Business Intelligence & bibliotekarprofessionen ... - Forskning

Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009
Business Intelligence & bibliotekarprofessionen:
iagttagelse og selviagttagelse
Sociale systemer er karakteriserede ved at være lukkede og selvreferentielle, hvilket betyder,
at de henter deres begrundelser fra dem selv. Endelig er de sociale systemer også
karakteriserede ved, at de er autopoietiske, hvilket vil sige, at de skaber sig selv uafhængigt af
omverden.
Sociale systemers elementer betegner Luhmann som kommunikation, hvilket vil sige at
elementerne i et socialt system er kommunikationer, hvor relationerne er referencer mellem
elementerne.
Det sociale system består ifølge Luhmann ikke af mennesker men af kommunikationer, derfor
forekommer individer kun som sociale systemers omverden. Kommunikationer er ifølge
Luhmann ikke et resultat af menneskelig handlen men et produkt af sociale systemer.
Vi vil som sagt ikke komme nærmere ind på psykiske systemer men påpege, at et socialt
system kun kan konstitueres ved tilstedeværelsen af mindst to psykiske systemer i dets
omverden. Endvidere skal det fremhæves, at sociale systemer reducerer kompleksitet i form af
mening og meningsbearbejdelse.
Autopoiesis betyder selvskabelse. Autopoietiske systemer forstås som en afgrænset enhed,
der fremstiller sine bestanddele af bestanddele. Autopoietiske systemer er dermed lukkede og
autonome, hvilket har den konsekvens, at systemerne ikke har behov for hverken import eller
eksport af bestanddele. Autopoietiske systemer karakteriseres også ved, at de kun kan
irriteres af indflydelse fra omverden og ikke determineres. Systemet griber som nævnt til de
irritationer som det selv har erfaret og omdanner disse til informationer som det kan arbejde
videre med. Denne proces er som oftest præget af inerti, hvilket vil sige, at processen er
langsommelig og træg. Dette betyder også, at informationer ikke er faste små størrelser eller
konstante elementer som kan overføres fra omverden til system.
Iagttagelse er hos Luhmann defineret som en betegnelse ved hjælp af en skelnen. Inden for
rammerne af en iagttagelse er det derfor umuligt at betegne begge sider af en skelnen
samtidig. Den side af forskellen, hvor fokus er rettet mod, er den side, der iagttages. Det er
dog muligt at veksle fra den ene til den anden side af forskellen, dog kan iagttagelserne som
sagt ikke ske samtidig.
Iagttagelsen vil altid forekomme ud fra en bestemt optik, hvilket vil sige den ene side af
skelnen. En iagttagelse vil derfor altid være bundet til en blind plet, fordi man ikke kan
iagttage den position, hvorfra man iagttager.
Iagttagelser af iagttagelser betegner Luhmann som anden ordens iagttagelser. Disse er også
forbundet med blinde pletter, men til forskel fra første ordens iagttagelser er iagttageren
bevidst om, at han kan se, at han ikke kan se, hvad han ikke kan se.
35