Bilag 2 - Produkt plakat til foyer

More documents

Recommendations

Info

Ozonhuller Der har været en tendens ti l at forveksle ozonlagproblemati kken og drivhuseff ekten. De to problemer er vidt forskellige, selvom de måske begge udspringer af øget forurening. Ozon nedbrydes af CFC-gasser som freon, og huller i ozonlaget gør at solen skadelige stråling kan ramme dyr og mennesker. Indti l nu er det mest over Antarkti s at hullerne er observeret. Hvad sker der når permafrosten smelter? Permafrost er udtryk for jord, der er permanent frossen. Udbredelsen af permafrost kan ændres som følge af klimaforandringer, hvilket man blandt andet er begyndt at se i den sibiriske tundra, hvor de frosne moser ellers binder store mængder af drivhusgassen metan. Metan er 21 gange så stærk en drivhusgas som kuldioxid. Når permafrosten tør frigives drivhusgasserne ti l atmosfæren og forværrer drivhuseff ekten. I dag er ca. 20% af Jordens landmasse dækket af permafrost. Hvor hurtigt kan den næste istid komme? Tidligere troede forskerne, at en isti d kom snigende med gradvist koldere klima. Nu har forskerne fundet ud af, at en isti d kan slå igennem på bare 10 år. Vi ved ikke hvad der sker når mennesket piller ved klimaet på jorden. Og om Jordens reakti on på en opvarmning måske er en pludselig afk øling!? Hvorfor indtraf den sidste istid, og hvorfor forsvandt isen igen? Det er I følge Milankovitch-teorien geometrien i Jordens bane om Solen, der gør at vi får istid. Faktisk er det normalt med istid da vi i Jordens historie har vi haft istid 80% af tiden. Lige nu er vi i en mellemistid med mildere klima. Man regner med at næste istid indtræffer om 50.000 - 600.000 år. Men det er svært at sige. I 1970’erne troede man at istiden var lige om hjørnet fordi forurening og udledning af partikler ville skygge for Solens stråler og dermed køle Jorden ned. En række tilbagekoblingsfænomener, de såkaldte feedbackmekanismer, øger tendenserne mod global opvarmning. Nogle feedbackmekanismer er yderst kraftigt virkende og kan overraske, da man i flere tilfælde ikke kan beregne dem med sikkerhed. Hvad var den ”lille” istid? Den lille istid var en kold periode fra ca. 1300 - 1850 og afløste middelalderens varmeperiode. Den lille istid betød blandt andet at storebælt frøs til om vinteren, og isen var så stærk, at svenskerne i 1658 kunne marchere over isen, hvorefter Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge. NORDPOLEN SMELTER! Om 5-10 år er den væk!? Verdenshavene vil sti ge og oversvømme lavt liggende lande og byer. Når først isen begynder at smelte går det hurti gere og hurti gere, da den hvide is der ellers refl ekterer Solens stråler forsvinder. Teknisk forklaring: Albedo er et udtryk for intensiteten i ti lbagekastet lys. I klimatologien beregnes en overfl ades albedo som forholdet mellem ti lbagekastet og modtaget stråling. Man bruger oft e en skala, hvor 0 svarer ti l sort, dvs. et legeme helt uden ti lbagekastning, mens 1 svarer ti l hvid, altså et legeme, der ti lbagekaster al den elektromagneti ske stråling, det modtager. Forskellige overfl ader har vidt forskellig albedo: Havoverfl ade (albedo = 3,5%) Sumpområder (albedo = 9-14%) Løvfældende skov (albedo = ca. 13%) Græsområder (albedo = 20%) Sand (albedo mellem 25 og 30%) Jordens overfl ade (albedo (gennemsnit) = 37-39%) Is (albedo = 30-50%) Overfl aden på Antarkti s (albedo = 81 %) Sne (albedo op ti l 80-85%) Skyer (albedo op ti l 70-80%) Albedo virker også i det små. Folk, der går med mørkt tøj i sommerti den, har stor risiko for at få hedeslag, modsat dem i hvidt tøj. Hvis områder med tyndt snedække bliver varmet op, vil sneen begynde at smelte. Det sænker albedo, og derfor smelter der endnu mere sne (det kaldes is-albedo feedback). Det er baggrunden for forudsigelser om, at den globale opvarmning vil føre ti l en sti gende hasti ghed i afsmeltningen af polarområderne. ISTID?
Sort hul sol-eruption Fænomener der kan få Jorden til at gå under: * Solen dør: Om 5 mia. år svulmer Solen op og bliver den så stor at den opsluger Merkur, Venus og vores egen planet der brænder op. * Gammastråling: Når en stjerne dør (supernova) kan den udsende en dødbringende stråle, der kan ramme Jorden. 6,7 lysår fra Jorden er en stjerne ved at dø. * Sorte huller: I Universet findes sorte huller hvis tyngdekraft er så stærk at selv ikke lyset kan undslippe. Fænomener der kan udslette ”alt” liv på Jorden: * Supervulkaner: Der findes 6-7 supervulkaner i verden blandt andet i Yellowstone National Park i Wyoming USA. * Global opvarmning. * Sol-eruptioner: Store energiudladninger fra solen kan lamme vores elektroniske verden og alt levende blive udsat for skadelig stråling * Atomkrig. * Verdensomspændende pandemier/ bioterror. * Meteornedslag: d.13/4-2029 vil en meteor suse tæt forbi Jorden. * Istid. I løbet af de sidste 150 år, siden industrialiseringens indtog i verden, er der udledt store mængder fossilt brændstof og dermed CO2, og herved har mennesket påvirket Jordens klima, men hvor meget? Er Jorden i stand til selv at genoprette balancen eller skal vi hjælpe den på vej? Al Gore Albert Arnold ”Al” Gore, Jr. (født 31. marts 1948), amerikansk politi ker og erhvervsmand, som var den 45. amerikanske vicepræsident fra 1993 ti l 2001, med Bill Clinton som præsident. Ved Oscar-uddelingen i 2007 vandt dokumentarfi lmen ”An Inconvenient Truth” en Oscar for bedste dokumentarfi lm. Filmen bygger på Al Gores multi medie-foredrag om truslen ved global opvarmning, og har således Al Gore som ’hovedperson’. Filmen advarer om en forestående global klimakrise. Al Gores foredrag og dokumentarfi lm har haft ti l formål at oplyse politi ske beslutningstagere rundt om i verden omkring farerne ved den globale opvarmning. Bjørn Lomborg Bjørn Lomborg (født 6. januar 1965), dansk politolog, der blev verdenskendt på grund af bøger og arti kler med hovedtesen at mange af miljøforkæmpernes forudsigelser og påstande er overdrevne. På dansk udkom bogen ”Verdens sande ti lstand” i 1998; den udkom i 2001 på engelsk med ti tlen The Skepti cal Environmentalist, og er sidenhen udkommet på mange andre sprog. Senere Bjørn Lomborg redigeret en bogeb med resultaterne af den såkaldte ”Copenhagen Consensus”- konference i 2004 og udgivet bogen ’Cool it’. COP15 Hvad er COP15? COP står for Conference of the Parties (partskonference). Konferencen i København er den 15. i rækken. COP indledtes i 1995 i Berlin med COP 1. Hvem kommer? COP er FN’s øverste organ for FN’s klimakonventioner og består af miljøministre, der mødes én gang året. Ud over ministrerne deltager regeringsdelegationer, som omfatter de ministre, forhandlere, pressefolk og logistikere mm., som det enkelte land ønsker at have med i delegationen til konferencen. Pressen, repræsentanter for NGO’er, repræsentanter for internationale organisationer såsom WTO, IMF, og Verdensbanken kan også være repræsenteret på konferrencen. Hvad er på spil på klimakonferrencen i København, og hvad handler det om? Klimatopmødet i København ses af mange som et vigtigt skridt på vejen til en juridisk bindende klimaaftale, men i første omgang ser det ud til kun at blive en politisk bindende aftale. På konferencen er det meningen, at et stort udsnit af verdens lande, skal nå til enighed om en global aftale, der skal reducere de mennskeskabte udledninger af drivhusgasser og imødegå den globale opvarmning. Hvad er der sket siden sidst? COP 15 i København skal munde ud i en aftale der fra 2012 skal afløse Kyotoprotokollen, som trådte i kraft i 2005. Kyotoprotokollen (Kyoto-aftalen) blev indgået den 11. december 1997 i Kyoto i Japan, og er en international aftale, hvis formål er at beskytte Jordens klima. De lande der tiltræder traktaten forpligter sig dermed til at begrænse og senere reducere udledningen af kuldioxid, metan, lattergas, svovl hexafluorid, hydrofluorcarboner, og perfluorcarboner. Aftalen indebærer, at de globale udslip af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden 2008–2012. Der har været kritik af protokollen da flere lande prøver at undgå regelsættet, foreksempel ved at rykke produktionen til fattige lande og dermed fjerne CO2-en fra hjemlandet eller ved at købe CO2-kvoter, så der reelt ikke sker en positiv udvikling i forhold til CO2-reduktionen på verdensplan. Debatt en om klimaforandringer præges i høj grad af to markante personer. Den ti dligere amerikanske vicepræsident Al Gore og den danske ”miljø-guru” Bjørn Lomborg. I 2006 kom Gores fi lm om den globale opvarmning i biograferne. Den skabte megen debat, og fi lmen endte med at få en Oscar-statuett e for bedste dokumentar. Bjørne Lomborg var meget kriti sk over for fi lmen, som Lomborg har kaldt for ”fundamentalt set et DK4-foredrag”. Herunder ses nogle af kriti kpunkterne: Folk har en forpligtelse ti l at handle på klimaforandringer, fordi vi indser at det er et problem (Al Gore) Der er mange andre globale problemer, der med lethed kunne løses: kurér problemer vedr. HIV, diarré og malaria, fejl- og underernæring, uddannelse og manglen på rent drikkevand (Lomborg) 2% af Antarkti s er blevet er blevet væsentligt varmere 98% er over de sidste 35 år væsentligt koldere Havisen på den nordlige halvkugle er aft agende Havisen på den sydlige halvkugle er ti ltagende Sti gninger i vandstanden på op ti l 7 meter vil oversvømme bl. a. Florida, Holland, Calcutt a og Beijing FN’s klimapanel forventer at Antarkti s vil få mere is over en 100 års periode, hvilket vil modvirke vandstandssti gningen Orkanen Katrina der ødelagde New Orleans i 2005, var forårsaget af global opvarmning Orkanen var faldet i styrke fra en kategori 5 ti l en kategori 3 Ødelæggelserne blev katastrofale fordi digerne kollapsede pga. dårlig vedligeholdelse og dårligt design Al Gore gæster klimatopmødet den 16. december, hvor han i et foredrag vil præsentere sin nye bog ”Vores valg”, der bl.a. indeholder reviderede oplysninger om fænomenet global opvarmning, og hvad han mener man kan gøre for at løse problemet. Miljøforkæmperen vs. Miljøguruen
Page 1: Hvad bringer fremtiden? Global opva
Page 5 and 6: CO2 Fotosyntese i træer og planter
Page 7: Elsker du softice? - for Nordpolen

Bilag 2 - Produkt plakat til foyer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?