Business Intelligence & bibliotekarprofessionen ... - Forskning

Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009
Business Intelligence & bibliotekarprofessionen:
iagttagelse og selviagttagelse
mulighedsfelt indenfor, hvilket det kan behandle og forstå den indsamlede information.
Mulighedsfeltet eksisterer kun for systemet selv og ikke omverden, og samtidig kan det variere
fra system til system, hvilket betyder, at to systemer kan behandle og forstå den samme
information på vidt forskellige måder. I systemteorien betyder dette altså, at informationer
ikke bare er faste størrelser, der uden videre kan overføres til systemet.
I BI arbejdets bearbejdningsfase, hvor de indsamlede informationer filtreres og evalueres, er
der igen tale om en selektionsproces. Systemet selekterer her mellem relevant og irrelevant,
hvilket skal ses som reduktion af kompleksitet. Systemet er meget selektivt og man kan
argumentere for, at det i realiteten udelukker informationer, der potentielt kunne være
relevante for systemet men holdes ude, fordi de i alt for høj grad forstyrrer systemets
autopoiesis.
I forhold til den intelligence, der fremkommer i forlængelse af BI arbejdets analysefase kan
man igen se det som en irritation for systemet, fordi den tvinger systemet til at skulle forholde
sig til denne ved at foretage nye selektioner for at skabe mening med intelligencen. Systemets
erkendelsesproces foregår altså som en lukket operation, og det kan derfor ikke række ud til
omverden med sine erkendende operationer. Derfor må systemet nødvendigvis søge
forbindelser og konklusioner inden for systemet selv, hvilket er en måde, hvorpå systemet
opretholder sig selv. Samme proces sættes i gang, når systemet skal træffe beslutninger på
baggrund af den fremkomne intelligence. Systemet er tvunget til at tage beslutninger, fordi
det er en vital operation, da systemet ellers vil ophøre med at eksistere. Beslutningerne kan i
den forbindelse også betegnes som kommunikationer, der er de konstituerende elementer i et
system. Det er derfor en nødvendighed, at systemet opretholder en kommunikation for at
kunne opretholde sig selv.
De beslutninger systemet måtte træffe på baggrund af den udarbejdede intelligence vil altid i
høj grad være i overensstemmelse med systemets autopoiesis, fordi meget radikale
beslutninger ellers kan gå ind og vælte systemets strukturer og opløse det. Systemets
strukturer kan kun langsomt ændres, og forandringsprocessen kan derfor bedst karakteriseres
som en evolution og ikke en revolution.
I BI arbejdets sidste fase, hvor den nye viden skal kommunikeres ud i virksomheden må
betegnes som en klar videndelingsituation og dette er i en systemteoretisk optik vanskeligt for
ikke at sige umuligt. Kommunikation mellem systemer er altid forbundet med
dobbelkontingens, hvilket vil sige en evig gensidig usikkerhed. Vi kan således aldrig være helt
sikre på modpartens tanker og intentioner med den kommunikerede kommunikation. Dette
skyldes, at kommunikationen i systemteorien betragtes som en selektionsproces, der som
tidligere redegjort for udgøres af information, meddelelsesform og forståelse. Information og
meddelelsesform selekteres af afsender og forståelse af modtager, derfor er det ikke sikkert,
38