Business Intelligence & bibliotekarprofessionen ... - Forskning
Business Intelligence & bibliotekarprofessionen ... - Forskning
Business Intelligence & bibliotekarprofessionen ... - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Speciale 2008-2009<br />
Danmarks Biblioteksskole, København<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> &<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Udarbejdet af Thea Graabæk Knudsen & Kasper Nordhoek Johansen<br />
Vejleder Hans Elbeshausen<br />
Antal normalsider: 87<br />
1
Abstract<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Dette speciale har som overordnet formål at undersøge om bibliotekaren kan spille en vital<br />
rolle i det private erhvervsliv som det i disse år fremhæves af Bibliotekar Forbundet. Med<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> som omdrejningspunkt undersøges denne påstand gennem en<br />
systemteoretisk optik og forståelsesramme.<br />
Indledende fremstilles specialets teoretiske fundament, der fungerer som afsæt for<br />
undersøgelsens analysestrategi, der anvendes som ramme og redskab til det analytiske<br />
arbejde.<br />
Gennem en omverdensanalytisk og en diskursiv tilgang analyseres <strong>bibliotekarprofessionen</strong> og<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> begrebet. Til omverdensanalysen benyttes PEST modellen og til<br />
diskursanalysen tages der udgangspunkt i kritisk diskursanalyse. Efterfølgende vil<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong>s muligheder blive perspektiveret i forhold til <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong>.<br />
Der fokuseres således på <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> og der belyses nogle af de processer, der finder<br />
sted i forholdet mellem uddannelse, arbejdsmarked og profession indenfor dette felt, der ikke<br />
traditionelt er forbundet med <strong>bibliotekarprofessionen</strong>.<br />
2
Summary<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
The overriding purpose of this thesis is to examine whether the librarian is able to play a vital<br />
role in private enterprises which in recent years has been emphasized by Bibliotekarforbundet.<br />
With <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> in focus this statement is examined within the framework of system<br />
theory.<br />
First the theoretical basis of the thesis is presented - the theoretical basis serves as reference<br />
for the thesis’ analysis strategy which is used as framework and tool for the analytical work.<br />
Through environmental scanning and discourse analysis an analysis of the librarian profession<br />
and the concept of <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> is conducted. For the environmental monitoring the<br />
PEST model is used and for the discourse analysis the point of reference is critical discourse<br />
analysis. Next the possibilities of the librarian will be put into perspective in relation to<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong>. Therefore focus is on <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> and with this the relation<br />
between education, labour market and profession in this particular line of work which<br />
traditionally is not related to the librarian.<br />
3
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
PROLOG 6<br />
PROBLEMFELT 8<br />
PROBLEMFORMULERING 9<br />
PROJEKTSTYRING 11<br />
PRÆCISERING AF EMNEOMRÅDER OG TEORETISKE TILGANGE 14<br />
BUSINESS INTELLIGENCE 14<br />
BIBLIOTEKARPROFESSIONEN 15<br />
SYSTEMTEORI 15<br />
KRITISK DISKURSANALYSE 16<br />
INTERVIEW 16<br />
OVERVEJELSER OMKRING METODE OG VIDENSKABSTEORI 18<br />
METODE VS. ANALYSESTRATEGI 18<br />
VIDENSKABSTEORETISK STÅSTED 19<br />
TEORETISK UDREDNING 22<br />
BUSINESS INTELLIGENCE 22<br />
BUSINESS INTELLIGENCES OPRINDELSE 22<br />
BEGREBSAFKLARING 24<br />
TYPER AF BUSINESS INTELLIGENCE 24<br />
ANALYSEMETODER 25<br />
DATA, INFORMATION OG VIDEN 26<br />
KOMPETENCER OG ROLLER 28<br />
BUSINESS INTELLIGENCE I EN SENMODERNE KONTEKST 30<br />
PROFESSIONSBEGREBET 31<br />
BIBLIOTEKARPROFESSIONEN 33<br />
SYSTEMTEORI 34<br />
UDVALGTE SYSTEMTEORETISKE BEGREBER 34<br />
BUSINESS INTELLIGENCE I EN SYSTEMTEORETISK OPTIK 37<br />
DISKURSTEORI 39<br />
KRITISK DISKURSANALYSE 41<br />
OPERATIONALISERET ANALYSESTRATEGI 44<br />
ANALYSESTRATEGI DEL 1 44<br />
ANALYSESTRATEGI DEL 2 47<br />
ANALYSESTRATEGI DEL 3 48<br />
4
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
EMPIRI 50<br />
INTERVIEW OG TRANSSKRIBERING 50<br />
IAGTTAGELSESPOSITIONER 51<br />
IAGTTAGELSESOPTIK 52<br />
ANALYSE 54<br />
OMVERDENSANALYSE 54<br />
POLITISKE FAKTORER 55<br />
ØKONOMISKE FAKTORER 56<br />
SOCIOKULTURELLE FAKTORER 58<br />
TEKNOLOGISKE FAKTORER 64<br />
DELKONKLUSION 65<br />
DISKURSANALYSE 67<br />
MICHAEL PAGTER MADSBØLL OMVERDEN 67<br />
MORTEN SKOVVANG OMVERDEN 71<br />
RUTH KRUSE KAPPELGAARD OMVERDEN 76<br />
DELKONKLUSION 81<br />
BUSINESS INTELLIGENCE OG BIBLIOTEKARPROFESSIONEN 84<br />
BI PROFIL 84<br />
KERNEOMRÅDER 90<br />
KONKLUSION 93<br />
REFLEKSION 94<br />
PERSPEKTIVERING 95<br />
LITTERATUR 97<br />
BILAGSOVERSIGT 101<br />
Dette speciale er udarbejdet i fællesskab, dog kræver formalia, at vi foretager en<br />
ansvarsfordeling og afsnittene er derfor fordelt således:<br />
Fælles: Side 3-10, 41-46, 51-98.<br />
Thea Graabæk Knudsen: Side 11-14, 28-40.<br />
Kasper Nordhoek Johansen: Side 15-18, 19-27, 47-50.<br />
5
Prolog<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Når man iagttager <strong>bibliotekarprofessionen</strong> støder man i dag oftere og oftere på udtalelser som<br />
følgende citater fra Bibliotekarforbundets hjemmeside.<br />
”Bibliotekarer og kandidater har nogle af tidens mest relevante kompetencer. De skal bare<br />
sættes i spil på den rigtige måde 1 .”<br />
”Bibliotekarer indgår centralt i udviklingen af vidensamfundet og medvirker til at styrke<br />
konkurrenceevnen. BF arbejder for at markere bibliotekarernes faglighed i en samfundsmæssig<br />
sammenhæng – som professionelle vidensorganisatorer og kulturformidlere 2 .”<br />
Citaterne er interessante og tegner et dynamisk og positivt billede af professionen, der lover<br />
godt for bibliotekarernes fremtid. Vi er for så vidt enige i disse udtalelser, vi er dog i tvivl om<br />
de er forankret i virkeligheden eller bare fungerer som fine sætninger på Bibliotekarforbundets<br />
hjemmeside. Har vi virkelig nogle af tidens mest relevante kompetencer og kan vi gøre en<br />
forskel i vidensamfundet? Med disse spørgsmål som ramme vil indeværende afsnit tjene som<br />
afsæt for specialets problemformulering, desuden vil vi endvidere udfolde de idéer, tanker og<br />
problematikker, der ligger til grund for specialet.<br />
Politiske, økonomiske, sociale og teknologiske faktorer er i høj grad med til at præge alle<br />
aspekter af vores samfund og dermed også <strong>bibliotekarprofessionen</strong>. Den udvikling som disse<br />
fire faktorer genererer, er derfor med til at definere de rammer og kriterier, hvorved en<br />
profession er underlagt og i sidste ende hvordan en profession italesættes og reflekteres. Dette<br />
er aktuelt for alle professioner og derfor er udvikling og forståelse i forhold til omverden en<br />
vigtig forudsætning for succes og fremgang. Uden et kontinuerligt fokus på omverden er man<br />
mere sårbar overfor forandringer og trusler, og risikoen for at blive overhalet indenom af nye<br />
alternativer er overhængende. Man kan med andre ord sige, at vi er nødt til at forholde os til<br />
den stigende omverdenskompleksitet ved at udvikle løsninger til at håndtere og reducere<br />
denne.<br />
Aktuelt for dette speciale er naturligvis <strong>bibliotekarprofessionen</strong>, der i disse år er genstand for<br />
en stor og vidtspændende debat, hvor der er bl.a. fokus på kompetencer og udvikling af<br />
fagidentiteter. Meget tyder på, at bibliotekarerne i fremtiden vil indgå i nye faglige<br />
sammenhænge i den offentlige men måske især i den private sektor, og spørgsmålet er så om<br />
bibliotekarerne har de nødvendige redskaber og er parate til at imødekomme denne<br />
1 Bibliotekarforbundet (2007a).<br />
2 Bibliotekarforbundet (2007b).<br />
6
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
udfordring? Når vi i denne sammenhæng reflekterer over bibliotekarernes fremtid, mener vi<br />
ikke, at det er et spørgsmål om en gennemgribende forandring af professionen, men derimod<br />
mere et spørgsmål om videreudvikling af det eksisterende grundlag, hvor vi holder fast i<br />
professionens kerneværdier såsom informationssøgning og videnstyring og supplerer med en<br />
åben og fleksibel tilgang til omverden og de udfordringer den måtte byde.<br />
Det er i specialet således ikke vores hensigt hverken at afdække debatten om<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong> eller klarlægge de mange jobprofiler som professionen rummer, men<br />
derimod vil vi affødt af diskussionen foretage et nedslag i professionens udvikling mod en<br />
bredere profil i retning af det private erhvervsliv. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost<br />
udtaler i denne sammenhæng følgende:<br />
”Bibliotekarerne kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv. Det kræver blot, at vi mere<br />
klart definerer vore kompetencer og ved, hvordan de aktivt kan bruges i en given situation og<br />
ikke mindst, at vi får det kommunikeret ud i virksomheden. 3 ”<br />
Igangsat af ovenstående citat og lignende udtalelser har vi fundet det interessant at undersøge<br />
bibliotekarens rolle i det private erhvervsliv, hvor vi anvender <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> som<br />
konkret omdrejningspunkt. Med dette speciale anlægger vi således et anderledes perspektiv<br />
end det gængse, hvor det ofte er bibliotekaren i den offentlige sektor, der er i fokus.<br />
Vores personlige udgangspunkt for valget af disse emneområder er først og fremmest, at vi<br />
gennem vores uddannelse er blevet præsenteret for et bredt udsnit af interessante tilgange til<br />
bibliotekarfaget. Af de mange tilgange har især <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> vakt vores interesse, da<br />
vi i undervisningen blev præsenteret for nogle gode og konkrete arbejdsværktøjer, som vi<br />
siden hen har benyttet os af i flere opgaver. Endvidere blev faget formidlet af nogle dygtige og<br />
engagerede undervisere. Vores arbejde med <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> har således medvirket til at<br />
give vores studie retning og en fornemmelse af fremtidige jobs samt professionelle virke. For<br />
det andet har vi iagttaget udviklingen af <strong>bibliotekarprofessionen</strong> og dennes muligheder<br />
gennem de sidste fem år, og i den forbindelse vil vi som afslutning på vores uddannelse og på<br />
spring til ’det virkelige liv’ gerne bidrage til diskussionen af <strong>bibliotekarprofessionen</strong> med et<br />
anderledes og interessant perspektiv på muligheder og udfordringer som professionen står<br />
overfor. Vi mener, at det i den forbindelse er relevant med en løbende diskussion af vores<br />
profession, da den stigende omverdenskompleksitet gør, at grænser nedbrydes og<br />
berøringsflader udvides. De videnskabelige fag er under forandring og udviklingen går mod<br />
øget samarbejde og nye sammenhænge indenfor de traditionelle faggrænser.<br />
3 Drost, P. (2006).<br />
7
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Et yderligere incitament for at kombinere <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> og <strong>bibliotekarprofessionen</strong> er at<br />
opnå en forskydelse af vores eksisterende opfattelse af <strong>bibliotekarprofessionen</strong> og dermed<br />
rykke vores egen selvforståelse. Endvidere er det for os en motiverende faktor at kombinere<br />
metoder og teori fra forskellige fag og på den måde samle mange af trådene fra vores<br />
uddannelse.<br />
Et bagvedliggende formål med specialet er desuden at sætte fokus på <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> og<br />
dermed fokusere på én jobprofil. Vi mener, at <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> er et område, hvor<br />
bibliotekaren formentlig har potentiale til at spille en vital rolle i forhold til det private<br />
erhvervsliv.<br />
Det gælder for bibliotekarerne om at fastholde og videreudvikle bibliotekardomænet, da det i<br />
dag er vigtigt med jævne mellemrum at kunne genopfinde sig selv for at overleve og ikke<br />
drukne i mængden. Opsamlende kan man sige, at specialet i den anledning også skal ses som<br />
en revidering af bibliotekarens traditionelle rolle og arbejdsområder.<br />
Vores hensigt med specialet er således formuleret i spørgsmålet om, hvorvidt bibliotekaren<br />
kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv? Specialet får dermed også karakter af en<br />
selviagttagelse i forhold til bibliotekarprofession naturligvis afgrænset af vores<br />
omdrejningspunkt <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong>.<br />
Problemfelt<br />
Som nævnt i indledningen opererer vi i en tid og i et samfund, hvor omverdenskompleksiteten<br />
er stadig stigende, forandringerne er konstante og de faste holdepunkter udviskes og bliver<br />
mere flydende. I forhold til vores eget domæne; <strong>bibliotekarprofessionen</strong> har der som tidligere<br />
nævnt aldrig før været så stor debat om fx fagidentiteter og nye arbejdsområder som nu. Vi<br />
ser dog ikke denne debat som noget negativt, tværtimod er debatten med til at skabe fornyet<br />
dynamik og udvikling af <strong>bibliotekarprofessionen</strong> og vi tolker denne forandringsproces som<br />
professionens forsøg på at placere og manifestere sig i det senmoderne samfund. En<br />
konsekvens af de forandringsprocesser det senmoderne samfund foranlediger, er at<br />
bibliotekarerne således i endnu højere grad end før er begyndt at stille spørgsmål til deres<br />
profession; hvem er vi, hvad kan vi og hvor er vi på vej hen? Et konkret eksempel på<br />
ovenstående er diskussionen om Bibliotekarforbundets mulige navneforandring til Viden &<br />
Kultur [Bibliotekarforbundet], der med et nyt navn vil forsøge at repositionere sig selv og<br />
favne bredere således, at flere faggrupper kan identificere sig med forbundet. Endvidere kan vi<br />
konstatere, at der blandt de studerende på Danmarks Biblioteksskole hersker tvivl om<br />
bibliotekariske identiteter og kompetencer i forhold til, hvilke jobprofiler man kan tilslutte sig -<br />
8
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
er man fx bibliotekar, informationsspecialist eller kulturformidler? Denne problematik gælder<br />
også undertegnede, der indimellem har haft svært ved at placere os selv i de herskende<br />
kategorier og har manglet nogle dimensioner i disse. Som specialestuderende står vi selv for<br />
alvor på tærsklen til arbejdsmarkedet og er i den forbindelse begyndt at stille spørgsmålstegn<br />
ved om vi rent faktisk er klædt på til at søge job udenfor det traditionelle bibliotekariske<br />
mulighedsfelt og spille en vital rolle i det private erhvervsliv, som Pernille Drost påstår i<br />
ovennævnte citat. Vi er i tvivl om vores kompetencer er de rette og om de kan imødekomme<br />
de krav, der gør sig gældende. Dette skal ses i sammenhæng med den indre kompleksitet,<br />
som vi synes, at professionen besidder - professionen kan forekomme flydende med mange<br />
forskellige jobprofiler og ikke mindst selvforståelser.<br />
Med <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> som omdrejningspunkt vil vi derfor undersøge, hvorvidt<br />
bibliotekarerne er klædt på til at spille en vital rolle i det private erhvervsliv? I den forbindelse<br />
vil vi således belyse nogle af de processer, der finder sted mellem uddannelse, profession og<br />
arbejdsmarked indenfor et nationalt perspektiv.<br />
Problemformulering<br />
Med udgangspunkt i en systemteoretisk optik vil vi gennem en omverdensanalytisk og en<br />
diskursiv tilgang analysere <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> begrebet og perspektivere<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong>s muligheder i forhold til dette. Vi vil i vores undersøgelse tage afsæt i<br />
følgende overordnede spørgsmål:<br />
Kan bibliotekaren med <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> som omdrejningspunkt spille en<br />
vital rolle i det private erhvervsliv?<br />
Til besvarelsen af ovenstående har vi derfor udarbejdet følgende tre undersøgelsesspørgsmål:<br />
Hvilke faktorer i <strong>bibliotekarprofessionen</strong>s omverden har indflydelse på<br />
professionens opretholdelse, dynamik og udvikling i relation til <strong>Business</strong><br />
<strong>Intelligence</strong>?<br />
Hvordan italesættes <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> begrebet ud fra tre konkrete<br />
iagttagelsespositioner?<br />
Er der i forhold til <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> begrebet tale om enslydende eller<br />
flere forskellige diskurser?<br />
9
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Hvilket billede tegnes af bibliotekaren og dennes arbejde med <strong>Business</strong><br />
<strong>Intelligence</strong>?<br />
Hvilke kerneområder kan vi udpege som <strong>bibliotekarprofessionen</strong> må fokusere<br />
på for at skabe en tidssvarende og skarp <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> profil?<br />
10
Projektstyring<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Vi vil i det følgende forklare, hvordan vi styrer og strukturerer specialet og vi har som<br />
overordnet ramme til dette valgt at anvende en model, der benævnes FIBAK. FIBAK er et<br />
grundlæggende <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> værktøj, som ekspliciterer og strukturerer den konkrete<br />
arbejdsproces i forbindelse med et aktuelt projekt. Modellen er et godt styreredskab, der deler<br />
projektet op i faser og dermed gør arbejdsprocessen mere overskuelig og fokuseret. Vi finder<br />
modellen relevant i forhold til vores speciale, da den kvalificerer vores projektstyring og<br />
samtidig illustrerer, hvordan <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> teori kan anvendes i praksis.<br />
FIBAK modellen 4 .<br />
Fokusering<br />
Vi vil i det følgende kort skitsere, hvad de fem faser i FIBAK modellen består af. Først på et<br />
generelt niveau og derefter specifikt i forhold til specialet.<br />
4 Nelke, M. (2008a).<br />
Indsamling<br />
Bearbejdning<br />
Analyse<br />
Kommunikation<br />
11
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Første fase er fokusering, prioritering og identificering af overvågningsområder. Her<br />
fastlægges virksomheden eller organisationens <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> behov.<br />
Specialets fokuseringsfase består af en indledende brainstorm og herefter scanning af<br />
relevante emneområder. Endvidere diskuteres metode, mulige teoretiske tilgange og<br />
afsluttende udarbejdes tentativt problemfelt, problemformulering og analysestrategi.<br />
Anden fase er indsamling og selektion af information. Herunder planlægning og valg<br />
af strategi for informationssøgningen.<br />
Specialets indsamlingsfase består af en grundig gennemgang og udvælgelse af kilder<br />
samt informationssøgning. Endvidere udarbejdes en interviewguide og interviews<br />
afvikles.<br />
Tredje fase er bearbejdning og værdiforøgelse af den indsamlede information samt<br />
evaluering af kilder.<br />
Specialets bearbejdningsfase består af arbejdet med formuleringen af de indledende<br />
afsnit, den valgte teoretiske ramme samt analysestrategien. I denne fase bearbejdes<br />
desuden den indsamlede empiri i form af transskribering af de udførte interviews.<br />
Fjerde fase er analyse af den indsamlede information. Her filtreres, struktureres og<br />
transformeres informationen til brugbar viden, hvilket i <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong><br />
terminologi benævnes intelligence.<br />
Specialets analysefase består af en operationalisering af analysestrategien, hvor det<br />
empiriske materiale analyseres ved hjælp af de valgte teoretiske redskaber.<br />
Analysefasen munder endvidere ud i en konklusion på problemformuleringens<br />
undersøgelsesspørgsmål og afslutningsvis rundes specialet af med nogle<br />
sammenfattende kommentarer, der samtidig er fremadskuende i forhold til <strong>Business</strong><br />
<strong>Intelligence</strong>. Desuden vil vi i tilknytning til specialet kort reflektere over vores<br />
arbejdsproces.<br />
Femte fase er kommunikation, hvor den endelige rapport formidles til målgruppen.<br />
Der anvendes et bredt udvalg af formidlingsformer alt efter <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong><br />
arbejdets omfang og formål.<br />
12
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Specialets kommunikationsfase er i dette tilfælde fastlagt på forhånd gennem<br />
Danmarks Biblioteksskoles formalia vedrørende specialer. Fasen kommer derfor til at<br />
bestå af en skriftlig fremstilling, en mundtlig præsentation samt en offentliggørelse af<br />
specialet.<br />
Ovenstående arbejdsproces skal ikke betragtes som lineær og statisk, men derimod som en<br />
fleksibel ramme. Undervejs kan det fx være nødvendigt at gå et skridt tilbage i en af faserne,<br />
hvis mangler opdages eller behov ændres.<br />
Endvidere kan der i FIBAK modellen opstå en sjette fase, hvor resultaterne af arbejdet<br />
evalueres og der modtages feedback. I den forbindelse kan der fremkomme et nyt loop,<br />
hvilket vil sige, at et nyt intelligencebehov opstår og processen startes forfra.<br />
FIBAK modellen er et eksempel på én måde at strukturere <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> arbejdet på,<br />
der er således udviklet flere forskellige projektstyringsmodeller og teorier til at optimere<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> processen, men selvom de som udgangspunkt er forskellige besidder de<br />
alligevel nogle fællestræk. Disse fællestræk vil vi betegne som identificering af<br />
overvågningsområder, søge og strukturere information, analysere samt kommunikere.<br />
Tilsammen skaber disse fællestræk således en konsensus omkring <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong><br />
processens faser, ofte er det noget virksomheden allerede foretager sig, det er imidlertid bare<br />
ikke italesat, organiseret og systematiseret.<br />
Specialets mange afsnit har vi således søgt at strukturere på en logisk og meningsfuld måde,<br />
der for læseren skal skabe en emne- og metodemæssig sammenhæng og forståelse. Derfor<br />
har vi valgt at placere Overvejelser omkring metode og videnskabsteori samt Teoretisk<br />
udredning inden vores analysestrategi, fordi de to afsnit tjener som afsæt for<br />
analysestrategiens begreber og epistemologiske udgangspunkt. Efter analysestrategien har vi<br />
placeret præsentationen af vores empiriske grundlag for vores diskursanalyse. Herefter følger<br />
analyseafsnittet, der falder i tre dele, som hver især relaterer sig til problemformuleringens tre<br />
undersøgelsesspørgsmål. Analysen indledes med en omverdensanalyse af<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong> efterfulgt af en diskursanalyse af <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> begrebet og<br />
afsluttes med en perspektivering af <strong>bibliotekarprofessionen</strong> i forhold til <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong>.<br />
Ovennævnte danner således basis for vores konklusion.<br />
13
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Præcisering af emneområder og teoretiske tilgange<br />
I indeværende afsnit vil vi præcisere rammerne for specialet. Vi vil definere væsentlige<br />
begreber samt afgrænse specialets emneområder og begrunde de valgte teoretiske tilgange.<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong><br />
Det primære begreb i specialet er <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong>, der både fungerer som<br />
undersøgelsesobjekt og bagvedliggende arbejdsmetode.<br />
BI er et komplekst begreb, da det rummer mange forskellige tilgange og<br />
anvendelsesmuligheder, der varierer alt afhængig af kontekst. <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> kan derfor<br />
bredt defineres som et sammenspil mellem organisation, omverden, forretningsstrategi, it<br />
teknologi, forretningsmæssige processer, menneskelige kompetencer og samarbejde på tværs<br />
i organisationen 5 . I specialet vil vi især have fokus på de processer, hvor de bibliotekariske<br />
kompetencer kan komme i spil. Vi vil således ikke komme ind på de mere teknologiske<br />
aspekter af <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> såsom konkrete softwareløsninger.<br />
Vi har valgt at præsentere <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> indgående i den teoretiske udredning, da vi<br />
finder det væsentligt at sikre en forståelse og præcisering af rammerne for dette i<br />
bibliotekariske kredse stadig forholdsvis ukendte begreb. Endvidere er det også særdeles<br />
væsentligt som afsæt for et stykke kvalificeret arbejde, hvor det fx i forbindelse med<br />
interviewene er vigtigt, at vi har den nødvendige baggrundsviden til at føre en samtale om<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong>.<br />
Afsnittet bygger til dels på de kilder, der henvises til, men også på viden opnået gennem<br />
undervisningen på vores femte semesters emnestudie i <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong>. Det er derfor<br />
vanskeligt at lave præcise henvisninger og vi har ikke været i stand til at fremfinde kilder der<br />
kan stå i stedet for denne viden. I forhold til <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> og <strong>bibliotekarprofessionen</strong><br />
har vi desuden måttet konstatere, at der ikke eksisterer noget brugbart materiale, der belyser<br />
bibliotekarens rolle i forhold til <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong>.<br />
Vi har i specialet valgt at beskæftige os med <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> i forhold til bibliotekaren i<br />
den private sektor. Vi vil imidlertid påpege, at <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> ikke kun er forbeholdt det<br />
private erhvervsliv, man kunne sagtens forestille sig en lignende jobprofil i det offentlige fx ved<br />
en konsulentydelse folkebiblioteket kunne tilbyde det lokale erhvervsliv.<br />
Vi vil i specialet fremover anvende forkortelsen BI for <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong>.<br />
5 Laursen, G. H. N. & Thorlund, J. (2008). s. 16-17.<br />
14
Bibliotekarprofessionen<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Det andet centrale emneområde i specialet er <strong>bibliotekarprofessionen</strong>. Professionen er ikke<br />
særlig stor sammenlignet med fx jurister og sygeplejersker, men ikke desto mindre rummer<br />
den efterhånden flere titler. Vi anvender i specialet bibliotekar som dækkende over diverse<br />
titler såsom bachelor, bibliotekar DB, cand. scient. bibl., master samt diverse jobprofiler såsom<br />
informationsspecialist og kulturformidler. I den teoretiske udredning vil der være en kort<br />
introduktion til professionsbegrebet i almindelighed og <strong>bibliotekarprofessionen</strong> i særdeleshed,<br />
da vi finder det nødvendigt at fastlægge dette i forhold til vores tilgang og forståelse af<br />
specialets undersøgelsesobjekter.<br />
Systemteori<br />
Som overordnet teoretisk ramme har vi valgt at anvende Niklas Luhmanns systemteoretiske<br />
apparat, da vi har gode erfaringer med at strukturere vores iagttagelser ved hjælp af en<br />
systemteoretisk optik. Desuden er bl.a. systemteorien afsæt for Åkerstrøm Andersens<br />
analysestrategiske arbejde og således også for vores analysestrategi, hvilket forklares mere<br />
indgående i afsnittet Metode & analysestrategi. Endvidere finder vi det oplagt at benytte<br />
systemteorien i sammenhæng med BI, fordi der her er indbygget en skelnen mellem system<br />
og omverden, som indenfor en BI optik er naturlig i forhold til virksomheden og dens<br />
omverden.<br />
De systemteoretiske begreber, der anvendes i specialet præsenteres i den teoretiske<br />
udredning og bygger primært på Kneer & Nassehi (1997) 6 . Afsnittet er bevidst tilstræbt at<br />
være uden referencer, da hensigten er at formidle en forståelse frem for en gentagelse af<br />
Luhmanns omfangsrige systemteori. I den forbindelse vil vi pointere at, vi kun har medtaget<br />
begreber, der er aktuelle for specialet. Endvidere vil vi påpege, at disse begreber overvejende<br />
er teoretisk tænkte og derfor ikke umiddelbart anvendelige i forhold til en mere praktisk<br />
tilgang. Derfor skal den systemteoretiske tankegang betragtes som et fundament og en<br />
forståelsesramme for specialet, der anvendes hvor det giver mening i forhold til konteksten.<br />
Afslutningsvis vil vi pointere, at vi har foretaget en kraftig afgrænsning i forhold til, hvor<br />
dybtgående systemteorien udfoldes i den teoretiske udredning, da Luhmanns begrebsapparat<br />
er kædet sammen på kryds og tværs og det derfor kan være vanskeligt at skille begreberne ad<br />
og på den måde afgrænse sig.<br />
6 Kneer, G. & Nassehi, A. (1997).<br />
15
Kritisk diskursanalyse<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Specialets anden teoretiske tilgang er diskursiv med afsæt i Norman Faircloughs kritiske<br />
diskursanalyse. Vi vil understrege, at den kritiske diskursanalyse anvendes som et<br />
udgangspunkt og en fleksibel analyseramme for den indsamlede empiri og fungerer som et<br />
styringsredskab til kvalificering af vores analysearbejde.<br />
Fairclough beskriver selv, at hans diskursanalytiske model er en generel analysemodel, som er<br />
beregnet til at give et overblik over et bestemt område for derigennem at identificere udvalgte<br />
analytiske fokuspunkter, som er væsentlige i forhold til konteksten 7 . Denne tilgang synes vi<br />
går godt i spænd med vores behov for at afdække diskursive retninger i tilknytning til hvordan<br />
bibliotekarer italesætter BI.<br />
Fairclough er blevet kritiseret for, at analysearbejdet nemt kan kamme over i meget subjektiv<br />
forskning. Kritikken går endvidere på, at det kan være vanskeligt at operationalisere<br />
diskursanalysen i et praktisk stykke arbejde - Winther Jørgensen & Phillips formulerer<br />
problematikken således: ”Nogle gange får man på fornemmelsen, at hvad som helst på alle<br />
mulige niveauer kan være en diskurs 8 ”. Winther Jørgensen & Phillips kommer dog ikke med<br />
konkrete løsningsforslag. Denne problematik forsøger vi dog at imødekomme dels ved vores<br />
analysestrategi, hvor vores iagttagelsesoptikker tydeliggøres og dels ved at benytte vores<br />
omverdensanalyse af <strong>bibliotekarprofessionen</strong> som referenceramme i forbindelse med<br />
afdækning af diskursive retninger i forhold til bibliotekarernes italesættelse af BI.<br />
Interview<br />
En del af specialets formål er som nævnt at undersøge den bibliotekariske italesættelse af BI,<br />
hvilket vi har valgt at gøre gennem tre kvalitative interviews, der fungerer som<br />
iagttagelsespositioner for mulige BI diskurser. De tre iagttagelsespositioner udgøres af tre<br />
biblioteksuddannede personer med ansættelse i det private erhvervsliv, der har BI som deres<br />
arbejdsområde. De tre respondenter og de overvejelser vi har haft i forbindelse med<br />
udvælgelsen af disse præsenteres nærmere i afsnittet Empiri. I det følgende vil vi derfor kun<br />
kort forholde os til de overordnede metodiske rammer for det kvalitative interview.<br />
En diskursanalyse bygger typisk på dokumenter, der er blevet til uafhængigt af<br />
forskningsprocessen. I vores tilfælde forholder det sig imidlertid anderledes, i det vores<br />
tekstmateriale skabes som en del specialeprocessen. Grunden til dette skal findes i det faktum,<br />
at der som sagt ikke eksisterer brugbart materiale, der behandler BI i forhold til<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong> og dermed relaterer sig til vores problemfelt. Vi er således tvunget til<br />
7 Fairclough, N. (2008). s. 30<br />
8 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s. 149.<br />
16
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
selv at udføre en række interviews, der skal udgøre vores empiriske analysegrundlag. Man kan<br />
med andre ord sige, at det ville være umuligt for os for alvor at dykke ned i emnets substans<br />
uden vores kvalitative interviews, og dette ville i sidste ende betyde, at man kunne sætte<br />
spørgsmålstegn ved specialets validitet.<br />
17
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Overvejelser omkring metode og videnskabsteori<br />
Vores metodeafsnit i dette speciale er ikke opbygget på traditionel vis, da vi i stedet har valgt<br />
at udarbejde en analysestrategi. Metodebegrebet bliver dermed ikke retvisende for vores<br />
arbejde og vi vil i det følgende forklare, hvorfor det i denne kontekst giver bedre mening at<br />
tale om analysestrategi frem for metode. Derfor vil afsnittet argumentere for valget af<br />
analysestrategi frem for metode, og i forlængelse af dette vil vi eksplicitere specialets<br />
videnskabsteoretiske udgangspunkt.<br />
Metode vs. analysestrategi<br />
For at kunne konstruere andres iagttagelser som analyseobjekt for egne iagttagelser, må man<br />
nødvendigvis udarbejde en analysestrategi. Åkerstrøm Andersen formulerer det således: ”At<br />
udforme en analysestrategi handler om at forme et bestemt blik, der kan få omverdenen til at<br />
træde frem som bestående af andres iagttagelser. 9 ”<br />
Som udgangspunkt kan man sige, at analysestrategier er defineret og udarbejdet som<br />
alternativ til metoder. Grundlæggende handler det om to forskellige måder at spørge på.<br />
Metoden spørger til handlinger indenfor et felt, hvorimod analysestrategien spørger til feltets<br />
måde at spørge på. Analysestrategien spørger fx til feltets argumenter og problematikker og<br />
denne spørgen fordrer en videnskabsteoretisk forskydning fra ontologi til epistemologi 10 .<br />
En metode er derfor ontologisk orienteret og rettet mod virkeligheden. Det er en<br />
fremgangmåde og en retningslinje til at afdække virkeligheden, således at den fremstår som<br />
virkeligheden nu engang er. Det man betragter tages for givet og den ontologiske tilgang<br />
producerer så at sige genstandens selvfølgelighed, der som udgangspunkt ikke kan spørges til.<br />
En analysestrategi er derimod epistemologisk orienteret. Analysestrategien spørger ikke til<br />
hvad, men til hvordan. Under hvilke omstændigheder er en bestemt meningsfuldhed blevet til,<br />
dette kunne fx være hvordan en diskurs indenfor BI er blevet til. Med afsæt i en<br />
analysestrategi gælder det om at problematisere selvfølgeligheder og derigennem opnå en<br />
erkendelse, der er kritisk anderledes end den ovennævnte meningsfuldhed 11 .<br />
At vælge en analysestrategi skal altså ikke forstås som et opgør med metodologi og metode<br />
men derimod en alternativ forståelse af teoriens rolle, der giver mulighed for at anskue<br />
problemstillinger med et afsæt, der giver nogle andre betingelser og måske resultater. I den<br />
sammenhæng er det væsentligt at fremhæve, at analysestrategi er udtryk for en<br />
socialkonstruktivistisk tankegang, så i stedet for teori i logisk-empirisk forstand begynder<br />
9 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s. 151.<br />
10 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s. 12.<br />
11 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s. 13-14.<br />
18
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
socialkonstruktivistiske analysestrategier med etableringen af en bestemt optik eller perspektiv<br />
på et udsnit af den sociale virkelighed ved at udfolde en række analysebærende begreber 12 .<br />
I forhold til vores sigte med specialet giver det derfor bedre mening at udarbejde en<br />
analysestrategi og tale om virkeligheden som den fremstår for os i stedet for en metode, der<br />
søger at afdække virkeligheden, som det der er.<br />
I forhold til vores genstandsfelt har vi i opgaven ikke noget konkret forankringspunkt som fx<br />
en organisation. Vi er derimod forankret i de kommunikative processer og strukturelle vilkår<br />
som konstruerer og konstituerer BI begrebet og vores erkendelse. Det virkelighedstro<br />
forankringspunkt erstattes af potentielle iagttagelsespositioner eller ledeforskelle, der når de<br />
indtages konstruerer iagttageren og det iagttagede.<br />
Når man arbejder analysestrategisk, er det desuden vigtigt at understrege, at der er tale om et<br />
valg med konsekvenser fx i forbindelse med iagttagelsespositionerne. Et andet valg kunne<br />
være truffet med andre konsekvenser til følge for iagttageren og det iagttagede. Endelig skal<br />
det understreges, at analysestrategi ikke er et sæt af metodiske regler, men en strategi for<br />
hvordan vi vil konstruere andres iagttagelser som objekt for vores egne iagttagelser 13 .<br />
Analysestrategien bliver dermed vores fundament for at skabe iagttagelser af iagttagelser som<br />
iagttagelser i stedet for iagttagelser af et objekt som metoden foreskriver 14 .<br />
Videnskabsteoretisk ståsted<br />
Som konsekvens af ovenstående har vi først og fremmest søgt at vælge et videnskabsteoretisk<br />
udgangspunkt, som er konsistent med specialets problemfelt. Vi søger derfor ikke som i<br />
naturvidenskaberne efter et resultat af positivistisk karakter, hvor årsager og deraf afledte<br />
sammenhænge samt forklaringer vægtes. Vi søger derimod, som tidligere nævnt, en<br />
perspektivering af BI begrebet i forhold til <strong>bibliotekarprofessionen</strong> og en forskydning af vores<br />
forståelse heraf. Vi søger på denne måde at tage afstand fra det værende altså virkeligheden<br />
som den er. Vores mål er dermed ikke at finde frem til én bestemt sandhed, men i stedet<br />
problematisere og analysere ud fra vores analysestrategi og dermed skabe iagttagelser af<br />
iagttagelser som iagttagelser.<br />
Specialet er konstrueret omkring de to teoretiske tilgange system- og diskursteori, hvilke<br />
begge er forankrede i socialkonstruktivismen. Af de to teoretiske tilgange udspringer vores<br />
analysestrategi, der som beskrevet ovenfor også er socialkonstruktivistisk. Dette bevirker, at<br />
vores resultater også må betragtes som værende sociale konstruktioner og vores<br />
videnskabsteoretiske ståsted bliver dermed socialkonstruktivistisk orienteret. Dette er tæt<br />
12 Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s.9.<br />
13 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s. 14.<br />
14 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s. 15.<br />
19
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
forbundet med problematikken omkring begrebet kontingens, som vi i det følgende kort vil<br />
komme ind på.<br />
Socialkonstruktivismen er ikke en repræsentation af en virkelighed, men en konstruktion af en<br />
virkelighed, der opleves som virkelig. Socialkonstruktivismen handler dermed om at hæmme<br />
det naturgivne og selvfølgelige og derigennem vise, at den sociale virkelighed er socialt<br />
konstrueret 15 . Den afgørende pointe for socialkonstruktivismen er, at alt inden for den sociale<br />
virkeligheds rammer er kontingent, hvilket vil sige, at alt i princippet kunne have været<br />
anderledes end den aktuelle virkelighed. Intet i den sociale virkelighed er i sidste ende<br />
nødvendigt og alle sociale beskrivelser er i princippet lige gode 16 .<br />
Kritikere af den socialkonstruktivistiske tilgang argumenterer for, at alt dermed bliver<br />
vilkårligt, hvilket også gør sig gældende i forhold til vores iagttagelser. Men netop<br />
bevidstheden om, at virkeligheden kunne have set anderledes ud med en anden optik, er en<br />
væsentlig pointe. Derfor er det vigtigt for os, at vi i analysestrategien får gjort det helt klart<br />
hvilken optik, vi anvender i forbindelse med de iagttagelser, vi foretager i forhold til specialets<br />
undersøgelsesspørgsmål. Endvidere kan man sige, at vilkårligheden mere eller mindre opløses,<br />
fordi vi som mennesker altid har en forforståelse og på den måde er struktur-determineret i<br />
større eller mindre grad 17 . Strukturdetermineringen har den betydning, at vi som studerende<br />
på Danmarks Biblioteksskole bevæger os inden for en bestemt videnskabelig diskursorden,<br />
som påvirker og er med til at strukturere vores iagttagelser. Dette betyder igen, at<br />
vilkårligheden i forhold til vores resultater nedtones, da ethvert resultat ikke bare accepteres,<br />
men i en eller anden forstand bliver vurderet i henhold til de rammer Danmarks Biblioteksskole<br />
har udstukket for vores uddannelse.<br />
Ved at eksplicitere vores videnskabsteoretiske udgangspunkt samt analysestrategi, søger vi at<br />
tage højde for ovenstående forhold. Med redegørelsen for disse forhold, skulle det være muligt<br />
at følge, hvordan vi gennem vores analysestrategi kommer frem til specialets resultater.<br />
Den socialkonstruktivistiske analysestrategi skulle gerne medføre en større opmærksomhed<br />
på, hvad vi rent faktisk foretager os, hvordan vi former den socialt konstruerede virkelighed<br />
gennem de begreber vi anvender og i den forbindelse, hvad vi ser og selvfølgelig hvad vi ikke<br />
ser, nemlig de blinde pletter en given analyse fører med sig 18 .<br />
I forhold til den sproglige opbygning af den sociale virkelighed, kan man afsluttende sige, at<br />
når vi fremstiller vores forståelse af verden gennem sproget, er det på baggrund af vores egne<br />
iagttagelser af verden, hvilket benævnes første ordensiagttagelser. Disse iagttagelser kan igen<br />
være genstand for iagttagelser, hvilket benævnes anden ordensiagttagelser. Når vi analyserer<br />
15 Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s. 24.<br />
16 Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s.21-22.<br />
17 Kneer, G. & Nassehi, A. (1997). s. 107.<br />
18 Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s. 26.<br />
20
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
vores empiri i form af interviews, er det således respondenternes iagttagelser, som vi gør til<br />
genstand for vores egne iagttagelser og dermed bliver vi anden ordensiagttagere.<br />
21
Teoretisk udredning<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
I det følgende afsnit vil vi præsentere vores emnemæssige fundament og teoretiske<br />
forståelsesramme. Først vil vi præsentere vores to emneområder BI og<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong>. Afsnittene er her stykket sammen af de elementer vi finder væsentlige<br />
for at få en forståelse af de to begreber og naturligvis i forhold til specialets kontekst. Herefter<br />
vil vi redegøre for de to valgte teoretiske tilgange system- og diskursteori og hvordan vi<br />
anvender disse.<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong><br />
BI er ikke noget nyt fænomen, det har eksisteret de sidste 20 år, dog med en solid forankring i<br />
det it tekniske miljø som fx softwareløsninger. Det er imidlertid først nu, at det rigtigt er ved at<br />
bryde frem, hvor flere og flere virksomheder især inden for den finansielle sektor opretter<br />
deciderede BI afdelinger, der skal støtte op omkring de forretningsmæssige processer og<br />
forbedre beslutningstagernes grundlag 19 . Men også de store medicinalfirmaer såsom Novo<br />
Nordisk og Nycomed, der naturligt har et stort behov for overvågning af medicinalbranchen,<br />
har oprettet selvstændige BI afdelinger. BI kan således være et brugbart værktøj indenfor<br />
mange brancher, fordi det kan hjælpe virksomheden til at handle proaktivt og være<br />
forudseende samt være med til at kvalificere virksomhedens strategiske planlægning.<br />
Endvidere kan BI være medvirkende til øge virksomhedens konkurrenceevne gennem<br />
overvågning af markeder, konkurrenter samt kunder og på den måde varetage nye muligheder<br />
og håndtere trusler. Overordnet kan man dermed sige, at BI handler om hele tiden at søge ny<br />
viden og være opdateret i forhold til omverden.<br />
Som introduktion til BI begrebet har vi i afsnittet valgt at inddrage følgende punkter. Vi starter<br />
med at opridse BI’s oprindelse efterfulgt af en begrebsafklaring, typer af BI, analysemetoder til<br />
BI, dernæst vil der være et afsnit om data, information og viden i forhold til BI samt en<br />
afklaring af kompetencer og roller i BI processen. Afslutningsvis vil vi belyse BI i en<br />
senmoderne kontekst.<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong>s oprindelse<br />
Det historiske udgangspunkt for BI er den militære og senere bredere statslige efterretning<br />
med den amerikanske efterretningstjeneste CIA som drivkraft 20 . Men efterhånden har dele af<br />
efterretningstjenesternes metoder og tankesæt vundet indpas i det private erhvervsliv og der<br />
er sket en privatisering af BI. Fra begyndelsen var ræsonnementet bag BI arbejdet, at aktiv<br />
19 Laursen, G. H.N. & Thorlund, J. (2008). s.13.<br />
20 Wahlström, B. (2004). s.62.<br />
22
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
brug af information om forskellige aspekter af nationen eller organisationens omgivelser kunne<br />
hjælpe beslutningstagere til at optimere deres beslutningsgrundlag og dermed hjælpe til at<br />
fremme nationens eller organisationens interesser 21 . Privatiseringen og den videre udvikling af<br />
BI igangsattes af bl.a. globaliseringen, der gjorde det relevant at diskutere organisationers<br />
omverden, fordi globaliseringen og dens konsekvenser var bagvedliggende årsager til at<br />
beslutningstagere følte et stærkt behov for at iværksætte projekter, der kunne kortlægge<br />
omverden og i forlængelse heraf organisationens fremtidige rolle og grundlag. I den<br />
forbindelse kan man fx fremhæve liberaliseringen af verdenshandlen og de finansielle<br />
markeder, sammenbruddet i de tidligere planøkonomiske stater samt privatisering af forskning<br />
og udvikling som faktorer der havde indvirkning herpå. Desuden har BI naturligvis også været<br />
præget af udviklingen indenfor IT, hvor internettets muligheder har fået en altdominerende<br />
rolle.<br />
BI’s teoretiske oprindelse kan overordnet føres tilbage til tre forskellige retninger, disse<br />
relaterer sig henholdsvis til en amerikansk retning med professor i ledelse og økonomi Michael<br />
Porter som forgangsmand, den jugoslavisk fødte forsker Stevan Dedijer og begrebet<br />
information management.<br />
Den amerikanske retning er repræsenteret ved flere forskellige personer, der fungerer som<br />
både praktikere og forskere indenfor feltet. Disse har som nævnt teoretisk oprindelse og<br />
berettigelse i Michael Porters arbejde fra 1980erne. Michael Porters to bøger Competitive<br />
Strategy og Competitive Advantage medførte et stort fokus på konkurrenter, konkurrenceevne<br />
og konkurrentovervågning. Overordnet kan man sige, at formålet med den amerikanske<br />
retning er at sikre virksomhedens overlevelse gennem effektive konkurrencestrategier. Disse<br />
skabes bedst med udgangspunkt i en god forståelse mellem virksomheden og dens omverden,<br />
der ifølge denne teori udgøres af den aktuelle branche. Dette medfører selvfølgelig, at det er<br />
aktørerne i branchen som den amerikanske retning fokuserer på 22 .<br />
Den anden retning relaterer sig til forskeren Stevan Dedijer, som i mange sammenhænge<br />
bliver benævnt som BI’s fader. Dedijer var i mange år tilknyttet Lunds Universitet, hvor han<br />
grundlagde Det <strong>Forskning</strong>spolitiske Institut. Dedijer var den første i Europa, der underviste i BI<br />
i en akademisk sammenhæng og var med til at fremme brugen af BI i Sverige og videre ud i<br />
Skandinavien. Dedijers arbejde er inspireret af efterretningstjenesternes metoder, hvor man<br />
arbejder for at optimere lande og organisationers muligheder. Dedijers arbejde har desuden<br />
fokus på at mobilisere og udvikle organisationens interne videnbase og bruge denne eksternt i<br />
intelligence arbejdet.<br />
21 Hamrefors, S. (2002). s. 11.<br />
22 Choo, Chun W. (1998). s. 76-78.<br />
23
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Den sidste retning, hvor man beskæftiger sig systematisk med BI arbejde er inden for<br />
begrebet Information Management. Udgangspunktet her er at finde en løsning på, hvordan<br />
man mest effektivt finder, opbevarer og gør store mængder af information tilgængeligt for<br />
andre. Målet er at give de bedste muligheder for at træffe beslutninger gennem systematisk<br />
brug af lagret information og derved optimere en virksomheds beslutningsgrundlag og<br />
udviklingsmuligheder.<br />
Begrebsafklaring<br />
Der eksisterer mange tilgange til BI, men som tidligere nævnt, er omdrejningspunktet i dette<br />
speciale en mere humanistisk forståelse af BI, hvor fokus er flyttet fra de mere tekniske<br />
aspekter af BI til de processer, der kræver menneskelig forståelse og styring.<br />
De forskellige retninger indenfor BI har dog nogle fælles karakteristika i form af intern/ekstern<br />
overvågning og dataindsamling med henblik på analyse, for derigennem at tilvejebringe<br />
intelligence, der herefter kan handles på.<br />
Når man arbejder med BI, vil man også støde på begrebet Competitive <strong>Intelligence</strong> (CI). CI og<br />
BI benyttes ofte parallelt og specielt amerikansk og britisk litteratur erstatter BI med CI 23 . I BI<br />
ligger man vægt på en bred overvågning og analyse af omverden, hvor CI mere fokuserer på<br />
overvågning og analyse af konkurrenter. Endvidere anvendes også andre begreber der læner<br />
sig op ad BI fx Political <strong>Intelligence</strong>, der sigter mod indsigt i den politiske omverden, Market<br />
<strong>Intelligence</strong>, der indebærer indsamling af information om markeder samt Technology<br />
<strong>Intelligence</strong>, der skal give indsigt i den tekniske omverden 24 .<br />
Overordnet kan man sige at BI handler om at sikre, at virksomheden eller organisationen har<br />
de rigtige data, information eller viden med det formål at understøtte strategiske, operationelle<br />
og markedsmæssige forhold. Hvilket kan samles og formuleres i følgende ofte anvendte<br />
definition af BI. ”Leveringen af den rigtige beslutningsstøtte, til de rigtige mennesker, på det<br />
rigtige tidspunkt 25 ”.<br />
Typer af <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong><br />
Man kan inddele BI arbejdet i tre overordnede typer, der har hvert deres formål og derfor<br />
anvendes i forskellige situationer. Den første type er det målrettede projekt. Her har man<br />
på forhånd udarbejdet et bestemt formål med overvågningen, man overvåger derfor et<br />
specifikt afgrænset område. Det målrettede projekt anvendes ofte som grundlag for<br />
23 Wahlström, B. (2004). s. 65-67.<br />
24 Hamrefors, S. (2002). s. 12.<br />
25 Laursen, G. H.N. & Thorlund, J. (2008). s.12.<br />
24
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
operationelle beslutninger. Denne form for BI vil som oftest foregå som en ad hoc opgave i<br />
virksomheden og være tidsbegrænset.<br />
Den anden type er den målrettede overvågning. Her har man igen et bestemt formål med<br />
overvågningen samt afgrænsede overvågningsområder. Den målrettede overvågning er, i<br />
modsætning til det målrettede projekt en kontinuerlig proces. Den målrettede overvågning<br />
anvendes også som beslutningsgrundlag, men her befinder man sig på det strategiske niveau.<br />
Den målrettede overvågning er en integreret del af arbejdet i virksomhedens BI funktion og<br />
foregår altså løbende.<br />
Den tredje type er scanning, som betyder, at virksomheden foretager en bred overvågning af<br />
omverden. Ved anvendelse af scanning går man efter det ukendte og uventede, hvilket vil<br />
sige, at man prøver at opfange fx nyheder, trends, muligheder og trusler, der kan tænkes at<br />
påvirke virksomheden. Formålet med scanning er desuden at øge sin generelle viden om<br />
virksomhedens omverden. Scanning er tilsvarende den målrettede overvågning en integreret<br />
del af virksomhedens BI funktion og foregår løbende.<br />
Set i forhold til de tre typer af BI, vil dette speciale være at sammenligne med det målrettede<br />
projekt, idet vi arbejder ud fra et bestemt formål indenfor et specifikt afgrænset område samt<br />
tidsperiode.<br />
Analysemetoder<br />
Der eksisterer flere forskellige analysemodeller, der kan være med til at strukturere BI<br />
arbejdets analysefase. Vi vil i det følgende kortfattet redegøre for nogle af de væsentligste.<br />
Når man beskæftiger sig med BI, er der således fire analysemetoder, der som oftest<br />
anvendes; SWOT, Porters Five Forces, scenarieplanlægning og PEST, der udgør vores<br />
analytiske redskab i analysestrategiens første del. De fire metoder udelukker ikke hinanden og<br />
kan sagtens anvendes i et samspil.<br />
SWOT er en analysemetode, der appellerer bredt og derfor bruges i mange forskellige<br />
sammenhænge. SWOT er en forkortelse af Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threaths.<br />
De to første faktorer relaterer sig til en virksomheds interne forhold, hvorimod de to sidste<br />
relaterer sig til eksterne forhold. En SWOT analyse giver et overblik over en virksomheds<br />
status på et givent tidspunkt og er et værktøj, der kan evaluere en virksomhed og dens<br />
omverden og på den måde kvalificere grundlaget for både operationelle og strategiske<br />
beslutninger 26 .<br />
Porters Five Forces anvendes til at identificere en virksomheds vigtigste konkurrencekræfter.<br />
De fem kræfter dækker over konkurrenter, kunder, leverandører, substitutter og barrierer,<br />
26 Frankelius, P. (2001). s. 54-55.<br />
25
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
hver af disse fem kræfter analyseres og kobles derefter sammen til en helhed, der udgør<br />
grundlaget for virksomhedens konkurrencestrategi 27 .<br />
Scenarieplanlægning benyttes ved bredere fremtidsstudier med en horisont på tre til ti år.<br />
Disse studier skal hjælpe virksomheden til at håndtere usikkerheder i fremtiden og danne<br />
grundlag for dens strategiske planlægning. Ved scenarieplanlægning identificeres kritiske eller<br />
vigtige drivkræfter og faktorer i forhold til virksomheden og herigennem skabes forskellige<br />
scenarier, der perspektiverer disse forhold. Scenarierne følges og opdateres løbende, så de<br />
opretholder deres værdi.<br />
En PEST analyse er en omverdensanalyse, der på et overordnet niveau hjælper til at<br />
identificere politiske, økonomiske, sociale og teknologiske forhold, som kan være af væsentlig<br />
betydning for en organisations langsigtede udvikling. Resultatet fra PEST analysen kan bruges<br />
til at identificere organisationens primære trusler og muligheder, og som afsæt til at opstille en<br />
række scenarier eller fremtidige muligheder.<br />
I løbet af de sidste ti år er miljø og økologi blevet væsentlige parametre i virksomhedernes<br />
ageren, hvilket bl.a. kommer til udtryk i grønne regnskaber. Derfor vil vi nævne, at man er<br />
begyndt at arbejde med en opdateret og udvidet PEST model, der benævnes STEEP, hvor det<br />
ekstra E står for ecological.<br />
I forbindelse med disse analysemodeller vil vi gøre opmærksom på, at det også er den proces<br />
man gennemgår og ikke kun det fremkomne resultat, der kan bidrage med merværdi.<br />
Desuden skal det påpeges, at disse tilgange til omverdensanalyse giver et øjebliksbillede, der<br />
viser omverden som den fremstår på det pågældende tidspunkt. Afhængigt af formålet med<br />
omverdensanalysen er det derfor vigtigt, at dette arbejde sker kontinuerligt, således at fx tal<br />
og navne er opdateret.<br />
Data, information og viden<br />
De tre begreber data, information og viden bliver her fremstillet i forhold til den aktuelle<br />
kontekst uden skelnen til de problematikker og diskussioner, der ellers relaterer sig til de tre<br />
begreber herunder især viden, der er et meget komplekst begreb og næsten umuligt at<br />
definere entydigt.<br />
Data, information og viden er væsentlige begreber, når man beskæftiger sig med BI og det er<br />
nødvendigt at gøre sig klar, hvornår det drejer sig om henholdsvis data, information eller<br />
viden. Nedenstående figur illustrerer hvordan data, information og viden placerer sig<br />
indbyrdes. Figuren viser også, at jo højere op man bevæger sig, jo mere kvalitativt bliver<br />
indholdet af de enkelte lag også, tilsvarende er graden af menneskelig bearbejdning og<br />
27 Frankelius, P. (2001). s. 55-58.<br />
26
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
forståelse også stigende. Hvilket understøtter vigtigheden af de kompetencer og ressourcer<br />
den menneskelige dimension bidrager med.<br />
<strong>Intelligence</strong>pyramiden<br />
Det første niveau udgøres af data, der også betegnes som råmateriale og oftest kræver en<br />
form for bearbejdning. Det andet niveau er information, der således er bearbejdet data, der<br />
kan give beslutningsstøtte i form af eksempelvis rapporter, tabeller eller lister til videre<br />
analyse, konklusioner eller handlinger hos rette vedkommende. I tredje lag befinder den<br />
genererede viden sig, hvor informationen er blevet analyseret og tolket, dette resultat er ikke<br />
en automatiseret proces, men et forløb der kræver analytikere med kvalitativ og kvantitativ<br />
metodemæssig samt forretningsmæssig indsigt 28 . Øverst har vi tilføjet et niveau der benævnes<br />
intelligence og som er et slags metaprodukt, der samler processens resultater i et slutprodukt,<br />
der kan ageres ud fra.<br />
<strong>Intelligence</strong><br />
Viden<br />
Information<br />
Data<br />
28 Laursen, G. H.N. & Thorlund, J. (2008). s.114.<br />
Grad af menneskelig<br />
bearbejdning<br />
Kvalitativ<br />
Kvantitativ<br />
27
Kompetencer og roller<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Vi vil i det følgende gøre rede for de kompetencer og roller, der forbindes med BI arbejdet. Vi<br />
vil i afsnittet tage udgangspunkt i FIBAK modellens fem faser og identificere de roller og<br />
kompetencer, der knytter sig til hver af faserne med særligt fokus på de opgaver, man kan<br />
forbinde med en bibliotekar.<br />
Et succesfuldt stykke BI arbejde kræver, at man som bibliotekar undervejs i BI processen kan<br />
indtage flere roller. Det gælder om at være kreativ og afsøge nye områder og i den forbindelse<br />
benytte sig af andres erfaringer og viden, hvilket både gælder internt i forhold til kolleger og<br />
eksternt i forhold til branchekontakter og andre netværk.<br />
I fokuseringsfasen skal bibliotekaren have kendskab til organisationen eller virksomheden<br />
samt dennes produkt, visioner, mål og naturligvis den branche den opererer i. Dette er en<br />
afgørende faktor for at kunne identificere organisationens BI behov og prioritere Key<br />
<strong>Intelligence</strong> Topics. I denne første fase må bibliotekaren derfor kunne agere som<br />
domænespecialist og referenceinterviewer for at indhente den nødvendige information, der<br />
skal fungere som afsæt til næste fase.<br />
I fase to indsamlingsfasen skal bibliotekaren være i stand til at udvælge de rette<br />
informationskilder af både intern og ekstern karakter. Derudover skal der vælges<br />
søgeværktøjer og søgeord. Endelig skal bibliotekaren have evnen til at netværke, da denne<br />
arbejdsmetode i forhold til indsamlingen kan give nogle meget vigtige informationer, der ikke<br />
kan søges frem i en database eller på nettet. Det er i indsamlingsfasen, at bibliotekaren har sin<br />
kernekompetence og for alvor kan træde i karakter og levere et produkt, der afspejler indsigt,<br />
kreativitet og grundighed.<br />
Tredje fase bearbejdningsfasen stiller igen krav til bibliotekarens domæneviden, der er<br />
nødvendig i forhold til at kunne udvælge den rette information fra det indsamlede materiale.<br />
Bearbejdningsfasen indebærer endvidere strukturering af den indsamlede og udvalgte<br />
information, værdiforøgelse samt kildekritik.<br />
Analysefasen stiller endnu engang krav til bibliotekarens domæneviden, der er nødvendig for<br />
at kunne analysere den bearbejdede information og i den forbindelse er det vigtigt at have<br />
kendskab til forskellige analysemetoder. Hvis bibliotekaren eksempelvis arbejder indenfor et<br />
meget teknisk domæne, vil det i analysefasen være naturligt at inddrage fx en ingeniør. Det<br />
kan diskuteres, hvorvidt bibliotekaren overhovedet har kompetencer til at dække<br />
analysefasen. Der er dog flere faktorer, der har indflydelse i denne sammenhæng fx domænets<br />
karakter, virksomhedens størrelse og bibliotekarens erfaringer og kompetencer.<br />
Sidste fase er kommunikationsfasen, hvor det endelige resultat af BI arbejdet skal<br />
præsenteres. Derfor skal bibliotekaren også have kendskab til kommunikation, kommunikative<br />
28
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
processer samt formidlingsteknikker, da et professionelt arbejde også skal formidles<br />
professionelt. I denne fase påtager bibliotekaren sig således en rolle som formidler.<br />
Bibliotekarens unikke kompetence i forhold til BI processen er helheden. At have en forståelse<br />
for de forskellige faser er således en kvalificering af arbejdet. Som det er illustreret i<br />
nedenstående figur, dækker bibliotekaren den største del af informationsværdikæden<br />
sammenlignet med andre faggrupper. Her kan man igen diskutere om bibliotekarens<br />
kompetencer dækker informationsværdikædens fjerde led – analysen. Dette afhænger som<br />
tidligere nævnt af flere faktorer.<br />
Informationsværdikæden 29<br />
Bibliotekarens kompetencer i informationsværdikæden:<br />
Informationsforsyning – kildekendskab og kildeudvælgelse<br />
29 Nelke, M. (2008b).<br />
Analyse<br />
Informationsbearbejdning<br />
Informationssøgning<br />
Informationsforsyning<br />
<strong>Intelligence</strong><br />
Information<br />
29
Informationssøgning - søgeteknikker<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Informationsbearbejdning - værdiforøgelse<br />
Analyse – metode- og domæneviden<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> i en senmoderne kontekst<br />
Som afslutning på dette afsnit vil vi perspektivere BI i relation til det senmoderne samfund for<br />
at tydeliggøre de rammer og vilkår BI er underlagt og derigennem søge en forklaring og<br />
forståelse af begrebet til videre brug i specialet.<br />
Vi har her valgt at anvende betegnelsen det senmoderne samfund, man kunne dog også have<br />
brugt betegnelser som fx det hyperkomplekse samfund, det postmoderne samfund eller<br />
informationssamfundet. Vi tager i afsnittet udgangspunkt i Giddens og bruger derfor hans<br />
terminologi.<br />
Kendetegnende for det senmoderne samfund er de hastige forandringsprocesser og den store<br />
dynamik. I den sammenhæng fremhæver Giddens tre faktorer, der ligger til grund for dette –<br />
adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer og refleksivitet 30 .<br />
En stigende del af kommunikationen i vores hverdag foregår adskilt i tid og rum, dette skal<br />
ses i lyset af, at begrebet tid er blevet standardiseret og globaliseret, desuden er det<br />
geografiske rum i store træk kortlagt. Endvidere har rumbegrebet gennemgået en stor<br />
udvikling i forhold til tidligere tider gennem de mange forskellige medier, der sætter os i stand<br />
til at kommunikere med mennesker og følge med i begivenheder uanset hvor vi opholder os.<br />
Internettet er her det bedste eksempel på den ekstreme adskillelse af tid og rum, i det man i<br />
princippet har mulighed for at komme i kontakt med andre mennesker døgnet rundt.<br />
Giddens opererer med to typer af udlejringsmekanismer; symbolske tegn og<br />
ekspertsystemer men refererer til dem begge med fællesbetegnelsen abstrakte systemer.<br />
Symbolske tegn er kendetegnet ved at have en fastlagt standardværdi og kan udveksles på<br />
tværs af kontekster fx penge. Ekspertsystemer sætter tid og rum i parentes ved deres<br />
anvendelse af teknisk viden. Disse systemer påvirker stort set alle aspekter af den sociale<br />
praksis og udgøres af fx forskeren og ingeniøren såvel som lægen og rådgiveren. Med<br />
udlejringsmekanismer mener Giddens således, at sociale relationer løftes ud af lokale<br />
sammenhænge og reartikuleres på tværs af det uafgrænsede tid-rum-områder. Med andre ord<br />
kan man sige, at den sociale praksis ikke betinges af de lokale rammer men af abstrakte<br />
systemer. Den ekspertviden som systemerne bygger på er ikke noget vi forholder os til i<br />
dagligdagen. Det er derfor ikke nødvendigt for os at kende denne bagvedliggende viden og vi<br />
30 Giddens, A. (1996). s. 26-33.<br />
30
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
kan uproblematisk benytte os af systemerne, det kræver dog, at vi har tillid til dem også selv<br />
om der er en mulighed for, at de ikke fungerer efter hensigten.<br />
Giddens tredje faktor refleksivitet relaterer sig til en kontinuerlig tilegnelse og anvendelse af<br />
viden, der sætter individet i stand til at reflektere over sig selv og dermed koble tanke og<br />
handling sammen i en gensidig påvirkning. Refleksiviteten medfører imidlertid også en<br />
grundlæggende usikkerhed, da individet er ude af stand til at opnå sikker viden. Den opnåede<br />
viden er konstant udsat for en vurdering eller revidering, den kan derfor aldrig opfattes som en<br />
fast og sikker størrelse.<br />
Gennem Giddens får vi et billede af en fragmenteret verden præget af stor kompleksitet og<br />
usikkerhed. Man kan sige, at denne kompleksitet og usikkerhed er med til at motivere den<br />
enkelte virksomhed til at søge forståelse for de forskellige processer i dens omverden og er<br />
desuden baggrunden for, at virksomheder overhovedet kaster sig ud i strategisk arbejde og<br />
planlægning. Virksomheder må derfor aktivt søge, navigere i, udvælge og sammensætte<br />
information, som kan danne et solidt beslutningsgrundlag og samtidig kvalificere den<br />
strategiske planlægning. Denne proces er altså kontinuerlig og bevirker igen en forandring af<br />
opfattelsen i omverden, hvilket igen giver en konstant fornemmelse af usikkerhed.<br />
Til at imødekomme denne kompleksitet og usikkerhed kan BI være et effektivt værktøj, som<br />
virksomheden kan benytte sig af til at håndtere disse faktorer. BI giver således virksomheden<br />
mulighed for at navigere i en omverden præget af mange og hurtige forandringer, og BI kan<br />
dermed gå ind og dække et grundlæggende behov for at scanne, overvåge og måske forudsige<br />
trusler i virksomhedens omverden.<br />
Opsamlende kan man sige, at konsekvenserne afledt af det senmoderne samfund har stor<br />
indflydelse på virksomhedernes ageren. Disse senmoderne processer er samtidigt stort set<br />
uden for rækkevidde for den enkelte virksomheds mulighed for indflydelse og virksomheden<br />
må i stedet så vidt muligt gardere sig ved hjælp af fx BI. BI bliver dermed en konsekvens af<br />
det senmoderne samfund og samtidig en måde til at håndtere kompleksiteten, der skabes i<br />
den forbindelse.<br />
Professionsbegrebet<br />
Indeværende afsnit vil indeholde en introduktion til professionsbegrebet herunder en<br />
fremstilling af <strong>bibliotekarprofessionen</strong>.<br />
I Den Store Danske Encyklopædi finder man følgende definition af begrebet profession.<br />
31
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
”Ved profession menes i bred forstand det arbejde, som en person lever af eller er uddannet til<br />
at udføre. I snæver i forstand bruges betegnelsen om et erhverv, hvis udøvere har baggrund i<br />
en formel uddannelse, der giver den faglig autoritet og status. En profession er i denne<br />
forstand kendetegnet ved faglige normer og standarder for veludført arbejde og i nogle tilfælde<br />
også ved professionel etik 31 ”.<br />
Det vil sige, at der ved begrebet profession forstås en særlig type af erhverv, hvor udøvelsen<br />
af erhvervet sker på grundlag af en teoretisk og praktisk viden samt erfaring. Desuden er det<br />
en forudsætning, at man har gennemgået en formaliseret uddannelse indenfor professionen.<br />
Grundlæggende er der tre dimensioner der definerer en profession. Den første er forståelsen af<br />
en profession som en monopoliseringsstrategi, hvor en erhvervsgruppe ved at udelukke andre<br />
fra dens viden og opgaveudførelse sikrer sig en særlig position på arbejdsmarkedet. For det<br />
andet vil en profession blive opretholdt så længe samfundet har behov for dens viden og<br />
værdier. Endelig skal man med systemteoretiske begreber se professioner som kommunikative<br />
sociale systemer, hvor profession bliver ensbetydende med en meningshorisont eller<br />
meningsbærende kommunikation, der er selvrefererende og derved konstant opretholder en<br />
forskel til omverden 32 .<br />
Vi vil her ikke indgående redegøre for den historiske fremkomst og udvikling af professioner,<br />
men konstatere at eksistensen af professioner kan spores langt tilbage i tiden fx i form af<br />
præsteskaber, dog er det først i 1800-tallet, at mange af de klassiske professioner skaber<br />
deres moderne identitet. Det sker i forbindelse med grundlæggelse af forskellige selskaber og<br />
organisationer såsom Lægeforeningen, Juristforeningen, Ingeniørforeningen og<br />
Lærerforeningen 33 . Bibliotekarforeningen kommer til i 1905 med grundlæggelsen af foreningen<br />
Danmarks Folkebogsamlinger 34 .<br />
Der eksisterer en lang række faktorer der gør sig gældende med henblik på at forklare<br />
professioners udvikling af fx identitet, loyalitet og politisk orientering, men en af de<br />
væsentligste er den teknologiske udvikling. De fleste professioners kompetencer hænger netop<br />
sammen med, at de behersker videnskabelig teori og it. Derudover fremhæves det, at<br />
tilstedeværelsen eller muligheden for at skabe et marked eller på anden måde efterspørgsel<br />
efter den pågældende kompetence også er en vigtig dimension i dette samt etablering af<br />
uddannelsesinstitutioner 35 .<br />
En række professionsinterne og professionseksterne aspekter er med til at forandre<br />
professionerne. Den historiske, økonomiske og politiske udvikling i velfærdstaten danner<br />
31 Rask Eriksen, T. & Jørgensen, A. M. (Red.). (2005). s. 10<br />
32 Schreiber, T. & Elbeshausen, H. (Red.). (2006). s. 17.<br />
33 Rask Eriksen, T. & Jørgensen, A. M. (Red.). (2005). s. 21<br />
34 Schreiber, T. & Elbeshausen, H. (Red.). (2006). s. 48.<br />
35 Rask Eriksen, T. & Jørgensen, A. M. (Red.). (2005). s. 245<br />
32
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
rammen for skabelsen af en profession, men medvirker samtidig til begrebets svære<br />
definerbarhed, da det konstant påvirkes og ændres af interne og eksterne forhold. Generelt<br />
kan man sige at, professioner er karakteriseret ved at tiltrække bestemte grupper af kvinder<br />
og mænd, bestemte klasser og etniske grupper som søger mod bestemte uddannelser og<br />
erhverv. Her socialiseres de gennem de etablerede praksisformer og dominerende magtforhold<br />
og diskurser, men også gennem en resocialisering af de forskellige livsverdener og erfaringer,<br />
der bringes ind i professionen 36 .<br />
Bibliotekarprofessionen<br />
Bibliotekarprofessionen har som nævnt eksisteret formelt siden starten af 1900 tallet og har i<br />
tiden herefter søgt at navigere og manifestere sig i mødet med de historiske, økonomiske og<br />
politiske udfordringer, der konstant påvirker og forandrer professionsgrundlaget.<br />
Bibliotekarerne udgør en forholdsvis autonom profession, der agerer i et felt af viden,<br />
kommunikation og teknologi og kategoriseres som en velfærdsprofession 37 . Professionen<br />
betegnes kun som forholdsvis autonom, da den viden og praksis der udgør<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong> er foranderlige størrelser og hele tiden udfordres og konkurrerer med<br />
andre professioner, brancher og aktører her kunne fx nævnes udvikling af software, der delvist<br />
kan erstatte bibliotekarer samt selvhjulpne brugere.<br />
Som tidligere nævnt eksisterer der ikke kun professionseksterne påvirkninger men også<br />
professionsinterne påvirkninger. Internt foregår der hele tiden kampe om, hvilke<br />
selvforståelser der skal gøre sig gældende og hvordan man kan skabe en stærk<br />
professionsidentitet, således at man står styrket overfor de forandringer samfundet konstant<br />
skaber og dermed fordrer.<br />
Grundlaget for en bibliotekarisk professionsforståelse er en pragmatisk tilgang der forholder<br />
sig til uddannelse, fælles videnskorpus og løn. Disse tre faktorer adskiller således den<br />
professionelle bibliotekar fra professionens skræmmebillede; amatørbibliotekaren 38 . Løn er en<br />
klar faktor, der adskiller amatøren fra den professionelle, desuden er et fælles vidensgrundlag<br />
bestående af kerneområder og kompetencer det, der binder de forskellige fagidentiteter og<br />
jobprofiler sammen til at udgøre et felt i form af en overordnet professionel organisering. Men<br />
først og fremmest er profession og uddannelse tæt forbundet i en cirkulær proces af gensidig<br />
skabelse og forandring. Bibliotekarprofessionen påvirker den retning, de kommende<br />
bibliotekarer skal uddannes i og omvendt påvirker de uddannede bibliotekarer fremtiden for<br />
professionen.<br />
36 Rask Eriksen, T. & Jørgensen, A. M. (Red.). (2005). s. 244<br />
37 Schreiber, T. & Elbeshausen, H. (Red.). (2006). s. 15.<br />
38 Schreiber, T. & Elbeshausen, H. (Red.). (2006). s. 177.<br />
33
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
I 1998 ændredes bibliotekaruddannelsen fra at være fire-årig mellemlang uddannelse til at<br />
blive en akademisk lang videregående udannelse med henholdsvis en tre-årig bachelor og en<br />
to-årig kandidatuddannelse, dog stadig med mulighed for at tage en uddannelse som<br />
bibliotekar DB efter bachelordelen. Denne uddannelsesmæssige ændring sammenholdt med de<br />
samfundsgenerede forandringer gør at, <strong>bibliotekarprofessionen</strong> som sagt i den grad står<br />
overfor udfordringer i forbindelse med forholdet mellem akademiseringen af<br />
bibliotekaruddannelsen og den eksisterende praksisviden. Forhåbentlig bevæger<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong> sig i en retning, der medfører en professionel og funktionel profession,<br />
der kan imødekomme de behov samfundet fordrer og håndtere omverdens konstante<br />
forandringer. Bibliotekarprofessionen vil som alle andre professioner til stadighed udkæmpe<br />
kampe for at definere sig selv og skabe sin egen magtbase.<br />
Systemteori<br />
For at nærme sig Luhmanns komplekse univers er det vigtigt at forstå hans grundbegreber og<br />
-antagelser, idet en række af dem adskiller sig radikalt fra den gængse tænkemåde og<br />
forståelse. Vi vil i indeværende afsnit give en introduktion til Luhmanns systemteori bestående<br />
af udvalgte begreber, der har relation til specialet. Afsluttende vil vi komme med nogle<br />
systemteoretiske betragtninger i forhold til BI, hvilket skal ses som en kobling mellem vores<br />
teoretiske fundament og specialets omdrejningspunkt, der skal gøre systemteorien mere<br />
forståelig og relevant.<br />
Udvalgte systemteoretiske begreber<br />
Et system er lig med helheden i en mængde af elementer og deres relationer til hinanden. Et<br />
system er altid afhængigt af sin omverden, sagt med andre ord er systemet kun system i<br />
forhold til omverden og derfor strukturelt rettet mod denne. Alt hvad man kan tilskrive et<br />
system i form af egenskaber, handlinger etc. må forstås på baggrund af den markerede forskel<br />
mellem system og omverden. Systemer konstitueres altså ved deres afgrænsning over for<br />
omverden. De enkelte systemer har deres egen position hvorfra de iagttager samfundet, men<br />
på grund af de forskellige koder som systemerne arbejder ud fra, er kommunikation mellem<br />
systemer særdeles vanskelig 39 .<br />
Luhmann skelner mellem fire typer af systemer; maskinelle systemer, biologiske systemer,<br />
psykiske systemer og sociale systemer. I det følgende vil vi dog kun beskrive sociale systemer,<br />
da det er disse, der har størst relevans i forhold til specialets optik.<br />
39 Schreiber, T. & Elbeshausen, H. (Red.). (2006). s. 177.<br />
34
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Sociale systemer er karakteriserede ved at være lukkede og selvreferentielle, hvilket betyder,<br />
at de henter deres begrundelser fra dem selv. Endelig er de sociale systemer også<br />
karakteriserede ved, at de er autopoietiske, hvilket vil sige, at de skaber sig selv uafhængigt af<br />
omverden.<br />
Sociale systemers elementer betegner Luhmann som kommunikation, hvilket vil sige at<br />
elementerne i et socialt system er kommunikationer, hvor relationerne er referencer mellem<br />
elementerne.<br />
Det sociale system består ifølge Luhmann ikke af mennesker men af kommunikationer, derfor<br />
forekommer individer kun som sociale systemers omverden. Kommunikationer er ifølge<br />
Luhmann ikke et resultat af menneskelig handlen men et produkt af sociale systemer.<br />
Vi vil som sagt ikke komme nærmere ind på psykiske systemer men påpege, at et socialt<br />
system kun kan konstitueres ved tilstedeværelsen af mindst to psykiske systemer i dets<br />
omverden. Endvidere skal det fremhæves, at sociale systemer reducerer kompleksitet i form af<br />
mening og meningsbearbejdelse.<br />
Autopoiesis betyder selvskabelse. Autopoietiske systemer forstås som en afgrænset enhed,<br />
der fremstiller sine bestanddele af bestanddele. Autopoietiske systemer er dermed lukkede og<br />
autonome, hvilket har den konsekvens, at systemerne ikke har behov for hverken import eller<br />
eksport af bestanddele. Autopoietiske systemer karakteriseres også ved, at de kun kan<br />
irriteres af indflydelse fra omverden og ikke determineres. Systemet griber som nævnt til de<br />
irritationer som det selv har erfaret og omdanner disse til informationer som det kan arbejde<br />
videre med. Denne proces er som oftest præget af inerti, hvilket vil sige, at processen er<br />
langsommelig og træg. Dette betyder også, at informationer ikke er faste små størrelser eller<br />
konstante elementer som kan overføres fra omverden til system.<br />
Iagttagelse er hos Luhmann defineret som en betegnelse ved hjælp af en skelnen. Inden for<br />
rammerne af en iagttagelse er det derfor umuligt at betegne begge sider af en skelnen<br />
samtidig. Den side af forskellen, hvor fokus er rettet mod, er den side, der iagttages. Det er<br />
dog muligt at veksle fra den ene til den anden side af forskellen, dog kan iagttagelserne som<br />
sagt ikke ske samtidig.<br />
Iagttagelsen vil altid forekomme ud fra en bestemt optik, hvilket vil sige den ene side af<br />
skelnen. En iagttagelse vil derfor altid være bundet til en blind plet, fordi man ikke kan<br />
iagttage den position, hvorfra man iagttager.<br />
Iagttagelser af iagttagelser betegner Luhmann som anden ordens iagttagelser. Disse er også<br />
forbundet med blinde pletter, men til forskel fra første ordens iagttagelser er iagttageren<br />
bevidst om, at han kan se, at han ikke kan se, hvad han ikke kan se.<br />
35
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Iagttagelsen er i specialet visualiseret ved tegnet . Her består forskellen af en markeret side<br />
x og en umarkeret side x ().<br />
Kommunikation er et væsentligt begreb for at forstå systemteorien og fungerer altid som en<br />
selektionsproces. Grundlæggende anser Luhmann kommunikation som en syntese af tre<br />
selektioner; information, meddelelsesform og forståelse 40 .<br />
Den første selektion information er en forskel, der gør en forskel. Informationen vælges blandt<br />
mange mulige, hvilket vil sige at man vælger at kommunikere et udvalg af kommunikation.<br />
Den anden selektion meddelelsesform er den måde man vælger at meddele den selekterede<br />
information på. Her kan der igen vælges blandt flere muligheder af skriftlig eller mundtlig<br />
karakter.<br />
Den tredje selektion forståelse ligger hos den modtagende part. Modtageren kan vælge at<br />
forstå både information og meddelelse på den ene eller den anden måde eller slet ikke at<br />
forstå. Forståelsen er herved gjort til en del af den kommunikative hændelse og ikke kun<br />
noget, der foregår i bevidstheden 41 .<br />
Kommunikation er ikke et produkt af menneskets bevidsthedshandlinger, men betragtes som<br />
et selvstændigt socialt system og ifølge Luhmann kan mennesker ikke kommunikere, kun<br />
kommunikation kan kommunikere. Denne definition betyder, at bevidstheden ikke kan styre<br />
kommunikationen, da der skal selekteres en forståelse. Kommunikation er et selvstændigt<br />
socialt system, der ud fra tilslutningsmulighederne selv bestemmer forståelse/mening med<br />
kommunikationen 42 .<br />
Kommunikation opfattes yderligere som selvreferentiel fordi, kommunikationen referer til den<br />
forudgående kommunikation og derved bliver en del af en kommunikations sammenhæng.<br />
Man kan altså sige, at kommunikation er lig med en gensidig og evig usikkerhed. Vi kan aldrig<br />
være sikre på, hvad den anden part tænker.<br />
Kompleksitet imødekommes ved kompleksitet, hvilket betyder, at for at reducere<br />
kompleksitet må man benytte kompleksitet.<br />
Reduktion af kompleksitet skal ifølge Luhmann forøge sandsynligheden for en vellykket<br />
kommunikation ved at begrænse antallet af mulige tilslutningsmuligheder i kommunikationen.<br />
Kompleksitetsreducerende funktioner består derfor af at selektere mening ved anvendelsen af<br />
koder til at foretage distinktioner i kommunikationen.<br />
40 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s. 126.<br />
41 Qvortrup, L. (1998). s. 166.<br />
42 Götke, P. (1997). s. 47.<br />
36
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> i en systemteoretisk optik<br />
I de foregående afsnit står det klart, at mennesket spiller en vigtig rolle i forhold til arbejdet i<br />
de forskellige BI faser. I systemteorien forholder det sig imidlertid radikalt anderledes, i det<br />
Luhmann helt ekskluderer mennesket og i stedet opererer med forskellige former for systemer.<br />
I den sammenhæng finder vi den systemteoretiske optik meget interessant, da den bibringer<br />
en ny og anderledes måde at anskue verden på, hvor alt betragtes som systemer. Endvidere<br />
stiller systemteorien nogle rammer til rådighed, der giver mulighed for meget præcist at kunne<br />
forklare mekanismer systemerne imellem og på den måde skabe en forståelse for forskellige<br />
fænomener og processer. Dette kan man tage med sig, når man træder ud af det<br />
systemteoretiske univers og igen befinder sig i den virkelige verden. Vi har derfor valgt at<br />
medtage dette afsnit, fordi vi mener, at det helt grundlæggende kan skabe en forståelse for og<br />
forklare nogle af BI arbejdets processer.<br />
Med udgangspunkt i en virksomhed kan man betragte en BI afdeling som et subsystem, der<br />
fungerer som en del af et større socialt system – virksomheden. I BI afdelingen er et antal<br />
medarbejdere, der i denne forbindelse er sammensat af selvreferentielle biologiske og psykiske<br />
systemer, som indbyrdes er strukturelt koblede. Tilsammen udgør BI medarbejderne altså et<br />
socialt system, hvor hvert individ er en del af systemets autopoietiske struktur.<br />
Som tidligere nævnt skal et system og dets handlinger forstås på baggrund af skelnen mellem<br />
system og omverden, derfor skal en virksomheds BI arbejde altid ses i relation til den<br />
omverden der opereres i. Med udgangspunkt i FIBAK modellens fem faser vil vi i det følgende<br />
sammenkoble BI og systemteorien.<br />
Et BI behov kan være internt eller eksternt foranlediget. Internt som grundlag for en<br />
beslutningsproces, hvor virksomheden måske overvejer at lancere et nyt produkt eller åbne en<br />
ny afdeling. Eksternt kan BI behovet være foranlediget af fx en ny konkurrent på markedet,<br />
hvor virksomheden i den sammenhæng er nødt til at revidere sin position. Fra et<br />
systemteoretisk perspektiv kan man derfor sige, at et BI arbejde er en reaktion på en<br />
irritation, der er påført systemet af dets omverden. Systemet er nødt til at forholde sig til<br />
irritationen, hvilket sker ved meningsbearbejdelse, hvor systemet aktualiserer en af flere<br />
forskellige tilslutningsmuligheder til at skabe mening med irritationen. Dette betyder, at den<br />
mening der fremkommer, er selekteret og er en blandt flere potentielle tilgange.<br />
I BI arbejdets indsamlingsfase, hvor der søges information, er det i forhold til systemteorien<br />
vigtigt at bemærke, at produktion af information og viden er en systemintern proces. Det vil<br />
sige, at den indsamlede information fungerer som tilslutningsmuligheder for systemet.<br />
Systemet skal kunne skabe forventninger for at kunne se muligheder og dermed danne et<br />
37
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
mulighedsfelt indenfor, hvilket det kan behandle og forstå den indsamlede information.<br />
Mulighedsfeltet eksisterer kun for systemet selv og ikke omverden, og samtidig kan det variere<br />
fra system til system, hvilket betyder, at to systemer kan behandle og forstå den samme<br />
information på vidt forskellige måder. I systemteorien betyder dette altså, at informationer<br />
ikke bare er faste størrelser, der uden videre kan overføres til systemet.<br />
I BI arbejdets bearbejdningsfase, hvor de indsamlede informationer filtreres og evalueres, er<br />
der igen tale om en selektionsproces. Systemet selekterer her mellem relevant og irrelevant,<br />
hvilket skal ses som reduktion af kompleksitet. Systemet er meget selektivt og man kan<br />
argumentere for, at det i realiteten udelukker informationer, der potentielt kunne være<br />
relevante for systemet men holdes ude, fordi de i alt for høj grad forstyrrer systemets<br />
autopoiesis.<br />
I forhold til den intelligence, der fremkommer i forlængelse af BI arbejdets analysefase kan<br />
man igen se det som en irritation for systemet, fordi den tvinger systemet til at skulle forholde<br />
sig til denne ved at foretage nye selektioner for at skabe mening med intelligencen. Systemets<br />
erkendelsesproces foregår altså som en lukket operation, og det kan derfor ikke række ud til<br />
omverden med sine erkendende operationer. Derfor må systemet nødvendigvis søge<br />
forbindelser og konklusioner inden for systemet selv, hvilket er en måde, hvorpå systemet<br />
opretholder sig selv. Samme proces sættes i gang, når systemet skal træffe beslutninger på<br />
baggrund af den fremkomne intelligence. Systemet er tvunget til at tage beslutninger, fordi<br />
det er en vital operation, da systemet ellers vil ophøre med at eksistere. Beslutningerne kan i<br />
den forbindelse også betegnes som kommunikationer, der er de konstituerende elementer i et<br />
system. Det er derfor en nødvendighed, at systemet opretholder en kommunikation for at<br />
kunne opretholde sig selv.<br />
De beslutninger systemet måtte træffe på baggrund af den udarbejdede intelligence vil altid i<br />
høj grad være i overensstemmelse med systemets autopoiesis, fordi meget radikale<br />
beslutninger ellers kan gå ind og vælte systemets strukturer og opløse det. Systemets<br />
strukturer kan kun langsomt ændres, og forandringsprocessen kan derfor bedst karakteriseres<br />
som en evolution og ikke en revolution.<br />
I BI arbejdets sidste fase, hvor den nye viden skal kommunikeres ud i virksomheden må<br />
betegnes som en klar videndelingsituation og dette er i en systemteoretisk optik vanskeligt for<br />
ikke at sige umuligt. Kommunikation mellem systemer er altid forbundet med<br />
dobbelkontingens, hvilket vil sige en evig gensidig usikkerhed. Vi kan således aldrig være helt<br />
sikre på modpartens tanker og intentioner med den kommunikerede kommunikation. Dette<br />
skyldes, at kommunikationen i systemteorien betragtes som en selektionsproces, der som<br />
tidligere redegjort for udgøres af information, meddelelsesform og forståelse. Information og<br />
meddelelsesform selekteres af afsender og forståelse af modtager, derfor er det ikke sikkert,<br />
38
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
at modtageren selekterer den samme forståelse som afsenderen, da tilslutningsmulighederne<br />
er mange. Uddybende kan man sige, at det psykiske system, der udgør menneskets<br />
bevidsthed, er et lukket og selvreferentielt system, som konstant producerer tanker. Det er<br />
derfor umuligt at få indblik i et andet menneskes tanker og man vil derfor aldrig kunne få at<br />
vide, hvad den pågældende person tænker, fordi de psykiske systemer er uigennemsigtige for<br />
hinanden. Dette er dog ingen hindring for kommunikationen, der sagtens kan kommunikere, at<br />
der udveksles tanker, som vi forsøger at gøre forståelige for hinanden. Dette er imidlertid kun<br />
en kommunikativ påstand og ikke en faktisk udveksling af tanker. Man kan således tro, at man<br />
har opfattet og forstået et andet menneskes tanker fuldstændigt gennem kommunikationen,<br />
men i den systemteoretiske virkelighed er det bare ens egne tanker, hvilket vil sige en<br />
operation i ens eget bevidsthedssystem.<br />
Overordnet kan man betragte en virksomheds BI funktion som en metode til at håndtere og<br />
reducere kompleksitet. Ved at reducere kompleksiteten mindskes antallet af<br />
tilslutningsmuligheder, hvilket øger chancen for, at virksomheden i sidste ende træffer den<br />
rigtige beslutning. Man kan endvidere sige, at virksomheden imødekommer omverdens<br />
kompleksitet ved selv at benytte sig af kompleksitet i form af eksempelvis komplicerede<br />
markedsanalyser og beregninger.<br />
Diskursteori<br />
I specialet anvendes kritisk diskursanalyse som struktur for og kvalificering af analysens anden<br />
del. Vi finder det vigtigt at opstille nogle forudsætninger for denne del af analysen, da diskurs<br />
er et begreb, der ofte anvendes i flæng uden forudgående refleksioner over begrebet.<br />
Diskursbegrebet er efterhånden beskrevet indgående i mange sammenhænge, men vi vil<br />
alligevel fremstille dette interessante teoriapparat og derigennem vise hvilke rammer, vi<br />
benytter til vores analyse. Afsnittet vil dermed bestå af en kort introduktion til diskursteori<br />
efterfulgt af en redegørelse af vores analytiske ramme - kritisk diskursanalyse.<br />
Diskurser er en bestemt måde at tale om og forstå verden på, en slags sproglige kategorier.<br />
Viden og sandheder er således ikke afspejlinger af virkeligheden men sproglige konstruktioner.<br />
Det er en forståelseshorisont, der både begrænser og udvider og derigennem giver mening til<br />
et aktuelt udsnit af omverden, i nærværende speciale er det således snævret ind til<br />
bibliotekarens indtræden i den private sektor med fokus på BI området. Man skal være<br />
opmærksom på, at det aktuelle udsnit af omverden man diskursivt arbejder med er en<br />
midlertidig fastlåsning og denne altid vil være retrospektiv og kontingent.<br />
39
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Diskurs bygger grundlæggende epistemologisk på en socialkonstruktivistisk tilgang. Viden om<br />
verden er ikke en objektiv størrelse og det medfører, at virkeligheden kun kan manifestere sig<br />
ved hjælp af allerede eksisterende kategorier. Verden er socialt konstrueret og dermed åben<br />
for forhandling, hvor disse konstruktioner skabes gennem sproget 43 . Men hvordan forbindes<br />
diskurs til noget håndgribeligt? Historien bliver det som hæfter diskursanalysen op på den<br />
’virkelige verden’. Viden og identitet er godt nok kontingente, men i den historiske kontekst<br />
(diskursen) bliver de regelbundet og reguleret 44 . Der vil altid være en søgen i samfundet og<br />
hos det enkelte individ for at fastlåse meninger og etablere entydighed i verden via det<br />
universelle. Objektivitet og sandhed i en diskursiv sammenhæng er altså et resultat af de<br />
historiske aflejringer af diskurs 45 . Sociale betydninger og fænomener fastlåses aldrig og i<br />
stedet gives der plads til en evig diskursiv kamp. I den forbindelse skal kort nævnes begrebet<br />
hegemoni, der henviser til den proces, at én diskurs opløser en anden og kommer til at<br />
dominere. De diskursive kampe handler altså om at opnå hegemoni 46 .<br />
Diskursanalyse er samlebegrebet og indenfor dette, opererer man normalvis ud fra tre<br />
tilgange; diskursteori primært relateret til Laclau og Mouffe, kritisk diskursanalyse særligt<br />
forbundet med Fairclough samt diskurspsykologi, hvor flere forskellige forfattere har bidraget.<br />
Diskursanalyse er altså en samlebetegnelse for en række forskelligartede teorier, som stadig<br />
er under udvikling. De har rødder i og er samtidigt en reaktion på en række discipliner bl.a.<br />
lingvistik, poststrukturalisme og marxistisk teori. Diskursanalyse kan betragtes som et<br />
tværvidenskabeligt projekt, der på den ene side trækker på sprogteori og på den anden side<br />
teorier om samfundsforhold.<br />
En af de væsentligste forskelle imellem de tre tilgange til diskursanalyse er, i hvilken grad<br />
diskurserne er medvirkende til konstruktionen af verden. De har det fælles udgangspunkt, at<br />
diskurser forankrer individers handlinger og tanker socialt. De forskellige tilgange er dog ikke<br />
enige om, hvorvidt der er andre sociale fænomener som fx økonomi og kultur, der også er<br />
bestemmende for sociale handlinger. Hos en af grundlæggerne af diskursanalyse Michel<br />
Foucault er der en grænse imellem det diskursive og det ikke diskursive, ligesom der også er i<br />
Norman Faircloughs kritiske diskursteori. I Laclau og Mouffes diskursteori ophæves denne<br />
skelnen imellem det diskursive og ikke diskursive. Det betyder, at ikke kun sprog og tale bliver<br />
betragtet som diskurs, men at det også inkluderer materielle ting fx er et fysisk museum også<br />
et udtryk for en bestemt kunstdiskurs 47 .<br />
43 Schreiber, T. & Elbeshausen, H. (Red.). (2006). s.122.<br />
44 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s.14.<br />
45 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s. 48.<br />
46 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s. 60.<br />
47 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s. 28-30.<br />
40
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Vi vil ikke gå ind i en nærmere beskrivelse og definition af diskursteori og diskurspsykologi,<br />
men i stedet præsentere vores analyseramme - Faircloughs kritiske diskursanalyse.<br />
Kritisk diskursanalyse<br />
Faircloughs videnskabelige ståsted placerer sig inden for den kritiske lingvistik. Retningen gør<br />
op med den traditionelle lingvistik, som siger, at sprogsystemet er autonomt og uafhængigt af<br />
sprogbrugeren. Den kritiske lingvistik mener derimod, at ingen mening er selvfølgelig for alle<br />
sprogbrugere på samme tid, sproget er afhængigt af og en del af den sociale praksis.<br />
Påstanden er dermed, at sproget ikke kan analyseres uden at se på dets bagvedliggende<br />
sociale funktion 48 .<br />
Kritisk diskursanalyse har til formål at afsløre den diskursive praksis rolle i den sociale verden<br />
og dertilhørende sociale relationer, der medfører ulige magtforhold. Hensigten er en mere<br />
ligelig fordeling af magtforhold i forbindelse med kommunikative handlinger og i samfundet<br />
som helhed 49 . I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at diskurs i Faircloughs terminologi<br />
ikke bare er konstituerende, men også konstitueret. Det vil sige, at diskurs er en væsentlig<br />
social praksis, der har indflydelse på viden, identiteter og sociale relationer i form af forandring<br />
og reproduktion. Forholdet mellem sprog og samfund er dialektisk, hvilket vil sige, at de<br />
samfundsmæssige strukturer både er en betingelse for og en effekt af diskursiv praksis 50<br />
Som nævnt lægger Fairclough vægt på de sociale konventioners betydning for sproget. Han<br />
pointerer, at det er vigtigt, hvordan vi opfatter de diskursive konventioner og normer, der går<br />
forud for de diskursive begivenheder. Fairclough anvender således begrebet diskursorden, om<br />
det, der definerer grænserne for, hvad der meningsfyldt kan siges inden for en social<br />
institution eller et socialt domæne. Diskursordenen er således en fælles platform for de<br />
forskellige diskurser, der er de mere entydige betydningsmønstre inden for diskursordenen 51 .<br />
Diskurser er dermed begrænset, ikke af varierende uafhængige diskursretninger, men af de<br />
internt afhængige netværk henholdsvis diskursorden og sociale ordener. Den sociale orden er<br />
en betegnelse for, at vi oplever samfundet og de forskellige sociale institutioner som<br />
struktureret i forskellige foretagender, som har hver deres praksis.<br />
I en konkret empirisk undersøgelse er det en støtte at fokusere på en diskursorden. Fordelen<br />
ved at fokusere på diskursorden er dels, at man kan afgrænse sit felt og dels, at man bedre<br />
kan forholde sig til social forandring, da den aktuelle diskursorden i en konkret analyse kan<br />
fungere som en baggrund, man kan holde sit materiale op imod og som muliggør overvejelser<br />
48 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s.78.<br />
49 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s.76.<br />
50 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s.77.<br />
51 Fairclough, N. (1992). s. 68-71.<br />
41
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
omkring kontingens og permanens 52 . I dette speciale udgøres den sociale orden af<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong> og det private erhvervsliv og diskursorden af en bibliotekarprofil i<br />
forhold til BI. Indenfor denne diskursorden er der naturligvis flere diskurser på spil som vi vil<br />
afdække i vores analysearbejde.<br />
Fairclough arbejder med tekstorienteret diskursanalyse, der forsøger at sammenkæde tre<br />
traditioner:<br />
Detaljeret tekstanalyse inden for disciplinen lingvistik<br />
Fortolkende mikrosociologisk tradition<br />
Makrosociologisk analyse af social praksis 53<br />
Det er inden for disse tre dimensioner, at Fairclough udfolder sin diskursanalyse, hvor tekstens<br />
mikro- og makroniveau kombineres. Dette illustreres også således 54 .<br />
Social praksis<br />
Diskursiv praksis<br />
Tekst<br />
Faircloughs tredimensionelle model er en analytisk ramme, hvor alle tre forhold skal inddrages,<br />
hvilket vil sige, at man skal undersøge tekstens egenskab (tekst), produktions- og<br />
konsumptionsprocesser, som er forbundet med teksten (diskursiv praksis) og den bredere<br />
sociale sammenhæng (social praksis) 55 .<br />
Sprogbrugen i tekstanalysen beskrives, og ud fra dette kan de forskellige diskursive praksisser<br />
iagttages. Tilstedeværelsen af de forskellige diskursive praksisser kan forklares ved den sociale<br />
praksis, som den kommunikative begivenhed er en del af. Forholdet mellem tekst og social<br />
52 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s.147.<br />
53 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s.78.<br />
54 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s. 81.<br />
55 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s. 80.<br />
42
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
praksis medieres altså af analysen af den diskursive praksis, der bliver et bindeled mellem<br />
tekstanalysen og den sociale praksis. Derved flytter man sig indefra og ud i den<br />
tredimensionelle model, det bliver på den måde muligt at afdække både mikro- og<br />
makroniveau og samtidig se, hvilken social praksis teksten repræsenterer. Dette tværfaglige<br />
perspektiv hvor tekstanalyse og social praksis afdækkes og kombineres giver ifølge Fairclough<br />
et mere helstøbt, men også komplekst billede af den omverden i hvilken den kommunikative<br />
begivenhed finder sted.<br />
Overordnet kan man sige, at det vi får frem ved at anvende Fairclough som teoretisk<br />
udgangspunkt bliver en vejledning til at afdække om vores kommunikative begivenheder<br />
bidrager til at reproducere og/eller forandre den sociale praksis gennem en diskursiv kamp.<br />
Med andre ord hvordan BI italesættes og hvordan vi imødekommer dette.<br />
Med udgangspunkt i Faircloughs tredimensionelle model vil vi her forklare de begreber, vi<br />
anvender som støttepunkter til identificering af diskurser i analysen.<br />
Tekst – Ved at foretage en detaljeret tekstanalyse med afsæt i nogle af Faircloughs<br />
sprogteoretiske redskaber kan vi komme frem til, hvordan diskurserne manifesteres i teksten.<br />
Til at åbne teksten og lave et kvalificeret afsæt til den videre analyse vil vi inddrage følgende<br />
punkter; det generelle sprogbrug herunder fx brug af interpersonelle relationer samt<br />
værdiunivers. Endvidere vil vi ved tekstanalysen identificere den overordnede talehandling,<br />
hvilket skal forstås som det der indirekte udtrykkes i interviewene.<br />
Diskursiv praksis - Ved den diskursive praksis vil vi først og fremmest identificere de<br />
diskursive retninger. Den diskursive praksis er, som tidligere nævnt, relationen mellem tekst<br />
og social praksis og skal virke som analytisk redskab til at indkredse diskursive elementer. Vi<br />
vil inddrage følgende punkter; intertekstualitet og interdiskursivitet. Intertekstualitet betegner<br />
det forhold, at alle kommunikative begivenheder trækker på tidligere begivenheder, hvilket vil<br />
sige, at der aldrig begyndes forfra. Denne opfattelse ligger i tråd med systemteorien, som<br />
betragter kommunikation som selvreferentiel, fordi den netop refererer til den forudgående<br />
kommunikation. Interdiskursivitet betegner identifikationen af de diskurser som teksten<br />
trækker på.<br />
Social praksis – Ved social praksis afdækkes den bredere kontekst som teksten er en del af.<br />
Kontekstualiseringen har to formål for det første at afdække relationerne mellem diskurserne<br />
og den konkrete diskursive praksis og for det andet søges de betingelser, der er gældende for<br />
den diskursive praksis 56 . Det vil sige, at der ud fra analysen af den diskursive praksis<br />
fremdrages forklarende faktorer. Det er i analysen af forholdet mellem diskursiv praksis og den<br />
bredere sociale praksis, at vi finder vores forklaringer og dermed resultater.<br />
56 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s. 98.<br />
43
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Operationaliseret analysestrategi<br />
Analysestrategiens funktion er naturligvis at danne grundlag for den efterfølgende analyse. Vi<br />
vil understrege, at vi betragter vores analysestrategi som en dynamisk forståelsesramme og<br />
ikke en statisk analysemodel.<br />
I vores speciale har vi valgt at operere med følgende symbol for vores iagttagelser . Dette<br />
tegn markerer som tidligere nævnt en skelnen mellem en markeret og en umarkeret side.<br />
Åkerstrøm Andersen betegner også denne skelnen som en ledeforskel og denne forskel udgør<br />
rammen for iagttagelser af iagttagelser 57 . Forskelstegnet har således til funktion at kløve<br />
verden i sig selv og sin omverden og dermed skabe en optik, hvor bestemte forhold<br />
tydeliggøres og i vores tilfælde strukturerer og fokuserer vores analysearbejde. Til vores<br />
analysestrategi har vi valgt at operere med flere ledeforskelle, da vi i forhold til vores<br />
undersøgelsesspørgsmål finder det nødvendigt at indtage flere forskellige<br />
iagttagelsespositioner for at tydeliggøre fokus for hvert spørgsmål. Vi har derfor valgt at bygge<br />
vores analysestrategi op som en treleddet proces, hvor hvert led relaterer sig til besvarelsen af<br />
et af problemformuleringens undersøgelsesspørgsmål.<br />
I første del af analysen vil vi sætte fokus på <strong>bibliotekarprofessionen</strong> i en større sammenhæng<br />
for i anden del at snævre fokus ind på brugen af BI begrebet. I analysestrategiens tredje del<br />
vil vi igen brede fokus ud, således at vi kan samle trådene fra første og anden del og på den<br />
måde besvare problemformuleringens tredje spørgsmål.<br />
Vi vil i det følgende forklare og konkretisere analysestrategiens tre dele med afsæt i Åkerstrøm<br />
Andersens Diskursive analysestrategier 58 .<br />
Analysestrategi del 1<br />
I analysens første del vil vi foretage en omverdensanalyse af <strong>bibliotekarprofessionen</strong> for at<br />
danne et overblik over den omverden professionen agerer i. Vi vil derigennem identificere<br />
faktorer, der har indflydelse på professionens opretholdelse, dynamik og udvikling i relation til<br />
BI.<br />
Som analysestrategi tager vi udgangspunkt i en systemanalyse, der opererer med<br />
ledeforskellen system omverden 59 . Udgangspunktet for systemanalysen er, at kommunikation<br />
er noget, der foregår indenfor det sociale system, der konstitueres ved grænsen mellem<br />
57 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s. 115.<br />
58 Åkerstrøm Andersen, N. (1999).<br />
59 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s. 132.<br />
44
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
system og omverden. Et socialt system kan iagttage sig selv eller sin omverden ved hjælp af<br />
selv- eller fremmedreferencer. Selvreference vil sige, at systemets dele refererer til systemets<br />
egne dele og er på den måde en systemintern proces, modsat er en fremmedreference noget,<br />
der knytter sig til det, der er udenfor systemet, hvilket vil sige omverden. Fremmedreference<br />
er således ikke et spørgsmål om, hvad omverden er i sig selv, men hvorledes omverden<br />
konstrueres i systemet. En fremmedreference bliver derfor kun en del af systemet i det øjeblik<br />
den italesættes 60 . Vores omverdensanalyse udgøres således af fremmedreferencer i forhold til<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong> – ledeforskellen bliver i denne del af analysen derfor<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong> omverden.<br />
Til omverdensanalysen har vi valgt at tage udgangspunkt i PEST modellen. Modellen forholder<br />
sig til eksterne faktorer som den pågældende organisation ikke selv har direkte indflydelse på,<br />
organisationen har derimod mulighed for at ændre dens beslutninger og strategi i henhold til<br />
udviklingen i omverden.<br />
PEST er et akronym og dækker som tidligere forklaret over følgende:<br />
Political – politiske og lovgivningsmæssige forhold<br />
Economical – økonomiske og demografiske forhold<br />
Sociocultural – sociale og kulturelle forhold<br />
Technological – teknologiske og miljømæssige forhold<br />
PEST modellens fokus er således en analyse af samspillet mellem organisationens beslutninger<br />
og politiske, økonomiske, socio-kulturelle og teknologiske parametre i omverden.<br />
PEST modellens force er, at den er dynamisk og kan tilpasses mange forskellige områder og<br />
giver mulighed for at vægte de parametre, der gør sig gældende i en given kontekst. I<br />
nedenstående figur operer vi derfor med tre niveauer, hvor første niveau udgøres af vores<br />
iagttagelsesposition – <strong>bibliotekarprofessionen</strong>. Andet niveau udgøres af den nære omverden,<br />
hvilket vil sige den omverden som <strong>bibliotekarprofessionen</strong> direkte interagerer med – mikro-<br />
omverden. Tredje og sidste niveau udgøres af den fjerne omverden som<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong> ikke direkte kan påvirke og interagere med – makro-omverden.<br />
Niveaudelingen skal ses som en måde til at tydeliggøre omverden og de indsatte begreber som<br />
ledetråde for vores analysearbejde.<br />
Som styringsredskab til at konkretisere de relevante parametre indenfor PEST vil vi benytte<br />
vores første spørgsmål fra problemformuleringen som Key Intellingence Question. Endvidere<br />
struktureres vores omverdensanalyse ved udarbejdelsen af et Key Intellingence Topic Sheet,<br />
60 Eiriksson, J. M. & Retsloff, J. M. (2004). s. 34.<br />
45
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
der samler og prioriterer centrale faktorer og begreber på en overskuelig måde. Key<br />
<strong>Intelligence</strong> Topic Sheetet fungerer i denne sammenhæng som en struktureret brainstorm, der<br />
er udgangspunktet for vores scanning og research til omverdensanalysen.<br />
Et Key <strong>Intelligence</strong> Topic Sheet består af et felt med Main Topics, der i vores sammenhæng er<br />
de fire PEST faktorer og herefter et felt med Sub Topics, der efterfølgende kan prioriteres ved<br />
hjælp af et Priority felt. Dette har vi dog ikke fundet aktuelt i vores sammenhæng, da vi som<br />
udgangspunkt ønsker en sidestilling af de identificerede faktorer for ikke på forhånd at have<br />
tillagt dem en bestemt værdi. Afsluttende findes der et kommentarfelt, hvor der kort knyttes<br />
en kommentar eller nogle stikord til de udvalgte Sub Topics, der bliver uddybet i selve<br />
omverdensanalysen 61 .<br />
Nedenstående figur illustrerer vores analysestrategi til første del af analysen.<br />
Politiske<br />
faktorer<br />
Sociokulturelle<br />
faktorer<br />
Konkurrenter<br />
Biblioteksrelaterede<br />
organisationer<br />
61 Se bilag 1 – Key <strong>Intelligence</strong> Topic Sheet<br />
1. niveau:<br />
Bibliotekarprofessionen<br />
2.niveau: Mikroomverden<br />
3. niveau: Makroomverden<br />
Det private<br />
erhvervsliv<br />
Uddannelse og<br />
forskning<br />
Økonomiske<br />
faktorer<br />
Teknologiske<br />
faktorer<br />
46
Analysestrategi del 2<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
I analysens anden del vil vi gennem tre iagttagelsespositioner, der repræsenterer<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong> undersøge italesættelsen af BI samt hvorvidt der er tale om<br />
enslydende eller forskellige diskurser i forhold til begrebet.<br />
Til denne del af vores analysestrategi har vi valgt at tage udgangspunkt i Åkerstrøm Andersen<br />
model for analysestrategi 62 . Nedenfor illustreres modellen, hvor det markerede udgør vores<br />
analysestrategi.<br />
Iagttagelser<br />
iagttaget:<br />
BI - interviews<br />
Konstruktion af<br />
genstand<br />
Specificering af<br />
iagttagelsespunkt<br />
Valget af ledeforskel konstruerer på den ene side iagttageren og dennes genstand og på den<br />
anden side kriterier for iagttagelsen af genstanden. Iagttageren og genstanden kan derfor<br />
betegnes som interne analysestrategiske konstruktioner, der for os skaber en bestemt optik og<br />
dermed en klar fokusering i vores arbejde.<br />
Valget af konditionering vil sige specificering af genstand og iagttagelse, hvilket igen vil sige<br />
den diskurs eller det system, som anden ordens iagttageren refererer til i sin iagttagelse. Dette<br />
62 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s. 183.<br />
Valg af ledeforskel:<br />
Diskurs det diskursive felt<br />
Valg af konditionering:<br />
Hvornår er en diskurs en<br />
diskurs?<br />
Konstruktion af kriterier<br />
for valide argumenter<br />
Specificering af regler<br />
for iagttagelse<br />
2. ordensiagttageren:<br />
Kasper og Thea<br />
Faircloughs diskursanalyse<br />
47
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
konkretiseres for vores vedkommende i afsnittet Empiri. Konditioneringen består endvidere af<br />
en konditionering af ledeforskellen, hvilket vil sige en specificering af kriterier for iagttagelsen.<br />
I forlængelse af vores ledeforskel diskurs det diskursive felt må vores konditionering derfor<br />
være hvornår en diskurs er en diskurs? Her definerer vi diskurs som det, der er blevet sagt<br />
indenfor den herskende diskursorden og meningsfuldt har knyttet iagttagelsespositionernes<br />
udsagn sammen.<br />
Valg af ledeforskel og konditionering handler således om at gøre sig klart, hvad det er man<br />
kigger efter og hvornår man kan sige, at man har fundet det man søger.<br />
Analysestrategi del 3<br />
I analysens tredje del vil vi tegne et billede af bibliotekaren og dennes arbejde med BI samt<br />
udpege kerneområder som <strong>bibliotekarprofessionen</strong> skal fokusere på for at skabe en<br />
tidssvarende og skarp BI profil. Dette vil vi gøre på baggrund af resultaterne fra del et og to<br />
samt den viden vi har opnået gennem hele arbejdsprocessen i forbindelse med specialet jf. de<br />
tre første faser af FIBAK modellen; fokusering, indsamling og bearbejdning.<br />
Som analysestrategisk værktøj har vi her valgt at foretage en såkaldt re-entry, hvilket på<br />
dansk betegnes som en genindførsel eller en genindtræden. Begrebet er hentet fra<br />
systemteorien og er inspireret af Spencer-Browns arbejde i værket Laws of Form 63 .<br />
Med en re-entry fremsætter Luhmann hvordan man ved at foretage en ny iagttagelse, kan<br />
iagttage den første iagttagelse refleksivt. Åkerstrøm Andersen forklarer, at re-entry drejer sig<br />
om, at en forskel kan kopieres og genindføres i det rum forskellen selv har skabt med sin<br />
kløvning. En genindført forskel er altså en forskel, der optræder i det rum, der skabtes med<br />
forskellen 64 .<br />
Når et system skal iagttage sig selv som iagttager, er det nødvendigt, at systemet kan splitte<br />
sig op i to halvdele – det som iagttager og det som iagttages. For at systemet kan iagttage sig<br />
selv som iagttager kræver det, at det kan kopiere sin ledeforskel (system omverden) og føre<br />
den ind i sig selv. Dette vil sige, at et subsystem ved en re-entry skiller sig ud fra systemet og<br />
på den måde opnår en højere refleksiv kapacitet end resten af systemet og giver os mulighed<br />
for at foretage en selviagttagelse.<br />
Vores re-entry kan således illustreres ved følgende operation.<br />
63 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s. 113.<br />
64 Bech Dyhrberg, T., Dreyer Hansen, A. & Torfing, J. (Red.). (2001). s. 75.<br />
48
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Bibliotekarprofessionen omverden<br />
Bibliotekarprofessionen omverden<br />
indføring kopiering<br />
49
Empiri<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Indledende vil dette afsnit bestå af vores overvejelser i forhold til afviklingen og behandlingen<br />
af vores interviews. Herefter vil vi præsentere vores respondenter, der udgør vores<br />
iagttagelsespositioner og afsluttende vil vi forklare vores iagttagelsesoptik.<br />
Interview og transskribering<br />
I forhold til interviewenes udførelse eksisterer der ikke nogen speciel diskursanalytisk<br />
interviewteknik. Den praktiske side af interviewenes gennemførsel forløber således ikke<br />
anderledes end normalt, fordi interviewteksten skal bruges til en diskursanalyse. Den største<br />
forskel er som tidligere nævnt, at vi selv aktivt griber ind og konstruerer situationen, hvorfra<br />
analyseteksten opstår. Med vores interviews præsenteres BI i en ny sammenhæng, i det vi<br />
ikke tager udgangspunkt i allerede eksisterende tekster, hvilket både har sine fordele og<br />
ulemper. Der vil fx være visse vurderinger, kritikker mv., der kan siges i interviewene, som<br />
ikke ville kunne komme til udtryk i andet tekstmateriale og omvendt i forhold til<br />
interviewene 65 .<br />
Interviews benyttes som oftest til at få viden om et felt, der ellers ikke lader sig belyse på<br />
andre måder, hvilket i høj grad gør sig gældende i vores tilfælde, fordi vi spørger til<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong>s relationer i forhold til BI. Det er altså den biblioteksuddannede BI<br />
medarbejders meninger, holdninger og følelser omkring BI begrebet, der er i fokus.<br />
Kendetegnende for kvalitative interviews er endvidere, at de er løst strukturerede og dermed<br />
har en høj indbygget fleksibilitet, der tillader intervieweren at forfølge interessante spor i<br />
samtalen. Dette til trods har vi valgt at udarbejde en interviewguide 66 , der skal være styrende<br />
for vores interviews, men stadig med en fleksibilitet til at forfølge relevante og spændende<br />
retninger i interviewet. Interviewguiden skal således sikre, at alle tre iagttagelsespositioner<br />
bliver stillet nogenlunde samme spørgsmål, i det vi vil sammenholde de diskurser som vi kan<br />
identificere gennem iagttagelsespositionernes udsagn.<br />
Til selve designet af interviewguiden samt udførelsen af interviewene har vi valgt at tage<br />
udgangspunkt Steiner Kvales bog Interview 67 , som er en grundbog, der gennemgår<br />
interviewets faser.<br />
Ved transskribering af interviewene fra mundtlig til skriftlig form struktureres de på en måde,<br />
så de bliver mere overskuelige og lettere tilgængelige for analyse, desuden er<br />
transskriberingen i sig selv begyndelsen til analysen. Der eksisterer kun én grundregel ved<br />
65 Bech Dyrberg, T., Dreyer Hansen, A. & Torfing, J. (Red.). (2001). s. 331.<br />
66 Se bilag 2 - Interviewguide<br />
67 Kvale, S. (1997).<br />
50
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
transskription og det er, at man opstiller et regelsæt for, hvordan man vil gribe den an 68 .<br />
Vores tre interviews er derfor tilstræbt en ordret transskribering, dog har vi valgt at udelade<br />
ordlyde som ”øhh”, ”hmm” osv. Endvidere vil vi ikke indskrive sindsstemninger, da det er det<br />
sagte/skrevne ord vi skal bruge til vores diskursanalyse. Ved at transskribere vores interviews<br />
giver det os mulighed for at gennemgå dem slavisk og på den måde fange alle detaljerne i<br />
samtalerne, som vi skal bruge videre i vores diskursanalyse.<br />
I forhold til hele interviewet og især i forbindelse med brugen af citater fra interviewene skal vi<br />
for en god ordens skyld nævne, at de er redigeret med let hånd af hensyn til den skriftlige<br />
fremstillings særlige præmisser og den generelle læseoplevelse. Hverken os selv eller læserne<br />
er tjent med fuldstændig ubearbejdet gengivelse af det talte ord. Indholdsmæssigt er der<br />
naturligvis ikke foretaget ændringer, da det ville være at gå på kompromis med validiteten af<br />
iagttagelsespositionernes udsagn.<br />
Iagttagelsespositioner<br />
Vores første iagttagelsesposition udgøres af Michael Pagter Madsbøll (MPM). MPM er uddannet<br />
cand. scient. bibl. fra 2004 og har siden været ansat på Århus Arkitektskole og hos KMD, hvor<br />
han nu er områdechef i BI afdelingen. KMD er Danmarks største dansk ejede IT virksomhed<br />
med 3000 ansatte. KMD leverer IT løsninger til primært den offentlige sektor men også den<br />
private sektor. Interviewet med MPM forefindes i bilagene 69 .<br />
Vores anden iagttagelsesposition udgøres af Morten Skovvang (MS). MS er uddannet cand.<br />
scient. bibl. fra 2003 og har desuden taget en diplomuddannelse i BI i Sverige. MS har været<br />
ansat som informationsspecialist hos Ferring Pharmaceuticals i de seneste fem år. Ferring er<br />
en forskningsbaseret biofarmaceutisk virksomhed, der udvikler og markedsfører medicinske<br />
præparater indenfor bl.a. infertilitet og obstetrik. Ferring er en global virksomhed, der er<br />
repræsenteret i mere en 40 lande og beskæftiger mere end 3000 medarbejdere. Interviewet<br />
med MS forefindes i bilagene 70 .<br />
Vores tredje iagttagelsesposition udgøres af Ruth Kruse Kappelgaard (RKK). RKK er uddannet<br />
bibliotekar DB fra 2005 og er pt. i gang med Masteruddannelsen på Danmarks Biblioteksskole.<br />
RKK har siden afslutningen på sin uddannelse været ansat hos Quartz Strategy Consultants,<br />
hvor hun i dag er Senior Researcher i virksomhedens BI afdeling. Quartz Strategy Consultants<br />
er en konsulentvirksomhed og et af Nordens største strategihuse med 65 ansatte. Quartz<br />
68 Kvale, S. (1997). s. 171.<br />
69 Se bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll<br />
70 Se bilag 4 – Interview med Morten Skovvang<br />
51
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Strategy Consultants arbejder med forretningsudvikling og strategisk planlægning for et bredt<br />
spektrum af kunder. Interviewet med RKK forefindes i bilagene. 71<br />
I forhold til udvælgelsen af respondenter har det ikke været nødvendigt at opstille en lang<br />
række af kriterier, da det felt vi opererer i er meget snævert og derfor naturligt begrænser<br />
antallet af mulige respondenter. Respondenterne er derfor kun udvalgt på baggrund af<br />
følgende tre kriterier.<br />
1. Respondenten skal være biblioteksuddannet.<br />
2. Respondenten skal arbejde med BI.<br />
3. Respondenten skal være ansat i det private erhvervsliv.<br />
Respondenterne er alle identificeret gennem vores og deres fælles relation til Danmarks<br />
Biblioteksskole. MPM optræder i Danmarks Biblioteksskoles oversigt over bibliotekarprofiler fra<br />
2007 som BI konsulent, MS har undervist i BI på Danmarks Biblioteksskole og RKK har i flere<br />
sammenhænge holdt oplæg om sit arbejde med BI fx på Danmarks Biblioteksskoles<br />
erhvervsdage.<br />
Iagttagelsesoptik<br />
Vores tre iagttagelsespositioner er operationaliseret gennem følgende ledeforskelle og kan<br />
illustreres således.<br />
Michael Pagter Madsbøll omverden Morten Skovvang omverden<br />
71 Se bilag 5 – Interview med Ruth Kruse Kappelgaard<br />
Diskurser<br />
Ruth Kruse Kappelgaard omverden<br />
52
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Omverden i denne kontekst udgøres af bibliotekssystemet som alle tre positioner er en del af.<br />
Hver iagttagelsesposition er at betragte som et selvstændigt system, men samtidig et<br />
subsystem indenfor bibliotekssystemet. I den forbindelse er det som tidligere nævnt vores<br />
mission at iagttage systemerne og skildre deres forhold til hinanden indenfor deres fælles<br />
forbindelse til bibliotekssystemet.<br />
Bibliotekssystemet er et autopoietisk system og derfor at betragte som lukket og<br />
selvreferentielt. På denne måde kan man sige, at autopoiesis definerer systemets rammer og<br />
samtidig udgør de rammer, som vi arbejder indenfor med vores tre subsystemiske<br />
iagttagelsespositioner. Selvom vi i specialet beskriver og analyserer tre subsystemer skal<br />
bibliotekssystemet stadig ses som selvreferentielt, dog vil vi gøre opmærksom på, at<br />
diskurserne indenfor subsystemerne ikke nødvendigvis er de samme, subsystemerne kan så at<br />
sige ’glemme’ deres samarbejde og tilhørsforhold til et større system. Dette viser således<br />
tilbage til den systemteoretiske udredning, hvor kommunikationen mellem systemerne er<br />
beskrevet som en evig usikkerhed. Systemets kompleksitet øges herved og understøtter<br />
brugen af nedenstående tilgang til håndtering af kompleksitet.<br />
Tredelingen i vores iagttagelsesoptik i forhold til diskursanalysen er ikke noget tilfældigt valg.<br />
Med tredelingen kan vi opretholde en vis kompleksitet samtidig med, at kompleksiteten stadig<br />
er reducerbar. Hvis vi derimod kun havde valgt to iagttagelsespositioner, kunne de nemt<br />
komme til at fremstå som hinandens modpol eller spejlbillede. Hvis vi på den anden side havde<br />
valgt flere end tre iagttagelsespositioner ville gennemskueligheden blive mindre og<br />
kompleksiteten ville blive ophobet på en måde, så den næsten ikke ville være reducerbar.<br />
Desuden mener vi, at opgavens fokus ville være vanskeligere at opretholde 72 .<br />
72 Eiriksson, J. M. & Retsloff, J. M. (2004). s. 47-48.<br />
53
Analyse<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
I dette afsnit vil vi udfolde vores analysestrategi og således foretage vores analysearbejde.<br />
Vores analyse er som tidligere nævnt opbygget som en treleddet proces, hvor hver del skal<br />
udgøre besvarelsen af vores undersøgelsesspørgsmål fra problemformuleringen. Vi vil som<br />
tidligere forklaret tage udgangspunkt i en systemteoretisk optik og derigennem analysere BI<br />
begrebet. Afsnittet vil dermed bestå af henholdsvis en omverdensanalyse, en diskursanalyse<br />
og som afslutning vil vi på baggrund af de to første undersøgelsesspørgsmål tegne et billede af<br />
bibliotekaren og dennes arbejde med BI herunder udpege kerneområder som<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong> skal fokusere på for at skabe en tidssvarende og skarp BI profil.<br />
Endelig vil vi inden, vi påbegynder analysearbejdet, pointerer, at vores analyser naturligvis<br />
bygger på vores teoretiske udredning, men i lige så høj grad på al den viden vi har opnået<br />
gennem specialets forskellige faser, men som ikke konkret er ekspliciteret. I forlængelse af<br />
dette vil vi derfor ikke benytte os af særlig mange referencer i analysearbejdet, men i stedet<br />
lade analysedelene tale vores eget sprog, der er oparbejdet qua vores uddannelse og en<br />
indgående scanning af vores emneområder. Dette gælder især for del to og tre af analysen.<br />
Omverdensanalyse<br />
I analysens første del vil vi foretage en omverdensanalyse af <strong>bibliotekarprofessionen</strong> for at<br />
danne et overblik over den omverden professionen agerer i. Vi vil derigennem identificere<br />
faktorer, der har indflydelse på professionens opretholdelse, dynamik og udvikling i relation til<br />
BI.<br />
Vi vil i det følgende dermed undersøge og afdække, på hvilke områder <strong>bibliotekarprofessionen</strong><br />
skal være opmærksom på i henhold til at styrke sin udvikling. Dette vil vi gøre indenfor<br />
rammerne af en PEST analyse, der strukturers ved hjælp af et Key <strong>Intelligence</strong> Topic Sheet.<br />
Nedenstående analyse vil således være bygget op omkring de fire PEST faktorer og de<br />
identificerede Sub Topics fra KIT-sheetet som kan ses i bilagene 73 .<br />
Inden vi påbegynder omverdensanalysen vil vi gøre opmærksom på, at flere af de<br />
identificerede Sub Topics kunne gøre sig gældende og optræde indenfor mere end en af PEST<br />
faktorerne, men vi har foretaget en selektion for i den forbindelse at gøre det mere forståeligt<br />
og overskueligt. Følgende er eksempler på kilder, der har fungeret som støttepunkter og<br />
legitimeringsgrundlag for omverdensanalysen; Bibliotekarerne: En profession i et felt af viden,<br />
73 Se bilag 1 – Key <strong>Intelligence</strong> Topic Sheet<br />
54
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
kommunikation og teknologi 74 , BiblioteksskoleNYT: Omverdensanalyse og<br />
markedsperspektiver 75 , Bibliotekspressen m.fl.<br />
Afslutningsvis vil vi lave en opsamling på omverdensanalysen, hvor vi vil fremhæve de<br />
væsentligste faktorer. Desuden vil vi som tidligere nævnt gøre opmærksom på, at en<br />
omverdensanalyse er et øjebliksbillede. Der kan derfor være forhold, der siden nedenstående<br />
omverdensanalyses tilblivelse har ændret sig fx statistik.<br />
Politiske faktorer<br />
Regering – Regeringen udgør naturligvis en del af <strong>bibliotekarprofessionen</strong>s omverden, selv<br />
om den umiddelbart kan forekomme perifer. Ikke desto mindre udstikker den siddende<br />
regering overordnede retningslinjer, der påvirker stort set alle aspekter af det danske<br />
samfund. For <strong>bibliotekarprofessionen</strong> er det fx områderne viden, it, uddannelse og kultur, der<br />
er relevante. I forbindelse med regeringens strategier og udspil på relevante områder er det<br />
vigtigt, at professionen markerer sig i de sammenhænge, hvor den kan spille en rolle.<br />
Et af den siddende regerings store projekter har været realiseringen af strukturreformen, der<br />
for professionen har betydet, at den igen har skullet finde fodfæste i forhold til fx nye<br />
arbejdsområder og strukturer. Desuden har de fysiske forhold også ændret sig, da rigtig<br />
mange biblioteksfilialer er blevet lukket eller samlet i større enheder.<br />
Både fra regeringen og oppositionens side er der bred opbakning til en prioritering af<br />
biblioteksområdet, dog har biblioteket som så mange andre offentlige områder de senere år<br />
været præget af nedskæringer og besparelser. Alt tyder dog på, at den offentlige del af<br />
professionen er fremtidssikret forhold til politisk opbakning.<br />
Kulturministeriet – Kulturministeriet er en vigtig faktor i <strong>bibliotekarprofessionen</strong>s omverden,<br />
da det offentlige biblioteksvæsen sorterer herunder. Desuden er bibliotekaruddannelsen en af<br />
de få videregående uddannelser, der ikke er placeret under Ministeriet for Videnskab,<br />
Teknologi og Udvikling men i stedet Kulturministeriet. Kulturministeriets væsentligste opgaver<br />
vedrører departementet og styrelsernes ministerrådgivning og lovgivningsmæssige initiativer<br />
herunder Styrelsen for Bibliotek og Medier. Endvidere forvalter Kulturministeriet de<br />
styringsmæssige opgaver i forhold til de statslige, statsanerkendte og tilskudsmodtagende<br />
kulturinstitutioner 76 .<br />
Efter en ministerrokade i regeringen i september 2008 efterfulgte den konservative Carina<br />
Christensen Brian Mikkelsen på posten som kulturminister. Af naturlige årsager har ministeren<br />
ikke haft mulighed for at sætte sit præg på bibliotekerne og <strong>bibliotekarprofessionen</strong>, men har<br />
74 Schreiber, T. & Elbeshausen, H. (Red.). (2006).<br />
75 BiblioteksskoleNYT (2007)<br />
76 Kulturministeriet (2008)<br />
55
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
for nylig udtalt, at bibliotekerne er helt centrale kultur- og vidensinstitutioner i det danske<br />
samfund. Desuden forklarer hun, hvordan biblioteksloven fastlægger en klar arbejdsdeling<br />
mellem stat og kommuner, hvor statens opgave er at sikre et sammenhængende<br />
biblioteksvæsen, der udvikler sig i takt med tiden. Derfor vil ministeren også opfordre<br />
kommunerne til at prioritere bibliotekerne i de kommunale budgetter 77 .<br />
Den nye kulturminister lægger desuden op til et yderligere samarbejde mellem den offentlige<br />
og private sektor for herigennem skabe rammer for et professionaliseret og givende samspil<br />
mellem kultur og erhverv. Ministeren pointerer, at samarbejdet mellem kultur og erhverv kan<br />
være givende for begge parter, hvor kulturen fx kan bibringe erhvervslivet åndelighed og<br />
erhvervslivet kan bidrage med erfaringer indenfor innovation, produktudvikling og tilpasning til<br />
nye markeder 78 .<br />
Økonomiske faktorer<br />
Konjunkturer – Bibliotekarprofessionen er som mange andre professioner underlagt de<br />
herskende konjunkturer. Konjunkturer er den økonomiske udviklingstendens i et samfund og<br />
er i skrivende stund et meget aktuelt emne pga. den globale finanskrise. Væksten i den danske<br />
økonomi er aftagende, aktiviteten er dog stadig høj og beskæftigelsen sætter hele tiden nye<br />
rekorder. Afdæmpningen er udtryk for en tilpasning af konjunkturerne i en situation, hvor høj<br />
kapacitetsudnyttelse, lav ledighed og det demografiske pres på arbejdsstyrken begrænser<br />
vækstmulighederne i produktionen 79 .<br />
Bibliotekarer ansat i den private sektor vil være mere udsatte end andre faggrupper i<br />
forbindelse med konjunktursvingninger, da et oplagt sted at spare i nedgangstider er i<br />
stabsfunktionerne, der ikke bidrager direkte til produktionen og dermed ikke tjener penge.<br />
Det private erhvervsliv – I mange år har <strong>bibliotekarprofessionen</strong> været tæt associeret med<br />
folkebiblioteket og dermed den offentlige sektor. Indenfor de sidste ti år er der imidlertid sket<br />
et skred i udviklingen, hvor flere og flere bibliotekarer finder ansættelse i den private sektor.<br />
Statistik fra 2007 viser, at 30,2% af Danmarks Biblioteksskoles dimittender fra perioden 1997-<br />
2006 er beskæftiget i den private sektor mod 63,7% i den offentlige sektor 80 .Til<br />
sammenligning viser statistik fra 1989, at 16% af dimittenderne i perioden 1977-1988 fik<br />
ansættelse i den private sektor mod 58% i den offentlige sektor. Til tallene fra 1989 skal det<br />
bemærkes, at arbejdsløsheden i 1980’erne var markant højere og der går derfor en større<br />
procentdel til denne gruppe, som således ikke indgår i ansættelsesstatistikken 81 .<br />
77 Christensen, C. (2008a)<br />
78 Christensen, C. (2008b)<br />
79 Finansministeriet. (2008).<br />
80 Kulturministeriets Rektorer. (2008).<br />
81 Pors, N. O. (1989).<br />
56
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Selvom tendensen går mod flere og flere privatansatte bibliotekarer ligger der stadig store<br />
udfordringer for professionen i at få iscenesat bibliotekarerne og de mange sammenhænge de<br />
kan indgå i indenfor den private sektor. Med andre ord bliver det i de kommende år vigtigt til<br />
stadighed at få kommunikeret bibliotekarernes kompetencer ud til det private erhvervsliv, men<br />
samtidig i ligeså høj grad få italesat bibliotekarernes muligheder i denne sektor internt i<br />
professionen.<br />
For at sætte fokus på bibliotekarernes muligheder i det private erhvervsliv har Privatgruppen<br />
under Bibliotekarforbundet samlet 25 ambassadører, der skal udbrede kendskabet til<br />
bibliotekarer og deres arbejdsopgaver i det private erhvervsliv. Professionens samspil med ikke<br />
bibliotekariske og private aktører skal i højere grad prioriteres fx allerede gennem<br />
uddannelsen, hvor samarbejde med virksomheder fast kunne integreres.<br />
Lønudvikling Biblioteksuddannede i den private sektor har i de seneste år oplevet en markant<br />
lønstigning. I Bibliotekar Forbundets lønstatistik for det private arbejdsmarked fremgår det, at<br />
lønnen fra 2006 til 2007 steg med hele 7,9% 82 . Til sammenligning viser lønstatistikken for de<br />
offentlige ansatte, herunder både tjenestemænd og overenskomstansatte i kommuner,<br />
regioner samt stat, at den gennemsnitlige lønudvikling i samme periode var noget lavere<br />
nærmere bestemt 3,6% 83 . Hvis man går mere i detaljer med statistikkerne, kan man<br />
konstatere, at lønstigningerne især tilfalder kandidaterne. I det lange løb viser tallene også, at<br />
det kan betale sig at tage en kandidatgrad, i det forskellen på den gennemsnitlige bruttoløn<br />
mellem cand.scient.bibl’er og bibliotekar DB’ere over årene bliver større og større. Når man<br />
generelt taler løn, er der dog flere faktorer, der er i spil, som ikke direkte kan aflæses i<br />
statistikkerne fx frynsegoder og overarbejdstimer. Desuden viser lønstatistikken for<br />
privatansatte, at der er store lønforskelle brancherne i mellem, hvor it/data- og<br />
medicinalbranchen ligger i toppen og forlagsbranchen i bunden, den konkrete lønforskel kan<br />
være helt op mod 11.500 kr. om måneden 84 . Overordnet kan man dog sige, at lønudviklingen<br />
for bibliotekarer svarer til den generelle udvikling indenfor andre professioner 85 . Til forskel fra<br />
mange andre brancher er der efter års kamp nu ligeløn mellem mænd og kvinder indenfor<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong>, hvilket er gældende for både den offentlige og private sektor.<br />
Desuden går udviklingen mod flere og flere kvinder i ledende stillinger, hvilket også er en<br />
forklarende årsag til ligestillingen på lønområdet 86 .<br />
<strong>Forskning</strong> – Dette punkt er særdeles vigtig i forhold til professionens udvikling og dynamik og<br />
fungerer samtidig som et fundament, der er med til at opretholde professionen. Placeringen af<br />
dette punkt kunne sagtens have været under fx sociokulturelle faktorer, men vi har valgt at<br />
82 Bibliotekspressen. (2007).<br />
83 Bibliotekarforbundet. (2007c).<br />
84 Bibliotekspressen. (2007).<br />
85 Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte. (2007).<br />
86 Dalgaard, B. (2005).<br />
57
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
koble det til de økonomiske faktorer, da det som oftest er økonomien, der er afgørende for,<br />
hvorvidt forskning er prioriteret eller ej.<br />
Langt størstedelen af al forskning på biblioteksområdet i Danmark udspringer primært fra<br />
Danmarks Biblioteksskole alene og enkelte gange i samarbejde med andre aktører.<br />
Udviklingen går i endnu højere grad i retning af tværfaglig forskning, hvor udefrakommende<br />
aktører bevæger sig ind på det biblioteksfaglige domæne og omvendt, at den biblioteksfaglige<br />
forskning bevæger sig ind på traditionelt ikke-biblioteksfaglige områder som fx kommunikation<br />
og organisationsudvikling. Dette skal ses i lyset af, at flere og flere biblioteksuddannede får<br />
ansættelse på det ikke-bibliotekariske og/eller private arbejdsmarked.<br />
Endelig kan man sige, at forskerne gennem valget af forskningsprojekter italesætter en<br />
selvforståelse og skaber nogle rammer for professionen, der samtidig udstikker den retning<br />
professionen bevæger sig i.<br />
Sociokulturelle faktorer<br />
Uddannelse – Den største trussel mod Danmarks Biblioteksskole har i de senere år været det<br />
faldende antal af ansøgere. Samtidig er konkurrencesituationen mellem de institutioner, der<br />
tilbyder lange videregående uddannelser blevet skærpet. Universiteterne har arbejdet hårdt på<br />
at fastholde deres studerende, hvilket ydereligere har skærpet situationen for Danmarks<br />
Biblioteksskole, da en stor del af de nye studerende har en anden afbrudt<br />
universitetsuddannelse bag sig, når de starter på Danmarks Biblioteksskole. En faktor der også<br />
har skærpet vilkårene for Danmarks Biblioteksskole er, at flere af universiteterne er begyndt at<br />
tilbyde uddannelser eller uddannelseselementer med et indhold, der i en vis udstrækning ligner<br />
det som Danmarks Biblioteksskole tilbyder eller appellerer til den samme målgruppe blandt de<br />
potentielle nye studerende.<br />
Man kan argumentere for eller i mod, om den uddannelse Danmarks Biblioteksskole tilbyder,<br />
favner for snævert eller for bredt – skal der uddannes specialister eller generalister? Der er<br />
fordele og ulemper ved begge retninger, men vigtigst er det, at Danmarks Biblioteksskole får<br />
skabt en skarp profil for uddannelsen og dermed får tydeliggjort, hvad det er man kan tilbyde<br />
sammenlignet med andre uddannelsesinstitutioner. Danmarks Biblioteksskole bliver nødt til at<br />
positionere sig i junglen af uddannelsestilbud for at sikre det fremtidige optag. I forlængelse<br />
heraf kan man sige, at Danmarks Biblioteksskole står meget alene i forhold til branding af sine<br />
uddannelsestilbud, hvorimod andre universitetsuddannelser bedre har mulighed for at<br />
samarbejde, fordi de hører under langt større institutioner. Danmarks Biblioteksskole har dog<br />
allerede forsøgt med diverse kampagner, men kæmper en hård kamp med de store<br />
uddannelsessteder såsom Københavns Universitet og Copenhagen <strong>Business</strong> School, der<br />
naturligvis også arbejder med helt andre markedsføringsbudgetter.<br />
58
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
I forbindelse med Danmarks Biblioteksskole positionering i uddannelsesjunglen nævnes det fra<br />
flere sider, at man er nødt til at forholde sig til uddannelsens navn, image og institutionelle<br />
indplacering. Det fremhæves, at det ikke er uddannelsens indhold, der er noget i vejen med,<br />
men omverdens opfattelse og forståelse af uddannelsen og dens muligheder. Danmarks<br />
Biblioteksskole opfattes af mange fejlagtigt som en institution, der kun tilbyder en mellemlang<br />
professionsuddannelse og desuden kobles cand.scient.bibl. uddannelsen alt for ofte sammen<br />
med den traditionelle bibliotekssektor, hvilket giver associationer til livslang ansættelse i det<br />
offentlige og dårlig løn.<br />
Det er selvfølgelig vigtigt at uddanne nye bibliotekarer, men lige så vigtigt er det at<br />
professionen kontinuerligt udvikles gennem efteruddannelse og kompetenceudvikling. Dette er<br />
vigtigt i forhold til at imødekomme de forandringer og udfordringer som tiden og samfundet<br />
fordrer samt tilføre professionen udvikling og dynamik.<br />
Afslutningsvis kan man derfor sige, at Danmarks Biblioteksskole konstant må søge en udvikling<br />
af sine uddannelsestilbud, så de er tidssvarende og opfylder omverdens behov i forhold til<br />
forskning, uddannelse og efteruddannelse. Bibliotekarprofessionen er som tidligere nævnt tæt<br />
forbundet med uddannelse i en cirkulær proces af gensidig skabelse og forandring.<br />
Bibliotekarprofessionen påvirker den retning, de kommende bibliotekarer skal uddannes i og<br />
omvendt påvirker de uddannede bibliotekarer fremtiden for professionen. Danmarks<br />
Biblioteksskole er derfor en væsentlig faktor i forhold til udviklingen af <strong>bibliotekarprofessionen</strong>.<br />
Demografi – Det er en kendsgerning at uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet de<br />
seneste år har kæmpet en hård kamp om at tiltrække de unge. Årsagen er de små årgange,<br />
der nu skal i gang med en uddannelse og dem der i de kommende år skal ud på<br />
arbejdsmarkedet. Disse opvejer imidlertid ikke den store gruppe af erhvervsaktive, der inden<br />
for kort tid går på efterløn eller pension. Dette kan allerede nu aflæses i Bibliotekarforbundets<br />
medlemsstatistik og det vil over de næste par år blive endnu mere markant. I forhold til<br />
beskæftigelsen er situationen derfor særdeles gunstig, hvilket måske kunne bruges med<br />
henblik på at tiltrække nye studerende til uddannelsen. Ledigheden for biblioteksuddannede lå<br />
i marts 2008 på 2,7%, hvilket er historisk lavt. Professionens ledighed ligger dog lidt over den<br />
gennemsnitlige ledighed for hele arbejdsmarkedet, der på samme tidspunkt lå på 1,6% 87 .<br />
Biblioteksrelaterede organisationer – Væsentlige aktører i <strong>bibliotekarprofessionen</strong>s<br />
omverden udgøres naturligvis af forskellige biblioteksrelaterede organisationer og<br />
interessenter, her er to af de primære organisationer Styrelsen for Bibliotek og Medier og<br />
Bibliotekarforbundet. Styrelsen for Bibliotek og Medier er Kulturministeriets sagkyndige organ<br />
for det offentlige biblioteksvæsen samt Statens videnscenter for medier. Styrelsen varetager fx<br />
udviklingsprojekter i forbindelse med bibliotekernes drift og administrerer en række<br />
87 Danmarks Biblioteksskole. (2008).<br />
59
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
tilskudsordninger 88 . Styrelsen har på den måde en vis magt i henhold til at kunne påvirke det<br />
offentlige biblioteksvæsen og professionens udvikling.<br />
Bibliotekarforbundet varetager medlemmernes tjenstlige, økonomiske, faglige og<br />
uddannelsesmæssige interesser. Forbundet søger at være samlingspunkt for professionen og<br />
arbejder mod at sikre bibliotekarisk beskæftigelse gennem kontinuerlig udvikling af faget og<br />
hermed være forum for debat, nytænkning og idéudvikling 89 . Bibliotekarforbundet står i<br />
fremtiden over for en række udfordringer især i forhold til at tiltrække nye medlemmer. Dette<br />
skyldes bl.a. det store generationsskifte, der finder sted i disse år, hvor gruppen af<br />
nyuddannede som sagt ikke opvejer den, der går på pension. Samtidig har den yngre<br />
generation ikke samme forhold til fagforeninger og fagforeningsarbejde som den ældre<br />
generation. Desuden er Bibliotekarforbundet en af de dyreste fagforeninger overhovedet,<br />
hvilket naturligvis er kritisk i henhold til den skærpede konkurrencesituation, der i disse år<br />
præger fagforeningerne. Konsekvensen af en mindre markant fagforening er færre<br />
holdepunkter for professionen samt manglende dynamik og udvikling af denne.<br />
Danmarks Biblioteksskoles Advisory Board er et tredje og lidt anderledes eksempel på en<br />
aktør, der har indflydelse på udviklingen af professionen. Advisory Boardets medlemmer består<br />
af repræsentanter for Danmarks Biblioteksskoles vigtigste aftagere og samarbejdsinstitutioner<br />
og fordeler sig inden for følgende fire områder; fag- og interesse institutioner,<br />
bibliotekssektoren, undervisningssektoren samt den private og ikke-biblioteksinstitutionelle<br />
sektor, hvor sidst nævnte udgør den største gruppe af repræsentanter i Advisory Boardet.<br />
Formålet med Advisory Boardet er at bidrage til konsolidering og udvikling af Danmarks<br />
Biblioteksskoles position som ressource for og kilde til biblioteksudviklingen i Danmark,<br />
positionere Danmarks Biblioteksskole som en central forsknings- og udviklingsaktør i relation<br />
til private virksomheder og offentlige institutioner samt fastholde og udvikle Danmarks<br />
Biblioteksskole som primær leverandør af bibliotekarer til bibliotekssektoren og det private<br />
erhvervslivs informations- og vidensfunktioner 90 .<br />
Bibliotekarprofessionen er i større eller mindre grad påvirket af ovenstående organisationer<br />
som hver især fungerer som facilitatorer for debat, nyskabelse og udvikling, men omvendt kan<br />
man også argumentere for at disse organisationer er med til at fastholde professionen i nogle<br />
bestemte mønstre og traditioner.<br />
Konkurrenter – Danmarks Biblioteksskole og dermed også <strong>bibliotekarprofessionen</strong> har i de<br />
senere år fået konkurrence fra bl.a. Copenhagen <strong>Business</strong> School og Aalborg Universitet, der<br />
hver især tilbyder uddannelser, som på flere punkter ligger sig tæt op af den som Danmarks<br />
Biblioteksskole tilbyder. Copenhagen <strong>Business</strong> School tilbyder nu en bachelor i Information<br />
88 Styrelsen for Bibliotek og Medier (2008)<br />
89 Bibliotekarforbundet (2007)<br />
90 Danmarks Biblioteksskole. (2007).<br />
60
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Management, der integrerer information, kommunikation og teknologi. Uddannelsens<br />
kernekompetencer beskrives som professionel informationshåndtering og tværdisciplinære<br />
analytiske evner. Endvidere giver uddannelsen indblik i hvordan viden og information<br />
kommunikeres og bruges af både individer og organisationer, informationsarkitektur,<br />
søgemaskiner, kommunikationsstrategier, analyse af informationsflow og projektstyring. Dele<br />
af uddannelsen er designet i samarbejde med såvel danske som udenlandske virksomheder,<br />
hvilket giver de studerende mulighed for praktik og case studies fra de involverede<br />
virksomheder 91 .<br />
På Aalborg Universitet tilbyder man en uddannelse i Humanistisk Informatik og<br />
Informationsvidenskab. Uddannelsen består af en treårig bachelor og en toårig kandidatgrad,<br />
hvor de studerende starter på et fællesfagligt forløb og siden kan vælge sig ind på retningerne<br />
Kommunikation, Informationsvidenskab eller Interaktive Digitale Medier. Uddannelsen tager<br />
udgangspunkt i menneskers kommunikation og de vilkår, mønstre og mekanismer, der er i spil<br />
ved en kommunikativ begivenhed, hvad enten det er gennem medier, informationsteknologier<br />
eller ansigt til ansigt. Gennem uddannelsen får de studerende bl.a. indblik i tegn- og<br />
symbolbrug, kommunikativ adfærd, forståelsesformer og mediebrug. Desuden lægges der<br />
vægt på teori og analyseformer men også på den enkelte studerendes præsentationsteknik.<br />
Den studerende skal øve sig i skriftlig og mundtlig kommunikation, i audiovisuel<br />
kommunikation og i kommunikation via digitale informations- og kommunikationsteknologier 92 .<br />
Endelig tilbyder Syddansk Universitet en kandidatgrad i Informationsvidenskab, hvor<br />
information, læring og viden er i centrum, hvor der desuden tages udgangspunkt i samspillet<br />
mellem mennesker og teknologi i forbindelse med tilegnelse af ny viden. Uddannelsen<br />
integrerer it teknologi, læringsteori, kommunikation og viden om menneskelig erkendelse og<br />
nævner i den forbindelse E-learning og Knowledge Management som vækst- og jobområder 93 .<br />
Ovennævnte uddannelser udgør tilsammen en reel trussel mod dele af <strong>bibliotekarprofessionen</strong>,<br />
i det andre faggrupper får mulighed for at gå ind og varetage funktioner i forbindelse med fx<br />
informationssøgning og design af informationsarkitektur. Denne trussel er dog størst i<br />
tilknytning til bibliotekariske arbejdspladser i den private sektor, da Danmarks Biblioteksskole<br />
stadig kan tilbyde en unik uddannelse i forhold til landets folke- og forskningsbiblioteker.<br />
Samarbejdspartnere – Samarbejde internt i professionen er vigtigt således at der sparres og<br />
arbejdes på tværs i stedet for, at der arbejdes parallelt. Her har Styrelsen for Bibliotek og<br />
Medier en vigtig rolle som den organisation, der ligger strategien for det samarbejdende<br />
biblioteksvæsen. Styrelsen for Bibliotek og Medier fungerer desuden som bindeled mellem<br />
bibliotekerne og Kulturministeriet.<br />
91 Copenhagen <strong>Business</strong> School. (2008).<br />
92 Aalborg Universitet. (2008).<br />
93 Syddansk Universitet. (2008).<br />
61
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Eksternt eksisterer der også samarbejdsrelationer mellem <strong>bibliotekarprofessionen</strong> og andre<br />
aktører, dog er det et område, der stadig rummer et stort potentiale, man kunne i langt højere<br />
grad inddrage private aktører med henblik på fx sponsorering af projekter i offentligt regi og<br />
på det uddannelsesmæssige plan.<br />
Bibliotekarprofession kan forekomme afskærmet fra omverden, fordi professionen er lille og i<br />
mange år har haft nærmest fuldstændigt monopol på håndtering af information og viden.<br />
Professionen kæmper i dag med andre på området og det er derfor vigtigt at indgå relationer<br />
med omverden, så professionen ikke bliver for lukket og for ensidigt knyttet til<br />
biblioteksvæsenet. Derfor er det oplagt at vende professionens konkurrenter til<br />
samarbejdspartnere i større eller mindre grad.<br />
Professionsudvikling. Bibliotekarprofessionen opretholdes så længe samfundet har brug for<br />
dens viden og værdier. Det er derfor vigtigt for professionen at have et stærkt fundament, der<br />
kan fungere som udgangspunkt for nyskabelse og videreudvikling og på den måde være med<br />
til at skabe og sikre et marked for bibliotekariske kompetencer. Udviklingen skal ikke kun<br />
forholdes til omverden men også internt til professionen. Det er vigtigt kontinuerligt at arbejde<br />
med professionens selvforståelse i forhold til forskellige fagidentiteter og kompetencer.<br />
Udviklingen går mod at flere og flere bibliotekarer ansættes i den private sektor samtidig med,<br />
at mulighederne for bibliotekarer indenfor den offentlige sektor også er vokset. Gruppen af<br />
bibliotekarer er dermed ikke mere så homogen som den har været før i tiden, hvilket tyder på<br />
en udvikling af professionen i flere retninger. Dette har som tidligere nævnt medført en<br />
vidtspændende debat om identiteter og kompetencer, der har skabt grobund for en positiv<br />
udvikling og refleksion. Der er sket ændringer i den traditionelle bibliotekarrolle fx skal<br />
bibliotekaren i dag ikke kun hjælpe brugerne med at søge information men derimod i langt<br />
højere grad hjælpe dem med at selektere i de store mængder af information.<br />
Den uddannelsesmæssige ændring fra mellemlang uddannelse til lang videregående<br />
uddannelse sammenholdt med de samfundsgenerede forandringer gør at,<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong> i den grad står overfor udfordringer i forbindelse med hvordan<br />
forholdet mellem akademiseringen af bibliotekaruddannelsen og den praksisviden, der<br />
eksisterer, kan sammenkobles. Det er vigtigt, at bibliotekar DB’ere og cand.scient.bibl’er står<br />
sammen om at skabe en stærk profession, hvor der fokuseres på det de to grupper kan<br />
sammen og ikke hver for sig. Det bliver vigtigt, at der fremover italesættes<br />
akademiseringstilbud i stedet for akademiseringskrav for ikke at splitte professionen, da målet<br />
naturligvis må være en stærk og professionel profession.<br />
Generelle samfundstendenser – Det er vigtigt at være opmærksom på og forholde sig til<br />
væsentlige tendenser i samfundet og i forbindelse med biblioteker og <strong>bibliotekarprofessionen</strong><br />
kan vi komme med følgende scenarie. Hvis en potentiel brugergruppe der repræsenterer<br />
62
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
vigtige samfundstendenser vælger biblioteket fra mister biblioteket værdifuld viden om denne<br />
gruppe og dermed viden om afgørende samfundsforhold. Dette scenarie kan dog afværges ved<br />
en struktureret opmærksomhed på aktuelle tendenser i relation til information og viden,<br />
således at der ikke opereres ud fra fejlagtige og forældede forestillinger om fx produktion og<br />
formidling af viden.<br />
De generelle samfundstendenser vi her vil medtage er et udvalg som vi finder relevant i<br />
forhold til professionen. Den første vi vil nævne er modus-2 videnproduktion, som er<br />
karakteriseret ved at være anvendelsesorienteret videnproduktion i modsætning til modus-1,<br />
der er videnproduktion for videns skyld. Modus-2 videnproduktion er desuden kendetegnet<br />
ved, at den er netværksorganiseret, transdisciplinær, refleksiv, kontekstualiseret og dermed<br />
produceret i en bredere samfundsmæssig og faglig sammenhæng 94 . Således taler man i dag<br />
om samfundet som et vidensamfund, hvor videnproduktion ikke længere er forbeholdt de<br />
videnskabelige institutioner såsom universiteterne. Der er opstået vidensintensive<br />
virksomheder og organisationer som ikke længere bare operationaliserer og anvender viden-<br />
og organisationsteori udviklet af universiteterne, men selv er aktive som teori- og<br />
begrebsudviklere. Dette betyder, at biblioteksfunktioner i offentlig såvel som privat regi kan<br />
spille en central rolle, der kan bidrage med kompetent håndtering af viden. Derfor er fx<br />
organiserings- og formidlingskompetencer i stigende grad blevet efterspurgte kvalifikationer,<br />
hvilket åbner op for nye muligheder for bibliotekarisk beskæftigelse.<br />
Gennem de sidste 10-15 år har der i samfundet været en tendens til udligning mellem den<br />
offentlige og private sektor. Den offentlige sektor har forsøgt at implementere<br />
arbejdsredskaber hentet fra det private fx værdibaseret ledelse, målstyring, kontraktstyring og<br />
udlicitering og denne tendens benævnes også som New Public Management, der er en måde at<br />
betegne forandringer på i den offentlige sektor. Gennem New Public Management ønsker man<br />
at sende nye signaler om professionalitet, seriøsitet og effektivitet, hvor offentlige institutioner<br />
drives på markedsvilkår som private virksomheder. De offentlige institutioner er dermed ikke<br />
blot dele af et stort offentligt bureaukrati, men selvstændige organisationer med egen<br />
identitet, logo, missioner og visioner. Det forventes, at denne udvikling fortsætter, hvilket<br />
naturligvis også påvirker <strong>bibliotekarprofessionen</strong> på den måde, at mange måske skal til<br />
arbejde anderledes end de har været vant til, og samtidig er nødt til også at tænke på<br />
biblioteket som en forretning. I den anledning er det vigtigt at redefinere bibliotekaren og<br />
biblioteket gennem italesættelse af muligheder og udfordringer.<br />
Disse eksempler på samfundstendenser er vigtige faktorer i <strong>bibliotekarprofessionen</strong>s omverden<br />
og udstikker i høj grad en retning, i hvilken professionens udvikling kan gå.<br />
94 Kristiansson, M. R. (2003) s. 65-71<br />
63
Teknologiske faktorer<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Informations- og kommunikationsteknologi – Det er en kendsgerning, at bogen ikke<br />
længere er det eneste medie, i dag hentes og deles information og viden hovedsageligt via<br />
netbaserede platforme. Informations- og kommunikationsteknologi er således blevet grundlag<br />
for det senmoderne samfund, hvor Danmark topper listen af lande med det største antal PC'er<br />
i private hjem.<br />
Udviklingen indenfor informations- og kommunikationsteknologi er i den grad en faktor, der<br />
har og vil have stor indflydelse på <strong>bibliotekarprofessionen</strong> bl.a. gennem biblioteksloven fra<br />
2000, der sidestiller elektroniske informationsressourcer med mere traditionelle kilder som<br />
bøger og tidsskrifter. Endvidere har informations- og kommunikationsteknologien betydet en<br />
ændring i bibliotekarens arbejde, så man i dag ikke kun skal være i stand til at søge<br />
information men i lige så høj grad også være i stand til at selektere i den fremfundne<br />
information. Desuden skal man kunne kommunikere, formidle og undervise på et helt andet<br />
niveau end tidligere, hvilket også kan ses afspejlet på uddannelses- og<br />
efteruddannelsesområdet.<br />
Bibliotekarernes kompetencer indenfor informations- og kommunikationsteknologi har åbnet<br />
op for nye arbejdsområder og brancher fx it-branchen, der lider af kronisk mangel på<br />
arbejdskraft og derfor har fået øjnene op for bibliotekarens kompetencer. I den forbindelse har<br />
Bibliotekarforbundet således oprettet en it-faggruppe, der skal fungere som netværk for it<br />
interesserede bibliotekarer og andre faggrupper.<br />
Udvikling af hardware og software – I forlængelse af ovenstående om informations- og<br />
kommunikationsteknologi har vi valgt at medtage den bagvedliggende teknologi i form af den<br />
udvikling af hardware og software, der har og vil have en central rolle for<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong>. Først og fremmest har denne udvikling betydet, at bibliotekarerne har<br />
skullet opbygge nye kompetencer indenfor it for at kunne udnytte teknologien bedst muligt til<br />
fordel for professionen. Endvidere foreligger der et stort og konstant foranderligt potentiale i<br />
hardware- og softwareområdet, der udfordrer og skaber muligheder for <strong>bibliotekarprofessionen</strong><br />
fx i forhold til hvordan håndtering af viden kan foregå så optimalt og tidssvarende som muligt.<br />
Digitalisering – Den digitale revolution har påvirket mange aspekter af vores samfund og<br />
således også biblioteket og <strong>bibliotekarprofessionen</strong>. Biblioteket og bibliotekarerne har været en<br />
aktiv part i den digitale udvikling, der dog også har medført en ændring i behovet for det<br />
fysiske bibliotek. En udfordring har bl.a. været, hvordan informationsbærende materialer skal<br />
håndteres og formidles, hvilket især har været diskuteret i forbindelse med digitaliseringen af<br />
kulturarven. Desuden ser man allerede på forskningsbiblioteksområdet, at digitale formater<br />
har overhalet papirformater, hvilket også er tilfældet i mange private virksomheder. Endvidere<br />
har digitaliseringen medført at mange nye aktører tilbyder at varetage en lang række af de<br />
64
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
informations- og vidensfunktioner som bibliotekerne før har haft monopol på fx indenfor<br />
adgang til tidsskrifter og databaser. På dette punkt er det vigtigt, at professionen er<br />
toneangivende og kommer på banen som eksperter, der kan kvalificere arbejdet med<br />
digitaliseringen.<br />
Et andet eksempel på en konsekvens af de digitale mediers indtog er brugernes nemme<br />
adgang til information, der dog på samme tid kan bevirke, at de mister deres institutionelle<br />
tilknytning til biblioteket i forhold til det at indhente information og viden.<br />
Fra politisk side har der været stor fokus på digitalisering over en bred kam og i den<br />
forbindelse har Bibliotekarforbundet meldt sig ind i CIO Innovations Forum, der er Danmarks<br />
digitale tænketank og som bl.a. har til formål at bidrage til diskussionen af digitale<br />
kompetencer og forvaltning. Desuden ønsker man at påvirke danske beslutningstagere til at<br />
forholde sig aktivt til anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi.<br />
Det er et faktum, at digitaliseringen åbner for mange nye muligheder og kan i flere tilfælde<br />
være med til at reducere kompleksiteten i samfundet, men omvendt vil den også bidrage til en<br />
ophobning kompleksitet pga. den forøgede mængde af information.<br />
Delkonklusion<br />
Gennem vores omverdensanalyse har vi identificeret og italesat centrale faktorer for<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong>s opretholdelse, dynamik og udvikling. Med denne italesættelse har vi<br />
således gjort disse faktorer til en del af professionen – med systemteoretiske ord er omverden<br />
altså blevet konstrueret i systemet.<br />
Bibliotekarprofessionen repræsenterer i samspil med omverden en kompleksitet, i det flere<br />
retninger indenfor professionen er i spil. På den ene side er <strong>bibliotekarprofessionen</strong> fortsat<br />
koblet til en offentlig diskurs, hvor professionen skal bære folkebiblioteket og de i<br />
biblioteksloven pålagte opgaver, være en væsentlig faktor for dansk kultur samt understøtte<br />
uddannelses- og forskningsaktiviteter. På den anden side har professionen gennem de senere<br />
år i stigende grad knyttet sig til den private sektor, hvor der er opstået en begyndende<br />
gensidig forståelse for udnyttelse af muligheder og kompetencer. Alt dette skal samles i én<br />
profession, der skal udgøre en stærk og samlet enhed og samtidig være repræsentant for en<br />
unik faglighed.<br />
På baggrund af vores omverdensanalyse af <strong>bibliotekarprofessionen</strong> vil vi udpege fem faktorer,<br />
som vi finder mere centrale end de øvrige i henhold til specialets emneområde – de fem<br />
faktorer er Kulturministeriet, det private erhvervsliv, uddannelse, konkurrenter samt<br />
informations- og kommunikationsteknologi.<br />
Det faktum at bibliotekaruddannelsen sorterer under Kulturministeriet, anser vi som<br />
problematisk i forhold til professionens arbejde med BI, da uddannelsen primært italesættes<br />
65
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
gennem en kulturel diskurs, der ikke harmonerer med mange af de andre facetter som<br />
uddannelsen også dækker over. I forlængelse heraf kan man sige, at det før i tiden antoges, at<br />
man indenfor en profession besad én bestemt fælles viden, der knyttede professionen<br />
sammen. I dag forholder det sig i imidlertid anderledes, da den viden professionen har<br />
konstant forandrer sig, det fælles videnskorpus skal derfor forstås langt mere differentieret<br />
end tidligere. Bibliotekaruddannelsen får dermed funktion af et fælles fundament og ståsted,<br />
man kan trække på, når man bevæger sig i en af fagets flere nye retninger. Uddannelse spiller<br />
derfor en central rolle i opretholdelsen af bibliotekarprofession, hvor vi igen vil fremhæve, at<br />
uddannelse og profession er tæt forbundet i en cirkulær proces af gensidig skabelse og<br />
forandring, i den forbindelse er det tvingende nødvendigt, at Danmarks Biblioteksskole får<br />
formet uddannelsen efter de af samfundet efterspurgte kompetencer.<br />
Gennem vores analyse har vi kunnet konstatere, at der er en stigende gensidig interesse<br />
mellem bibliotekarerne og det private erhvervsliv. Derfor er udfordringen som sagt de<br />
kommende år at få kommunikeret bibliotekarernes kompetencer ud i det private erhvervsliv og<br />
internt i professionen at få italesat de muligheder og udfordringer, som den private sektor<br />
rummer. Samtidig mener vi, at det er vigtigt at få opbygget en tro på, at vi rent faktisk kan<br />
imødekomme disse muligheder og udfordringer, som det private erhvervsliv byder, hvilket igen<br />
peger tilbage på vigtigheden af en kvalificeret og tidssvarende uddannelse.<br />
Med en kvalificeret og tidssvarende uddannelse forstærker profession samtidig sin position i<br />
forhold til omverden og kan på den måde bedre imødekomme konkurrence fra andre<br />
faggrupper. I dag oplever bibliotekarer, at deres kerneområder såsom informationssøgning og<br />
videnstyring er blevet så efterspurgte, at der lige pludselig er mange andre faggrupper, der<br />
har bevæget sig ind på området. Den udefra kommende konkurrence ser ikke ud til at blive<br />
mindre de kommende år, det er derfor afgørende for professionen at få skabt allierede frem for<br />
modstandere for at klare de skærpede konkurrencevilkår.<br />
Afsluttende vil vi fremhæve vigtigheden i at professionen har fingeren på pulsen i forhold til<br />
informations- og kommunikationsteknologien, da den ikke kun påvirker vores felt men hele<br />
samfundet. For <strong>bibliotekarprofessionen</strong> betyder informations- og kommunikationsteknologien<br />
nye og alternative måder at søge, håndtere samt formidle information og viden på.<br />
I opsamlingen har vi fokuseret på fem faktorer, som vi på baggrund af analysearbejdet finder<br />
centrale i forhold til bibliotekarprofessions fortsatte ageren i forhold til BI, vi vil dog<br />
understrege, at alle de identificerede faktorer kræver en vis opmærksomhed og eventuel<br />
ageren.<br />
66
Diskursanalyse<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Med udgangspunkt i vores systemteoretiske optik vil vi i indeværende analyseafsnit via vores<br />
empiriske materiale sætte os i de respektive iagttagelsespositioners sted og derfra betragte BI<br />
begrebet. Endvidere vil vi ved hjælp af vores diskursteoretiske begrebsapparat forsøge at<br />
eksplicitere de italesættelser af BI begrebet, der kommer til udtryk. I den forbindelse vil vi<br />
pointere, at der tages udgangspunkt i det talte og dermed transskriberede ord uden skelnen<br />
til, hvad de tre iagttagelsespositioner ellers måtte mene eller repræsentere.<br />
De tre interviews vil blive behandlet enkeltvis og der hvor vi finder det givende vil vi<br />
understøtte analysen med citater fra interviewene. Som afslutning på analysen vil der være en<br />
delkonklusion, hvor vi vil forholde de identificerede diskurser til hinanden for derigennem at<br />
kunne konstatere om der er tale om enslydende eller flere forskellige diskurser.<br />
Michael Pagter Madsbøll Omverden<br />
Kommunikationssituationen - Den første kommunikative begivenhed er repræsenteret ved<br />
et interview med MPM afholdt af undertegnede den 7. november 2008 på Danmarks<br />
Biblioteksskole 95 . Gældende for denne kommunikationssituation er, at undertegnede fungerer<br />
som lyttende observanter, således at MPM så vidt muligt har fået fri tale, dog med<br />
udgangspunkt i vores interviewguide.<br />
Tekst – I forhold til det generelle sprogbrug i MPMs udtalelser er det tydeligt at spore hans<br />
henholdsvis uddannelsesmæssige baggrund, tilknytning til it branchen og nuværende position<br />
som sælger af BI løsninger.<br />
MPMs uddannelsesmæssige baggrund kommer til udtryk gennem hans brug af biblioteksfaglige<br />
termer som informationsarkitektur, metadata og corporate thesaurus.<br />
”…Andre ser bare metadata som data om data, men med min baggrund ser jeg på metadata<br />
om de er deskriptive, strukturelle osv… 96 ”<br />
MPMs tilknytning til it branchen ses gennem den hyppige brug af it faglige udtryk og<br />
forkortelser på både dansk og engelsk, der henvender sig til en lukket kreds af it fagfolk,<br />
hvilket følgende citat er et godt eksempel på.<br />
95 Bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll<br />
96 Bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll s. 2<br />
67
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
”…Nu ser vi BI som tre lag, der består af EIM, EDD og EPM. Hernede ved EIM er der det vi<br />
kalder ETL, som er extract transformer load… 97 ”<br />
MPMs position som sælger er heller ikke til at overse og kommer til udtryk flere forskellige<br />
steder i teksten, hvor han anvender forklarende og argumenterende vendinger, der samtidig<br />
også viser MPMs engagement og oprigtige interesse for BI. Følgende citat er et eksempel på<br />
MPMs forklarende og argumenterende salgsretorik, hvor han i let forståelige vendinger<br />
illustrerer brugbarheden af BI.<br />
”…Falck bruger BI til at planlægge deres vagter efter. De modtager en webservice fra DMI, der<br />
går en uge frem, så kan de gå ind i deres system og se, at det bliver snevejr i næste uge og<br />
på den baggrund kalde ekstra bemanding ind - på den måde bruger de BI… 98 ”<br />
I og med at MPM og undertegnede bevæger os indenfor samme biblioteksfaglige diskursorden<br />
opstår der flere steder en vis indforståethed, der gennem teksten kommer til udtryk i ord, som<br />
viser ud af teksten og som forudsættes kendt af modtageren, disse udtryk betegnes også som<br />
exaforer. Eksempler på brug af exaforer ses i anvendelsen af følgende ord; corporate<br />
thesaurus, DB’er og cand. scient’er samt Marianne Lykke, hvor MPM refererer til begreber og<br />
personer, der er i biblioteksfaglige kredse er forholdsvis kendte.<br />
Gennem teksten involverer MPM sig selv via brugen af de personlige pronominer jeg og vi,<br />
hvilket giver MPMs udtalelser et personligt præg. Samtidig giver vi dog også en tvetydighed i<br />
forhold til, hvem det inkluderer, er det fx KMD eller de tilstedeværende ved interviewet?<br />
Primært anvender MPM dog vi, der for det meste inkluderer ham selv og KMD.<br />
MPM skaber gennem teksten et værdiunivers præget af professionalisme og faglig tyngde, der<br />
igen er med til at understrege MPMs energi, engagement og interesse for BI. Samtidig vil vi<br />
karakterisere MPM som en mand med en mission, derfor kan teksten også forekomme næsten<br />
uoverskuelig, da der bliver sagt meget på relativ kort tid.<br />
Den overordnede talehandling vil vi her opsamlende karakterisere som et forsøg på at koble en<br />
it orienteret tilgang til BI med en bibliotekarisk fagidentitet. MPM fremhæver flere steder, at<br />
bibliotekarer allerede arbejder med og anvender redskaber, der også er brugbare indenfor BI.<br />
97 Bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll s. 3<br />
98 Bilag 3 - Interview med Michael Pagter Madsbøll s. 1<br />
68
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
”…Man trækker data ud fra kildesystemerne omdanner og formaterer dem, vi har faktisk et<br />
begreb fra biblioteksverden, der er det samme… 99 ”<br />
”…Den tilgang havde man ikke kigget på i BI og det er jo vores tilgang, der kommer til udtryk<br />
med det, så vi har noget at tilføre qua vores uddannelse… 100 ”<br />
Diskursiv praksis – MPMs udtalelser trækker på en form for intertekstualitet, da han<br />
refererer til erfaringer med BI fra store danske og internationale virksomheder såsom Vestas,<br />
Grundfos, DONG, Microsoft og SAP. Derigennem forsøger han at legitimere BI og samtidig<br />
tegne et positivt fremtidsscenarie for BI relaterede produkter og arbejdsopgaver.<br />
Vi kan i den kommunikative begivenhed identificere følgende diskurser i forhold til BI<br />
begrebet; en it analytisk diskurs og en strategidiskurs. Desuden kan vi i forhold til<br />
bibliotekarprofession klart spore en diskurs, som vi har valgt at betegne opgørs-diskurs.<br />
Den it analytiske diskurs vil vi eksemplificere med følgende citat.<br />
”…De data der ligger hernede kan også være økonomidata på en person, der også relaterer sig<br />
til en kunde. De data er på en eller anden måde forvanskede, så det man gør, er at man<br />
sætter dem ind i sådan en ETML proces, hvor man renser det hele og så laver man et lag, hvor<br />
de rensede data er… 101 ”<br />
Strategidiskursen kommer til udtryk gennem følgende to citater.<br />
”…Vi bruger det altså både til det strategiske med de rå data og så til det taktiske, altså<br />
hvordan vi skal planlægge efter det, så vi har faktisk meget avanceret BI i KMD… 102 ”<br />
”…BI er meget anerkendt hos os og det er også det direktionen bruger overfor bestyrelsen eller<br />
journalister, så trækker de BI rapporter ud og viser frem… 103 ”<br />
Opgørs-diskursen kan vi spore via følgende udtalelser.<br />
99 Bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll s. 3<br />
100 Bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll s. 3<br />
101 Bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll s. 3<br />
102 Bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll s. 1<br />
103 Bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll s. 2<br />
69
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
”…Jeg får mange gange den der med striktrøje og fodformede sko, den der stereotype og det<br />
gider jeg ikke, så jeg har også brugt den der med, at jeg læser informationsvidenskab… 104 ”<br />
”…Jeg føler, at vi lige er ti skridt bagud hele tiden, det savner jeg på DB, hvis vi vil det her, så<br />
er det også nu… 105 ”<br />
Social praksis – Den it analytiske diskurs er hos MPM meget dominerende, hvilket naturligvis<br />
hænger sammen med, at han repræsenterer KMD, der som tidligere nævnt leverer et bredt<br />
udvalg af forskellige it løsninger. MPM er dermed forankret i en bestemt it terminologi, der<br />
forudsætter en vis faglighed, hvis man som ham ønsker at kunne begå sig som repræsentant<br />
for en succesfuld it virksomhed.<br />
Gennem sine udtalelser nuancerer MPM brugen af BI som it analytisk redskab og betoner, at BI<br />
bruges til at rense data, således at der sikres en entydighed og dermed det bedst mulige<br />
grundlag for beslutningstagerne. I forlængelse heraf udspringer den anden identificerede<br />
diskurs strategidiskursen. Her italesættes BI som et redskab til understøttelse af operationelle<br />
såvel som strategiske beslutninger. Med den revolutionære udvikling der har været indenfor it<br />
løsninger, har vilkårene for virksomhedernes beslutningsgrundlag ændret sig radikalt. I dag<br />
går udviklingen mod, at flere og flere virksomheder opererer på et meget avanceret og<br />
komplekst niveau rent it-mæssigt, hvilket giver dem mulighed for at indhente uanede<br />
mængder data og information og kombinere disse på kryds og tværs. Det er i de processer, at<br />
en BI løsning kan hjælpe til strukturering og optimering. Det er imidlertid ikke en let operation<br />
at implementere en BI løsning og derefter tro, at virksomheden skaber mere værdi. Det er<br />
derfor vigtigt, at virksomhederne har kendskab til deres bagvedliggende behov for at kunne<br />
opbygge en rapportering, der understøtter evnen til skabe værdi gennem operationelle og<br />
strategiske beslutninger. Med andre ord kan man sige, at en implementering af et nyt BI<br />
værktøj i sig selv ikke tilfører virksomheden nogen form for værdi eller adfærdsændring, man<br />
skal altså først og fremmest kende sine behov og mål med BI og desuden jævnligt følge op på<br />
dette.<br />
Set i et bredere samfundsmæssigt perspektiv kan man sige, at BI systemer er redskaber til at<br />
håndtere det senmoderne samfunds udfordringer i form af et komplekst, redundant og<br />
fragmenteret miljø, som det også tidligere er fremstillet i den teoretiske udredning. Netop i<br />
forhold til det at kunne håndtere senmodernitetens udfordringer, kan vi se årsagen til MPMs<br />
begejstring og entusiasme omkring BI, da det er et oplagt vækstområde. Med MPMs egne ord<br />
er BI noget, der for tiden vokser ekstremt og rummer en hel verden i sig selv.<br />
104 Bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll s. 4<br />
105 Bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll s. 5<br />
70
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Med MPMs tilgang til BI befinder vi os på de to nederste niveauer i <strong>Intelligence</strong>pyramiden –<br />
data og information 106 . Det handler først og fremmest om strukturere data, for derefter at<br />
udtrække de ønskede rapporter, oversigter, tabeller m.m. - dataene omdannes således til<br />
information, der kan benyttes videre i intelligenceprocessen.<br />
Samlet set tegner ovenstående et billede BI som et it analytiske værktøj til strukturering og<br />
indsamling af data. Denne it analytiske tilgang adskiller sig dermed fra den optik, vi har valgt<br />
at arbejde ud fra i vores teoretiske udredning. Dette ser vi dog ikke som noget problem,<br />
tværtimod tydeliggør det bare den store spændvidde som BI begrebet besidder.<br />
Den tredje diskurs - opgørs-diskursen - som vi har identificeret hos MPM relaterer sig ikke<br />
direkte til BI, men udspringer af MPMs tilhørsforhold til <strong>bibliotekarprofessionen</strong>. Vi har valgt at<br />
betegne denne diskurs opgørs-diskurs, fordi MPM gennem sine udtalelser forsøger at gøre op<br />
med det traditionelle billede af bibliotekaren og dennes arbejde. Dette skal dog ikke opfattes<br />
negativt, da MPM hele tiden prøver at koble bibliotekariske kompetencer med BI, for<br />
derigennem at udvide bibliotekarens muligheder. I den forbindelse står vi med en fornemmelse<br />
af, at MPM på den ene side forsøger at tage afstand fra sin bibliotekaridentitet men på den<br />
anden side trækker MPM i sit arbejde i høj grad på bibliotekariske tænkemåder og<br />
kompetencer oparbejdet gennem uddannelsen, hvilket igen fører tilbage til hans mission med<br />
at integrere BI i professionen, da han mener, at mulighederne her er store.<br />
Morten Skovvang Omverden<br />
Kommunikationssituationen - Den anden kommunikative begivenhed er repræsenteret ved<br />
et interview med MS afholdt af undertegnede den 14. november 2008 hos Ferring<br />
Pharmaceuticals 107 . Gældende for denne kommunikationssituation er, at undertegnede<br />
fungerer som lyttende observanter, således at MS så vidt muligt har fået fri tale dog med<br />
udgangspunkt i vores interviewguide.<br />
Tekst – Gennem MS generelle sprogbrug er det tydeligt, at han repræsenterer en international<br />
virksomhed indenfor den farmaceutiske industri. MS anvender flere gange ord og vendinger,<br />
der understøtter Ferrings position som en global virksomhed i vækst, hvilket giver et billede af<br />
en engageret medarbejder, der arbejder på at videreudvikle Ferrings BI funktion og gøre den<br />
til en mere integreret del af virksomheden. Følgende citat illustrerer fx MS tro på BI’s<br />
potentiale.<br />
106 Se figur s. 24<br />
107 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang<br />
71
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
”…Jeg tror, at der kommer til at ske en udvikling i det indenfor kort tid, hvor der kommer mere<br />
fokus på den rolle jeg sådan ligesom skal advokere for. Jeg føler i hvert fald, at der er begyndt<br />
at blive lagt mærke til de ting jeg har gjort og der arbejdes mere og mere hen imod, at der<br />
skal laves en stilling, der fokuserer mere på analyse og den form for analyse vi kan tilbyde og<br />
med den baggrund jeg har… 108 ”<br />
Som gældende ved den foregående analyse af interviewet af MPM opstår der grundet<br />
interviewsituationen et brug af exaforer. Undervejs refererer MS flere gange til opbygningen af<br />
bibliotekaruddannelsen samt den bibliotekariske selvforståelse med en indforståethed, der<br />
naturligvis hænger sammen med vores fælles bibliotekariske referenceramme. Desuden<br />
besidder MS og undertegnede en fælles referenceramme i forhold til BI, da MS har været en<br />
del af den BI undervisning, som Danmarks Biblioteksskole har tilbudt og som vi har deltaget i.<br />
Dette har igen den effekt, at visse begreber ikke er uddybet og eksemplificeret på samme<br />
måde som i interviewet med MPM. Følgende citater dækker over vores fælles referenceramme<br />
i henhold til uddannelsen og BI samt den bibliotekariske selvforståelse.<br />
”…I den systematiske tilgang ligger der selvfølgelig de ting vi alle sammen kender med<br />
indsamling, analyse, håndtering og deling…. 109 ”<br />
”…Vi har fx ikke noget udlån, vi har intet at gøre med det folk kender fra deres folkebibliotek<br />
ikke andet end, at vi stort set alle sammen bruger briller… 110 ”<br />
Gennem MS betragtninger skaber han et dikotomisk værdiunivers omkring BI begrebet, hvor<br />
BI’s vilkår omtales med henholdsvis positive og negative ladet ord og vendinger. Dette<br />
værdiunivers konstruerer således en ramme for BI’s vilkår i praksis, hvor MS på den ene side<br />
udtrykker irritation over, at BI ikke er en fuldt integreret del af organisationen. Med MS egne<br />
ord mangler der en fælles koordinering, prioritering og forståelse af BI’s rolle hos Ferring,<br />
hvilket nedenstående citater viser.<br />
”…Igen er det sådan lidt delt op, jeg sidder og laver noget her og så sidder der en person i<br />
Schweiz og laver nogle andre ting. Fordi der ikke rigtig er nogen koordinering og der er ikke<br />
nogen central instans på det, så gør det også, at alle i virkeligheden sidder og laver deres eget<br />
lille CI/BI projekt… 111 ”<br />
108 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang s. 9<br />
109 Bilag 4 - Interview med Morten Skovvang s. 2<br />
110 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang s. 10<br />
111 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang s. 2<br />
72
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
”…Sådan som jeg vil sige det, er det ikke forankret i virksomheden, fordi det netop ikke er<br />
integreret og der findes bestemt ikke nogen fælles forståelse for, hvad vores funktions opgave<br />
er… 112 ”<br />
Gennem MS hyppige brug af udtrykket ad hoc i forbindelse med sine arbejdsopgaver<br />
fornemmer vi også denne irritation over den manglende prioritering, koordinering og<br />
integrering af BI indsatsen, der netop ifølge MS kommer til foregå ad hoc forstået på den<br />
måde, at MS arbejde kommer til at være ustruktureret og reaktionært i stedet for struktureret<br />
og proaktivt.<br />
På den anden side er MS fortrøstningsfuld og udviser en stor entusiasme og faglighed i forhold<br />
til BI. Specifikt i forhold til BI’s fremtidige vilkår hos Ferring er MS fortrøstningsfuld, fordi flere<br />
og flere efterhånden har fået øjnene op for den kvalificering som BI kan bidrage med. Gennem<br />
MS udtalelser aflæser vi desuden en begejstring for BI og de faglige muligheder, som feltet<br />
rummer for bibliotekarer. Nedenstående viser specifikt MS tiltro til BI funktionen hos Ferring<br />
og på et mere generelt plan de muligheder, der foreligger BI og bibliotekarerne.<br />
”…Det er virkelig noget, der bliver sat pris på, når folk kommer og spørger om et eller andet,<br />
så kan de godt se, at hey der var noget at komme efter og så kommer de selvfølgelig<br />
igen… 113 ”<br />
”…Helt specifikt er mulighederne uanede, de er virkelig store, der er blevet større behov for<br />
folk der kan indsamle, strukturere og håndtere alle de der ting vi kan basismæssigt… 114 ”<br />
MS berører gennem interviewet rigtig mange områder, hvorfor vi finder det svært at udpege<br />
en entydig overordnet talehandling. I stedet vil vi identificere en bagvedliggende talehandling,<br />
der kan karakteriseres som et forsøg på at udvide <strong>bibliotekarprofessionen</strong>, som ifølge MS har<br />
for snævre rammer. For det første mener MS, at titlen bibliotekar er en begrænsning i forhold<br />
til hans arbejde, for det andet er der for ensidig fokusering på folkebiblioteket og for det tredje<br />
sporer vi en tvivl hos MS, om biblioteksuddannelsen er skruet rigtigt sammen i forhold til<br />
udbuddet af fag og retninger. Dette illustreres bl.a. ved følgende citat.<br />
”…Jeg tror godt, at jeg kunne have tænkt mig at have haft muligheden for, at der var nogle<br />
specifikke spor man startede med også på bachelordelen. Måske efter det første år eller halve<br />
112 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang s. 3<br />
113 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang s. 8<br />
114 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang s. 9<br />
73
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
år, så man kunne vælge noget, der gav adgang til nogle specifikke ting, fordi som det er nu,<br />
favoriserer man folkebiblioteket på en eller anden måde… 115 ”<br />
Diskursiv praksis – Gennem MS udtalelser har vi identificeret tre diskursive retninger, der på<br />
hver sin måde italesætter BI begrebet. Vi har valgt at betegne disse omverdensanalytisk<br />
diskurs, market research diskurs og konkurrentorienteret diskurs. Endvidere kan vi i forhold til<br />
den bibliotekariske identitet og dermed <strong>bibliotekarprofessionen</strong> identificere en adaptiv og<br />
brugerorienteret diskurs.<br />
I det følgende eksemplificeres de diskursive retninger gennem udvalgte citater.<br />
Den omverdensanalytiske diskurs fremtræder tydeligt i nedenstående citat.<br />
”…Jeg ser det meget som en systematisk tilgang til forståelse og afkodning af virksomhedens<br />
omverden med henblik på at sikre udvikling og fremgang igen selvfølgelig baseret på<br />
informationsbaseret beslutningstagen… 116 ”<br />
Market research diskursen udtrykkes bl.a. gennem følgende citat.<br />
”…Men stillingen blev så skåret væk og flyttet til Schweiz og kom til at handle meget mere om<br />
market research, så den måde BI forstås her er mere market research orienteret… 117 ”<br />
Den tredje italesættelse af BI – den konkurrentorienterede diskurs understøttes af følgende<br />
citater.<br />
”…Der ligger en del i at vedligeholde konkurrentprofiler, de gode gamle kendinge… 118 ”<br />
”…Vi kigger også på eventuelle nye konkurrenter, forstået på den måde om de lige pludselig<br />
popper op og publicerer eller der kommer noget generisk konkurrence… 119 ”<br />
Den adaptive diskurs, som vi har identificeret i forhold til den bibliotekariske identitet, kan vi<br />
eksemplificere ved hjælp af følgende citat.<br />
115 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang s. 5<br />
116 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang s. 1<br />
117 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang s. 1<br />
118 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang s. 2<br />
119 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang s. 3<br />
74
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
”…Det kræver en del at sætte sig ind i hvordan en ny industri virker og hvordan strukturen er i<br />
en privatejet virksomhed, man skal altså have lysten og evnerne til at tilpasse sig sin stilling<br />
og den funktion man arbejder i til et meget omskifteligt miljø… 120 ”<br />
Den sidste identificerede diskurs – den brugerorienterede udtrykkes fx i nedenstående citat.<br />
”…Det er meget tæt på, at der ikke er specielt mange andre faggrupper, som er så<br />
brugerorienteret som vi er og så interesseret i at hjælpe folk. Vi er selvfølgelig ikke servile eller<br />
underdanige eller noget som helst, vi går ind og møder brugerne med det udgangspunkt, at vi<br />
vil hjælpe dem på en eller anden måde og så møder vi dem selvfølgelig på lige fod – vi<br />
udfordrer folk… 121 ”<br />
Social praksis – De tre identificerede diskurser i forhold til BI begrebet ligger tæt op af<br />
hinanden, men nuancer gør, at de alligevel stikker i hver deres retning. De tre diskurser<br />
definerer hver for sig en tilgang og en måde, hvorpå man kan fokusere sit BI arbejde. De<br />
udspringer imidlertid af et fælles udgangspunkt – nemlig det at skulle kvalificere et<br />
beslutningsgrundlag bare indenfor hvert deres område. Den omverdensanalytiske diskurs<br />
repræsenterer en bredere indgangsvinkel til BI arbejdet, hvor flere forskellige faktorer tages i<br />
betragtning, hvorimod market research diskursen og den konkurrentorienterede diskurs er<br />
mere specifikke i deres fokus. Market research handler naturligvis om det marked<br />
virksomheden agerer i, her vil man typisk arbejde med mere kvantitative og målbare data i<br />
form af fx salgsstatistik. Den konkurrentorienterede tilgang til BI handler om at overvåge<br />
virksomhedens nuværende og potentielle konkurrenter og holde sig opdateret om deres gøren<br />
og laden, er de fx ved at lancere et nyt produkt eller har de fået ny direktør? Vi vil<br />
understrege, at den ene tilgang ikke er bedre end den anden, men afhænger af hvilket formål,<br />
man har med sit BI arbejde.<br />
Set i en større sammenhæng kan forklarende årsager til tredelingen i italesættelsen af BI<br />
begrebet kobles sammen med den manglende begrebsafklaring fra Ferrings side, hvilket igen<br />
hænger sammen med den store diversitet i aftagerne af BI produkterne, der spænder over alt<br />
fra farmaceuter til kommunikationsmedarbejdere. Desuden varetager MS afdeling mange<br />
forskellige opgaver og det BI relaterede arbejde bliver derfor ikke altid prioriteret i det omfang<br />
man kunne ønske. I den forbindelse kan man sige, at Ferring har en pragmatisk tilgang til BI<br />
begrebet, hvor de former og anvender det efter det aktuelle behov. På den ene side kan den<br />
pragmatiske indgangsvinkel være med til at skabe fleksibilitet og dynamik, men på den anden<br />
side kan de løse rammer også være med til at skabe manglende struktur og fokus af BI<br />
120 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang s. 5<br />
121 Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang s. 6<br />
75
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
indsatsen. Konsekvensen er at BI arbejdet bliver fragmenteret og ukoordineret. Derfor er det<br />
vigtigt, at Ferring får italesat det overordnede formål med BI og herunder får klarlagt, hvilke<br />
roller de tre BI retninger hver især skal spille samt hvordan de skal prioriteres og koordineres.<br />
Efter vores fornemmelse og erfaring er dette et problem, der ikke kun gør sig gældende hos<br />
Ferring men også i flere andre virksomheder, der arbejder med at integrere samme type af BI.<br />
Problematikken handler om, at man fra starten kan se et potentiale i BI, men ikke gør sig<br />
klart, hvilket slutprodukt man sigter i mod og hvordan det skal anvendes og omsættes til<br />
handlingsorienteret intelligence.<br />
Flersidigheden i MS italesættelse af BI begrebet afspejler således også den i teorien nævnte<br />
problematik i forhold til at definere BI begrebet entydig, fordi det netop kan rumme så mange<br />
forskellige aspekter.<br />
Med afsæt i <strong>bibliotekarprofessionen</strong> har vi som nævnt indkredset to diskurser, der italesætter<br />
en bibliotekarisk identitet og de vilkår, der eksisterer i forbindelse med BI arbejde i en privat<br />
virksomhed. Vi har valgt at betegne de to identificerede diskurser som henholdsvis en<br />
brugerorienteret og adaptiv italesættelse. Disse diskurser er med til at perspektivere og<br />
definere en bibliotekarprofil, der i denne kontekst er karakteriseret ved en generalist, der<br />
naturligt kan indgå i mange forskellige sammenhænge og samtidig bevare fokus på brugerne<br />
og det niveau af service, man ønsker at yde overfor disse. Dette betones flere gange og bliver<br />
dermed et centralt omdrejningspunkt i interviewet, og ud fra den sammenhæng kan man sige,<br />
at bibliotekaren bliver en facilitator, der skal kunne samle trådene og skabe et overblik.<br />
Mange bibliotekarer vil i deres karriere opleve at skulle krydse mellem erhvervsgrænser og<br />
arbejdsopgaver af vidt forskellig karakter og tendensen går i mod, at det individualiserede CV<br />
og de personlige kompetencer får større og større betydning i forhold til det standardiserede<br />
professionsgrundlag. Det senmoderne samfund kræver derfor, at man er forandrings- og<br />
omstillingsparat og kan tilpasse sig den stilling og virksomhed man agerer i. De faglige<br />
kundskaber er ikke længere nok, men skal suppleres af fx gode samarbejds- og<br />
kommunikationsevner herunder retorik, engelsk kundskaber og præsentationsteknik som det i<br />
interviewet også fremhæves af MS.<br />
Ruth Kruse Kappelgaard omverden<br />
Kommunikationssituationen - Den tredje kommunikative begivenhed er repræsenteret ved<br />
et interview med RKK afholdt af undertegnede den 6. november 2008 på Café Dalle Valle.<br />
Gældende for denne kommunikationssituation er som ved de to andre, at undertegnede<br />
fungerer som lyttende observanter, således at RKK så vidt muligt har fået fri tale, dog med<br />
udgangspunkt i vores interviewguide.<br />
76
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Tekst – Udledt af de ord og vendinger RKK anvender, kan vi spore tre retninger i hendes<br />
sprogbrug.<br />
For det første er det tydeligt, at RKK repræsenterer en professionel strategivirksomhed i det<br />
hun benytter sig af en terminologi, der knytter sig til dette felt og eksemplificeres gennem<br />
hyppigt brug af ord som strategi, konkurrenter, markeder, industrier, overvågning, research<br />
samt fagtermer som Porter’s Five Forces og Value Chain. Desuden anvender RKK ofte ord og<br />
vendinger, der relaterer sig til begrebet værdi fx værdifuld og det at levere værdi. Den hyppige<br />
brug af disse ord og vendinger relaterer sig igen tydeligt til den type af virksomhed, som hun<br />
er ansat i. Det er konsulentvirksomhedernes opgave og udfordring at sælge og levere et<br />
produkt, der kan skabe merværdi for kunden, de er således nødt til at gøre sig klart, hvor det<br />
helt præcist er, at de kan tilføre værdi til en bestemt virksomhed. Derfor er RKK og hendes<br />
afdeling også meget bevidste om denne værdiskabelse i deres arbejde og har fokuseret på at<br />
italesætte og definere kompetencer og opgaver.<br />
For det andet skinner RKKs faglige identitet igennem og man er ikke i tvivl om, at hun<br />
repræsenterer <strong>bibliotekarprofessionen</strong>. I den sammenhæng vil vi gennem følgende citat<br />
illustrere hendes tilknytning til professionen. RKK er således meget bevidst om sin identitet<br />
som bibliotekar samt hvor og hvordan hun kan bruge sin uddannelsesmæssige baggrund.<br />
”…Jeg har været virkelig glad for de redskaber, jeg har lært i vidensorganisation og<br />
informationssøgning altså de her kerneredskaber; hvordan går du struktureret til en opgave og<br />
tænke i kildetyper og søgetaktik, det har jeg virkelig kunnet bruge… 122 ”<br />
For det tredje vil vi fremhæve RKKs personlige interesse og engagement i BI funktionen hos<br />
Quartz Strategy. Vi fornemmer, at RKK finder sig rigtigt godt til rette i Quartz Strategy’s BI<br />
funktion, hvor både hendes faglige og personlige kompetencer kommer i spil. Nedenstående<br />
citat viser RKKs engagement og indstilling til sit arbejde.<br />
”…Det er en kamp og man skal sige til sig selv, at det er vigtigt, det jeg laver og jeg vil have,<br />
at det bliver betragtet som… Ja, jeg vil gerne betragtes som en ekspert i research og det jeg<br />
laver, men det er også noget, man skal have bygget op sammen med dem, man arbejder<br />
med… 123 ”<br />
Ovenstående understøttes også af RKKs anvendelse af det personlige pronomen vi, når hun fx<br />
omtaler BI afdelingen hos Quartz Strategy. Dette sender et signal om en sammentømret og<br />
velfungerende afdeling, der har fundet sin plads i virksomheden.<br />
122 Bilag 5 – Interview med Ruth Kruse Kappelgaard s. 5<br />
123 Bilag 5 – Interveiw med Ruth Kruse Kappelgaard s. 4<br />
77
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
”…I vores afdeling har vi en rigtig god selvtillid, så vi synes selv, at vi er mega seje – vi er bare<br />
Danmarks bedste BI afdeling… 124 ”<br />
”…Så på den måde er vi ret prioriterede, men vi har helt sikkert skullet arbejde med at komme<br />
mere ud. I de sidste par år har vi arbejdet meget med vores leveranceproces og samarbejde<br />
med konsulenterne og netop hvordan vi kommer mere ud over rampen i forhold til at få<br />
defineret, hvad det egentlig er, vi gerne vil lave og hvad det er for en rolle, vi gerne vil have<br />
på projekterne. Det har faktisk fungeret rigtig fint og vi er nu blevet en integreret del af<br />
projekterne… 125 ”<br />
De to anførte citater er således også eksempler på, hvordan RKK skaber et positivt<br />
værdiunivers omkring BI funktionen. RKK udtrykker flere gange, at BI funktionen hos Quartz<br />
Strategy fra ledelsesniveau er prioriteret. RKK pointerer, at det fra virksomhedens start var<br />
hensigten, at der skulle skabes en BI afdeling til støtte for konsulenterne. Dette kombineret<br />
med det tætte samarbejde med konsulenterne i projektteams har bevirket, at der hersker en<br />
fælles forståelse for afdelingens arbejde og rolle i virksomheden, hvilket igen skaber et<br />
grundlag for en koordineret og kvalificeret BI indsats.<br />
Den overordnede talehandling får her karakter af en opsang til bibliotekarerne om, at de skal<br />
turde italesætte deres kompetencer, ekspertise og professionalisme og få det kommunikeret<br />
ud til omverden, hvilket nedenstående citat rammer på sigende vis.<br />
”…Jeg ved godt, at der er mange undtagelser og jeg synes heller ikke selv, at jeg er introvert,<br />
men det kræver bare virkelig meget, at man kommer ud og taler med folk, for de kommer ikke<br />
til dig og spørger hvad du gerne vil bidrage med, så man skal pushe rigtig meget. Man er nødt<br />
til at tage nogle opgaver på sig og sige; den her klarer jeg… 126 ”<br />
Diskursiv praksis – RKK benytter sig gennem interviewet af en slags intertekstualitet, i det<br />
hun trækker på erfaringer fra Copenhagen <strong>Business</strong> School, Københavns Hovedbiblioteks<br />
Erhvervsservice, Novo Nordisk og Haldor Topsøe. RKK bruger disse til understøttelse af<br />
forklaringer og pointer, der samtidig giver hendes udtalelser tyngde. Dette illustreres ved<br />
nedenstående citat.<br />
124 Bilag 5 – Interview med Ruth Kruse Kappelgaard s. 6<br />
125 Bilag 5 – Interview med Ruth Kruse Kappelgaard s. 3<br />
126 Bilag 5 – Interview med Ruth Kruse Kappelgaard s. 7<br />
78
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
”…Man skal kende virksomhederne ret godt for at finde ud af, hvad det er, man kan bidrage<br />
med. Jeg ved der er flere, der er ved at bevæge sig ind på det bl.a. Mette fra Haldor Topsøe og<br />
hos Novo har de også prøvet at lave mere på forretningsdelen… 127 ”<br />
Gennem vores analyse af RKKs udtalelser har vi identificeret to diskursive retninger, der<br />
relaterer sig BI begrebet og på hver sin måde italesætter en bestemt tilgang til BI. Den første<br />
diskurs har vi valgt at betegne som en omverdensanalytisk diskurs og den anden som en<br />
researchdiskurs. Som det gør sig gældende ved de to andre interviews kan vi også i<br />
indeværende analyseafsnit identificere diskursive retninger i forhold til <strong>bibliotekarprofessionen</strong>,<br />
som vi har valgt at samle under betegnelsen progressiv diskurs.<br />
I det følgende vil vi gennem udvalgte citater tydeliggøre de tre diskursive retninger.<br />
Den omverdensanalytiske diskurs illustreres i nedenstående citat.<br />
”…Vi er inde over det i vores afdeling på de projekter, hvor det kræver eksterne data til at<br />
underbygge disse strategier og det er tit omverdensanalyse, hvor det går ud på at finde ud af<br />
den pågældende virksomheds konkurrenter, hvilket marked de opererer i og hvordan det går<br />
og hvordan de klarer sig i forhold til konkurrenterne… 128 ”<br />
Researchdiskursen udtrykkes bl.a. i følgende citat.<br />
”…Når et nyt projekt startes op, bliver vi sat på det sammen med nogle konsulenter, som skal<br />
løse denne her opgave og vores rolle på projektet er så at være informationsspecialister, der<br />
sikrer, at vi finder de data, der skal bruges for at kunne lave de her analyser… 129 ”<br />
Den progressive diskurs som vi har identificeret i forhold til <strong>bibliotekarprofessionen</strong><br />
eksemplificeres ved følgende to citater.<br />
”…Så jeg tror, det er vigtigt at få kommunikeret denne professionalitet ud omkring det vi laver,<br />
for det er faktisk et reelt stykke arbejde og vi er eksperter i det vi laver, det et noget, vi synes<br />
er unikt… 130 ”<br />
”…Vi skal også lære at blæse os selv lidt op selvom bibliotekarer er nogle af de mest<br />
troværdige mennesker i verden og ikke vil love for meget osv., men man bliver simpelthen<br />
127 Bilag 5 – Interview med Ruth Kruse Kappelgaard s. 7<br />
128 Bilag 5 – Interview med Ruth Kruse Kappelgaard s. 1<br />
129 Bilag 5 – Interview med Ruth Kruse Kappelgaard s. 2<br />
130 Bilag 5 – Interview med Ruth Kruse Kappelgaard s. 4<br />
79
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
nødt til at sige - det her kan jeg! Jeg syntes også, at det var svært i starten, men man bliver<br />
nødt til det, man skal ud over rampen, men bibliotekarer kan bare godt virke lidt<br />
introverte… 131 ”<br />
Social praksis – De to italesættelser af BI begrebet er naturligvis tæt forbundet på den måde,<br />
at den omverdensanalytiske diskurs fungerer som en overordnet forståelsesramme, hvor<br />
researchdiskursen i denne sammenhæng relaterer sig til RKKs praktiske arbejde omkring BI.<br />
Den omverdensanalytiske diskurs skabes i forbindelse med det produkt som Quartz Strategy<br />
leverer og de specifikke behov, der efterspørges fra kundens side. Med det vi vil betegne som<br />
et omverdensanalytisk udgangspunkt arbejder virksomheden med at udvikle, fastlægge og<br />
forankre kundens fremtidige strategi. Det er derfor naturligt, at RKK som en dygtig<br />
repræsentant for Quartz Strategy er påvirket af en bestemt terminologi, der afspejler<br />
virksomhedens mission, vision og værdigrundlag. Endvidere reflekterer diskursen en<br />
samfundstendens, hvor virksomhederne ønsker at fremtidssikre deres virke gennem en solid<br />
strategi. Set i et større perspektiv opererer vi som tidligere konstateret i en globaliseret<br />
verden, hvor den fortsatte samfundsudvikling skaber nye behov og krav til os selv og vores<br />
omverden. En udvikling der altså skaber nye muligheder og udfordringer for både erhvervslivet<br />
og samfundet som helhed. Færre og færre områder kan i dag betragtes som klart afgrænsede<br />
og for at få forståelse for et enkelt område, er det derfor væsentligt at sætte det ind i en<br />
omverdensanalytisk kontekst. Konsekvensen af disse betingelser er, at flere og flere<br />
virksomheder efterspørger hjælp til at fokusere og navigere i et uforudsigeligt marked præget<br />
af hård konkurrence. Med denne efterspørgsel skabes et naturligt marked for nye<br />
konsulentvirksomheder som Quartz Strategy, der kan tilføre kunderne retning og merværdi.<br />
Den anden diskurs, der knytter sig til BI begrebet er researchdiskursen. Researchdiskursen<br />
udspringer af den omverdensanalytiske diskurs og viser hvor RKK konkret bidrager til BI<br />
processen. Set i forhold til FIBAK modellen kan man således sige, at RKKs hovedopgave er<br />
forankret i indsamlingsfasen og som forklaret i den teoretiske udredning er det netop i<br />
indsamlingsfasen at bibliotekaren har sin kernekompetence og for alvor kan træde i karakter<br />
og levere et produkt, der afspejler bibliotekarens kompetencer indenfor avanceret<br />
informationssøgning samt kildekendskab herunder både interne og eksterne kilder.<br />
Researchdiskursen kunne lige så godt have haft betegnelsen informationssøgningsdiskursen,<br />
men igen viser det tilbage til RKKs tilhørsforhold til Quartz Strategy, der som ambitiøs<br />
konsulentvirksomhed benytter sig af en universel businessorienteret terminologi.<br />
I forhold til <strong>bibliotekarprofessionen</strong> har vi gennem RKKs udtalelser identificeret det vi betegner<br />
som en progressiv diskurs. Den progressive diskurs relaterer sig i høj grad til den overordnede<br />
131 Bilag 5 – Interview med Ruth Kruse Kappelgaard s. 7<br />
80
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
talehandling som vi i tekstanalysen definerede som en opsang til bibliotekarerne om at komme<br />
ud over rampen ved at italesætte og kommunikere deres kompetencer til omverden og således<br />
blive bedre til at sælge sig selv. Vi har derfor valgt at benævne diskursen progressiv, fordi RKK<br />
gerne vil skubbe professionen fremad og iscenesætte bibliotekarerne som eksperter og<br />
værdifulde medarbejdere. Grunden til at vi kan identificere denne progressive<br />
professionsdiskurs er, at RKK fremhæver det som givende eksplicit at turde sætte ord på det<br />
man kan og det man vil, hvilket hun har opnået gode resultater med. Endvidere harmonerer<br />
den progressive diskurs med det billede vi tidligere har ridset op af det senmoderne samfund,<br />
hvor det er vigtigt hele tiden at udvikle sig og være omstillingsparat i forhold til forandringer i<br />
omverden. Desuden er kommunikationen med omverden i forhold til vores selviscenesættelse<br />
og personlig branding blevet en naturlig del af vores hverdag. Dette gør sig således ikke kun<br />
gældende på individniveau men også på professionsniveau.<br />
Delkonklusion<br />
Ved hjælp af vores tre iagttagelsespositioner har vi identificeret følgende diskursive retninger,<br />
der italesætter BI begrebet; en it analytisk diskurs, en strategidiskurs, en omverdensanalytisk<br />
diskurs, en market research diskurs, en konkurrentorienteret diskurs og en researchdiskurs. I<br />
forhold til <strong>bibliotekarprofessionen</strong> har vi identificeret fire diskurser; en opgørs-diskurs, en<br />
adaptiv diskurs, en brugerorienteret diskurs og en progressiv diskurs.<br />
De identificerede diskurser er samlet i nedenstående figur.<br />
81
Opgørs-diskurs<br />
Researchdiskurs<br />
Konkurrentorienteret diskurs<br />
Brugerorienteret<br />
diskurs<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
It analytisk<br />
diskurs<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong><br />
Market research diskurs<br />
Gældende for de tre iagttagelsespositioner er, at de alle er en del af et overordnet BI system,<br />
men samtidig også fungerer som repræsentanter for hver deres virksomhed, der i sig selv<br />
udgør et subsystem. I og med at de tre iagttagelsespositioner tilhører forskellige subsystemer<br />
er det naturligt, at vi har kunnet identificere forskellige diskursive retninger i forhold til BI<br />
begrebet. Samtidigt kan vi dog også spore mere enslydende diskurser, da<br />
Adaptiv diskurs<br />
Strategidiskurs<br />
Omverdensanalytisk<br />
diskurs<br />
Progressiv diskurs<br />
iagttagelsespositionerne som sagt tilhører et fælles overordnet system. I den forbindelse vil vi<br />
påpege, at der både er fordele og ulemper ved iagttagelsespositionernes tilhørsforhold til<br />
forskellige brancher. På den ene side ville det have været nemmere, hvis alle tre kom fra<br />
samme virksomhed eller branche, da de tre iagttagelsespositioner ville have været tættere<br />
82
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
forbundet i et subsystem, og vi ville have nemmere ved at sammenholde diskurserne. På den<br />
anden side ville vi miste værdifulde iagttagelser og ikke opnå den samme bredde i specialets<br />
resultater. I forlængelse heraf kan man sige, at den it analytiske diskurs skiller sig ud fra de<br />
andre ved at være en it orienteret italesættelse, hvor der fokuseres på data fra virksomhedens<br />
it systemer. De andre er derimod tættere forbundet i processer rettet mod omverden. Med<br />
andre ord kan man sige, at den første diskurs er forankret i it tekniske processer, hvor de<br />
resterende i højere grad er forankret i menneskets erkendelsesmæssige processer.<br />
De forskellige retninger indenfor BI har som sagt nogle grundlæggende fælles karakteristika i<br />
form af intern/ekstern overvågning og dataindsamling med henblik på analyse for derigennem<br />
at tilvejebringe intelligence, der kan danne grundlag for beslutninger. I den sammenhæng<br />
betoner alle tre iagttagelsespositioner vigtigheden af, at man i BI arbejdet kombinerer interne<br />
og eksterne data for at opnå de bedste resultater, hvilket stemmer overens med<br />
begrebsafklaringen af BI i den teoretiske udredning, der netop vægter kombinationen af<br />
interne og eksterne data.<br />
Den omverdensanalytiske diskurs vil vi betegne som et overbegreb, der samler de andre<br />
diskurser under sig, hvilket understøttes af det faktum, at det er den eneste diskurs som vi har<br />
identificeret to gange. De andre BI diskurser er kendetegnet ved at være tilgange og metoder<br />
til omverdensanalysen og dermed styrende for det perspektiv og de værktøjer man vælger at<br />
benytte sig af i sit BI arbejde, er man fx interesseret i konkurrentovervågning tager<br />
omverdensanalysen naturligvis udgangspunkt i det og så fremdeles. Endvidere vil vi fremhæve<br />
researchdiskursen som værende den diskurs, man som bibliotekar umiddelbart bedst kan<br />
forholde sig til, fordi researchbegrebet allerede er italesat inden for <strong>bibliotekarprofessionen</strong><br />
som en del af en informationssøgningsdiskurs, og man vil derfor have en vis forforståelse for<br />
hvad begrebet indebærer. Market research diskursen er selvfølgelig tæt forbundet med<br />
researchdiskursen med adskiller sig alligevel ved at have et klarere fokus. I og med at der<br />
fokuseres på markedsmekanismer i forhold til en given virksomhed, vil vi mene, at de fleste<br />
bibliotekarer som udgangspunkt ville føle, at de mangler den nødvendige viden til at<br />
beskæftige sig med området. Dette skal ses i lyset af, at begrebet market research ikke er<br />
italesat på samme måde som researchbegrebet er inden for <strong>bibliotekarprofessionen</strong>.<br />
Som det fremgår af ovenstående er der en vis diversitet men også overlap i italesættelsen af<br />
BI begrebet. Diversiteten i de retninger BI begrebet spænder over vil vi fremhæve som positiv,<br />
fordi det viser BI som et dynamisk begreb, der kan tilpasses den enkelte virksomheds behov<br />
uanset branche, produkt osv. Denne dynamik er således også årsag til BI begrebets<br />
kompleksitet, der afspejler sig i de forskellige diskursive retninger. Den diskursive kamp<br />
retningerne imellem, her tænker vi især på den it analytiske og omverdensanalytiske diskurs,<br />
er med til at udvikle begrebet og dermed skabe et større mulighedsfelt for bibliotekaren. Det<br />
83
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
er i forskellene, at begrebet skal finde sin udvikling og ikke i lighederne. Overordnet kan man<br />
dog sige, at der hersker en forholdsvis enslydende italesættelse af BI begrebet, da<br />
hovedparten af diskurserne som sagt relaterer sig til et omverdensanalytisk udgangspunkt.<br />
Men omvendt er nuancerne mellem disse diskurser og forskellen til den it analytiske diskurs<br />
med til at give et bredere perspektiv på BI.<br />
Det primære formål med diskursanalysen har selvfølgelig været at undersøge bibliotekarens<br />
italesættelse af BI, men gennem vores arbejde med interviewene har vi ikke kunnet undgå at<br />
observere diskurser, der relaterer sig til bibliotekarprofession og den bibliotekariske identitet.<br />
Dette gør sig gældende for alle tre iagttagelsespositioner, der meget eksplicit udtrykker sig<br />
omkring de identitetsmæssige udfordringer, som de har stået over for. De fire diskurser<br />
opgørs-diskurs, adaptiv diskurs, brugerorienteret diskurs og progressiv diskurs og de forhold<br />
der ligger til grund for disse, har vi valgt at inddrage i vores arbejde, fordi vi finder dem<br />
særdeles interessante i forhold til specialets overordnede spørgsmål om bibliotekaren kan<br />
spille en vital rolle i det private erhvervsliv.<br />
Opsamlende for de fire diskurser kan man sige, at de repræsenterer flere sider af samme sag.<br />
Nemlig det at vores tre iagttagelsespositioner har haft vanskeligt ved at forene den<br />
traditionelle bibliotekariske identitet med de roller, som de har i deres virksomheder. De har<br />
derfor været nødt til at arbejde med deres identitet og faglighed for at tilpasse sig den<br />
pågældende virksomhed.<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> og <strong>bibliotekarprofessionen</strong><br />
Indeværende analyseafsnit vil på baggrund af vores interviews og efterfølgende arbejde med<br />
diskursanalysen indeholde en karakteristik af bibliotekaren og dennes arbejde med BI. Herefter<br />
vil vi med afsæt i vores samlede arbejde udpege kerneområder som vi mener, er centrale i<br />
forhold til udviklingen af en tidssvarende og skarp BI profil hos bibliotekaren.<br />
BI profil<br />
I og med at karakteristikken tager udgangspunkt i vores tre iagttagelsespositioner vil de<br />
selekterede kompetencer tegne et billede af en generel BI profil, der således dækker over<br />
mange forskellige tilgange til BI og derfor både inkluderer den it analytiske tilgang såvel som<br />
den omverdensanalytiske tilgang. Karakteristikken af bibliotekaren deles op i to, således at vi<br />
først vil præcisere bibliotekarens faglige og derefter personlige kompetencer. De faglige<br />
kompetencer vedrører især bibliotekarens praktiske arbejde med BI, hvor de personlige<br />
kompetencer mere har karakter af værdier.<br />
84
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Med denne tvedeling har vi altså valgt ikke kun at fokusere på bibliotekarens faglighed men<br />
også bibliotekaren som person. I dag vægtes personlige kompetencer på lige fod med faglige,<br />
dette ses fx når virksomhederne annoncerer efter arbejdskraft, hvor de stiller krav til faglige<br />
såvel som personlige kompetencer. Desuden opererer mange virksomheder med forhånds<br />
definerede profiler for deres kommende medarbejdere, således at de får den person, der<br />
passer bedst ind i organisationen eller den pågældende afdeling. Omvendt kan man sige, at de<br />
personlige kompetencer for ansøgeren også kan være en måde at differentiere sig på, da de<br />
fleste ansøgere som udgangspunkt vil have den samme uddannelsesmæssige baggrund, som<br />
ikke er til diskussion.<br />
I nedenstående figur har vi samlet de kompetencer, der karakteriserer bibliotekaren i dennes<br />
arbejde med BI. Kompetencerne vil i det følgende blive uddybet og sat i relation til BI. Vi vil<br />
gøre opmærksom på, at de udvalgte kompetencer ikke er opstillet i prioriteret rækkefølge,<br />
men skal forstås i et samspil og dermed afledt af hinanden. Derfor kan vi heller ikke trække<br />
fuldstændige grænser mellem de forskellige kompetencer og de vil således overlappe hinanden<br />
på visse punkter. Endvidere vil vi pointere, at det nok er de færreste bibliotekarer, der vil<br />
kunne dække alle kompetencer lige fyldestgørende, hvilket man ikke nødvendigvis bliver en<br />
mindre kvalificeret BI medarbejder af. Men en bevidsthed og erkendelse af stærke og svage<br />
sider giver et positivt udgangspunkt for en kontinuerlig kompetenceudvikling, hvilket gør sig<br />
gældende på både det faglige og personlige plan.<br />
Faglige kompetencer<br />
Informationssøgning<br />
Kildekendskab<br />
Domæneviden<br />
Videnstyring<br />
Brugerorienteret<br />
Analytiske evner<br />
Merkantil viden<br />
Projektstyring<br />
Kommunikation<br />
Engelsk kundskaber<br />
BI profil<br />
Personlige kompetencer<br />
Intuition<br />
Kreativitet<br />
Ekstrovert<br />
Netværk<br />
Samarbejdsevner<br />
Facilitator<br />
Handlingsorienteret<br />
85
Faglige kompetencer<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Informationssøgning er indenfor bibliotekarprofession italesat som en kernekompetence og<br />
udgør derfor et af de vigtigste aktiver for bibliotekaren. Informationssøgning indeholder mange<br />
facetter såsom viden om informationsbehov, metadata, søgestrategier, søgeteknikker og<br />
dokumenttypologi. I forhold til BI arbejdet er informationssøgning en meget vigtig faktor, fordi<br />
det er grundlaget for det videre BI arbejde og dermed en beslutningstagen. Det er derfor af<br />
største betydning, at man som BI medarbejder har en seriøs og professionel tilgang til<br />
informationssøgning, således at beslutningsgrundlaget bliver så kvalificeret som muligt. I den<br />
sammenhæng er det også afgørende, at have et godt kildekendskab så der hurtigt kan<br />
skaffes relevant og troværdig information. Informationskilder er i denne kontekst et vidt<br />
begreb og dækker over alt lige fra databaser til en kollega på den anden side af jorden. Selv<br />
om man gerne ville, kan man ikke vide alt, derfor handler kildekendskab i høj grad om at<br />
kende veje til viden og vide hvilke kilder, der skal i spil hvornår. Det er imidlertid klart, at det<br />
er en fordel, hvis en bibliotekar der arbejder med BI besidder en vis viden om det domæne<br />
indenfor hvilket virksomheden opererer. Det er dog ikke kun i forhold til informationssøgning<br />
og kildekendskab, at domæneviden er vigtig. Det er en kompetence, der også mere generelt<br />
er en fordel, fordi man på den måde kommer til at bevæge sig indenfor samme diskursorden<br />
som fx sine kolleger. Man kan argumentere for at domæneviden er noget, der kommer<br />
naturligt jo længere tid man sidder i en stilling, vi mener dog, at det er vigtigt også selv at<br />
gøre en indsats ved at sætte sig ind i bestemte områder og holde sig opdateret på disse.<br />
En kompetence som vi også har valgt at fremhæve som værende vigtig i forhold til en<br />
bibliotekarisk BI profil er videnstyring. Begrebet videnstyring relaterer sig i denne<br />
sammenhæng overordnet til den interaktion, der foregår mellem viden, information og<br />
organisation og har især indflydelse på de tre områder videngenerering, videndeling og<br />
videnfortolkning i den enkelte organisation. Det er essentielt at kunne styre den store<br />
mængde af viden, der genereres i BI processen, således at den opnåede viden registreres,<br />
bevares og stilles til rådighed på den mest optimale og tidsbesparende måde. Kvalificeret<br />
videnstyring skal derfor sikre, at den rigtige viden værdiforøges og bevares, hvorimod den<br />
overflødige viden fjernes.<br />
Når man arbejder professionelt med BI, skal man ikke undervurdere betydningen af at have et<br />
brugerorienteret afsæt for ens arbejde. Som bibliotekarer indebærer vores job som oftest at<br />
hjælpe andre, hvilket også gør sig gældende, når man arbejder med BI fx i forbindelse med de<br />
produkter man leverer. Det er vigtigt hele tiden at have sine brugere for øje og dermed<br />
hvordan man bedst muligt kan servicere dem. Vi mener, således at denne kompetence er en<br />
fordel for bibliotekaren i forhold til andre faggrupper, fordi det for mange er en integreret del<br />
af det at være bibliotekar og dermed falder naturligt. Med andre ord kan man sige, at det at<br />
86
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
være brugerorienteret er en force at have med sig, hvad enten man er ansat på et<br />
folkebibliotek eller i en stor global virksomhed. Desuden sender det et positivt signal samtidig<br />
med, at det er en god måde at sælge sig selv og sit produkt på.<br />
Analytiske evner er også en vigtig kompetence at besidde, når man beskæftiger sig med BI.<br />
På den ene side skal man have kendskab til konkrete analysemetoder, på den anden side skal<br />
man være i stand til at skabe overblik og genkende mønstre i det man sidder og arbejder med.<br />
I den forbindelse skal man kunne arbejde målrettet, systematisk og struktureret kombineret<br />
med en veludviklet prioriteringsevne. Analytiske evner indebærer ligeledes logisk sans, som<br />
gør at man kan finde og fastholde den røde tråd og derigennem reducere noget kompleksitet.<br />
Analysen betragtes som den sværeste del af BI processen, fordi det er her, at den indsamlede<br />
og bearbejdede information transformeres til intelligence. Derfor kræves der som anført<br />
ovenfor visse analytiske kompetencer for at kunne skabe et kvalificeret intelligenceprodukt.<br />
Som påpeget i den teoretiske udredning kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt<br />
bibliotekaren har de rette kompetencer og dermed på et kompetent grundlag kan bidrage til<br />
denne fase.<br />
Merkantile kompetencer dækker over viden om organisation og økonomi, hvilket vil sige<br />
processer vedrørende den måde en virksomhed drives på. Disse kompetencer skal understøtte<br />
alle BI arbejdets faser men måske især analysefasen. I forhold til merkantile kompetencer står<br />
bibliotekaren her overfor nogle udfordringer, da det endnu ikke er kompetencer, der vægtes<br />
særlig højt i uddannelses- og professionsmæssig øjemed. Men en dygtig BI medarbejder skal<br />
kunne falde naturligt ind i den herskende diskursorden og tale det sprog, der gør sig gældende<br />
i en bestemt virksomhed.<br />
Projektstyring er en vanskelig disciplin, hvor mange faktorer kan ændre en god projektplan,<br />
og da BI som oftest er projektorienteret arbejde kræver det også veludviklede kompetencer<br />
indenfor projektstyring. Vejen fra A til B kan være kompleks og krævende og man har mange<br />
bolde i luften, der skal koordineres. For BI medarbejderen handler det selvfølgelig om at styre<br />
projektet og nå sine mål så effektivt som muligt samtidig med at teori og praksis skal gå op i<br />
en højere enhed.<br />
Kommunikation dækker over en bred vifte af begreber og derfor vanskeligt at definere<br />
entydigt, men handler i bund og grund om overførsel af information fra afsender til modtager.<br />
I denne kontekst dækker de kommunikative kompetencer over formidling, videndeling samt<br />
præsentationsteknik. I forhold til formidling er det vigtigt at arbejde mod en positiv<br />
italesættelse af BI og den merværdi, der herigennem kan skabes for organisationen.<br />
Videndeling er et andet aspekt af de kommunikative kompetencer og begrebet rummer<br />
udveksling, overførsel, spredning og generering af viden. Det helt basale formål med<br />
videndeling er naturligvis at dele viden og dermed blive bedre til at udnytte den allerede<br />
87
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
eksisterende viden. En fokusering fra virksomheden på at skabe en god videndelingskultur kan<br />
gøre BI arbejdet lettere i forhold til at indhente information internt i virksomheden. Denne<br />
fokusering på videndeling går naturligvis også den anden vej, således at BI arbejdets<br />
resultater deles med de relevante kolleger.<br />
Præsentationsteknik udgør en ikke uvæsentlig del af BI arbejdet, og den måde man vælger at<br />
kommunikere sit BI arbejde på skal helst afspejle den professionalitet arbejdet er udført med.<br />
Hvis man arbejder i en international virksomhed vil koncernsproget som oftest være engelsk<br />
og man vil derfor dagligt højst sandsynligt være i kontakt med engelsk i større eller mindre<br />
grad gennem sit informationssøgningsarbejde, kunder, kolleger osv. Derfor er den sidste<br />
kompetence vi har udpeget gode engelsk kundskaber, fordi de igen er med til at afspejle en<br />
kompetent og professionel BI medarbejder.<br />
Personlige kompetencer<br />
I forlængelse af ovenstående vil vi som tidligere nævnt her fokusere på de kompetencer, der<br />
relaterer sig til den personlige side af BI profilen.<br />
En veludviklet intuitiv sans er en god egenskab at have med sig i sit BI arbejde, fordi<br />
mængden af information i dag er så stor og dermed skaber et komplekst arbejdsgrundlag for<br />
bibliotekaren. Derfor er det en fordel at have fornemmelse for, hvilke spor man skal forfølge og<br />
bruge tid på i fx informationssøgningsfasen, da det giver BI arbejdet retning. I en mere<br />
videnskabelig sammenhæng vil vi kæde intuition sammen med abduktion, der er et begreb,<br />
som placerer sig mellem induktion og deduktion. Abduktion omhandler det faktum, at man i<br />
mange tilfælde lader sine beslutninger styre af en mavefornemmelse for derigennem fx at<br />
fremkomme med nye fortolkninger eller løsningsmodeller som mulige bud på en given<br />
problemstilling. Abduktion er således en måde at erkende på, som ikke bygger på induktive<br />
eller deduktive overvejelser.<br />
I forlængelse af intuition udspringer den næste kompetence – kreativitet. Kreativitet handler i<br />
denne sammenhæng om at kunne tænke abstrakt og alternativt, sagt med andre ord at være i<br />
besiddelse af evnen til at kombinere eksisterende viden på en ny måde. Dette kunne fx være i<br />
forbindelse med udvælgelse af kilder eller i forhold til indhentning af information om aktuelle<br />
overvågningsområder.<br />
Vores tre iagttagelsespositioner nævner alle på egen foranledning, at bibliotekaren må arbejde<br />
på at italesætte professionen som mere ekstrovert. I forhold til den traditionelle<br />
bibliotekarrolle har det som udgangspunkt været brugeren, der er kommet til bibliotekaren og<br />
ikke omvendt, derfor har det ikke været afgørende at have ekstroverte kompetencer. Som BI<br />
medarbejder er det vigtigt at være opsøgende, fordi man arbejder med informations<br />
indsamling i ordets bredeste forstand. I ekstrovert ligger der også, at man som BI<br />
88
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
medarbejder kommer ud over rampen og viser den merværdi, et BI arbejde kan skabe for<br />
derigennem at få solgt sit produkt.<br />
Den fjerde kompetence vi har valgt at medtage i forhold til den personlige side af vores BI<br />
profil er netværkskompetence. Netværkskompetencer kan kort beskrives som evnen til<br />
aktivt at udvikle relationer samt se og udnytte mulighederne i disse. Netværkskompetencer<br />
dækker også over evnen til at skabe rammer og grobund for netværksprocesser. At have<br />
evnen til at opstille og indgå i forskellige netværk er på den ene side tidskrævende, men på<br />
den anden side fremhæves den positive udvikling, den kan skabe for ens faglige og personlige<br />
udvikling. Endvidere forbindes netværksrelationer med effektive informationssystemer og som<br />
katalysator for innovation og dermed kreativitet. I en BI sammenhæng er denne kompetence<br />
vigtig at have fokus på, fordi den kan bidrage til flere af BI arbejdets faser fx i forbindelse med<br />
informationssøgning, hvor netværksrelationer kan være med til at skabe genveje. Et andet<br />
eksempel kunne være, hvordan erfaringsudveksling gennem netværk kan skabe grundlag for<br />
praktisk viden og sparring inden for det aktuelle fagområde.<br />
I forlængelse af netværkskompetencer er det naturligvis vigtigt med gode samarbejdsevner.<br />
Dette pointeres også af vores iagttagelsespositioner, der alle tre fremhæver betydningen af<br />
gode samarbejdsevner og evnen til at indgå i mange forskellige relationer. Når man arbejder<br />
med BI, er ens kolleger i virksomheden ikke en så afgrænset faggruppe som det fx gør sig<br />
gældende på et folkebibliotek. Man skal derfor kunne samarbejde med en meget heterogen<br />
gruppe af kolleger på alle niveauer i organisationen.<br />
For en BI medarbejder er struktur og overblik nøgleord, derfor har vi valgt at medtage en<br />
kompetence, som vi betegner facilitator. En facilitatorkompetence er en evne til at få den<br />
aktuelle arbejdsproces til at glide nemmere, skabe større effektivitet og dermed gøre det<br />
nemmere at opnå det ønskede resultat. Sagt med andre ord er en facilitator en person, der<br />
samler trådene og skaber overblik og på den måde reducerer noget kompleksitet, således at<br />
egne og andres arbejdsprocesser bliver enklere at håndtere.<br />
At være handlingsorienteret dækker i denne sammenhæng over en faglig og en personlig<br />
retning. På det faglige plan skal man som BI medarbejder konstant holde sig for øje, at det<br />
man producerer skal være handlingsorienteret forstået på den måde, at det skal være konkret<br />
og give mulighed for en kvalificeret og informationsbaseret beslutningstagen. På det mere<br />
personlige plan afspejles den handlingsorienterede kompetence i, at man er i stand til at<br />
handle proaktivt i forhold til at italesætte og sælge BI afdelingens ydelser til mulige kunder. At<br />
være handlingsorienteret drejer sig altså om at kunne se muligheder frem for begrænsninger,<br />
agere selvstændigt og turde kaste sig ud i nye projekter.<br />
89
Kerneområder<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Med afsæt i vores samlede arbejde vil vi i det følgende udpege kerneområder som vi mener, er<br />
centrale i forhold til <strong>bibliotekarprofessionen</strong>s udvikling af en tidssvarende og skarp BI profil.<br />
Hvordan disse kerneområder reelt kunne konkretiseres i nye tiltag eller projekter, vil vi i dette<br />
speciale ikke komme ind på, da det for det første ikke er formålet med vores arbejde og for<br />
det andet ville kræve udvidede rammer i forhold til tid og plads.<br />
I det nedenstående har vi samlet de fire udvalgte kerneområder. Disse fungerer som<br />
overordnede samlebegreber, som vi i det efterfølgende vil konkretisere nærmere.<br />
Gennem vores arbejde er vi kommet frem til, at uddannelse er det helt centrale område for<br />
skabelsen af en BI profil. Begrebet uddannelse begrænser sig i denne sammenhæng ikke kun<br />
til kommende bibliotekarer men også efteruddannelse og kompetenceudvikling af dem, der<br />
allerede er på arbejdsmarkedet. Vi tillægger naturligvis Danmarks Biblioteksskole et stort<br />
ansvar i forhold til at være den primære drivkraft i udviklingen af en BI profil. Men det er<br />
vigtigt, at Danmarks Biblioteksskole formår at aflæse signalerne fra omverden og derigennem<br />
skabe en uddannelse, der afspejler det der efterspørges. Som tidligere konstateret ansættes<br />
flere og flere bibliotekarer i det private erhvervsliv, derfor vil vi mene, at det er tvingende<br />
nødvendigt at inddrage mere erhvervsorienteret stof i undervisningen herunder organisation<br />
og økonomi. Vi mener, at det i forhold til BI er en fordel at have en forståelse for økonomiske<br />
og forretningsmæssige mekanismer og kunne tale det sprog, der benyttes ude i<br />
virksomhederne. Endvidere er det selvfølgelig helt essentielt, at Danmarks Biblioteksskole<br />
genoptager og udvikler BI som kursusforløb, således at det kan udbydes som grundforløb på<br />
bachelordelen og som et mere avanceret forløb på kandidatuddannelsen. Gennem vores egne<br />
erfaringer og bekræftet af vores undersøgelse er kompetencer som projektstyring og<br />
formidling også områder, som Danmarks Biblioteksskole i langt højere grad kunne arbejde<br />
med.<br />
Uddannelse<br />
Bibliotekarforbundet<br />
Samarbejdsrelationer<br />
Kulturministeriet<br />
Udover det formelle uddannelsesforløb er det vigtigt at kunne holde sine BI kompetencer<br />
opdateret gennem efteruddannelse og kompetenceudvikling, hvilket gælder på det faglige<br />
såvel som det personlige plan. Efteruddannelse og kompetenceudvikling i relation til BI er ikke<br />
kun en opgave for Danmarks Biblioteksskole, men i lige så høj grad noget andre aktører kunne<br />
90
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
gå ind og bidrage til. Herudover er det selvfølgelig også op til den enkelte medarbejder og<br />
virksomhederne at have viljen og visionerne til at udnytte de muligheder der foreligger. En BI<br />
profil er som mange andre fagprofiler en dynamisk størrelse, hvor der hele tiden kan udvikles<br />
og bygges på.<br />
Af de mange aktører i <strong>bibliotekarprofessionen</strong>s omverden har vi udvalgt Bibliotekarforbundet<br />
som et kerneområde, der skal fokuseres på i henhold til BI. Vi har valgt Bibliotekarforbundet,<br />
fordi vi mener, at det er den organisation, der har den største berøringsflade og dermed<br />
største gennemslagskraft til at påvirke og italesætte forhold omkring BI hos bibliotekarerne. I<br />
processen med at skabe en BI profil er Bibliotekarforbundet således en vigtig aktør, fordi de er<br />
med til at definere bibliotekaren, så hvis man ønsker at skabe en BI profil skal<br />
Bibliotekarforbundet inddrages. Med andre ord har Bibliotekarforbundet muligheden for at<br />
udbrede kendskabet til BI og derigennem italesætte en BI profil, hvilket formodentligt vil skabe<br />
en positiv cirkeleffekt for BI, da mere omtale giver mere kendskab og så fremdeles.<br />
Det tredje område som vi mener, at <strong>bibliotekarprofessionen</strong> skal fokusere på er at udbygge<br />
eksterne samarbejdsrelationer, hvor det private erhvervsliv og andre uddannelser vil være de<br />
centrale aktører. Som tidligere konstateret har <strong>bibliotekarprofessionen</strong> i mange år været<br />
associeret med folkebiblioteket og dermed den offentlige sektor, men da det er i den private<br />
sektor, at BI stillingerne pt. findes er det nødvendigt at skabe stærke relationer her til.<br />
Relationerne kan indgås på mange forskellige niveauer lige fra studerende og forskere til<br />
interesseorganisationer. Den anden samarbejdsrelation som vi vil fremhæve er andre<br />
uddannelser. Som et forholdsvis lille uddannelsessted kan Danmarks Biblioteksskole have<br />
svært ved på kvalificeret vis at dække alle aspekter af BI. Derfor er det nødvendigt med<br />
udvidede samarbejdsrelationer i forhold til at kunne tilbyde de studerende et mere helstøbt BI<br />
forløb, hvor man kan supplere med relevante kurser hos andre udbydere eller få eksterne<br />
undervisere til at afholde seminarier, kurser og undervisningsforløb på Danmarks<br />
Biblioteksskole.<br />
Bibliotekarprofessionens tilhørsforhold til Kulturministeriet er det sidste kerneområde, som vi<br />
har udpeget. I forhold til BI og uden skelnen til hvad <strong>bibliotekarprofessionen</strong> ellers<br />
repræsenterer, er det oplagt at stille spørgsmålstegn ved om professionen stadig skal være<br />
placeret under Kulturministeriet? Hvad der er det rette ministerielle tilhørsforhold, vil vi dog<br />
ikke søge at svare på her. Vi kan bare konstatere, at der hersker diskrepans mellem det som<br />
BI indbefatter og den betydning som <strong>bibliotekarprofessionen</strong> tillægges via sin forbindelse til<br />
Kulturministeriet. Som det forholder sig nu, ser det dog ikke ud til at <strong>bibliotekarprofessionen</strong>s<br />
ministerielle forhold vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Uanset hvilket ministerium<br />
professionen kobles til er det vigtigt, at bibliotekarerne er mere synlige i forhold til politikerne<br />
91
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
og dermed deres visioner for bibliotekerne og bibliotekarens rolle, hvilket igen kan have en<br />
betydning for, hvordan bibliotekarens faglighed betragtes.<br />
Gennem de fire ovenstående kerneområder kan vi spore en rød tråd, der handler om, at<br />
professionen i højere grad skal indlemme det private erhvervsliv og arbejde med de<br />
muligheder og udfordringer, som her gør sig gældende. Ved at fokusere mere på det private<br />
erhvervsliv samt ovennævnte kerneområder føler vi os overbeviste om, at professionen kan<br />
skabe en tidssvarende og skarp BI profil. En sådan ny fagidentitet kan desuden være med til at<br />
profilere <strong>bibliotekarprofessionen</strong> overfor omverden og måske skabe mere forståelse for<br />
bibliotekarens arbejde. Vi mener således, at en BI profil vil kunne tage konkurrencen op med<br />
flere forskellige faggrupper og bidrage til en styrkelse af <strong>bibliotekarprofessionen</strong> i vores egen<br />
og omverdens bevidsthed.<br />
92
Konklusion<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
I gennem dette speciale har vi belyst processer og forhold omkring uddannelse, profession og<br />
arbejdsmarked i henhold til bibliotekaren. Med udgangspunkt i en systemteoretisk optik har vi<br />
analyseret henholdsvis <strong>bibliotekarprofessionen</strong>s omverden og italesættelsen af BI begrebet. På<br />
baggrund af dette arbejde har vi karakteriseret bibliotekaren og dennes arbejde med BI samt<br />
udpeget kerneområder, som <strong>bibliotekarprofessionen</strong> må fokusere på for at skabe en BI profil.<br />
Vi har med denne struktur først vendt blikket udad og foretaget en iagttagelse, for herefter at<br />
ændre optik og vende blikket indad og har på den måde foretaget en selviagttagelse.<br />
I forbindelse med vores første undersøgelsesspørgsmål kan vi konstatere, at<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong>s omverden er mangefacetteret og kompleks. I den anledning har vi<br />
igennem vores analysearbejde udpeget fem faktorer, som vi finder centrale i forhold til<br />
specialets emneområde og formål – de fem faktorer er; Kulturministeriet, det private<br />
erhvervsliv, uddannelse, konkurrenter samt informations- og kommunikationsteknologi.<br />
Med afsæt i vores andet undersøgelsesspørgsmål har vi via tre iagttagelsespositioner<br />
identificeret seks diskursive retninger, der italesætter BI begrebet. Vi har valgt at betegne<br />
disse som en it analytiske diskurs, en strategidiskurs, en omverdensanalytisk diskurs, en<br />
market research diskurs, en konkurrentorienteret diskurs og en research diskurs. Der er tale<br />
om relativt enslydende diskurser dog med små nuanceforskelle. Vi vil dog fremhæve den it<br />
analytiske diskurs som forskellig fra de andre, da den har en anden tilgang til BI, hvor det er<br />
virksomhedens it løsninger, der er i fokus modsat de andre, hvor det er virksomhedens<br />
omverden.<br />
Til besvarelse af det tredje undersøgelsesspørgsmål har vi skabt en BI profil, der indeholder<br />
både faglige og personlige kompetencer. De mange kompetencer som BI profilen dækker over,<br />
vil vi ikke gentage her men henvise til afsnittet <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> og<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong> 132 . I forlængelse af BI profilen har vi udpeget kerneområder som vi<br />
mener, er centrale for <strong>bibliotekarprofessionen</strong>s udvikling af denne profil – de fire kerneområder<br />
er; uddannelse, Bibliotekarforbundet, samarbejdsrelationer og Kulturministeriet.<br />
På baggrund af vores arbejde med de tre undersøgelsesspørgsmål er vi hermed blevet i stand<br />
til at besvare vores overordnede spørgsmål om, hvorvidt bibliotekaren med BI som<br />
omdrejningspunkt kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv?<br />
Som udgangspunkt mener vi, at der generelt tegner sig et positivt fremtidsscenarie for<br />
bibliotekarens fortsatte integrering i den private sektor, men som det ser ud nu, mener vi ikke,<br />
at bibliotekarerne med BI kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv. Årsagen til dette<br />
skal først og fremmest findes i det faktum, at BI ikke er en formaliseret del af<br />
bibliotekaruddannelsen. For det andet er BI’s muligheder ikke italesat internt i professionen og<br />
132 Se side 81-86<br />
93
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
der mangler dermed et fundament og en legitimering for BI som arbejdsområde. Endelig vil vi<br />
påpege, at der på det personlige plan også er nogle aspekter, som professionen skal arbejde<br />
med og på den måde revidere bibliotekarens traditionelle rolle og image. Dette gør sig især<br />
gældende i forhold til at være ekstrovert og handlingsorienteret, fordi bibliotekaren med BI i<br />
langt højere grad end sædvanligt skal ud og vise den merværdi, det kan skabe for<br />
virksomheden.<br />
Med ovenstående argumenter kan vi i vores aktuelle kontekst derfor konkludere, at vi ikke på<br />
nuværende tidspunkt kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv.<br />
Refleksion<br />
Vi er nu næsten ved vejs ende i vores speciale og vi vil derfor gerne knytte nogle afsluttende<br />
kommentarer til vores arbejdsproces og specialet som helhed.<br />
Gennem specialet har vi forsøgt at give nogle mulige svar på spørgsmålene om; hvem vi er,<br />
hvad vi kan og hvor vi er på vej hen? Vi har tegnet et billede af en anderledes bibliotekarprofil,<br />
som vi tror på, og bedre selv kan identificere os med. I den forbindelse har vi været fortalere<br />
for BI og bibliotekaren i det private erhvervsliv, hvilket fra tid til anden måske skinner igennem<br />
i specialet. Men på den anden side har denne entusiasme givet vores arbejdsproces et ekstra<br />
drive og båret os gennem specialets mange forskellige faser. Ved konstruktionen af vores<br />
analysestrategier har vi således søgt at opretholde en vis objektivitet i vores iagttagelser, i<br />
forlængelse heraf har vi efterstræbt en opmærksomhed i forhold til blinde pletter i vores<br />
analyse. Men som det gør sig gældende for alle undersøgelser er dette næsten en umulighed,<br />
vi mener dog, at en bevidsthed omkring denne problematikker kan have en afhjælpende<br />
effekt. Endvidere vil vi påpege, at analysen og de fremkomne resultater skal betragtes som<br />
vores bud på en fremstilling af BI og <strong>bibliotekarprofessionen</strong>. Det billede vi har skabt af BI og<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong> kunne have set anderledes ud med et andet fokus og i en anden<br />
kontekst, derfor er den konklusion, vi er kommet frem til heller ikke definitiv.<br />
I henhold til specialets emneområder; BI og <strong>bibliotekarprofessionen</strong> har vi som tidligere nævnt<br />
ikke haft meget materiale at tage udgangspunkt i, derfor har vi selv skullet skabe en samlet<br />
enhed af mange forskellige løse ender, hvilket har været krævende men også udfordrende og<br />
lærerigt. I den forbindelse vil vi fremhæve, at afviklingen af vores interviews har været meget<br />
positive oplevelser både i forhold til iagttagelsespositionernes imødekommenhed og<br />
engagement, men især har det været udbytterigt for os at få sat en praktisk vinkel på vores BI<br />
teori samt forståelse af det at være bibliotekar i det private erhvervsliv.<br />
I specialet stræber vi dog efter ideelle vilkår og situationer uden skelnen til, hvordan det<br />
måske kunne forholde sig i den virkelige verden fx i forhold til økonomiske og tidsmæssige<br />
begrænsninger.<br />
94
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Hvis vi reflekterer over specialet i et systemteoretisk perspektiv kan man overordnet sige, at vi<br />
ved vores omverdens- og diskurskursanalytiske arbejde har reduceret kompleksitet gennem en<br />
kortlægning af <strong>bibliotekarprofessionen</strong>s omverden og en identifikation af diskurser i forhold til<br />
BI. Ved besvarelsen af vores tredje undersøgelsesspørgsmål ophober vi igen kompleksitet, da<br />
vi her samler trådene og på baggrund af de to første undersøgelsesspørgsmål skaber nogle<br />
resultater, der lægger op til yderligere bearbejdning, før de kan effektueres. De forhold vi<br />
påpeger og deraf de ændringer vi kunne ønske os, er vi klar over vil tage tid, da systemer<br />
arbejder trægt og autopoiesis ikke kan determineres af omverden. Systemerne arbejder kun<br />
med de irritationer fra omverden, som de selv har erfaret og omdannet til informationer, vi er<br />
derfor nødt til at starte med os selv og kigge indad i professionen og langsomt skabe en<br />
forståelse og konsensus omkring BI.<br />
Afsluttende kan vi konstatere, at vi igennem arbejdet med specialet har fået opfyldt vores<br />
intention om en forskydelse af vores eksisterende opfattelse af <strong>bibliotekarprofessionen</strong> og<br />
dermed vores selvforståelse. Samtidig har vi fået realiseret vores ønske om at sætte fokus på<br />
BI og revidere bibliotekarens traditionelle rolle og arbejdsområde. Endelig føler vi, at vi<br />
gennem dette meget spændende men også krævende specialeforløb har formået at kombinere<br />
mange forskellige facetter fra vores uddannelse på interessant og relevant vis.<br />
Perspektivering<br />
Gennem vores arbejde med BI har vi fået bekræftet, at det er et komplekst begreb med<br />
mange mulige tilgangsvinkler, derudover har vi på et dybere analytisk niveau fået indsigt i<br />
<strong>bibliotekarprofessionen</strong>. Med afsæt i den nye viden vi har opnået i forhold til disse to begreber<br />
samt specialets resultater kunne det være interessant at udvide perspektivet for indeværende<br />
undersøgelse på flere punkter. På baggrund af vores identificerede kerneområder, hvor<br />
uddannelse er den centrale faktor for skabelsen af en BI profil, kunne det være interessant at<br />
undersøge hvordan Danmarks Biblioteksskole helt konkret kunne implementere BI som et fast<br />
forløb, og hvordan man kunne koble det sammen med den måde, som skolen ellers arbejder<br />
på. En helt anden undersøgelse afledt af specialet kunne være at rette fokus mod den<br />
offentlige sektors muligheder i henhold til BI set fra en bibliotekarisk synsvinkel. Endvidere<br />
ville en afdækning af ikke biblioteksuddannedes arbejde med BI være relevant med henblik på<br />
en komparativ analyse, der i langt højere grad kunne tydeliggøre på bibliotekarens stærke og<br />
svage sider i BI processen. Endelig kunne man også undersøge, hvordan den private sektor<br />
kunne blive en langt mere betydningsfuld og integreret del af <strong>bibliotekarprofessionen</strong>, således<br />
at man ikke udelukkende associerer professionen med den offentlige sektors muligheder.<br />
95
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Set i en international sammenhæng er koblingen mellem BI og bibliotekaren i langt højere<br />
grad blevet realiseret både på det teoretiske såvel som det praktiske plan. I den forbindelse<br />
har vi personligt stiftet bekendtskab med to af de førende bibliotekarer på området – Barbie<br />
Keiser fra USA og Margaretha Nelke fra Sverige. Disse to BI specialister har på hver deres<br />
måde bidraget til vores forståelse og faglighed i forhold til BI. Vi håber at BI i fremtiden vil<br />
være med til at præge bibliotekaren og blive en del af den bibliotekariske fagidentitet. Vi<br />
mener derfor, at bibliotekarprofession forudsætter en fortsat professionsudvikling for at kunne<br />
generere selvbeskrivelser, der kan matche samfundets dynamik og behov. Man skal være åben<br />
for nye handlingsmuligheder og tilgange til professionen og hele tiden sætte spørgsmålstegn<br />
ved den fremherskende ontologi. Vores speciale bidrager således til det spændingsfelt, der i<br />
disse år omgiver <strong>bibliotekarprofessionen</strong>.<br />
96
Litteratur<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Bech Dyrberg, T., Dreyer Hansen, A. & Torfing, J. (red.). (2001). Diskursteorien på arbejde.<br />
Roskilde Universitetsforlag.<br />
Bibliotekarforbundet. (2007a). Job & Karriere. Lokaliseret den 16. september 2008 på<br />
http://www.bf.dk/dk/bf/JobOgKarriere.htm<br />
Bibliotekarforbundet. (2007b). Faget og Bibliotekaren. Lokaliseret den 24. oktober 2008 på<br />
http://www.bf.dk/bf/FagetOgBibliotekaren.htm<br />
Bibliotekarforbundet. (2007c). Lønstatistik 2006: For offentligt ansatte. Lokaliseret den 20.<br />
november 2008 på http://www.bf.dk/files/dk/Publikationer/Lonstatistik2006-offentligtansatte.<br />
pdf<br />
Bibliotekarforbundet. (2007d). Hvad er Bibliotekarforbundet?. Lokaliseret den 25. november<br />
2008 på http://www.bf.dk/dk/F5CA56C1-F1DB-4339-874C-32B02B230901.htm<br />
Bibliotekspressen. (2007). Årets privatlønsstatistik – største lønstigning i ti år.<br />
Bibliotekspressen 2007, (20), 18.<br />
BiblioteksskoleNYT. (2007). Omverdensanalyse og markedsperspektiver. Lokaliseret den 8.<br />
januar 2009 på<br />
http://www.db.dk/binaries/BiblioteksskoleNYT%20nr2%202007%20web.pdf_2103.pdf<br />
Choo, Chun W. (1998). Information Management for the Intelligent Organization: The Art of<br />
Scanning the Enviroment. Information Today.<br />
Christensen, C. (2008a). Kulturminister Carina Christensens tale ved Biblioteksledermødet 11.<br />
november 2008. Kulturministeriet. Lokaliseret den 28. november 2008 på<br />
http://www.kum.dk/sw80751.asp<br />
Christensen, C. (2008b). Med kulturarven mod fremtiden: Ministerens Mening – oktober 2008.<br />
Kulturministeriet. Lokaliseret den 28. november 2008 på http://www.kum.dk/sw79668.asp<br />
97
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Copenhagen <strong>Business</strong> School. (2008). BA in Information Management. Lokaliseret den 8.<br />
januar 2009 på<br />
http://uk.cbs.dk/uddannelser/bachelor/bacheloruddannelser/ba_in_information_management<br />
Dalgaard, B. (2005). Kampen for ligeløn er vundet. Bibliotekspressen 2005, (5), 13.<br />
Danmarks Biblioteksskole. (2008). Videndesign & vidensmedier: Ny uddannelse i biblioteks- og<br />
informationsvidenskab. [Danmarks Biblioteksskoles profilavis]. Lokaliseret den 20. november<br />
2008 på http://www.e-pages.dk/danmarksbiblioteksskole/2/14<br />
Danmarks Biblioteksskole. (2007). Advisory Board. Lokaliseret den 24. november 2008 på<br />
http://www.db.dk/ombiblioteksskolen/default.asp?cid=3584<br />
Drost, P. (2006). Bibliotekarens styrke og kompetencer skal gøres synlige I erhvervslivet.<br />
Bibliotekspressen, (5), leder.<br />
Eiriksson, J. M. & Retsloff, J. M. (2004). En rose er en rose er en rose eller Rosens navn:<br />
Biblioteksudvikling og informationspolitik i videnssamfundet – selvreference, strukturelkobling<br />
og fremmedrefernce i biblioteks- og informationsvidenskaben. [Speciale]. København:<br />
Danmarks Biblioteksskole.<br />
Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005).<br />
Socialkonstruktivistiske analysestrategier. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag<br />
Fairclough, N. (1992). Discourse and social change. Polity Press.<br />
Fairclough, N. (2008). Kritisk diskursanalyse: En tekstsamling. København: Hans Reitzel.<br />
Finansministeriet. (2008). I form til fremtiden – Finanslovforslaget for 2009: Konjunkturer og<br />
finanspolitik. Lokaliseret den 21. november 2008 på<br />
http://www.fm.dk/Publikationer/2008/1467-<br />
I%20form%20til%20fremtiden%20%20Finanslovforslaget%20for%202009/9%20Konjunkturer<br />
%20og%20finanspolitik.aspx<br />
Frankelius, P. (2001). Omvärldsanalys. Malmö: Liber Ekonomi.<br />
98
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Giddens, A. (1996). Modernitet og selvidentitet: Selvet og samfundet under sen-moderniteten.<br />
København: Hans Reitzel.<br />
Götke, P. (1997). Niklas Luhmann. Frederiksberg: Forlaget ANIS.<br />
Hamrefors, S. (2002). Den uppmärksamma organisationen: Från business intelligence till<br />
intellegent business. Lund: Studentlitteratur.<br />
Kneer, G. & Nassehi, A. (1997). Niklas Luhmann: Introduktion til teorien om sociale systemer.<br />
København: Hans Reitzel.<br />
Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte. (2007). Lønudvikling 1. kvartal 2006-<br />
2007. Lokaliseret den 20. november 2008 på<br />
http://www.kto.dk/udsendelser/medlemsorganisationer/udsendelser/2007/juni/loenudvikling/l<br />
oenudvikling_1_kvt.htm<br />
Kristiansson, M. R. (2003). Organisationsudvikling og informationspolitik i vidensamfundet:<br />
Øresundsuniversitet som case. Frederiksberg: Samfundslitteratur.<br />
Kulturministeriet. (2008). Om Kulturministeriet. Lokaliseret den 28. november 2008 på<br />
http://www.kum.dk/sw160.asp<br />
Kulturministeriets Rektorer. (2008). Beskæftigelsesrapport 2008: Dimittender fra de<br />
kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet. Lokaliseret den 21. november<br />
2008 på http://www.db.dk/binaries/2008-10-<br />
27%20KURs%20Besk.rapport%202008.doc_2827.doc<br />
Kvale, S. (1997). Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København:<br />
Hans Reitzel.<br />
Laursen, G. H. N. & Thorlund, J. (2008). <strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong>. København: Børsen<br />
Luhmann, N. (2000). Sociale systemer: Grundrids til en almen teori. København: Hans Reitzel.<br />
Nelke, M. (2008a). I. C. at Once: FIBAK-modellen för omvärldsbevakning. Lokaliseret den 29.<br />
august 2008 på http://www.icatonce.com/models-intelligence.html<br />
99
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Nelke, M. (2008b). I. C. at Once: Informationsmiljön. Lokaliseret den 31. oktober 2008 på<br />
http://www.icatonce.com/models-infoenvironment.html<br />
Pors, N. O. (1989). Mod bedre tider: Bibliotekarer og arbejdsmarkedet. København: Danmarks<br />
Biblioteksskole.<br />
Qvortrup, L. (1998). Det hyperkomplekse samfund. København: Gyldendal.<br />
Rask Eriksen, T. & Jørgensen, A. M. (Red.). (2005). Professionsidentitet i forandring.<br />
Akademisk forlag.<br />
Schreiber, T. & Elbeshausen, H. (Red.). (2006). Bibliotekarerne: En profession i et felt af<br />
viden, kommunikation og teknologi. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur<br />
Styrelsen for Bibliotek og Medier (2008). Om Styrelsen for Bibliotek og Medier. Lokaliseret den<br />
25. november 2008 på http://www.bs.dk/content.aspx?itemguide={812A3CAA-CCC2-4877-<br />
AA22-530F46C49225}<br />
Syddansk Universitet. (2008). Informationsvidenskab (bachelor). Lokaliseret den 8. januar<br />
2009 på http://www.sdu.dk/Uddannelse/Fuldtidsstudier/Bachelor/Informationsvidenskab.aspx<br />
Wahlström, B. (2004). Ordning & oreda: Omvärldsanalys for beslutsfattare. Malmö: Liber<br />
Ekonomi.<br />
Winther Jørgensen, M. & Phillps, L. (1999). Diskursanalyse som teori og metode.<br />
Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.<br />
Åkerstrøm Andersen, N. (1999). Diskursive analysestrategier. København: Nyt fra<br />
Samfundsvidenskaberne.<br />
Aalborg Universitet. (2008). Humanistisk Informatik, Informationsvidenskab. Lokaliseret den<br />
8. januar 2009 på http://studieguide.aau.dk/Uddannelser/Uddannelse/humanistisk-informatik-<br />
informationsvidenskab(5039)<br />
100
Bilagsoversigt<br />
Bilag 1 - Key <strong>Intelligence</strong> Topic Sheet<br />
Bilag 2 – Interviewguide<br />
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009<br />
<strong>Business</strong> <strong>Intelligence</strong> & <strong>bibliotekarprofessionen</strong>:<br />
iagttagelse og selviagttagelse<br />
Bilag 3 – Interview med Michael Pagter Madsbøll, KMD<br />
Bilag 4 – Interview med Morten Skovvang, Ferring Pharmaceuticals<br />
Bilag 5 – Interview med Ruth Kruse Kappelgaard, Quartz Strategy<br />
101