Business Intelligence & bibliotekarprofessionen ... - Forskning

Kritisk diskursanalyse
Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009
Business Intelligence & bibliotekarprofessionen:
iagttagelse og selviagttagelse
Specialets anden teoretiske tilgang er diskursiv med afsæt i Norman Faircloughs kritiske
diskursanalyse. Vi vil understrege, at den kritiske diskursanalyse anvendes som et
udgangspunkt og en fleksibel analyseramme for den indsamlede empiri og fungerer som et
styringsredskab til kvalificering af vores analysearbejde.
Fairclough beskriver selv, at hans diskursanalytiske model er en generel analysemodel, som er
beregnet til at give et overblik over et bestemt område for derigennem at identificere udvalgte
analytiske fokuspunkter, som er væsentlige i forhold til konteksten 7 . Denne tilgang synes vi
går godt i spænd med vores behov for at afdække diskursive retninger i tilknytning til hvordan
bibliotekarer italesætter BI.
Fairclough er blevet kritiseret for, at analysearbejdet nemt kan kamme over i meget subjektiv
forskning. Kritikken går endvidere på, at det kan være vanskeligt at operationalisere
diskursanalysen i et praktisk stykke arbejde - Winther Jørgensen & Phillips formulerer
problematikken således: ”Nogle gange får man på fornemmelsen, at hvad som helst på alle
mulige niveauer kan være en diskurs 8 ”. Winther Jørgensen & Phillips kommer dog ikke med
konkrete løsningsforslag. Denne problematik forsøger vi dog at imødekomme dels ved vores
analysestrategi, hvor vores iagttagelsesoptikker tydeliggøres og dels ved at benytte vores
omverdensanalyse af bibliotekarprofessionen som referenceramme i forbindelse med
afdækning af diskursive retninger i forhold til bibliotekarernes italesættelse af BI.
Interview
En del af specialets formål er som nævnt at undersøge den bibliotekariske italesættelse af BI,
hvilket vi har valgt at gøre gennem tre kvalitative interviews, der fungerer som
iagttagelsespositioner for mulige BI diskurser. De tre iagttagelsespositioner udgøres af tre
biblioteksuddannede personer med ansættelse i det private erhvervsliv, der har BI som deres
arbejdsområde. De tre respondenter og de overvejelser vi har haft i forbindelse med
udvælgelsen af disse præsenteres nærmere i afsnittet Empiri. I det følgende vil vi derfor kun
kort forholde os til de overordnede metodiske rammer for det kvalitative interview.
En diskursanalyse bygger typisk på dokumenter, der er blevet til uafhængigt af
forskningsprocessen. I vores tilfælde forholder det sig imidlertid anderledes, i det vores
tekstmateriale skabes som en del specialeprocessen. Grunden til dette skal findes i det faktum,
at der som sagt ikke eksisterer brugbart materiale, der behandler BI i forhold til
bibliotekarprofessionen og dermed relaterer sig til vores problemfelt. Vi er således tvunget til
7 Fairclough, N. (2008). s. 30
8 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s. 149.
16