Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer - Dansk Erhverv

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer
Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet
med henblik på at opfylde betingelserne i ”Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren
om vilkårene for ansættelsesforholdet” (ansættelsesbevisloven).
Tilknytningsaftalen indeholder oplysninger af generel karakter i forbindelse med tilknytningen til vikarbureauet.
En række af de oplysninger, som arbejdsgiveren i medfør af ansættelsesbevisloven skal underrette lønmodtageren
om, foreligger først i forbindelse med et konkret vikariat. Disse oplysninger gives derfor i
jobbekræftelsen.
Vedlagte tilknytningsaftale og jobbekræftelse opfylder tilsammen reglerne i lov om ansættelsesbeviser
under forudsætning af, at de bliver anvendt i overensstemmelse med nærværende vejledning.
Tilknytningsaftalen rettes til inden anvendelsen og indeholder således en række valgmuligheder og parenteser,
der skal udfyldes.
I det følgende er der henvist til en række notater og vejledninger fra Dansk Erhverv, der kan findes på
www.danskerhverv.dk eller rekvireres ved henvendelse til Hotline.
Generelt om ansættelsesbevisloven:
Loven gælder, hvis ansættelsesforholdet varer mere end 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over
8 timer.
Loven stiller krav om, at følgende oplysninger skal fremgå af samme dokument:
• Arbejdsgivers og lønmodtagers navn og adresse.
• Arbejdsstedets beliggenhed.
• Stilling/titel, evt. beskrivelse af arbejdet.
• Tiltrædelsesdato.
• Løn, tillæg, eventuel pension samt udbetalingsterminer, herunder om lønnen udbetales forud eller
bagud.
• Den normale arbejdstid eller ugentlige arbejdstid.
Da disse oplysninger først foreligger, når vikaren sendes ud i et vikariat, skal de fremgå af jobbekræftelsen.
Herudover skal tilknytningsaftalen og/eller jobbekræftelsen indeholde oplysning om følgende:
• Ferierettigheder, herunder om der er ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse.
• Parternes opsigelsesvarsler.
• Ansættelsesforholdets varighed, hvis der er tale om en tidsbegrænset aftale.

• Angivelse af hvilken kollektiv overenskomst, der eventuelt regulerer det enkelte vikariat.
• Øvrige væsentlige vilkår.
Også oplysningerne om opsigelsesvarsler, tidsbegrænsning, kollektiv overenskomst og øvrige væsentlige
vilkår afhænger typisk af det enkelte vikariat, hvorfor disse oplysninger typisk skal fremgå af jobbekræftelsen.
Der skal sendes en jobbekræftelse ud på hvert vikariat, når vikariatet varer mere end 1 måned med en
ugentlig arbejdstid på over 8 timer, som følge af lov om ansættelsesbeviser, jf. ovenstående.
Herudover kan det være en fordel at udsende en jobbekræftelse også ved kortere vikariater af hensyn til
at kunne dokumentere, hvad der er aftalt. For eksempel kan der være behov for at kunne dokumentere
vikariatets varighed i forhold til reglerne om g-dage og sygedagpenge.
Dansk Erhverv har udarbejdet notater om reglerne for g-dage og sygedagpenge til vikarer.
Ad pkt. 4
Baggrunden for denne bestemmelse er, at der for vikarbureauet kan opstå problemer i den situation,
hvor en brugervirksomhed opsiger et vikariat med øjeblikkeligt varsel, men hvor vikaren for eksempel i
henhold til overenskomsten har krav på et opsigelsesvarsel fra vikarbureauet.
Brugervirksomheden kan oftest frigøre sig fra samarbejdsaftalen med vikarbureauet med øjeblikkelig
virkning, mens vikarbureauet over for vikaren er forpligtet til at betale løn i opsigelsesperioden.
Vikarbureauet har en berettiget interesse i at begrænse tabet ved at sende vikaren ud i en anden opgave,
og samtidig har vikaren i henhold til dansk rets almindelige tabsbegrænsningsprincipper pligt til at søge
andet passende arbejde.
Læs mere herom i Dansk Erhvervs notat om tabsbegrænsningspligt.
Ad pkt. 6
I pkt. 6 angives både en eventuel overenskomst og opsigelsesvarsler. Der er der 3 valgmuligheder, og
de 2 ikke-relevante valgmuligheder skal slettes.
• Hvis vikariatet ikke er omfattet af en overenskomst, fremgår det af tilknytningsaftalen, at der
ikke gælder noget opsigelsesvarsel. Hvis andet aftales, skal dette fremgå.
• Hvis vikariaterne er omfattet af en overenskomst, skal dette fremgå af enten tilknytningsaftalen
eller jobbekræftelsen. Overenskomstens fulde navn skal fremgå, for eksempel ”Landsoverenskomst
for kontor og lager mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK/Privat og HK/Handel”.
Hvis vikaren kun skal udsendes inden for en specifik branche, således at vikaren er omfattet af
den samme overenskomst i de enkelte vikariater, kan overenskomsten med fordel anføres i tilknytningsaftalen.
For så vidt angår opsigelsesvarslet, kan der henvises til overenskomstens opsigelsesvarsler.
Hvis vikariatet er omfattet af Vikaroverenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F
Fagligt Fælles Forbund, skal man også angive den overenskomst, hvorfra bestemmelser om løn
og arbejdstid hentes. Det vil sige den toneangivende eller kundens overenskomst. Dansk Erhverv
anbefaler følgende formulering ”Vikariatet er omfattet af Vikaroverenskomsten mellem
Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F Fagligt Fælles Forbund. Ifølge denne overenskomst hentes
bestemmelserne om løn- og arbejdstid i [angiv navnet på den toneangivende eller kundens
overenskomst].
Det kan som en servicemeddelelse angives, hvor vikaren kan gøre sig bekendt med overenskomsten,
evt. på vikarbureauets intranet/kontor.
• Hvis vikaren potentielt kan blive omfattet af forskellige overenskomster eller udsendes i vikariater,
hvor der ikke er overenskomst, kan afsnit 3 i pkt. 7 med fordel anvendes. En eventuel
overenskomst skal herefter anføres i jobbekræftelsen.

Ad pkt. 7
I tilknytningsaftalen angives de generelle retningslinier for løn og lønudbetaling fra vikarbureauet. I
forbindelse med det konkrete vikariat anføres startløn, tillæg, eventuel pension samt udbetalingsterminer,
herunder om lønnen udbetales forud eller bagud i jobbekræftelsen. Samtlige lønandele skal fremgå.
Hvor vikariatet er omfattet af en overenskomst, er det tilstrækkeligt at henvise til, at satserne fremgår af
overenskomsten, i det omfang dette er muligt.
Ad pkt. 8 og 9
I Vikaroverenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F Fagligt Fælles Forbund og Landsoverenskomsten
for kontor og lager mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK/Privat og HK Handel,
er der indgået særaftaler for vikarbureauer om:
• Vikaroverenskomsten: Særlig opsparing, søgnehelligdagsbetaling og feriefridage.
• Landsoverenskomsten for kontor og lager: Fritvalgs Lønkontoen.
Hvis vikarbureauet har valgt at anvende disse særaftaler, kan standardteksten bruges. I modsat fald slettes
punkt 10.
Aftalerne kan findes på www.danskerhverv.dk
Ad pkt. 10
Vikariatet kan være omfattet af en overenskomst, der giver ret til pension, f.eks. når vikaren er optaget i
en arbejdsmarkedspensionsordning fra et tidligere ansættelsesforhold. Det er arbejdsgivers pligt at undersøge,
om vikaren opfylder betingelserne for oprettelse af en pensionsordning. Har arbejdsgiver undladt
at oprette en pensionsordning til en vikar, der har krav på dette ifølge overenskomsten, kan arbejdsgiveren
blive forpligtet til at efterbetale både eget og vikarens pensionsbidrag samt erstatning for
forsikringsydelser ved invaliditet og dødsfald.
Dansk Erhverv anbefaler, at spørgsmålet om pensionsberettigelse indgående drøftes med vikaren og at
vikaren underskriver en erklæring vedr. pension.
Læs nærmere herom i Dansk Erhvervs vejledning om arbejdsgivers erstatningsansvar ved manglende
indbetaling af pension. Vejledningen indeholder et eksempel på en erklæring vedrørende pension.
Ad pkt. 11
Under pkt. 11 beskrives blandt andet, hvordan vikaren skal forholde sig ved sygdom.
Hvis sygemelding samtidig skal ske til brugervirksomheden, kan det tilføjes til bestemmelsen. Hvis vikaren
anmelder sygdommen for sent, bortfalder retten til sygedagpenge, forudsat at vikarbureauet senest
på anden arbejdsdag efter sygdommen overfor vikaren gør indsigelser herom i form af en skriftlig
henvendelse, hvor vikaren gøres opmærksom på, at sygdommen ikke er anmeldt, samt at retten til sygedagpenge
bortfalder frem til og med anmeldelsesdagen.
Dansk Erhverv har udarbejdet et notat om sygedagpenge til vikarer.
Ad pkt. 13
I medfør af ferieloven er der mulighed for ved aftale at fravige varslingsreglerne på hhv. 3 og 1 måned
for afholdelse af hhv. hoved- og restferie. Dette kræver en aftale med medarbejderen. Hvis en sådan
aftale indgås, angives den under pkt. 13. Det skal i givet fald angives, hvilket varsel der er aftalt.
For eksempel kan følgende aftale indgås: ”Det er aftalt, at [Vikarbureauet] kan varsle hovedferie til
afholdelse med en måneds forudgående skriftlig varsel og restferie til afholdelse med en uges forudgående
skriftlig varsel.”
Derudover kan det også aftales, at hovedferie skal afholdes i en eventuel opsigelsesperiode, selvom
denne er mindre end 3 måneder. Hvis vikaren har et opsigelsesvarsel, kan dette afhængigt af opsigelsesvarslets
længde være relevant at overveje.
Her kan følgende aftale indgås: ”[Vikarbureauet] kan varsle hovedferie til afholdelse i en eventuel opsigelsesperiode,
uanset at opsigelsesperioden måtte være mindre end 3 måneder.”

Ad pkt. 15
Dansk Erhverv har udarbejdet et notat om behandling af personoplysninger.
Ad pkt. 16
Hvis vikaren har adgang til e-mail, kan denne bestemmelse med fordel aftales mellem parterne. Hvis
tilbud om vikariater sendes til vikaren pr. e-mail, kan tilbud samt eventuelle afslag på vikariater lettere
dokumenteres i en eventuel sag om betaling af g-dage og sygedagpenge.
Samme bestemmelse kan f.eks. udbygges/anvendes i forhold til SMS/MMS-beskeder, hvor det er ønskeligt.
Ad pkt. 19
I forhold til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring (AES)
er det brugervirksomhederne, der har pligt til at forsikre vikarerne. Baggrunden herfor er, at det er brugervirksomheden,
der har instruktionsbeføjelsen overfor vikaren samt nytteværdien af vikaren.
Udover at brugervirksomheden er forpligtet til at forsikre vikaren, betyder det også, at brugervirksomheden,
i tilfælde af en arbejdsskade, er pligtig til at anmelde skaden til forsikringsselskabet, Arbejdstilsynet
samt Arbejdsskadestyrelsen. Det anbefales dog, at vikarbureauet følger op overfor brugervirksomheden
og sikrer sig, at skaden er anmeldt til Arbejdstilsynet samt eventuelt til brugervirksomhedens
forsikringsselskab.
Hvis brugervirksomheden mod forventning ikke vil anmelde arbejdsskaden til forsikringsselskabet
m.fl., anbefales det at rette henvendelse til Dansk Erhverv for yderligere rådgivning.
Forsikring mod erhvervsansvar er i modsætning til arbejdsskadeforsikringen ikke lovpligtig. Forsikringen
dækker arbejdsgiverens egne forsømmelser, og det er derfor mest naturligt for brugervirksomheden
at tegne denne forsikring for vikaren såvel som for egne ansatte. Det står vikarbureauet frit for at tegne
en forsikring mod erhvervsansvar for skader forårsaget af vikarerne under udførelse af arbejde hos brugervirksomhederne.
Ad pkt. 20
Arbejdsgiveren i Danmark kan blive pålagt at betale sociale bidrag i en vikars bopælsland, hvis vikaren
er bosiddende i udlandet og har bibeskæftigelse i bopælslandet. Derfor indeholder pkt. 20 dels et forbud
samt et forbehold om modregning,
Dansk Erhverv vurderer, at der kan ske modregning, men dette er ikke afprøvet i retspraksis.
Ad pkt. 21
På baggrund af retspraksis fra 1996, 1997 og 2007 ligger det i dag fast, at en vikarbureau-vikar som udgangspunkt
ikke har funktionærstatus.
Afgørelserne lægger til grund, at en vikarbureau-vikars ansættelse i et vikarbureau som udgangspunkt
ikke opfylder funktionærlovens betingelse om, at vikaren skal indtage en tjenestestilling, dvs. være underlagt
arbejdsgiverens instruktionsbeføjelse. Efter omstændighederne kan et vikariat dog blive så
langvarigt, at man risikerer, at vikaren ved domstolene bliver tillagt funktionærstatus.
Læs mere herom i Dansk Erhvervs notat om vikarbranchen og vikarbureau-vikarer.
Vikarbureauet kan vælge at ansætte vikaren som funktionær. Det anbefales at rette henvendelse til
Dansk Erhverv for konkret rådgivning, hvis vikarbureauet ønsker at ansætte vikaren som funktionær eller
udsender vikaren i lange vikariater.
Ad pkt. 22
Lov om jobklausuler trådte i kraft den 1. juli 2008. Loven fastslår blandt andet, at en arbejdsgiver kun
kan gøre en jobklausul gældende i forhold til en lønmodtager, hvis arbejdsgiveren har indgået en skriftlig
aftale herom med lønmodtageren. Aftalen skal indeholde oplysninger om, hvorledes lønmodtagerens
jobmuligheder konkret begrænses af jobklausulen og om lønmodtagerens ret til kompensation.

Et vikarbureaus opkrævning af et jobformidlingshonorar, hvis bureauets kunde ansætter den udsendte
vikar, er undtaget fra loven – forudsat at jobformidlingshonoraret er ”rimeligt”.
Der er ingen retspraksis på, hvorvidt en aftale om et jobformidlingshonorar er et væsentligt ansættelsesvilkår
for vikaren, der skal fremgå at vikarens tilknytningskontrakt eller jobbekræftelse. Dansk Erhverv
anbefaler, at det som mininum fremgår af tilknytningskontrakten, at der kan være indgået aftale
om et jobformidlingshonorar. I tillæg hertil kan vikarbureauet oplyse, hvor vikaren kan få yderligere
oplysninger om, hvorvidt der er aftalt et jobformidlingshonorar med en konkret kunde. Et forslag er
indsat i pkt. 22. Er et jobformidlingshonorar aftalt, kan dette skrives i stedet for.
Har vikarbureauet og kunden aftalt et forbud mod at ansætte vikaren, eller er jobformidlingshonoraret
ikke ”rimeligt”, er klausulen ikke undtaget fra loven.
Dansk Erhverv har udarbejdet en vejledning om lov om jobklausuler, herunder reglerne om vikarbureauers
jobformidlingshonorar.
Øvrige væsentlige vilkår for aftaleforholdet skal fremgå af tilknytningsaftalen og/eller jobbekræftelsen.
Læs mere om væsentlige vilkår på www.danskerhverv.dk.
Hvis der ved tilknytningen til vikarbureauet er udleveret en personalehåndbog, kan følgende bestemmelse
indsættes i tilknytningsaftalen som et nyt punkt:
”I forbindelse med tilknytningen som vikar for [vikarbureau] er der udleveret en personalehåndbog,
der tillige regulerer aftaleforholdet. Med din underskrift på nærværende tilknytningsaftale kvitteres
samtidig for modtagelsen heraf.”
Hvis virksomheden har spørgsmål til vejledningen eller aftalerne i øvrigt, er virksomheden velkommen
til at kontakte en medarbejder i Servicemarkedet hos Dansk Erhverv.