Bilag 2 - Produkt plakat til foyer

Hvad bringer fremtiden?
Global opvarmning, istid eller mere utilregneligt vejr?
DRIVHUSEFFEKTEN
Igennem de sidst 15 år har klimadebatt en fået mere og mere plads i medierne.
Lovgivningen er ligeledes strammet op med grønne afgift er, glødepæren er ved
at forsvinde fra buti kkernes hylder og erstatt es af energisparepærer. Alt
sammen små skridt i en retning der skal forbedre klimaet på Jorden.
Man hører en masse ord og begreber i medierne, men hvad betyder de?
Det kan være svært at gennemskue, hvad der er siges fra forskelligt hold.
Klimaforandringerne, som vi oplever dem ude omkring i verden, vil måske
blive værre og værre og årene frem påvirke os, vores børn og børnebørn.
Det vi læser i aviser og ser i fj ernsynet er, at isen på Jorden smelter.
Gletschere rundt om i verden forsvinder og isen i Grønland, Syd- og Nordpolen
smelter hurti gere end forudsagt. Store områder oplever tørke, mens andre
steder oplever skybrud med store oversvømmelser ti l følge.
Fremti dens klima på Jorden vil måske gøre, at ressourcer som mad og vand
bliver en mangelvare. Dyrelivet vil ikke kunne nå at omsti lle sig det hasti gt
ændrede klima og mange arter vil måske uddø. Hvis alt is på Jorden forsvinder,
vil verdenshavene sti ge med op ti l 60 m. Det meste af verdens befolkning vil
stå uden tag over hovedet. Store områder vil være oversvømmet. Resultatet
kan man kun gisne om, men sandsynligvis vil vi opleve hungersnød,
sygdomme, massevandringer og fl ygtninge - klimafl ygtninge som i teorien
kunne blive os selv! Krige og konfl ikter vil sandsynligvis blive en uundgåelig
konsekvens.
Hvad er det egentlig der sker med vores planet?
Udsti llingen her forsøger at sti lle spørgsmål og give nogle af svarene. Ikke
alle svar er enkle og mange svar fører nye spørgsmål med sig. Målet med
udsti llingen er derfor ikke at forklare alt, for det kan ikke engang forskerne
og alverdens kloge. Målet er at vække jeres nysgerrighed, så I selv kan
sætt e jer lidt mere ind i klimaproblemati kken, da den vedrører os alle.
På bordet ved pc-øen ligger henvisninger og søgeti ps ti l bøger, magasiner,
fi lm og udsti llinger omkring klima.
På internett et kan man foreksempel ’’google” ord og begreber fra
plancherne og blive klogere. Der er ligeledes spændende hjemmesider
der forklarer, hvad der sker med vores planet.
Bli’ klædt på til fremtidens
klimaforandringer!

Ozonhuller
Der har været en tendens ti l at forveksle
ozonlagproblemati kken og drivhuseff ekten.
De to problemer er vidt forskellige, selvom
de måske begge udspringer af øget forurening.
Ozon nedbrydes af CFC-gasser som
freon, og huller i ozonlaget gør at solen skadelige
stråling kan ramme dyr og mennesker.
Indti l nu er det mest over Antarkti s at hullerne
er observeret.
Hvad sker der når permafrosten smelter?
Permafrost er udtryk for jord, der er permanent frossen. Udbredelsen af permafrost kan ændres som følge
af klimaforandringer, hvilket man blandt andet er begyndt at se i den sibiriske tundra, hvor de frosne moser
ellers binder store mængder af drivhusgassen metan. Metan er 21 gange så stærk en drivhusgas som
kuldioxid. Når permafrosten tør frigives drivhusgasserne ti l atmosfæren og forværrer drivhuseff ekten.
I dag er ca. 20% af Jordens landmasse dækket af permafrost.
Hvor hurtigt kan den
næste istid komme?
Tidligere troede forskerne, at en isti d kom snigende med gradvist koldere
klima. Nu har forskerne fundet ud af, at en isti d kan slå igennem på bare
10 år. Vi ved ikke hvad der sker når mennesket piller ved klimaet på
jorden. Og om Jordens reakti on på en opvarmning måske er en pludselig
afk øling!?
Hvorfor indtraf den sidste istid,
og hvorfor forsvandt isen igen?
Det er I følge Milankovitch-teorien geometrien i Jordens bane om Solen, der gør at
vi får istid. Faktisk er det normalt med istid da vi i Jordens historie har vi haft istid
80% af tiden. Lige nu er vi i en mellemistid med mildere klima. Man regner med at
næste istid indtræffer om 50.000 - 600.000 år. Men det er svært at sige.
I 1970’erne troede man at istiden var lige om hjørnet fordi forurening og udledning
af partikler ville skygge for Solens stråler og dermed køle Jorden ned.
En række tilbagekoblingsfænomener, de såkaldte feedbackmekanismer, øger tendenserne
mod global opvarmning. Nogle feedbackmekanismer er yderst kraftigt
virkende og kan overraske, da man i flere tilfælde ikke kan beregne dem med
sikkerhed.
Hvad var den ”lille” istid?
Den lille istid var en kold periode fra ca. 1300 - 1850 og afløste middelalderens
varmeperiode. Den lille istid betød blandt andet at storebælt frøs til om vinteren,
og isen var så stærk, at svenskerne i 1658 kunne marchere over isen, hvorefter
Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge.
NORDPOLEN SMELTER!
Om 5-10 år er den væk!?
Verdenshavene vil sti ge og oversvømme
lavt liggende lande og byer. Når først
isen begynder at smelte går det
hurti gere og hurti gere, da den hvide is
der ellers refl ekterer Solens stråler
forsvinder.
Teknisk forklaring:
Albedo er et udtryk for intensiteten i ti lbagekastet lys. I klimatologien
beregnes en overfl ades albedo som forholdet mellem
ti lbagekastet og modtaget stråling. Man bruger oft e en skala, hvor
0 svarer ti l sort, dvs. et legeme helt uden ti lbagekastning, mens
1 svarer ti l hvid, altså et legeme, der ti lbagekaster al den elektromagneti
ske stråling, det modtager.
Forskellige overfl ader har vidt forskellig albedo:
Havoverfl ade (albedo = 3,5%)
Sumpområder (albedo = 9-14%)
Løvfældende skov (albedo = ca. 13%)
Græsområder (albedo = 20%)
Sand (albedo mellem 25 og 30%)
Jordens overfl ade (albedo (gennemsnit) = 37-39%)
Is (albedo = 30-50%)
Overfl aden på Antarkti s (albedo = 81 %)
Sne (albedo op ti l 80-85%)
Skyer (albedo op ti l 70-80%)
Albedo virker også i det små. Folk, der går med mørkt tøj i sommerti
den, har stor risiko for at få hedeslag, modsat dem i hvidt tøj.
Hvis områder med tyndt snedække bliver varmet op, vil sneen
begynde at smelte. Det sænker albedo, og derfor smelter der
endnu mere sne (det kaldes is-albedo feedback). Det er baggrunden
for forudsigelser om, at den globale opvarmning vil føre
ti l en sti gende hasti ghed i afsmeltningen af polarområderne.
ISTID?

Sort hul
sol-eruption
Fænomener der kan få Jorden til at gå under:
* Solen dør: Om 5 mia. år svulmer Solen op og bliver den så stor at
den opsluger Merkur, Venus og vores egen planet der brænder op.
* Gammastråling: Når en stjerne dør (supernova) kan den udsende
en dødbringende stråle, der kan ramme Jorden. 6,7 lysår fra Jorden
er en stjerne ved at dø.
* Sorte huller: I Universet findes sorte huller hvis tyngdekraft er så
stærk at selv ikke lyset kan undslippe.
Fænomener der kan udslette ”alt” liv på Jorden:
* Supervulkaner: Der findes 6-7 supervulkaner i verden blandt andet i
Yellowstone National Park i Wyoming USA.
* Global opvarmning.
* Sol-eruptioner: Store energiudladninger fra solen kan lamme vores
elektroniske verden og alt levende blive udsat for skadelig stråling
* Atomkrig.
* Verdensomspændende pandemier/ bioterror.
* Meteornedslag: d.13/4-2029 vil en meteor suse
tæt forbi Jorden.
* Istid.
I løbet af de sidste 150 år, siden
industrialiseringens indtog i verden,
er der udledt store mængder fossilt
brændstof og dermed CO2, og herved
har mennesket påvirket Jordens
klima, men hvor meget? Er Jorden i
stand til selv at genoprette balancen
eller skal vi hjælpe den på vej?
Al Gore
Albert Arnold ”Al” Gore, Jr. (født 31. marts 1948), amerikansk politi ker og
erhvervsmand, som var den 45. amerikanske vicepræsident fra 1993 ti l
2001, med Bill Clinton som præsident.
Ved Oscar-uddelingen i 2007 vandt dokumentarfi lmen ”An Inconvenient
Truth” en Oscar for bedste dokumentarfi lm. Filmen bygger på Al Gores
multi medie-foredrag om truslen ved global opvarmning, og har således Al
Gore som ’hovedperson’. Filmen advarer om en forestående global klimakrise.
Al Gores foredrag og dokumentarfi lm har haft ti l formål at oplyse
politi ske beslutningstagere rundt om i verden omkring farerne ved den
globale opvarmning.
Bjørn Lomborg
Bjørn Lomborg (født 6. januar 1965), dansk politolog, der blev
verdenskendt på grund af bøger og arti kler med hovedtesen at mange af
miljøforkæmpernes forudsigelser og påstande er overdrevne. På dansk udkom
bogen ”Verdens sande ti lstand” i 1998; den udkom i 2001 på engelsk
med ti tlen The Skepti cal Environmentalist, og er sidenhen udkommet på
mange andre sprog. Senere Bjørn Lomborg redigeret en bogeb med
resultaterne af den såkaldte ”Copenhagen Consensus”- konference i 2004
og udgivet bogen ’Cool it’.
COP15
Hvad er COP15?
COP står for Conference of the Parties (partskonference). Konferencen
i København er den 15. i rækken. COP indledtes i 1995 i Berlin med COP 1.
Hvem kommer?
COP er FN’s øverste organ for FN’s klimakonventioner og består af
miljøministre, der mødes én gang året.
Ud over ministrerne deltager regeringsdelegationer, som omfatter de ministre,
forhandlere, pressefolk og logistikere mm., som det enkelte land ønsker at
have med i delegationen til konferencen.
Pressen, repræsentanter for NGO’er, repræsentanter for internationale organisationer
såsom WTO, IMF, og Verdensbanken kan også være repræsenteret på
konferrencen.
Hvad er på spil på klimakonferrencen
i København, og hvad handler det om?
Klimatopmødet i København ses af mange som et vigtigt skridt på vejen til en
juridisk bindende klimaaftale, men i første omgang ser det ud til kun at blive en
politisk bindende aftale.
På konferencen er det meningen, at et stort udsnit af verdens lande, skal nå til
enighed om en global aftale, der skal reducere de mennskeskabte
udledninger af drivhusgasser og imødegå den globale opvarmning.
Hvad er der sket siden sidst?
COP 15 i København skal munde ud i en aftale der fra 2012 skal afløse Kyotoprotokollen,
som trådte i kraft i 2005. Kyotoprotokollen (Kyoto-aftalen) blev indgået
den 11. december 1997 i Kyoto i Japan, og er en international aftale, hvis
formål er at beskytte Jordens klima. De lande der tiltræder traktaten forpligter
sig dermed til at begrænse og senere reducere udledningen af kuldioxid, metan,
lattergas, svovl hexafluorid, hydrofluorcarboner, og perfluorcarboner.
Aftalen indebærer, at de globale udslip af drivhusgasser skal reduceres med
5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden 2008–2012. Der har været
kritik af protokollen da flere lande prøver at undgå regelsættet, foreksempel ved
at rykke produktionen til fattige lande og dermed fjerne CO2-en fra hjemlandet
eller ved at købe CO2-kvoter, så der reelt ikke sker en positiv udvikling i forhold
til CO2-reduktionen på verdensplan.
Debatt en om klimaforandringer præges i høj grad af to markante personer.
Den ti dligere amerikanske vicepræsident Al Gore og den danske ”miljø-guru”
Bjørn Lomborg. I 2006 kom Gores fi lm om den globale opvarmning i biograferne. Den
skabte megen debat, og fi lmen endte med at få en Oscar-statuett e for bedste
dokumentar. Bjørne Lomborg var meget kriti sk over for fi lmen, som Lomborg har kaldt
for ”fundamentalt set et DK4-foredrag”.
Herunder ses nogle af kriti kpunkterne:
Folk har en forpligtelse ti l at handle på klimaforandringer,
fordi vi indser at det er et problem (Al Gore)
Der er mange andre globale problemer, der med lethed
kunne løses: kurér problemer vedr. HIV, diarré og malaria,
fejl- og underernæring, uddannelse og manglen på rent drikkevand (Lomborg)
2% af Antarkti s er blevet er blevet væsentligt varmere
98% er over de sidste 35 år væsentligt koldere
Havisen på den nordlige halvkugle er aft agende
Havisen på den sydlige halvkugle er ti ltagende
Sti gninger i vandstanden på op ti l 7 meter vil oversvømme bl. a.
Florida, Holland, Calcutt a og Beijing
FN’s klimapanel forventer at Antarkti s vil få mere is over
en 100 års periode, hvilket vil modvirke vandstandssti gningen
Orkanen Katrina der ødelagde New Orleans i 2005, var forårsaget af
global opvarmning
Orkanen var faldet i styrke fra en kategori 5 ti l en kategori 3
Ødelæggelserne blev katastrofale fordi digerne kollapsede pga.
dårlig vedligeholdelse og dårligt design
Al Gore gæster klimatopmødet den 16. december, hvor han i et foredrag vil
præsentere sin nye bog ”Vores valg”, der bl.a. indeholder reviderede oplysninger
om fænomenet global opvarmning, og hvad han mener man kan gøre for at løse
problemet.
Miljøforkæmperen vs. Miljøguruen

El Niño, eller mere korrekt El Niño – sydlig oscillati on, er et globalt fænomen,
der opstår i havet og atmosfæren. El Niño (opvarmning) og modstykket
La Niña (afk øling) er store temperatursvingninger i overfl adevandet i
den tropiske del af det østlige Sti llehav. Navnene kommer fra de spanske
udtryk for «den lille dreng» (El Niño) og «den lille pige» (La Niña). Navnet
”El Niño” refererer ti l Jesusbarnet, fordi fænomenet oft e starter omkring
juleti d udenfor vestkysten af Sydamerika.
El nino er en global og naturlig del af klimaet på Jorden, og om intensiteten
eller frekvensen af fænomenet vil ændre sig som følge af global opvarmning
er et meget vigti gt spørsmål. Man har fundet beviser for at fænomenet
varierer i løbet af en meget længere ti dsskala, og man kan have
ti år med kraft igere El Niño-hændelser, og andre ti der som er roligere.
Klimaændringerne, som vi oplever dem i dag, medfører fl ere ti lfælde af
ekstreme varme- og tørkeperioder, ekstreme storme og ekstrem nedbør
med oversvømmelser og mudderskred ti l følge, hvor hele landsbyer bliver
begravet og veje skyllet væk. Og vi oplever hyppigere ti lfælde af fænomenet
El Niño.
I oceanerne fi ndes hvad man populært kan kalde en ”klima-maskine”. En
joker i det menneskepåvirkede klima-spil. Denne joker har evnen ti l at påvirke
vejret på kortere sigt, op ti l 80 år frem i ti den, eller på længere sigt,
op ti l 500 år frem, og ændringerne den bringer med kan være svære at
forudse.
Studier af marinesedimenter viser med stor sandsynlighed at afslutningen
på middelalderens varmeti d kan ti lskrives ændringer i verdenshavet. En
tydelig sammenhæng mellem havenes overfl adetemperatur og årsti dsbestemte
vejrforhold kan ses i troperne, hvor fænomenet El Niño præsterer
en opvarmning af det østlige Sti llehav. Under normale omstændigheder
sker der en ophobning af varmt overfl adevand som følge af passatvindens
blæsen fra øst ti l vest i den tropiske del af det vestlige Sti llehav;
samti dig sti ger koldt bundvand op ti l overfl aden i den østlige del.
El Niño
El Niño-fænomenet forekommer med to ti l syv års mellemrum, og er et produkt af
uregelmæssigheder i passatvinden, som bevirker at vandet i den østlige del bliver
varmt. Disse lokale og regionale ændringer eft erfølges af massive forandringer i de
globale mønstre for årsti dsafh ængig nedbør og regionale atmosfæretemperaturer.
Verdenshavenes rolle for klimaet på Jorden er stadig et uudforsket område, der
måske i fremti den kan give forklaringen på vores vejr og hvilke mekansimer der
påvirker klimaet på Jorden. At Grønlands is smelter og måske afk øler den varme
Golf-strøm der strømmer fra ækvator op mod Nordeuropa og er med ti l at give os
et mildt klima i Danmark, varer måske ikke ved. Golfstrømmen kan måske ændre
retning eller måske helt ophøre.
Verdenshavenes rolle for klimaet

CO2
Fotosyntese i træer og planters
blade
omdanner C02 til ilt.
Hvad sker der når regnskoven
forsvinder?
Når regnskovene fældes for at
udvinde det kostbare træ, eller
brændes af for at give plads til
at dyrke jorden for verdens fattige
befolkning, er problemet at
balancen ændres i forholdet
mellem ilt, kuldioxid og kvælstof
i Jordens atmosfære. En balance
som er essentiel for at dyr
og mennesker kan trække
vejret. Samtidig bliver den jord
der dyrkes omkring ækvator
hurtigt udpint og efter få år
omdannet til ørken.
Hvad er CO2?
CO2 (kuldioxid, carbondioxid, kultveilte) er en atmosfærisk luftart/hvis molekyler
består af ét kulstof- og to iltatomer.
CO2 er en farveløs, ugiftig gas som frigives til luften ved blandt andet afbrænding
af fossile brændstoffer som olie, kul, naturgas og træ.
De store syndere for C02-regnskabet er:
Udledning af gasser fra biler, fly og andre transportmidler
Olie- og kulkraftværker,
Sværindustri,
Gylle fra landbruget
Rydning af regnskove ved skovafbrænding.
Atmosfærens indhold af CO2 er steget fra 0,028% en til 0,036% i løbet af de
seneste 300 år.
CO2 i atmosfæren er med til at holde på varmen fra solen. Uden CO2 ville
temperaturen på Jorden være 33º lavere.
Når dyr og mennesker ånder ud udledes ca. 450 liter CO2 om dagen.
Planter absorberer CO2 ved fotosyntese dvs. levende organismers omdannelse
af energi fra solen til kemisk energi, der er energigrundlaget for stort set alle
klodens økosystemer.
Hvorfor er C02 et
problem?
CO2 er en såkaldt drivhusgas ligesom metan, lattergas og cfc-gasser (bl.a. freon).
Drivhusgasser har den egenskab at de opfanger Solens varmestråling.
Når Solens stråler rammer Jorden, reflekteres cirka halvdelen tilbage til verdensrummet,
men drivhusgasserne i Jordens atmosfære forhindrer et alt for
stort varmetab. Det betyder, i takt med at vi afbrænder mere og mere fossilt
brændstof, at mængden af drivhusgasser stiger - og at mindre og mindre varme
slipper væk, ligesom i et drivhus. Jorden bliver dermed opvarmet. Dette kaldes
for drivhuseffekten.
Der er internationale, politiske diskussioner i gang om at begrænse udledningen
af CO2, men landene har svært ved at blive enige - og der er ikke politisk vilje til
at gennemføre ændringer, der er meget små ud fra en global betragtning.
CO2 er endda ikke hele problemet, for den meget kraftige stigning i atmosfærens
indhold af kvælstoffer har også en stor - og formentlig i høj grad overset
betydning.
Hvad bliver der gjort?
Den 3. verdens befolkning bliver langsomt
rigere og rigere og forbruger mere og mere.
I Indien, hvor der bor over en milliard
mennesker, har selv fattige nu råd til en bil i
form af en Nano Tata.
Hvad vil det betyde for klimaet?
Det er klart at lande som Kina, Indien og
Brasilien, der oplever en hastig udvikling
og som snart vil være på niveau med de
industrialiserede lande som USA, Japan og
landene i Europa, er vigtige at få med på
det rette klimaspor.
Befolkningen i den 3. verden ønsker de
samme goder som vi har, men der er ingen
grund til at det skal være på bekostning af
Jordens ressourcer eller klima. Der er ingen
grund til at de skal gentage vores fejl.
Det gælder derfor om at få disse lande med
på den grønne bølge og tænke i nye vedvarende
energiformer.
I Kenya er Vestas ved at etablere Afrikas største vindmøllepark. Indti l videre
er seks vindmøller opsti llet, men planen er, at der i 2012 skal stå hele 365
vindmøller i det tørre område omkring Turkana-søen i det nordlige Kenya
I Brasilien er regnskovsfældning reduceret med over 45% siden sidste år.
Den brasilianske regering har indført bedre satellitovervågning af regnskoven
og er kommet med en række bæredygti ge alternati ver ti l skovbønderne.
En 470 meter lang cykel- og gangbro er netop blevet indviet i Brisbane i
Australien. På broen er der monteret 84 solpaneler, der skal levere mellem
75-100% af den nødvendige strøm ti l belysningen. Det giver en årlig
CO2-besparelse på 37,8 ton.
På Maldiverne har man ambiti oner om at blive verdens første CO2-neutrale
land allerede inden for de næste 10 år. Her vil man udnytt e både sol, vind og
bølger, og landets befolkning skal uddannes ti l selv at gøre en akti v indsats.
Inden 2020 skal 10% af Los Angeles’ energiforbrug stamme fra solceller.
Solcellerne skal både placeres i egentlige solcelleparker og monteres på
private og off entlige bygninger.
En forsker fra Columbia University har medvirket ti l udviklingen af en prototype
på en ”CO2-støvsuger”. ”Støvsugeren” skal absorbere luft ens indhold af CO2 på
plasti kfi bre, hvoreft er kulstoff et fj ernes fra fi brene ved hjælp af damp.
På den skotske ø Islay er man i gang med et projekt hvor man vil udnytt e
ti devands- og bølgeenergi ti l at levere strøm ti l øens ca. 3.500 indbyggere og
ti l øens berømte whiskey-desti llerier. I dag får øen strøm fra en atomreaktor
på fastlandet, men strømforsyningen herfra er ustabil, så man hilser det nye
ti ltag velkomment. Anlægget forventes sat i funkti on i 2011

Alternati ve energiformer:
Solenergi, bølgeenergi, vandkraft ,
vindmøller og (atomkraft )
Klimaprojekter i Danmark
På Samsø udleder hver borger 3,6 tons CO2 mindre om året. Øen
kaldes ”den energiske ø”, for øen er selvforsynende med el og varme,
og eksporterer vedvarende energi. Samsø er blevet verdensberømt
og har skabt håb om, at det kan lade sig gøre at stoppe for importen
af fossile brændstoff er.
På Samsø er oprett et et energiakademi. Her samler man viden om
energi, energibesparelser og vedvarende energi. Man har gennem
årene oparbejdet en stor viden via arbejdet med øens såkaldte
ve-ø-projekter (ve-ø=vedvarende energi ø) fx vindmøller, halmbaseret
fj ernvarme, rapstraktorer, og solfangere.
Samsø er velbesøgt af udenlandsk presse, og har alene i 2009 haft
besøg fra eksempelvis Tyskland, Nepal, Chile, Canada og mange fl ere.
Derudover gør øens klima-guru, Søren Hermansen, et stort internati
onalt arbejde, for at bringe budskabet fra Samsø ud ti l hele verden.
Nordens største solcelleanlæg bliver en integreret del af det nyopførte
Copenhagen Towers i Ørestaden. Selskabet Gaia Solar står bag projektet
og er i gang med at installere solcellerne, der forventes at
producere de første kilowatt -ti mer allerede inden klimatopmødet går
i gang.
Verdens største off shore-installati on, vindmølleparken Horns Rev II,
ligger 30 km vest for Blåvandshuk, og er netop blevet indviet.
Vindmølleparken kan producere strøm ti l ca 200.000 husstande –
ca. svarende ti l Fyn.
I København har kommunen leveret en plan, der i 2025 skal gøre
byen ti l verdens første CO2-neutrale hovedstad. Hustage skal dækkes
af grønne planter, vindmøllekapaciteten skal øges og skolebørn skal
undervises i bæredygti ghed.
Hvad kan du gøre?
Der er en række ti ng man selv kan gøre for at spare miljøet
Nogle løsninger er på kort sigt dyre, men det vil stort set alti d kunne betale sig i
længden at tage hensyn ti l miljøet. Nogle af ti ngene kan virke banale og måske forkerte,
men det handler om at være bevidst om de valg vi træff er i hverdagen og at
alle bør tage sti lling ti l klimaets forandringer som vi oplever dem. Vi kommer selvfølgelig
ikke uden om de virkelige store ti ng der kan ændre vores udledning og som betyder
noget på den korte bane.
Løsninger:
Sluk for stand-by-lamper/ anvende besparende strømskinner.
Tag cyklen i stedet for bilen eller brug de off entlige transportmidler
Brug sparepærer.
Husk at tage et par stofposer med på indkøb, så sparer du både miljøet
og penge ved ikke at købe plasti kposer.
Tag kortere bade.
Vask tøj ved lavere temperatur.
Tør tøjet på tørresnor i stedet for i tørretumbler.
Vælg dansk-producerede varer og køb årsti dens frugt og grønt; s
å sparer du transporten jorden rundt.
Spis mindre kød, da dett e er dyrt i CO2 at fremsti lle.
Vælg hårdehvidevare der mindst er mærket A++
Udnyt jordvarme
Anvend solenergi
Køb CO2-kvoter

Elsker du
softice?
- for Nordpolen smelter!
I anledningen af FN’s klimatopmøde i København i denne måned, har vi en spændende udstilling
ved indgangen til læsesalen på første sal, hvor du kan sætte dig ind i centrale klimabegreber.
Tag en søgevejledning ved pc-øen og bliv inspireret til videre læsning.
God fornøjelse!
Bli’ klædt på til fremtidens
klimaforandringer!