Business Intelligence & bibliotekarprofessionen ... - Forskning

Danmarks Biblioteksskole, Speciale 2008-2009
Business Intelligence & bibliotekarprofessionen:
iagttagelse og selviagttagelse
Diskurs bygger grundlæggende epistemologisk på en socialkonstruktivistisk tilgang. Viden om
verden er ikke en objektiv størrelse og det medfører, at virkeligheden kun kan manifestere sig
ved hjælp af allerede eksisterende kategorier. Verden er socialt konstrueret og dermed åben
for forhandling, hvor disse konstruktioner skabes gennem sproget 43 . Men hvordan forbindes
diskurs til noget håndgribeligt? Historien bliver det som hæfter diskursanalysen op på den
’virkelige verden’. Viden og identitet er godt nok kontingente, men i den historiske kontekst
(diskursen) bliver de regelbundet og reguleret 44 . Der vil altid være en søgen i samfundet og
hos det enkelte individ for at fastlåse meninger og etablere entydighed i verden via det
universelle. Objektivitet og sandhed i en diskursiv sammenhæng er altså et resultat af de
historiske aflejringer af diskurs 45 . Sociale betydninger og fænomener fastlåses aldrig og i
stedet gives der plads til en evig diskursiv kamp. I den forbindelse skal kort nævnes begrebet
hegemoni, der henviser til den proces, at én diskurs opløser en anden og kommer til at
dominere. De diskursive kampe handler altså om at opnå hegemoni 46 .
Diskursanalyse er samlebegrebet og indenfor dette, opererer man normalvis ud fra tre
tilgange; diskursteori primært relateret til Laclau og Mouffe, kritisk diskursanalyse særligt
forbundet med Fairclough samt diskurspsykologi, hvor flere forskellige forfattere har bidraget.
Diskursanalyse er altså en samlebetegnelse for en række forskelligartede teorier, som stadig
er under udvikling. De har rødder i og er samtidigt en reaktion på en række discipliner bl.a.
lingvistik, poststrukturalisme og marxistisk teori. Diskursanalyse kan betragtes som et
tværvidenskabeligt projekt, der på den ene side trækker på sprogteori og på den anden side
teorier om samfundsforhold.
En af de væsentligste forskelle imellem de tre tilgange til diskursanalyse er, i hvilken grad
diskurserne er medvirkende til konstruktionen af verden. De har det fælles udgangspunkt, at
diskurser forankrer individers handlinger og tanker socialt. De forskellige tilgange er dog ikke
enige om, hvorvidt der er andre sociale fænomener som fx økonomi og kultur, der også er
bestemmende for sociale handlinger. Hos en af grundlæggerne af diskursanalyse Michel
Foucault er der en grænse imellem det diskursive og det ikke diskursive, ligesom der også er i
Norman Faircloughs kritiske diskursteori. I Laclau og Mouffes diskursteori ophæves denne
skelnen imellem det diskursive og ikke diskursive. Det betyder, at ikke kun sprog og tale bliver
betragtet som diskurs, men at det også inkluderer materielle ting fx er et fysisk museum også
et udtryk for en bestemt kunstdiskurs 47 .
43 Schreiber, T. & Elbeshausen, H. (Red.). (2006). s.122.
44 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s.14.
45 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s. 48.
46 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s. 60.
47 Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s. 28-30.
40