Bibliotekerne ved de almene gymnasiale uddannelser
Bibliotekerne ved de almene gymnasiale uddannelser
Bibliotekerne ved de almene gymnasiale uddannelser
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Bibliotekerne</strong> <strong>ved</strong> <strong>de</strong> <strong>almene</strong><br />
<strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsesrapport<br />
Juni 2005<br />
Trine Schreiber<br />
Danmarks Biblioteksskole<br />
1
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål 3<br />
2. Sammenfatning og væsentlige konklusioner 5<br />
3. Metodiske betragtninger 7<br />
3.1 Forbere<strong>de</strong>lse, test og dataindsamling<br />
3.2 Spørgeskemaets udformning<br />
3.3 Svarprocenten<br />
3.4 Gruppen af respon<strong>de</strong>nter<br />
4. Biblioteksbetjeningen <strong>ved</strong> <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong> 10<br />
4.1 <strong>Bibliotekerne</strong>s betegnelse og type af personale<br />
4.2 <strong>Bibliotekerne</strong>s ressourcer<br />
4.3 Tilbud<br />
4.4 Brugerne<br />
4.5 Profilering og fremtid<br />
5. Gør bibliotekaren en forskel? 23<br />
5.1 Beregningsmå<strong>de</strong><br />
5.2 Bibliotekets ressourcer<br />
5.3 De elektroniske tilbud<br />
5.4 Bibliotekets kurser i informationssøgning<br />
5.5 Gør gymnasielærerne en forskel?<br />
5.6 Brugen af biblioteket<br />
5.7 Samarbej<strong>de</strong> mellem un<strong>de</strong>rvisning og bibliotek<br />
5.8 Bibliotekets udvikling<br />
6. Adskiller studiecenter, –værksted, mediatek m.m. sig fra <strong>de</strong> øvrige biblioteker? 46<br />
6.1 Centrenes personaletype og årsværk<br />
6.2 Centrenes elektroniske tilbud<br />
6.3 Brugen af centrene<br />
6.4 Centrenes kurser i informationssøgning<br />
6.5 Samarbej<strong>de</strong>t mellem un<strong>de</strong>rvisning og center<br />
Bilag 1. Spørgeskema 54<br />
2
1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål<br />
På baggrund af manglen på større systematiske un<strong>de</strong>rsøgelser af biblioteksbetjeningen<br />
af <strong>de</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong> i <strong>de</strong> senere år har Danmarks Biblioteksforening anmo<strong>de</strong>t Danmarks<br />
Biblioteksskole om at foretage en analyse af biblioteksbetjeningen på <strong>de</strong> <strong>gymnasiale</strong><br />
uddannelsesinstitutioner.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål er at belyse udviklingsten<strong>de</strong>nser af relevans for såvel <strong>de</strong><br />
<strong>gymnasiale</strong> uddannelsesinstitutioner som <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> biblioteksvæsen med særligt henblik på at<br />
styrke elevernes læringsmiljø og studiekompetence.<br />
I 1997 publicere<strong>de</strong> Un<strong>de</strong>rvisningsministeriet ”Råd og vink om biblioteksfunktionen på<br />
gymnasier, hf-kurser og erhvervsskoler”, <strong>de</strong>r bygge<strong>de</strong> på en un<strong>de</strong>rsøgelse af 429<br />
uddannelsesinstitutioner. Anledningen til un<strong>de</strong>rsøgelsen var <strong>de</strong>ngang un<strong>de</strong>rvisningsformernes<br />
udvikling hen mod større anven<strong>de</strong>lse af projektarbej<strong>de</strong> og større skriftlige opgaver med <strong>de</strong>raf<br />
afledte ændre<strong>de</strong> krav til biblioteksfunktionen. Herudover har Biblioteksstyrelsen i to omgange - i<br />
1998 og i 2004 - un<strong>de</strong>rsøgt antallet af ungdoms- og mellem<strong>uddannelser</strong> med en biblioteksfunktion.<br />
Biblioteksstyrelsens kortlægning er relativt summarisk, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n opgør antallet af samarbejdsaftaler<br />
om biblioteksbetjening mellem folkebiblioteker og uddannelsesinstitutioner og antallet af<br />
uddannelsesinstitutioner med og u<strong>de</strong>n bibliotek.<br />
I <strong>de</strong> mellemliggen<strong>de</strong> år er <strong>de</strong>r sket en gennemgriben<strong>de</strong> udvikling, som gør en fornyet<br />
kortlægning relevant. Internettet og nye e-medier er rykket ind parallelt med, at bibliotek.dk har<br />
ændret vilkårene for biblioteksbenyttelsen og mange brugeres/elevers biblioteksadfærd. Desu<strong>de</strong>n<br />
har Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 ændret <strong>de</strong>t danske bibliotekslandskab i almin<strong>de</strong>lighed<br />
og <strong>de</strong> danske folkebiblioteker i sær<strong>de</strong>leshed bå<strong>de</strong> medie- og formidlingsmæssigt. Det er <strong>de</strong>rfor<br />
relevant at se bå<strong>de</strong>, hvilket omfang biblioteksbetjeningen <strong>ved</strong> gymnasierne har i dag, og hvilket<br />
indhold biblioteksfunktionen er i gang med at udvikle. Det er også relevant at se på hvilken forskel<br />
tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar på gymnasiet in<strong>de</strong>bærer for såvel omfang som indhold.<br />
Udbre<strong>de</strong>lsen af ændre<strong>de</strong> opfattelser af vi<strong>de</strong>n og læring er en ten<strong>de</strong>ns, <strong>de</strong>r har påvirket<br />
nogle af uddannelsesbibliotekets grundfunktioner – især <strong>de</strong>n <strong>almene</strong> og specifikke<br />
biblioteksvejledning. Bibliotekaren kan ofte ikke nøjes med at være en neutrale formidler, men skal<br />
i højere grad gå mere aktivt ind som en slags ”facilitator.” Biblioteksvejledning og -un<strong>de</strong>rvisning er<br />
i stigen<strong>de</strong> grad forsøgt integreret i uddannelsesinstitutionens un<strong>de</strong>rvisning og øvrige aktiviteter.<br />
Forestillingen om, hvad <strong>de</strong>r udgør et velfungeren<strong>de</strong> og godt uddannelsesbibliotek, har på tilsvaren<strong>de</strong><br />
vis ændret sig. I forhold til <strong>de</strong>nne problematik er <strong>de</strong>t interessant at se, hvor langt man er kommet i<br />
<strong>de</strong>nne retning in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong>.<br />
Gymnasiereformen skal iværksættes efteråret 2005. Reformen skal styrke faglighe<strong>de</strong>n<br />
og <strong>de</strong>t studieforbere<strong>de</strong>n<strong>de</strong> element i <strong>de</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong>, og for at nå <strong>de</strong>tte tages <strong>de</strong>r flere<br />
redskaber i brug. Først og fremmest formuleres <strong>de</strong>r mål for <strong>de</strong>t, som eleverne skal være i stand til,<br />
når <strong>de</strong> har gennemført un<strong>de</strong>rvisningen. Desu<strong>de</strong>n bliver <strong>de</strong>t præciseret, hvad <strong>de</strong>r er <strong>de</strong>t centrale stof i<br />
hvert fag. Med udgangspunkt i <strong>de</strong>t enkelte fags kerneområ<strong>de</strong> forpligtes fagene <strong>de</strong>rudover til at indgå<br />
i et fagligt samspil, sådan at eleverne sikres sammenhængsforståelse og et bredt fagligt perspektiv.<br />
Dette sikrer, at eleverne bliver i stand til at kombinere forskellige faglige indsigter i forhold til en<br />
problemstilling. To centrale forløb i <strong>de</strong>n nye gymnasiestruktur bliver <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n <strong>de</strong>ls grundforløbet og<br />
<strong>de</strong>ls studieretningsforløbet. In<strong>de</strong>nfor begge indgår <strong>de</strong>r et alment studieforbere<strong>de</strong>lses forløb, hvor<br />
eleverne får mulighed for at arbej<strong>de</strong> på tværs af gymnasiets tre fagområ<strong>de</strong>r: <strong>de</strong>t<br />
naturvi<strong>de</strong>nskabelige, <strong>de</strong>t humanistiske og <strong>de</strong>t samfundsvi<strong>de</strong>nskabelige.<br />
3
I en forskningsrapport fra 2001 beskrives <strong>de</strong>t <strong>almene</strong> gymnasium at befin<strong>de</strong> sig i et<br />
dobbeltpres mellem <strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>nskabelige forskningsudvikling og elevkulturen 1 . Gymnasiereformen<br />
kan ses som et forsøg på at forhol<strong>de</strong> sig <strong>de</strong>tte dobbeltpres. Det <strong>almene</strong> gymnasiums profil har været<br />
og er fortsat tegnet af fagrækken, herun<strong>de</strong>r fagenes mål og indhold. Det er <strong>de</strong>n<br />
vi<strong>de</strong>nskabsorientere<strong>de</strong> tilgang til faglighe<strong>de</strong>n, som udgør gymnasiets fundament. En an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> af<br />
profilen bliver dog som en konsekvens heraf et fokus på lærings- og arbejdsformerne. Brug af<br />
lærerteams og tværfaglige forløb er forsøg på at tilrettelægge elevernes indlæringsforløb. Disse nye<br />
arbejdsformer motiveres i høj grad af pædagogiske årsager netop for at kunne håndtere<br />
dobbeltpresset mellem <strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>nskabsorientere<strong>de</strong> faglighed og samspillet med eleverne.<br />
Elevkulturen har såle<strong>de</strong>s længe været <strong>de</strong>batteret i forhold til <strong>de</strong>ns forandringer over <strong>de</strong><br />
sidste mange årtier. Gymnasiet er betragtet bå<strong>de</strong> som studieforbere<strong>de</strong>n<strong>de</strong> til <strong>de</strong> længerevaren<strong>de</strong><br />
<strong>uddannelser</strong> og som almendannen<strong>de</strong>. Det bliver <strong>de</strong>rfor oplagt at udvikle lærings- og arbejdsformer,<br />
<strong>de</strong>r formår at motivere eleverne til at arbej<strong>de</strong> med fagområ<strong>de</strong>rne og inspirere til faglig fordybelse.<br />
Man har i tilknytning til udviklingen af nye lærings- og arbejdsformer i <strong>de</strong> seneste år også<br />
un<strong>de</strong>rstreget vigtighe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong> ikke skemalagte aktiviteters mange udfordringer og mulighe<strong>de</strong>r:<br />
elevrådsarbej<strong>de</strong>, elevstyre<strong>de</strong> aktiviteter, samspilsgrupper i musik, optræ<strong>de</strong>n <strong>ved</strong> morgensamlinger,<br />
cafeer, <strong>de</strong>t kreative skriveværksted, introvejledninger til nye elever m.m. Netop sådanne aktiviteter<br />
er begyndt at blive betragtet som en vigtig <strong>de</strong>l af skolekulturen, som skal gøre <strong>de</strong>t <strong>almene</strong><br />
gymnasium til et attraktivt uddannelsessted for unge mellem 15 og 20 år. En projektkultur medfører<br />
dog også, at eleverne alment erhverver sig en organisationsfærdighed i, hvordan man kan planlægge<br />
et projekt og føre <strong>de</strong>t til en<strong>de</strong>.<br />
Der er en vis parallel mellem <strong>de</strong>n nævnte type af aktiviteter og så <strong>de</strong> projekter, <strong>de</strong>r har<br />
været i gang i <strong>de</strong> seneste år in<strong>de</strong>nfor Det virtuelle gymnasium, som er et udviklingsprogram un<strong>de</strong>r<br />
un<strong>de</strong>rvisningsministeriet 2 . I <strong>de</strong>t virtuelle gymnasium arbej<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r med at udvikle<br />
gymnasiepædagogikken <strong>ved</strong> at etablere netmediere<strong>de</strong> kommunikationsfora, som kan anven<strong>de</strong>s i<br />
elevernes projektarbej<strong>de</strong>, i <strong>de</strong>res kommunikation med læreren samt i udviklingen af lærernes<br />
tværfaglige samarbej<strong>de</strong>. Det virtuelle gymnasium giver <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n mulighed for etablering af<br />
vi<strong>de</strong>nsbanker men også diskussion og formidling af klassernes studieplaner, som bliver et vigtigt<br />
element i gymnasiereformens virkeliggørelse.<br />
De nævnte aktiviteter, såvel <strong>de</strong> konkrete som netmediere<strong>de</strong>, udgør en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t<br />
<strong>almene</strong> gymnasiums reaktion og respons på <strong>de</strong>t beskrevne dobbeltpres mellem <strong>de</strong>n<br />
vi<strong>de</strong>nskabsorientere<strong>de</strong> faglighed og elevkulturen. Det er som sagt i <strong>de</strong>nne sammenhæng, vi skal<br />
forstå <strong>de</strong> mange forsøg på at udvikle nye lærings- og arbejdsformer på skolerne. Det er også i <strong>de</strong>nne<br />
sammenhæng, vi kan placere <strong>de</strong> aktuelle indsatser og ønsker fra bibliotekarernes og<br />
gymnasielærernes si<strong>de</strong> om at udvikle biblioteksbetjeningen i <strong>de</strong>t <strong>almene</strong> gymnasium i retning af<br />
f.eks. studiecenter, studieværksted, lærings- og vi<strong>de</strong>nscenter m.m. Den beskrevne problematik giver<br />
os <strong>de</strong>rfor y<strong>de</strong>rligere en begrun<strong>de</strong>lse for at få klarlagt, hvordan biblioteksbetjeningen alment ser ud i<br />
dag på gymnasierne.<br />
1 Jørgen Gleerup og Finn Wie<strong>de</strong>mann (2001) De ungdomsgymnasielle læringskulturer – udfordringer un<strong>de</strong>r krydspres.<br />
Gymnasiepædagogik, nr 18.<br />
2 Se f.eks. ”Det virtuelle gymnasium – et følgeforskningsprojekt 2002-2004”, 3.rapport om et udviklingsprojekt af<br />
Claus Gregersen og Helle Mathiasen, Uddannelsesstyrelsen 2005.<br />
4
2. Sammenfatning og væsentlige konklusioner<br />
• Af <strong>de</strong> 127 <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong>, <strong>de</strong>r besvare<strong>de</strong> spørgeskemaet, har 119 et<br />
bibliotek. Heraf har enkelte et bibliotek i samarbej<strong>de</strong> med andre uddannelsesinstitutioner.<br />
Gymnasiebibliotekernes ressourcer<br />
• Langt størsteparten af gymnasiebibliotekerne baserer sig på et personale på un<strong>de</strong>r 1 årsværk.<br />
• 35% af bibliotekerne har ikke professionel bibliotekarisk bistand.<br />
• I <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r ikke har professionel bibliotekarisk bistand, har <strong>de</strong>n person, <strong>de</strong>r<br />
varetager biblioteket, kun un<strong>de</strong>r 20 timer pr uge til rådighed<br />
<strong>Bibliotekerne</strong>s tilbud<br />
• Langt største<strong>de</strong>len af bibliotekerne tilby<strong>de</strong>r eleverne et generelt kursus i<br />
informationssøgning.<br />
• Bibliotekets katalog er i 75% af bibliotekerne til rådighed ad elektronisk vej.<br />
• 78% angiver, at informationssøgnings kurser indgår i skolens un<strong>de</strong>rvisningsplan.<br />
• På 83% af skolerne <strong>de</strong>ltager lærerne i informationskurserne for eleverne.<br />
• Lidt mere end halv<strong>de</strong>len af skolerne tilby<strong>de</strong>r <strong>de</strong>res elever specifikke<br />
informationssøgningskurser relateret til skolens fag.<br />
• Kun i 44% af skolerne har man in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> sidste to år tilbudt lærerne et kursus i<br />
informationssøgning<br />
Bibliotekets brugere<br />
• Mindst 66% af bibliotekerne opsøges af eleverne i forbin<strong>de</strong>lse med f.eks. <strong>de</strong> faste<br />
obligatoriske opgaver, <strong>de</strong> ugentlige lektier og opgaver og gruppearbej<strong>de</strong>. Lidt færre opsøges<br />
for søgning på nettet. Det sidste kan bero på for få pc´ere opstillet i biblioteket.<br />
• Mindre end halv<strong>de</strong>len af skolerne angiver, at bibliotekerne bliver orienteret i rimeligt<br />
omfang om emner, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong>s med i elevernes projektarbej<strong>de</strong>.<br />
• Hver tien<strong>de</strong> bibliotek har mere end 2/3 af skolens lærere og elever som lånere. En tredje<strong>de</strong>l<br />
af bibliotekerne har mellem 1/3 og 2/3 af skolens lærere og elever som lånere. Godt<br />
halv<strong>de</strong>len af bibliotekerne hav<strong>de</strong> færre end 1/3 af lærere og elever som lånere.<br />
Bibliotekets profilering og fremtid<br />
• Samarbej<strong>de</strong>t mellem un<strong>de</strong>rvisning og bibliotek er på skolerne ikke fuldt udfol<strong>de</strong>t. Kun lidt<br />
mere end halv<strong>de</strong>len af skolerne angiver, at <strong>de</strong>r er et tilstrækkeligt samarbej<strong>de</strong> mellem<br />
un<strong>de</strong>rvisning og bibliotek om f.eks. elevernes studiekompetence.<br />
• 79% af bibliotekerne har et samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek<br />
• 68% af bibliotekerne er udviklet hen mod et studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- og læringscenter eller<br />
lignen<strong>de</strong> og en <strong>de</strong>l af disses skoler arbej<strong>de</strong>r vi<strong>de</strong>re med sådanne planer.<br />
• Samarbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek og udviklingen hen mod et studiecenter eller<br />
lignen<strong>de</strong> synes ikke at udgøre to gensidigt u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> strategier men <strong>de</strong>rimod snarere en<br />
kombineret strategi.<br />
5
Gør bibliotekaren en forskel?<br />
• Bibliotekaren, og herun<strong>de</strong>r især <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar, gør en forskel, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r<br />
spørgsmålet om, i hvor høj grad biblioteket opsøges af eleverne i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong> faste<br />
obligatoriske opgaver, <strong>de</strong> ugentlige lektier og opgaver og gruppearbej<strong>de</strong>. Y<strong>de</strong>rligere gæl<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>t for samarbej<strong>de</strong>t mellem un<strong>de</strong>rvisning og bibliotek med hensyn til <strong>de</strong>ls orientering om<br />
emner for projektarbej<strong>de</strong> og <strong>de</strong>ls samarbej<strong>de</strong>t om elevernes studiekompetence. En<strong>de</strong>lig<br />
gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t i spørgsmålet om biblioteket har udviklet sig hen mod et studiecenter, lærings- og<br />
vi<strong>de</strong>nscenter eller lignen<strong>de</strong>.<br />
• Bibliotekaren, herun<strong>de</strong>r især <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar, gør en forskel, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r<br />
bibliotekets kurser, dvs. om biblioteket tilby<strong>de</strong>r et generelt kursus i informationssøgning for<br />
skolens elever, om disse kurser indgår i skolens un<strong>de</strong>rvisningsplan, om <strong>de</strong> tilby<strong>de</strong>r<br />
specifikke informationssøgningskurser in<strong>de</strong>nfor nogle af skolens fag, om <strong>de</strong> tilby<strong>de</strong>r kurser<br />
for eleverne i hjælp til vur<strong>de</strong>ring og prioritering af information samt om <strong>de</strong> in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong><br />
sidste to år har gennemført kurser i informationssøgning for skolens lærere.<br />
• Bibliotekaren, herun<strong>de</strong>r især <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar, gør en forskel, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r<br />
bibliotekets elektroniske tilbud i form af, at man kan reservere materialer og se udlånsstatus<br />
på en pc opstillet på skolen, samt at biblioteket besid<strong>de</strong>r andre elektroniske ressourcer så<br />
som databaser, tidsskrifter, software programmer m.m.<br />
• Biblioteker med en ansat gymnasielærer gør en forskel, når <strong>de</strong>t handler om at biblioteket har<br />
en ansat, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>ltager i Pædagogisk Råds mø<strong>de</strong>r eller i teamsamarbej<strong>de</strong> med skolens lærere.<br />
Adskiller studiecenter, - værksted, mediatek m.m. sig fra <strong>de</strong> øvrige biblioteker?<br />
• De 36 biblioteker, <strong>de</strong>r bærer så forskellige betegnelser som studiecenter, studieværksted,<br />
mediatek, lærings- og vi<strong>de</strong>nscenter m.m., adskiller sig fra <strong>de</strong> øvrige 82 biblioteker på visse<br />
områ<strong>de</strong>r. De har en smule flere ressourcer i form af årsværk tilknyttet, dog u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r på<br />
nogen må<strong>de</strong> er tale om ressourcestærke biblioteker.<br />
• De 36 biblioteker har i 80% af tilfæl<strong>de</strong>ne professionel bibliotekarisk bistand tilknyttet.<br />
• Der er en vis ten<strong>de</strong>ns til, at <strong>de</strong>r er placeret flere pc´ere i disse biblioteker, men <strong>de</strong> har ellers<br />
ikke en større grad af elektroniske tilbud.<br />
• Centrene har bedre an<strong>de</strong>le, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r spørgsmålet om, i hvor høj grad eleverne opsøger<br />
biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong> faste obligatoriske opgaver, gruppearbej<strong>de</strong> og søgning på<br />
nettet.<br />
• Der er en større an<strong>de</strong>l af centrene, <strong>de</strong>r tilby<strong>de</strong>r specifikke informationssøgningskurser<br />
in<strong>de</strong>nfor skolens fag; en større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r angiver at lærerne <strong>de</strong>ltager i kurserne for eleverne;<br />
en større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r har gennemført et informationskursus for lærerne; samt en større an<strong>de</strong>l,<br />
<strong>de</strong>r tilby<strong>de</strong>r eleverne kurser i hjælp til prioritering og vur<strong>de</strong>ring af information; en<strong>de</strong>lig er<br />
<strong>de</strong>r antydning af at man tilby<strong>de</strong>r kurser i pc-programmel, kurser til hjælp for elevernes<br />
skriveproces samt et kursus i hvordan man laver sin egen hjemmesi<strong>de</strong>. De sidste 3 typer af<br />
kurser har ganske vist meget små absolutte tal.<br />
• Den samme gruppe af biblioteker har en større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r angiver et godt samarbej<strong>de</strong> med<br />
un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n om emner for projektarbej<strong>de</strong> og om elevernes studiekompetence, end <strong>de</strong><br />
øvrige 82 biblioteker. Y<strong>de</strong>rligere er <strong>de</strong>r en større an<strong>de</strong>l af disse, som befin<strong>de</strong>r sig på en<br />
skole, <strong>de</strong>r har et biblioteksudvalg samt en skriftlig beskrivelse over bibliotekets opgaver.<br />
6
3. Metodiske betragtninger<br />
3.1 Forbere<strong>de</strong>lse, test og dataindsamling<br />
Arbejdsgruppen for udarbej<strong>de</strong>lsen af un<strong>de</strong>rsøgelsen blev nedsat foråret 2004. Der blev<br />
udarbej<strong>de</strong>t et spørgeskema, som i løbet af sommeren og efteråret blev un<strong>de</strong>rkastet diskussion på<br />
baggrund af bl.a. en testgruppes udtalelser. Testgruppen var sammensat af bå<strong>de</strong> bibliotekarer og<br />
gymnasielærere, som på <strong>de</strong>n ene eller an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> en relation til gymnasiebibliotekerne.<br />
Oprin<strong>de</strong>ligt var planen at udforme et spørgeskema, som kunne sen<strong>de</strong>s ud til alle <strong>de</strong><br />
<strong>gymnasiale</strong> ungdoms<strong>uddannelser</strong>, dvs. til <strong>de</strong>t <strong>almene</strong> gymnasium, hf, htx og hhx. På baggrund af<br />
testgruppens råd og forslag vur<strong>de</strong>re<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t dog som mest rigtigt at un<strong>de</strong>rsøge <strong>de</strong> tre<br />
uddannelsestypers biblioteksbetjening hver for sig. Vi har med <strong>de</strong>n aktuelle un<strong>de</strong>rsøgelse startet<br />
med at se på betjeningen i <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong>, dvs. <strong>de</strong>t <strong>almene</strong> gymnasium, hf og<br />
voksenuddannelsescentrene (VUC).<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsen bygger på en e-mailbaseret spørgeskemaun<strong>de</strong>rsøgelse. Respon<strong>de</strong>nterne<br />
modtog skemaet pr e-mail og kunne besvare <strong>de</strong>t elektronisk. Inddatering foretoges her<strong>ved</strong><br />
automatisk.<br />
3.2 Spørgeskemaets udformning<br />
Spørgeskemaet består af seks emner. For <strong>de</strong>t første spørges <strong>de</strong>r ind til, om gymnasiet<br />
overho<strong>ved</strong>et har et bibliotek samt, hvad man i bekræften<strong>de</strong> fald kal<strong>de</strong>r biblioteket. Der spørges<br />
<strong>de</strong>su<strong>de</strong>n om omfanget af ansættelser og årsværk i biblioteket. For <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t spørges <strong>de</strong>r til<br />
bibliotekets ressourcer generelt set og for <strong>de</strong>t tredje <strong>de</strong>ts forskellige typer af tilbud til eleverne og<br />
lærerne på gymnasiet. Herefter er <strong>de</strong>t for <strong>de</strong>t fjer<strong>de</strong> bibliotekets brugere vi gerne vil vi<strong>de</strong> noget om,<br />
for <strong>de</strong>t femte bibliotekets profilering samt en<strong>de</strong>lig for <strong>de</strong>t sjette <strong>de</strong>ts fremtid. Skemaet fin<strong>de</strong>s som<br />
bilag til <strong>de</strong>nne rapport.<br />
Respon<strong>de</strong>nter blev bedt om til sidst at give <strong>de</strong>res kommentarer til spørgeskemaet.<br />
Kommentarerne er alment positive til skemaets spørgsmål. Enkelte nævner, at <strong>de</strong>t har været<br />
vanskeligt at besvare visse af spørgsmålene på grund af nogle særlige vilkår på <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />
skole. De særlige vilkår kan f.eks. være som følge af skolens samarbej<strong>de</strong> med en an<strong>de</strong>n<br />
uddannelsesinstitution i områ<strong>de</strong>t eller som konsekvens af konkrete strukturelle forhold. Flere<br />
nævner, at skemaet består af udmærke<strong>de</strong> spørgsmål.<br />
En <strong>de</strong>l supplerer <strong>de</strong>res besvarelse af spørgeskemaet <strong>ved</strong> un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n omtalte rubrik for<br />
kommentarer at beskrive, hvordan skolen aktuelt set er in<strong>de</strong> i en forandringsperio<strong>de</strong>, herun<strong>de</strong>r<br />
beskrives forbere<strong>de</strong>lse af gymnasiereformen, strukturreformens mulige indvirkning, særlige<br />
ansættelsesforhold i forbin<strong>de</strong>lse med nye typer samarbej<strong>de</strong>r, forandringer i form af f.eks. indvielse<br />
af nyt studiecenter, udbygningsplaner af studiecenter eller lignen<strong>de</strong>. En respon<strong>de</strong>nt kommer i <strong>de</strong>n<br />
forbin<strong>de</strong>lse med følgen<strong>de</strong> udtalelse:<br />
”Gymnasiereformen kommer til at bety<strong>de</strong> MEGET for brugen af studiecentret. Det<br />
mærkes allere<strong>de</strong> nu – hvor antallet af projekter er stærkt stigen<strong>de</strong>. De mange projekter med<br />
samarbej<strong>de</strong> mellem fagene og nye vinkler på emnerne bety<strong>de</strong>r at lærerne i høj grad selv skal samle<br />
stof til eleverne – ligesom eleverne selv skal fin<strong>de</strong> frem til <strong>de</strong>n litteratur <strong>de</strong> skal bruge for at kunne<br />
løse opgaven. Aldrig har <strong>de</strong>r været så travlt som nu. Det er helt forrygen<strong>de</strong>!!”<br />
7
Citatet anty<strong>de</strong>r hvordan man i gymnasiebiblioteket fornemmer <strong>de</strong> typer af<br />
forandringer, som netop var baggrun<strong>de</strong>n for at iværksætte in<strong>de</strong>væren<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse, jævnfør<br />
afsnittet om un<strong>de</strong>rsøgelsens formål.<br />
3.3 Svarprocenten<br />
Spørgeskemaet blev som sagt sendt ud til <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong>. Der<br />
blev i januar 2005 sendt 184 spørgeskemaer ud. I to omgange sendte vi en remin<strong>de</strong>r ud. Af <strong>de</strong> 184<br />
har 127 besvaret skemaet. Vores svarprocent er med andre ord på 69%.<br />
Skemaerne blev sendt ud med rektorerne som adressaten. Vi kan af besvarelserne se,<br />
at man har anvendt forskellig fremgangsmå<strong>de</strong> efter modtagelsen af skemaet. Nogle rektorer har selv<br />
besvaret skemaet, andre har samarbej<strong>de</strong>t med f.eks. en bibliotekar eller gymnasielærer omkring<br />
besvarelsen, og atter andre har la<strong>de</strong>t bibliotekaren eller an<strong>de</strong>t relevant personale selv besvare <strong>de</strong>t.<br />
3.4 Gruppen af respon<strong>de</strong>nter<br />
Af <strong>de</strong> 127 svar kommer <strong>de</strong> 108 fra <strong>de</strong>t <strong>almene</strong> gymnasium (gymnasium med eller<br />
u<strong>de</strong>n hf). 13 svar kommer fra VUC´erne samt 6 svar er kommet ind fra institutioner, <strong>de</strong>r alene har<br />
stu<strong>de</strong>nterkursus, alene hf eller hf kombineret med et seminarium. Som vist i tabel 1 er<br />
svarprocenten fra <strong>de</strong>t <strong>almene</strong> gymnasium højere end fra VUC´erne eller <strong>de</strong> institutioner, <strong>de</strong>r alene<br />
har hf eller stu<strong>de</strong>nterkursus.<br />
Antal<br />
udsendte<br />
spørgeskemaer<br />
Antal modtaget<br />
svar<br />
Det <strong>almene</strong><br />
gymnasium 143 108 76%<br />
VUC, herun<strong>de</strong>r<br />
VUC & hf 28 13 46%<br />
Skoler med<br />
alene hf eller 13 6 46%<br />
stu<strong>de</strong>nterkursus<br />
I alt 184 127 69%<br />
Tabel 1.<br />
Svarprocent<br />
Respon<strong>de</strong>nterne blev spurgt om <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>res skole var et bibliotek. Af <strong>de</strong> 127<br />
respon<strong>de</strong>nter angav 94%, at <strong>de</strong> hav<strong>de</strong> et bibliotek og 6%, at <strong>de</strong> ikke hav<strong>de</strong>. Dette tal kan<br />
sammenlignes med en opgørelse, som i 2004 blev refereret i bla<strong>de</strong>t Danmarks Biblioteker 3 . Ud fra<br />
en vur<strong>de</strong>ring af, at antallet gymnasieskoler, hf-kurser samt stu<strong>de</strong>nterkurser udgjor<strong>de</strong> i alt 154 (2001-<br />
tal), samt at antallet af disse skoler, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> et bibliotek, var 114 (2003-tal), konstatere<strong>de</strong> man, at<br />
<strong>de</strong>r var 40 skoler, <strong>de</strong>r mangle<strong>de</strong> en biblioteksfunktion. Der var altså tale om, at 74% af<br />
gymnasieskolerne, hf- og stu<strong>de</strong>nterkurser hav<strong>de</strong> et bibliotek og 26% savne<strong>de</strong> et sådant. Denne<br />
3 Lone Hansen (2004) Hvor står biblioteksbetjeningen af uddannelsessøgen<strong>de</strong> i dag? Danmarks Biblioteker, nr.4, juni<br />
2004, s.10-11.<br />
8
opgørelse inddrog som vist ikke VUC´erne i sine tal. Vores un<strong>de</strong>rsøgelse arbej<strong>de</strong>r med i alt 156<br />
gymnasieskoler, hf- og stu<strong>de</strong>nterkurser samt <strong>de</strong>rudover 28 VUC´er. Antallet af skoler, <strong>de</strong>r mangler<br />
en biblioteksfunktion, kan <strong>de</strong>rfor være mere end <strong>de</strong> 40. Når vi <strong>de</strong>rfor konstaterer, at 94% (N = 127)<br />
af respon<strong>de</strong>nterne har et bibliotek, synes <strong>de</strong>nne an<strong>de</strong>l <strong>de</strong>rfor ganske høj. Vi kan y<strong>de</strong>rligere anføre, at<br />
<strong>de</strong>t synes som om et større antal af <strong>de</strong> skoler, <strong>de</strong>r ikke har en biblioteksfunktion, har undladt at<br />
besvare spørgeskemaet.<br />
9
4. Biblioteksbetjeningen <strong>ved</strong> <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong><br />
4.1 <strong>Bibliotekerne</strong>s betegnelse og type af personale<br />
Af <strong>de</strong> 94%, <strong>de</strong>r har et bibliotek, anven<strong>de</strong>r 58% alene betegnelsen ´bibliotek´.<br />
Y<strong>de</strong>rligere 12% angiver, at <strong>de</strong> anven<strong>de</strong>r betegnelsen ´bibliotek´ suppleret med andre navne som<br />
f.eks. studiecenter. Samlet kan vi <strong>de</strong>rfor sige, at for 70% af respon<strong>de</strong>nterne bruger navnet<br />
´bibliotek´ på <strong>de</strong>n ene eller an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>. 20% anven<strong>de</strong>r alene betegnelsen studiecenter eller<br />
studieværksted, mens <strong>de</strong> resteren<strong>de</strong> 10% angiver andre ord som f.eks. ´mediatek´, ´lærings- og<br />
vi<strong>de</strong>nscenter´. Kun enkelte har i en længere perio<strong>de</strong> anvendt <strong>de</strong>n sidstnævnte term, lærings- og<br />
vi<strong>de</strong>nscenter. Nogle fra <strong>de</strong> førstnævnte kategorier fortæller, at <strong>de</strong> overvejer at gå fra betegnelsen<br />
bibliotek til fx ´vi<strong>de</strong>nscenter´. En<strong>de</strong>lig er <strong>de</strong>n en, <strong>de</strong>r beretter, at man for en tid anvendte or<strong>de</strong>t<br />
´mediatek´, men at man er gået tilbage til betegnelsen ´bibliotek´.<br />
Hvilken betegnelse anven<strong>de</strong>r I herfor -<br />
bibliotek, studiecenter, vi<strong>de</strong>nscenter<br />
eller an<strong>de</strong>t? Antal skoler Procent<br />
Bibliotek<br />
68 58<br />
Bibliotek suppleret med en an<strong>de</strong>n<br />
betegnelse<br />
14 12<br />
Studiecenter eller studieværksted 24 20<br />
An<strong>de</strong>t som fx mediatek<br />
Total<br />
Tabel 2.<br />
12 10<br />
118 100<br />
Der er tre personaletyper, <strong>de</strong>r gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i gymnasiebibliotekerne: Indkøbt<br />
hjælp fra folkebiblioteket, en ansat gymnasielærer og en ansat bibliotekar (tabel 3).<br />
På 19 af <strong>de</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong> har man valgt at kombinere <strong>de</strong> tre typer af<br />
personale i <strong>de</strong>res bibliotek. På 3 af disse 19 skoler har man kombineret en indkøbt hjælp fra <strong>de</strong>t<br />
lokale folkebibliotek med en ansat bibliotekar På 13 af <strong>de</strong> 19 skoler har man valgt kombinationen<br />
en indkøbt hjælp fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek med en ansat gymnasielærer. En<strong>de</strong>lig har <strong>de</strong> 3 sidste<br />
skoler ansat såvel en bibliotekar som en gymnasielærer.<br />
På 95 skoler har man valgt kun en af <strong>de</strong> tre typer af personale til biblioteket. I <strong>de</strong>t<br />
følgen<strong>de</strong> indregnes kombinationstilfæl<strong>de</strong>ne i optællingen af antallet skoler med respektive type af<br />
personale. De sidste 5 biblioteker har ingen fast ordning.<br />
29 af skolerne, dvs. 25% har ansat en faguddannet bibliotekar til varetagelse af<br />
skolens bibliotek. Af disse skoler har 48% ansat bibliotekaren i un<strong>de</strong>r 20 timer pr uge, mens i 52%<br />
af tilfæl<strong>de</strong>ne har man ansat <strong>ved</strong>kommen<strong>de</strong> i mere end 20 timer (heraf har 26% over 30 timer pr<br />
uge).<br />
52 af skolerne, dvs. 44%, har ansat en gymnasielærer til varetagelsen af skolens<br />
bibliotek. Heraf har 98% ansat gymnasielæreren un<strong>de</strong>r 20 timer pr uge for varetagelsen af <strong>de</strong>nne<br />
opgave.<br />
10
Der er altså på <strong>de</strong>n ene si<strong>de</strong> færre tilfæl<strong>de</strong>, hvor man har ansat bibliotekarer til<br />
varetagelse af biblioteket, end <strong>de</strong>r er tilfæl<strong>de</strong>, hvor man har ansat en gymnasielærer til <strong>de</strong>nne<br />
opgave. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> er <strong>de</strong>r en større an<strong>de</strong>l af skolerne, <strong>de</strong>r har ansat bibliotekaren i mere end<br />
20 timer pr uge, end når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r skolerne, <strong>de</strong>r har ansat en gymnasielærer, hvor stort set alle er<br />
ansat un<strong>de</strong>r 20 timer pr uge.<br />
52 af skolerne, dvs. igen 44% af skolerne, indkøber bibliotekarhjælp fra <strong>de</strong>t lokale<br />
folkebibliotek. Af disse handler <strong>de</strong>t i 77% af tilfæl<strong>de</strong>ne om en person i un<strong>de</strong>r 20 timer pr uge og<br />
21% for en person mellem 20 og 37 timer pr uge. I ét tilfæl<strong>de</strong> indkøbes <strong>de</strong>r en hjælp fra <strong>de</strong>t lokale<br />
folkebibliotek, som svarer til flere personer, <strong>de</strong>r samlet løber op over 40 timer pr uge. Der er med<br />
andre ord en større an<strong>de</strong>l af skolerne, <strong>de</strong>r indkøber hjælp fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek, som anven<strong>de</strong>r<br />
mere end 20 timer pr uge, i sammenligning med skolerne, <strong>de</strong>r ansætter en gymnasielærer. An<strong>de</strong>len,<br />
<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>r mere end 20 timer pr. uge, er dog størst for bibliotekerne med en ansat bibliotekar.<br />
Desværre er som sagt <strong>de</strong>tte også <strong>de</strong> biblioteker, som udgør <strong>de</strong>n mindste gruppe af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal<br />
respon<strong>de</strong>nter.<br />
Type af personale<br />
Antal<br />
skoler Procent<br />
Ansættelse af alene faguddannet<br />
bibliotekar 23 19<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer 36 30<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek 36 30<br />
Bå<strong>de</strong> faguddannet bibliotekar og<br />
gymnasielærer<br />
Bå<strong>de</strong> faguddannet bibliotekar og indkøb<br />
af hjælp fra folkebibliotek<br />
3 3<br />
3 3<br />
Bå<strong>de</strong> gymnasielærer og indkøb af hjælp<br />
fra folkebibliotek<br />
Ingen fast ordning<br />
Total<br />
Tabel 3.<br />
13 11<br />
5 4<br />
119 100<br />
4.2 Bibliotekets ressourcer<br />
Samlet angiver 93 af respon<strong>de</strong>nterne, dvs. 84%, at <strong>de</strong>t er un<strong>de</strong>r 1 årsværk, <strong>de</strong>r er<br />
knyttet til skolens bibliotek, mens 18 har mellem 1 og 2 årsværk eller over 2 årsværk tilknyttet.<br />
Disse 18 er selvfølgelig interessante <strong>ved</strong>, at <strong>de</strong> placerer sig med en større til<strong>de</strong>ling af ressourcer til<br />
biblioteket end <strong>de</strong> øvrige.<br />
Af disse 18 kan vi se af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabel 4, at man i 11 af tilfæl<strong>de</strong>ne har ansat en<br />
faguddannet bibliotekar, hvoraf i 2 tilfæl<strong>de</strong> har man ansat bå<strong>de</strong> en bibliotekar og en gymnasielærer.<br />
Samme tabel viser, at i 8 af disse 18 tilfæl<strong>de</strong> er <strong>de</strong>r ansat en gymnasielærer, og heraf i 4 tilfæl<strong>de</strong> i<br />
kombination med en ansat bibliotekar eller indkøb af hjælp fra folkebiblioteket. I 3 af <strong>de</strong> 18 tilfæl<strong>de</strong><br />
er <strong>de</strong>r indkøbt hjælp fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek og heraf i to af tilfæl<strong>de</strong>ne i kombination med<br />
ansættelsen af en gymnasielærer.<br />
11
Hvordan varetages biblioteket?<br />
Hvad er <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal af årsværk,<br />
<strong>de</strong>r er knyttet til skolens bibliotek?<br />
Un<strong>de</strong>r 1<br />
årsværk<br />
Mellem 1 og<br />
2 årsværk<br />
Over 2<br />
årsværk<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar 13 6 3<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer 28 3 1<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek 33 1 0<br />
Faguddannet bibliotekar og gymnasielærer 1 2 0<br />
Faguddannet bibliotekar og indkøb af hjælp<br />
fra folkebibliotek<br />
Gymnasielærer og indkøb af hjælp fra<br />
folkebibliotek<br />
3 0 0<br />
11 2 0<br />
Ingen fast ordning 4 0 0<br />
Total (N = 111) 93 14 4<br />
Tabel 4.<br />
Over halv<strong>de</strong>len af gymnasiebibliotekerne, dvs. 58%, har un<strong>de</strong>r 10.000 bøger i<br />
bibliotekets bogsamling, mens <strong>de</strong> 42% er placeret fra <strong>de</strong> 10.000 bøger og <strong>de</strong>rover.<br />
I enkelte tilfæl<strong>de</strong> angives, at biblioteket har en meget stor materialekonto (til bøger,<br />
licenser m.m.). 11 respon<strong>de</strong>nter fortæller såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong> har over 100.000 kr i materialekonto, mens<br />
75 skoler har en materialekonto un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> 100.000 kr (heraf har langt over halv<strong>de</strong>len en konto på<br />
mellem 10.000 og 50.000 kr). 32 skoler kan ikke angive et beløb særskilt for en materialekonto.<br />
9% af respon<strong>de</strong>nter, dvs. 10 skoler, angiver, at biblioteket administrerer skolens<br />
bog<strong>de</strong>pot. Dette foregår stort set lige ofte uanset, om man har indkøbt bibliotekarhjælp, ansat en<br />
bibliotekar eller ansat en gymnasielærer til varetagelse af skolens bibliotek.<br />
14% af respon<strong>de</strong>nterne beretter, at <strong>de</strong>r er en ansat i biblioteket, som er web-master for<br />
skolens hjemmesi<strong>de</strong> eller på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> <strong>de</strong>ltager i skolens øvrige IT-opgaver. Igen forekommer<br />
<strong>de</strong>tte uafhængigt af, om <strong>de</strong>r er indkøbt bibliotekarhjælp, ansat en bibliotekar eller ansat en<br />
gymnasielærer.<br />
På <strong>de</strong> udspurgte skoler er <strong>de</strong>t meget forskelligt, hvor mange pc´er med internet<br />
adgang, <strong>de</strong>r er i alt til lærere og elever (se tabel 5). Det for<strong>de</strong>ler sig fra ca. 20 til 400 pc´ere. 40% af<br />
skolerne har un<strong>de</strong>r<br />
12
Hvor mange pc´er med internet<br />
adgang er <strong>de</strong>r i alt til lærere og<br />
elever på jeres gymnasium?<br />
Un<strong>de</strong>r 100<br />
Antal<br />
skoler<br />
Procent<br />
47 40<br />
Mellem 100 og 300 49 41<br />
Over 300 6 5<br />
Tallet ken<strong>de</strong>s ikke 17 14<br />
Total<br />
Tabel 5.<br />
119 100<br />
100 computere med internet adgang til lærere og elever til rådighed, mens 46% har fra 100 og<br />
opefter. Når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r biblioteket (se tabel 6) har 49% un<strong>de</strong>r 10 af disse computere placeret i<br />
biblioteket, mens 40% har mindst 10 og <strong>de</strong>rover.<br />
Det er interessant at sammenligne <strong>de</strong> to tabeller. Man kan have <strong>de</strong>n tese, at hvis skolen<br />
generelt har mange pc´erne med internet til rådighed for elever og lærere på skolen, så vil <strong>de</strong>r<br />
sandsynligvis ligele<strong>de</strong>s være en stor an<strong>de</strong>l heraf, <strong>de</strong>r står i biblioteket. Af <strong>de</strong> 46,2% af skolerne, som<br />
samlet på hele skolen har fra 100 pc´er og <strong>de</strong>rover ståen<strong>de</strong> til benyttelse for elever og lærere, har<br />
næsten halv<strong>de</strong>len (49%) heraf placeret mindst 10 og <strong>de</strong>rover i biblioteket. Vores tese holdt med<br />
andre ord kun i ca. halv<strong>de</strong>len af tilfæl<strong>de</strong>ne.<br />
Hvor mange af skolens pc´er er<br />
placeret i skolens bibliotek?<br />
Un<strong>de</strong>r 10<br />
Mellem 10 og 20<br />
Over 20<br />
Tallet ken<strong>de</strong>s ikke<br />
Total<br />
Tabel 6.<br />
Antal<br />
skoler<br />
Procent<br />
58 49<br />
37 31<br />
11 9<br />
13 11<br />
119 100<br />
Sammenfatten<strong>de</strong> kan vi sige, at ressourcerne er få i gymnasiebibliotekerne. 35% af<br />
bibliotekerne har ikke nogen professionel bibliotekarisk bistand. Der er <strong>de</strong>rudover en utrolig lille<br />
an<strong>de</strong>l af skolernes biblioteker, <strong>de</strong>r varetages på 1 årsværk eller <strong>de</strong>rover. Langt største<strong>de</strong>len udgør<br />
un<strong>de</strong>r 1 årsværk. Der er <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n ikke placeret ret mange pc´ere (med internet adgang til brug for<br />
lærere og elever) i biblioteket, i<strong>de</strong>t næsten halv<strong>de</strong>len er udstyret med un<strong>de</strong>r 10 pc´ere. En<strong>de</strong>lig har<br />
største<strong>de</strong>len af bibliotekerne en materialekonto, <strong>de</strong>r kun er på mellem 10.000 og 50.000 kr.<br />
13
4.3 Bibliotekets tilbud<br />
En central <strong>de</strong>l af udviklingen af nye lærings- og arbejdsformer i gymnasiet er at<br />
udvikle <strong>de</strong>n virtuelle si<strong>de</strong> af biblioteksfunktionen. Vi har <strong>de</strong>rfor spurgt skolerne ud om hvor langt<br />
man var nået i <strong>de</strong>nne retning.<br />
For <strong>de</strong>t første har vi spurgt om bibliotekets katalog er til rådighed for elever og lærere<br />
ad elektronisk vej. På 75% af skolerne svarer man bekræften<strong>de</strong> på <strong>de</strong>tte. Der er dog ikke tale om<br />
helt så stor en an<strong>de</strong>l, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r vores an<strong>de</strong>t spørgsmål, nemlig om elever og lærere kan<br />
reservere bibliotekets materialer fra pc´er opstillet på skolen. På 51% af skolerne kan man reservere<br />
materialerne via skolens pc´er. På 56% af skolerne kan man se udlånsstatus fra pc´erne på skolen.<br />
Man kan forestille sig, at et samarbej<strong>de</strong> med f.eks. <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek kan styrke<br />
gymnasiets adgang til et bety<strong>de</strong>ligt antal databaser. På spørgsmålet om gymnasiebiblioteket også<br />
har andre elektroniske ressourcer end kataloget så som databaser, tidsskrifter, software m.m., som<br />
elever og lærere kan nå fra pc´er opstillet på skolen, svarer 78%, at <strong>de</strong>t har <strong>de</strong>.<br />
Omfanget af hjælp til informationssøgning er meget interessant at ken<strong>de</strong> til når <strong>de</strong>t<br />
angår gymnasierne, i<strong>de</strong>t vi har et meget lille kendskab til biblioteksrutinerne in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>nne<br />
institutionstype. 72% af skolerne angiver, at eleverne i høj grad kan få hjælp til<br />
informationssøgning, når <strong>de</strong> individuelt eller i grupper henven<strong>de</strong>r sig til en ansat i skolens bibliotek.<br />
Det er med andre ord en ganske høj an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r mener, at skolen indfrier <strong>de</strong>tte i <strong>de</strong>res<br />
biblioteksbetjening.<br />
I hvilken udstrækning kan<br />
elever få hjælp til<br />
informationssøgning, når<br />
<strong>de</strong> individuelt eller i små<br />
grupper henven<strong>de</strong>r sig til<br />
en ansat i skolens<br />
bibliotek?<br />
I høj grad<br />
I nogen grad<br />
I mindre grad<br />
Slet ikke<br />
Total<br />
Tabel 7.<br />
Antal<br />
skoler<br />
Procent<br />
81 72<br />
23 21<br />
6 5<br />
2 2<br />
112 100<br />
På 94% af skolerne tilby<strong>de</strong>r biblioteket et generelt kursus i informationssøgning for<br />
skolens elever. 78% angiver, at bibliotekets informationssøgnings kursus indgår i skolens<br />
un<strong>de</strong>rvisningsplan. Det sidste er også et ganske højt tal med henblik på <strong>de</strong> aktuelle ønsker om at<br />
integrere biblioteksfunktionen og un<strong>de</strong>rvisningen i højere grad end tidligere.<br />
På 65% af skolerne tilby<strong>de</strong>r biblioteket specifikke kurser i informationssøgning<br />
in<strong>de</strong>nfor nogle af skolens fag. I Birgitte Gottliebs evalueringsrapport af Det refleksive læringsmiljø,<br />
som er et samarbejdsprojekt mellem Otterup bibliotek og Nordfyns gymnasium, vur<strong>de</strong>res <strong>de</strong>t netop<br />
som vigtigt for elevernes læringsresultat, at informationssøgningskurser er integrere<strong>de</strong> i <strong>de</strong>n faglige<br />
14
un<strong>de</strong>rvisning 4 . Selvom vi får information om i vores un<strong>de</strong>rsøgelse, at 65% af skolernes biblioteker<br />
tilby<strong>de</strong>r specifikke kurser i informationssøgning in<strong>de</strong>nfor nogle af skolens fag, får vi dog ikke en<br />
indsigt i <strong>de</strong>n konkrete organisering af <strong>de</strong> specifikke kurser i forhold til skolens fag; men vi får<br />
information om, hvor stor en an<strong>de</strong>l af gymnasiebibliotekerne, <strong>de</strong>r tilby<strong>de</strong>r fagrelatere<strong>de</strong><br />
informationssøgningskurser, hvilket må siges at være et vigtigt trin på vejen. 65% er en ganske pæn<br />
an<strong>de</strong>l af gymnasiebibliotekerne.<br />
I <strong>de</strong>n nævnte evalueringsrapport fra projekt Det refleksive læringsmiljø vur<strong>de</strong>rer<br />
Birgitte Gottlieb, at man først sent i projektet opdage<strong>de</strong>, at også lærerne behø<strong>ved</strong>e<br />
informationssøgningskurser, hvis informationssøgning og faglig un<strong>de</strong>rvisning skulle integreres i<br />
højere grad end tilfæl<strong>de</strong>t var 5 . Vi spurgte <strong>de</strong>rfor gymnasiebibliotekerne, om man in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> sidste<br />
to år hav<strong>de</strong> gennemført kurser i informationssøgning for lærere. 44% svare<strong>de</strong> ja på <strong>de</strong>tte spørgsmål.<br />
Det er klart, at <strong>de</strong>t er vanskeligt at bedømme <strong>de</strong>t mere præcise indhold og omfang af <strong>de</strong>n nævnte<br />
type af kursus, men tallet anty<strong>de</strong>r på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong>, at man visse ste<strong>de</strong>r har været opmærksom på<br />
relevansen af <strong>de</strong>nne type af kursus.<br />
Un<strong>de</strong>rsøgelsens svar viser <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n, at på 83% af skolerne <strong>de</strong>ltager lærerne i elevernes<br />
un<strong>de</strong>rvisning i informationssøgning. Y<strong>de</strong>rligere spurgte vi respon<strong>de</strong>nterne, om biblioteket tilby<strong>de</strong>r<br />
eleverne et kursus i hjælp til vur<strong>de</strong>ring og prioritering af information. 41% svare<strong>de</strong> ja på <strong>de</strong>tte<br />
spørgsmål.<br />
I skemaet var <strong>de</strong>r også spørgsmål om eventuelle kurser i for <strong>de</strong>t første pc programmel,<br />
for <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t produktion af hjemmesi<strong>de</strong>r, og for <strong>de</strong>t tredje et kursus til støtte for elevernes<br />
skriveproces. Her er <strong>de</strong>r tale om kurser, <strong>de</strong>r almin<strong>de</strong>ligvis har ligget u<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>n traditionelle<br />
biblioteksfunktion. Det er på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> også en type kurser, som man i henseen<strong>de</strong> til elevernes<br />
IT-kompetencer og til <strong>de</strong>n aktuelle <strong>de</strong>bat om elevernes skrivefærdighe<strong>de</strong>r, oplever relevante i<br />
forhold til <strong>de</strong>t, man kan kal<strong>de</strong> et studiecenter eller –værksted. Når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r kurser i pc<br />
programmel for eleverne, er <strong>de</strong>r kun 14% af bibliotekerne, <strong>de</strong>r har <strong>de</strong>tte som tilbud. Kurser i,<br />
hvordan <strong>de</strong> kan lave <strong>de</strong>res egen hjemmesi<strong>de</strong>, er <strong>de</strong>r en endnu lavere an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r tilby<strong>de</strong>r <strong>de</strong>res<br />
brugere, nemlig kun 3%. En<strong>de</strong>lig opnår spørgsmålet om et kursus til støtte for elevernes<br />
skriveproces et bekræften<strong>de</strong> svar fra 12%.<br />
Af andre kurser, som biblioteket tilby<strong>de</strong>r eleverne, nævnes bl.a.<br />
´biblioteksorientering´, ´litteratursøgning i relation til større skriftlige opgaver/projekter´, ´kurser i<br />
Google – søgeteknik´ samt ´kvalitetsvur<strong>de</strong>ring af internet si<strong>de</strong>r´.<br />
Man kan spørge sig om et bibliotek, <strong>de</strong>r kal<strong>de</strong>r sig f.eks. et studiecenter,<br />
studieværksted, mediatek eller lærings- og vi<strong>de</strong>nscenter, i højere grad end andre kan tænkes at<br />
tilby<strong>de</strong> kurser til f.eks. støtte for elevernes skriveproces. Af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabel 8 kan vi se, at 9 ud<br />
af 13 tilfæl<strong>de</strong>, hvor et sådant kursus tilby<strong>de</strong>s, netop har en helt an<strong>de</strong>n betegnelse end bibliotek.<br />
Dette emne behandles vi<strong>de</strong>re i kap.6.<br />
4 Birgitte Gottlieb (2003) Evaluering af Projekt Det refleksive læringsmiljø – et samarbejdsprojekt mellem Otterup<br />
bibliotek og Nordfyns gymnasium 2002/2003. Se hjemmesi<strong>de</strong>n www.refleksive.dk<br />
5 Ibid., s. 40f.<br />
15
Tilby<strong>de</strong>r skolens<br />
bibliotek eleverne et<br />
kursus til støtte for<br />
elevernes skriveproces?<br />
Hvilken betegnelse<br />
anven<strong>de</strong>r I ? Bibliotek,<br />
studiecenter,<br />
vi<strong>de</strong>nscenter eller<br />
an<strong>de</strong>t?<br />
ja Nej Total<br />
Bibliotek 2 59 61<br />
Bibliotek suppleret med<br />
en an<strong>de</strong>n betegnelse 2 12 14<br />
Studiecenter eller<br />
studieværksted 5 15 20<br />
An<strong>de</strong>t som fx mediatek<br />
eller lærings- og<br />
vi<strong>de</strong>nscenter<br />
4 6 10<br />
Total 13 92 105<br />
Tabel 8.<br />
Sammenfatten<strong>de</strong> kan vi sige, at en trefjer<strong>de</strong><strong>de</strong>le af bibliotekerne har kataloget samt<br />
flere databaser indlagt elektronisk. Eleverne synes <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n i høj grad at kunne få hjælp til<br />
informationssøgning, når <strong>de</strong> henven<strong>de</strong>r sig. Et generelt kursus i informationssøgning tilby<strong>de</strong>s på <strong>de</strong><br />
fleste af bibliotekerne. Lærerne synes <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n i stor udstrækning at <strong>de</strong>ltage i kurserne for eleverne.<br />
Der er dog også begrænsninger. Eleverne kan i mindre grad reservere og se udlånsstatus ad<br />
elektronisk vej. Omfanget af biblioteker, <strong>de</strong>r giver specifikke kurser i informationssøgning relateret<br />
til fag, kommer over <strong>de</strong> 50% af skolerne, mens kurser til lærere i informationssøgning er pænt<br />
mindre i antal.<br />
4.4 Bibliotekets brugere<br />
På 31% af <strong>de</strong> udspurgte <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong> lånte i 2004 mellem 33 og 66% af<br />
skolens elever og lærere materialer i skolens bibliotek. På 12% af skolerne kom procent<strong>de</strong>len over<br />
<strong>de</strong> 66%. På 10% af skolerne kom <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> 33% af skolens elever og lærere. Den resteren<strong>de</strong><br />
forholdsvis store an<strong>de</strong>l af respon<strong>de</strong>nter anser ikke, at <strong>de</strong> kan bedømme omfanget af udlånsgruppen.<br />
Gymnasierne har en række faste obligatoriske opgaver knyttet til <strong>de</strong> respektive<br />
skoleår. Tabel 9 viser, at 63% af <strong>de</strong> udspurgte svarer, at eleverne i høj grad opsøger biblioteket i<br />
forbin<strong>de</strong>lse med arbej<strong>de</strong>t med disse obligatoriske opgaver. 29% svarer ´i nogen grad´. Sammenlagt<br />
ligge disse to kategorier på 92%.<br />
16
Opsøger eleverne<br />
biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med arbej<strong>de</strong>t med en af<br />
<strong>de</strong> faste obligatoriske<br />
opgaver?<br />
I høj grad<br />
I nogen grad<br />
I mindre grad<br />
Total<br />
Tabel 9.<br />
Antal<br />
skoler<br />
Procent<br />
67 63<br />
31 29<br />
8 8<br />
106 100<br />
Svarprocenterne <strong>ved</strong> <strong>de</strong> samme kategorier er en <strong>de</strong>l lavere, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r spørgsmålet<br />
om eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong> ugentlige opgaver og lektier (se tabel 10). Da<br />
er <strong>de</strong>r kun 27%, <strong>de</strong>r angiver, at <strong>de</strong>tte foregår ´i høj grad´, mens dog 52% anser, at eleverne gør <strong>de</strong>t ´i<br />
nogen grad´. Sammenlagt for <strong>de</strong> to kategorier giver <strong>de</strong>tte 79%.<br />
Opsøger eleverne<br />
biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med arbej<strong>de</strong>t med<br />
ugentlige opgaver og<br />
lektier?<br />
I høj grad<br />
I nogen grad<br />
I mindre grad<br />
Slet ikke<br />
Antal<br />
skoler<br />
Procent<br />
29 27<br />
55 52<br />
21 20<br />
1 1<br />
Total 106 100<br />
Tabel 10.<br />
På spørgsmålet i tabel 11 om eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
gruppearbej<strong>de</strong>, svarer 36%, at <strong>de</strong>tte sker ´i høj grad´, mens 49% svarer ´i nogen grad´, dvs. i alt<br />
85%. Det ligger altså samlet lidt højere end ten<strong>de</strong>nsen til at opsøge biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
ugentlige opgaver og lektier.<br />
Opsøger eleverne<br />
biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med gruppearbej<strong>de</strong>?<br />
I høj grad<br />
I nogen grad<br />
I mindre grad<br />
Slet ikke<br />
Total<br />
Tabel 11.<br />
Antal<br />
skoler<br />
Procent<br />
38 36<br />
52 49<br />
14 13<br />
2 2<br />
106 100<br />
17
Svarprocenterne for henholdsvis ´i høj grad´ og ´i nogen grad´ er endnu lavere for <strong>de</strong><br />
to svarkategorier, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r spørgsmålet om eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
søgning på nettet. Dette ses af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabel 12. Her er <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> svarprocent for <strong>de</strong> to<br />
kategorier i alt 66%. Dette tal er selvfølgelig relevant at relatere til <strong>de</strong>t antal pc´ere, <strong>de</strong>r er placeret i<br />
skolernes bibliotek.<br />
Opsøger eleverne<br />
biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med søgning på nettet?<br />
I høj grad<br />
I nogen grad<br />
I mindre grad<br />
Slet ikke<br />
Total<br />
Tabel 12.<br />
Antal<br />
skoler<br />
Procent<br />
33 31<br />
37 35<br />
27 26<br />
8 8<br />
105 100<br />
Ser vi på ten<strong>de</strong>nsen til at opsøge biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med søgning på nettet<br />
relateret til antal pc´ere placeret i biblioteket, får vi i tabel 13 netop et bille<strong>de</strong> af en nogenlun<strong>de</strong><br />
positiv sammenhæng på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong>. Jo flere pc´ere i biblioteket, jo højere ten<strong>de</strong>rer antallet af<br />
skoler, <strong>de</strong>r kan angive, at man ´i høj grad´ opsøger biblioteket for at søge på nettet. Er <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r 10<br />
pc ´er placeret i biblioteket, øger svarene for kategorien ´i mindre grad´ for <strong>de</strong>tte spørgsmål.<br />
Opsøger eleverne biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med søgning<br />
på nettet?<br />
Hvor mange af skolens pc´er er placeret i skolens<br />
bibliotek? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke<br />
Un<strong>de</strong>r 10<br />
Mellem 10 og 20<br />
Over 20<br />
Tallet ken<strong>de</strong>s ikke<br />
Total<br />
Tabel 13.<br />
Total<br />
9 22 19 5 55<br />
15 13 4 1 33<br />
9 0 1 0 10<br />
0 2 3 1 6<br />
33 37 27 8 105<br />
Respon<strong>de</strong>nterne fik mulighed for i spørgeskemaet at beskrive, i hvilke an<strong>de</strong>n type af<br />
forbin<strong>de</strong>lse eleverne opsøgte biblioteket. Her nævnes avis- og tidsskriftlæsning, opholdsted og ´for<br />
hyggens skyld´, elevrådsmø<strong>de</strong>, vi<strong>de</strong>oredigering, lån af av-udstyr, lektiehjælp, låne musik-cd´er,<br />
check mail m.m.<br />
17% af respon<strong>de</strong>nter anser, at biblioteket i høj grad bliver orienteret om emner, som<br />
eleverne arbej<strong>de</strong>r med i forbin<strong>de</strong>lse med større projektarbej<strong>de</strong>, gruppearbej<strong>de</strong> eller lignen<strong>de</strong>. Dette<br />
er efter min mening et ganske lavt tal. 45% mener, at biblioteket bliver orienteret i nogen grad,<br />
mens 38% svarer i mindre grad eller slet ikke. Man kan heraf godt stille spørgsmålet, om <strong>de</strong>r<br />
eksisterer et tilstrækkeligt samarbej<strong>de</strong> på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> mellem un<strong>de</strong>rvisningen og biblioteket. Vi<br />
18
har ovenfor vist resultater på spørgsmålene om omfanget og typen af informationssøgningskurser,<br />
som kunne anty<strong>de</strong> et samarbej<strong>de</strong> mellem biblioteksfunktionen og un<strong>de</strong>rvisningen; men <strong>de</strong>t<br />
beskrevne svar på <strong>de</strong>t netop referere<strong>de</strong> spørgsmål modificerer bille<strong>de</strong>t en <strong>de</strong>l.<br />
I hvilken udstrækning bliver<br />
personalet <strong>ved</strong> biblioteket<br />
orienteret om emner, <strong>de</strong>r<br />
arbej<strong>de</strong>s med i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
større projektarbej<strong>de</strong>,<br />
gruppearbej<strong>de</strong> eller lignen<strong>de</strong>?<br />
I høj grad<br />
I nogen grad<br />
I mindre grad<br />
Slet ikke<br />
Total<br />
Tabel 14.<br />
Antal<br />
skoler<br />
Procent<br />
18 17<br />
47 45<br />
32 31<br />
8 7<br />
105 100,0<br />
En<strong>de</strong>lig blev <strong>de</strong>r stillet spørgsmålet, om man kunne udskille bestemte fag eller emner,<br />
som i særlig grad in<strong>de</strong>bærer brug af skolens bibliotek. 63% svare<strong>de</strong> ja til <strong>de</strong>tte. Dansk og historie er<br />
<strong>de</strong> to fag, <strong>de</strong>r oftest nævnes. Herefter kommer samfundsfag og engelsk. Længere ne<strong>de</strong> ser vi fagene<br />
geografi, billedkunst, religion, biologi samt andre sprog end engelsk nævnt. Kun ganske enkelte<br />
nævner naturvi<strong>de</strong>nskabelige redskabsfag.<br />
Sammenfatten<strong>de</strong> kan vi sige, at kun på en tredje<strong>de</strong>l af skolerne er låneran<strong>de</strong>len mellem<br />
33 og 66% af skolens lærere og elever. Til gengæld opsøges biblioteket ret pænt i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
store skriftlige opgaver, men lidt mindre i forbin<strong>de</strong>lse med lektier, gruppearbej<strong>de</strong> og søgning på<br />
nettet. <strong>Bibliotekerne</strong> synes dog kun at blive orienteret om emner for projekter m.m. på halv<strong>de</strong>len af<br />
<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgte skoler.<br />
4.5 Bibliotekets profilering og fremtid<br />
Bille<strong>de</strong>t angåen<strong>de</strong> an<strong>de</strong>len af biblioteker, <strong>de</strong>r bliver orienteret om emner for<br />
projektarbej<strong>de</strong> m.m. går igen, når talen er om samarbej<strong>de</strong>t mellem bibliotek og un<strong>de</strong>rvisning om<br />
elevernes studiekompetence. På spørgsmålet om i hvilken udstrækning skolens bibliotek<br />
samarbej<strong>de</strong>r med skolens lærere om udvikling af elevernes studiekompetence, svarer 11% ´i høj<br />
grad´, 45% svarer ´i nogen grad´. Sammenlagt anty<strong>de</strong>r lidt mere end halv<strong>de</strong>len, dvs. 56%, et<br />
samarbej<strong>de</strong> på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> (tabel 15). 10% svarer ´slet ikke´.<br />
19
I hvilken udstrækning<br />
samarbej<strong>de</strong>r skolens<br />
bibliotek med skolens<br />
lærere om udvikling af<br />
elevernes<br />
studiekompetence?<br />
I høj grad<br />
I nogen grad<br />
I mindre grad<br />
Slet ikke<br />
Total<br />
Tabel 15.<br />
Antal<br />
skoler<br />
Procent<br />
12 11<br />
48 45<br />
36 34<br />
11 10<br />
107 100<br />
I 52% af skolerne har man et biblioteksudvalg. I 57% af skolerne er en person med<br />
ansættelse i biblioteket jævnligt med <strong>ved</strong> Pædagogisk Råds mø<strong>de</strong>r. Et lidt lavere tal får man, når<br />
man stiller spørgsmålet om, <strong>de</strong>r indgår en person med ansættelse i biblioteket i et teamsamarbej<strong>de</strong><br />
med nogle af skolens lærere. Her svarer nemlig kun 40% ja.<br />
På 42% af gymnasierne fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r en skriftlig beskrivelse af bibliotekets opgaver, som<br />
interessere<strong>de</strong> kan læse i. På 64% af gymnasierne har biblioteket en hjemmesi<strong>de</strong>.<br />
85 skoler, dvs. 79%, kan fortælle, at <strong>de</strong>r eksisterer et samarbej<strong>de</strong> mellem gymnasiets<br />
bibliotek og <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek (tabel 16). 10 skoler kan <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n berette, at <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s planer<br />
om ændring af biblioteket i retning af et øget samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek (tabel 17).<br />
Eksisterer <strong>de</strong>r et<br />
samarbej<strong>de</strong> mellem<br />
skolens bibliotek og<br />
<strong>de</strong>t lokale<br />
folkebibliotek?<br />
Nej<br />
Ja<br />
Total<br />
Tabel 16.<br />
Antal<br />
skoler<br />
Procent<br />
23 21<br />
85 79<br />
108 100<br />
Af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabel 17 kan vi se, at <strong>de</strong>t i høj grad er <strong>de</strong> gymnasiebiblioteker, <strong>de</strong>r<br />
allere<strong>de</strong> har et samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek, som har planer om at øge <strong>de</strong>tte<br />
samarbej<strong>de</strong>. Af <strong>de</strong> 10 skoler, <strong>de</strong>r har planer herom, har <strong>de</strong> 8 allere<strong>de</strong> en eller an<strong>de</strong>n form for<br />
samarbej<strong>de</strong> i <strong>de</strong>nne retning.<br />
20
Eksisterer <strong>de</strong>r et<br />
samarbej<strong>de</strong> mellem<br />
skolens bibliotek og <strong>de</strong>t<br />
lokale folkebibliotek?<br />
Har skolen<br />
udarbej<strong>de</strong>t<br />
planer for<br />
ændring af<br />
skolens bibliotek<br />
i retning af øget<br />
samarbej<strong>de</strong> med<br />
<strong>de</strong>t lokale<br />
folkebibliotek?<br />
Total<br />
Tabel 17.<br />
nej<br />
ja<br />
nej ja Total<br />
19 52 71<br />
2 8 10<br />
21 60 81<br />
67 skoler, dvs. 68% af skolerne, beretter, at <strong>de</strong>r har foregået en udvikling af skolens<br />
bibliotek i retning af et studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- og læringscenter (tabel 18). 38 skoler kan fortælle, at<br />
<strong>de</strong> har planer om ændring af skolens bibliotek hen mod et studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- og læringscenter<br />
(Dette tal fremgår ikke af <strong>de</strong> ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabeller). Ser man på svarene på begge disse to<br />
spørgsmål i <strong>de</strong>n næste tabel, tabel 19, kan man se, at <strong>de</strong>t er i en vis grad <strong>de</strong> skoler, <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> har<br />
udviklet biblioteket i retning af et studiecenter eller lignen<strong>de</strong>, som har planer om y<strong>de</strong>rligere at gå i<br />
<strong>de</strong>nne retning. I tabel 19 kan man se, at ud af 38 skoler, <strong>de</strong>r kan berette om, at <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> er sket<br />
en udvikling i <strong>de</strong>nne retning, er <strong>de</strong>r 28, som har planer om fortsat at arbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>nne udvikling.<br />
Eksisterer <strong>de</strong>r en<br />
udvikling af<br />
biblioteket hen mod<br />
et studiecenter,<br />
vi<strong>de</strong>ns- og<br />
læringscenter?<br />
Nej<br />
Ja<br />
Total<br />
Tabel 18.<br />
Antal<br />
skoler<br />
Procent<br />
32 32<br />
67 68<br />
99 100<br />
85 skoler har som sagt et samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek. 67 skoler har<br />
udviklet biblioteket hen mod et studiecenter eller lignen<strong>de</strong>. 10 mel<strong>de</strong>r om planer om <strong>de</strong>t første,<br />
mens 38 har planer om <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t. Et centralt spørgsmål er, om man kan sige, at samarbej<strong>de</strong>t med<br />
folkebiblioteket har tabt terræn til for<strong>de</strong>l for studiecenter-arbej<strong>de</strong>t?<br />
21
Eksisterer <strong>de</strong>r en<br />
udvikling af biblioteket<br />
hen mod et<br />
studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- og<br />
læringscenter?<br />
Har skolen<br />
udarbej<strong>de</strong>t<br />
planer om<br />
ændring af<br />
skolens<br />
bibliotek hen<br />
mod et<br />
studiecenter,<br />
vi<strong>de</strong>ns- og<br />
læringscenter?<br />
Total<br />
Tabel 19.<br />
nej<br />
ja<br />
nej ja Total<br />
23 10 33<br />
8 28 36<br />
31 38 69<br />
For at svare på <strong>de</strong>t nævnte spørgsmål, skal vi dog først lige se på, om <strong>de</strong>t kan tænkes<br />
at være <strong>de</strong> samme skoler, som har et samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek, <strong>de</strong>r har udviklet<br />
gymnasiebiblioteket hen mod et studiecenter eller lignen<strong>de</strong>? Kan man tale om to forskellige<br />
strategier eller handler <strong>de</strong>t om en fælles kombineret strategi? Materialet viser, at <strong>de</strong>r i en vis grad er<br />
tale om en fælles kombineret strategi. Ud af 77 skoler, hvor <strong>de</strong>r eksisterer et samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t<br />
lokale folkebibliotek, er <strong>de</strong>r 53 (dvs. 69% af <strong>de</strong> 77 skoler), som også kan mel<strong>de</strong> om, at biblioteket<br />
har gennemgået en udvikling i retning af et studiecenter. Et parallelt spørgsmål er om <strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />
allere<strong>de</strong> har et samarbej<strong>de</strong> med folkebibliotekerne også er <strong>de</strong>, <strong>de</strong>r har planer om at ændre biblioteket<br />
i retning af et studiecenter. Materialet viser, at ud af 57 skoler, <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> har et samarbej<strong>de</strong> med<br />
<strong>de</strong>t lokale folkebibliotek, er <strong>de</strong>r 29 (dvs. 51%), som har planer om at udvikle biblioteket hen mod et<br />
studiecenter.<br />
Det nævnte viser, at man ikke generelt kan konklu<strong>de</strong>re, at arbej<strong>de</strong>t med udvikling af et<br />
studiecenter foregår på bekostning af en strategi, <strong>de</strong>r hed<strong>de</strong>r at samarbej<strong>de</strong> med folkebiblioteket. I et<br />
pænt omfang synes <strong>de</strong>r at være tale om en kombineret strategi. Dette spørgsmål bliver behandlet<br />
igen i kapitel 5, hvor vi relaterer strategispørgsmålet til bibliotekernes personaletype. Det vil da<br />
fremgå, at i <strong>de</strong> 23 biblioteker, hvor man alene har ansat en bibliotekar, synes man aktuelt set i et vist<br />
omfang mere at arbej<strong>de</strong> for en ændring af biblioteket hen mod et studiecenter eller lignen<strong>de</strong> end for<br />
en øgning af samarbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek. Dette valg kan bero <strong>de</strong>ls på at man allere<strong>de</strong><br />
har etableret et sådant samarbej<strong>de</strong> og <strong>de</strong>ls på manglen<strong>de</strong> ressourcer i forhold til hvilke aktuelle<br />
aktiviteter, man kan sætte i gang.<br />
Opsummeren<strong>de</strong> kan vi sige, at <strong>de</strong>r med <strong>de</strong>tte sidste afsnit af kapitel 4 om<br />
biblioteksbetjeningen <strong>ved</strong> <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong> anty<strong>de</strong>s, at samarbej<strong>de</strong>t mellem<br />
bibliotek og un<strong>de</strong>rvisning ikke er fuldt udfol<strong>de</strong>t. Der synes ikke at blive samarbej<strong>de</strong>t optimalt om<br />
elevernes studiekompetence. Oprettelsen af biblioteksudvalg, biblioteks<strong>de</strong>ltagelse i Pædagogisk<br />
Råds mø<strong>de</strong>r, teamsamarbej<strong>de</strong> m.m. synes at mangle på pænt mange skoler. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> synes<br />
<strong>de</strong>r på mange skoler at blive arbej<strong>de</strong>t med at udvikle biblioteket hen mod en form for studiecenter,<br />
hvilket godt kunne være udtryk for et forsøg på at etablere et samarbej<strong>de</strong> mellem<br />
un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n og biblioteket.<br />
22
5. Gør bibliotekaren en forskel?<br />
Som nævnt har man på 29 af <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong> ansat en bibliotekar<br />
til varetagelse af skolens bibliotek. I 6 af disse tilfæl<strong>de</strong> har man y<strong>de</strong>rligere enten indkøbt hjælp fra<br />
<strong>de</strong>t lokale folkebibliotek eller ansat en gymnasielærer. I 52 tilfæl<strong>de</strong> har man ansat en<br />
gymnasielærer. I 16 af disse tilfæl<strong>de</strong> har man enten y<strong>de</strong>rligere ansat en bibliotekar (3 tilfæl<strong>de</strong>) eller<br />
indkøbt hjælp fra folkebiblioteket (13 tilfæl<strong>de</strong>). En<strong>de</strong>lig har man i ligele<strong>de</strong>s 52 tilfæl<strong>de</strong> indkøbt<br />
hjælp fra folkebiblioteket samt heraf i 16 tilfæl<strong>de</strong> kombineret <strong>de</strong>tte med ansættelsen af en<br />
gymnasielærer eller bibliotekar. Samlet set gør man i højere udstrækning brug af bibliotekarer (i<br />
form af henholdsvis ansættelse eller indkøb af hjælp) i gymnasiebiblioteket end af gymnasielærere;<br />
men selve ansættelsen af bibliotekaren i biblioteket foregår som sagt i et mindre omfang. I <strong>de</strong>t<br />
følgen<strong>de</strong> skal vi se på, om ansættelsen eller indkøb af bibliotekarhjælp gør en forskel med hensyn til<br />
såvel omfang som indhold af biblioteksfunktionen i <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong>.<br />
5.1 Beregningsmå<strong>de</strong><br />
Spørgsmålet om bibliotekaren gør en forskel i gymnasiebiblioteket er et spørgsmål,<br />
<strong>de</strong>r kan stilles op på flere forskellige må<strong>de</strong>r. Man kan vælge at sige, at man vil sammenligne<br />
biblioteksfunktionen i <strong>de</strong> biblioteker, hvor <strong>de</strong>r alene er tale om en ansættelse af en bibliotekar med<br />
<strong>de</strong> biblioteker, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en gymnasielærer. I <strong>de</strong>t tilfæl<strong>de</strong> handler <strong>de</strong>t med andre ord<br />
om at sammenligne <strong>de</strong> 23 biblioteker, <strong>de</strong>r kun har ansat en bibliotekar med <strong>de</strong> 36 biblioteker, <strong>de</strong>r<br />
kun har ansat en gymnasielærer.<br />
Man kan også vælge at sige, at <strong>de</strong>t mere er biblioteksfunktionen set i relation til, at <strong>de</strong>r<br />
er en bibliotekar tilste<strong>de</strong> i biblioteket, <strong>de</strong>r skal være <strong>de</strong>t afgøren<strong>de</strong> kriterium. I så fald handler <strong>de</strong>t<br />
om at sammenligne <strong>de</strong> biblioteker, hvor <strong>de</strong>r er ansat en bibliotekar eller indkøbt hjælp fra<br />
folkebiblioteket, med <strong>de</strong> biblioteker, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en gymnasielærer. I <strong>de</strong>tte tilfæl<strong>de</strong> skal<br />
vi medregne ikke kun <strong>de</strong> biblioteker, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en bibliotekar eller alene indkøbt hjælp<br />
fra folkebiblioteket men også <strong>de</strong> ste<strong>de</strong>r, hvor <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s kombinationerne heraf. Vi kommer<br />
paradoksalt nok hermed også til at indregne <strong>de</strong> gymnasiebiblioteker, hvor <strong>de</strong>r f.eks. indgår bå<strong>de</strong> en<br />
bibliotekar og en gymnasielærer. Der er i alt 78 gymnasiebiblioteker med i un<strong>de</strong>rsøgelsen, hvor vi<br />
kan sige, at <strong>de</strong>r er en bibliotekar tilste<strong>de</strong> i varetagelsen af biblioteket (se tabel 3). Det handler <strong>de</strong>rfor<br />
i <strong>de</strong>tte tilfæl<strong>de</strong> om at sammenligne 78 biblioteker, <strong>de</strong>r har en bibliotekar tilste<strong>de</strong>, med <strong>de</strong> 36<br />
biblioteker, <strong>de</strong>r alene har ansat en gymnasielærer.<br />
Det nævnte er udtryk for to må<strong>de</strong>r at nærme sig spørgsmålet, om bibliotekaren gør en<br />
forskel. Man kan sikkert fin<strong>de</strong> y<strong>de</strong>rligere må<strong>de</strong>r at beregne <strong>de</strong>t på. Jeg har valgt <strong>de</strong> to nævnte ud,<br />
i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> – som vil fremgå af <strong>de</strong>tte kapitels gennemgang - giver et relevant modspil til hinan<strong>de</strong>n.<br />
Som eksempel skal <strong>de</strong> to må<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>s i relation til spørgsmålet om bibliotekaren<br />
gør en forskel med hensyn til, hvilken betegnelse biblioteket anven<strong>de</strong>r. Spørgsmålet er lidt aparte,<br />
i<strong>de</strong>t man kan sige, at en vur<strong>de</strong>ring af en biblioteksfunktions omfang og indhold ikke kan komme an<br />
på en anven<strong>de</strong>lse af en ny betegnelse. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t være interessant at se om <strong>de</strong>t i<br />
højere grad er bibliotekaren, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong>r i <strong>de</strong> nye studiecentre, eller om <strong>de</strong>t er gymnasielæreren. Vi<br />
afprøver <strong>de</strong>rfor alligevel <strong>de</strong> to beregningsmå<strong>de</strong>r på <strong>de</strong>tte spørgsmål.<br />
Af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabel 20 kan vi se, at <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar har en ten<strong>de</strong>ns til i<br />
højere grad end gymnasielæreren at være tilknyttet et gymnasiebibliotek med helt an<strong>de</strong>n betegnelse<br />
end bibliotek. Der tænkes her på anven<strong>de</strong>lsen af betegnelser som studiecenter, studieværksted,<br />
mediatek eller lignen<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n, at <strong>de</strong>tte forekommer i kombination med or<strong>de</strong>t bibliotek. I 39% af<br />
23
tilfæl<strong>de</strong>ne, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en bibliotekar, anven<strong>de</strong>s en helt an<strong>de</strong>n betegnelse end bibliotek,<br />
mens <strong>de</strong>t kun er tilfæl<strong>de</strong>t i 18% af <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en gymnasielærer.<br />
Hvordan varetages biblioteket?<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
Hvad kal<strong>de</strong>s biblioteket? Total<br />
An<strong>de</strong>n<br />
betegnelse end<br />
Bibliotek evt bibliotek som<br />
suppleret f.eks.<br />
med an<strong>de</strong>n studiecenter,<br />
betegnelse m.m.<br />
14 9 23<br />
61% 39% 100%<br />
27 6 33<br />
82% 18% 100%<br />
26 10 36<br />
72% 28% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 20.<br />
53<br />
68%<br />
25<br />
32%<br />
78<br />
100%<br />
Hvis man i ste<strong>de</strong>t ønsker at se på betydningen af, at bibliotekaren er tilste<strong>de</strong> (som<br />
følge af ansættelse eller indkøb af bibliotekarhjælp) i forhold til samme spørgsmål, får vi <strong>de</strong><br />
ne<strong>de</strong>rste tal i tabel 20 frem. I 32% af <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r er en bibliotekar tilste<strong>de</strong>, anven<strong>de</strong>s en helt<br />
an<strong>de</strong>n betegnelse, hvilket stadig er mere end <strong>de</strong> 18% af tilfæl<strong>de</strong>ne, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en<br />
gymnasielærer. An<strong>de</strong>len er dog mindre, end da vi så specifikt på spørgsmålet på baggrund af, at<br />
bibliotekaren var ansat. Vi kan af <strong>de</strong>tte eksempel slutte, at <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar slår ty<strong>de</strong>ligere<br />
igennem end faktoren ´tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar´ i sammenligningen med <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />
<strong>de</strong>r alene er ansat en gymnasielærer.<br />
Som <strong>de</strong>t vil fremgå af <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong>, vil <strong>de</strong>n beregne<strong>de</strong> procent for tilste<strong>de</strong>værelsen af<br />
bibliotekaren i relation til et givet spørgsmål mindske eller øge forskellen mellem <strong>de</strong> to procenter<br />
for henholdsvis <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar og <strong>de</strong>n ansatte gymnasielærer. Emnet er interessant, i<strong>de</strong>t vi<br />
ud over at se om bibliotekaren gør en forskel også ser på, om specifikt ansættelsen af bibliotekaren<br />
gør en forskel.<br />
5.2 Bibliotekets ressourcer<br />
41% af 22 skoler, som alene har en bibliotekar ansat, har ressourcer i form af mere<br />
end et 1 årsværk knyttet hertil, mens kun 12% af 32 skoler, som alene har en gymnasielærer ansat,<br />
kommer op på <strong>de</strong>tte ressourceniveau. Som vi kan se af tabel 21, er <strong>de</strong>r dog tale om små tal, nemlig<br />
henholdsvis 9 og 4 skoler. Af <strong>de</strong> 75 skoler, som på <strong>de</strong>n ene eller an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> har en bibliotekar<br />
tilknyttet biblioteket, er <strong>de</strong>r dog kun 19%, <strong>de</strong>r kan siges at være på et lignen<strong>de</strong> ressourceniveau,<br />
men stadig er <strong>de</strong>r tale om en større an<strong>de</strong>l end i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r kun er ansat en gymnasielærer.<br />
24
Hvordan varetages biblioteket?<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
Hvad er <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal af årsværk,<br />
<strong>de</strong>r er knyttet til skolens bibliotek?<br />
Total<br />
Un<strong>de</strong>r 1 Mellem 1 og Over 2<br />
årsværk 2 årsværk årsværk<br />
13 6 3 22<br />
59% 27% 14% 100%<br />
28 3 1 32<br />
88% 9% 3% 100%<br />
33 1 0 34<br />
97% 3% 0% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 21.<br />
61<br />
81%<br />
11<br />
15%<br />
3<br />
4%<br />
75<br />
100%<br />
Når vi ser på størrelserne af bibliotekernes samlinger kan vi se at i 85% af <strong>de</strong> skoler,<br />
<strong>de</strong>r alene har en bibliotekar ansat, er samlingerne over 5000 bøger, mens <strong>de</strong>r kun i 61% af <strong>de</strong> skoler,<br />
hvor <strong>de</strong>r i biblioteket alene er ansat en gymnasielærer, er tale om samlinger af <strong>de</strong>nne størrelse (tabel<br />
22). Ser vi på tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar i bibliotekerne, er <strong>de</strong>t 80% af pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> skoler,<br />
<strong>de</strong>r har lignen<strong>de</strong> størrelse af samling. Her er forskellen mellem <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar og <strong>de</strong>n mere<br />
generelle tilste<strong>de</strong>værelse af en bibliotekar ikke stor.<br />
Hvordan varetages biblioteket?<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
Un<strong>de</strong>r<br />
2.000<br />
bøger<br />
Hvor stor er bibliotekets samling?<br />
Total<br />
Mellem<br />
Mellem 5.000 og<br />
2.000 og 10.000 Over 10.000<br />
5.000 bøger bøger bøger<br />
1 2 7 10 20<br />
5% 10% 35% 50% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
5 8 9 11 33<br />
15% 24% 28% 33% 100%<br />
1 6 13 15 35<br />
3% 17% 37% 43% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 22.<br />
3<br />
4%<br />
12<br />
16%<br />
23<br />
31%<br />
36<br />
49%<br />
74<br />
100%<br />
Kun i to tilfæl<strong>de</strong> af gymnasiebiblioteker er materialekontoen på over <strong>de</strong> 300.000 kr. I<br />
begge tilfæl<strong>de</strong> er <strong>de</strong>r tale om ansatte bibliotekarer (tabel 23). I 18% af skoler med alene ansatte<br />
bibliotekarer i biblioteket er materialekontoen over <strong>de</strong> 100.000 kr, mens <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r i kun<br />
6% af skolernes biblioteker, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en gymnasielærer. Igen skal vi lige være<br />
opmærksomme på, at <strong>de</strong>r tale om meget små absolutte tal. I 10% af <strong>de</strong> skoler, hvor <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>n ene<br />
25
eller an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> er tilknyttet en bibliotekar, er man oppe på <strong>de</strong>t samme førnævnte niveau for<br />
materialekontoen.<br />
Hvordan varetages biblioteket?<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
Hvor stor er bibliotekets materialekonto (til bøger, licenser m.m.) i<br />
in<strong>de</strong>væren<strong>de</strong> år?<br />
Mellem<br />
Un<strong>de</strong>r 100.000 og Over Tallet ken<strong>de</strong>s<br />
100.000 kr 300.000 kr 300.000 kr ikke<br />
Total<br />
15 2 2 4 23<br />
65% 9% 9% 17% 100%<br />
20 2 0 11 33<br />
61% 6% 0% 33% 100%<br />
24 3 0 9 36<br />
68% 8% 0% 25% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 23.<br />
54<br />
69%<br />
6<br />
8%<br />
2<br />
2%<br />
16<br />
21%<br />
78<br />
100,0%<br />
For alle <strong>de</strong> tre betragte<strong>de</strong> ressourcefaktorer synes <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar at gøre en<br />
forskel sammenlignet med ansættelsen af en gymnasielærer. Den mere bre<strong>de</strong> kategori, ansættelsen<br />
eller indkøbet af bibliotekarhjælp, gør også en forskel i forhold til <strong>de</strong>n ansatte gymnasielærer, men<br />
her er <strong>de</strong>r tale om, at forskellen ikke er helt så ty<strong>de</strong>lig som i <strong>de</strong>t første tilfæl<strong>de</strong>. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> er<br />
<strong>de</strong>t et minimalt antal af biblioteker, <strong>de</strong>r giver <strong>de</strong>tte bille<strong>de</strong> af en forskelsbetydning. På største<strong>de</strong>len<br />
af bibliotekerne er <strong>de</strong>r uanset personaletype tale om mindre end 1 årsværk og en materialekonto på<br />
un<strong>de</strong>r 100.000 kr.<br />
5.3 De elektroniske tilbud<br />
I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> skal <strong>de</strong> forskellige typer af elektroniske tilbud i biblioteket relateres til,<br />
om man har ansat en bibliotekar, ansat en gymnasielærer eller om man har sørget for<br />
tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar.<br />
Når vi ser på <strong>de</strong>t fænomen, at en skoles bibliotek har en hjemmesi<strong>de</strong> og relaterer <strong>de</strong>tte<br />
til formen for varetagelse af biblioteket, er <strong>de</strong>r ty<strong>de</strong>lige forskelle at notere sig. Af <strong>de</strong> gymnasier, <strong>de</strong>r<br />
alene ansatte en bibliotekar i <strong>de</strong>res bibliotek, er <strong>de</strong>r 70%, <strong>de</strong>r kan sige, at <strong>de</strong>res bibliotek har en<br />
hjemmesi<strong>de</strong>. Der er <strong>de</strong>rimod kun 42% af <strong>de</strong>, <strong>de</strong>r alene har ansat en gymnasielærer, <strong>de</strong>r kan mel<strong>de</strong><br />
om, at biblioteket har en hjemmesi<strong>de</strong>. Det er <strong>de</strong>n samme ten<strong>de</strong>ns, vi får frem, hvis vi justerer tallene<br />
<strong>ved</strong> at inddrage <strong>de</strong> skoler, hvor <strong>de</strong>r er tale om tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar. Tabel 24 viser, at<br />
<strong>de</strong>t sidste til og med nu øger an<strong>de</strong>len af skoler, hvor biblioteket har en hjemmesi<strong>de</strong>. En hjemmesi<strong>de</strong><br />
for skolens bibliotek fin<strong>de</strong>r vi i 80% af <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r har en bibliotekar tilste<strong>de</strong> i biblioteket. Dette<br />
tal er altså højere end i tilfæl<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar.<br />
26
Har skolens bibliotek en<br />
hjemmesi<strong>de</strong>?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
6 14 20<br />
30% 70% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
19 14 33<br />
58% 42% 100%<br />
7 28 35<br />
20% 80% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 24.<br />
15<br />
20%<br />
58<br />
80%<br />
73<br />
100%<br />
Næste tabel viser, at bibliotekets katalog synes oftere til rådighed for elever og lærere<br />
ad elektronisk vej, når <strong>de</strong>r er ansat en bibliotekar end <strong>ved</strong> ansættelsen af en gymnasielærer. Dette er<br />
jo igen lidt hårdt sat op, men med forbehold i <strong>de</strong> trods alt mindre absolutte tal, <strong>de</strong>r er tale om, kan vi<br />
konstatere, at i 80% af <strong>de</strong> biblioteker, hvor man alene har ansat en bibliotekar, har elever og lærere<br />
adgang ad elektronisk vej til bibliotekets katalog, mens kun i 55% af <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r alene har<br />
ansat en gymnasielærer er <strong>de</strong>tte tilfæl<strong>de</strong>t (tabel 25). An<strong>de</strong>len af biblioteker, hvor tilste<strong>de</strong>værelsen af<br />
en bibliotekar er sikret på <strong>de</strong>n ene eller an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, har igen udviklet <strong>de</strong>nne servicefunktion i en<br />
endnu større an<strong>de</strong>l, nemlig i 85% af tilfæl<strong>de</strong>ne.<br />
Er bibliotekets katalog til<br />
rådighed for elever og<br />
lærere ad elektronisk<br />
vej?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
4 16 20<br />
20% 80% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
15 18 33<br />
45% 55% 100%<br />
5 30 35<br />
14% 86% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 25.<br />
11<br />
15%<br />
62<br />
85%<br />
73<br />
100%<br />
Elever og lærere synes at kunne reservere bibliotekets materialer fra pc´er opstillet på<br />
skolen i flere tilfæl<strong>de</strong>, når skolen alene har ansat en bibliotekar, end når <strong>de</strong> alene har ansat en<br />
gymnasielærer. Dette gæl<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s i 63% af tilfæl<strong>de</strong>ne med alene en ansat bibliotekar mod 30% af<br />
27
tilfæl<strong>de</strong>ne med alene en ansat gymnasielærer (tabel 26). Også i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor vi kan tale om, at<br />
<strong>de</strong>r er en bibliotekar tilste<strong>de</strong> i biblioteket, er <strong>de</strong>r en høj an<strong>de</strong>l af bibliotekerne, nemlig 61%, <strong>de</strong>r har<br />
udviklet servicefunktionen, hvor elever og lærere kan reservere bibliotekets materialer fra pc´er<br />
opstillet på skolen. Dette tal er mindre end for <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar, men dog næsten på samme<br />
niveau.<br />
Kan elever og lærere<br />
reservere bibliotekets<br />
materialer fra pc´er<br />
opstillet på skolen?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
7 12 19<br />
37% 63% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
23 10 33<br />
70% 30% 100%<br />
17 18 35<br />
49% 51% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 26.<br />
28<br />
39%<br />
43<br />
61%<br />
71<br />
100%<br />
Ansættelsen af en bibliotekar slår også ty<strong>de</strong>ligt igennem omkring spørgsmålet, om<br />
elever og lærere kan se udlånsstatus fra pc´er opstillet på skolen. Tabel 27 viser, at i 78% af<br />
bibliotekerne med en ansat bibliotekar er <strong>de</strong>tte tilfæl<strong>de</strong>t i modsætning til kun 39% af <strong>de</strong> biblioteker,<br />
<strong>de</strong>r har ansat en gymnasielærer. 65% af bibliotekerne, hvor <strong>de</strong>r er en tilste<strong>de</strong>værelse af en<br />
bibliotekar, har samme servicefunktion.<br />
Kan elever og lærere se<br />
udlånsstatus fra pc´er<br />
opstillet på skolen?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
4 14 18<br />
22% 78% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
20 13 33<br />
61% 39% 100%<br />
15 19 34<br />
44% 56% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 27.<br />
24<br />
35%<br />
44<br />
65%<br />
68<br />
100%<br />
28
Også på spørgsmålet om skolens bibliotek har andre elektroniske ressourcer end<br />
bibliotekets katalog, som elever og lærere kan nå fra pc´er opstillet på skolen, bliver ansættelsen af<br />
bibliotekaren en faktor, <strong>de</strong>r slår igennem i beregningerne. 100% af bibliotekerne med ansat<br />
bibliotekar har <strong>de</strong>tte mod 63% af bibliotekerne med ansat gymnasielærer (tabel 28).<br />
Tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar in<strong>de</strong>bærer en an<strong>de</strong>l på 90%.<br />
Har skolens bibliotek<br />
andre elektroniske<br />
ressourcer så som<br />
databaser, tidsskrifter,<br />
software programmer<br />
m.m., som elever og<br />
lærere kan nå fra pc´er<br />
opstillet på skolen?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? Nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
0 19 19<br />
0% 100% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
12 20 32<br />
37% 63% 100%<br />
5 30 35<br />
14, 86% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 28.<br />
7<br />
10%<br />
65<br />
90%<br />
72<br />
100%<br />
For alle <strong>de</strong> betragte<strong>de</strong> elektroniske tilbud gør bibliotekaren ty<strong>de</strong>ligvis en forskel. For<br />
visse af tilbu<strong>de</strong>ne har <strong>de</strong>n kategori, <strong>de</strong>r hed<strong>de</strong>r, at bibliotekaren er tilste<strong>de</strong> i biblioteket, <strong>de</strong>n største<br />
an<strong>de</strong>l, men <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar følger umid<strong>de</strong>lbart efter. I andre tilfæl<strong>de</strong> er <strong>de</strong>t klart <strong>de</strong>n ansatte<br />
bibliotekar, <strong>de</strong>r har <strong>de</strong>n højeste an<strong>de</strong>l. I forhold til <strong>de</strong>nne konstatering skal <strong>de</strong>t medtænkes, at vi<br />
netop i afsnit 5.2 påviste at ressourceniveauet (årsværk og materialekonto) synes højere i<br />
bibliotekerne, når <strong>de</strong>t gjaldt <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar, men at <strong>de</strong>r vel at mærke her var tale om ganske<br />
få biblioteker sammenlignet med situationen i alle øvrige biblioteker.<br />
5.4 Bibliotekets kurser i informationssøgning<br />
Betydningen af en ansat bibliotekar eller tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar med<br />
hensyn til udstrækningen af, at elever kan få hjælp til informationssøgning, når <strong>de</strong> individuelt eller i<br />
små grupper henven<strong>de</strong>r sig til en ansat i biblioteket, fremgår af tabel 29. I 90% af bibliotekerne, <strong>de</strong>r<br />
har ansat en bibliotekar, kan <strong>de</strong> ”i høj grad” få <strong>de</strong>nne hjælp, mens <strong>de</strong>t samme kun gæl<strong>de</strong>r for 42% af<br />
bibliotekerne med en ansat gymnasielærer. Tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar giver ligele<strong>de</strong>s et højt<br />
tal for samme kategori af hjælp, nemlig 89%.<br />
29
I hvilken udstrækning kan elever få hjælp til<br />
informationssøgning, når <strong>de</strong> individuelt eller i små grupper<br />
henven<strong>de</strong>r sig til en ansat i skolens bibliotek?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
18 2 0 0 20<br />
90% 10% 0% 0% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
14 14 3 2 33<br />
42% 42% 10% 6% 100%<br />
32 3 0 0 35<br />
91% 9% 0% 0% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
65<br />
89%<br />
7<br />
10%<br />
1<br />
1%<br />
0<br />
0%<br />
73<br />
100%<br />
Tabel 29.<br />
80% af <strong>de</strong> biblioteker, som har ansat en bibliotekar, har in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> sidste 2 år<br />
gennemført kurser i informationssøgning for skolens lærere, mens kun 27% af <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r<br />
har ansat en gymnasielærer, har gjort <strong>de</strong>t samme (tabel 30). De bibliotekerne, hvor vi kan tale om<br />
tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar, placerer sig med en an<strong>de</strong>l på 54% angåen<strong>de</strong> <strong>de</strong>tte spørgsmål, dvs.<br />
midt imellem <strong>de</strong> to nævnte.<br />
Har biblioteket in<strong>de</strong>nfor<br />
<strong>de</strong> sidste to år<br />
gennemført kurser i<br />
informationssøgning for<br />
skolens lærere?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
4 16 20<br />
20% 80% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
24 9 33<br />
73% 27% 100%<br />
22 13 35<br />
63% 37% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 30.<br />
33<br />
46%<br />
38<br />
54%<br />
71<br />
100,0%<br />
100% af bibliotekerne, <strong>de</strong>r har ansat en bibliotekar eller som har en bibliotekar<br />
tilste<strong>de</strong>, tilby<strong>de</strong>r et generelt kursus i informationssøgning for skolens elever (tabel 31). Biblioteker,<br />
30
som har ansat en gymnasielærer, kommer dog også ganske højt op i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>tte<br />
spørgsmål. Der er nemlig tale om en an<strong>de</strong>l på 85%.<br />
Tilby<strong>de</strong>r biblioteket et<br />
generelt kursus i<br />
informationssøgning for<br />
skolens elever?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
0 20 20<br />
0% 100% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
5 28 33<br />
15% 85% 100%<br />
0 35 35<br />
0% 100% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 31.<br />
0<br />
0%<br />
72<br />
100%<br />
72<br />
100%<br />
For 95% af bibliotekerne, <strong>de</strong>r har en ansat bibliotekar, indgår disse kurser i skolens<br />
un<strong>de</strong>rvisningsplan, mens <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r for 72% af <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r har ansat en<br />
gymnasielærer (tabel 32). For biblioteker med en bibliotekar tilste<strong>de</strong> er an<strong>de</strong>len ikke så forskellig<br />
fra <strong>de</strong>n sidstnævnte, nemlig på 75%.<br />
Indgår disse kurser i<br />
skolens<br />
un<strong>de</strong>rvisningsplan?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
1 19 20<br />
5% 95% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
9 23 32<br />
28% 72% 100%<br />
14 21 35<br />
40% 60% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 32.<br />
18<br />
25%<br />
54<br />
75%<br />
72<br />
100%<br />
Når spørgsmålet gæl<strong>de</strong>r, om biblioteket tilby<strong>de</strong>r specifikke kurser i<br />
informationssøgning in<strong>de</strong>nfor nogle af skolens fag, er <strong>de</strong>r 85% af biblioteker med en ansat<br />
31
ibliotekar, <strong>de</strong>r siger ja, mens kun 39% af bibliotekerne med en ansat gymnasielærer gør <strong>de</strong>t samme<br />
(tabel 33). Også tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar in<strong>de</strong>bærer en høj an<strong>de</strong>l af biblioteker, <strong>de</strong>r indfrier<br />
<strong>de</strong>nne funktion, nemlig 78%.<br />
Tilby<strong>de</strong>r biblioteket<br />
specifikke kurser i<br />
informationssøgning<br />
in<strong>de</strong>nfor nogle af<br />
skolens fag?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
3 17 20<br />
15% 85% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
20 13 33<br />
61% 39% 100%<br />
10 25 35<br />
29% 71% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 33.<br />
16<br />
22%<br />
57<br />
78%<br />
73<br />
100%<br />
En stor an<strong>de</strong>l af bibliotekerne med en ansat bibliotekar såvel som med en ansat<br />
gymnasielærer kan mel<strong>de</strong> om, at skolens lærere <strong>de</strong>ltager i elevernes un<strong>de</strong>rvisning i<br />
informationssøgning. 85% for <strong>de</strong>n ansatte bibliotekars tilfæl<strong>de</strong> mod 78% af <strong>de</strong>n ansatte<br />
gymnasielærers tilfæl<strong>de</strong> (tabel 34). Gruppen af biblioteker med tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar<br />
giver her <strong>de</strong>n højeste an<strong>de</strong>l, nemlig 87%.<br />
Deltager skolens lærere<br />
i elevernes un<strong>de</strong>rvisning<br />
i informationssøgning?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
3 17 20<br />
15% 85% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
6 21 27<br />
22% 78% 100%<br />
3 26 29<br />
10% 90% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 34.<br />
9<br />
13%<br />
56<br />
87%<br />
65<br />
100%<br />
32
Det sidste spørgsmål for <strong>de</strong>tte afsnit er, om skolens bibliotek tilby<strong>de</strong>r eleverne et<br />
kursus i hjælp til vur<strong>de</strong>ring og prioritering af information. Her er <strong>de</strong>r tale om et lidt an<strong>de</strong>t<br />
kursusindhold end <strong>de</strong>t generelle informationssøgningskursus. 68% af <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r alene har<br />
ansat en bibliotekar, siger ja til <strong>de</strong>tte spørgsmål, mens kun 19% af bibliotekerne med alene en ansat<br />
gymnasielærer kan bekræfte <strong>de</strong>t (tabel 35). Tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar bety<strong>de</strong>r en an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r<br />
mere nærmer sig <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar end <strong>de</strong>n ansatte gymnasielærer, nemlig 51%.<br />
Tilby<strong>de</strong>r skolens<br />
bibliotek eleverne et<br />
kursus i hjælp til<br />
vur<strong>de</strong>ring og prioritering<br />
af information?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
6 13 19<br />
32% 68% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
25 6 31<br />
81% 19% 100%<br />
20 14 34<br />
59% 41% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 35.<br />
34<br />
49%<br />
36<br />
51%<br />
70<br />
100%<br />
I <strong>de</strong>tte afsnit om bibliotekets informationssøgningskurser er <strong>de</strong>t meget ty<strong>de</strong>ligt, at<br />
bibliotekaren gør en forskel. Dette gæl<strong>de</strong>r i særklasse for <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar.<br />
5.5 Gør gymnasielæreren en forskel?<br />
I 8,5% af skolerne, hvor <strong>de</strong>r kun er ansat en bibliotekar i biblioteket, har man placeret<br />
mere end 20 pc´ere med internet adgang for skolens elever og lærere i biblioteket (tabel 36). I 12%<br />
af skolernes biblioteker, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en gymnasielærer, er <strong>de</strong>r tale om samme antal<br />
pc´ere i biblioteket. I forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>tte spørgsmål er <strong>de</strong>r med andre ord antydning af at<br />
situationen er vendt om i forhold til <strong>de</strong> tidligere spørgsmål. Tallene er dog meget små, så vi kan<br />
ikke konklu<strong>de</strong>re, at <strong>de</strong>r er en ten<strong>de</strong>ns til et højere antal pc´ere med internet adgang placeret i skolens<br />
bibliotek, når <strong>de</strong>r er ansat en gymnasielærer sammenlignet med ansættelsen af en bibliotekar. Vi har<br />
dog taget tabellen med, fordi selv en antydning af <strong>de</strong>t omvendte forhold kan vække til eftertanke for<br />
bibliotekerne med professionel bibliotekarisk bistand.<br />
Vi vil med <strong>de</strong>t nævnte gerne indle<strong>de</strong> en gennemgang af nogle faktorer, hvor vi ser<br />
antydninger af at gymnasielæreren gør en forskel. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> har vi samlet alle <strong>de</strong> spørgsmål,<br />
hvor vi kan se, at <strong>de</strong>n ansatte gymnasielærer repræsenterer en større an<strong>de</strong>l bibliotekstilbud end såvel<br />
<strong>de</strong>n ansatte bibliotekar som tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar. Der er tale om små tal, så <strong>de</strong>r kan i <strong>de</strong><br />
fleste tilfæl<strong>de</strong> ikke trækkes nogen konklusion om, at <strong>de</strong>r er tale om en ten<strong>de</strong>ns.<br />
33
Hvor mange af skolens pc´er er placeret i skolens<br />
bibliotek?<br />
Mellem 10<br />
Tallet ken<strong>de</strong>s<br />
Hvordan varetages biblioteket? Un<strong>de</strong>r 10 og 20 Over 20 ikke<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
14 5 2 2 23<br />
Total<br />
61% 22% 8,5% 8,5% 100,0%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
17 10 4 3 34<br />
50% 29% 12% 9% 100%<br />
19 13 3 1 36<br />
53% 36% 8% 3% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 36.<br />
41<br />
53%<br />
25<br />
32%<br />
6<br />
7,5%<br />
6<br />
7,5%<br />
78<br />
100%<br />
Vi stille<strong>de</strong> skolerne spørgsmålet om bibliotekerne tilbød en an<strong>de</strong>n type af kurser end<br />
informationssøgningskurser. Vi har f.eks. spurgt om bibliotekerne tilbød eleverne et kursus i pcprogrammel.<br />
I <strong>de</strong> biblioteker, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en gymnasielærer, gør man <strong>de</strong>tte i 16% af<br />
tilfæl<strong>de</strong>ne, mens <strong>de</strong>r kun er en an<strong>de</strong>l på 5%, når biblioteket alene har ansat en bibliotekar (tabel 37).<br />
Tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar øger dog sin an<strong>de</strong>l i forhold til <strong>de</strong>tte og nærmer sig pænt<br />
gymnasielærerens an<strong>de</strong>l, i<strong>de</strong>t vi her kan registrere tallet 11%. Der er dog også <strong>ved</strong> <strong>de</strong>tte spørgsmål<br />
tale om små absolutte tal.<br />
Tilby<strong>de</strong>r skolens<br />
bibliotek eleverne et<br />
kursus i pc programmel?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
18 1 19<br />
95% 5% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
26 5 31<br />
84% 16% 100%<br />
33 2 35<br />
94% 6% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 37.<br />
63<br />
89%<br />
8<br />
11%<br />
71<br />
100%<br />
34
Også når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r et kursus , <strong>de</strong>r skal støtte elevernes skriveproces, har biblioteker<br />
med en ansat gymnasielærer en større an<strong>de</strong>l, nemlig 16%, end bibliotekerne med en ansat<br />
bibliotekar, <strong>de</strong>r indtager en an<strong>de</strong>l på 11% (tabel 38). Tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar giver en<br />
endnu mindre an<strong>de</strong>l på 7%. Atter dækker procenterne dog over små absolutte tal.<br />
Tilby<strong>de</strong>r skolens<br />
bibliotek eleverne et<br />
kursus til støtte for<br />
elevernes skriveproces?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
17 2 19<br />
89% 11% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
26 5 31<br />
84% 16% 100%<br />
35 0 35<br />
100% 0% 100,0%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 38.<br />
66<br />
93%<br />
5<br />
7%<br />
71<br />
100%<br />
Vi spurgte også, om bibliotekerne tilbød eleverne et kursus i hvordan <strong>de</strong> kan lave<br />
<strong>de</strong>res egen hjemmesi<strong>de</strong>. Også med hensyn til <strong>de</strong>tte spørgsmål opnår bibliotekerne med en ansat<br />
gymnasielærer en større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r svarer ja hertil, end bibliotekerne med en ansat bibliotekar.<br />
Gymnasielærerne gør <strong>de</strong>t i 7% af tilfæl<strong>de</strong>ne, mens bibliotekaren tegner sig for en an<strong>de</strong>l på 0%<br />
uanset om <strong>de</strong>r er tale om ansættelse eller tilste<strong>de</strong>værelse (tabel 39). Der er dog her tale om endnu<br />
mindre absolutte tal end for <strong>de</strong> ovenfor nævnte spørgsmål.<br />
35
Tilby<strong>de</strong>r skolens<br />
bibliotek eleverne et<br />
kursus i hvordan <strong>de</strong> kan<br />
lave <strong>de</strong>res egen<br />
hjemmesi<strong>de</strong>?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
19 0 19<br />
100% 0% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
29 2 31<br />
93% 7% 100%<br />
35 0 35<br />
100% 0% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 39.<br />
71<br />
100%<br />
0<br />
0%<br />
71<br />
100%<br />
På spørgsmålet om en person med ansættelse i biblioteket jævnligt er med <strong>ved</strong><br />
Pædagogisk Råds mø<strong>de</strong>r, er <strong>de</strong>t nok forudsigeligt, at biblioteker med en ansat gymnasielærer har en<br />
større an<strong>de</strong>l ja-svar end biblioteker med alene en ansat bibliotekar. Gymnasielærerne må som<br />
<strong>de</strong>ltager på un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n antages lettere at kunne <strong>de</strong>ltage i <strong>de</strong>tte råds mø<strong>de</strong>r end bibliotekaren.<br />
Tabel 40 viser at 90% af bibliotekerne med en gymnasielærer har en ansat, <strong>de</strong>r jævnligt <strong>de</strong>ltager i<br />
Pædagogisk Råds mø<strong>de</strong>r, mod 63% af bibliotekerne med en ansat bibliotekar.<br />
Hvordan varetages biblioteket?<br />
Er en person med<br />
ansættelse i biblioteket<br />
jævnligt med <strong>ved</strong><br />
Pædagogisk Råds<br />
mø<strong>de</strong>r?<br />
Total<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
nej<br />
ja<br />
7 12 19<br />
37% 63% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
3 28 31<br />
10% 90% 100%<br />
27 8 35<br />
77% 23% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 40.<br />
40<br />
56%<br />
31<br />
44%<br />
71<br />
100%<br />
I 65% af <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r har en ansat gymnasielærer, indgår en biblioteksansat<br />
person i et teamsamarbej<strong>de</strong> med nogle af skolens lærere, mens i lidt færre, nemlig i 58% af<br />
36
ibliotekerne med en ansat bibliotekar, eksisterer <strong>de</strong>r et sådant teamsamarbej<strong>de</strong> (tabel 41).<br />
Gymnasielærere repræsenterer såle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n største an<strong>de</strong>l, men <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar følger<br />
interessant nok meget tæt efter.<br />
Indgår en person med<br />
ansættelse i biblioteket i<br />
et teamsamarbej<strong>de</strong> med<br />
nogle af skolens lærere?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
8 11 19<br />
42% 58% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
11 20 31<br />
35% 65% 100%<br />
31 3 34<br />
91% 9% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 41.<br />
48<br />
69%<br />
22<br />
31%<br />
70<br />
100%<br />
Når man spørger om planer for biblioteket for <strong>de</strong> kommen<strong>de</strong> år, og herun<strong>de</strong>r specifikt<br />
om <strong>de</strong>r er udarbej<strong>de</strong>t planer om ændring af skolens bibliotek hen mod et studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- og<br />
læringscenter eller lignen<strong>de</strong>, bekræfter 58% af bibliotekerne med en ansat gymnasielærer <strong>de</strong>tte mod<br />
en lidt mindre an<strong>de</strong>l af bibliotekerne med en ansat bibliotekar, som nemlig er på 50% (tabel 42).<br />
Forskellen er ikke stor. Som vi senere skal se, er <strong>de</strong>t <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar, <strong>de</strong>r gør en forskel, når<br />
<strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r, om <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> eksisterer en udvikling af biblioteket hen mod et studiecenter, vi<strong>de</strong>nsog<br />
læringscenter eller lignen<strong>de</strong> (se tabel 53, afsnit 5.8), men af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabel 42 synes <strong>de</strong>t som<br />
om, at bibliotekerne med ansatte gymnasielærere i <strong>de</strong>n seneste tid også er blevet orienteret i <strong>de</strong>nne<br />
retning.<br />
37
Har skolen udarbej<strong>de</strong>t<br />
planer om ændring af<br />
skolens bibliotek hen<br />
mod et studiecenter,<br />
vi<strong>de</strong>ns- og<br />
læringscenter?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
6 6 12<br />
50% 50% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
10 14 24<br />
42% 58% 100%<br />
11 8 19<br />
58% 42% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 42.<br />
26<br />
55%<br />
21<br />
45%<br />
47<br />
100%<br />
Sammenfatten<strong>de</strong> kan vi sige, at <strong>de</strong>r er en antydning af, at gymnasielæreren gør en<br />
forskel, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r antal pc´er placeret i biblioteket, kurser i pc-programmel, hjemmesi<strong>de</strong>produktion<br />
eller kurser til støtte for elevernes skriveproces; men tallene er meget små, så vi kan<br />
ikke drage nogen konklusion heraf. De gør på ty<strong>de</strong>ligere må<strong>de</strong> en forskel med hensyn til <strong>de</strong>ltagelse i<br />
Pædagogisk Råds mø<strong>de</strong>r og teamsamarbej<strong>de</strong>. Forskellen på alle <strong>de</strong> nævnte områ<strong>de</strong>r til <strong>de</strong>n ansatte<br />
bibliotekar, målt i an<strong>de</strong>le af biblioteker, er dog ikke særlig stor. Den sidste faktor, om planer for<br />
ændring af biblioteket hen mod et studiecenter eller lignen<strong>de</strong>, vil blive diskuteret igen un<strong>de</strong>r afsnit<br />
5.8.<br />
5.6 Brugen af biblioteket<br />
I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> ser vi først på hvor stor en an<strong>de</strong>l af skolens elever og lærere, som lånte<br />
materialer i skolens bibliotek i 2004. Hvis vi ser på kategorien ´over 66% af skolens lærere og<br />
elever´, er <strong>de</strong>t specifikt biblioteker med en ansat bibliotekar, <strong>de</strong>r opnår <strong>de</strong>n største an<strong>de</strong>l. Disse<br />
biblioteker har nemlig i 37% af tilfæl<strong>de</strong>ne <strong>de</strong>tte resultat for <strong>de</strong>res udlån, mens tilste<strong>de</strong>værelsen af en<br />
bibliotekar mindsker an<strong>de</strong>len til 15%. Det fremgår af tabel 43, at bibliotekerne med indkøbt hjælp<br />
fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek har indfly<strong>de</strong>lse på <strong>de</strong>nne reduktion. Til gengæld angiver en stor an<strong>de</strong>l<br />
herfra, at <strong>de</strong> ikke ken<strong>de</strong>r tallet for udlånsgruppens størrelse. Kun 3% af bibliotekerne med en ansat<br />
gymnasielærer vur<strong>de</strong>rer, at udlånsgruppen er over 66%. Der er dog også en pæn an<strong>de</strong>l af <strong>de</strong> sidste,<br />
<strong>de</strong>r angiver, at <strong>de</strong> ikke ken<strong>de</strong>r tallet.<br />
38
Hvor stor en procent<strong>de</strong>l af skolens elever og lærere<br />
lånte i 2004 materialer i skolens bibliotek?<br />
Mellem 33-<br />
Tallet ken<strong>de</strong>s<br />
Hvordan varetages biblioteket? Over 66% 66% Un<strong>de</strong>r 33% ikke<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
7 8 0 4 19<br />
Total<br />
37% 42% 0% 21% 100,0%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
1 8 8 13 30<br />
3% 27% 27% 43% 100,0%<br />
2 12 2 19 35<br />
6% 34% 6% 54% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 43.<br />
11<br />
15%<br />
24<br />
34%<br />
3<br />
4%<br />
34<br />
47%<br />
72<br />
100%<br />
Når vi <strong>de</strong>rimod ser på om eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med arbej<strong>de</strong>t med<br />
en af <strong>de</strong> faste obligatoriske opgaver, ser vi, at biblioteker med en ansat bibliotekar såvel som<br />
bibliotekerne, <strong>de</strong>r har en bibliotekar tilste<strong>de</strong>, gør en forskel. I 74% af <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r har ansat en<br />
bibliotekar, og i 74% af <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r har en bibliotekar tilste<strong>de</strong>, opsøger eleverne ´i høj grad´<br />
biblioteket i <strong>de</strong>n beskrevne situation (tabel 44). Kun i 41% af bibliotekerne, <strong>de</strong>r har ansat en<br />
gymnasielærer, er <strong>de</strong>t samme tilfæl<strong>de</strong>t.<br />
Opsøger eleverne biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse<br />
med arbej<strong>de</strong>t med en af <strong>de</strong> faste<br />
obligatoriske opgaver?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? I mindre grad I nogen grad I høj grad<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
1 4 14 19<br />
5% 21% 74% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
6 11 12 29<br />
21% 38% 41% 100%<br />
0 10 25 35<br />
0% 29% 71% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 44.<br />
2<br />
2%<br />
17<br />
24%<br />
53<br />
74%<br />
72<br />
100%<br />
Lidt lavere tal får vi, når vi ser på kategorien ´i høj grad´ med henblik på, om eleverne<br />
opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong> ugentlige opgaver og lektier, men stadig har bibliotekerne<br />
her med en ansat bibliotekar <strong>de</strong>n største an<strong>de</strong>l. I 37% af biblioteker med en ansat bibliotekar<br />
opsøger eleverne <strong>de</strong>tte ´i høj grad´, mens kun i 21% af biblioteker med en ansat gymnasielærer gør<br />
<strong>de</strong> <strong>de</strong>t samme (tabel 45). Biblioteker med en bibliotekar tilste<strong>de</strong> placerer sig midt imellem.<br />
39
Hvordan varetages biblioteket?<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
Opsøger eleverne biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med arbej<strong>de</strong>t<br />
med ugentlige opgaver og lektioer?<br />
Total<br />
Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad<br />
0 1 11 7 19<br />
0% 5% 58% 37% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
1 10 12 6 29<br />
3% 35% 41% 21% 100%<br />
0 6 19 10 35<br />
0% 17% 54% 29% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 45.<br />
0<br />
0%<br />
10<br />
14%<br />
40<br />
56%<br />
22<br />
30%<br />
72<br />
100,0%<br />
Der gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>rimod et meget ens bille<strong>de</strong> mellem bibliotekerne, når <strong>de</strong>r spørges om<br />
biblioteket opsøges af eleverne i forbin<strong>de</strong>lse med søgning på nettet. I 37% af bibliotekerne med en<br />
ansat bibliotekar opsøger eleverne ´høj grad´ <strong>de</strong>tte for søgning på nettet, og næsten <strong>de</strong>n samme<br />
an<strong>de</strong>l får vi for bibliotekerne med en ansat gymnasielærer, nemlig i 34% af tilfæl<strong>de</strong>ne (tabel 46).<br />
Interessant nok kan <strong>de</strong>tte tal for biblioteker med en ansat gymnasielærer eventuelt sammenknyttes<br />
med ten<strong>de</strong>nsen til at gymnasielæreren gjor<strong>de</strong> en forskel, når <strong>de</strong>t gjaldt antal pc´er med internet<br />
adgang, <strong>de</strong>r var placeret i skolens bibliotek (se afsnit 5.5). For biblioteker, <strong>de</strong>r har en bibliotekar<br />
tilste<strong>de</strong>, gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t samme i 31% af tilfæl<strong>de</strong>ne.<br />
Opsøger eleverne biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med søgning<br />
på nettet?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
0 3 9 7 19<br />
0% 16% 47% 37% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
5 6 8 10 29<br />
17% 21% 28% 34% 100%<br />
1 11 12 11 35<br />
3% 31% 35% 31% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 46.<br />
1<br />
1%<br />
19<br />
27%<br />
29<br />
41%<br />
22<br />
31%<br />
71<br />
100%<br />
I <strong>de</strong>n sidste tabel ses <strong>de</strong>r på, hvornår bibliotekerne kan tegne sig for en stor an<strong>de</strong>l med<br />
hensyn til, om eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med gruppearbej<strong>de</strong>. Når <strong>de</strong>t drejer sig om<br />
svarkategorien ´i høj grad´ har biblioteker med en ansat bibliotekar igen <strong>de</strong>n største an<strong>de</strong>l, nemlig<br />
53% (tabel 47). Biblioteker med en ansat gymnasielærer opnår in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>nne svarkategori kun<br />
21%. Biblioteker med en bibliotekar tilste<strong>de</strong> har en an<strong>de</strong>l på 42%. Den ansatte bibliotekar synes<br />
med andre ord her ty<strong>de</strong>ligt at gøre en forskel.<br />
40
Opsøger eleverne biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
gruppearbej<strong>de</strong>?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
0 0 9 10 19<br />
0% 0% 47% 53% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
1 7 15 6 29<br />
3% 24% 52% 21% 100%<br />
0 3 19 13 35<br />
0% 9% 54% 37% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 47.<br />
0<br />
0%<br />
6<br />
8%<br />
36<br />
50%<br />
30<br />
42%<br />
72<br />
100%<br />
Vores konklusion er, at når vi ser på brugen af biblioteket, er <strong>de</strong>t som i afsnit 5.2, 5.3<br />
og 5.4 igen <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar, <strong>de</strong>r gør en forskel, i sammenligning med <strong>de</strong>n ansatte<br />
gymnasielærer. Ansættelsen af en bibliotekar synes i en vis grad at gøre en forskel, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r<br />
udlånsgruppens omfang. Vi må dog her have <strong>de</strong>t forbehold, at <strong>de</strong>r generelt set er en stor an<strong>de</strong>l af<br />
alle bibliotekerne, <strong>de</strong>r har haft vanskeligt <strong>ved</strong> at angive et tal for udlånsgruppens størrelse. Når <strong>de</strong>t<br />
gæl<strong>de</strong>r spørgsmålet om elever opsøger biblioteket for søgning på nettet, er <strong>de</strong>t for svarkategorien ´i<br />
høj grad´ vanskeligt at differentiere mellem personaletype. Her ligger biblioteker med en ansat<br />
gymnasielærer ikke meget lavere end bibliotekerne med en ansat bibliotekar. Un<strong>de</strong>r svarkategorien<br />
´i nogen grad´ for samme spørgsmål er <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar dog igen en, <strong>de</strong>r gør en forskel<br />
(nemlig med 47% mod 28%, se tabel 46).<br />
5.5 Samarbej<strong>de</strong> mellem un<strong>de</strong>rvisning og bibliotek<br />
I 85% af biblioteker med en ansat bibliotekar bliver personalet <strong>ved</strong> biblioteket<br />
orienteret om emner for større projektarbej<strong>de</strong> m.m. i en udstrækning, som kan betegnes som ´i høj<br />
grad´ og ´i nogen grad´ (tabel 48). I 49% af biblioteker med en ansat gymnasielærer kan vi fin<strong>de</strong><br />
samme svarkategorier anvendt. Biblioteker med en bibliotekar tilste<strong>de</strong> placerer sig midt imellem<br />
med en an<strong>de</strong>l på 70%. Tallene kan anty<strong>de</strong>, at biblioteker med en ansat bibliotekar er bedre til at<br />
opnå et samarbej<strong>de</strong> med un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n angåen<strong>de</strong> emner for elevernes projektarbej<strong>de</strong> m.m.,<br />
men vi skal selvfølgelig tolke disse tal med forsigtighed.<br />
41
I hvilken udstrækning bliver personalet <strong>ved</strong> biblioteket<br />
orienteret om emner, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong>s med i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
større projektarbej<strong>de</strong>, gruppearbej<strong>de</strong> eller lignen<strong>de</strong>?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
1 2 10 6 19<br />
5% 10% 53% 32% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
5 11 8 7 31<br />
16% 35% 26% 23% 100%<br />
2 9 21 2 34<br />
6% 26% 62% 6% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 48.<br />
3<br />
4%<br />
19<br />
26%<br />
38<br />
54%<br />
11<br />
16%<br />
71<br />
100%<br />
Også om samarbej<strong>de</strong>t med skolens lærere om elevernes studiekompetence opnår<br />
biblioteker en meget høj an<strong>de</strong>l, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r svarkategorierne ´i høj grad´ og ´i nogen grad´. I 90%<br />
af biblioteker med en ansat bibliotekar anven<strong>de</strong>s disse svarstyper, mens kun i 39% af biblioteker<br />
med en ansat gymnasielærer sker <strong>de</strong>t samme (tabel 49). Biblioteker med tilste<strong>de</strong>værelsen af en<br />
bibliotekar scorer også højt i samme spørgsmål, nemlig 67%.<br />
Hvordan varetages biblioteket?<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
I hvilken udstrækning samarbej<strong>de</strong>r skolens bibliotek med<br />
skolens lærere om udvikling af elevernes<br />
studiekompetence?<br />
Total<br />
Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad<br />
1 1 11 6 19<br />
5% 5% 58% 32% 100,0%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
4 15 9 3 31<br />
13% 48% 29% 10% 100%<br />
3 13 19 0 35<br />
9% 37% 54% 0% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 49.<br />
4<br />
5%<br />
20<br />
28%<br />
39<br />
54%<br />
9<br />
13%<br />
72<br />
100%<br />
Det sidste spørgsmål kan også anty<strong>de</strong> et styrket samarbej<strong>de</strong> mellem<br />
un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n og biblioteket i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor biblioteket har ansat en bibliotekar. I 63% af<br />
biblioteker med en ansat bibliotekar har man et biblioteksudvalg, mens <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r i kun<br />
42% af biblioteker med en ansat gymnasielærer (tabel 50). Biblioteker med tilste<strong>de</strong>værelsen af en<br />
bibliotekar nærmer sig med 58% samme an<strong>de</strong>l som <strong>de</strong> med en ansat bibliotekar.<br />
42
Hvordan varetages biblioteket?<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
Har skolen et<br />
biblioteksudvalg?<br />
nej<br />
Total<br />
ja<br />
7 12 19<br />
37% 63% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
18 13 31<br />
58% 42% 100%<br />
17 18 35<br />
49% 51% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 50.<br />
30<br />
42%<br />
41<br />
58%<br />
71<br />
100%<br />
Tallene i <strong>de</strong>tte afsnit kan som sagt anty<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar gør en forskel, når<br />
<strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r samarbej<strong>de</strong>t mellem un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n og biblioteket. Samarbej<strong>de</strong> er dog en sær<strong>de</strong>les<br />
vanskelig ting at måle, så tallene skal tolkes med forsigtighed.<br />
5.8 Bibliotekets udvikling<br />
Når man ser på spørgsmålet, om <strong>de</strong>r i bibliotekerne eksisterer et samarbej<strong>de</strong> mellem<br />
skolens bibliotek og <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek, kan man ikke undre sig over, at biblioteker, <strong>de</strong>r alene<br />
indkøber hjælp fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek opnår en stor an<strong>de</strong>l. I 97% af disse biblioteker mel<strong>de</strong>s<br />
<strong>de</strong>r om, at et samarbej<strong>de</strong> allere<strong>de</strong> eksisterer (tabel 51). Vi får <strong>de</strong>rimod pænt lavere an<strong>de</strong>le fra<br />
biblioteker, som har ansat en bibliotekar eller ansat en gymnasielærer. Vi kan se af tabel 51, at<br />
biblioteker med en ansat gymnasielærer i stort set samme omfang som biblioteker med en ansat<br />
bibliotekar har etableret sådant et samarbej<strong>de</strong>.<br />
Eksisterer <strong>de</strong>r et<br />
samarbej<strong>de</strong> mellem<br />
skolens bibliotek og <strong>de</strong>t<br />
lokale folkebibliotek?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
7 12 19<br />
37% 63% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
11 20 31<br />
36% 64% 100%<br />
1 34 35<br />
3% 97% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 51.<br />
10<br />
14%<br />
62<br />
86%<br />
72<br />
100%<br />
43
<strong>Bibliotekerne</strong> med en ansat bibliotekar synes ikke aktuelt set at arbej<strong>de</strong> med en<br />
y<strong>de</strong>rligere udvikling af samarbej<strong>de</strong>t mellem skolens bibliotek og <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek (tabel<br />
52). Dette kan bero på, at <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> er etableret et sådant samarbej<strong>de</strong>. Af tabel 51 kan vi nemlig<br />
se at i 63% af tilfæl<strong>de</strong>ne er samarbej<strong>de</strong>t allere<strong>de</strong> etableret. Biblioteker, hvor en bibliotekar er<br />
tilste<strong>de</strong>, har i 14% af tilfæl<strong>de</strong>ne anført, at man har planer om at udvikle <strong>de</strong>tte samarbej<strong>de</strong> (tabel 52).<br />
Vi <strong>ved</strong> fra kapitel 4 at <strong>de</strong>t i høj grad er <strong>de</strong> samme biblioteker, <strong>de</strong>r har sådanne planer, som også<br />
allere<strong>de</strong> har en form for samarbej<strong>de</strong> i gang. Der kan <strong>de</strong>rfor bag <strong>de</strong>tte lave tal igen gemme sig et<br />
allere<strong>de</strong> etableret samarbej<strong>de</strong>. Blandt bibliotekerne med en ansat gymnasielærer er <strong>de</strong>r heller ikke<br />
en stor an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r aktuelt set har disse planer. Tallet er her på 11%.<br />
Har skolen udarbej<strong>de</strong>t<br />
planer for ændring af<br />
skolens bibliotek i<br />
retning af øget<br />
samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t<br />
lokale folkebibliotek?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej Ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
18 0 18<br />
100% 0% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
25 3 28<br />
89% 11% 100%<br />
18 2 20<br />
90% 10% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 52.<br />
42<br />
86%<br />
7<br />
14%<br />
49<br />
100%<br />
I <strong>de</strong>t sidste spørgsmål, om <strong>de</strong>r eksisterer en udvikling af biblioteket hen mod et<br />
studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- og læringscenter eller lignen<strong>de</strong>, slår <strong>de</strong>n ansatte bibliotekars betydning dog<br />
igennem. I 84% af bibliotekerne med en ansat bibliotekar eksisterer <strong>de</strong>r sådan en udvikling, mens<br />
kun 48% af bibliotekerne med en ansat gymnasielærer kan angive <strong>de</strong>t samme (tabel 53). Også<br />
biblioteker med tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar ligger højt, når <strong>de</strong>t angår <strong>de</strong>tte spørgsmål. Med<br />
hensyn til bibliotekerne med en ansat gymnasielærer, så vi dog i afsnit 5.5 (tabel 42), at disse<br />
biblioteker synes at gøre en forskel med hensyn til planer i <strong>de</strong>n nævnte retning. Vi kan med andre<br />
ord konklu<strong>de</strong>re, at biblioteker med en ansat gymnasielærer så småt er begyndt at orientere sig i <strong>de</strong>n<br />
samme retning som bibliotekerne med en ansat bibliotekar.<br />
Som nævnt i kap.4 synes <strong>de</strong> to udviklingsstrategier, samarbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>t lokale<br />
folkebibliotek og ændringen af biblioteket i retning af et studiecenter eller lignen<strong>de</strong>, ikke i<br />
nævneværdig grad at være gensidigt u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong>. Snarere påviste vi i kap.4, at <strong>de</strong>r mange ste<strong>de</strong>r<br />
synes at være tale om en kombineret strategi. Vi kan dog se af <strong>de</strong>t ovenfor nævnte, at en vis <strong>de</strong>l af<br />
<strong>de</strong> 23 biblioteker, <strong>de</strong>r alene har ansat en bibliotekar, synes aktuelt set at arbej<strong>de</strong> for udviklingen af<br />
biblioteket hen mod et studiecenter mere end at øge samarbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek. Et<br />
sådant valg beror som sagt i 63% af tilfæl<strong>de</strong>ne, at man allere<strong>de</strong> har etableret et sådant samarbej<strong>de</strong>,<br />
44
jævnfør tabel 51. I <strong>de</strong> sidste tilfæl<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t givetvis bero på manglen<strong>de</strong> ressourcer til at satse på<br />
begge strategier.<br />
Eksisterer <strong>de</strong>r en<br />
udvikling af biblioteket<br />
hen mod et<br />
studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- og<br />
læringscenter?<br />
Total<br />
Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />
Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />
3 16 19<br />
16% 84% 100%<br />
Ansættelse af alene gymnasielærer<br />
Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />
15 14 29<br />
52% 48% 100%<br />
9 23 32<br />
28% 72% 100%<br />
Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />
kombineret med an<strong>de</strong>t<br />
Tabel 53.<br />
16<br />
24%<br />
50<br />
76%<br />
66<br />
100%<br />
Tallene kan såle<strong>de</strong>s ikke vise, at <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar aktuelt set gør nogen forskel,<br />
når <strong>de</strong>t drejer sig om at udarbej<strong>de</strong> planer i retning af at øge samarbej<strong>de</strong>t mellem skolens bibliotek og<br />
<strong>de</strong>t lokale folkebibliotek. Det gør i højere grad bibliotekaren, <strong>de</strong>r er tilste<strong>de</strong>. Biblioteker med en<br />
ansat bibliotekar synes <strong>de</strong>rimod aktuelt set i høj grad at være i gang med en udvikling af biblioteket<br />
i retning af et studiecenter eller lignen<strong>de</strong>. Dette synes biblioteker med en ansat gymnasielærer så<br />
småt også at begyn<strong>de</strong> at orientere sig efter.<br />
45
6. Adskiller studiecenter, –værksted, mediatek m.m. sig fra <strong>de</strong> øvrige biblioteker?<br />
I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> er <strong>de</strong>t i<strong>de</strong>en at prøve at indkredse, hvad <strong>de</strong>r er fælles for <strong>de</strong><br />
gymnasiebiblioteker, <strong>de</strong>r alene kal<strong>de</strong>r sig studiecenter, studieværksted, mediatek eller lignen<strong>de</strong><br />
betegnelser, <strong>de</strong>r adskiller sig fra navnet bibliotek. Vi har ligele<strong>de</strong>s set bort fra <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />
biblioteksbetegnelsen kombineres med andre termer.<br />
Når vi på <strong>de</strong>nne må<strong>de</strong> ser nærmere på <strong>de</strong>n gruppe af gymnasiebiblioteker, <strong>de</strong>r slet ikke<br />
benytter termen bibliotek, har vi at gøre med en kvantitativ lille gruppe, nemlig 36 biblioteker. De,<br />
<strong>de</strong>r benytter navnet bibliotek, enten alene eller kombineret med an<strong>de</strong>t ord, udgør <strong>de</strong>rimod en gruppe<br />
på 82 biblioteker. Vi skal i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> se på <strong>de</strong> områ<strong>de</strong>r, hvor disse 36 biblioteker skiller sig ud fra<br />
<strong>de</strong> øvrige 82 biblioteker, dvs. vi skal se, hvad <strong>de</strong>r ken<strong>de</strong>tegner disse 36 biblioteker.<br />
Det er klart,at vi må have et forbehold i forhold til <strong>de</strong>nne analyse, <strong>de</strong>r går ud på, at <strong>de</strong>r<br />
kan være aktiviteter i disse studiecentre, værkste<strong>de</strong>r m.m., som vi igennem spørgeskemaet slet ikke<br />
er kommet ind på. Der kan med andre ord være udviklet mange typer af nye funktioner og opgaver<br />
i disse centre og værkste<strong>de</strong>r, som vi <strong>de</strong>rmed ikke på nogen må<strong>de</strong> får med i <strong>de</strong>n følgen<strong>de</strong><br />
karakteristik. Vi kan <strong>de</strong>rfor komme til at behandle studiecentrene, værkste<strong>de</strong>rne m.m. på en ikke<br />
særlig afdækken<strong>de</strong> må<strong>de</strong> i forhold til, hvordan <strong>de</strong> ser ud i virkelighe<strong>de</strong>n. Det er dog interessant at<br />
sammenligne <strong>de</strong>m med <strong>de</strong> øvrige biblioteker med hensyn til spørgeskemaets valgte faktorer.<br />
For at være befriet for at tale om så forskellige betegnelser som studiecenter,<br />
studieværksted, mediatek, lærings- og vi<strong>de</strong>nscenter eller lignen<strong>de</strong> vælger vi i <strong>de</strong>tte afsnit at anven<strong>de</strong><br />
termen ´centret´. Betegnelsen ´centret´ skal såle<strong>de</strong>s repræsentere <strong>de</strong> nævnte forskellige udtryk, som<br />
benyttes i dag for <strong>de</strong>n betragte<strong>de</strong> gruppe af biblioteker.<br />
6.1 Centrenes personaletype og årsværk<br />
Det blev nævnt i kap.5, at <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar i højere grad synes at være <strong>de</strong>n<br />
anvendte personaletype i <strong>de</strong> betragte<strong>de</strong> 36 biblioteker end <strong>de</strong>n ansatte gymnasielærer. Af tabel 54<br />
kan vi i overensstemmelse hermed se, at <strong>de</strong>n betragte<strong>de</strong> gruppe af centre i en tredje<strong>de</strong>l af tilfæl<strong>de</strong>ne<br />
har en ansat bibliotekar, mens kun en femte<strong>de</strong>l af centrene har alene en ansat gymnasielærer. Den<br />
største an<strong>de</strong>l af gruppen anven<strong>de</strong>r indkøbt hjælp fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek, selvom <strong>de</strong>nne an<strong>de</strong>l<br />
dog kun lige kommer over an<strong>de</strong>len med en ansat bibliotekar.<br />
Bibliotek evt<br />
suppleret med<br />
an<strong>de</strong>n betegnelse<br />
Ansættelse af<br />
alene<br />
faguddannet<br />
bibliotekar<br />
Ansættelse<br />
af alene<br />
gymnasielæ<br />
rer<br />
Alene indkøb af<br />
hjælp fra<br />
folkebibliotek<br />
Kombinationer<br />
af <strong>de</strong> tre<br />
personaletyper<br />
Total<br />
14 27 26 13 80<br />
17% 34% 33% 16% 100%<br />
An<strong>de</strong>n betegnelse<br />
end bibliotek som<br />
f.eks. studiecenter,<br />
mediatek m.m.<br />
Total<br />
Tabel 54.<br />
9<br />
29%<br />
6<br />
19%<br />
10<br />
33%<br />
6<br />
19%<br />
31<br />
100%<br />
23 33 36 19 111<br />
Ressourcemæssigt set kan vi se af tabel 55, at gruppen af centre i større omfang end<br />
<strong>de</strong> øvrige biblioteker har over et årsværk tilknyttet. 27% af disse biblioteker har såle<strong>de</strong>s mere end 1<br />
årsværk, mens kun 12% af <strong>de</strong> øvrige har <strong>de</strong>t samme. Stadigvæk må vi dog sige, at <strong>de</strong>r er tale om en<br />
46
meget lav procent for disse centre. Ressourcemæssigt set synes <strong>de</strong>t at adskille sig lidt fra <strong>de</strong> øvrige<br />
biblioteker, men <strong>de</strong>r er bestemt ikke tale om en ressourcestærk gruppe.<br />
Hvad kal<strong>de</strong>s biblioteket?<br />
Bibliotek evt<br />
suppleret med<br />
an<strong>de</strong>n betegnelse<br />
Hvad er <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal af årsværk,<br />
<strong>de</strong>r er knyttet til skolens bibliotek?<br />
Un<strong>de</strong>r 1<br />
årsværk<br />
Mellem 1 og<br />
2 årsværk<br />
Over 2<br />
årsværk<br />
Total<br />
66 6 3 75<br />
88% 8% 4% 100%<br />
An<strong>de</strong>n betegnelse<br />
end bibliotek som<br />
f.eks. studiecenter,<br />
mediatek m.m.<br />
25 8 1 34<br />
73% 24% 3% 100%<br />
Total 91 14 4 109<br />
Tabel 55.<br />
83% 13% 4% 100%<br />
Hvad angår ressourcer i form af samlingens størrelse eller materialekonto, kan <strong>de</strong>r<br />
ikke påvises nogen procentmæssig forskel mellem <strong>de</strong> betragte<strong>de</strong> 36 centre og <strong>de</strong> øvrige 82<br />
biblioteker. Der er heller ikke nogen forskel, når vi un<strong>de</strong>rsøger an<strong>de</strong>len, <strong>de</strong>r f.eks. administrerer<br />
skolens bog<strong>de</strong>pot eller som har en ansat i biblioteket, som er web-master for skolens hjemmesi<strong>de</strong><br />
eller på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> <strong>de</strong>ltager i skolens øvrige IT-opgaver. Som nævnt i kap. 4 er <strong>de</strong>r i alt kun 10<br />
skoler, hvor biblioteket administrerer bog<strong>de</strong>potet, heraf er <strong>de</strong> to blandt <strong>de</strong> betragte<strong>de</strong> 36 centre. Der<br />
er 16 skoler, hvor <strong>de</strong>r er en ansat i biblioteket, som er web-master for skolens hjemmesi<strong>de</strong> eller som<br />
på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> <strong>de</strong>ltager i skolens IT-opgaver, og heraf gemmer <strong>de</strong> 9 sig blandt <strong>de</strong> betragte<strong>de</strong> 36.<br />
6.2 Centrenes elektroniske tilbud<br />
De betragte<strong>de</strong> ´centre´ er i 50% af tilfæl<strong>de</strong>ne placeret på skoler, hvor <strong>de</strong>r er mere end<br />
100 pc´ere med internet adgang for skolens lærere og elever. Dette hæver sig dog kun en ganske<br />
lille smule over situationen for <strong>de</strong> øvrige biblioteker, i<strong>de</strong>t 45% af disse har samme omfang af<br />
pc´erne.<br />
Der er dog en større an<strong>de</strong>l blandt <strong>de</strong> 36 centre, som har over 20 pc´ere med internet<br />
adgang for lærere og elever placeret in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>res områ<strong>de</strong> end blandt <strong>de</strong> 82 biblioteker (tabel 56).<br />
For næsten en femte<strong>de</strong>l af centrene gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte, mens <strong>de</strong>n tilsvaren<strong>de</strong> an<strong>de</strong>l for <strong>de</strong> øvrige er en<br />
tyven<strong>de</strong><strong>de</strong>l. Der er <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n en bety<strong>de</strong>lig mindre an<strong>de</strong>l af centrene, <strong>de</strong>r har un<strong>de</strong>r 10 af pc´erne<br />
placeret i <strong>de</strong>res områ<strong>de</strong>, end <strong>de</strong> øvrige biblioteker, dvs. 25% mod <strong>de</strong> øvriges 58%.<br />
47
Hvor mange af skolens pc´er er placeret i skolens<br />
bibliotek?<br />
Hvad kal<strong>de</strong>s biblioteket? Un<strong>de</strong>r 10<br />
Mellem 10<br />
og 20 Over 20<br />
Tallet ken<strong>de</strong>s<br />
ikke<br />
Bibliotek evt<br />
suppleret med<br />
an<strong>de</strong>n betegnelse<br />
48 22 4 8 82<br />
Total<br />
58% 27% 5% 10% 100%<br />
An<strong>de</strong>n betegnelse<br />
end bibliotek som<br />
f.eks. studiecenter,<br />
mediatek m.m.<br />
9 15 7 5 36<br />
25% 42% 19% 14% 100%<br />
Total 57 37 11 13 118<br />
Tabel 56<br />
48% 32% 9% 11% 100%<br />
I 63% af centrene kan elever og lærere reservere materialer fra pc´ere opstillet på<br />
skolen, mens man kun kan gøre <strong>de</strong>tte i 49% af <strong>de</strong> øvrige biblioteker (tabel 57). Der er <strong>de</strong>rimod ikke<br />
nogen forskel mellem centrene og <strong>de</strong> øvrige, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r spørgsmål om bibliotekets katalog er<br />
til rådighed ad elektronisk vej, om man kan se udlånsstatus fra pc´ere på skolen, om man har en<br />
hjemmesi<strong>de</strong> eller om <strong>de</strong>r er andre elektroniske ressourcer som databaser, software m.m., man kan<br />
nå fra pc´er på skolen. Vi kan på <strong>de</strong>nne må<strong>de</strong> ikke karakterisere centrene som specielt IT-basere<strong>de</strong> i<br />
bibliotekshenseen<strong>de</strong> i sammenligning med <strong>de</strong> øvrige biblioteker.<br />
Kan elever og lærere<br />
reservere bibliotekets<br />
materialer fra pc´er<br />
opstillet på skolen?<br />
Total<br />
Et bibliotek eller<br />
hvad?<br />
Bibliotek evt<br />
suppleret med<br />
an<strong>de</strong>n betegnelse<br />
nej<br />
ja<br />
39 37 76<br />
51% 49% 100%<br />
An<strong>de</strong>n betegnelse<br />
end bibliotek som<br />
f.eks. studiecenter,<br />
mediatek m.m.<br />
11 19 30<br />
37% 63% 100%<br />
Total 50 56 106<br />
Tabel 57<br />
47% 53% 100%<br />
48
6.3 Brugen af centrene<br />
En større an<strong>de</strong>l blandt centrene kan mel<strong>de</strong> at eleverne ´i høj grad´ kan få hjælp til<br />
informationssøgning, når <strong>de</strong> individuelt eller i små grupper henven<strong>de</strong>r sig til en ansat, i<br />
sammenligning med <strong>de</strong> øvrige biblioteker. I 87% af centrene kan eleverne ´i høj grad´ henven<strong>de</strong> sig<br />
mens <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r for 68% af <strong>de</strong> øvrige (tabel 58). Til gengæld har <strong>de</strong> øvrige biblioteker dog<br />
en større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r svarer at eleverne ´i nogen grad´ kan få hjælp, i sammenligning med centrenes<br />
an<strong>de</strong>l.<br />
I hvilken udstrækning kan elever få hjælp til<br />
informationssøgning, når <strong>de</strong> individuelt eller i små grupper<br />
henven<strong>de</strong>r sig til en ansat i skolens bibliotek?<br />
Total<br />
Et bibliotek eller<br />
hvad?<br />
Bibliotek evt<br />
suppleret med<br />
an<strong>de</strong>n betegnelse<br />
An<strong>de</strong>n betegnelse<br />
end bibliotek som<br />
f.eks. studiecenter,<br />
mediatek m.m.<br />
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke<br />
53 19 4 2 78<br />
68% 24% 5% 3% 100%<br />
27 3 1 0 31<br />
87% 10% 3% 0% 100%<br />
Total 80 22 5 2 109<br />
Tabel 58.<br />
73% 20% 5% 2% 100%<br />
An<strong>de</strong>len af skolens elever og lærere, <strong>de</strong>r har lånt materialer i biblioteket i 2004,<br />
adskiller sig ikke meget i forhold til, om vi taler om centrene eller <strong>de</strong> øvrige biblioteker. Centrene<br />
bedømmer i 20% af tilfæl<strong>de</strong>ne at have en udlånsgruppe af lærere og elever på over 66%, mens <strong>de</strong>r<br />
kun er 10% af <strong>de</strong> øvrige, <strong>de</strong>r bedømmer at have samme omfang. De adskiller sig heller ikke meget,<br />
når <strong>de</strong>t handler om, at eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong> ugentlige opgaver og<br />
lektier. Også her kommer centrene dog lidt over <strong>de</strong> øvrige biblioteker.<br />
Centrene opnår <strong>de</strong>rimod en større an<strong>de</strong>l i svarkategorien ´i høj grad´, når vi spørger<br />
om eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med arbej<strong>de</strong>t med en af <strong>de</strong> faste obligatoriske<br />
opgaver. 70% af centrene giver svaret ´i høj grad´, mens 62% giver <strong>de</strong>t fra <strong>de</strong> øvrige bibliotekers<br />
si<strong>de</strong>.<br />
En lidt større forskel i an<strong>de</strong>lene viser sig, når <strong>de</strong>t drejer sig om at opsøge biblioteket i<br />
forbin<strong>de</strong>lse med søgning på nettet. Tabel 59 viser at 79% af centrene svarer ´i høj grad´ eller ´i<br />
nogen grad´ på <strong>de</strong>tte spørgsmål, mens <strong>de</strong> øvrige kun kommer op på 62% i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>tte<br />
spørgsmål.<br />
49
Opsøger eleverne biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med søgning<br />
på nettet?<br />
Total<br />
Et bibliotek eller<br />
hvad?<br />
Bibliotek evt<br />
suppleret med<br />
an<strong>de</strong>n betegnelse<br />
An<strong>de</strong>n betegnelse<br />
end bibliotek som<br />
f.eks. studiecenter,<br />
mediatek m.m.<br />
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke<br />
20 26 23 5 74<br />
27% 35% 31% 7% 100%<br />
13 10 4 2 29<br />
45% 34% 14% 7% 100,0%<br />
Total 33 36 27 7 103<br />
Tabel 59.<br />
32% 35% 26% 7% 100%<br />
Også når man spørger, om eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
gruppearbej<strong>de</strong>, opnår centrene et pænere resultat end <strong>de</strong> øvrige biblioteker. 47% af centrene svarer<br />
´i høj grad´, mens kun 32% af <strong>de</strong> øvrige kan sige <strong>de</strong>t samme. Dette udlignes dog en anelse, når<br />
respektive biblioteker svarer ´i nogen grad´, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> øvrige biblioteker har en an<strong>de</strong>l på 51% mens<br />
centrenes er på 47%. Samlet er centrene for <strong>de</strong> to svarkategorier dog oppe på 93%, mens <strong>de</strong> øvrige<br />
kun er på 84%.<br />
Sammenfatten<strong>de</strong> kan man sige, at <strong>de</strong>r er en ten<strong>de</strong>ns til at centrene placerer sig lidt<br />
bedre end <strong>de</strong> øvrige biblioteker med hensyn til, om eleverne opsøger biblioteket af <strong>de</strong> respektive<br />
nævnte grun<strong>de</strong>. Vi ken<strong>de</strong>r dog ikke noget besøgstal for nogle af <strong>de</strong> to betragte<strong>de</strong> biblioteker, så vi<br />
kan af <strong>de</strong>n grund ikke bedømme, om centrene generelt opsøges mere af eleverne end <strong>de</strong> øvrige.<br />
Centrene synes dog, som vist, at opnå en lille smule større udlånsgruppe end <strong>de</strong> øvrige biblioteker.<br />
6.4 Centrenes kurser i informationssøgning<br />
Centrene tilby<strong>de</strong>r i lige så høj grad som <strong>de</strong> øvrige biblioteker et generelt kursus i<br />
informationssøgning for skolens elever. Der er dog en lidt større an<strong>de</strong>l af centrene, <strong>de</strong>r kan mel<strong>de</strong><br />
om, at <strong>de</strong>res informationssøgnings kursus indgår i skolens un<strong>de</strong>rvisningsplan. 79% af centrene<br />
svarer, at kurset indgår i un<strong>de</strong>rvisningsplanen, mens kun 70% af <strong>de</strong> øvrige kan sige <strong>de</strong>t samme.<br />
Der er <strong>de</strong>rimod en ret så stor forskel mellem <strong>de</strong> to, når vi spørger, om <strong>de</strong> in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong><br />
sidste to år har gennemført kurser i informationssøgning for skolens lærere. Tabel 60 viser at 62%<br />
af centrene har gennemført kurser for lærerne, mens kun 38% af <strong>de</strong> øvrige biblioteker har gjort <strong>de</strong>t<br />
samme.<br />
50
Har biblioteket in<strong>de</strong>nfor<br />
<strong>de</strong> sidste to år<br />
gennemført kurser i<br />
informationssøgning for<br />
skolens lærere?<br />
Total<br />
Havd kal<strong>de</strong>s biblioteket? nej Ja<br />
Bibliotek evt<br />
suppleret med<br />
an<strong>de</strong>n betegnelse<br />
48 29 77<br />
62% 38% 100%<br />
An<strong>de</strong>n betegnelse<br />
end bibliotek som<br />
f.eks. studiecenter,<br />
mediatek m.m.<br />
11 18 29<br />
38% 62% 100%<br />
Total 59 47 106<br />
Tabel 60.<br />
56% 44% 100%<br />
Der er også en større an<strong>de</strong>l blandt centrene, <strong>de</strong>r tilby<strong>de</strong>r specifikke kurser i<br />
informationssøgning in<strong>de</strong>nfor nogle af skolens fag end blandt <strong>de</strong> øvrige biblioteker. 77% af<br />
centrene tilby<strong>de</strong>r <strong>de</strong>nne type af kurser, mens <strong>de</strong> øvrige kun har en an<strong>de</strong>l på 61%. Der er y<strong>de</strong>rligere<br />
en lille smule større an<strong>de</strong>l blandt centrene i sammenligning med <strong>de</strong> øvrige biblioteker, <strong>de</strong>r kan<br />
fortælle, at lærerne <strong>de</strong>ltager i elevernes un<strong>de</strong>rvisning i informationssøgning, i<strong>de</strong>t centrene her har en<br />
an<strong>de</strong>l på 89% mod <strong>de</strong> øvriges 81%.<br />
Centrene gør sig også bemærket med hensyn til at tilby<strong>de</strong> nye typer af kurser. Tabel<br />
61 viser, at 30% af centrene tilby<strong>de</strong>r eleverne et kursus til støtte for <strong>de</strong>res skriveproces, mens kun<br />
5% af <strong>de</strong> øvrige har <strong>de</strong>tte på programmet. Også når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r et kursus i hjælp til prioritering og<br />
vur<strong>de</strong>ring af information har centrene en større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r tilby<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte. 55% af centrene tilby<strong>de</strong>r et<br />
sådant kursus mod 35% af <strong>de</strong> øvrige. Der er en<strong>de</strong>lig til sidst også en større an<strong>de</strong>l af centrene, <strong>de</strong>r<br />
tilby<strong>de</strong>r kurser i pc programmel og produktion af egne hjemmesi<strong>de</strong>r end blandt <strong>de</strong> øvrige, men her<br />
er <strong>de</strong>r ikke tale om nogle store tal. Centrene er samtidig i en smule mindre grad end <strong>de</strong> øvrige i<br />
stand til at udskille bestemte fag eller temaer, som i særlig grad in<strong>de</strong>bærer brug af skolens bibliotek.<br />
51
Tilby<strong>de</strong>r skolens<br />
bibliotek eleverne et<br />
kursus til støtte for<br />
elevernes skriveproces?<br />
Total<br />
Hvad kal<strong>de</strong>s biblioteket? nej ja<br />
Bibliotek evt<br />
suppleret med<br />
an<strong>de</strong>n betegnelse<br />
71 4 75<br />
95% 5% 100%<br />
An<strong>de</strong>n betegnelse<br />
end bibliotek som<br />
f.eks. studiecenter,<br />
mediatek m.m.<br />
21 9 30<br />
70% 30% 100%<br />
Total 92 13 105<br />
Tabel 61<br />
88% 12% 100%<br />
Denne gennemgang af centrenes an<strong>de</strong>l af kursusaktiviteterne i sammenligning med <strong>de</strong><br />
øvrige biblioteker synes at anty<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r er flere tilbud fra centrene end fra <strong>de</strong> øvrige. Man kan af<br />
<strong>de</strong>n grund stille spørgsmålet, om centrene har opnået en bedre integration i un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n end<br />
<strong>de</strong> øvrige biblioteker har. Det er et meget vanskeligt spørgsmål at svare på, men <strong>de</strong>r synes dog ikke<br />
at være tvivl om, at centrene i hvert fald afprøver nye typer af funktioner i forhold til elevernes og<br />
lærernes behov.<br />
6.5 Samarbej<strong>de</strong>t mellem un<strong>de</strong>rvisning og center<br />
Forrige afsnit lægger op til, at man sammenligner centrenes samarbej<strong>de</strong> med<br />
un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n y<strong>de</strong>rligere. På spørgsmålet om i hvilken udstrækning personalet <strong>ved</strong> biblioteket<br />
bliver orienteret om emner, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong>s med i forbin<strong>de</strong>lse med større projektarbej<strong>de</strong> og lignen<strong>de</strong>, er<br />
<strong>de</strong>r en større an<strong>de</strong>l af centrene, som kan svare ´i høj grad´. 24% af centrene svarer ´i høj grad´ mod<br />
14% af <strong>de</strong> øvrige biblioteker. Der er <strong>de</strong>n samme an<strong>de</strong>l af begge typer af biblioteker, som svarer ´i<br />
nogen grad´. Den højere an<strong>de</strong>l for svarkategorien ´i høj grad´ anty<strong>de</strong>r, at man oplever et bedre<br />
samarbej<strong>de</strong> mellem un<strong>de</strong>rvisning og center i centrene end hos <strong>de</strong> øvrige.<br />
Også når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r spørgsmålet om i hvilken udstrækning skolens bibliotek<br />
samarbej<strong>de</strong>r med skolens lærere om udvikling af elevernes studiekompetence, kan en større an<strong>de</strong>l af<br />
centrene svare ´i høj grad´ end <strong>de</strong> øvrige (tabel 62). 24% af centrene anser <strong>de</strong>tte, mens kun 5% af <strong>de</strong><br />
øvrige oplever <strong>de</strong>t.<br />
52
I hvilken udstrækning samarbej<strong>de</strong>r skolens bibliotek med<br />
skolens lærere om udvikling af elevernes<br />
studiekompetence?<br />
Total<br />
Hvad kal<strong>de</strong>s biblioteket? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke<br />
Bibliotek evt<br />
suppleret med<br />
an<strong>de</strong>n betegnelse<br />
4 34 28 10 76<br />
5% 45% 37% 13% 100%<br />
An<strong>de</strong>n betegnelse<br />
end bibliotek som<br />
f.eks. studiecenter,<br />
mediatek m.m.<br />
7 14 7 1 29<br />
24% 48% 24% 4% 100%<br />
Total 11 48 35 11 105<br />
Tabel 62.<br />
10,5% 46% 33% 10,5% 100%<br />
Af materialet kan vi y<strong>de</strong>rligere se, at centrene har en smule større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r kan svare,<br />
at <strong>de</strong>res skole har et biblioteksudvalg, i sammenligning med <strong>de</strong> øvrige. Derimod er <strong>de</strong>r en mindre<br />
an<strong>de</strong>l af centrene, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>ls har en ansat, som <strong>de</strong>ltager jævnligt <strong>ved</strong> Pædagogisk Råds mø<strong>de</strong>r, og <strong>de</strong>ls<br />
indgår i teamsamarbej<strong>de</strong> med skolens lærere, i forhold til <strong>de</strong> øvrige biblioteker. Det sidste er i<br />
overensstemmelse med, at centrene i højere grad har en ansat bibliotekar end en ansat<br />
gymnasielærer som personaletype. En<strong>de</strong>lig til sidst kan vi se, at centrene i større grad end <strong>de</strong> øvrige<br />
har udformet en skriftlig beskrivelse af bibliotekets opgaver.<br />
Centrene kan i samme udstrækning som <strong>de</strong> øvrige biblioteker berette om et<br />
eksisteren<strong>de</strong> samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek. Derudover har <strong>de</strong> faktisk en større an<strong>de</strong>l end<br />
<strong>de</strong> øvrige, som angiver, at <strong>de</strong> har planer om at øge <strong>de</strong>tte samarbej<strong>de</strong>. En<strong>de</strong>lig har centrene også en<br />
større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r angiver, at <strong>de</strong> har planer om at udvikle sig hen mod et studiecenter, lærings- og<br />
vi<strong>de</strong>nscenter eller lignen<strong>de</strong>. Det sidste kan anty<strong>de</strong>, at man bestemt ikke vur<strong>de</strong>rer, at man er færdig<br />
med at fin<strong>de</strong> sin form som et an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s bibliotek eller studierum på skolen.<br />
Sammenfatten<strong>de</strong> kan vi sige, at <strong>de</strong>n betragte<strong>de</strong> gruppe af 36 biblioteker ken<strong>de</strong>tegnes<br />
<strong>ved</strong> et mere positivt bille<strong>de</strong> af samarbej<strong>de</strong>t mellem un<strong>de</strong>rvisning og bibliotek end <strong>de</strong> øvrige 82<br />
biblioteker. Man er generelt i større udstrækning i gang med at afprøve nye opgaver og funktioner<br />
og <strong>de</strong>rmed sikkert i gang med at opdage hvilken form, <strong>de</strong>r kan leve op til skolens behov. Centrene<br />
kan ikke siges at have flere ressourcer af betydning end <strong>de</strong> øvrige biblioteker. Der knytter sig dog<br />
en interessant faktor til centrene, nemlig at <strong>de</strong> for en stor <strong>de</strong>l har en faguddannet bibliotekar tilste<strong>de</strong>,<br />
enten i form af en ansat bibliotekar eller indkøbt hjælp fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek.<br />
Den type af forskellighed, som <strong>de</strong>t indsamle<strong>de</strong> materiale kan påvise, er selvfølgelig<br />
ikke tilstrækkelig til, at vi kan tale om to forskellige typer af gymnasiebiblioteker i form af<br />
henholdsvis <strong>de</strong> 36 og <strong>de</strong> 82 biblioteker. De 36 ken<strong>de</strong>tegnes u<strong>de</strong>n tvivl af mange indbyr<strong>de</strong>s forskelle,<br />
<strong>de</strong>riblandt netop <strong>de</strong>n konkrete betegnelse, som <strong>de</strong> benytter sig af. Derudover er <strong>de</strong> forskelle, <strong>de</strong>r<br />
ovenfor er beskrevet mellem <strong>de</strong> to grupper, trods alt ikke så store i <strong>de</strong>res procentvise an<strong>de</strong>le, at <strong>de</strong><br />
kan lægge fundamentet til en sådan konklusion.<br />
53
Bilag 1.<br />
Spørgeskema<br />
I. Un<strong>de</strong>rsøgelsens udgangspunkt<br />
1. Er <strong>de</strong>r et bibliotek, studiecenter, vi<strong>de</strong>nscenter eller tilsvaren<strong>de</strong> på jeres skole?<br />
Ja<br />
Nej<br />
Hvis ja:<br />
2. Hvilken betegnelse anven<strong>de</strong>r I herfor – bibliotek, studiecenter, vi<strong>de</strong>nscenter eller<br />
an<strong>de</strong>t?<br />
______________________________________________<br />
Hvis du svarer nej på spørgsmål 1, kan du allere<strong>de</strong> nu sen<strong>de</strong> spørgeskemaet til os.<br />
3. Køber skolen bibliotekarhjælp fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek?<br />
Ja<br />
Nej<br />
Hvis Ja til spørgsmål 3:<br />
4. I hvilket omfang køber skolen <strong>de</strong>nne bibliotekarhjælp:<br />
1 person i un<strong>de</strong>r 20 timer pr uge?<br />
1 person i mellem 20 og 37 timer pr uge?<br />
Flere personer for<strong>de</strong>lt på i alt 20 timer pr uge?<br />
Flere personer for<strong>de</strong>lt på i alt mellem 20 og 40 timer pr uge?<br />
Flere personer for<strong>de</strong>lt på over i alt 40 timer pr uge?<br />
5. Har skolen selv ansat en faguddannet bibliotekar til varetagelse af skolens bibliotek?<br />
Ja<br />
Nej<br />
54
Hvis ja:<br />
6. Varetager <strong>de</strong>nne bibliotekar biblioteket i<br />
Un<strong>de</strong>r 5 timer pr uge?<br />
Fra 5 og op mod 10 timer?<br />
Fra 10 og op mod 20 timer pr uge?<br />
Fra 20 og op mod 30 timer pr uge?<br />
30 timer eller <strong>de</strong>rover pr uge?<br />
7. Har skolen ansat en gymnasielærer til varetagelse af skolens bibliotek?<br />
Ja<br />
Nej<br />
Hvis Ja:<br />
8. Varetager gymnasielæreren biblioteket i<br />
Un<strong>de</strong>r 20 timer pr uge?<br />
Mellem 20 og 30 timer pr uge?<br />
Over 30 timer pr uge?<br />
II. Bibliotekets ressourcer<br />
9. Hvad er <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal af årsværk, <strong>de</strong>r er knyttet til skolens bibliotek?<br />
Un<strong>de</strong>r 1 årsværk?<br />
Mellem 1 og 2 årsværk?<br />
Over 2 årsværk?<br />
10. Hvor stor er bibliotekets bogsamling?<br />
Un<strong>de</strong>r 2.000?<br />
Mellem 2.000 og 5.000?<br />
Mellem 5.000 og 10.000?<br />
Over 10.000?<br />
11 Hvis <strong>de</strong>t er muligt, angiv da venligst hvor stor bibliotekets materialekonto (til bøger, licenser<br />
m.m.) er i in<strong>de</strong>væren<strong>de</strong> år?<br />
_______________________________________<br />
55
12. Hvilket bibliotekssystem anven<strong>de</strong>r skolen?<br />
________________________________________<br />
13. Hvor mange pc´er med internet adgang er <strong>de</strong>r i alt til lærere og elever på gymnasiet?<br />
_________________________________________<br />
14. Hvor mange af disse er placeret i skolens bibliotek?<br />
_________________________________________<br />
III. Bibliotekets tilbud<br />
15. Har skolens bibliotek sin egen hjemmesi<strong>de</strong>?<br />
Ja<br />
Nej<br />
16. Er bibliotekets katalog til rådighed for elever og lærere ad elektronisk vej?<br />
Ja<br />
Nej<br />
17. Kan elever og lærere reservere bibliotekets materialer fra pc´er opstillet på skolen?<br />
Ja<br />
Nej<br />
18. Kan elever og lærere se udlånsstatus fra pc´er opstillet på skolen?<br />
Ja<br />
Nej<br />
56
19. Har skolens bibliotek andre elektroniske ressourcer så som databaser, tidsskrifter, software<br />
programmer m.m., som elever og lærere kan nå fra pc´er opstillet på skolen?<br />
Ja<br />
Nej<br />
20. Administrerer biblioteket skolens bog<strong>de</strong>pot?<br />
Ja<br />
Nej<br />
21. Er <strong>de</strong>r en ansat i biblioteket, som er web-master for skolens hjemmesi<strong>de</strong> eller på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>ltager i skolens øvrige IT-opgaver?<br />
Ja<br />
Nej<br />
22. I hvilken udstrækning kan elever få hjælp til informationssøgning, når <strong>de</strong> individuelt eller i små<br />
grupper henven<strong>de</strong>r sig til en ansat i skolens bibliotek?<br />
I høj grad<br />
I nogen grad<br />
I mindre grad<br />
Slet ikke<br />
23. Har biblioteket in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> sidste to år gennemført kurser i informationssøgning for lærere?<br />
Ja<br />
Nej<br />
24. Tilby<strong>de</strong>r biblioteket et generelt kursus i informationssøgning for skolens elever?<br />
Ja<br />
Nej<br />
Hvis Ja:<br />
25. Indgår disse kurser i skolens un<strong>de</strong>rvisningsplan?<br />
Ja<br />
Nej<br />
57
26. Tilby<strong>de</strong>r biblioteket specifikke kurser i informationssøgning in<strong>de</strong>nfor nogle af skolens fag?<br />
Ja<br />
Nej<br />
Hvis Ja:<br />
27. Deltager skolens lærere i elevernes un<strong>de</strong>rvisning i informationssøgning?<br />
Ja<br />
Nej<br />
28. Tilby<strong>de</strong>r skolens bibliotek eleverne kurser i følgen<strong>de</strong> emner:<br />
28.1 Kursus til hjælp for vur<strong>de</strong>ring og prioritering af information?<br />
Ja<br />
Nej<br />
28.2 Kursus i pc programmel?<br />
Ja<br />
Nej<br />
28.3 Kursus til støtte for elevernes skriveproces?<br />
Ja<br />
Nej<br />
28.4 Kursus i hvordan elever laver <strong>de</strong>res egen hjemmesi<strong>de</strong>?<br />
Ja<br />
Nej<br />
28.5 Beskriv kort eventuelle andre kurser, som biblioteket tilby<strong>de</strong>r eleverne:<br />
__________________________________________________<br />
58
IV. Bibliotekets brugere<br />
29. Hvor stor en procent<strong>de</strong>l af skolens elever og lærere lånte i 2003 materialer i skolens bibliotek?<br />
Over 66%?<br />
Mellem 33-66%?<br />
Un<strong>de</strong>r 33%?<br />
Tallet ken<strong>de</strong>s ikke<br />
30. I hvilke forbin<strong>de</strong>lser opsøger eleverne biblioteket?<br />
30.1 Er <strong>de</strong>t i forbin<strong>de</strong>lse med arbej<strong>de</strong>t med en af <strong>de</strong> faste obligatoriske opgaver?<br />
I høj grad<br />
I nogen grad<br />
I mindre grad<br />
Slet ikke<br />
30.2 Er <strong>de</strong>t i forbin<strong>de</strong>lse med arbej<strong>de</strong>t med ugentlige opgaver og lektier?<br />
I høj grad<br />
I nogen grad<br />
I mindre grad<br />
Slet ikke<br />
30.3 Er <strong>de</strong>t i forbin<strong>de</strong>lse med søgning på nettet?<br />
I høj grad<br />
I nogen grad<br />
I mindre grad<br />
Slet ikke<br />
30.4 Er <strong>de</strong>t i forbin<strong>de</strong>lse med gruppearbej<strong>de</strong>?<br />
I høj grad<br />
I nogen grad<br />
I mindre grad<br />
Slet ikke<br />
30.5 I an<strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse? Beskriv kort hvilken:______________________________<br />
59
31. I hvilken udstrækning bliver personalet <strong>ved</strong> biblioteket orienteret om emner, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong>s med i<br />
forbin<strong>de</strong>lse med større projektarbej<strong>de</strong>, gruppearbej<strong>de</strong> eller lignen<strong>de</strong>?<br />
I høj grad<br />
I nogen grad<br />
I mindre grad<br />
Slet ikke<br />
32. Kan man udskille bestemte fag eller temaer, som i særlig grad in<strong>de</strong>bærer brug af skolens<br />
bibliotek?<br />
Ja<br />
Nej<br />
Hvis Ja:<br />
33. Nævn <strong>de</strong> tre fag, <strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>r biblioteket mest:<br />
__________________________________________________________________<br />
V. Bibliotekets profilering<br />
34. I hvilken udstrækning samarbej<strong>de</strong>r skolens bibliotek med skolens lærere om udvikling af<br />
elevernes studiekompetence?<br />
I høj grad<br />
I nogen grad<br />
I mindre grad<br />
Slet ikke<br />
35. Har skolen et biblioteksudvalg?<br />
Ja<br />
Nej<br />
36. Er en person med ansættelse i biblioteket jævnligt med <strong>ved</strong> Pædagogisk Råds mø<strong>de</strong>r?<br />
Ja<br />
Nej<br />
60
37. Indgår en person med ansættelse i biblioteket i et teamsamarbej<strong>de</strong> med nogle af skolens lærere?<br />
Ja<br />
Nej<br />
38. Foreligger <strong>de</strong>r en skriftlig beskrivelse af bibliotekets opgaver, som interessere<strong>de</strong> kan læse?<br />
Ja<br />
Nej<br />
VI. Bibliotekets fremtid<br />
39. Eksisterer <strong>de</strong>r et samarbej<strong>de</strong> mellem skolens bibliotek og <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek?<br />
Ja<br />
Nej<br />
Hvis Nej:<br />
40. Har skolen udarbej<strong>de</strong>t planer for ændring af skolens bibliotek i retning af øget<br />
samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek?<br />
Ja<br />
Nej<br />
41. Eksisterer <strong>de</strong>r en udvikling af biblioteket hen mod et studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- eller læringscenter?<br />
Ja<br />
Nej<br />
Hvis Nej:<br />
42. Har skolen udarbej<strong>de</strong>t planer om ændring af skolens bibliotek hen mod et<br />
studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- eller læringscenter?<br />
Ja<br />
Nej<br />
61
VII. Afslutning<br />
43. Dine kommentarer til spørgeskemaet:<br />
_______________________________________________________________________<br />
44. Navn på dit gymnasium:<br />
_______________________________________________________________________<br />
45. Angiv venligst navn og email adresse eller telefonnummer på en kontaktperson, som vi må<br />
henven<strong>de</strong> os til for uddyben<strong>de</strong> spørgsmål:<br />
_______________________________________________________________________<br />
62