordblind. 

Hvis ikke Nota eksisterede, hvordan ville folkebibliotekerne så stå på ordblindeområdet? 

Dårligere. Det er selvfølgelig meget sporadisk, for der er enkelte biblioteker der gør en indsats, 

det er for eksempel Horsens, Lyngby-Taarbæk, Fredericia, Aarhus, Roskilde, bare som 

eksempler. Det som de gør, på mange biblioteker, er at de er opsøgende overfor de ordblinde, og 

så hjælper de dem så langt de kan, mht materialer, internetsøgninger og hvad de nu kan, og så 

henviser de til os og E17, så de ordblinde kan hjælpe sig selv. Det er det samspil vi har med 

folkebibliotekerne. Så vi er sådan set “hovedbiblioteket” for denne gruppe, men der er masser af 

ting man kunne få hjælp til lokalt, som vi ikke kan, for brugerne kommer jo ikke hér (på Notas 

fysiske bibliotek i København, red.). Der er masser af ting man kan få på det lokale bibliotek 

såsom læsehjælp, som vi ikke kan (tilbyde). Det er bare dét med det, som jeg har sagt tidligere, 

det er svært at få fat i dem. Det bedste man kan gøre er at starte med børnene, for ved man først 

som eksempelvis 9-årig at man har de problemer, så udvikler man nogle vaner der fjerner 

ubehaget ved at opsøge biblioteket eller en bog, og finder man nogle måder at “læse” på selvom 

man ikke kan læse, så tager man det med sig gennem livet. 

22



Del 4: Inklusion af ordblinde: er det bibliotekernes ansvar? 

Jeg har med de foregående afsnit prøvet at fortælle om de ordblinde som en brugergruppe, der 

ikke nødvendigvis kommer på bibliotekerne, men heller ikke er fremmede eller skeptiske overfor 

dét at læse, hvis de bare har motivationen for det. Med afsæt i min empiri i form af case- 

historierne samt interviewet fra det forrige afsnit, vil jeg hér prøve at afdække de overordnede 

problemstillinger folkebibliotekerne står overfor i forbindelse med inklusionen af ordblinde, 

samt gøre det klart for læseren, at læsevanskeligheder ikke kun er de ordblindes problem, men et 

generelt landsdækkende samfundsproblem. 

Hvad gør bibliotekerne? 

Folkebibliotekerne har siden det danske biblioteksvæsens opstart efter oplysningstiden, opfyldt 

rollen som en institution der skal gøre viden alment tilgængelig for alle samfundsgrupper. Man 

kan groft sagt sige, at idéen om gratis tilgængelig viden, altid har haft potentialet til at udligne 

sociale skel mellem rige og fattige, arbejdsløse og ressourcestærke, etc. Dog forudsætter 

adgangen til denne viden som bibliotekerne indeholder, at man er i stand til at læse, og dette 

gælder i høj grad også i dag. 

Derfor kan man argumentere for, at folkebibliotekerne med deres store vidensbeholdning og - 

potentiale, står med muligheden for at formidle viden til alle der har brug for det, inklusive dem 

med begrænset adgang til den. Men inklusion af læsesvage har ikke altid været på programmet, 

da det først er i 00‘erne, at man har prioriteret denne problemstilling. Man kan i ældre 

publikationer fra Danmarks Biblioteksforening læse, at man for små 10 år siden diskuterede 

problemstillingen: “Der er i Danmark cirka en million læsehandicappede. Det er en 

nødvendighed, at staten begynder at tænke på at gøre skriftsproget tilgængeligt for denne store 

del af Danmarks befolkning. Det handler om at give også disse borgere deres demokratiske ret til 

at tilegne sig viden og informationer (....) Det er klart, at mangel på gode læsefærdigheder hos 

så stor en gruppe af Danmarks befolkning må være en national opgave. Det må være staten, der 

23



sætter fokus på området og skaber muligheden for læsetilgængelighed.” 23 . Man kan altså se, at 

for mindre end 10 år siden blev diskussionen ført på et plan, hvor man ikke forstod, at der ikke 

blev gjort en større national (statslig) indsats for at formidle viden til denne store gruppe 

mennesker. Dette kan blandt andet forklares med, at ansvaret på ordblindeområdet var pålagt 

Nota, som på pågældende tidspunkt endnu ikke fuldt ud havde udviklet deres ordblindetilbud. 

Men i dag kan man se, at Notas tilbud har bragt mange ordblinde ind på at kunne læse på 

alternative måder, men Nota mangler desværre ressourcerne til at kunne promovere sig selv mere 

end de allerede gør, som Inge Padkær Nielsen siger i interviewet. Hér har bibliotekerne den 

potentielle rolle i, at gøre mere for promoveringen af Notas tilbud, for det er hér samspillet 

mellem kommunernes biblioteker og Notas ordblindetilbud træder i kraft, da det er 

folkebibliotekerne der er dem der møder brugerne direkte, og ikke Nota. Desværre er det ikke 

alle biblioteker der har viljen til at nå ud til de ordblinde forskellige steder i landet, og desuden er 

de per lov ikke forpligtet til at gøre dette arbejde, som vi kan se på bibliotekslovens paragraf 15. 

Men når Nota selv ikke har de fornødne ressourcer til at nå ud til alle de ordblinde, hvem skal så 

gøre det? For nok er Nota og E17’s besøgs- og brugertal høje, men der er stadig langt op til den 

ca. 1 million danskere, som forskellige statistikker fortæller os har læsevanskeligheder. 

Et af bibliotekernes andre store udfordringer idag, er den løst definerede brugergruppe kaldet 

“non-users”. Non-users er alle de mennesker, der af forskellige årsager ikke føler behov for at 

komme på bibliotekerne, og tilskrives mange af de problemer som bibliotekerne døjer med idag, 

som for eksempel manglende udlån, og ofte deciderede bibliotekslukninger. En del af disse non- 

users er ordblinde og læsesvage, som eksempelvis mine respondenter Lars og Kim. Men det er 

ikke fordi de ordblinde overordnet har manglende interesse for at tilegne sig viden eller at læse, 

men deres interesse i at benytte fysiske biblioteker ligger alligevel på et lille sted. Foreningen 

Nota lavede i 2010 en undersøgelse af ordblindes medie- og biblioteksvaner, i samarbejde med 

analysefirmaet Epinion. 24 Hér var et af resultaterne, at kun 15% af respondentgruppen af 

23 (fra en artikel fra 2003, af Anni Bøge Jørgensen, international repræsentant for Dysleksiforeningen i Danmark; http:// 

www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=1534) 

24 Den fulde undersøgelse kan ses/downloades fra Notas side: http://www.nota.nu/sites/default/files/Nota_Epinion_2011.pdf 

24



ordblinde på 14-16 år benytter sig af folkebibliotekerne, og 50% bruger dem aldrig 25 . Til 

gengæld læser de ordblinde unge i undersøgelsen oftere på en ugentlig basis end almindeligt 

læsende unge, hvor tallene viser 30% mod 24%. 26 

Så det er ikke fordi ordblinde mangler potentialet til at kunne læse, så længe de har muligheden 

for det, eksempelvis med Notas hjælp. Dog ser man stadig, at unge ordblinde vælger 

videregående gymnasiale uddannelser fra, til fordel for erhvervsuddannelser. Dette kan man for 

eksempel se på respondenten Kims tidligere uddannelseserfaringer. Undersøgelsens tal viser, at 

procentdelen af unge ordblinde i folkeskolealderen, der planlægger at fortsætte på en 

erhvervsuddannelse er 28%, og kun 15% planlægger at starte i gymnasiet. Til sammenligning er 

det 46% af “almindelige” unge der gerne vil starte i gymnasiet, og kun 8% der planlægger en 

erhvervsuddannelse. På landsbasis er det 38% af alle 9. klasseelever der begynder i gymnasiet, 

og 10.4% der starter på erhvervsuddannelser. 27 Meget tyder altså på, at det stadig er en 

overvejende procentdel af læsesvage, der vælger boglige uddannelser fra til fordel for tekniske 

uddannelser. Men som man kan se på min respondent Maria, så kræver det en tidlig motivation 

(og hjælp) til læsning for at kunne blive bedre, samt troen på sig selv, der gør at unge ordblinde 

får øjnene op for de muligheder de har i livet, på trods af ordblindheden. Hér spiller formidling 

fra bibliotekernes side en rolle, da de sidder inde med den viden som de ordblinde potentielt 

kunne få en del i. Som Notas resultater også viser, så spiller ordblindes adgang til viden, i 

alternative former såsom lydbøger, en stor rolle i de ordblindes videre færden i 

uddannelsessystemet. 

Materialer 

Udfordringen for bibliotekerne i forhold til læsesvage i dag er også, at mange af de litterære 

materialer på bibliotekerne, er utilgængelige for de ordblinde, samt for synshandicappede. Der 

foreligger derfor den risiko, at ordblinde med meget nedsatte læseevner aldrig opsøger 

25 25 s. 78, “Hjælpemidler og adgang til læring blanct børn og unge med ordblindhed/svære læsevanskeligheder” 2010 

26 26 s. 17, “Hjælpemidler og adgang til læring blanct børn og unge med ordblindhed/svære læsevanskeligheder” 2010 

27 Samtlige tal er fra s. 89, “Hjælpemidler og adgang til læring blanct børn og unge med ordblindhed/svære læsevanskeligheder” 

2010 

25



bibliotekerne (hvilket var både respondenten Lars og Kims grundholdninger, nemlig at der “ikke 

var noget for dem”), da de ikke er i stand til at benytte bibliotekernes hovedkilde til viden; 

konventionelle bøger. Der findes dog generelt materialer lavet specielt til læsehandicappede på 

folkebibliotekerne, såsom lydbøger, samt muligheden for at låne e-bøger direkte til sin computer, 

som kan “læses op” af oplæsningsprogrammer. Problemet er dog, at langt fra de fleste e-bøger er 

udviklet til de formater som oplæsningsprogrammer kan afspille, samt at det er et minimum af 

bøger der bliver lavet som lydbøger udenfor bestsellerlisterne. Hér kan især nævnes faglitteratur 

(for eksempel til studerende på videregående uddannelser) og mere snævre skønlitterære værker, 

som måske aldrig bliver tilgængelige for ordblinde og svagtseende. Dette er dog ikke 

bibliotekernes skyld, men forlagenes manglende ressourcer til at gøre alle værker tilgængelige i 

dette format. Desuden kan det nævnes, at bibliotekernes ressourcer ikke rækker til at anskaffe sig 

samtlige materialer i alternative versioner til for eksempel ordblinde, og desuden har der været 

besværligheder for de danske folkebiblioteker i at følge med lydbogsudviklingen, bl. a. kom det 

frem i 2007, at bibliotekerne betaler overpris for lydbogsmaterialer, som de sagtens kunne have 

fået for færre penge 28 . 

Desuden er det en stor udfordring for ordblinde, at bibliotekerne i de sidste 10 år har ekspanderet 

mulighederne for selvbetjening, både digitalt og på det fysiske bibliotek, men denne 

teknologiske udvikling går imod det fakta, at op mod 20% af danskerne har “læseproblemer i en 

grad, der forhindrer dem i at deltage i den digitale selvbetjening på lige fod med andre”, som 

foreningen Mikroværkstedet, der specialiserer sig i ordblinde-usability, fortæller på deres 

hjemmeside. Min respondent Lars havde blandt andet opgivet at bruge sit lokale bibliotek, da 

han fandt selvbetjeningen i form af bestilling af lydbøger over nettet for besværligt, og havde 

også oplevelsen af, at de biblioteksansatte var for travlt optaget af “andre, irrelevante ting” end at 

hjælpe ham som ordblind. 

28 Berlingske Tidende, 2007: http://www.b.dk/kultur/biblioteker-koeber-lydboeger-til-overpris “Mens priserne på det private 

marked svarer til priserne på almindelige bøger, sælges lydbøger stadig til skyhøjer priser til de økonomisk trængte biblioteker” 

26



Sociale forskelle, og kompenserende hjælpemidler 

Selvom ordblindhed er en indlæringsvanskelighed der findes på tværs af sociale skel, køn, race 

og kultur, så påvirker det alligevel forskellige befolkningsgrupper forskelligt. Børn med en 

bogligt funderet familie har for eksempel større potentiale for opbakning hjemmefra, end dårligt 

stillede familier hvor man ikke har tradition for at have bøger i hjemmet, eller har råd til 

computere 29 , og denne indlæringsforskydelse har endnu større indflydelse på ordblinde børn fra 

en lignende baggrund. Kim fra case-historie 3 kom for eksempel fra en social baggrund hvor 

man ikke havde overskud til læsning udenfor skolesammenhænge, og havde altså ikke personlige 

ressourcer eller motivationen til at blive bedre. Maria fra case-historie 2 har derimod en 

familiebaggrund hvor læsning og uddannelse betyder meget, og havde derfor et forspring i 

forhold til andre ordblinde. 

Desuden er det også meget forskelligt fra land til land, hvordan man vælger at tackle problemet. 

For eksempel er danske kommuner pålagt at tilbyde gratis specialundervisning, og at udlevere 

teknologi i form af “IT-rygsækken” 30 , som jeg refererer til i casehistorierne med Maria og Kim. 

IT-rygsækken er en form for samlet pakkeløsning der er skræddersyet til den enkeltes 

indlæringsvanskelighed, og kan for eksempel indeholde kompenserende teknologi som 

oplæsnings-programmer til computeren (for eksempel Text-To-Speech programmer, 

specialordbøger), håndscanner til trykte bøger, diktafon, osv. De ovennævnte hjælpemidler har 

alle deres stærke og svage sider, og kombineret med hinanden har den ordblinde et varieret 

arsenal til rådighed til at kunne begå sig i hverdagen, og især på en computer. Dog kan de 

opfattes som en slags “krykke” eller “rullestol” af den ordblinde, som gør det muligt at navigere 

rundt i en teksttung hverdag, men så længe for eksempel internettets opbygning i sig selv ikke er 

udviklet til deres fordel, gør det den ordblinde mere afhængig af udefrakommende hjælpemidler, 

og forhindrer ham i at kunne agere mere frit. Min respondent Kim klagede blandt andet over IT- 

29 Eksempel på problematikken i denne artikel i Ekstra Bladet fra 2010; http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1300209.ece. 

“Forskellen mellem børnene var slående. Børnene fra de 20 procent fattigste hjem var 11 måneder bagefter børnene fra 

middelklassehjemmene. Børnene fra de 20 procent mest velhavende hjem var yderligere fem måneder foran 

middelklassebørnene” 

30 En god beskrivelse af IT-rygsækkens formål og midler forefindes hér: http://www.ordblindsydjylland.dk/laerer-ogordblindhed/it-rygsaekken-et-godt-redskab/. 

27



rygsækkens oplæsningsprogram, hvis stemme han opfattede som alt for “robot-agtig”, men han 

havde dog vænnet sig til den, da han var afhængig af den i forbindelse med lektier. 

Indholdet af en sådan hjælpemiddelløsning i rygsækform kan desuden koste mellem 20-40.000 

kroner 31 , så på den økonomiske front ville mange ordblinde fra lavindkomsthjem være afskåret 

fra muligheden, hvis ikke tilbuddet blev uddelt gratis fra kommuner, folkeskoler og jobcentre. Så 

hvis en dansk folkeskoleklasse i gennemsnit har 1-2 elever med ordblindhed, og en 

hjælpemiddelløsning til hver af dem koster over 20.000, så løber det i sidste ende op. Dette 

problem er specielt stort set i lyset af, at de danske kommuner og amter i dag i forvejen ikke har 

mange midler til rådighed til at hjælpe ordblinde børn og unge 32 , selvom folkeskoleloven 

foreskriver specialpædagogisk assistance til alle. Dette er dog ikke vederlagsfrit, man skal som 

ordblind påvise, at man har brug for hjælpemidlerne i en given job- eller 

uddannelsessammenhæng, for at kunne få kommunal assistance. Respondenten Kim var blandt 

andet bekymret for om han kom ind på fysioterapeutuddannelsen, for hvis han ikke kom ind ville 

han ikke længere være berettiget til at eje sine IT-hjælpemidler, og ville dermed også miste 

muligheden for at få læst lydbøger fra Nota op. 

En artikel i Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv fra Marts 2011 33 , fortæller også at der 

mangler en formel ordning på biblioteksfronten, der sikrer ordblinde og læsesvage 

folkeskoleelever alternative medier såsom lydbøger, og at dette er et generelt problem for 

ordblindes inklusion i uddannelsessystemet. Manglen på denne ordning får hér skylden for, at for 

mange ordblinde mangler motivationen til at tage en gymnasiel uddannelse, fremfor 

erhvervsuddannelser. 

31 Se prisliste på de mest benyttede hjælpemidler hér: http://www.ordbasen.dk/Files/Filer/ordbankenfiler/ 

Priser_Ordbasen_feb09.pdf. En IT-rygsæk med samlet pakkeløsning fra Huset Venture koster 34.995 kr. 

32 Se eksempel om en debat om dette i Ekstra Bladet 12/2 2010: http://ekstrabladet.dk/kup/article1298605.ece 

33 s. 10, i Perspektiv, April 2011 

28



Læsevanskeligheder: en byrde for samfundet? 

Adgangen til viden har altid været nøglen til, at individet er i stand til at “blive til noget”, og 

derfor vægter man i det moderne samfund uddannelse, og dermed også mestringen af 

skriftsproget. Men som vi kan konkludere ud fra de foregående afsnit, så har hverken 

videnskaben eller specialpædagogikken i dag entydige svar på, hvordan man “kurerer” nedsatte 

læseevner. Samfundsudviklingen har på alle måder rykket sig kraftigt i de sidste 50-100 år, men 

samtidig har afhængigheden af at kunne læse og udtrykke sig skriftligt fået stadig større 

betydning for, at man kan klare sig i dagligdagen, og i uddannelses- og erhvervssammenhænge. 

Dermed er der ikke tegn på, at ordblinde vil få det nemmere, og afhængigheden af at benytte 

elektroniske hjælpemidler og generel kompenserende teknologi, vil blive stadigt større. 

Der har i de senere år været debat om, at unge danskere generelt kommer ud fra folkeskolen med 

svagere læseevner end forventet. En artikel i Politiken, fra 5. Maj 2011, fortæller blandt andet, at 

læsehandicap er et gennemgående problem, blandt unge ledige kontanthjælpsmodtagere i 

Københavns kommune. 34 “44 procent har så dårlige læseevner, at de ikke vil kunne gennemføre 

en erhvervsuddannelse uden vanskeligheder. Dertil kommer 8 procent ordblinde” siger 

jobcenterkonsulent Anne Geertsen i artiklen, og dette har ført til, at man i den senere tid har 

læsetestet alle unge på 18-19 år, der melder sig ledige i Københavns Kommune. 

Læsebesvær er altså ikke bare de ordblindes monopol, men er noget som mange voksne danskere 

har til fælles. Dårlige læseevner er faktisk så stort et samfundsproblem, at Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd i 2007 lavede en rapport, der fastslog, hvor stor en gevinst det danske samfund 

kunne få ud af, at flere danskere blev bedre til at læse, allerede fra folkeskoleniveau. Gevinsterne 

består blandt andet af forbedrede beskæftigelsesmuligheder, og at “.. det (må) antages, at 

forbedrede læseevner betyder mindre risiko for marginalisering de kommende år” 35 , samt at 

investeringer i læsekurser for voksne, kan give et større økonomisk afkast i sidste ende, end 

34 http://politiken.dk/indland/ECE1272924/unge-ledige-skal-laere-at-laese-igen/ 

35 s. 2: http://www.3fuddannelsesnyt.dk/oekonomiskgevinstforbedretlaeseindsats.pdf 

29



samfundet bruger på selvsamme undervisning. Der forelægger altså nogle positive 

fremtidsperspektiver på, at øge den sociale inklusion af læsesvage, inklusive gruppen af 

ordblinde. 

En artikel i Jyllands Posten fra 2006 36 skriver IT-underviseren Claus Andersen, at “En 

undersøgelse fra AKF (amternes og kommunernes forskningsinstitut) viser, at gode læsere har 

langt mindre risiko for at blive arbejdsløse end personer med læsebesvær, og manglende 

læseevner er en af de største barrierer for at få en uddannelse. Desuden fortælles der, at 

“Næsten hver femte af de unge, der forlader folkeskolen, har så dårlige læsefærdigheder, at de 

slet ikke kan klare en ungdomsuddannelse”, hvilket passer meget godt med statistikken jeg 

citerede s. 4, der siger at 15-20% af voksne danskere har læsebesvær. Desuden lægger Claus 

Andersen vægt på, at “Læsning er koden til det gode liv. Højtuddannede lever over syv år 

længere end ufaglærte, og med uddannelse vil færre befinde sig på den yderste kant af 

arbejdsmarkedet.” artiklen bruger hovedsageligt tosprogede som eksempel på folk med 

læsebesvær, men Claus Andersen omtaler generelt den overordnede gruppe af voksne og unge 

danskere med manglende læsefærdigheder, inklusive ordblinde. Folk med læsebesvær bliver 

altså ikke set som en ressource, men derimod en belastning for samfundet hvis ikke de bliver 

bedre til at beherske skriftsproget. Som der også bliver skrevet, “Læseproblemer er Danmarks 

største skjulte handicap, og det skaber økonomisk og social ulighed. Det er flovt at være 

"funktionelt analfabet" og forbundet med meget tabu, og mange prøver at skjule problemerne 

med »jeg har ondt i armen« eller »jeg har glemt mine briller«. Ordene hopper og danser, og 

alligevel skal de klare et stigende bogligt krav på arbejdsmarkedet.“ 

I en anden Jyllands Posten-artikel fra 2007 37 , får man at vide, at de danske universiteter har brug 

for at gøre mere for folk med funktionsvanskeligheder, og at alene på Aarhus Universitet har op 

mod 1000 studerende en form for handicap eller funktionsnedsættelse, der giver dem behov for 

ekstra hjælp til at komme videre på arbejdsmarkedet. Anders Dræby Sørensen fra Aarhus 

Universitet udtaler dog, at det er et ressourcekrævende problem; “Det er både et menneskeligt, 

36 Artiklen kommer herfra http://jp.dk/aarhus/article186346.ece 

37 http://jp.dk/aarhus/article60915.ece 

30



ressourcemæssigt og fagligt problem. Der er politisk velvilje til at gøre noget ved det, og vi er 

klar til at gå i gang med opgaven, men vi har brug for flere ressourcer og øgede bevillinger”. 

Man kan forstå ud fra de nævnte artikler, at der er et stort behov for at hjælpe både folk med 

læsevanskeligheder, samt andre der har særlige behov for hjælp. Dog kan man samtidig forstå ud 

fra retorikken der bliver brugt, at folk med særlige behov er ressourcekrævende, og at man med 

andre ord er en byrde, ikke bare for de institutioner man er tilknyttet (f. eks. uddannelse, 

biblioteker, arbejdsmarkedet, etc), men også for samfundet som en helhed, hvis man ikke kan 

læse og skrive optimalt. Desuden bliver folk med meget forskellige former for 

funktionsnedsættelse sat i samme bås som værende “handicappede” i mange af de artikler jeg har 

gennemgået som research, selvom det kan være svært at se ligheden mellem ordblinde og for 

eksempel spastisk lammede, døve og folk der mangler et ben. Dette kan man også se på den 

måde man har udliciteret bibliotekstjenester til ordblinde på i bibliotekslovenloven fra år 2000, 

hvor man pålagde blindebiblioteket ansvaret for at inkludere denne brugergruppe, selvom syns- 

og læsehandicap er meget forskellige former for funktionsnedsættelse. 

Der forelægger altså indirekte en form for marginalisering af de ordblinde, på grund af deres 

læsevanskeligheder, og denne marginalisering har kun potentialet til at blive værre i takt med det 

ekspanderende informationssamfund, hvor det forventes at næsten alle tager højere, bogligt 

funderede uddannelser, og at man er klar over hvordan man benytter internettet i en lang række 

erhvervs- og hverdagssammenhænge. Dog ser det ud til, at det ikke bare er de ordblinde selv der 

døjer med læsevanskeligheder, men op mod hver femte voksne dansker. Man må derfor prøve at 

finde metoder til at inkludere dyslektikere i denne komplekse samfundsudvikling, på trods af 

deres kognitivt anderledes måde at opfatte tekst på. Det er hér de danske biblioteker har 

potentialet til at spille en rolle, i forhold til inklusionstankegangen. 

31



Konklusion og perspektivering 

Jeg vil her prøve at opridse nogle af de konklusioner, man kan udlede af de forrige afsnit i 

opgaven, og hermed udlede om jeg har fået besvaret min problemformulering. 

Ordblinde udgør en ikke ubetydelig procentdel af befolkningen, som er i besiddelse af et 

handicap, der forhindrer dem i at læse og skrive på lige fod med andre. Læsebesværet er deres 

eneste problem, men det forhindrer dem i at deltage ligeværdigt i et moderne tekst- og 

informationstungt samfund, på trods af, at deres intelligensniveau ellers er upåvirket af 

handicappet. Ikke kun ordblinde har læsevanskeligheder, op til 20% af voksne danskere kan ikke 

læse og skrive på et acceptabelt niveau. Denne befolkningsgruppe har også mulighed for at 

benytte bibliotekerne, men størstedelen kan defineres som “non-users”. Undersøgelser viser bl. 

a., at 50% af unge ordblinde aldrig benytter bibliotekerne. Læseproblemer fra en tidlig alder, er 

også en stærk indflydelse på det enkelte individs senere valg i livet, især i forbindelse med 

uddannelsesvalg. For få ordblinde vælger videregående uddannelser i forhold til flertallet, men 

en tidlig indsats fra bl. a. skolevæsenet, samt motivationen til at læse indpodet udefra, har vist sig 

som en positiv indflydelse på børn og unge med læsehandicap. 

Moderne teknologi giver ordblinde og andre med læsehandicap større adgang til viden end de 

ellers har haft mulighed for, i kraft af kompenserende hjælpemidler, samt lyd- og e-bøger. 

Undersøgelsen foretaget af Nota viser, at brugen af samt adgangen til alternative bogformater har 

en positiv indflydelse på ordblindes læsevaner, og unge ordblinde med medlemskab af Nota og 

netbiblioteket E17, har vist sig at læse hyppigere end jævnaldrende unge uden 

læsevanskeligheder. En målrettet indsats fra ordblindebiblioteket Notas side, har altså vist sig 

som en positiv indflydelse på unge ordblinde og deres medieforbrug. 

Ordblinde er en stor potentiel brugergruppe for folkebibliotekerne, med nogle identificerbare 

informationsbehov. Materialer som eksempelvis lydbøger og e-bøger, samt hjælpeprogrammer 

såsom e-ordbøger er eksempler på materialer, som bibliotekerne har mulighed for at tilbyde dem. 

Dog er udbuddet mangelfuldt på mange lokale biblioteker, hvilket tvinger ordblinde til at benytte 

sig af specialtilbud såsom Nota. 

32



Ordblindes sociale inklusion som brugergruppe på folkebibliotekerne, kan kort og godt tilskrives 

materialeudvalget i form af eksempelvis lydbøger og e-bøger der kan læses op på computer, samt 

henvisning til og samarbejdet med Nota. Folkebibliotekerne har muligheden for at deltage i 

ovenstående inklusionsprocesser, via samarbejde med skolevæsenet og ordblindeforeninger. 

Manglende viden om ordblindhed fra bibliotekernes side, samt manglen på ressourcer til at gøre 

mere for ordblinde lokalt, forhindrer dog et mere vidtrækkende samarbejde i at bære frugt. 

Folkebibliotekernes evner og ressourcer til at række ud til læsehandicappede har også vist sig 

som mangelfuldt, da de er en svær brugergruppe at formidle bibliotekstilbud til. Notas eneansvar 

på ordblindeområdet, kan også tilskrives manglen på generel viden om bibliotekstilbud til 

ordblinde, bl. a. vidste to ud af tre af de ordblinde jeg interviewede, ikke at Nota eksisterede. 

Folkebibliotekerne kæmper idag med at finde et ståsted i et moderne samfund, hvor 

konkurrencen med bl. a. internettet og nye medier, har tvunget bibliotekerne til at redefinere sig 

selv som kultur- og formidlingsinstitutioner. Min motivationsfaktor med dette projektarbejde har 

været, at give et indlæg i debatten om bibliotekernes fremtid, der kan give et perspektiv på hvad 

bibliotekerne kan og bør tilbyde brugerne. Når en stor del af “non-userne” er afskåret fra at 

benytte bibliotekerne pga deres læsehandicap, foreslår jeg at man prøver at reflektere over, hvad 

bibliotekernes overordnede opgave er i samfundet. Positive læseoplevelser, og motivationen for 

at kunne tilegne sig viden er vigtige faktorer bag enhver persons succes og fremgang i livet, 

uanset om man er i stand til at læse eller ej. Og viden og læseoplevelser er netop bibliotekernes 

største styrke. 

33



Litteratur 

- Davis, Ronald D. (1994): Den Begavede Dyslektiker, Dansk udgave 2006 af forlaget Klim. 

- Elbro, Carsten (2007): Læsevanskeligheder, Gyldendal 

- Blakemore, Sarah-Jayne og Frith, Utah (2005, dansk udgave 2007): Den Lærende Hjerne - 

hvad hjerneforskningen kan fortælle pædagogikken, Dansk Psykologisk Forlag 

- Harboe, Thomas (2010): Metode og projektskrivning: en introduktion, forlaget 

Samfundslitteratur 

- Thagaard, Tove (2003, dansk udgave 2004): Systematik og Indlevelse - en indføring i kvalitativ 

metode, Akademisk Forlag 

- Bjørn, Thomas, Red., og div. forfattere (2010): Den Oplevede Virkelighed - 11 eksempler på 

kvalitativ metode i praksis, af Aalborg Universitetsforlag 

- Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik - Integration og Inklusion i det Moderne Samfund, SPB 

- Socialpædagogisk Bibliotek; Hans Reitzels Forlag 

- Larsen, Jørgen Elm og Mortensen, Nils, Red., og div. forfattere (2009): Udenfor eller Indenfor 

- sociale marginaliseringsprocessers mangfoldighed, Hans Reitzels Forlag 

- Rose, Richard, red., og div. forfattere (2010): Confronting Obstacles to Education - 

international responses to developing inclusive education, Routledge 

- Nota og Epinion (2011): Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med 

ordblindhed / svære læsevanskeligheder, Udgivet af Nota. 

34

Bachelorprojekt, 6. semester

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?