24.11.2013 Views

Bibliotekerne ved de almene gymnasiale uddannelser

Bibliotekerne ved de almene gymnasiale uddannelser

Bibliotekerne ved de almene gymnasiale uddannelser

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Bibliotekerne</strong> <strong>ved</strong> <strong>de</strong> <strong>almene</strong><br />

<strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong><br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsesrapport<br />

Juni 2005<br />

Trine Schreiber<br />

Danmarks Biblioteksskole<br />

1


INDHOLDSFORTEGNELSE<br />

1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål 3<br />

2. Sammenfatning og væsentlige konklusioner 5<br />

3. Metodiske betragtninger 7<br />

3.1 Forbere<strong>de</strong>lse, test og dataindsamling<br />

3.2 Spørgeskemaets udformning<br />

3.3 Svarprocenten<br />

3.4 Gruppen af respon<strong>de</strong>nter<br />

4. Biblioteksbetjeningen <strong>ved</strong> <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong> 10<br />

4.1 <strong>Bibliotekerne</strong>s betegnelse og type af personale<br />

4.2 <strong>Bibliotekerne</strong>s ressourcer<br />

4.3 Tilbud<br />

4.4 Brugerne<br />

4.5 Profilering og fremtid<br />

5. Gør bibliotekaren en forskel? 23<br />

5.1 Beregningsmå<strong>de</strong><br />

5.2 Bibliotekets ressourcer<br />

5.3 De elektroniske tilbud<br />

5.4 Bibliotekets kurser i informationssøgning<br />

5.5 Gør gymnasielærerne en forskel?<br />

5.6 Brugen af biblioteket<br />

5.7 Samarbej<strong>de</strong> mellem un<strong>de</strong>rvisning og bibliotek<br />

5.8 Bibliotekets udvikling<br />

6. Adskiller studiecenter, –værksted, mediatek m.m. sig fra <strong>de</strong> øvrige biblioteker? 46<br />

6.1 Centrenes personaletype og årsværk<br />

6.2 Centrenes elektroniske tilbud<br />

6.3 Brugen af centrene<br />

6.4 Centrenes kurser i informationssøgning<br />

6.5 Samarbej<strong>de</strong>t mellem un<strong>de</strong>rvisning og center<br />

Bilag 1. Spørgeskema 54<br />

2


1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål<br />

På baggrund af manglen på større systematiske un<strong>de</strong>rsøgelser af biblioteksbetjeningen<br />

af <strong>de</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong> i <strong>de</strong> senere år har Danmarks Biblioteksforening anmo<strong>de</strong>t Danmarks<br />

Biblioteksskole om at foretage en analyse af biblioteksbetjeningen på <strong>de</strong> <strong>gymnasiale</strong><br />

uddannelsesinstitutioner.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål er at belyse udviklingsten<strong>de</strong>nser af relevans for såvel <strong>de</strong><br />

<strong>gymnasiale</strong> uddannelsesinstitutioner som <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> biblioteksvæsen med særligt henblik på at<br />

styrke elevernes læringsmiljø og studiekompetence.<br />

I 1997 publicere<strong>de</strong> Un<strong>de</strong>rvisningsministeriet ”Råd og vink om biblioteksfunktionen på<br />

gymnasier, hf-kurser og erhvervsskoler”, <strong>de</strong>r bygge<strong>de</strong> på en un<strong>de</strong>rsøgelse af 429<br />

uddannelsesinstitutioner. Anledningen til un<strong>de</strong>rsøgelsen var <strong>de</strong>ngang un<strong>de</strong>rvisningsformernes<br />

udvikling hen mod større anven<strong>de</strong>lse af projektarbej<strong>de</strong> og større skriftlige opgaver med <strong>de</strong>raf<br />

afledte ændre<strong>de</strong> krav til biblioteksfunktionen. Herudover har Biblioteksstyrelsen i to omgange - i<br />

1998 og i 2004 - un<strong>de</strong>rsøgt antallet af ungdoms- og mellem<strong>uddannelser</strong> med en biblioteksfunktion.<br />

Biblioteksstyrelsens kortlægning er relativt summarisk, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n opgør antallet af samarbejdsaftaler<br />

om biblioteksbetjening mellem folkebiblioteker og uddannelsesinstitutioner og antallet af<br />

uddannelsesinstitutioner med og u<strong>de</strong>n bibliotek.<br />

I <strong>de</strong> mellemliggen<strong>de</strong> år er <strong>de</strong>r sket en gennemgriben<strong>de</strong> udvikling, som gør en fornyet<br />

kortlægning relevant. Internettet og nye e-medier er rykket ind parallelt med, at bibliotek.dk har<br />

ændret vilkårene for biblioteksbenyttelsen og mange brugeres/elevers biblioteksadfærd. Desu<strong>de</strong>n<br />

har Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 ændret <strong>de</strong>t danske bibliotekslandskab i almin<strong>de</strong>lighed<br />

og <strong>de</strong> danske folkebiblioteker i sær<strong>de</strong>leshed bå<strong>de</strong> medie- og formidlingsmæssigt. Det er <strong>de</strong>rfor<br />

relevant at se bå<strong>de</strong>, hvilket omfang biblioteksbetjeningen <strong>ved</strong> gymnasierne har i dag, og hvilket<br />

indhold biblioteksfunktionen er i gang med at udvikle. Det er også relevant at se på hvilken forskel<br />

tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar på gymnasiet in<strong>de</strong>bærer for såvel omfang som indhold.<br />

Udbre<strong>de</strong>lsen af ændre<strong>de</strong> opfattelser af vi<strong>de</strong>n og læring er en ten<strong>de</strong>ns, <strong>de</strong>r har påvirket<br />

nogle af uddannelsesbibliotekets grundfunktioner – især <strong>de</strong>n <strong>almene</strong> og specifikke<br />

biblioteksvejledning. Bibliotekaren kan ofte ikke nøjes med at være en neutrale formidler, men skal<br />

i højere grad gå mere aktivt ind som en slags ”facilitator.” Biblioteksvejledning og -un<strong>de</strong>rvisning er<br />

i stigen<strong>de</strong> grad forsøgt integreret i uddannelsesinstitutionens un<strong>de</strong>rvisning og øvrige aktiviteter.<br />

Forestillingen om, hvad <strong>de</strong>r udgør et velfungeren<strong>de</strong> og godt uddannelsesbibliotek, har på tilsvaren<strong>de</strong><br />

vis ændret sig. I forhold til <strong>de</strong>nne problematik er <strong>de</strong>t interessant at se, hvor langt man er kommet i<br />

<strong>de</strong>nne retning in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong>.<br />

Gymnasiereformen skal iværksættes efteråret 2005. Reformen skal styrke faglighe<strong>de</strong>n<br />

og <strong>de</strong>t studieforbere<strong>de</strong>n<strong>de</strong> element i <strong>de</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong>, og for at nå <strong>de</strong>tte tages <strong>de</strong>r flere<br />

redskaber i brug. Først og fremmest formuleres <strong>de</strong>r mål for <strong>de</strong>t, som eleverne skal være i stand til,<br />

når <strong>de</strong> har gennemført un<strong>de</strong>rvisningen. Desu<strong>de</strong>n bliver <strong>de</strong>t præciseret, hvad <strong>de</strong>r er <strong>de</strong>t centrale stof i<br />

hvert fag. Med udgangspunkt i <strong>de</strong>t enkelte fags kerneområ<strong>de</strong> forpligtes fagene <strong>de</strong>rudover til at indgå<br />

i et fagligt samspil, sådan at eleverne sikres sammenhængsforståelse og et bredt fagligt perspektiv.<br />

Dette sikrer, at eleverne bliver i stand til at kombinere forskellige faglige indsigter i forhold til en<br />

problemstilling. To centrale forløb i <strong>de</strong>n nye gymnasiestruktur bliver <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n <strong>de</strong>ls grundforløbet og<br />

<strong>de</strong>ls studieretningsforløbet. In<strong>de</strong>nfor begge indgår <strong>de</strong>r et alment studieforbere<strong>de</strong>lses forløb, hvor<br />

eleverne får mulighed for at arbej<strong>de</strong> på tværs af gymnasiets tre fagområ<strong>de</strong>r: <strong>de</strong>t<br />

naturvi<strong>de</strong>nskabelige, <strong>de</strong>t humanistiske og <strong>de</strong>t samfundsvi<strong>de</strong>nskabelige.<br />

3


I en forskningsrapport fra 2001 beskrives <strong>de</strong>t <strong>almene</strong> gymnasium at befin<strong>de</strong> sig i et<br />

dobbeltpres mellem <strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>nskabelige forskningsudvikling og elevkulturen 1 . Gymnasiereformen<br />

kan ses som et forsøg på at forhol<strong>de</strong> sig <strong>de</strong>tte dobbeltpres. Det <strong>almene</strong> gymnasiums profil har været<br />

og er fortsat tegnet af fagrækken, herun<strong>de</strong>r fagenes mål og indhold. Det er <strong>de</strong>n<br />

vi<strong>de</strong>nskabsorientere<strong>de</strong> tilgang til faglighe<strong>de</strong>n, som udgør gymnasiets fundament. En an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> af<br />

profilen bliver dog som en konsekvens heraf et fokus på lærings- og arbejdsformerne. Brug af<br />

lærerteams og tværfaglige forløb er forsøg på at tilrettelægge elevernes indlæringsforløb. Disse nye<br />

arbejdsformer motiveres i høj grad af pædagogiske årsager netop for at kunne håndtere<br />

dobbeltpresset mellem <strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>nskabsorientere<strong>de</strong> faglighed og samspillet med eleverne.<br />

Elevkulturen har såle<strong>de</strong>s længe været <strong>de</strong>batteret i forhold til <strong>de</strong>ns forandringer over <strong>de</strong><br />

sidste mange årtier. Gymnasiet er betragtet bå<strong>de</strong> som studieforbere<strong>de</strong>n<strong>de</strong> til <strong>de</strong> længerevaren<strong>de</strong><br />

<strong>uddannelser</strong> og som almendannen<strong>de</strong>. Det bliver <strong>de</strong>rfor oplagt at udvikle lærings- og arbejdsformer,<br />

<strong>de</strong>r formår at motivere eleverne til at arbej<strong>de</strong> med fagområ<strong>de</strong>rne og inspirere til faglig fordybelse.<br />

Man har i tilknytning til udviklingen af nye lærings- og arbejdsformer i <strong>de</strong> seneste år også<br />

un<strong>de</strong>rstreget vigtighe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong> ikke skemalagte aktiviteters mange udfordringer og mulighe<strong>de</strong>r:<br />

elevrådsarbej<strong>de</strong>, elevstyre<strong>de</strong> aktiviteter, samspilsgrupper i musik, optræ<strong>de</strong>n <strong>ved</strong> morgensamlinger,<br />

cafeer, <strong>de</strong>t kreative skriveværksted, introvejledninger til nye elever m.m. Netop sådanne aktiviteter<br />

er begyndt at blive betragtet som en vigtig <strong>de</strong>l af skolekulturen, som skal gøre <strong>de</strong>t <strong>almene</strong><br />

gymnasium til et attraktivt uddannelsessted for unge mellem 15 og 20 år. En projektkultur medfører<br />

dog også, at eleverne alment erhverver sig en organisationsfærdighed i, hvordan man kan planlægge<br />

et projekt og føre <strong>de</strong>t til en<strong>de</strong>.<br />

Der er en vis parallel mellem <strong>de</strong>n nævnte type af aktiviteter og så <strong>de</strong> projekter, <strong>de</strong>r har<br />

været i gang i <strong>de</strong> seneste år in<strong>de</strong>nfor Det virtuelle gymnasium, som er et udviklingsprogram un<strong>de</strong>r<br />

un<strong>de</strong>rvisningsministeriet 2 . I <strong>de</strong>t virtuelle gymnasium arbej<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r med at udvikle<br />

gymnasiepædagogikken <strong>ved</strong> at etablere netmediere<strong>de</strong> kommunikationsfora, som kan anven<strong>de</strong>s i<br />

elevernes projektarbej<strong>de</strong>, i <strong>de</strong>res kommunikation med læreren samt i udviklingen af lærernes<br />

tværfaglige samarbej<strong>de</strong>. Det virtuelle gymnasium giver <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n mulighed for etablering af<br />

vi<strong>de</strong>nsbanker men også diskussion og formidling af klassernes studieplaner, som bliver et vigtigt<br />

element i gymnasiereformens virkeliggørelse.<br />

De nævnte aktiviteter, såvel <strong>de</strong> konkrete som netmediere<strong>de</strong>, udgør en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t<br />

<strong>almene</strong> gymnasiums reaktion og respons på <strong>de</strong>t beskrevne dobbeltpres mellem <strong>de</strong>n<br />

vi<strong>de</strong>nskabsorientere<strong>de</strong> faglighed og elevkulturen. Det er som sagt i <strong>de</strong>nne sammenhæng, vi skal<br />

forstå <strong>de</strong> mange forsøg på at udvikle nye lærings- og arbejdsformer på skolerne. Det er også i <strong>de</strong>nne<br />

sammenhæng, vi kan placere <strong>de</strong> aktuelle indsatser og ønsker fra bibliotekarernes og<br />

gymnasielærernes si<strong>de</strong> om at udvikle biblioteksbetjeningen i <strong>de</strong>t <strong>almene</strong> gymnasium i retning af<br />

f.eks. studiecenter, studieværksted, lærings- og vi<strong>de</strong>nscenter m.m. Den beskrevne problematik giver<br />

os <strong>de</strong>rfor y<strong>de</strong>rligere en begrun<strong>de</strong>lse for at få klarlagt, hvordan biblioteksbetjeningen alment ser ud i<br />

dag på gymnasierne.<br />

1 Jørgen Gleerup og Finn Wie<strong>de</strong>mann (2001) De ungdomsgymnasielle læringskulturer – udfordringer un<strong>de</strong>r krydspres.<br />

Gymnasiepædagogik, nr 18.<br />

2 Se f.eks. ”Det virtuelle gymnasium – et følgeforskningsprojekt 2002-2004”, 3.rapport om et udviklingsprojekt af<br />

Claus Gregersen og Helle Mathiasen, Uddannelsesstyrelsen 2005.<br />

4


2. Sammenfatning og væsentlige konklusioner<br />

• Af <strong>de</strong> 127 <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong>, <strong>de</strong>r besvare<strong>de</strong> spørgeskemaet, har 119 et<br />

bibliotek. Heraf har enkelte et bibliotek i samarbej<strong>de</strong> med andre uddannelsesinstitutioner.<br />

Gymnasiebibliotekernes ressourcer<br />

• Langt størsteparten af gymnasiebibliotekerne baserer sig på et personale på un<strong>de</strong>r 1 årsværk.<br />

• 35% af bibliotekerne har ikke professionel bibliotekarisk bistand.<br />

• I <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r ikke har professionel bibliotekarisk bistand, har <strong>de</strong>n person, <strong>de</strong>r<br />

varetager biblioteket, kun un<strong>de</strong>r 20 timer pr uge til rådighed<br />

<strong>Bibliotekerne</strong>s tilbud<br />

• Langt største<strong>de</strong>len af bibliotekerne tilby<strong>de</strong>r eleverne et generelt kursus i<br />

informationssøgning.<br />

• Bibliotekets katalog er i 75% af bibliotekerne til rådighed ad elektronisk vej.<br />

• 78% angiver, at informationssøgnings kurser indgår i skolens un<strong>de</strong>rvisningsplan.<br />

• På 83% af skolerne <strong>de</strong>ltager lærerne i informationskurserne for eleverne.<br />

• Lidt mere end halv<strong>de</strong>len af skolerne tilby<strong>de</strong>r <strong>de</strong>res elever specifikke<br />

informationssøgningskurser relateret til skolens fag.<br />

• Kun i 44% af skolerne har man in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> sidste to år tilbudt lærerne et kursus i<br />

informationssøgning<br />

Bibliotekets brugere<br />

• Mindst 66% af bibliotekerne opsøges af eleverne i forbin<strong>de</strong>lse med f.eks. <strong>de</strong> faste<br />

obligatoriske opgaver, <strong>de</strong> ugentlige lektier og opgaver og gruppearbej<strong>de</strong>. Lidt færre opsøges<br />

for søgning på nettet. Det sidste kan bero på for få pc´ere opstillet i biblioteket.<br />

• Mindre end halv<strong>de</strong>len af skolerne angiver, at bibliotekerne bliver orienteret i rimeligt<br />

omfang om emner, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong>s med i elevernes projektarbej<strong>de</strong>.<br />

• Hver tien<strong>de</strong> bibliotek har mere end 2/3 af skolens lærere og elever som lånere. En tredje<strong>de</strong>l<br />

af bibliotekerne har mellem 1/3 og 2/3 af skolens lærere og elever som lånere. Godt<br />

halv<strong>de</strong>len af bibliotekerne hav<strong>de</strong> færre end 1/3 af lærere og elever som lånere.<br />

Bibliotekets profilering og fremtid<br />

• Samarbej<strong>de</strong>t mellem un<strong>de</strong>rvisning og bibliotek er på skolerne ikke fuldt udfol<strong>de</strong>t. Kun lidt<br />

mere end halv<strong>de</strong>len af skolerne angiver, at <strong>de</strong>r er et tilstrækkeligt samarbej<strong>de</strong> mellem<br />

un<strong>de</strong>rvisning og bibliotek om f.eks. elevernes studiekompetence.<br />

• 79% af bibliotekerne har et samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek<br />

• 68% af bibliotekerne er udviklet hen mod et studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- og læringscenter eller<br />

lignen<strong>de</strong> og en <strong>de</strong>l af disses skoler arbej<strong>de</strong>r vi<strong>de</strong>re med sådanne planer.<br />

• Samarbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek og udviklingen hen mod et studiecenter eller<br />

lignen<strong>de</strong> synes ikke at udgøre to gensidigt u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> strategier men <strong>de</strong>rimod snarere en<br />

kombineret strategi.<br />

5


Gør bibliotekaren en forskel?<br />

• Bibliotekaren, og herun<strong>de</strong>r især <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar, gør en forskel, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r<br />

spørgsmålet om, i hvor høj grad biblioteket opsøges af eleverne i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong> faste<br />

obligatoriske opgaver, <strong>de</strong> ugentlige lektier og opgaver og gruppearbej<strong>de</strong>. Y<strong>de</strong>rligere gæl<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>t for samarbej<strong>de</strong>t mellem un<strong>de</strong>rvisning og bibliotek med hensyn til <strong>de</strong>ls orientering om<br />

emner for projektarbej<strong>de</strong> og <strong>de</strong>ls samarbej<strong>de</strong>t om elevernes studiekompetence. En<strong>de</strong>lig<br />

gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t i spørgsmålet om biblioteket har udviklet sig hen mod et studiecenter, lærings- og<br />

vi<strong>de</strong>nscenter eller lignen<strong>de</strong>.<br />

• Bibliotekaren, herun<strong>de</strong>r især <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar, gør en forskel, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r<br />

bibliotekets kurser, dvs. om biblioteket tilby<strong>de</strong>r et generelt kursus i informationssøgning for<br />

skolens elever, om disse kurser indgår i skolens un<strong>de</strong>rvisningsplan, om <strong>de</strong> tilby<strong>de</strong>r<br />

specifikke informationssøgningskurser in<strong>de</strong>nfor nogle af skolens fag, om <strong>de</strong> tilby<strong>de</strong>r kurser<br />

for eleverne i hjælp til vur<strong>de</strong>ring og prioritering af information samt om <strong>de</strong> in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong><br />

sidste to år har gennemført kurser i informationssøgning for skolens lærere.<br />

• Bibliotekaren, herun<strong>de</strong>r især <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar, gør en forskel, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r<br />

bibliotekets elektroniske tilbud i form af, at man kan reservere materialer og se udlånsstatus<br />

på en pc opstillet på skolen, samt at biblioteket besid<strong>de</strong>r andre elektroniske ressourcer så<br />

som databaser, tidsskrifter, software programmer m.m.<br />

• Biblioteker med en ansat gymnasielærer gør en forskel, når <strong>de</strong>t handler om at biblioteket har<br />

en ansat, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>ltager i Pædagogisk Råds mø<strong>de</strong>r eller i teamsamarbej<strong>de</strong> med skolens lærere.<br />

Adskiller studiecenter, - værksted, mediatek m.m. sig fra <strong>de</strong> øvrige biblioteker?<br />

• De 36 biblioteker, <strong>de</strong>r bærer så forskellige betegnelser som studiecenter, studieværksted,<br />

mediatek, lærings- og vi<strong>de</strong>nscenter m.m., adskiller sig fra <strong>de</strong> øvrige 82 biblioteker på visse<br />

områ<strong>de</strong>r. De har en smule flere ressourcer i form af årsværk tilknyttet, dog u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r på<br />

nogen må<strong>de</strong> er tale om ressourcestærke biblioteker.<br />

• De 36 biblioteker har i 80% af tilfæl<strong>de</strong>ne professionel bibliotekarisk bistand tilknyttet.<br />

• Der er en vis ten<strong>de</strong>ns til, at <strong>de</strong>r er placeret flere pc´ere i disse biblioteker, men <strong>de</strong> har ellers<br />

ikke en større grad af elektroniske tilbud.<br />

• Centrene har bedre an<strong>de</strong>le, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r spørgsmålet om, i hvor høj grad eleverne opsøger<br />

biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong> faste obligatoriske opgaver, gruppearbej<strong>de</strong> og søgning på<br />

nettet.<br />

• Der er en større an<strong>de</strong>l af centrene, <strong>de</strong>r tilby<strong>de</strong>r specifikke informationssøgningskurser<br />

in<strong>de</strong>nfor skolens fag; en større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r angiver at lærerne <strong>de</strong>ltager i kurserne for eleverne;<br />

en større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r har gennemført et informationskursus for lærerne; samt en større an<strong>de</strong>l,<br />

<strong>de</strong>r tilby<strong>de</strong>r eleverne kurser i hjælp til prioritering og vur<strong>de</strong>ring af information; en<strong>de</strong>lig er<br />

<strong>de</strong>r antydning af at man tilby<strong>de</strong>r kurser i pc-programmel, kurser til hjælp for elevernes<br />

skriveproces samt et kursus i hvordan man laver sin egen hjemmesi<strong>de</strong>. De sidste 3 typer af<br />

kurser har ganske vist meget små absolutte tal.<br />

• Den samme gruppe af biblioteker har en større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r angiver et godt samarbej<strong>de</strong> med<br />

un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n om emner for projektarbej<strong>de</strong> og om elevernes studiekompetence, end <strong>de</strong><br />

øvrige 82 biblioteker. Y<strong>de</strong>rligere er <strong>de</strong>r en større an<strong>de</strong>l af disse, som befin<strong>de</strong>r sig på en<br />

skole, <strong>de</strong>r har et biblioteksudvalg samt en skriftlig beskrivelse over bibliotekets opgaver.<br />

6


3. Metodiske betragtninger<br />

3.1 Forbere<strong>de</strong>lse, test og dataindsamling<br />

Arbejdsgruppen for udarbej<strong>de</strong>lsen af un<strong>de</strong>rsøgelsen blev nedsat foråret 2004. Der blev<br />

udarbej<strong>de</strong>t et spørgeskema, som i løbet af sommeren og efteråret blev un<strong>de</strong>rkastet diskussion på<br />

baggrund af bl.a. en testgruppes udtalelser. Testgruppen var sammensat af bå<strong>de</strong> bibliotekarer og<br />

gymnasielærere, som på <strong>de</strong>n ene eller an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> en relation til gymnasiebibliotekerne.<br />

Oprin<strong>de</strong>ligt var planen at udforme et spørgeskema, som kunne sen<strong>de</strong>s ud til alle <strong>de</strong><br />

<strong>gymnasiale</strong> ungdoms<strong>uddannelser</strong>, dvs. til <strong>de</strong>t <strong>almene</strong> gymnasium, hf, htx og hhx. På baggrund af<br />

testgruppens råd og forslag vur<strong>de</strong>re<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t dog som mest rigtigt at un<strong>de</strong>rsøge <strong>de</strong> tre<br />

uddannelsestypers biblioteksbetjening hver for sig. Vi har med <strong>de</strong>n aktuelle un<strong>de</strong>rsøgelse startet<br />

med at se på betjeningen i <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong>, dvs. <strong>de</strong>t <strong>almene</strong> gymnasium, hf og<br />

voksenuddannelsescentrene (VUC).<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen bygger på en e-mailbaseret spørgeskemaun<strong>de</strong>rsøgelse. Respon<strong>de</strong>nterne<br />

modtog skemaet pr e-mail og kunne besvare <strong>de</strong>t elektronisk. Inddatering foretoges her<strong>ved</strong><br />

automatisk.<br />

3.2 Spørgeskemaets udformning<br />

Spørgeskemaet består af seks emner. For <strong>de</strong>t første spørges <strong>de</strong>r ind til, om gymnasiet<br />

overho<strong>ved</strong>et har et bibliotek samt, hvad man i bekræften<strong>de</strong> fald kal<strong>de</strong>r biblioteket. Der spørges<br />

<strong>de</strong>su<strong>de</strong>n om omfanget af ansættelser og årsværk i biblioteket. For <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t spørges <strong>de</strong>r til<br />

bibliotekets ressourcer generelt set og for <strong>de</strong>t tredje <strong>de</strong>ts forskellige typer af tilbud til eleverne og<br />

lærerne på gymnasiet. Herefter er <strong>de</strong>t for <strong>de</strong>t fjer<strong>de</strong> bibliotekets brugere vi gerne vil vi<strong>de</strong> noget om,<br />

for <strong>de</strong>t femte bibliotekets profilering samt en<strong>de</strong>lig for <strong>de</strong>t sjette <strong>de</strong>ts fremtid. Skemaet fin<strong>de</strong>s som<br />

bilag til <strong>de</strong>nne rapport.<br />

Respon<strong>de</strong>nter blev bedt om til sidst at give <strong>de</strong>res kommentarer til spørgeskemaet.<br />

Kommentarerne er alment positive til skemaets spørgsmål. Enkelte nævner, at <strong>de</strong>t har været<br />

vanskeligt at besvare visse af spørgsmålene på grund af nogle særlige vilkår på <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

skole. De særlige vilkår kan f.eks. være som følge af skolens samarbej<strong>de</strong> med en an<strong>de</strong>n<br />

uddannelsesinstitution i områ<strong>de</strong>t eller som konsekvens af konkrete strukturelle forhold. Flere<br />

nævner, at skemaet består af udmærke<strong>de</strong> spørgsmål.<br />

En <strong>de</strong>l supplerer <strong>de</strong>res besvarelse af spørgeskemaet <strong>ved</strong> un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n omtalte rubrik for<br />

kommentarer at beskrive, hvordan skolen aktuelt set er in<strong>de</strong> i en forandringsperio<strong>de</strong>, herun<strong>de</strong>r<br />

beskrives forbere<strong>de</strong>lse af gymnasiereformen, strukturreformens mulige indvirkning, særlige<br />

ansættelsesforhold i forbin<strong>de</strong>lse med nye typer samarbej<strong>de</strong>r, forandringer i form af f.eks. indvielse<br />

af nyt studiecenter, udbygningsplaner af studiecenter eller lignen<strong>de</strong>. En respon<strong>de</strong>nt kommer i <strong>de</strong>n<br />

forbin<strong>de</strong>lse med følgen<strong>de</strong> udtalelse:<br />

”Gymnasiereformen kommer til at bety<strong>de</strong> MEGET for brugen af studiecentret. Det<br />

mærkes allere<strong>de</strong> nu – hvor antallet af projekter er stærkt stigen<strong>de</strong>. De mange projekter med<br />

samarbej<strong>de</strong> mellem fagene og nye vinkler på emnerne bety<strong>de</strong>r at lærerne i høj grad selv skal samle<br />

stof til eleverne – ligesom eleverne selv skal fin<strong>de</strong> frem til <strong>de</strong>n litteratur <strong>de</strong> skal bruge for at kunne<br />

løse opgaven. Aldrig har <strong>de</strong>r været så travlt som nu. Det er helt forrygen<strong>de</strong>!!”<br />

7


Citatet anty<strong>de</strong>r hvordan man i gymnasiebiblioteket fornemmer <strong>de</strong> typer af<br />

forandringer, som netop var baggrun<strong>de</strong>n for at iværksætte in<strong>de</strong>væren<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse, jævnfør<br />

afsnittet om un<strong>de</strong>rsøgelsens formål.<br />

3.3 Svarprocenten<br />

Spørgeskemaet blev som sagt sendt ud til <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong>. Der<br />

blev i januar 2005 sendt 184 spørgeskemaer ud. I to omgange sendte vi en remin<strong>de</strong>r ud. Af <strong>de</strong> 184<br />

har 127 besvaret skemaet. Vores svarprocent er med andre ord på 69%.<br />

Skemaerne blev sendt ud med rektorerne som adressaten. Vi kan af besvarelserne se,<br />

at man har anvendt forskellig fremgangsmå<strong>de</strong> efter modtagelsen af skemaet. Nogle rektorer har selv<br />

besvaret skemaet, andre har samarbej<strong>de</strong>t med f.eks. en bibliotekar eller gymnasielærer omkring<br />

besvarelsen, og atter andre har la<strong>de</strong>t bibliotekaren eller an<strong>de</strong>t relevant personale selv besvare <strong>de</strong>t.<br />

3.4 Gruppen af respon<strong>de</strong>nter<br />

Af <strong>de</strong> 127 svar kommer <strong>de</strong> 108 fra <strong>de</strong>t <strong>almene</strong> gymnasium (gymnasium med eller<br />

u<strong>de</strong>n hf). 13 svar kommer fra VUC´erne samt 6 svar er kommet ind fra institutioner, <strong>de</strong>r alene har<br />

stu<strong>de</strong>nterkursus, alene hf eller hf kombineret med et seminarium. Som vist i tabel 1 er<br />

svarprocenten fra <strong>de</strong>t <strong>almene</strong> gymnasium højere end fra VUC´erne eller <strong>de</strong> institutioner, <strong>de</strong>r alene<br />

har hf eller stu<strong>de</strong>nterkursus.<br />

Antal<br />

udsendte<br />

spørgeskemaer<br />

Antal modtaget<br />

svar<br />

Det <strong>almene</strong><br />

gymnasium 143 108 76%<br />

VUC, herun<strong>de</strong>r<br />

VUC & hf 28 13 46%<br />

Skoler med<br />

alene hf eller 13 6 46%<br />

stu<strong>de</strong>nterkursus<br />

I alt 184 127 69%<br />

Tabel 1.<br />

Svarprocent<br />

Respon<strong>de</strong>nterne blev spurgt om <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>res skole var et bibliotek. Af <strong>de</strong> 127<br />

respon<strong>de</strong>nter angav 94%, at <strong>de</strong> hav<strong>de</strong> et bibliotek og 6%, at <strong>de</strong> ikke hav<strong>de</strong>. Dette tal kan<br />

sammenlignes med en opgørelse, som i 2004 blev refereret i bla<strong>de</strong>t Danmarks Biblioteker 3 . Ud fra<br />

en vur<strong>de</strong>ring af, at antallet gymnasieskoler, hf-kurser samt stu<strong>de</strong>nterkurser udgjor<strong>de</strong> i alt 154 (2001-<br />

tal), samt at antallet af disse skoler, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> et bibliotek, var 114 (2003-tal), konstatere<strong>de</strong> man, at<br />

<strong>de</strong>r var 40 skoler, <strong>de</strong>r mangle<strong>de</strong> en biblioteksfunktion. Der var altså tale om, at 74% af<br />

gymnasieskolerne, hf- og stu<strong>de</strong>nterkurser hav<strong>de</strong> et bibliotek og 26% savne<strong>de</strong> et sådant. Denne<br />

3 Lone Hansen (2004) Hvor står biblioteksbetjeningen af uddannelsessøgen<strong>de</strong> i dag? Danmarks Biblioteker, nr.4, juni<br />

2004, s.10-11.<br />

8


opgørelse inddrog som vist ikke VUC´erne i sine tal. Vores un<strong>de</strong>rsøgelse arbej<strong>de</strong>r med i alt 156<br />

gymnasieskoler, hf- og stu<strong>de</strong>nterkurser samt <strong>de</strong>rudover 28 VUC´er. Antallet af skoler, <strong>de</strong>r mangler<br />

en biblioteksfunktion, kan <strong>de</strong>rfor være mere end <strong>de</strong> 40. Når vi <strong>de</strong>rfor konstaterer, at 94% (N = 127)<br />

af respon<strong>de</strong>nterne har et bibliotek, synes <strong>de</strong>nne an<strong>de</strong>l <strong>de</strong>rfor ganske høj. Vi kan y<strong>de</strong>rligere anføre, at<br />

<strong>de</strong>t synes som om et større antal af <strong>de</strong> skoler, <strong>de</strong>r ikke har en biblioteksfunktion, har undladt at<br />

besvare spørgeskemaet.<br />

9


4. Biblioteksbetjeningen <strong>ved</strong> <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong><br />

4.1 <strong>Bibliotekerne</strong>s betegnelse og type af personale<br />

Af <strong>de</strong> 94%, <strong>de</strong>r har et bibliotek, anven<strong>de</strong>r 58% alene betegnelsen ´bibliotek´.<br />

Y<strong>de</strong>rligere 12% angiver, at <strong>de</strong> anven<strong>de</strong>r betegnelsen ´bibliotek´ suppleret med andre navne som<br />

f.eks. studiecenter. Samlet kan vi <strong>de</strong>rfor sige, at for 70% af respon<strong>de</strong>nterne bruger navnet<br />

´bibliotek´ på <strong>de</strong>n ene eller an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>. 20% anven<strong>de</strong>r alene betegnelsen studiecenter eller<br />

studieværksted, mens <strong>de</strong> resteren<strong>de</strong> 10% angiver andre ord som f.eks. ´mediatek´, ´lærings- og<br />

vi<strong>de</strong>nscenter´. Kun enkelte har i en længere perio<strong>de</strong> anvendt <strong>de</strong>n sidstnævnte term, lærings- og<br />

vi<strong>de</strong>nscenter. Nogle fra <strong>de</strong> førstnævnte kategorier fortæller, at <strong>de</strong> overvejer at gå fra betegnelsen<br />

bibliotek til fx ´vi<strong>de</strong>nscenter´. En<strong>de</strong>lig er <strong>de</strong>n en, <strong>de</strong>r beretter, at man for en tid anvendte or<strong>de</strong>t<br />

´mediatek´, men at man er gået tilbage til betegnelsen ´bibliotek´.<br />

Hvilken betegnelse anven<strong>de</strong>r I herfor -<br />

bibliotek, studiecenter, vi<strong>de</strong>nscenter<br />

eller an<strong>de</strong>t? Antal skoler Procent<br />

Bibliotek<br />

68 58<br />

Bibliotek suppleret med en an<strong>de</strong>n<br />

betegnelse<br />

14 12<br />

Studiecenter eller studieværksted 24 20<br />

An<strong>de</strong>t som fx mediatek<br />

Total<br />

Tabel 2.<br />

12 10<br />

118 100<br />

Der er tre personaletyper, <strong>de</strong>r gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i gymnasiebibliotekerne: Indkøbt<br />

hjælp fra folkebiblioteket, en ansat gymnasielærer og en ansat bibliotekar (tabel 3).<br />

På 19 af <strong>de</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong> har man valgt at kombinere <strong>de</strong> tre typer af<br />

personale i <strong>de</strong>res bibliotek. På 3 af disse 19 skoler har man kombineret en indkøbt hjælp fra <strong>de</strong>t<br />

lokale folkebibliotek med en ansat bibliotekar På 13 af <strong>de</strong> 19 skoler har man valgt kombinationen<br />

en indkøbt hjælp fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek med en ansat gymnasielærer. En<strong>de</strong>lig har <strong>de</strong> 3 sidste<br />

skoler ansat såvel en bibliotekar som en gymnasielærer.<br />

På 95 skoler har man valgt kun en af <strong>de</strong> tre typer af personale til biblioteket. I <strong>de</strong>t<br />

følgen<strong>de</strong> indregnes kombinationstilfæl<strong>de</strong>ne i optællingen af antallet skoler med respektive type af<br />

personale. De sidste 5 biblioteker har ingen fast ordning.<br />

29 af skolerne, dvs. 25% har ansat en faguddannet bibliotekar til varetagelse af<br />

skolens bibliotek. Af disse skoler har 48% ansat bibliotekaren i un<strong>de</strong>r 20 timer pr uge, mens i 52%<br />

af tilfæl<strong>de</strong>ne har man ansat <strong>ved</strong>kommen<strong>de</strong> i mere end 20 timer (heraf har 26% over 30 timer pr<br />

uge).<br />

52 af skolerne, dvs. 44%, har ansat en gymnasielærer til varetagelsen af skolens<br />

bibliotek. Heraf har 98% ansat gymnasielæreren un<strong>de</strong>r 20 timer pr uge for varetagelsen af <strong>de</strong>nne<br />

opgave.<br />

10


Der er altså på <strong>de</strong>n ene si<strong>de</strong> færre tilfæl<strong>de</strong>, hvor man har ansat bibliotekarer til<br />

varetagelse af biblioteket, end <strong>de</strong>r er tilfæl<strong>de</strong>, hvor man har ansat en gymnasielærer til <strong>de</strong>nne<br />

opgave. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> er <strong>de</strong>r en større an<strong>de</strong>l af skolerne, <strong>de</strong>r har ansat bibliotekaren i mere end<br />

20 timer pr uge, end når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r skolerne, <strong>de</strong>r har ansat en gymnasielærer, hvor stort set alle er<br />

ansat un<strong>de</strong>r 20 timer pr uge.<br />

52 af skolerne, dvs. igen 44% af skolerne, indkøber bibliotekarhjælp fra <strong>de</strong>t lokale<br />

folkebibliotek. Af disse handler <strong>de</strong>t i 77% af tilfæl<strong>de</strong>ne om en person i un<strong>de</strong>r 20 timer pr uge og<br />

21% for en person mellem 20 og 37 timer pr uge. I ét tilfæl<strong>de</strong> indkøbes <strong>de</strong>r en hjælp fra <strong>de</strong>t lokale<br />

folkebibliotek, som svarer til flere personer, <strong>de</strong>r samlet løber op over 40 timer pr uge. Der er med<br />

andre ord en større an<strong>de</strong>l af skolerne, <strong>de</strong>r indkøber hjælp fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek, som anven<strong>de</strong>r<br />

mere end 20 timer pr uge, i sammenligning med skolerne, <strong>de</strong>r ansætter en gymnasielærer. An<strong>de</strong>len,<br />

<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>r mere end 20 timer pr. uge, er dog størst for bibliotekerne med en ansat bibliotekar.<br />

Desværre er som sagt <strong>de</strong>tte også <strong>de</strong> biblioteker, som udgør <strong>de</strong>n mindste gruppe af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal<br />

respon<strong>de</strong>nter.<br />

Type af personale<br />

Antal<br />

skoler Procent<br />

Ansættelse af alene faguddannet<br />

bibliotekar 23 19<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer 36 30<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek 36 30<br />

Bå<strong>de</strong> faguddannet bibliotekar og<br />

gymnasielærer<br />

Bå<strong>de</strong> faguddannet bibliotekar og indkøb<br />

af hjælp fra folkebibliotek<br />

3 3<br />

3 3<br />

Bå<strong>de</strong> gymnasielærer og indkøb af hjælp<br />

fra folkebibliotek<br />

Ingen fast ordning<br />

Total<br />

Tabel 3.<br />

13 11<br />

5 4<br />

119 100<br />

4.2 Bibliotekets ressourcer<br />

Samlet angiver 93 af respon<strong>de</strong>nterne, dvs. 84%, at <strong>de</strong>t er un<strong>de</strong>r 1 årsværk, <strong>de</strong>r er<br />

knyttet til skolens bibliotek, mens 18 har mellem 1 og 2 årsværk eller over 2 årsværk tilknyttet.<br />

Disse 18 er selvfølgelig interessante <strong>ved</strong>, at <strong>de</strong> placerer sig med en større til<strong>de</strong>ling af ressourcer til<br />

biblioteket end <strong>de</strong> øvrige.<br />

Af disse 18 kan vi se af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabel 4, at man i 11 af tilfæl<strong>de</strong>ne har ansat en<br />

faguddannet bibliotekar, hvoraf i 2 tilfæl<strong>de</strong> har man ansat bå<strong>de</strong> en bibliotekar og en gymnasielærer.<br />

Samme tabel viser, at i 8 af disse 18 tilfæl<strong>de</strong> er <strong>de</strong>r ansat en gymnasielærer, og heraf i 4 tilfæl<strong>de</strong> i<br />

kombination med en ansat bibliotekar eller indkøb af hjælp fra folkebiblioteket. I 3 af <strong>de</strong> 18 tilfæl<strong>de</strong><br />

er <strong>de</strong>r indkøbt hjælp fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek og heraf i to af tilfæl<strong>de</strong>ne i kombination med<br />

ansættelsen af en gymnasielærer.<br />

11


Hvordan varetages biblioteket?<br />

Hvad er <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal af årsværk,<br />

<strong>de</strong>r er knyttet til skolens bibliotek?<br />

Un<strong>de</strong>r 1<br />

årsværk<br />

Mellem 1 og<br />

2 årsværk<br />

Over 2<br />

årsværk<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar 13 6 3<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer 28 3 1<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek 33 1 0<br />

Faguddannet bibliotekar og gymnasielærer 1 2 0<br />

Faguddannet bibliotekar og indkøb af hjælp<br />

fra folkebibliotek<br />

Gymnasielærer og indkøb af hjælp fra<br />

folkebibliotek<br />

3 0 0<br />

11 2 0<br />

Ingen fast ordning 4 0 0<br />

Total (N = 111) 93 14 4<br />

Tabel 4.<br />

Over halv<strong>de</strong>len af gymnasiebibliotekerne, dvs. 58%, har un<strong>de</strong>r 10.000 bøger i<br />

bibliotekets bogsamling, mens <strong>de</strong> 42% er placeret fra <strong>de</strong> 10.000 bøger og <strong>de</strong>rover.<br />

I enkelte tilfæl<strong>de</strong> angives, at biblioteket har en meget stor materialekonto (til bøger,<br />

licenser m.m.). 11 respon<strong>de</strong>nter fortæller såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong> har over 100.000 kr i materialekonto, mens<br />

75 skoler har en materialekonto un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> 100.000 kr (heraf har langt over halv<strong>de</strong>len en konto på<br />

mellem 10.000 og 50.000 kr). 32 skoler kan ikke angive et beløb særskilt for en materialekonto.<br />

9% af respon<strong>de</strong>nter, dvs. 10 skoler, angiver, at biblioteket administrerer skolens<br />

bog<strong>de</strong>pot. Dette foregår stort set lige ofte uanset, om man har indkøbt bibliotekarhjælp, ansat en<br />

bibliotekar eller ansat en gymnasielærer til varetagelse af skolens bibliotek.<br />

14% af respon<strong>de</strong>nterne beretter, at <strong>de</strong>r er en ansat i biblioteket, som er web-master for<br />

skolens hjemmesi<strong>de</strong> eller på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> <strong>de</strong>ltager i skolens øvrige IT-opgaver. Igen forekommer<br />

<strong>de</strong>tte uafhængigt af, om <strong>de</strong>r er indkøbt bibliotekarhjælp, ansat en bibliotekar eller ansat en<br />

gymnasielærer.<br />

På <strong>de</strong> udspurgte skoler er <strong>de</strong>t meget forskelligt, hvor mange pc´er med internet<br />

adgang, <strong>de</strong>r er i alt til lærere og elever (se tabel 5). Det for<strong>de</strong>ler sig fra ca. 20 til 400 pc´ere. 40% af<br />

skolerne har un<strong>de</strong>r<br />

12


Hvor mange pc´er med internet<br />

adgang er <strong>de</strong>r i alt til lærere og<br />

elever på jeres gymnasium?<br />

Un<strong>de</strong>r 100<br />

Antal<br />

skoler<br />

Procent<br />

47 40<br />

Mellem 100 og 300 49 41<br />

Over 300 6 5<br />

Tallet ken<strong>de</strong>s ikke 17 14<br />

Total<br />

Tabel 5.<br />

119 100<br />

100 computere med internet adgang til lærere og elever til rådighed, mens 46% har fra 100 og<br />

opefter. Når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r biblioteket (se tabel 6) har 49% un<strong>de</strong>r 10 af disse computere placeret i<br />

biblioteket, mens 40% har mindst 10 og <strong>de</strong>rover.<br />

Det er interessant at sammenligne <strong>de</strong> to tabeller. Man kan have <strong>de</strong>n tese, at hvis skolen<br />

generelt har mange pc´erne med internet til rådighed for elever og lærere på skolen, så vil <strong>de</strong>r<br />

sandsynligvis ligele<strong>de</strong>s være en stor an<strong>de</strong>l heraf, <strong>de</strong>r står i biblioteket. Af <strong>de</strong> 46,2% af skolerne, som<br />

samlet på hele skolen har fra 100 pc´er og <strong>de</strong>rover ståen<strong>de</strong> til benyttelse for elever og lærere, har<br />

næsten halv<strong>de</strong>len (49%) heraf placeret mindst 10 og <strong>de</strong>rover i biblioteket. Vores tese holdt med<br />

andre ord kun i ca. halv<strong>de</strong>len af tilfæl<strong>de</strong>ne.<br />

Hvor mange af skolens pc´er er<br />

placeret i skolens bibliotek?<br />

Un<strong>de</strong>r 10<br />

Mellem 10 og 20<br />

Over 20<br />

Tallet ken<strong>de</strong>s ikke<br />

Total<br />

Tabel 6.<br />

Antal<br />

skoler<br />

Procent<br />

58 49<br />

37 31<br />

11 9<br />

13 11<br />

119 100<br />

Sammenfatten<strong>de</strong> kan vi sige, at ressourcerne er få i gymnasiebibliotekerne. 35% af<br />

bibliotekerne har ikke nogen professionel bibliotekarisk bistand. Der er <strong>de</strong>rudover en utrolig lille<br />

an<strong>de</strong>l af skolernes biblioteker, <strong>de</strong>r varetages på 1 årsværk eller <strong>de</strong>rover. Langt største<strong>de</strong>len udgør<br />

un<strong>de</strong>r 1 årsværk. Der er <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n ikke placeret ret mange pc´ere (med internet adgang til brug for<br />

lærere og elever) i biblioteket, i<strong>de</strong>t næsten halv<strong>de</strong>len er udstyret med un<strong>de</strong>r 10 pc´ere. En<strong>de</strong>lig har<br />

største<strong>de</strong>len af bibliotekerne en materialekonto, <strong>de</strong>r kun er på mellem 10.000 og 50.000 kr.<br />

13


4.3 Bibliotekets tilbud<br />

En central <strong>de</strong>l af udviklingen af nye lærings- og arbejdsformer i gymnasiet er at<br />

udvikle <strong>de</strong>n virtuelle si<strong>de</strong> af biblioteksfunktionen. Vi har <strong>de</strong>rfor spurgt skolerne ud om hvor langt<br />

man var nået i <strong>de</strong>nne retning.<br />

For <strong>de</strong>t første har vi spurgt om bibliotekets katalog er til rådighed for elever og lærere<br />

ad elektronisk vej. På 75% af skolerne svarer man bekræften<strong>de</strong> på <strong>de</strong>tte. Der er dog ikke tale om<br />

helt så stor en an<strong>de</strong>l, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r vores an<strong>de</strong>t spørgsmål, nemlig om elever og lærere kan<br />

reservere bibliotekets materialer fra pc´er opstillet på skolen. På 51% af skolerne kan man reservere<br />

materialerne via skolens pc´er. På 56% af skolerne kan man se udlånsstatus fra pc´erne på skolen.<br />

Man kan forestille sig, at et samarbej<strong>de</strong> med f.eks. <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek kan styrke<br />

gymnasiets adgang til et bety<strong>de</strong>ligt antal databaser. På spørgsmålet om gymnasiebiblioteket også<br />

har andre elektroniske ressourcer end kataloget så som databaser, tidsskrifter, software m.m., som<br />

elever og lærere kan nå fra pc´er opstillet på skolen, svarer 78%, at <strong>de</strong>t har <strong>de</strong>.<br />

Omfanget af hjælp til informationssøgning er meget interessant at ken<strong>de</strong> til når <strong>de</strong>t<br />

angår gymnasierne, i<strong>de</strong>t vi har et meget lille kendskab til biblioteksrutinerne in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>nne<br />

institutionstype. 72% af skolerne angiver, at eleverne i høj grad kan få hjælp til<br />

informationssøgning, når <strong>de</strong> individuelt eller i grupper henven<strong>de</strong>r sig til en ansat i skolens bibliotek.<br />

Det er med andre ord en ganske høj an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r mener, at skolen indfrier <strong>de</strong>tte i <strong>de</strong>res<br />

biblioteksbetjening.<br />

I hvilken udstrækning kan<br />

elever få hjælp til<br />

informationssøgning, når<br />

<strong>de</strong> individuelt eller i små<br />

grupper henven<strong>de</strong>r sig til<br />

en ansat i skolens<br />

bibliotek?<br />

I høj grad<br />

I nogen grad<br />

I mindre grad<br />

Slet ikke<br />

Total<br />

Tabel 7.<br />

Antal<br />

skoler<br />

Procent<br />

81 72<br />

23 21<br />

6 5<br />

2 2<br />

112 100<br />

På 94% af skolerne tilby<strong>de</strong>r biblioteket et generelt kursus i informationssøgning for<br />

skolens elever. 78% angiver, at bibliotekets informationssøgnings kursus indgår i skolens<br />

un<strong>de</strong>rvisningsplan. Det sidste er også et ganske højt tal med henblik på <strong>de</strong> aktuelle ønsker om at<br />

integrere biblioteksfunktionen og un<strong>de</strong>rvisningen i højere grad end tidligere.<br />

På 65% af skolerne tilby<strong>de</strong>r biblioteket specifikke kurser i informationssøgning<br />

in<strong>de</strong>nfor nogle af skolens fag. I Birgitte Gottliebs evalueringsrapport af Det refleksive læringsmiljø,<br />

som er et samarbejdsprojekt mellem Otterup bibliotek og Nordfyns gymnasium, vur<strong>de</strong>res <strong>de</strong>t netop<br />

som vigtigt for elevernes læringsresultat, at informationssøgningskurser er integrere<strong>de</strong> i <strong>de</strong>n faglige<br />

14


un<strong>de</strong>rvisning 4 . Selvom vi får information om i vores un<strong>de</strong>rsøgelse, at 65% af skolernes biblioteker<br />

tilby<strong>de</strong>r specifikke kurser i informationssøgning in<strong>de</strong>nfor nogle af skolens fag, får vi dog ikke en<br />

indsigt i <strong>de</strong>n konkrete organisering af <strong>de</strong> specifikke kurser i forhold til skolens fag; men vi får<br />

information om, hvor stor en an<strong>de</strong>l af gymnasiebibliotekerne, <strong>de</strong>r tilby<strong>de</strong>r fagrelatere<strong>de</strong><br />

informationssøgningskurser, hvilket må siges at være et vigtigt trin på vejen. 65% er en ganske pæn<br />

an<strong>de</strong>l af gymnasiebibliotekerne.<br />

I <strong>de</strong>n nævnte evalueringsrapport fra projekt Det refleksive læringsmiljø vur<strong>de</strong>rer<br />

Birgitte Gottlieb, at man først sent i projektet opdage<strong>de</strong>, at også lærerne behø<strong>ved</strong>e<br />

informationssøgningskurser, hvis informationssøgning og faglig un<strong>de</strong>rvisning skulle integreres i<br />

højere grad end tilfæl<strong>de</strong>t var 5 . Vi spurgte <strong>de</strong>rfor gymnasiebibliotekerne, om man in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> sidste<br />

to år hav<strong>de</strong> gennemført kurser i informationssøgning for lærere. 44% svare<strong>de</strong> ja på <strong>de</strong>tte spørgsmål.<br />

Det er klart, at <strong>de</strong>t er vanskeligt at bedømme <strong>de</strong>t mere præcise indhold og omfang af <strong>de</strong>n nævnte<br />

type af kursus, men tallet anty<strong>de</strong>r på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong>, at man visse ste<strong>de</strong>r har været opmærksom på<br />

relevansen af <strong>de</strong>nne type af kursus.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsens svar viser <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n, at på 83% af skolerne <strong>de</strong>ltager lærerne i elevernes<br />

un<strong>de</strong>rvisning i informationssøgning. Y<strong>de</strong>rligere spurgte vi respon<strong>de</strong>nterne, om biblioteket tilby<strong>de</strong>r<br />

eleverne et kursus i hjælp til vur<strong>de</strong>ring og prioritering af information. 41% svare<strong>de</strong> ja på <strong>de</strong>tte<br />

spørgsmål.<br />

I skemaet var <strong>de</strong>r også spørgsmål om eventuelle kurser i for <strong>de</strong>t første pc programmel,<br />

for <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t produktion af hjemmesi<strong>de</strong>r, og for <strong>de</strong>t tredje et kursus til støtte for elevernes<br />

skriveproces. Her er <strong>de</strong>r tale om kurser, <strong>de</strong>r almin<strong>de</strong>ligvis har ligget u<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>n traditionelle<br />

biblioteksfunktion. Det er på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> også en type kurser, som man i henseen<strong>de</strong> til elevernes<br />

IT-kompetencer og til <strong>de</strong>n aktuelle <strong>de</strong>bat om elevernes skrivefærdighe<strong>de</strong>r, oplever relevante i<br />

forhold til <strong>de</strong>t, man kan kal<strong>de</strong> et studiecenter eller –værksted. Når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r kurser i pc<br />

programmel for eleverne, er <strong>de</strong>r kun 14% af bibliotekerne, <strong>de</strong>r har <strong>de</strong>tte som tilbud. Kurser i,<br />

hvordan <strong>de</strong> kan lave <strong>de</strong>res egen hjemmesi<strong>de</strong>, er <strong>de</strong>r en endnu lavere an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r tilby<strong>de</strong>r <strong>de</strong>res<br />

brugere, nemlig kun 3%. En<strong>de</strong>lig opnår spørgsmålet om et kursus til støtte for elevernes<br />

skriveproces et bekræften<strong>de</strong> svar fra 12%.<br />

Af andre kurser, som biblioteket tilby<strong>de</strong>r eleverne, nævnes bl.a.<br />

´biblioteksorientering´, ´litteratursøgning i relation til større skriftlige opgaver/projekter´, ´kurser i<br />

Google – søgeteknik´ samt ´kvalitetsvur<strong>de</strong>ring af internet si<strong>de</strong>r´.<br />

Man kan spørge sig om et bibliotek, <strong>de</strong>r kal<strong>de</strong>r sig f.eks. et studiecenter,<br />

studieværksted, mediatek eller lærings- og vi<strong>de</strong>nscenter, i højere grad end andre kan tænkes at<br />

tilby<strong>de</strong> kurser til f.eks. støtte for elevernes skriveproces. Af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabel 8 kan vi se, at 9 ud<br />

af 13 tilfæl<strong>de</strong>, hvor et sådant kursus tilby<strong>de</strong>s, netop har en helt an<strong>de</strong>n betegnelse end bibliotek.<br />

Dette emne behandles vi<strong>de</strong>re i kap.6.<br />

4 Birgitte Gottlieb (2003) Evaluering af Projekt Det refleksive læringsmiljø – et samarbejdsprojekt mellem Otterup<br />

bibliotek og Nordfyns gymnasium 2002/2003. Se hjemmesi<strong>de</strong>n www.refleksive.dk<br />

5 Ibid., s. 40f.<br />

15


Tilby<strong>de</strong>r skolens<br />

bibliotek eleverne et<br />

kursus til støtte for<br />

elevernes skriveproces?<br />

Hvilken betegnelse<br />

anven<strong>de</strong>r I ? Bibliotek,<br />

studiecenter,<br />

vi<strong>de</strong>nscenter eller<br />

an<strong>de</strong>t?<br />

ja Nej Total<br />

Bibliotek 2 59 61<br />

Bibliotek suppleret med<br />

en an<strong>de</strong>n betegnelse 2 12 14<br />

Studiecenter eller<br />

studieværksted 5 15 20<br />

An<strong>de</strong>t som fx mediatek<br />

eller lærings- og<br />

vi<strong>de</strong>nscenter<br />

4 6 10<br />

Total 13 92 105<br />

Tabel 8.<br />

Sammenfatten<strong>de</strong> kan vi sige, at en trefjer<strong>de</strong><strong>de</strong>le af bibliotekerne har kataloget samt<br />

flere databaser indlagt elektronisk. Eleverne synes <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n i høj grad at kunne få hjælp til<br />

informationssøgning, når <strong>de</strong> henven<strong>de</strong>r sig. Et generelt kursus i informationssøgning tilby<strong>de</strong>s på <strong>de</strong><br />

fleste af bibliotekerne. Lærerne synes <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n i stor udstrækning at <strong>de</strong>ltage i kurserne for eleverne.<br />

Der er dog også begrænsninger. Eleverne kan i mindre grad reservere og se udlånsstatus ad<br />

elektronisk vej. Omfanget af biblioteker, <strong>de</strong>r giver specifikke kurser i informationssøgning relateret<br />

til fag, kommer over <strong>de</strong> 50% af skolerne, mens kurser til lærere i informationssøgning er pænt<br />

mindre i antal.<br />

4.4 Bibliotekets brugere<br />

På 31% af <strong>de</strong> udspurgte <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong> lånte i 2004 mellem 33 og 66% af<br />

skolens elever og lærere materialer i skolens bibliotek. På 12% af skolerne kom procent<strong>de</strong>len over<br />

<strong>de</strong> 66%. På 10% af skolerne kom <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> 33% af skolens elever og lærere. Den resteren<strong>de</strong><br />

forholdsvis store an<strong>de</strong>l af respon<strong>de</strong>nter anser ikke, at <strong>de</strong> kan bedømme omfanget af udlånsgruppen.<br />

Gymnasierne har en række faste obligatoriske opgaver knyttet til <strong>de</strong> respektive<br />

skoleår. Tabel 9 viser, at 63% af <strong>de</strong> udspurgte svarer, at eleverne i høj grad opsøger biblioteket i<br />

forbin<strong>de</strong>lse med arbej<strong>de</strong>t med disse obligatoriske opgaver. 29% svarer ´i nogen grad´. Sammenlagt<br />

ligge disse to kategorier på 92%.<br />

16


Opsøger eleverne<br />

biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med arbej<strong>de</strong>t med en af<br />

<strong>de</strong> faste obligatoriske<br />

opgaver?<br />

I høj grad<br />

I nogen grad<br />

I mindre grad<br />

Total<br />

Tabel 9.<br />

Antal<br />

skoler<br />

Procent<br />

67 63<br />

31 29<br />

8 8<br />

106 100<br />

Svarprocenterne <strong>ved</strong> <strong>de</strong> samme kategorier er en <strong>de</strong>l lavere, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r spørgsmålet<br />

om eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong> ugentlige opgaver og lektier (se tabel 10). Da<br />

er <strong>de</strong>r kun 27%, <strong>de</strong>r angiver, at <strong>de</strong>tte foregår ´i høj grad´, mens dog 52% anser, at eleverne gør <strong>de</strong>t ´i<br />

nogen grad´. Sammenlagt for <strong>de</strong> to kategorier giver <strong>de</strong>tte 79%.<br />

Opsøger eleverne<br />

biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med arbej<strong>de</strong>t med<br />

ugentlige opgaver og<br />

lektier?<br />

I høj grad<br />

I nogen grad<br />

I mindre grad<br />

Slet ikke<br />

Antal<br />

skoler<br />

Procent<br />

29 27<br />

55 52<br />

21 20<br />

1 1<br />

Total 106 100<br />

Tabel 10.<br />

På spørgsmålet i tabel 11 om eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

gruppearbej<strong>de</strong>, svarer 36%, at <strong>de</strong>tte sker ´i høj grad´, mens 49% svarer ´i nogen grad´, dvs. i alt<br />

85%. Det ligger altså samlet lidt højere end ten<strong>de</strong>nsen til at opsøge biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

ugentlige opgaver og lektier.<br />

Opsøger eleverne<br />

biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med gruppearbej<strong>de</strong>?<br />

I høj grad<br />

I nogen grad<br />

I mindre grad<br />

Slet ikke<br />

Total<br />

Tabel 11.<br />

Antal<br />

skoler<br />

Procent<br />

38 36<br />

52 49<br />

14 13<br />

2 2<br />

106 100<br />

17


Svarprocenterne for henholdsvis ´i høj grad´ og ´i nogen grad´ er endnu lavere for <strong>de</strong><br />

to svarkategorier, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r spørgsmålet om eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

søgning på nettet. Dette ses af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabel 12. Her er <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> svarprocent for <strong>de</strong> to<br />

kategorier i alt 66%. Dette tal er selvfølgelig relevant at relatere til <strong>de</strong>t antal pc´ere, <strong>de</strong>r er placeret i<br />

skolernes bibliotek.<br />

Opsøger eleverne<br />

biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med søgning på nettet?<br />

I høj grad<br />

I nogen grad<br />

I mindre grad<br />

Slet ikke<br />

Total<br />

Tabel 12.<br />

Antal<br />

skoler<br />

Procent<br />

33 31<br />

37 35<br />

27 26<br />

8 8<br />

105 100<br />

Ser vi på ten<strong>de</strong>nsen til at opsøge biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med søgning på nettet<br />

relateret til antal pc´ere placeret i biblioteket, får vi i tabel 13 netop et bille<strong>de</strong> af en nogenlun<strong>de</strong><br />

positiv sammenhæng på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong>. Jo flere pc´ere i biblioteket, jo højere ten<strong>de</strong>rer antallet af<br />

skoler, <strong>de</strong>r kan angive, at man ´i høj grad´ opsøger biblioteket for at søge på nettet. Er <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r 10<br />

pc ´er placeret i biblioteket, øger svarene for kategorien ´i mindre grad´ for <strong>de</strong>tte spørgsmål.<br />

Opsøger eleverne biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med søgning<br />

på nettet?<br />

Hvor mange af skolens pc´er er placeret i skolens<br />

bibliotek? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke<br />

Un<strong>de</strong>r 10<br />

Mellem 10 og 20<br />

Over 20<br />

Tallet ken<strong>de</strong>s ikke<br />

Total<br />

Tabel 13.<br />

Total<br />

9 22 19 5 55<br />

15 13 4 1 33<br />

9 0 1 0 10<br />

0 2 3 1 6<br />

33 37 27 8 105<br />

Respon<strong>de</strong>nterne fik mulighed for i spørgeskemaet at beskrive, i hvilke an<strong>de</strong>n type af<br />

forbin<strong>de</strong>lse eleverne opsøgte biblioteket. Her nævnes avis- og tidsskriftlæsning, opholdsted og ´for<br />

hyggens skyld´, elevrådsmø<strong>de</strong>, vi<strong>de</strong>oredigering, lån af av-udstyr, lektiehjælp, låne musik-cd´er,<br />

check mail m.m.<br />

17% af respon<strong>de</strong>nter anser, at biblioteket i høj grad bliver orienteret om emner, som<br />

eleverne arbej<strong>de</strong>r med i forbin<strong>de</strong>lse med større projektarbej<strong>de</strong>, gruppearbej<strong>de</strong> eller lignen<strong>de</strong>. Dette<br />

er efter min mening et ganske lavt tal. 45% mener, at biblioteket bliver orienteret i nogen grad,<br />

mens 38% svarer i mindre grad eller slet ikke. Man kan heraf godt stille spørgsmålet, om <strong>de</strong>r<br />

eksisterer et tilstrækkeligt samarbej<strong>de</strong> på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> mellem un<strong>de</strong>rvisningen og biblioteket. Vi<br />

18


har ovenfor vist resultater på spørgsmålene om omfanget og typen af informationssøgningskurser,<br />

som kunne anty<strong>de</strong> et samarbej<strong>de</strong> mellem biblioteksfunktionen og un<strong>de</strong>rvisningen; men <strong>de</strong>t<br />

beskrevne svar på <strong>de</strong>t netop referere<strong>de</strong> spørgsmål modificerer bille<strong>de</strong>t en <strong>de</strong>l.<br />

I hvilken udstrækning bliver<br />

personalet <strong>ved</strong> biblioteket<br />

orienteret om emner, <strong>de</strong>r<br />

arbej<strong>de</strong>s med i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

større projektarbej<strong>de</strong>,<br />

gruppearbej<strong>de</strong> eller lignen<strong>de</strong>?<br />

I høj grad<br />

I nogen grad<br />

I mindre grad<br />

Slet ikke<br />

Total<br />

Tabel 14.<br />

Antal<br />

skoler<br />

Procent<br />

18 17<br />

47 45<br />

32 31<br />

8 7<br />

105 100,0<br />

En<strong>de</strong>lig blev <strong>de</strong>r stillet spørgsmålet, om man kunne udskille bestemte fag eller emner,<br />

som i særlig grad in<strong>de</strong>bærer brug af skolens bibliotek. 63% svare<strong>de</strong> ja til <strong>de</strong>tte. Dansk og historie er<br />

<strong>de</strong> to fag, <strong>de</strong>r oftest nævnes. Herefter kommer samfundsfag og engelsk. Længere ne<strong>de</strong> ser vi fagene<br />

geografi, billedkunst, religion, biologi samt andre sprog end engelsk nævnt. Kun ganske enkelte<br />

nævner naturvi<strong>de</strong>nskabelige redskabsfag.<br />

Sammenfatten<strong>de</strong> kan vi sige, at kun på en tredje<strong>de</strong>l af skolerne er låneran<strong>de</strong>len mellem<br />

33 og 66% af skolens lærere og elever. Til gengæld opsøges biblioteket ret pænt i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

store skriftlige opgaver, men lidt mindre i forbin<strong>de</strong>lse med lektier, gruppearbej<strong>de</strong> og søgning på<br />

nettet. <strong>Bibliotekerne</strong> synes dog kun at blive orienteret om emner for projekter m.m. på halv<strong>de</strong>len af<br />

<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgte skoler.<br />

4.5 Bibliotekets profilering og fremtid<br />

Bille<strong>de</strong>t angåen<strong>de</strong> an<strong>de</strong>len af biblioteker, <strong>de</strong>r bliver orienteret om emner for<br />

projektarbej<strong>de</strong> m.m. går igen, når talen er om samarbej<strong>de</strong>t mellem bibliotek og un<strong>de</strong>rvisning om<br />

elevernes studiekompetence. På spørgsmålet om i hvilken udstrækning skolens bibliotek<br />

samarbej<strong>de</strong>r med skolens lærere om udvikling af elevernes studiekompetence, svarer 11% ´i høj<br />

grad´, 45% svarer ´i nogen grad´. Sammenlagt anty<strong>de</strong>r lidt mere end halv<strong>de</strong>len, dvs. 56%, et<br />

samarbej<strong>de</strong> på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> (tabel 15). 10% svarer ´slet ikke´.<br />

19


I hvilken udstrækning<br />

samarbej<strong>de</strong>r skolens<br />

bibliotek med skolens<br />

lærere om udvikling af<br />

elevernes<br />

studiekompetence?<br />

I høj grad<br />

I nogen grad<br />

I mindre grad<br />

Slet ikke<br />

Total<br />

Tabel 15.<br />

Antal<br />

skoler<br />

Procent<br />

12 11<br />

48 45<br />

36 34<br />

11 10<br />

107 100<br />

I 52% af skolerne har man et biblioteksudvalg. I 57% af skolerne er en person med<br />

ansættelse i biblioteket jævnligt med <strong>ved</strong> Pædagogisk Råds mø<strong>de</strong>r. Et lidt lavere tal får man, når<br />

man stiller spørgsmålet om, <strong>de</strong>r indgår en person med ansættelse i biblioteket i et teamsamarbej<strong>de</strong><br />

med nogle af skolens lærere. Her svarer nemlig kun 40% ja.<br />

På 42% af gymnasierne fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r en skriftlig beskrivelse af bibliotekets opgaver, som<br />

interessere<strong>de</strong> kan læse i. På 64% af gymnasierne har biblioteket en hjemmesi<strong>de</strong>.<br />

85 skoler, dvs. 79%, kan fortælle, at <strong>de</strong>r eksisterer et samarbej<strong>de</strong> mellem gymnasiets<br />

bibliotek og <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek (tabel 16). 10 skoler kan <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n berette, at <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s planer<br />

om ændring af biblioteket i retning af et øget samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek (tabel 17).<br />

Eksisterer <strong>de</strong>r et<br />

samarbej<strong>de</strong> mellem<br />

skolens bibliotek og<br />

<strong>de</strong>t lokale<br />

folkebibliotek?<br />

Nej<br />

Ja<br />

Total<br />

Tabel 16.<br />

Antal<br />

skoler<br />

Procent<br />

23 21<br />

85 79<br />

108 100<br />

Af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabel 17 kan vi se, at <strong>de</strong>t i høj grad er <strong>de</strong> gymnasiebiblioteker, <strong>de</strong>r<br />

allere<strong>de</strong> har et samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek, som har planer om at øge <strong>de</strong>tte<br />

samarbej<strong>de</strong>. Af <strong>de</strong> 10 skoler, <strong>de</strong>r har planer herom, har <strong>de</strong> 8 allere<strong>de</strong> en eller an<strong>de</strong>n form for<br />

samarbej<strong>de</strong> i <strong>de</strong>nne retning.<br />

20


Eksisterer <strong>de</strong>r et<br />

samarbej<strong>de</strong> mellem<br />

skolens bibliotek og <strong>de</strong>t<br />

lokale folkebibliotek?<br />

Har skolen<br />

udarbej<strong>de</strong>t<br />

planer for<br />

ændring af<br />

skolens bibliotek<br />

i retning af øget<br />

samarbej<strong>de</strong> med<br />

<strong>de</strong>t lokale<br />

folkebibliotek?<br />

Total<br />

Tabel 17.<br />

nej<br />

ja<br />

nej ja Total<br />

19 52 71<br />

2 8 10<br />

21 60 81<br />

67 skoler, dvs. 68% af skolerne, beretter, at <strong>de</strong>r har foregået en udvikling af skolens<br />

bibliotek i retning af et studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- og læringscenter (tabel 18). 38 skoler kan fortælle, at<br />

<strong>de</strong> har planer om ændring af skolens bibliotek hen mod et studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- og læringscenter<br />

(Dette tal fremgår ikke af <strong>de</strong> ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabeller). Ser man på svarene på begge disse to<br />

spørgsmål i <strong>de</strong>n næste tabel, tabel 19, kan man se, at <strong>de</strong>t er i en vis grad <strong>de</strong> skoler, <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> har<br />

udviklet biblioteket i retning af et studiecenter eller lignen<strong>de</strong>, som har planer om y<strong>de</strong>rligere at gå i<br />

<strong>de</strong>nne retning. I tabel 19 kan man se, at ud af 38 skoler, <strong>de</strong>r kan berette om, at <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> er sket<br />

en udvikling i <strong>de</strong>nne retning, er <strong>de</strong>r 28, som har planer om fortsat at arbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>nne udvikling.<br />

Eksisterer <strong>de</strong>r en<br />

udvikling af<br />

biblioteket hen mod<br />

et studiecenter,<br />

vi<strong>de</strong>ns- og<br />

læringscenter?<br />

Nej<br />

Ja<br />

Total<br />

Tabel 18.<br />

Antal<br />

skoler<br />

Procent<br />

32 32<br />

67 68<br />

99 100<br />

85 skoler har som sagt et samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek. 67 skoler har<br />

udviklet biblioteket hen mod et studiecenter eller lignen<strong>de</strong>. 10 mel<strong>de</strong>r om planer om <strong>de</strong>t første,<br />

mens 38 har planer om <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t. Et centralt spørgsmål er, om man kan sige, at samarbej<strong>de</strong>t med<br />

folkebiblioteket har tabt terræn til for<strong>de</strong>l for studiecenter-arbej<strong>de</strong>t?<br />

21


Eksisterer <strong>de</strong>r en<br />

udvikling af biblioteket<br />

hen mod et<br />

studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- og<br />

læringscenter?<br />

Har skolen<br />

udarbej<strong>de</strong>t<br />

planer om<br />

ændring af<br />

skolens<br />

bibliotek hen<br />

mod et<br />

studiecenter,<br />

vi<strong>de</strong>ns- og<br />

læringscenter?<br />

Total<br />

Tabel 19.<br />

nej<br />

ja<br />

nej ja Total<br />

23 10 33<br />

8 28 36<br />

31 38 69<br />

For at svare på <strong>de</strong>t nævnte spørgsmål, skal vi dog først lige se på, om <strong>de</strong>t kan tænkes<br />

at være <strong>de</strong> samme skoler, som har et samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek, <strong>de</strong>r har udviklet<br />

gymnasiebiblioteket hen mod et studiecenter eller lignen<strong>de</strong>? Kan man tale om to forskellige<br />

strategier eller handler <strong>de</strong>t om en fælles kombineret strategi? Materialet viser, at <strong>de</strong>r i en vis grad er<br />

tale om en fælles kombineret strategi. Ud af 77 skoler, hvor <strong>de</strong>r eksisterer et samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t<br />

lokale folkebibliotek, er <strong>de</strong>r 53 (dvs. 69% af <strong>de</strong> 77 skoler), som også kan mel<strong>de</strong> om, at biblioteket<br />

har gennemgået en udvikling i retning af et studiecenter. Et parallelt spørgsmål er om <strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />

allere<strong>de</strong> har et samarbej<strong>de</strong> med folkebibliotekerne også er <strong>de</strong>, <strong>de</strong>r har planer om at ændre biblioteket<br />

i retning af et studiecenter. Materialet viser, at ud af 57 skoler, <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> har et samarbej<strong>de</strong> med<br />

<strong>de</strong>t lokale folkebibliotek, er <strong>de</strong>r 29 (dvs. 51%), som har planer om at udvikle biblioteket hen mod et<br />

studiecenter.<br />

Det nævnte viser, at man ikke generelt kan konklu<strong>de</strong>re, at arbej<strong>de</strong>t med udvikling af et<br />

studiecenter foregår på bekostning af en strategi, <strong>de</strong>r hed<strong>de</strong>r at samarbej<strong>de</strong> med folkebiblioteket. I et<br />

pænt omfang synes <strong>de</strong>r at være tale om en kombineret strategi. Dette spørgsmål bliver behandlet<br />

igen i kapitel 5, hvor vi relaterer strategispørgsmålet til bibliotekernes personaletype. Det vil da<br />

fremgå, at i <strong>de</strong> 23 biblioteker, hvor man alene har ansat en bibliotekar, synes man aktuelt set i et vist<br />

omfang mere at arbej<strong>de</strong> for en ændring af biblioteket hen mod et studiecenter eller lignen<strong>de</strong> end for<br />

en øgning af samarbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek. Dette valg kan bero <strong>de</strong>ls på at man allere<strong>de</strong><br />

har etableret et sådant samarbej<strong>de</strong> og <strong>de</strong>ls på manglen<strong>de</strong> ressourcer i forhold til hvilke aktuelle<br />

aktiviteter, man kan sætte i gang.<br />

Opsummeren<strong>de</strong> kan vi sige, at <strong>de</strong>r med <strong>de</strong>tte sidste afsnit af kapitel 4 om<br />

biblioteksbetjeningen <strong>ved</strong> <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong> anty<strong>de</strong>s, at samarbej<strong>de</strong>t mellem<br />

bibliotek og un<strong>de</strong>rvisning ikke er fuldt udfol<strong>de</strong>t. Der synes ikke at blive samarbej<strong>de</strong>t optimalt om<br />

elevernes studiekompetence. Oprettelsen af biblioteksudvalg, biblioteks<strong>de</strong>ltagelse i Pædagogisk<br />

Råds mø<strong>de</strong>r, teamsamarbej<strong>de</strong> m.m. synes at mangle på pænt mange skoler. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> synes<br />

<strong>de</strong>r på mange skoler at blive arbej<strong>de</strong>t med at udvikle biblioteket hen mod en form for studiecenter,<br />

hvilket godt kunne være udtryk for et forsøg på at etablere et samarbej<strong>de</strong> mellem<br />

un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n og biblioteket.<br />

22


5. Gør bibliotekaren en forskel?<br />

Som nævnt har man på 29 af <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong> ansat en bibliotekar<br />

til varetagelse af skolens bibliotek. I 6 af disse tilfæl<strong>de</strong> har man y<strong>de</strong>rligere enten indkøbt hjælp fra<br />

<strong>de</strong>t lokale folkebibliotek eller ansat en gymnasielærer. I 52 tilfæl<strong>de</strong> har man ansat en<br />

gymnasielærer. I 16 af disse tilfæl<strong>de</strong> har man enten y<strong>de</strong>rligere ansat en bibliotekar (3 tilfæl<strong>de</strong>) eller<br />

indkøbt hjælp fra folkebiblioteket (13 tilfæl<strong>de</strong>). En<strong>de</strong>lig har man i ligele<strong>de</strong>s 52 tilfæl<strong>de</strong> indkøbt<br />

hjælp fra folkebiblioteket samt heraf i 16 tilfæl<strong>de</strong> kombineret <strong>de</strong>tte med ansættelsen af en<br />

gymnasielærer eller bibliotekar. Samlet set gør man i højere udstrækning brug af bibliotekarer (i<br />

form af henholdsvis ansættelse eller indkøb af hjælp) i gymnasiebiblioteket end af gymnasielærere;<br />

men selve ansættelsen af bibliotekaren i biblioteket foregår som sagt i et mindre omfang. I <strong>de</strong>t<br />

følgen<strong>de</strong> skal vi se på, om ansættelsen eller indkøb af bibliotekarhjælp gør en forskel med hensyn til<br />

såvel omfang som indhold af biblioteksfunktionen i <strong>de</strong> <strong>almene</strong> <strong>gymnasiale</strong> <strong>uddannelser</strong>.<br />

5.1 Beregningsmå<strong>de</strong><br />

Spørgsmålet om bibliotekaren gør en forskel i gymnasiebiblioteket er et spørgsmål,<br />

<strong>de</strong>r kan stilles op på flere forskellige må<strong>de</strong>r. Man kan vælge at sige, at man vil sammenligne<br />

biblioteksfunktionen i <strong>de</strong> biblioteker, hvor <strong>de</strong>r alene er tale om en ansættelse af en bibliotekar med<br />

<strong>de</strong> biblioteker, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en gymnasielærer. I <strong>de</strong>t tilfæl<strong>de</strong> handler <strong>de</strong>t med andre ord<br />

om at sammenligne <strong>de</strong> 23 biblioteker, <strong>de</strong>r kun har ansat en bibliotekar med <strong>de</strong> 36 biblioteker, <strong>de</strong>r<br />

kun har ansat en gymnasielærer.<br />

Man kan også vælge at sige, at <strong>de</strong>t mere er biblioteksfunktionen set i relation til, at <strong>de</strong>r<br />

er en bibliotekar tilste<strong>de</strong> i biblioteket, <strong>de</strong>r skal være <strong>de</strong>t afgøren<strong>de</strong> kriterium. I så fald handler <strong>de</strong>t<br />

om at sammenligne <strong>de</strong> biblioteker, hvor <strong>de</strong>r er ansat en bibliotekar eller indkøbt hjælp fra<br />

folkebiblioteket, med <strong>de</strong> biblioteker, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en gymnasielærer. I <strong>de</strong>tte tilfæl<strong>de</strong> skal<br />

vi medregne ikke kun <strong>de</strong> biblioteker, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en bibliotekar eller alene indkøbt hjælp<br />

fra folkebiblioteket men også <strong>de</strong> ste<strong>de</strong>r, hvor <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s kombinationerne heraf. Vi kommer<br />

paradoksalt nok hermed også til at indregne <strong>de</strong> gymnasiebiblioteker, hvor <strong>de</strong>r f.eks. indgår bå<strong>de</strong> en<br />

bibliotekar og en gymnasielærer. Der er i alt 78 gymnasiebiblioteker med i un<strong>de</strong>rsøgelsen, hvor vi<br />

kan sige, at <strong>de</strong>r er en bibliotekar tilste<strong>de</strong> i varetagelsen af biblioteket (se tabel 3). Det handler <strong>de</strong>rfor<br />

i <strong>de</strong>tte tilfæl<strong>de</strong> om at sammenligne 78 biblioteker, <strong>de</strong>r har en bibliotekar tilste<strong>de</strong>, med <strong>de</strong> 36<br />

biblioteker, <strong>de</strong>r alene har ansat en gymnasielærer.<br />

Det nævnte er udtryk for to må<strong>de</strong>r at nærme sig spørgsmålet, om bibliotekaren gør en<br />

forskel. Man kan sikkert fin<strong>de</strong> y<strong>de</strong>rligere må<strong>de</strong>r at beregne <strong>de</strong>t på. Jeg har valgt <strong>de</strong> to nævnte ud,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> – som vil fremgå af <strong>de</strong>tte kapitels gennemgang - giver et relevant modspil til hinan<strong>de</strong>n.<br />

Som eksempel skal <strong>de</strong> to må<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>s i relation til spørgsmålet om bibliotekaren<br />

gør en forskel med hensyn til, hvilken betegnelse biblioteket anven<strong>de</strong>r. Spørgsmålet er lidt aparte,<br />

i<strong>de</strong>t man kan sige, at en vur<strong>de</strong>ring af en biblioteksfunktions omfang og indhold ikke kan komme an<br />

på en anven<strong>de</strong>lse af en ny betegnelse. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t være interessant at se om <strong>de</strong>t i<br />

højere grad er bibliotekaren, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong>r i <strong>de</strong> nye studiecentre, eller om <strong>de</strong>t er gymnasielæreren. Vi<br />

afprøver <strong>de</strong>rfor alligevel <strong>de</strong> to beregningsmå<strong>de</strong>r på <strong>de</strong>tte spørgsmål.<br />

Af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabel 20 kan vi se, at <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar har en ten<strong>de</strong>ns til i<br />

højere grad end gymnasielæreren at være tilknyttet et gymnasiebibliotek med helt an<strong>de</strong>n betegnelse<br />

end bibliotek. Der tænkes her på anven<strong>de</strong>lsen af betegnelser som studiecenter, studieværksted,<br />

mediatek eller lignen<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n, at <strong>de</strong>tte forekommer i kombination med or<strong>de</strong>t bibliotek. I 39% af<br />

23


tilfæl<strong>de</strong>ne, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en bibliotekar, anven<strong>de</strong>s en helt an<strong>de</strong>n betegnelse end bibliotek,<br />

mens <strong>de</strong>t kun er tilfæl<strong>de</strong>t i 18% af <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en gymnasielærer.<br />

Hvordan varetages biblioteket?<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

Hvad kal<strong>de</strong>s biblioteket? Total<br />

An<strong>de</strong>n<br />

betegnelse end<br />

Bibliotek evt bibliotek som<br />

suppleret f.eks.<br />

med an<strong>de</strong>n studiecenter,<br />

betegnelse m.m.<br />

14 9 23<br />

61% 39% 100%<br />

27 6 33<br />

82% 18% 100%<br />

26 10 36<br />

72% 28% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 20.<br />

53<br />

68%<br />

25<br />

32%<br />

78<br />

100%<br />

Hvis man i ste<strong>de</strong>t ønsker at se på betydningen af, at bibliotekaren er tilste<strong>de</strong> (som<br />

følge af ansættelse eller indkøb af bibliotekarhjælp) i forhold til samme spørgsmål, får vi <strong>de</strong><br />

ne<strong>de</strong>rste tal i tabel 20 frem. I 32% af <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r er en bibliotekar tilste<strong>de</strong>, anven<strong>de</strong>s en helt<br />

an<strong>de</strong>n betegnelse, hvilket stadig er mere end <strong>de</strong> 18% af tilfæl<strong>de</strong>ne, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en<br />

gymnasielærer. An<strong>de</strong>len er dog mindre, end da vi så specifikt på spørgsmålet på baggrund af, at<br />

bibliotekaren var ansat. Vi kan af <strong>de</strong>tte eksempel slutte, at <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar slår ty<strong>de</strong>ligere<br />

igennem end faktoren ´tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar´ i sammenligningen med <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />

<strong>de</strong>r alene er ansat en gymnasielærer.<br />

Som <strong>de</strong>t vil fremgå af <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong>, vil <strong>de</strong>n beregne<strong>de</strong> procent for tilste<strong>de</strong>værelsen af<br />

bibliotekaren i relation til et givet spørgsmål mindske eller øge forskellen mellem <strong>de</strong> to procenter<br />

for henholdsvis <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar og <strong>de</strong>n ansatte gymnasielærer. Emnet er interessant, i<strong>de</strong>t vi<br />

ud over at se om bibliotekaren gør en forskel også ser på, om specifikt ansættelsen af bibliotekaren<br />

gør en forskel.<br />

5.2 Bibliotekets ressourcer<br />

41% af 22 skoler, som alene har en bibliotekar ansat, har ressourcer i form af mere<br />

end et 1 årsværk knyttet hertil, mens kun 12% af 32 skoler, som alene har en gymnasielærer ansat,<br />

kommer op på <strong>de</strong>tte ressourceniveau. Som vi kan se af tabel 21, er <strong>de</strong>r dog tale om små tal, nemlig<br />

henholdsvis 9 og 4 skoler. Af <strong>de</strong> 75 skoler, som på <strong>de</strong>n ene eller an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> har en bibliotekar<br />

tilknyttet biblioteket, er <strong>de</strong>r dog kun 19%, <strong>de</strong>r kan siges at være på et lignen<strong>de</strong> ressourceniveau,<br />

men stadig er <strong>de</strong>r tale om en større an<strong>de</strong>l end i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r kun er ansat en gymnasielærer.<br />

24


Hvordan varetages biblioteket?<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

Hvad er <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal af årsværk,<br />

<strong>de</strong>r er knyttet til skolens bibliotek?<br />

Total<br />

Un<strong>de</strong>r 1 Mellem 1 og Over 2<br />

årsværk 2 årsværk årsværk<br />

13 6 3 22<br />

59% 27% 14% 100%<br />

28 3 1 32<br />

88% 9% 3% 100%<br />

33 1 0 34<br />

97% 3% 0% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 21.<br />

61<br />

81%<br />

11<br />

15%<br />

3<br />

4%<br />

75<br />

100%<br />

Når vi ser på størrelserne af bibliotekernes samlinger kan vi se at i 85% af <strong>de</strong> skoler,<br />

<strong>de</strong>r alene har en bibliotekar ansat, er samlingerne over 5000 bøger, mens <strong>de</strong>r kun i 61% af <strong>de</strong> skoler,<br />

hvor <strong>de</strong>r i biblioteket alene er ansat en gymnasielærer, er tale om samlinger af <strong>de</strong>nne størrelse (tabel<br />

22). Ser vi på tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar i bibliotekerne, er <strong>de</strong>t 80% af pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> skoler,<br />

<strong>de</strong>r har lignen<strong>de</strong> størrelse af samling. Her er forskellen mellem <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar og <strong>de</strong>n mere<br />

generelle tilste<strong>de</strong>værelse af en bibliotekar ikke stor.<br />

Hvordan varetages biblioteket?<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

Un<strong>de</strong>r<br />

2.000<br />

bøger<br />

Hvor stor er bibliotekets samling?<br />

Total<br />

Mellem<br />

Mellem 5.000 og<br />

2.000 og 10.000 Over 10.000<br />

5.000 bøger bøger bøger<br />

1 2 7 10 20<br />

5% 10% 35% 50% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

5 8 9 11 33<br />

15% 24% 28% 33% 100%<br />

1 6 13 15 35<br />

3% 17% 37% 43% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 22.<br />

3<br />

4%<br />

12<br />

16%<br />

23<br />

31%<br />

36<br />

49%<br />

74<br />

100%<br />

Kun i to tilfæl<strong>de</strong> af gymnasiebiblioteker er materialekontoen på over <strong>de</strong> 300.000 kr. I<br />

begge tilfæl<strong>de</strong> er <strong>de</strong>r tale om ansatte bibliotekarer (tabel 23). I 18% af skoler med alene ansatte<br />

bibliotekarer i biblioteket er materialekontoen over <strong>de</strong> 100.000 kr, mens <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r i kun<br />

6% af skolernes biblioteker, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en gymnasielærer. Igen skal vi lige være<br />

opmærksomme på, at <strong>de</strong>r tale om meget små absolutte tal. I 10% af <strong>de</strong> skoler, hvor <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>n ene<br />

25


eller an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> er tilknyttet en bibliotekar, er man oppe på <strong>de</strong>t samme førnævnte niveau for<br />

materialekontoen.<br />

Hvordan varetages biblioteket?<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

Hvor stor er bibliotekets materialekonto (til bøger, licenser m.m.) i<br />

in<strong>de</strong>væren<strong>de</strong> år?<br />

Mellem<br />

Un<strong>de</strong>r 100.000 og Over Tallet ken<strong>de</strong>s<br />

100.000 kr 300.000 kr 300.000 kr ikke<br />

Total<br />

15 2 2 4 23<br />

65% 9% 9% 17% 100%<br />

20 2 0 11 33<br />

61% 6% 0% 33% 100%<br />

24 3 0 9 36<br />

68% 8% 0% 25% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 23.<br />

54<br />

69%<br />

6<br />

8%<br />

2<br />

2%<br />

16<br />

21%<br />

78<br />

100,0%<br />

For alle <strong>de</strong> tre betragte<strong>de</strong> ressourcefaktorer synes <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar at gøre en<br />

forskel sammenlignet med ansættelsen af en gymnasielærer. Den mere bre<strong>de</strong> kategori, ansættelsen<br />

eller indkøbet af bibliotekarhjælp, gør også en forskel i forhold til <strong>de</strong>n ansatte gymnasielærer, men<br />

her er <strong>de</strong>r tale om, at forskellen ikke er helt så ty<strong>de</strong>lig som i <strong>de</strong>t første tilfæl<strong>de</strong>. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> er<br />

<strong>de</strong>t et minimalt antal af biblioteker, <strong>de</strong>r giver <strong>de</strong>tte bille<strong>de</strong> af en forskelsbetydning. På største<strong>de</strong>len<br />

af bibliotekerne er <strong>de</strong>r uanset personaletype tale om mindre end 1 årsværk og en materialekonto på<br />

un<strong>de</strong>r 100.000 kr.<br />

5.3 De elektroniske tilbud<br />

I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> skal <strong>de</strong> forskellige typer af elektroniske tilbud i biblioteket relateres til,<br />

om man har ansat en bibliotekar, ansat en gymnasielærer eller om man har sørget for<br />

tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar.<br />

Når vi ser på <strong>de</strong>t fænomen, at en skoles bibliotek har en hjemmesi<strong>de</strong> og relaterer <strong>de</strong>tte<br />

til formen for varetagelse af biblioteket, er <strong>de</strong>r ty<strong>de</strong>lige forskelle at notere sig. Af <strong>de</strong> gymnasier, <strong>de</strong>r<br />

alene ansatte en bibliotekar i <strong>de</strong>res bibliotek, er <strong>de</strong>r 70%, <strong>de</strong>r kan sige, at <strong>de</strong>res bibliotek har en<br />

hjemmesi<strong>de</strong>. Der er <strong>de</strong>rimod kun 42% af <strong>de</strong>, <strong>de</strong>r alene har ansat en gymnasielærer, <strong>de</strong>r kan mel<strong>de</strong><br />

om, at biblioteket har en hjemmesi<strong>de</strong>. Det er <strong>de</strong>n samme ten<strong>de</strong>ns, vi får frem, hvis vi justerer tallene<br />

<strong>ved</strong> at inddrage <strong>de</strong> skoler, hvor <strong>de</strong>r er tale om tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar. Tabel 24 viser, at<br />

<strong>de</strong>t sidste til og med nu øger an<strong>de</strong>len af skoler, hvor biblioteket har en hjemmesi<strong>de</strong>. En hjemmesi<strong>de</strong><br />

for skolens bibliotek fin<strong>de</strong>r vi i 80% af <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r har en bibliotekar tilste<strong>de</strong> i biblioteket. Dette<br />

tal er altså højere end i tilfæl<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar.<br />

26


Har skolens bibliotek en<br />

hjemmesi<strong>de</strong>?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

6 14 20<br />

30% 70% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

19 14 33<br />

58% 42% 100%<br />

7 28 35<br />

20% 80% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 24.<br />

15<br />

20%<br />

58<br />

80%<br />

73<br />

100%<br />

Næste tabel viser, at bibliotekets katalog synes oftere til rådighed for elever og lærere<br />

ad elektronisk vej, når <strong>de</strong>r er ansat en bibliotekar end <strong>ved</strong> ansættelsen af en gymnasielærer. Dette er<br />

jo igen lidt hårdt sat op, men med forbehold i <strong>de</strong> trods alt mindre absolutte tal, <strong>de</strong>r er tale om, kan vi<br />

konstatere, at i 80% af <strong>de</strong> biblioteker, hvor man alene har ansat en bibliotekar, har elever og lærere<br />

adgang ad elektronisk vej til bibliotekets katalog, mens kun i 55% af <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r alene har<br />

ansat en gymnasielærer er <strong>de</strong>tte tilfæl<strong>de</strong>t (tabel 25). An<strong>de</strong>len af biblioteker, hvor tilste<strong>de</strong>værelsen af<br />

en bibliotekar er sikret på <strong>de</strong>n ene eller an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, har igen udviklet <strong>de</strong>nne servicefunktion i en<br />

endnu større an<strong>de</strong>l, nemlig i 85% af tilfæl<strong>de</strong>ne.<br />

Er bibliotekets katalog til<br />

rådighed for elever og<br />

lærere ad elektronisk<br />

vej?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

4 16 20<br />

20% 80% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

15 18 33<br />

45% 55% 100%<br />

5 30 35<br />

14% 86% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 25.<br />

11<br />

15%<br />

62<br />

85%<br />

73<br />

100%<br />

Elever og lærere synes at kunne reservere bibliotekets materialer fra pc´er opstillet på<br />

skolen i flere tilfæl<strong>de</strong>, når skolen alene har ansat en bibliotekar, end når <strong>de</strong> alene har ansat en<br />

gymnasielærer. Dette gæl<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s i 63% af tilfæl<strong>de</strong>ne med alene en ansat bibliotekar mod 30% af<br />

27


tilfæl<strong>de</strong>ne med alene en ansat gymnasielærer (tabel 26). Også i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor vi kan tale om, at<br />

<strong>de</strong>r er en bibliotekar tilste<strong>de</strong> i biblioteket, er <strong>de</strong>r en høj an<strong>de</strong>l af bibliotekerne, nemlig 61%, <strong>de</strong>r har<br />

udviklet servicefunktionen, hvor elever og lærere kan reservere bibliotekets materialer fra pc´er<br />

opstillet på skolen. Dette tal er mindre end for <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar, men dog næsten på samme<br />

niveau.<br />

Kan elever og lærere<br />

reservere bibliotekets<br />

materialer fra pc´er<br />

opstillet på skolen?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

7 12 19<br />

37% 63% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

23 10 33<br />

70% 30% 100%<br />

17 18 35<br />

49% 51% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 26.<br />

28<br />

39%<br />

43<br />

61%<br />

71<br />

100%<br />

Ansættelsen af en bibliotekar slår også ty<strong>de</strong>ligt igennem omkring spørgsmålet, om<br />

elever og lærere kan se udlånsstatus fra pc´er opstillet på skolen. Tabel 27 viser, at i 78% af<br />

bibliotekerne med en ansat bibliotekar er <strong>de</strong>tte tilfæl<strong>de</strong>t i modsætning til kun 39% af <strong>de</strong> biblioteker,<br />

<strong>de</strong>r har ansat en gymnasielærer. 65% af bibliotekerne, hvor <strong>de</strong>r er en tilste<strong>de</strong>værelse af en<br />

bibliotekar, har samme servicefunktion.<br />

Kan elever og lærere se<br />

udlånsstatus fra pc´er<br />

opstillet på skolen?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

4 14 18<br />

22% 78% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

20 13 33<br />

61% 39% 100%<br />

15 19 34<br />

44% 56% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 27.<br />

24<br />

35%<br />

44<br />

65%<br />

68<br />

100%<br />

28


Også på spørgsmålet om skolens bibliotek har andre elektroniske ressourcer end<br />

bibliotekets katalog, som elever og lærere kan nå fra pc´er opstillet på skolen, bliver ansættelsen af<br />

bibliotekaren en faktor, <strong>de</strong>r slår igennem i beregningerne. 100% af bibliotekerne med ansat<br />

bibliotekar har <strong>de</strong>tte mod 63% af bibliotekerne med ansat gymnasielærer (tabel 28).<br />

Tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar in<strong>de</strong>bærer en an<strong>de</strong>l på 90%.<br />

Har skolens bibliotek<br />

andre elektroniske<br />

ressourcer så som<br />

databaser, tidsskrifter,<br />

software programmer<br />

m.m., som elever og<br />

lærere kan nå fra pc´er<br />

opstillet på skolen?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? Nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

0 19 19<br />

0% 100% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

12 20 32<br />

37% 63% 100%<br />

5 30 35<br />

14, 86% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 28.<br />

7<br />

10%<br />

65<br />

90%<br />

72<br />

100%<br />

For alle <strong>de</strong> betragte<strong>de</strong> elektroniske tilbud gør bibliotekaren ty<strong>de</strong>ligvis en forskel. For<br />

visse af tilbu<strong>de</strong>ne har <strong>de</strong>n kategori, <strong>de</strong>r hed<strong>de</strong>r, at bibliotekaren er tilste<strong>de</strong> i biblioteket, <strong>de</strong>n største<br />

an<strong>de</strong>l, men <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar følger umid<strong>de</strong>lbart efter. I andre tilfæl<strong>de</strong> er <strong>de</strong>t klart <strong>de</strong>n ansatte<br />

bibliotekar, <strong>de</strong>r har <strong>de</strong>n højeste an<strong>de</strong>l. I forhold til <strong>de</strong>nne konstatering skal <strong>de</strong>t medtænkes, at vi<br />

netop i afsnit 5.2 påviste at ressourceniveauet (årsværk og materialekonto) synes højere i<br />

bibliotekerne, når <strong>de</strong>t gjaldt <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar, men at <strong>de</strong>r vel at mærke her var tale om ganske<br />

få biblioteker sammenlignet med situationen i alle øvrige biblioteker.<br />

5.4 Bibliotekets kurser i informationssøgning<br />

Betydningen af en ansat bibliotekar eller tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar med<br />

hensyn til udstrækningen af, at elever kan få hjælp til informationssøgning, når <strong>de</strong> individuelt eller i<br />

små grupper henven<strong>de</strong>r sig til en ansat i biblioteket, fremgår af tabel 29. I 90% af bibliotekerne, <strong>de</strong>r<br />

har ansat en bibliotekar, kan <strong>de</strong> ”i høj grad” få <strong>de</strong>nne hjælp, mens <strong>de</strong>t samme kun gæl<strong>de</strong>r for 42% af<br />

bibliotekerne med en ansat gymnasielærer. Tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar giver ligele<strong>de</strong>s et højt<br />

tal for samme kategori af hjælp, nemlig 89%.<br />

29


I hvilken udstrækning kan elever få hjælp til<br />

informationssøgning, når <strong>de</strong> individuelt eller i små grupper<br />

henven<strong>de</strong>r sig til en ansat i skolens bibliotek?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

18 2 0 0 20<br />

90% 10% 0% 0% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

14 14 3 2 33<br />

42% 42% 10% 6% 100%<br />

32 3 0 0 35<br />

91% 9% 0% 0% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

65<br />

89%<br />

7<br />

10%<br />

1<br />

1%<br />

0<br />

0%<br />

73<br />

100%<br />

Tabel 29.<br />

80% af <strong>de</strong> biblioteker, som har ansat en bibliotekar, har in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> sidste 2 år<br />

gennemført kurser i informationssøgning for skolens lærere, mens kun 27% af <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r<br />

har ansat en gymnasielærer, har gjort <strong>de</strong>t samme (tabel 30). De bibliotekerne, hvor vi kan tale om<br />

tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar, placerer sig med en an<strong>de</strong>l på 54% angåen<strong>de</strong> <strong>de</strong>tte spørgsmål, dvs.<br />

midt imellem <strong>de</strong> to nævnte.<br />

Har biblioteket in<strong>de</strong>nfor<br />

<strong>de</strong> sidste to år<br />

gennemført kurser i<br />

informationssøgning for<br />

skolens lærere?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

4 16 20<br />

20% 80% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

24 9 33<br />

73% 27% 100%<br />

22 13 35<br />

63% 37% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 30.<br />

33<br />

46%<br />

38<br />

54%<br />

71<br />

100,0%<br />

100% af bibliotekerne, <strong>de</strong>r har ansat en bibliotekar eller som har en bibliotekar<br />

tilste<strong>de</strong>, tilby<strong>de</strong>r et generelt kursus i informationssøgning for skolens elever (tabel 31). Biblioteker,<br />

30


som har ansat en gymnasielærer, kommer dog også ganske højt op i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>tte<br />

spørgsmål. Der er nemlig tale om en an<strong>de</strong>l på 85%.<br />

Tilby<strong>de</strong>r biblioteket et<br />

generelt kursus i<br />

informationssøgning for<br />

skolens elever?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

0 20 20<br />

0% 100% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

5 28 33<br />

15% 85% 100%<br />

0 35 35<br />

0% 100% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 31.<br />

0<br />

0%<br />

72<br />

100%<br />

72<br />

100%<br />

For 95% af bibliotekerne, <strong>de</strong>r har en ansat bibliotekar, indgår disse kurser i skolens<br />

un<strong>de</strong>rvisningsplan, mens <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r for 72% af <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r har ansat en<br />

gymnasielærer (tabel 32). For biblioteker med en bibliotekar tilste<strong>de</strong> er an<strong>de</strong>len ikke så forskellig<br />

fra <strong>de</strong>n sidstnævnte, nemlig på 75%.<br />

Indgår disse kurser i<br />

skolens<br />

un<strong>de</strong>rvisningsplan?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

1 19 20<br />

5% 95% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

9 23 32<br />

28% 72% 100%<br />

14 21 35<br />

40% 60% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 32.<br />

18<br />

25%<br />

54<br />

75%<br />

72<br />

100%<br />

Når spørgsmålet gæl<strong>de</strong>r, om biblioteket tilby<strong>de</strong>r specifikke kurser i<br />

informationssøgning in<strong>de</strong>nfor nogle af skolens fag, er <strong>de</strong>r 85% af biblioteker med en ansat<br />

31


ibliotekar, <strong>de</strong>r siger ja, mens kun 39% af bibliotekerne med en ansat gymnasielærer gør <strong>de</strong>t samme<br />

(tabel 33). Også tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar in<strong>de</strong>bærer en høj an<strong>de</strong>l af biblioteker, <strong>de</strong>r indfrier<br />

<strong>de</strong>nne funktion, nemlig 78%.<br />

Tilby<strong>de</strong>r biblioteket<br />

specifikke kurser i<br />

informationssøgning<br />

in<strong>de</strong>nfor nogle af<br />

skolens fag?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

3 17 20<br />

15% 85% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

20 13 33<br />

61% 39% 100%<br />

10 25 35<br />

29% 71% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 33.<br />

16<br />

22%<br />

57<br />

78%<br />

73<br />

100%<br />

En stor an<strong>de</strong>l af bibliotekerne med en ansat bibliotekar såvel som med en ansat<br />

gymnasielærer kan mel<strong>de</strong> om, at skolens lærere <strong>de</strong>ltager i elevernes un<strong>de</strong>rvisning i<br />

informationssøgning. 85% for <strong>de</strong>n ansatte bibliotekars tilfæl<strong>de</strong> mod 78% af <strong>de</strong>n ansatte<br />

gymnasielærers tilfæl<strong>de</strong> (tabel 34). Gruppen af biblioteker med tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar<br />

giver her <strong>de</strong>n højeste an<strong>de</strong>l, nemlig 87%.<br />

Deltager skolens lærere<br />

i elevernes un<strong>de</strong>rvisning<br />

i informationssøgning?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

3 17 20<br />

15% 85% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

6 21 27<br />

22% 78% 100%<br />

3 26 29<br />

10% 90% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 34.<br />

9<br />

13%<br />

56<br />

87%<br />

65<br />

100%<br />

32


Det sidste spørgsmål for <strong>de</strong>tte afsnit er, om skolens bibliotek tilby<strong>de</strong>r eleverne et<br />

kursus i hjælp til vur<strong>de</strong>ring og prioritering af information. Her er <strong>de</strong>r tale om et lidt an<strong>de</strong>t<br />

kursusindhold end <strong>de</strong>t generelle informationssøgningskursus. 68% af <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r alene har<br />

ansat en bibliotekar, siger ja til <strong>de</strong>tte spørgsmål, mens kun 19% af bibliotekerne med alene en ansat<br />

gymnasielærer kan bekræfte <strong>de</strong>t (tabel 35). Tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar bety<strong>de</strong>r en an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r<br />

mere nærmer sig <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar end <strong>de</strong>n ansatte gymnasielærer, nemlig 51%.<br />

Tilby<strong>de</strong>r skolens<br />

bibliotek eleverne et<br />

kursus i hjælp til<br />

vur<strong>de</strong>ring og prioritering<br />

af information?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

6 13 19<br />

32% 68% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

25 6 31<br />

81% 19% 100%<br />

20 14 34<br />

59% 41% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 35.<br />

34<br />

49%<br />

36<br />

51%<br />

70<br />

100%<br />

I <strong>de</strong>tte afsnit om bibliotekets informationssøgningskurser er <strong>de</strong>t meget ty<strong>de</strong>ligt, at<br />

bibliotekaren gør en forskel. Dette gæl<strong>de</strong>r i særklasse for <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar.<br />

5.5 Gør gymnasielæreren en forskel?<br />

I 8,5% af skolerne, hvor <strong>de</strong>r kun er ansat en bibliotekar i biblioteket, har man placeret<br />

mere end 20 pc´ere med internet adgang for skolens elever og lærere i biblioteket (tabel 36). I 12%<br />

af skolernes biblioteker, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en gymnasielærer, er <strong>de</strong>r tale om samme antal<br />

pc´ere i biblioteket. I forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>tte spørgsmål er <strong>de</strong>r med andre ord antydning af at<br />

situationen er vendt om i forhold til <strong>de</strong> tidligere spørgsmål. Tallene er dog meget små, så vi kan<br />

ikke konklu<strong>de</strong>re, at <strong>de</strong>r er en ten<strong>de</strong>ns til et højere antal pc´ere med internet adgang placeret i skolens<br />

bibliotek, når <strong>de</strong>r er ansat en gymnasielærer sammenlignet med ansættelsen af en bibliotekar. Vi har<br />

dog taget tabellen med, fordi selv en antydning af <strong>de</strong>t omvendte forhold kan vække til eftertanke for<br />

bibliotekerne med professionel bibliotekarisk bistand.<br />

Vi vil med <strong>de</strong>t nævnte gerne indle<strong>de</strong> en gennemgang af nogle faktorer, hvor vi ser<br />

antydninger af at gymnasielæreren gør en forskel. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> har vi samlet alle <strong>de</strong> spørgsmål,<br />

hvor vi kan se, at <strong>de</strong>n ansatte gymnasielærer repræsenterer en større an<strong>de</strong>l bibliotekstilbud end såvel<br />

<strong>de</strong>n ansatte bibliotekar som tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar. Der er tale om små tal, så <strong>de</strong>r kan i <strong>de</strong><br />

fleste tilfæl<strong>de</strong> ikke trækkes nogen konklusion om, at <strong>de</strong>r er tale om en ten<strong>de</strong>ns.<br />

33


Hvor mange af skolens pc´er er placeret i skolens<br />

bibliotek?<br />

Mellem 10<br />

Tallet ken<strong>de</strong>s<br />

Hvordan varetages biblioteket? Un<strong>de</strong>r 10 og 20 Over 20 ikke<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

14 5 2 2 23<br />

Total<br />

61% 22% 8,5% 8,5% 100,0%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

17 10 4 3 34<br />

50% 29% 12% 9% 100%<br />

19 13 3 1 36<br />

53% 36% 8% 3% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 36.<br />

41<br />

53%<br />

25<br />

32%<br />

6<br />

7,5%<br />

6<br />

7,5%<br />

78<br />

100%<br />

Vi stille<strong>de</strong> skolerne spørgsmålet om bibliotekerne tilbød en an<strong>de</strong>n type af kurser end<br />

informationssøgningskurser. Vi har f.eks. spurgt om bibliotekerne tilbød eleverne et kursus i pcprogrammel.<br />

I <strong>de</strong> biblioteker, hvor <strong>de</strong>r alene er ansat en gymnasielærer, gør man <strong>de</strong>tte i 16% af<br />

tilfæl<strong>de</strong>ne, mens <strong>de</strong>r kun er en an<strong>de</strong>l på 5%, når biblioteket alene har ansat en bibliotekar (tabel 37).<br />

Tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar øger dog sin an<strong>de</strong>l i forhold til <strong>de</strong>tte og nærmer sig pænt<br />

gymnasielærerens an<strong>de</strong>l, i<strong>de</strong>t vi her kan registrere tallet 11%. Der er dog også <strong>ved</strong> <strong>de</strong>tte spørgsmål<br />

tale om små absolutte tal.<br />

Tilby<strong>de</strong>r skolens<br />

bibliotek eleverne et<br />

kursus i pc programmel?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

18 1 19<br />

95% 5% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

26 5 31<br />

84% 16% 100%<br />

33 2 35<br />

94% 6% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 37.<br />

63<br />

89%<br />

8<br />

11%<br />

71<br />

100%<br />

34


Også når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r et kursus , <strong>de</strong>r skal støtte elevernes skriveproces, har biblioteker<br />

med en ansat gymnasielærer en større an<strong>de</strong>l, nemlig 16%, end bibliotekerne med en ansat<br />

bibliotekar, <strong>de</strong>r indtager en an<strong>de</strong>l på 11% (tabel 38). Tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar giver en<br />

endnu mindre an<strong>de</strong>l på 7%. Atter dækker procenterne dog over små absolutte tal.<br />

Tilby<strong>de</strong>r skolens<br />

bibliotek eleverne et<br />

kursus til støtte for<br />

elevernes skriveproces?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

17 2 19<br />

89% 11% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

26 5 31<br />

84% 16% 100%<br />

35 0 35<br />

100% 0% 100,0%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 38.<br />

66<br />

93%<br />

5<br />

7%<br />

71<br />

100%<br />

Vi spurgte også, om bibliotekerne tilbød eleverne et kursus i hvordan <strong>de</strong> kan lave<br />

<strong>de</strong>res egen hjemmesi<strong>de</strong>. Også med hensyn til <strong>de</strong>tte spørgsmål opnår bibliotekerne med en ansat<br />

gymnasielærer en større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r svarer ja hertil, end bibliotekerne med en ansat bibliotekar.<br />

Gymnasielærerne gør <strong>de</strong>t i 7% af tilfæl<strong>de</strong>ne, mens bibliotekaren tegner sig for en an<strong>de</strong>l på 0%<br />

uanset om <strong>de</strong>r er tale om ansættelse eller tilste<strong>de</strong>værelse (tabel 39). Der er dog her tale om endnu<br />

mindre absolutte tal end for <strong>de</strong> ovenfor nævnte spørgsmål.<br />

35


Tilby<strong>de</strong>r skolens<br />

bibliotek eleverne et<br />

kursus i hvordan <strong>de</strong> kan<br />

lave <strong>de</strong>res egen<br />

hjemmesi<strong>de</strong>?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

19 0 19<br />

100% 0% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

29 2 31<br />

93% 7% 100%<br />

35 0 35<br />

100% 0% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 39.<br />

71<br />

100%<br />

0<br />

0%<br />

71<br />

100%<br />

På spørgsmålet om en person med ansættelse i biblioteket jævnligt er med <strong>ved</strong><br />

Pædagogisk Råds mø<strong>de</strong>r, er <strong>de</strong>t nok forudsigeligt, at biblioteker med en ansat gymnasielærer har en<br />

større an<strong>de</strong>l ja-svar end biblioteker med alene en ansat bibliotekar. Gymnasielærerne må som<br />

<strong>de</strong>ltager på un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n antages lettere at kunne <strong>de</strong>ltage i <strong>de</strong>tte råds mø<strong>de</strong>r end bibliotekaren.<br />

Tabel 40 viser at 90% af bibliotekerne med en gymnasielærer har en ansat, <strong>de</strong>r jævnligt <strong>de</strong>ltager i<br />

Pædagogisk Råds mø<strong>de</strong>r, mod 63% af bibliotekerne med en ansat bibliotekar.<br />

Hvordan varetages biblioteket?<br />

Er en person med<br />

ansættelse i biblioteket<br />

jævnligt med <strong>ved</strong><br />

Pædagogisk Råds<br />

mø<strong>de</strong>r?<br />

Total<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

nej<br />

ja<br />

7 12 19<br />

37% 63% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

3 28 31<br />

10% 90% 100%<br />

27 8 35<br />

77% 23% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 40.<br />

40<br />

56%<br />

31<br />

44%<br />

71<br />

100%<br />

I 65% af <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r har en ansat gymnasielærer, indgår en biblioteksansat<br />

person i et teamsamarbej<strong>de</strong> med nogle af skolens lærere, mens i lidt færre, nemlig i 58% af<br />

36


ibliotekerne med en ansat bibliotekar, eksisterer <strong>de</strong>r et sådant teamsamarbej<strong>de</strong> (tabel 41).<br />

Gymnasielærere repræsenterer såle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n største an<strong>de</strong>l, men <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar følger<br />

interessant nok meget tæt efter.<br />

Indgår en person med<br />

ansættelse i biblioteket i<br />

et teamsamarbej<strong>de</strong> med<br />

nogle af skolens lærere?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

8 11 19<br />

42% 58% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

11 20 31<br />

35% 65% 100%<br />

31 3 34<br />

91% 9% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 41.<br />

48<br />

69%<br />

22<br />

31%<br />

70<br />

100%<br />

Når man spørger om planer for biblioteket for <strong>de</strong> kommen<strong>de</strong> år, og herun<strong>de</strong>r specifikt<br />

om <strong>de</strong>r er udarbej<strong>de</strong>t planer om ændring af skolens bibliotek hen mod et studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- og<br />

læringscenter eller lignen<strong>de</strong>, bekræfter 58% af bibliotekerne med en ansat gymnasielærer <strong>de</strong>tte mod<br />

en lidt mindre an<strong>de</strong>l af bibliotekerne med en ansat bibliotekar, som nemlig er på 50% (tabel 42).<br />

Forskellen er ikke stor. Som vi senere skal se, er <strong>de</strong>t <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar, <strong>de</strong>r gør en forskel, når<br />

<strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r, om <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> eksisterer en udvikling af biblioteket hen mod et studiecenter, vi<strong>de</strong>nsog<br />

læringscenter eller lignen<strong>de</strong> (se tabel 53, afsnit 5.8), men af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabel 42 synes <strong>de</strong>t som<br />

om, at bibliotekerne med ansatte gymnasielærere i <strong>de</strong>n seneste tid også er blevet orienteret i <strong>de</strong>nne<br />

retning.<br />

37


Har skolen udarbej<strong>de</strong>t<br />

planer om ændring af<br />

skolens bibliotek hen<br />

mod et studiecenter,<br />

vi<strong>de</strong>ns- og<br />

læringscenter?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

6 6 12<br />

50% 50% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

10 14 24<br />

42% 58% 100%<br />

11 8 19<br />

58% 42% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 42.<br />

26<br />

55%<br />

21<br />

45%<br />

47<br />

100%<br />

Sammenfatten<strong>de</strong> kan vi sige, at <strong>de</strong>r er en antydning af, at gymnasielæreren gør en<br />

forskel, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r antal pc´er placeret i biblioteket, kurser i pc-programmel, hjemmesi<strong>de</strong>produktion<br />

eller kurser til støtte for elevernes skriveproces; men tallene er meget små, så vi kan<br />

ikke drage nogen konklusion heraf. De gør på ty<strong>de</strong>ligere må<strong>de</strong> en forskel med hensyn til <strong>de</strong>ltagelse i<br />

Pædagogisk Råds mø<strong>de</strong>r og teamsamarbej<strong>de</strong>. Forskellen på alle <strong>de</strong> nævnte områ<strong>de</strong>r til <strong>de</strong>n ansatte<br />

bibliotekar, målt i an<strong>de</strong>le af biblioteker, er dog ikke særlig stor. Den sidste faktor, om planer for<br />

ændring af biblioteket hen mod et studiecenter eller lignen<strong>de</strong>, vil blive diskuteret igen un<strong>de</strong>r afsnit<br />

5.8.<br />

5.6 Brugen af biblioteket<br />

I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> ser vi først på hvor stor en an<strong>de</strong>l af skolens elever og lærere, som lånte<br />

materialer i skolens bibliotek i 2004. Hvis vi ser på kategorien ´over 66% af skolens lærere og<br />

elever´, er <strong>de</strong>t specifikt biblioteker med en ansat bibliotekar, <strong>de</strong>r opnår <strong>de</strong>n største an<strong>de</strong>l. Disse<br />

biblioteker har nemlig i 37% af tilfæl<strong>de</strong>ne <strong>de</strong>tte resultat for <strong>de</strong>res udlån, mens tilste<strong>de</strong>værelsen af en<br />

bibliotekar mindsker an<strong>de</strong>len til 15%. Det fremgår af tabel 43, at bibliotekerne med indkøbt hjælp<br />

fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek har indfly<strong>de</strong>lse på <strong>de</strong>nne reduktion. Til gengæld angiver en stor an<strong>de</strong>l<br />

herfra, at <strong>de</strong> ikke ken<strong>de</strong>r tallet for udlånsgruppens størrelse. Kun 3% af bibliotekerne med en ansat<br />

gymnasielærer vur<strong>de</strong>rer, at udlånsgruppen er over 66%. Der er dog også en pæn an<strong>de</strong>l af <strong>de</strong> sidste,<br />

<strong>de</strong>r angiver, at <strong>de</strong> ikke ken<strong>de</strong>r tallet.<br />

38


Hvor stor en procent<strong>de</strong>l af skolens elever og lærere<br />

lånte i 2004 materialer i skolens bibliotek?<br />

Mellem 33-<br />

Tallet ken<strong>de</strong>s<br />

Hvordan varetages biblioteket? Over 66% 66% Un<strong>de</strong>r 33% ikke<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

7 8 0 4 19<br />

Total<br />

37% 42% 0% 21% 100,0%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

1 8 8 13 30<br />

3% 27% 27% 43% 100,0%<br />

2 12 2 19 35<br />

6% 34% 6% 54% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 43.<br />

11<br />

15%<br />

24<br />

34%<br />

3<br />

4%<br />

34<br />

47%<br />

72<br />

100%<br />

Når vi <strong>de</strong>rimod ser på om eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med arbej<strong>de</strong>t med<br />

en af <strong>de</strong> faste obligatoriske opgaver, ser vi, at biblioteker med en ansat bibliotekar såvel som<br />

bibliotekerne, <strong>de</strong>r har en bibliotekar tilste<strong>de</strong>, gør en forskel. I 74% af <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r har ansat en<br />

bibliotekar, og i 74% af <strong>de</strong> biblioteker, <strong>de</strong>r har en bibliotekar tilste<strong>de</strong>, opsøger eleverne ´i høj grad´<br />

biblioteket i <strong>de</strong>n beskrevne situation (tabel 44). Kun i 41% af bibliotekerne, <strong>de</strong>r har ansat en<br />

gymnasielærer, er <strong>de</strong>t samme tilfæl<strong>de</strong>t.<br />

Opsøger eleverne biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med arbej<strong>de</strong>t med en af <strong>de</strong> faste<br />

obligatoriske opgaver?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? I mindre grad I nogen grad I høj grad<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

1 4 14 19<br />

5% 21% 74% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

6 11 12 29<br />

21% 38% 41% 100%<br />

0 10 25 35<br />

0% 29% 71% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 44.<br />

2<br />

2%<br />

17<br />

24%<br />

53<br />

74%<br />

72<br />

100%<br />

Lidt lavere tal får vi, når vi ser på kategorien ´i høj grad´ med henblik på, om eleverne<br />

opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong> ugentlige opgaver og lektier, men stadig har bibliotekerne<br />

her med en ansat bibliotekar <strong>de</strong>n største an<strong>de</strong>l. I 37% af biblioteker med en ansat bibliotekar<br />

opsøger eleverne <strong>de</strong>tte ´i høj grad´, mens kun i 21% af biblioteker med en ansat gymnasielærer gør<br />

<strong>de</strong> <strong>de</strong>t samme (tabel 45). Biblioteker med en bibliotekar tilste<strong>de</strong> placerer sig midt imellem.<br />

39


Hvordan varetages biblioteket?<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

Opsøger eleverne biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med arbej<strong>de</strong>t<br />

med ugentlige opgaver og lektioer?<br />

Total<br />

Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad<br />

0 1 11 7 19<br />

0% 5% 58% 37% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

1 10 12 6 29<br />

3% 35% 41% 21% 100%<br />

0 6 19 10 35<br />

0% 17% 54% 29% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 45.<br />

0<br />

0%<br />

10<br />

14%<br />

40<br />

56%<br />

22<br />

30%<br />

72<br />

100,0%<br />

Der gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>rimod et meget ens bille<strong>de</strong> mellem bibliotekerne, når <strong>de</strong>r spørges om<br />

biblioteket opsøges af eleverne i forbin<strong>de</strong>lse med søgning på nettet. I 37% af bibliotekerne med en<br />

ansat bibliotekar opsøger eleverne ´høj grad´ <strong>de</strong>tte for søgning på nettet, og næsten <strong>de</strong>n samme<br />

an<strong>de</strong>l får vi for bibliotekerne med en ansat gymnasielærer, nemlig i 34% af tilfæl<strong>de</strong>ne (tabel 46).<br />

Interessant nok kan <strong>de</strong>tte tal for biblioteker med en ansat gymnasielærer eventuelt sammenknyttes<br />

med ten<strong>de</strong>nsen til at gymnasielæreren gjor<strong>de</strong> en forskel, når <strong>de</strong>t gjaldt antal pc´er med internet<br />

adgang, <strong>de</strong>r var placeret i skolens bibliotek (se afsnit 5.5). For biblioteker, <strong>de</strong>r har en bibliotekar<br />

tilste<strong>de</strong>, gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t samme i 31% af tilfæl<strong>de</strong>ne.<br />

Opsøger eleverne biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med søgning<br />

på nettet?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

0 3 9 7 19<br />

0% 16% 47% 37% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

5 6 8 10 29<br />

17% 21% 28% 34% 100%<br />

1 11 12 11 35<br />

3% 31% 35% 31% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 46.<br />

1<br />

1%<br />

19<br />

27%<br />

29<br />

41%<br />

22<br />

31%<br />

71<br />

100%<br />

I <strong>de</strong>n sidste tabel ses <strong>de</strong>r på, hvornår bibliotekerne kan tegne sig for en stor an<strong>de</strong>l med<br />

hensyn til, om eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med gruppearbej<strong>de</strong>. Når <strong>de</strong>t drejer sig om<br />

svarkategorien ´i høj grad´ har biblioteker med en ansat bibliotekar igen <strong>de</strong>n største an<strong>de</strong>l, nemlig<br />

53% (tabel 47). Biblioteker med en ansat gymnasielærer opnår in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>nne svarkategori kun<br />

21%. Biblioteker med en bibliotekar tilste<strong>de</strong> har en an<strong>de</strong>l på 42%. Den ansatte bibliotekar synes<br />

med andre ord her ty<strong>de</strong>ligt at gøre en forskel.<br />

40


Opsøger eleverne biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

gruppearbej<strong>de</strong>?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

0 0 9 10 19<br />

0% 0% 47% 53% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

1 7 15 6 29<br />

3% 24% 52% 21% 100%<br />

0 3 19 13 35<br />

0% 9% 54% 37% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 47.<br />

0<br />

0%<br />

6<br />

8%<br />

36<br />

50%<br />

30<br />

42%<br />

72<br />

100%<br />

Vores konklusion er, at når vi ser på brugen af biblioteket, er <strong>de</strong>t som i afsnit 5.2, 5.3<br />

og 5.4 igen <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar, <strong>de</strong>r gør en forskel, i sammenligning med <strong>de</strong>n ansatte<br />

gymnasielærer. Ansættelsen af en bibliotekar synes i en vis grad at gøre en forskel, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r<br />

udlånsgruppens omfang. Vi må dog her have <strong>de</strong>t forbehold, at <strong>de</strong>r generelt set er en stor an<strong>de</strong>l af<br />

alle bibliotekerne, <strong>de</strong>r har haft vanskeligt <strong>ved</strong> at angive et tal for udlånsgruppens størrelse. Når <strong>de</strong>t<br />

gæl<strong>de</strong>r spørgsmålet om elever opsøger biblioteket for søgning på nettet, er <strong>de</strong>t for svarkategorien ´i<br />

høj grad´ vanskeligt at differentiere mellem personaletype. Her ligger biblioteker med en ansat<br />

gymnasielærer ikke meget lavere end bibliotekerne med en ansat bibliotekar. Un<strong>de</strong>r svarkategorien<br />

´i nogen grad´ for samme spørgsmål er <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar dog igen en, <strong>de</strong>r gør en forskel<br />

(nemlig med 47% mod 28%, se tabel 46).<br />

5.5 Samarbej<strong>de</strong> mellem un<strong>de</strong>rvisning og bibliotek<br />

I 85% af biblioteker med en ansat bibliotekar bliver personalet <strong>ved</strong> biblioteket<br />

orienteret om emner for større projektarbej<strong>de</strong> m.m. i en udstrækning, som kan betegnes som ´i høj<br />

grad´ og ´i nogen grad´ (tabel 48). I 49% af biblioteker med en ansat gymnasielærer kan vi fin<strong>de</strong><br />

samme svarkategorier anvendt. Biblioteker med en bibliotekar tilste<strong>de</strong> placerer sig midt imellem<br />

med en an<strong>de</strong>l på 70%. Tallene kan anty<strong>de</strong>, at biblioteker med en ansat bibliotekar er bedre til at<br />

opnå et samarbej<strong>de</strong> med un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n angåen<strong>de</strong> emner for elevernes projektarbej<strong>de</strong> m.m.,<br />

men vi skal selvfølgelig tolke disse tal med forsigtighed.<br />

41


I hvilken udstrækning bliver personalet <strong>ved</strong> biblioteket<br />

orienteret om emner, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong>s med i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

større projektarbej<strong>de</strong>, gruppearbej<strong>de</strong> eller lignen<strong>de</strong>?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

1 2 10 6 19<br />

5% 10% 53% 32% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

5 11 8 7 31<br />

16% 35% 26% 23% 100%<br />

2 9 21 2 34<br />

6% 26% 62% 6% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 48.<br />

3<br />

4%<br />

19<br />

26%<br />

38<br />

54%<br />

11<br />

16%<br />

71<br />

100%<br />

Også om samarbej<strong>de</strong>t med skolens lærere om elevernes studiekompetence opnår<br />

biblioteker en meget høj an<strong>de</strong>l, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r svarkategorierne ´i høj grad´ og ´i nogen grad´. I 90%<br />

af biblioteker med en ansat bibliotekar anven<strong>de</strong>s disse svarstyper, mens kun i 39% af biblioteker<br />

med en ansat gymnasielærer sker <strong>de</strong>t samme (tabel 49). Biblioteker med tilste<strong>de</strong>værelsen af en<br />

bibliotekar scorer også højt i samme spørgsmål, nemlig 67%.<br />

Hvordan varetages biblioteket?<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

I hvilken udstrækning samarbej<strong>de</strong>r skolens bibliotek med<br />

skolens lærere om udvikling af elevernes<br />

studiekompetence?<br />

Total<br />

Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad<br />

1 1 11 6 19<br />

5% 5% 58% 32% 100,0%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

4 15 9 3 31<br />

13% 48% 29% 10% 100%<br />

3 13 19 0 35<br />

9% 37% 54% 0% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 49.<br />

4<br />

5%<br />

20<br />

28%<br />

39<br />

54%<br />

9<br />

13%<br />

72<br />

100%<br />

Det sidste spørgsmål kan også anty<strong>de</strong> et styrket samarbej<strong>de</strong> mellem<br />

un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n og biblioteket i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor biblioteket har ansat en bibliotekar. I 63% af<br />

biblioteker med en ansat bibliotekar har man et biblioteksudvalg, mens <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r i kun<br />

42% af biblioteker med en ansat gymnasielærer (tabel 50). Biblioteker med tilste<strong>de</strong>værelsen af en<br />

bibliotekar nærmer sig med 58% samme an<strong>de</strong>l som <strong>de</strong> med en ansat bibliotekar.<br />

42


Hvordan varetages biblioteket?<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

Har skolen et<br />

biblioteksudvalg?<br />

nej<br />

Total<br />

ja<br />

7 12 19<br />

37% 63% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

18 13 31<br />

58% 42% 100%<br />

17 18 35<br />

49% 51% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 50.<br />

30<br />

42%<br />

41<br />

58%<br />

71<br />

100%<br />

Tallene i <strong>de</strong>tte afsnit kan som sagt anty<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar gør en forskel, når<br />

<strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r samarbej<strong>de</strong>t mellem un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n og biblioteket. Samarbej<strong>de</strong> er dog en sær<strong>de</strong>les<br />

vanskelig ting at måle, så tallene skal tolkes med forsigtighed.<br />

5.8 Bibliotekets udvikling<br />

Når man ser på spørgsmålet, om <strong>de</strong>r i bibliotekerne eksisterer et samarbej<strong>de</strong> mellem<br />

skolens bibliotek og <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek, kan man ikke undre sig over, at biblioteker, <strong>de</strong>r alene<br />

indkøber hjælp fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek opnår en stor an<strong>de</strong>l. I 97% af disse biblioteker mel<strong>de</strong>s<br />

<strong>de</strong>r om, at et samarbej<strong>de</strong> allere<strong>de</strong> eksisterer (tabel 51). Vi får <strong>de</strong>rimod pænt lavere an<strong>de</strong>le fra<br />

biblioteker, som har ansat en bibliotekar eller ansat en gymnasielærer. Vi kan se af tabel 51, at<br />

biblioteker med en ansat gymnasielærer i stort set samme omfang som biblioteker med en ansat<br />

bibliotekar har etableret sådant et samarbej<strong>de</strong>.<br />

Eksisterer <strong>de</strong>r et<br />

samarbej<strong>de</strong> mellem<br />

skolens bibliotek og <strong>de</strong>t<br />

lokale folkebibliotek?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

7 12 19<br />

37% 63% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

11 20 31<br />

36% 64% 100%<br />

1 34 35<br />

3% 97% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 51.<br />

10<br />

14%<br />

62<br />

86%<br />

72<br />

100%<br />

43


<strong>Bibliotekerne</strong> med en ansat bibliotekar synes ikke aktuelt set at arbej<strong>de</strong> med en<br />

y<strong>de</strong>rligere udvikling af samarbej<strong>de</strong>t mellem skolens bibliotek og <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek (tabel<br />

52). Dette kan bero på, at <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> er etableret et sådant samarbej<strong>de</strong>. Af tabel 51 kan vi nemlig<br />

se at i 63% af tilfæl<strong>de</strong>ne er samarbej<strong>de</strong>t allere<strong>de</strong> etableret. Biblioteker, hvor en bibliotekar er<br />

tilste<strong>de</strong>, har i 14% af tilfæl<strong>de</strong>ne anført, at man har planer om at udvikle <strong>de</strong>tte samarbej<strong>de</strong> (tabel 52).<br />

Vi <strong>ved</strong> fra kapitel 4 at <strong>de</strong>t i høj grad er <strong>de</strong> samme biblioteker, <strong>de</strong>r har sådanne planer, som også<br />

allere<strong>de</strong> har en form for samarbej<strong>de</strong> i gang. Der kan <strong>de</strong>rfor bag <strong>de</strong>tte lave tal igen gemme sig et<br />

allere<strong>de</strong> etableret samarbej<strong>de</strong>. Blandt bibliotekerne med en ansat gymnasielærer er <strong>de</strong>r heller ikke<br />

en stor an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r aktuelt set har disse planer. Tallet er her på 11%.<br />

Har skolen udarbej<strong>de</strong>t<br />

planer for ændring af<br />

skolens bibliotek i<br />

retning af øget<br />

samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t<br />

lokale folkebibliotek?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej Ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

18 0 18<br />

100% 0% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

25 3 28<br />

89% 11% 100%<br />

18 2 20<br />

90% 10% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 52.<br />

42<br />

86%<br />

7<br />

14%<br />

49<br />

100%<br />

I <strong>de</strong>t sidste spørgsmål, om <strong>de</strong>r eksisterer en udvikling af biblioteket hen mod et<br />

studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- og læringscenter eller lignen<strong>de</strong>, slår <strong>de</strong>n ansatte bibliotekars betydning dog<br />

igennem. I 84% af bibliotekerne med en ansat bibliotekar eksisterer <strong>de</strong>r sådan en udvikling, mens<br />

kun 48% af bibliotekerne med en ansat gymnasielærer kan angive <strong>de</strong>t samme (tabel 53). Også<br />

biblioteker med tilste<strong>de</strong>værelsen af en bibliotekar ligger højt, når <strong>de</strong>t angår <strong>de</strong>tte spørgsmål. Med<br />

hensyn til bibliotekerne med en ansat gymnasielærer, så vi dog i afsnit 5.5 (tabel 42), at disse<br />

biblioteker synes at gøre en forskel med hensyn til planer i <strong>de</strong>n nævnte retning. Vi kan med andre<br />

ord konklu<strong>de</strong>re, at biblioteker med en ansat gymnasielærer så småt er begyndt at orientere sig i <strong>de</strong>n<br />

samme retning som bibliotekerne med en ansat bibliotekar.<br />

Som nævnt i kap.4 synes <strong>de</strong> to udviklingsstrategier, samarbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>t lokale<br />

folkebibliotek og ændringen af biblioteket i retning af et studiecenter eller lignen<strong>de</strong>, ikke i<br />

nævneværdig grad at være gensidigt u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong>. Snarere påviste vi i kap.4, at <strong>de</strong>r mange ste<strong>de</strong>r<br />

synes at være tale om en kombineret strategi. Vi kan dog se af <strong>de</strong>t ovenfor nævnte, at en vis <strong>de</strong>l af<br />

<strong>de</strong> 23 biblioteker, <strong>de</strong>r alene har ansat en bibliotekar, synes aktuelt set at arbej<strong>de</strong> for udviklingen af<br />

biblioteket hen mod et studiecenter mere end at øge samarbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek. Et<br />

sådant valg beror som sagt i 63% af tilfæl<strong>de</strong>ne, at man allere<strong>de</strong> har etableret et sådant samarbej<strong>de</strong>,<br />

44


jævnfør tabel 51. I <strong>de</strong> sidste tilfæl<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t givetvis bero på manglen<strong>de</strong> ressourcer til at satse på<br />

begge strategier.<br />

Eksisterer <strong>de</strong>r en<br />

udvikling af biblioteket<br />

hen mod et<br />

studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- og<br />

læringscenter?<br />

Total<br />

Hvordan varetages biblioteket? nej ja<br />

Ansættelse af alene faguddannet bibliotekar<br />

3 16 19<br />

16% 84% 100%<br />

Ansættelse af alene gymnasielærer<br />

Alene indkøb af hjælp fra folkebibliotek<br />

15 14 29<br />

52% 48% 100%<br />

9 23 32<br />

28% 72% 100%<br />

Ansættelse og indkøb af bibliotekarhjælp, evt<br />

kombineret med an<strong>de</strong>t<br />

Tabel 53.<br />

16<br />

24%<br />

50<br />

76%<br />

66<br />

100%<br />

Tallene kan såle<strong>de</strong>s ikke vise, at <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar aktuelt set gør nogen forskel,<br />

når <strong>de</strong>t drejer sig om at udarbej<strong>de</strong> planer i retning af at øge samarbej<strong>de</strong>t mellem skolens bibliotek og<br />

<strong>de</strong>t lokale folkebibliotek. Det gør i højere grad bibliotekaren, <strong>de</strong>r er tilste<strong>de</strong>. Biblioteker med en<br />

ansat bibliotekar synes <strong>de</strong>rimod aktuelt set i høj grad at være i gang med en udvikling af biblioteket<br />

i retning af et studiecenter eller lignen<strong>de</strong>. Dette synes biblioteker med en ansat gymnasielærer så<br />

småt også at begyn<strong>de</strong> at orientere sig efter.<br />

45


6. Adskiller studiecenter, –værksted, mediatek m.m. sig fra <strong>de</strong> øvrige biblioteker?<br />

I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> er <strong>de</strong>t i<strong>de</strong>en at prøve at indkredse, hvad <strong>de</strong>r er fælles for <strong>de</strong><br />

gymnasiebiblioteker, <strong>de</strong>r alene kal<strong>de</strong>r sig studiecenter, studieværksted, mediatek eller lignen<strong>de</strong><br />

betegnelser, <strong>de</strong>r adskiller sig fra navnet bibliotek. Vi har ligele<strong>de</strong>s set bort fra <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />

biblioteksbetegnelsen kombineres med andre termer.<br />

Når vi på <strong>de</strong>nne må<strong>de</strong> ser nærmere på <strong>de</strong>n gruppe af gymnasiebiblioteker, <strong>de</strong>r slet ikke<br />

benytter termen bibliotek, har vi at gøre med en kvantitativ lille gruppe, nemlig 36 biblioteker. De,<br />

<strong>de</strong>r benytter navnet bibliotek, enten alene eller kombineret med an<strong>de</strong>t ord, udgør <strong>de</strong>rimod en gruppe<br />

på 82 biblioteker. Vi skal i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> se på <strong>de</strong> områ<strong>de</strong>r, hvor disse 36 biblioteker skiller sig ud fra<br />

<strong>de</strong> øvrige 82 biblioteker, dvs. vi skal se, hvad <strong>de</strong>r ken<strong>de</strong>tegner disse 36 biblioteker.<br />

Det er klart,at vi må have et forbehold i forhold til <strong>de</strong>nne analyse, <strong>de</strong>r går ud på, at <strong>de</strong>r<br />

kan være aktiviteter i disse studiecentre, værkste<strong>de</strong>r m.m., som vi igennem spørgeskemaet slet ikke<br />

er kommet ind på. Der kan med andre ord være udviklet mange typer af nye funktioner og opgaver<br />

i disse centre og værkste<strong>de</strong>r, som vi <strong>de</strong>rmed ikke på nogen må<strong>de</strong> får med i <strong>de</strong>n følgen<strong>de</strong><br />

karakteristik. Vi kan <strong>de</strong>rfor komme til at behandle studiecentrene, værkste<strong>de</strong>rne m.m. på en ikke<br />

særlig afdækken<strong>de</strong> må<strong>de</strong> i forhold til, hvordan <strong>de</strong> ser ud i virkelighe<strong>de</strong>n. Det er dog interessant at<br />

sammenligne <strong>de</strong>m med <strong>de</strong> øvrige biblioteker med hensyn til spørgeskemaets valgte faktorer.<br />

For at være befriet for at tale om så forskellige betegnelser som studiecenter,<br />

studieværksted, mediatek, lærings- og vi<strong>de</strong>nscenter eller lignen<strong>de</strong> vælger vi i <strong>de</strong>tte afsnit at anven<strong>de</strong><br />

termen ´centret´. Betegnelsen ´centret´ skal såle<strong>de</strong>s repræsentere <strong>de</strong> nævnte forskellige udtryk, som<br />

benyttes i dag for <strong>de</strong>n betragte<strong>de</strong> gruppe af biblioteker.<br />

6.1 Centrenes personaletype og årsværk<br />

Det blev nævnt i kap.5, at <strong>de</strong>n ansatte bibliotekar i højere grad synes at være <strong>de</strong>n<br />

anvendte personaletype i <strong>de</strong> betragte<strong>de</strong> 36 biblioteker end <strong>de</strong>n ansatte gymnasielærer. Af tabel 54<br />

kan vi i overensstemmelse hermed se, at <strong>de</strong>n betragte<strong>de</strong> gruppe af centre i en tredje<strong>de</strong>l af tilfæl<strong>de</strong>ne<br />

har en ansat bibliotekar, mens kun en femte<strong>de</strong>l af centrene har alene en ansat gymnasielærer. Den<br />

største an<strong>de</strong>l af gruppen anven<strong>de</strong>r indkøbt hjælp fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek, selvom <strong>de</strong>nne an<strong>de</strong>l<br />

dog kun lige kommer over an<strong>de</strong>len med en ansat bibliotekar.<br />

Bibliotek evt<br />

suppleret med<br />

an<strong>de</strong>n betegnelse<br />

Ansættelse af<br />

alene<br />

faguddannet<br />

bibliotekar<br />

Ansættelse<br />

af alene<br />

gymnasielæ<br />

rer<br />

Alene indkøb af<br />

hjælp fra<br />

folkebibliotek<br />

Kombinationer<br />

af <strong>de</strong> tre<br />

personaletyper<br />

Total<br />

14 27 26 13 80<br />

17% 34% 33% 16% 100%<br />

An<strong>de</strong>n betegnelse<br />

end bibliotek som<br />

f.eks. studiecenter,<br />

mediatek m.m.<br />

Total<br />

Tabel 54.<br />

9<br />

29%<br />

6<br />

19%<br />

10<br />

33%<br />

6<br />

19%<br />

31<br />

100%<br />

23 33 36 19 111<br />

Ressourcemæssigt set kan vi se af tabel 55, at gruppen af centre i større omfang end<br />

<strong>de</strong> øvrige biblioteker har over et årsværk tilknyttet. 27% af disse biblioteker har såle<strong>de</strong>s mere end 1<br />

årsværk, mens kun 12% af <strong>de</strong> øvrige har <strong>de</strong>t samme. Stadigvæk må vi dog sige, at <strong>de</strong>r er tale om en<br />

46


meget lav procent for disse centre. Ressourcemæssigt set synes <strong>de</strong>t at adskille sig lidt fra <strong>de</strong> øvrige<br />

biblioteker, men <strong>de</strong>r er bestemt ikke tale om en ressourcestærk gruppe.<br />

Hvad kal<strong>de</strong>s biblioteket?<br />

Bibliotek evt<br />

suppleret med<br />

an<strong>de</strong>n betegnelse<br />

Hvad er <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal af årsværk,<br />

<strong>de</strong>r er knyttet til skolens bibliotek?<br />

Un<strong>de</strong>r 1<br />

årsværk<br />

Mellem 1 og<br />

2 årsværk<br />

Over 2<br />

årsværk<br />

Total<br />

66 6 3 75<br />

88% 8% 4% 100%<br />

An<strong>de</strong>n betegnelse<br />

end bibliotek som<br />

f.eks. studiecenter,<br />

mediatek m.m.<br />

25 8 1 34<br />

73% 24% 3% 100%<br />

Total 91 14 4 109<br />

Tabel 55.<br />

83% 13% 4% 100%<br />

Hvad angår ressourcer i form af samlingens størrelse eller materialekonto, kan <strong>de</strong>r<br />

ikke påvises nogen procentmæssig forskel mellem <strong>de</strong> betragte<strong>de</strong> 36 centre og <strong>de</strong> øvrige 82<br />

biblioteker. Der er heller ikke nogen forskel, når vi un<strong>de</strong>rsøger an<strong>de</strong>len, <strong>de</strong>r f.eks. administrerer<br />

skolens bog<strong>de</strong>pot eller som har en ansat i biblioteket, som er web-master for skolens hjemmesi<strong>de</strong><br />

eller på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> <strong>de</strong>ltager i skolens øvrige IT-opgaver. Som nævnt i kap. 4 er <strong>de</strong>r i alt kun 10<br />

skoler, hvor biblioteket administrerer bog<strong>de</strong>potet, heraf er <strong>de</strong> to blandt <strong>de</strong> betragte<strong>de</strong> 36 centre. Der<br />

er 16 skoler, hvor <strong>de</strong>r er en ansat i biblioteket, som er web-master for skolens hjemmesi<strong>de</strong> eller som<br />

på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> <strong>de</strong>ltager i skolens IT-opgaver, og heraf gemmer <strong>de</strong> 9 sig blandt <strong>de</strong> betragte<strong>de</strong> 36.<br />

6.2 Centrenes elektroniske tilbud<br />

De betragte<strong>de</strong> ´centre´ er i 50% af tilfæl<strong>de</strong>ne placeret på skoler, hvor <strong>de</strong>r er mere end<br />

100 pc´ere med internet adgang for skolens lærere og elever. Dette hæver sig dog kun en ganske<br />

lille smule over situationen for <strong>de</strong> øvrige biblioteker, i<strong>de</strong>t 45% af disse har samme omfang af<br />

pc´erne.<br />

Der er dog en større an<strong>de</strong>l blandt <strong>de</strong> 36 centre, som har over 20 pc´ere med internet<br />

adgang for lærere og elever placeret in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>res områ<strong>de</strong> end blandt <strong>de</strong> 82 biblioteker (tabel 56).<br />

For næsten en femte<strong>de</strong>l af centrene gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte, mens <strong>de</strong>n tilsvaren<strong>de</strong> an<strong>de</strong>l for <strong>de</strong> øvrige er en<br />

tyven<strong>de</strong><strong>de</strong>l. Der er <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n en bety<strong>de</strong>lig mindre an<strong>de</strong>l af centrene, <strong>de</strong>r har un<strong>de</strong>r 10 af pc´erne<br />

placeret i <strong>de</strong>res områ<strong>de</strong>, end <strong>de</strong> øvrige biblioteker, dvs. 25% mod <strong>de</strong> øvriges 58%.<br />

47


Hvor mange af skolens pc´er er placeret i skolens<br />

bibliotek?<br />

Hvad kal<strong>de</strong>s biblioteket? Un<strong>de</strong>r 10<br />

Mellem 10<br />

og 20 Over 20<br />

Tallet ken<strong>de</strong>s<br />

ikke<br />

Bibliotek evt<br />

suppleret med<br />

an<strong>de</strong>n betegnelse<br />

48 22 4 8 82<br />

Total<br />

58% 27% 5% 10% 100%<br />

An<strong>de</strong>n betegnelse<br />

end bibliotek som<br />

f.eks. studiecenter,<br />

mediatek m.m.<br />

9 15 7 5 36<br />

25% 42% 19% 14% 100%<br />

Total 57 37 11 13 118<br />

Tabel 56<br />

48% 32% 9% 11% 100%<br />

I 63% af centrene kan elever og lærere reservere materialer fra pc´ere opstillet på<br />

skolen, mens man kun kan gøre <strong>de</strong>tte i 49% af <strong>de</strong> øvrige biblioteker (tabel 57). Der er <strong>de</strong>rimod ikke<br />

nogen forskel mellem centrene og <strong>de</strong> øvrige, når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r spørgsmål om bibliotekets katalog er<br />

til rådighed ad elektronisk vej, om man kan se udlånsstatus fra pc´ere på skolen, om man har en<br />

hjemmesi<strong>de</strong> eller om <strong>de</strong>r er andre elektroniske ressourcer som databaser, software m.m., man kan<br />

nå fra pc´er på skolen. Vi kan på <strong>de</strong>nne må<strong>de</strong> ikke karakterisere centrene som specielt IT-basere<strong>de</strong> i<br />

bibliotekshenseen<strong>de</strong> i sammenligning med <strong>de</strong> øvrige biblioteker.<br />

Kan elever og lærere<br />

reservere bibliotekets<br />

materialer fra pc´er<br />

opstillet på skolen?<br />

Total<br />

Et bibliotek eller<br />

hvad?<br />

Bibliotek evt<br />

suppleret med<br />

an<strong>de</strong>n betegnelse<br />

nej<br />

ja<br />

39 37 76<br />

51% 49% 100%<br />

An<strong>de</strong>n betegnelse<br />

end bibliotek som<br />

f.eks. studiecenter,<br />

mediatek m.m.<br />

11 19 30<br />

37% 63% 100%<br />

Total 50 56 106<br />

Tabel 57<br />

47% 53% 100%<br />

48


6.3 Brugen af centrene<br />

En større an<strong>de</strong>l blandt centrene kan mel<strong>de</strong> at eleverne ´i høj grad´ kan få hjælp til<br />

informationssøgning, når <strong>de</strong> individuelt eller i små grupper henven<strong>de</strong>r sig til en ansat, i<br />

sammenligning med <strong>de</strong> øvrige biblioteker. I 87% af centrene kan eleverne ´i høj grad´ henven<strong>de</strong> sig<br />

mens <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r for 68% af <strong>de</strong> øvrige (tabel 58). Til gengæld har <strong>de</strong> øvrige biblioteker dog<br />

en større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r svarer at eleverne ´i nogen grad´ kan få hjælp, i sammenligning med centrenes<br />

an<strong>de</strong>l.<br />

I hvilken udstrækning kan elever få hjælp til<br />

informationssøgning, når <strong>de</strong> individuelt eller i små grupper<br />

henven<strong>de</strong>r sig til en ansat i skolens bibliotek?<br />

Total<br />

Et bibliotek eller<br />

hvad?<br />

Bibliotek evt<br />

suppleret med<br />

an<strong>de</strong>n betegnelse<br />

An<strong>de</strong>n betegnelse<br />

end bibliotek som<br />

f.eks. studiecenter,<br />

mediatek m.m.<br />

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke<br />

53 19 4 2 78<br />

68% 24% 5% 3% 100%<br />

27 3 1 0 31<br />

87% 10% 3% 0% 100%<br />

Total 80 22 5 2 109<br />

Tabel 58.<br />

73% 20% 5% 2% 100%<br />

An<strong>de</strong>len af skolens elever og lærere, <strong>de</strong>r har lånt materialer i biblioteket i 2004,<br />

adskiller sig ikke meget i forhold til, om vi taler om centrene eller <strong>de</strong> øvrige biblioteker. Centrene<br />

bedømmer i 20% af tilfæl<strong>de</strong>ne at have en udlånsgruppe af lærere og elever på over 66%, mens <strong>de</strong>r<br />

kun er 10% af <strong>de</strong> øvrige, <strong>de</strong>r bedømmer at have samme omfang. De adskiller sig heller ikke meget,<br />

når <strong>de</strong>t handler om, at eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong> ugentlige opgaver og<br />

lektier. Også her kommer centrene dog lidt over <strong>de</strong> øvrige biblioteker.<br />

Centrene opnår <strong>de</strong>rimod en større an<strong>de</strong>l i svarkategorien ´i høj grad´, når vi spørger<br />

om eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med arbej<strong>de</strong>t med en af <strong>de</strong> faste obligatoriske<br />

opgaver. 70% af centrene giver svaret ´i høj grad´, mens 62% giver <strong>de</strong>t fra <strong>de</strong> øvrige bibliotekers<br />

si<strong>de</strong>.<br />

En lidt større forskel i an<strong>de</strong>lene viser sig, når <strong>de</strong>t drejer sig om at opsøge biblioteket i<br />

forbin<strong>de</strong>lse med søgning på nettet. Tabel 59 viser at 79% af centrene svarer ´i høj grad´ eller ´i<br />

nogen grad´ på <strong>de</strong>tte spørgsmål, mens <strong>de</strong> øvrige kun kommer op på 62% i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>tte<br />

spørgsmål.<br />

49


Opsøger eleverne biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med søgning<br />

på nettet?<br />

Total<br />

Et bibliotek eller<br />

hvad?<br />

Bibliotek evt<br />

suppleret med<br />

an<strong>de</strong>n betegnelse<br />

An<strong>de</strong>n betegnelse<br />

end bibliotek som<br />

f.eks. studiecenter,<br />

mediatek m.m.<br />

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke<br />

20 26 23 5 74<br />

27% 35% 31% 7% 100%<br />

13 10 4 2 29<br />

45% 34% 14% 7% 100,0%<br />

Total 33 36 27 7 103<br />

Tabel 59.<br />

32% 35% 26% 7% 100%<br />

Også når man spørger, om eleverne opsøger biblioteket i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

gruppearbej<strong>de</strong>, opnår centrene et pænere resultat end <strong>de</strong> øvrige biblioteker. 47% af centrene svarer<br />

´i høj grad´, mens kun 32% af <strong>de</strong> øvrige kan sige <strong>de</strong>t samme. Dette udlignes dog en anelse, når<br />

respektive biblioteker svarer ´i nogen grad´, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> øvrige biblioteker har en an<strong>de</strong>l på 51% mens<br />

centrenes er på 47%. Samlet er centrene for <strong>de</strong> to svarkategorier dog oppe på 93%, mens <strong>de</strong> øvrige<br />

kun er på 84%.<br />

Sammenfatten<strong>de</strong> kan man sige, at <strong>de</strong>r er en ten<strong>de</strong>ns til at centrene placerer sig lidt<br />

bedre end <strong>de</strong> øvrige biblioteker med hensyn til, om eleverne opsøger biblioteket af <strong>de</strong> respektive<br />

nævnte grun<strong>de</strong>. Vi ken<strong>de</strong>r dog ikke noget besøgstal for nogle af <strong>de</strong> to betragte<strong>de</strong> biblioteker, så vi<br />

kan af <strong>de</strong>n grund ikke bedømme, om centrene generelt opsøges mere af eleverne end <strong>de</strong> øvrige.<br />

Centrene synes dog, som vist, at opnå en lille smule større udlånsgruppe end <strong>de</strong> øvrige biblioteker.<br />

6.4 Centrenes kurser i informationssøgning<br />

Centrene tilby<strong>de</strong>r i lige så høj grad som <strong>de</strong> øvrige biblioteker et generelt kursus i<br />

informationssøgning for skolens elever. Der er dog en lidt større an<strong>de</strong>l af centrene, <strong>de</strong>r kan mel<strong>de</strong><br />

om, at <strong>de</strong>res informationssøgnings kursus indgår i skolens un<strong>de</strong>rvisningsplan. 79% af centrene<br />

svarer, at kurset indgår i un<strong>de</strong>rvisningsplanen, mens kun 70% af <strong>de</strong> øvrige kan sige <strong>de</strong>t samme.<br />

Der er <strong>de</strong>rimod en ret så stor forskel mellem <strong>de</strong> to, når vi spørger, om <strong>de</strong> in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong><br />

sidste to år har gennemført kurser i informationssøgning for skolens lærere. Tabel 60 viser at 62%<br />

af centrene har gennemført kurser for lærerne, mens kun 38% af <strong>de</strong> øvrige biblioteker har gjort <strong>de</strong>t<br />

samme.<br />

50


Har biblioteket in<strong>de</strong>nfor<br />

<strong>de</strong> sidste to år<br />

gennemført kurser i<br />

informationssøgning for<br />

skolens lærere?<br />

Total<br />

Havd kal<strong>de</strong>s biblioteket? nej Ja<br />

Bibliotek evt<br />

suppleret med<br />

an<strong>de</strong>n betegnelse<br />

48 29 77<br />

62% 38% 100%<br />

An<strong>de</strong>n betegnelse<br />

end bibliotek som<br />

f.eks. studiecenter,<br />

mediatek m.m.<br />

11 18 29<br />

38% 62% 100%<br />

Total 59 47 106<br />

Tabel 60.<br />

56% 44% 100%<br />

Der er også en større an<strong>de</strong>l blandt centrene, <strong>de</strong>r tilby<strong>de</strong>r specifikke kurser i<br />

informationssøgning in<strong>de</strong>nfor nogle af skolens fag end blandt <strong>de</strong> øvrige biblioteker. 77% af<br />

centrene tilby<strong>de</strong>r <strong>de</strong>nne type af kurser, mens <strong>de</strong> øvrige kun har en an<strong>de</strong>l på 61%. Der er y<strong>de</strong>rligere<br />

en lille smule større an<strong>de</strong>l blandt centrene i sammenligning med <strong>de</strong> øvrige biblioteker, <strong>de</strong>r kan<br />

fortælle, at lærerne <strong>de</strong>ltager i elevernes un<strong>de</strong>rvisning i informationssøgning, i<strong>de</strong>t centrene her har en<br />

an<strong>de</strong>l på 89% mod <strong>de</strong> øvriges 81%.<br />

Centrene gør sig også bemærket med hensyn til at tilby<strong>de</strong> nye typer af kurser. Tabel<br />

61 viser, at 30% af centrene tilby<strong>de</strong>r eleverne et kursus til støtte for <strong>de</strong>res skriveproces, mens kun<br />

5% af <strong>de</strong> øvrige har <strong>de</strong>tte på programmet. Også når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r et kursus i hjælp til prioritering og<br />

vur<strong>de</strong>ring af information har centrene en større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r tilby<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte. 55% af centrene tilby<strong>de</strong>r et<br />

sådant kursus mod 35% af <strong>de</strong> øvrige. Der er en<strong>de</strong>lig til sidst også en større an<strong>de</strong>l af centrene, <strong>de</strong>r<br />

tilby<strong>de</strong>r kurser i pc programmel og produktion af egne hjemmesi<strong>de</strong>r end blandt <strong>de</strong> øvrige, men her<br />

er <strong>de</strong>r ikke tale om nogle store tal. Centrene er samtidig i en smule mindre grad end <strong>de</strong> øvrige i<br />

stand til at udskille bestemte fag eller temaer, som i særlig grad in<strong>de</strong>bærer brug af skolens bibliotek.<br />

51


Tilby<strong>de</strong>r skolens<br />

bibliotek eleverne et<br />

kursus til støtte for<br />

elevernes skriveproces?<br />

Total<br />

Hvad kal<strong>de</strong>s biblioteket? nej ja<br />

Bibliotek evt<br />

suppleret med<br />

an<strong>de</strong>n betegnelse<br />

71 4 75<br />

95% 5% 100%<br />

An<strong>de</strong>n betegnelse<br />

end bibliotek som<br />

f.eks. studiecenter,<br />

mediatek m.m.<br />

21 9 30<br />

70% 30% 100%<br />

Total 92 13 105<br />

Tabel 61<br />

88% 12% 100%<br />

Denne gennemgang af centrenes an<strong>de</strong>l af kursusaktiviteterne i sammenligning med <strong>de</strong><br />

øvrige biblioteker synes at anty<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r er flere tilbud fra centrene end fra <strong>de</strong> øvrige. Man kan af<br />

<strong>de</strong>n grund stille spørgsmålet, om centrene har opnået en bedre integration i un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n end<br />

<strong>de</strong> øvrige biblioteker har. Det er et meget vanskeligt spørgsmål at svare på, men <strong>de</strong>r synes dog ikke<br />

at være tvivl om, at centrene i hvert fald afprøver nye typer af funktioner i forhold til elevernes og<br />

lærernes behov.<br />

6.5 Samarbej<strong>de</strong>t mellem un<strong>de</strong>rvisning og center<br />

Forrige afsnit lægger op til, at man sammenligner centrenes samarbej<strong>de</strong> med<br />

un<strong>de</strong>rvisningssi<strong>de</strong>n y<strong>de</strong>rligere. På spørgsmålet om i hvilken udstrækning personalet <strong>ved</strong> biblioteket<br />

bliver orienteret om emner, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong>s med i forbin<strong>de</strong>lse med større projektarbej<strong>de</strong> og lignen<strong>de</strong>, er<br />

<strong>de</strong>r en større an<strong>de</strong>l af centrene, som kan svare ´i høj grad´. 24% af centrene svarer ´i høj grad´ mod<br />

14% af <strong>de</strong> øvrige biblioteker. Der er <strong>de</strong>n samme an<strong>de</strong>l af begge typer af biblioteker, som svarer ´i<br />

nogen grad´. Den højere an<strong>de</strong>l for svarkategorien ´i høj grad´ anty<strong>de</strong>r, at man oplever et bedre<br />

samarbej<strong>de</strong> mellem un<strong>de</strong>rvisning og center i centrene end hos <strong>de</strong> øvrige.<br />

Også når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r spørgsmålet om i hvilken udstrækning skolens bibliotek<br />

samarbej<strong>de</strong>r med skolens lærere om udvikling af elevernes studiekompetence, kan en større an<strong>de</strong>l af<br />

centrene svare ´i høj grad´ end <strong>de</strong> øvrige (tabel 62). 24% af centrene anser <strong>de</strong>tte, mens kun 5% af <strong>de</strong><br />

øvrige oplever <strong>de</strong>t.<br />

52


I hvilken udstrækning samarbej<strong>de</strong>r skolens bibliotek med<br />

skolens lærere om udvikling af elevernes<br />

studiekompetence?<br />

Total<br />

Hvad kal<strong>de</strong>s biblioteket? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke<br />

Bibliotek evt<br />

suppleret med<br />

an<strong>de</strong>n betegnelse<br />

4 34 28 10 76<br />

5% 45% 37% 13% 100%<br />

An<strong>de</strong>n betegnelse<br />

end bibliotek som<br />

f.eks. studiecenter,<br />

mediatek m.m.<br />

7 14 7 1 29<br />

24% 48% 24% 4% 100%<br />

Total 11 48 35 11 105<br />

Tabel 62.<br />

10,5% 46% 33% 10,5% 100%<br />

Af materialet kan vi y<strong>de</strong>rligere se, at centrene har en smule større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r kan svare,<br />

at <strong>de</strong>res skole har et biblioteksudvalg, i sammenligning med <strong>de</strong> øvrige. Derimod er <strong>de</strong>r en mindre<br />

an<strong>de</strong>l af centrene, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>ls har en ansat, som <strong>de</strong>ltager jævnligt <strong>ved</strong> Pædagogisk Råds mø<strong>de</strong>r, og <strong>de</strong>ls<br />

indgår i teamsamarbej<strong>de</strong> med skolens lærere, i forhold til <strong>de</strong> øvrige biblioteker. Det sidste er i<br />

overensstemmelse med, at centrene i højere grad har en ansat bibliotekar end en ansat<br />

gymnasielærer som personaletype. En<strong>de</strong>lig til sidst kan vi se, at centrene i større grad end <strong>de</strong> øvrige<br />

har udformet en skriftlig beskrivelse af bibliotekets opgaver.<br />

Centrene kan i samme udstrækning som <strong>de</strong> øvrige biblioteker berette om et<br />

eksisteren<strong>de</strong> samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek. Derudover har <strong>de</strong> faktisk en større an<strong>de</strong>l end<br />

<strong>de</strong> øvrige, som angiver, at <strong>de</strong> har planer om at øge <strong>de</strong>tte samarbej<strong>de</strong>. En<strong>de</strong>lig har centrene også en<br />

større an<strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r angiver, at <strong>de</strong> har planer om at udvikle sig hen mod et studiecenter, lærings- og<br />

vi<strong>de</strong>nscenter eller lignen<strong>de</strong>. Det sidste kan anty<strong>de</strong>, at man bestemt ikke vur<strong>de</strong>rer, at man er færdig<br />

med at fin<strong>de</strong> sin form som et an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s bibliotek eller studierum på skolen.<br />

Sammenfatten<strong>de</strong> kan vi sige, at <strong>de</strong>n betragte<strong>de</strong> gruppe af 36 biblioteker ken<strong>de</strong>tegnes<br />

<strong>ved</strong> et mere positivt bille<strong>de</strong> af samarbej<strong>de</strong>t mellem un<strong>de</strong>rvisning og bibliotek end <strong>de</strong> øvrige 82<br />

biblioteker. Man er generelt i større udstrækning i gang med at afprøve nye opgaver og funktioner<br />

og <strong>de</strong>rmed sikkert i gang med at opdage hvilken form, <strong>de</strong>r kan leve op til skolens behov. Centrene<br />

kan ikke siges at have flere ressourcer af betydning end <strong>de</strong> øvrige biblioteker. Der knytter sig dog<br />

en interessant faktor til centrene, nemlig at <strong>de</strong> for en stor <strong>de</strong>l har en faguddannet bibliotekar tilste<strong>de</strong>,<br />

enten i form af en ansat bibliotekar eller indkøbt hjælp fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek.<br />

Den type af forskellighed, som <strong>de</strong>t indsamle<strong>de</strong> materiale kan påvise, er selvfølgelig<br />

ikke tilstrækkelig til, at vi kan tale om to forskellige typer af gymnasiebiblioteker i form af<br />

henholdsvis <strong>de</strong> 36 og <strong>de</strong> 82 biblioteker. De 36 ken<strong>de</strong>tegnes u<strong>de</strong>n tvivl af mange indbyr<strong>de</strong>s forskelle,<br />

<strong>de</strong>riblandt netop <strong>de</strong>n konkrete betegnelse, som <strong>de</strong> benytter sig af. Derudover er <strong>de</strong> forskelle, <strong>de</strong>r<br />

ovenfor er beskrevet mellem <strong>de</strong> to grupper, trods alt ikke så store i <strong>de</strong>res procentvise an<strong>de</strong>le, at <strong>de</strong><br />

kan lægge fundamentet til en sådan konklusion.<br />

53


Bilag 1.<br />

Spørgeskema<br />

I. Un<strong>de</strong>rsøgelsens udgangspunkt<br />

1. Er <strong>de</strong>r et bibliotek, studiecenter, vi<strong>de</strong>nscenter eller tilsvaren<strong>de</strong> på jeres skole?<br />

Ja<br />

Nej<br />

Hvis ja:<br />

2. Hvilken betegnelse anven<strong>de</strong>r I herfor – bibliotek, studiecenter, vi<strong>de</strong>nscenter eller<br />

an<strong>de</strong>t?<br />

______________________________________________<br />

Hvis du svarer nej på spørgsmål 1, kan du allere<strong>de</strong> nu sen<strong>de</strong> spørgeskemaet til os.<br />

3. Køber skolen bibliotekarhjælp fra <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek?<br />

Ja<br />

Nej<br />

Hvis Ja til spørgsmål 3:<br />

4. I hvilket omfang køber skolen <strong>de</strong>nne bibliotekarhjælp:<br />

1 person i un<strong>de</strong>r 20 timer pr uge?<br />

1 person i mellem 20 og 37 timer pr uge?<br />

Flere personer for<strong>de</strong>lt på i alt 20 timer pr uge?<br />

Flere personer for<strong>de</strong>lt på i alt mellem 20 og 40 timer pr uge?<br />

Flere personer for<strong>de</strong>lt på over i alt 40 timer pr uge?<br />

5. Har skolen selv ansat en faguddannet bibliotekar til varetagelse af skolens bibliotek?<br />

Ja<br />

Nej<br />

54


Hvis ja:<br />

6. Varetager <strong>de</strong>nne bibliotekar biblioteket i<br />

Un<strong>de</strong>r 5 timer pr uge?<br />

Fra 5 og op mod 10 timer?<br />

Fra 10 og op mod 20 timer pr uge?<br />

Fra 20 og op mod 30 timer pr uge?<br />

30 timer eller <strong>de</strong>rover pr uge?<br />

7. Har skolen ansat en gymnasielærer til varetagelse af skolens bibliotek?<br />

Ja<br />

Nej<br />

Hvis Ja:<br />

8. Varetager gymnasielæreren biblioteket i<br />

Un<strong>de</strong>r 20 timer pr uge?<br />

Mellem 20 og 30 timer pr uge?<br />

Over 30 timer pr uge?<br />

II. Bibliotekets ressourcer<br />

9. Hvad er <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal af årsværk, <strong>de</strong>r er knyttet til skolens bibliotek?<br />

Un<strong>de</strong>r 1 årsværk?<br />

Mellem 1 og 2 årsværk?<br />

Over 2 årsværk?<br />

10. Hvor stor er bibliotekets bogsamling?<br />

Un<strong>de</strong>r 2.000?<br />

Mellem 2.000 og 5.000?<br />

Mellem 5.000 og 10.000?<br />

Over 10.000?<br />

11 Hvis <strong>de</strong>t er muligt, angiv da venligst hvor stor bibliotekets materialekonto (til bøger, licenser<br />

m.m.) er i in<strong>de</strong>væren<strong>de</strong> år?<br />

_______________________________________<br />

55


12. Hvilket bibliotekssystem anven<strong>de</strong>r skolen?<br />

________________________________________<br />

13. Hvor mange pc´er med internet adgang er <strong>de</strong>r i alt til lærere og elever på gymnasiet?<br />

_________________________________________<br />

14. Hvor mange af disse er placeret i skolens bibliotek?<br />

_________________________________________<br />

III. Bibliotekets tilbud<br />

15. Har skolens bibliotek sin egen hjemmesi<strong>de</strong>?<br />

Ja<br />

Nej<br />

16. Er bibliotekets katalog til rådighed for elever og lærere ad elektronisk vej?<br />

Ja<br />

Nej<br />

17. Kan elever og lærere reservere bibliotekets materialer fra pc´er opstillet på skolen?<br />

Ja<br />

Nej<br />

18. Kan elever og lærere se udlånsstatus fra pc´er opstillet på skolen?<br />

Ja<br />

Nej<br />

56


19. Har skolens bibliotek andre elektroniske ressourcer så som databaser, tidsskrifter, software<br />

programmer m.m., som elever og lærere kan nå fra pc´er opstillet på skolen?<br />

Ja<br />

Nej<br />

20. Administrerer biblioteket skolens bog<strong>de</strong>pot?<br />

Ja<br />

Nej<br />

21. Er <strong>de</strong>r en ansat i biblioteket, som er web-master for skolens hjemmesi<strong>de</strong> eller på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>ltager i skolens øvrige IT-opgaver?<br />

Ja<br />

Nej<br />

22. I hvilken udstrækning kan elever få hjælp til informationssøgning, når <strong>de</strong> individuelt eller i små<br />

grupper henven<strong>de</strong>r sig til en ansat i skolens bibliotek?<br />

I høj grad<br />

I nogen grad<br />

I mindre grad<br />

Slet ikke<br />

23. Har biblioteket in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> sidste to år gennemført kurser i informationssøgning for lærere?<br />

Ja<br />

Nej<br />

24. Tilby<strong>de</strong>r biblioteket et generelt kursus i informationssøgning for skolens elever?<br />

Ja<br />

Nej<br />

Hvis Ja:<br />

25. Indgår disse kurser i skolens un<strong>de</strong>rvisningsplan?<br />

Ja<br />

Nej<br />

57


26. Tilby<strong>de</strong>r biblioteket specifikke kurser i informationssøgning in<strong>de</strong>nfor nogle af skolens fag?<br />

Ja<br />

Nej<br />

Hvis Ja:<br />

27. Deltager skolens lærere i elevernes un<strong>de</strong>rvisning i informationssøgning?<br />

Ja<br />

Nej<br />

28. Tilby<strong>de</strong>r skolens bibliotek eleverne kurser i følgen<strong>de</strong> emner:<br />

28.1 Kursus til hjælp for vur<strong>de</strong>ring og prioritering af information?<br />

Ja<br />

Nej<br />

28.2 Kursus i pc programmel?<br />

Ja<br />

Nej<br />

28.3 Kursus til støtte for elevernes skriveproces?<br />

Ja<br />

Nej<br />

28.4 Kursus i hvordan elever laver <strong>de</strong>res egen hjemmesi<strong>de</strong>?<br />

Ja<br />

Nej<br />

28.5 Beskriv kort eventuelle andre kurser, som biblioteket tilby<strong>de</strong>r eleverne:<br />

__________________________________________________<br />

58


IV. Bibliotekets brugere<br />

29. Hvor stor en procent<strong>de</strong>l af skolens elever og lærere lånte i 2003 materialer i skolens bibliotek?<br />

Over 66%?<br />

Mellem 33-66%?<br />

Un<strong>de</strong>r 33%?<br />

Tallet ken<strong>de</strong>s ikke<br />

30. I hvilke forbin<strong>de</strong>lser opsøger eleverne biblioteket?<br />

30.1 Er <strong>de</strong>t i forbin<strong>de</strong>lse med arbej<strong>de</strong>t med en af <strong>de</strong> faste obligatoriske opgaver?<br />

I høj grad<br />

I nogen grad<br />

I mindre grad<br />

Slet ikke<br />

30.2 Er <strong>de</strong>t i forbin<strong>de</strong>lse med arbej<strong>de</strong>t med ugentlige opgaver og lektier?<br />

I høj grad<br />

I nogen grad<br />

I mindre grad<br />

Slet ikke<br />

30.3 Er <strong>de</strong>t i forbin<strong>de</strong>lse med søgning på nettet?<br />

I høj grad<br />

I nogen grad<br />

I mindre grad<br />

Slet ikke<br />

30.4 Er <strong>de</strong>t i forbin<strong>de</strong>lse med gruppearbej<strong>de</strong>?<br />

I høj grad<br />

I nogen grad<br />

I mindre grad<br />

Slet ikke<br />

30.5 I an<strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse? Beskriv kort hvilken:______________________________<br />

59


31. I hvilken udstrækning bliver personalet <strong>ved</strong> biblioteket orienteret om emner, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong>s med i<br />

forbin<strong>de</strong>lse med større projektarbej<strong>de</strong>, gruppearbej<strong>de</strong> eller lignen<strong>de</strong>?<br />

I høj grad<br />

I nogen grad<br />

I mindre grad<br />

Slet ikke<br />

32. Kan man udskille bestemte fag eller temaer, som i særlig grad in<strong>de</strong>bærer brug af skolens<br />

bibliotek?<br />

Ja<br />

Nej<br />

Hvis Ja:<br />

33. Nævn <strong>de</strong> tre fag, <strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>r biblioteket mest:<br />

__________________________________________________________________<br />

V. Bibliotekets profilering<br />

34. I hvilken udstrækning samarbej<strong>de</strong>r skolens bibliotek med skolens lærere om udvikling af<br />

elevernes studiekompetence?<br />

I høj grad<br />

I nogen grad<br />

I mindre grad<br />

Slet ikke<br />

35. Har skolen et biblioteksudvalg?<br />

Ja<br />

Nej<br />

36. Er en person med ansættelse i biblioteket jævnligt med <strong>ved</strong> Pædagogisk Råds mø<strong>de</strong>r?<br />

Ja<br />

Nej<br />

60


37. Indgår en person med ansættelse i biblioteket i et teamsamarbej<strong>de</strong> med nogle af skolens lærere?<br />

Ja<br />

Nej<br />

38. Foreligger <strong>de</strong>r en skriftlig beskrivelse af bibliotekets opgaver, som interessere<strong>de</strong> kan læse?<br />

Ja<br />

Nej<br />

VI. Bibliotekets fremtid<br />

39. Eksisterer <strong>de</strong>r et samarbej<strong>de</strong> mellem skolens bibliotek og <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek?<br />

Ja<br />

Nej<br />

Hvis Nej:<br />

40. Har skolen udarbej<strong>de</strong>t planer for ændring af skolens bibliotek i retning af øget<br />

samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t lokale folkebibliotek?<br />

Ja<br />

Nej<br />

41. Eksisterer <strong>de</strong>r en udvikling af biblioteket hen mod et studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- eller læringscenter?<br />

Ja<br />

Nej<br />

Hvis Nej:<br />

42. Har skolen udarbej<strong>de</strong>t planer om ændring af skolens bibliotek hen mod et<br />

studiecenter, vi<strong>de</strong>ns- eller læringscenter?<br />

Ja<br />

Nej<br />

61


VII. Afslutning<br />

43. Dine kommentarer til spørgeskemaet:<br />

_______________________________________________________________________<br />

44. Navn på dit gymnasium:<br />

_______________________________________________________________________<br />

45. Angiv venligst navn og email adresse eller telefonnummer på en kontaktperson, som vi må<br />

henven<strong>de</strong> os til for uddyben<strong>de</strong> spørgsmål:<br />

_______________________________________________________________________<br />

62

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!