Langtidsledighed rammer også fleksjobbere - Cabi

More documents

Recommendations

Info

LANGTIDSLEDIGE LANGTIDSLEDIGE fakta Afgang fra ledighedsydelse Hovedtendenser for personer der afgår fra ledighedsydelse er: • Jo længere en fleksjobvisiteret har været ledig, jo sjældnere ender den fleksjobvisiterede med at komme i fleksjob. • Antallet af langtidsledige (over 18 måneder) fleksjobbere, der overgår til fleksjob, er kraftigt nedadgående, mens antallet af fleksjobvisiterede, der overgår til fleksjob tidligere i deres ledighedsforløb (under 18 måneder), er i vækst. • Markant flere afgår fra ledighedsydelse til et fleksjob i det private end til et fleksjob i det offentlige, når ledighedsanciennitet er under 18 måneder. • Et stigende antal personer (næsten 1900 personer i 2009 mod ca. 1600 i 2008) afgår fra ledighedsydelse til førtidspension. Tendensen gælder uanset anciennitet på ledighedsydelse. Kilde: Særkørsel ved CABI i Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, 2010. visiterede der sammenlagt har været ledige i mindst 18 ud af de seneste 24 måneder. Tabet af statsrefusion kan få betydelige økonomiske konsekvenser, især for kommuner med mange fleksjobvisiterede. Man må derfor formode, at kommunerne prioriterer indsatsen over for fleksjobbere, der går ledige længe, højt. Antallet af fleksjobbere, der har været ledige i 18 af de seneste 24 måneder, beregnes ud fra ledighedsperioder efter den 1. juli 2006, og gruppen er derfor begyndt at blive synlig i kommunernes regnskaber fra og med januar 2008 (se fig. 2). Den seneste måling fra Danmark Statistik vedrører september 2009, og den angiver, at antallet af ledighedsydelsesmodtagere, der har været ledige i mindst 18 ud af de seneste 24 måneder, på det tidspunkt svarede til 2670 helårspersoner. Det betyder at cirka hver femte ledighedsydelsesmodtager kan betegnes som langtidsledig fleksjobber. Spørgsmålet er, hvilke lokale strategier og modeller kommunerne anvender i kampen mod langtidsledighed blandt fleksjobbere. Hvilke håndtag kan kommunerne dreje på for at begrænse den stigende langtidsledighed blandt fleksjobbere og parallelt dermed minimere udgiften i form af tabt refusion? Netop dette spørgsmål stillede CABI i efteråret 2009 til udvalgte jobcentre. Flere pegede på at man først var optaget af at danne sig et erfaringsgrundlag omkring samarbejdet med andre aktører i fleksjobindsatsen, og at man var kommet relativt sent i gang med at udtænke et beredskab i forhold til bestemmelsen om, at statsrefusionen frafalder efter en fleksjobbers ledighed i 18 ud af 24 måneder. Jobcentrene gav også udtryk for, at man forholdt sig stadig mere aktivt, efterhånden som antallet af sager uden statsrefusion begyndte at stige. Det typiske billede er, at jobcentrenes indsats rummer følgende typer af initiativer: • Overblik over hvilke ledighedsydelsesforløb der nærmer sig de kritiske 18 måneder, forsøges styrket ved hjælp af nøgletal, ledelsesinformation, statusmøder med videre. • Indsatsen omkring fleksjob og revalidering samles i specialiserede team, som varetager både kontaktforløb, formidling, opfølgning på fleksjob med mere. • Inddragelsen af andre aktører kvalificeres ved at målrette samarbejdet med forskellige aktører omkring de typer af forløb, som netop de er gode til. Ledighedsydelse Fleksjob nov-06 10.616 42.590 nov-07 10.398 45.781 nov-08 10.794 50.655 nov-09 13.468 52.233 jan-10 13.972 52.031 Fig. 1 - antal fuldtidspersoner Kilde: www.jobindsats.dk Fig. 2 Kilde: Danmarks Statistik 22 Fleksicurity nr. 11 2010 Fleksicurity nr. 11 2010 23 6.000 5.500 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 dec 07 jan 08 feb 08 mar 08 apr 08 maj 08 jun 08 jul 08 aug 08 sep 08 okt 08 nov 08 dec 08 jan 09 feb 09 mar 09 apr 09 maj 09 jun 09 jul 09 aug 09 sep 09 © Danmarks Statistik cirka hver femte ledighedsydelsesmodtager kan betegnes som langtidsledig fleksjobber Kontanthjælpsmodtagere efter ydelsesart og tid. Hele landet. (Antal) Ledighedsydelse mellem fleksjob Ledighedsydelse i visitationsperioden Ledighedsydelse efter ustøttet beskæftigelse Ledighedsydelse under ferie Ledighedsydelse under sygdom og barsel Ledighedsydelse uden refusion
LANGTIDSLEDIGE LANGTIDSLEDIGE fakta Hvad rummede lovændringerne fra 2006? Loven om bevilling af fleksjob blev ændret pr. 1. juli 2006. Ændringen medførte: • Øget fokus på dokumentation for begrænsning af arbejdsevnen • Et øget økonomisk incitament til kommunerne for at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for at tilkende fleksjob • Bortfald af refusion fra staten efter ledighed i 18 ud af de seneste 24 måneder. Lovændringen skulle desuden reducere ventetiden til fleksjob og indebar også, at tilbuddet til kandidaterne til fleksjob blev udvidet med individuelle kontaktforløb, ret til seks ugers selvvalgt uddannelse m.m. Læs mere på www.cabiweb.dk/fleksjob En række kommuner har desuden truffet politisk beslutning om at afsætte midler til oprettelsen af fleksjobpuljer. Puljemidlerne anvendes til at medfinansiere særlige kommunale fleksjobstillinger, målrettet langvarige ledige fleksjobvisiterede med meget begrænset arbejdsevne, som hverken jobcenteret eller andre aktører har kunnet hjælpe i „ordinære“ fleksjob. Interviewene andetsteds på disse sider med jobcenterchef Karen Ellitsgaard og beskæftigelsesdirektør Frode Fårup giver flere eksempler på, hvordan kommunerne håndterer denne udfordring. Forskellige udfordringer Personerne der i dag modtager ledighedsydelse, er blevet visiteret til fleksjobordningen på vidt forskellige tidspunkter og på forskellige præmisser. Nogle har været ledige meget længe, der kommer løbende nyvisiterede til, og gruppen af ledige mellem fleksjob er steget markant i forbindelse med konjunkturskiftet. Ændringer i afgangsmønstre fra ledighedsydelse (se fig. 3 og 4) tegner forskellige tendenser, og varsler forskellige udfordringer: På den ene side ser det ud til at den aktive kurs bevirker, at jobcentrene holder et vedholdende fokus på at forebygge at fleksjobvisiterede bliver langvarigt ledige. Et tegn der peger i den retning er, at afgange fra ledighedsydelse til fleksjob i stigende grad finder sted blandt personer med mellem seks og 18 måneders ledighed. Tallene for 2010 vil afsløre om jobcentrenes indsats kan opretholde denne udvikling, nu hvor der snart er gået 18 måneder, siden gruppen af ledige mellem fleksjobs hurtigt steg med ca. 1500 personer, mens lavkonjunkturen slog igennem. På den anden side viser udviklingen, at et stigende antal personer (knap 1900 i 2009) forlader ledighedsydelse for at overgå til førtidspension. En udvikling der måske indirekte kan tilskrives kravet om at genvurdere, om borgeren fortsat opfylder fleksjobbetingelserne efter ledighedsperioder på 12 ud af 18 måneder. Antal personer afgået ledighedsydelse, fordelt på status v/ seneste afgang i referenceperioden dec. 07–nov. 08 („2008“) og varighed af ledighedsydelsesforløbet 2008 (dec. 07–nov. 08) Fleksjob, offentlig Fleksjob, privat Fleks-ydelse Førtids-pension Anden afgang I alt 1-8 uger 500 1170 40 44 1032 2786 9-26 uger 702 1306 59 148 754 2969 27-52 uger 367 701 43 286 460 1857 53-78 uger 196 286 29 292 192 995 79-104 uger 137 146 14 207 89 593 105-124 uger 49 76 7 121 38 291 Over 124 uger 245 200 35 501 157 1138 I alt 2196 3885 227 1599 2722 10629 Fig. 3 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Hvad er ledighedsydelse? 24 Fleksicurity nr. 11 2010 Fleksicurity nr. 11 2010 25 fakta En person der er visiteret til fleksjob, kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge. I stedet får vedkommende som hovedregel ledighedsydelse ved ledighed. Ledighedsydelsen kan udbetales i forskellige sammenhænge: • l visitationsperioden forud for første fleksjob, • i forbindelse med ledighed mellem fleksjob, • i forbindelse med sygdom eller barsel og • i forbindelse med ferie eller efter ustøttet beskæftigelse. Antal personer afgået ledighedsydelse, fordelt på status v/ seneste afgang i referenceperioden dec. 08–nov. 09 („2009“) og varighed af ledighedsydelsesforløbet 2009 (dec. 08–nov. 09) Fleksjob, offentlig Fleksjob, privat Fleks-ydelse Førtids-pension Anden afgang I alt 1-8 uger 453 1058 66 46 952 2575 9-26 uger 654 1352 128 214 1123 3471 27-52 uger 440 826 80 354 602 2302 53-78 uger 227 274 42 306 198 1047 79-104 uger 107 96 34 241 62 540 105-124 uger 43 52 16 137 32 280 Over 124 uger 131 105 41 575 75 927 I alt 2055 3763 407 1873 3044 11142 Fig. 4 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM
Page 1: LANGTIDSLEDIGE LANGTIDSLEDIGE Mange

Langtidsledighed rammer også fleksjobbere - Cabi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?