Visuel genreskrivning: Ældste klasser

Visuel genreskrivning: Ældste klasser
- handouts og elevtekster
Underviser: Mette Kirk Mailand
1

Indhold
1. Diverse oversigter og modeller fra bogen Genreskrivning i skolen (Gyldendal 2007).
2. Elevtekster fra 7., 8. og 9. klasse.
2

Genre: Oversigter og modeller
3

Modeller for enkelte genrer
Berettende tekster
12

7. klasse
Elevtekster
Produktion af nyheder
Skrivesituation, genre og tekstformål: Klassen skriver en berettende nyhedsnotits ud fra et
pressefoto (se bilag xx). Eleverne har som *førskrivningsaktiviteter giort følgende
:
Haft tavlebrainstorm over spørgsmålet: Hvad skal der til, for at en nyhed bliver valgt ud og
bragt i medierne? (induktiv læring. Her kom der mange kvalificerede bud fra eleverne, som
kunne bruges i den efterfølgende ”teorigennemgang” om nyhedsgenren, fx ”den skal være
spændende”, ”der må godt være sladder”, ”det skal være om nogen, vi kender”, ”det skal
være blodigt”, ”nogen skal slås”.
Fået en lille teoretisk introduktion til genren nyheder, med vægt på *nyhedskriterier og
*nyhedstrekanten (jf. del 1). I denne forbindelse blev der delt handouts ud til eleverne fra
www. aiu.dk., så eleverne kunne se en grafisk fremstilling af nyhedstrekanten,
nyhedskriterierne, samt de journalistiske nøglespørgsmål hvem, hvor, hvornår, hvad,
hvorfor, hvad så…?
Set på en ”modeltekst” (en nyhedsnotits fra en hjemmeside) og analyseret den ud fra de
netop gennemgåede genrekonventioner
Fået et pressefoto (se bilag), som de i makkerpar skulle se på, mens de forsøgte at gætte,
hvad der mon var sket, lige før fotoet blev taget.
Selve skriveprocessen (*mens-skrivning):
Eleverne skrev på 20 min. en nyhedsnotits - dvs. en ultrakort nyhedsberetning - ud fra det
udleverede foto. De fik carte blanche til at digte ”så vildt som muligt”, ud fra billedet, så længe de
forsøgte at bruge nyhedstrekant og nyhedskriterier i deres skrivning.
Efter skriveprocessen (*efterskrivning): Den ”rigtige” nyhedsnotits, som svarede til billedet, blev
delt ud til klassen. Kort drøftelse af klassens meddigtning til billedet, herunder elevernes angivelser
af hvem, hvad, hvor, hvornår osv. i sammenligning med den autentiske nyhedsnotits. Herudover
oplæsning af et par af elevernes nyhedsnotitser, under store klapsalver. Klassen som helhed blev
rost for deres evne til at arbejde effektivt under stort tidspres – akkurat ligesom rigtige journalister
dagligt er nødt til.
I forhold til the teaching-learning-cycle, manglede kun ”joint construction”-delen, som læreren
fravalgte pga. tidsmangel. Hele skriveøvelsen, inkl. intro til nyhedsgenren, varede sammenlagt 45
min., hvilket var lidt for kort tid, ikke mindst, fordi klassen ikke før havde haft om
nyhedsformidling. Alligevel er det ganske imponerende, hvor fint de fleste elever i deres små
tekster behersker genrekoderne, samtidig med at flere af dem udviser humor og kreativitet.
1.
10-årig dreng dræbt
En 10-årig dansk dreng blev den 23. april 2002 dræbt af en bombe i Tyrkiets hovedstad Ankara.
Han var på ferie med sin familie i Tyrkiet, og en bombe sprang ved siden af ham. Hans far og
storesøster blev kvæstede og hans mor og lillesøster slap med enkelte skræmmer. Familien tager
hjem så snart de kan og den 10-årige dreng skal bisættes hjemme i Danmark.
29

30
Pige, 7. kl.
2.
Kvinde skudt
D.10/5 kl. 15.45 var en kvinde på vej ud fra et indkøbscenter i Tyrkiets hovedstad Ankara. 5 meter
fra sin bil blev hun skudt af en mand, som gemte sig bag en bil. Kvinden blev skudt i maven, og
døde inden hun nåede frem til hospitalet. Politiet er i gang med at finde gerningsmanden. De er på
jagt efter hendes ex mand, de har lige været gennem en slem skilsmisse, og da kvinden fik
forældremyndigheden over deres to børn, kunne det tænkes det var ham. Manden har før haft
problemer med politiet.
Dreng, 7. kl.
3.
Rumsten faldet ned ved busstoppested
Mandag morgen i Ankara da skolebørnene stod og ventede på bussen, faldt en rød rumsten ned fra
skyggerne. 8 astrunautforskere kom hen for at undersøge stenen. Heldigvis kom ingen til skade,
men stenen har lavet en fordybning i asfalten. Hvorfor stenen faldt ned ved ingen, men hullet vil
blive fyldt op med cement igen.
Pige, 7. kl.
4.
10 hårdt kvæstet i Tyrkiet
Mandag morgen den 11. juni 2006, styrtede et privatfly ned i Alanya lige udenfor et busstoppested.
Privatflyet ramte en jern skulptur, så mennesker i flyet, og dele fra flyet, blev spredt ud over det
hele. Den tyrkiske politichef udtaler, at ulykken ikke var et angreb, men under omstændighederne er
folk bange for en hver form for transport, for nogle mener at det var et angreb fra regeringen.
Dreng, 7. kl.
5.
Skuddrama rammer skole
Fredag kl. 10.30 angreb en alkajda gruppe en skole i det sydlige afganistand, andgrebet var rettet
mod skolens hovedeindgang, hvor skolens ældre elever holder til. Skudene medførte til at 3 drenge
plev såret og en blev taget som gissel. En af vidnerne fortæller at det lignede et hævntogt. Bagefter
blev der tilkalt et hold af spesjale styrkerne til at bevokte skolen. Tre dage efter kl. 16.00 fandt
mand gislet dødt liggende i en grøft 158 km væk fra byen.
Pige, 7. kl.
6.
Øksemorderen
Der var en gang en ond øksemorder som dræbte børn som hedder Bob og som har fødselsdag
fredag d. 13. Han var på top 10 listen over de mest efterlyste forbrydere, alle var bange for
øksemorderen, fordi han dræbte børn med sin økse. Ronny, som var en af hovedpersonerne var 12
år gammel. Når han blev ældre skulle han fange øksemorderen.
20 år senere da Ronny er blevet en voksen mand, er han blevet politimand og har tænkt sig at fange
øksemorderen, men i de 20 år har Ronny være tpå efter skole i USA og vidste ikke, at øksemorderen

var i fængsel.Han var nemlig flygtet igen. Øksemoren havde lige begået bankrøveri og jeg satte
efter ham. Mig og halvdelen af politigården var p jag efter ham igennem hele Danmark og til sidst
landede vi i Slagelse, hvor han kørte galt. Han kom til USA og fik dommen. Han fik 30 års Fængsel.
på den lukkede afdeling.
2 kapitel
Øksemorderen havde fået en prøveløsladelse og hvis han lavede den mindste Fejl kom han i
fængesel og ville få 10 år ekstra. Han slog andre børn ihjel sår – Snart han kom ud. Han gik under
jorden. han kom frem et år senere.
3 kapitel
Da han er kommet frem er han i fuld gang med a dræbe børn på Søndermarksskolen. Hele
politigården stod rundt om Søndermarksskolen og ventede på at han ville give op men det ville han
ikke for han var i gang med at dråbe børn. Ronny og en specialstyrke var gået ind på skolen får at
se hvor han var. De fandt ud af han var i hallen og der var lig over det hele og der var meget blod
på væggene. Specialstyrken gik til angreb og fangede manden og satte ham i den elektriske stol
efter han havde fået 45 år i fængsel.
Dreng, 7. kl.
(Skrivesituation: Kendes ikke, men elevens tekst er tydeligvis inspireret af gyserklassikeren Fredag
d. 13.)
8. klasse
1.
Mobilen er en helt anden verden
Man kan have alle sine venner i den hule hånd
Beskeder kommer og går fra den lille æske
Brand og røg kom fra knappens øje
De små brandmænd kom og slukkede branden på en lille knap
Knappens sidste klik og mobil er væk
Internettet er en helt anden verden.
Chat og mere plat med vær eneste klik
Orm og skravl kommer og går når de vil
Fra den lille dør til den anden verden.
Computere det rene slik for orm og skravl
Soldaterne kæmper og kæmper for at få dem væk
De kæmper for deres liv for at beskytte deres verden
Kampen var hårdt, men intet held.
Fremtiden er en helt anden verden.
Computer kan tænke og bestemme, som de vil
Menneske arbejdes kraft er væk og robotter erstattes
Fred og frihed er væk evigt kamp mellem robotter og mennesker
Kørende biler er nu til dags men måske om 100 år er der flyvende biler
Fremtiden er en evig gåde som man ikke kan give svar på.
31

2.
Jeg hedder R(…). Jeg er 14 år. Jeg går På S(…)skolen 9.E
modtagelsesklasse. Mit efternavn er K(…) Jeg har to søstre.
Den hedder Mensüre og den anden hedder Sultan Hun er
22 år og Mensüre er 20 år.Begge to går på arbejde.
Min far hedder Esat Han er 43 år. Min mor hedder Rahim
Min mor er 43 år. Jeg bor i Ishøj. Jeg kommer fra Tyrkiet.
Jeg taler tyrkisk lidt dansk og kurdisk. Jeg gik i skole i
Tyrkiet. Undervisningen i de tyrkiske skoler er dårlig. Tyrkiske
lærere slår eleverne. En klasse no 45-50 elever. Danske lærere er
meget gode. Undervisningen er god og lærerne slår
ikke.
32
Dreng, 8. klasse
(Kurdisk dreng, 15 år. Har været i Danmark i lidt over 3 år og har gået i skole ca. et halvt år)
3.
Hun fyldtes med triste tårer
fyldtes til randen, ej mer!
Smilet, der holdt facaden
krakelerede foran alle.
men ingen så.
ingen så
ingen hørte,
og ingen følte hendes smerte.
ingen så det tomme
ensomme blik i hendes øjne
som hun ej længere ku’ skjule
bag den farevrige make-up.
ingen lyttede
Hun var alene.
Bægeret fyldtes med den sidste
våde dråbe af ingenting.
Det flød over
og hun kunne ej mer’
ingen ville savne
ingen ville huske, intet ville forandres.
Bægeret lækkede – hun blev tømt
i takt med kniven,
der borede i det kolde kød
indtil hun var tom, for tårer og blod
Fuldkommen. Fuldkommen tom.
(Pige, 8. klasse. Digtet er skrevet med inspiration fra Vita Andersens knækprosa-digt ”Værn”)

4.
Unge og mode
Dette reklamebillede for Lee Cooper-tøj lægger stor vægt på lykkelig kærlighed mellem mand og
kvinde, og social status.
Det første, man lægger mærke til på billedet, er et smilende par, som kærligt holder
om hinanden. Kvinden fanger først blikket, fordi hun har opmærksomheden rettet mod kameraet.
Desuden er hun ”iført” et blændende hvidt smil, en ternet skjorte i lyse farver, og et par
velsiddende cowboybukser.
Det næste, man kigger på, er navnet ”Lee Cooper” i nederste højre hjørne. Det
tiltrækker blikket, fordi de hvide bogstaver står i stærk kontrast til mandens mørke bukser.
Så vandrer blikket igen hen på det smilende, lykkelige par, og deres sociale status
understreges ved den store, dyre og skinnende bil i baggrunden.
Dette reklamebillede er et eksempel på, hvad mange mener er den fuldkomne lykke:
Ungdom, kærlighed og rigdom! Reklamefolkene har fotograferet en type mennesker, som alle gerne
vil identificeres med. Billedet skal udtrykke noget i retning af: ”Lee Cooper-tøj er for de unge, de
rige og smukke. Hvis du køber Lee Cooper, vil alle dine venner tro, at du er rig. Der bliver stil over
dig, og det modsatte køn vil elske dig!”
Da Susan trådte ind i klassen, lød der et kor af beundrende udbrud: ”Wauw, nyt tøj,
hva?” ”Hvor har du købt den bluse?” ”Hvor meget gav du for de bukser”? ”Det er en vildt lækker
farve”. Susan smilede sejrsikkert til pigerne, som flokkedes om hende, mens hun tilpas ligegyldigt
svarede:” Jah, bukserne købte jeg i Floor’s. De kostede vist 800-et-eller-andet, jeg kan ikke lige
huske det – og blusen købte jeg i K.D for 500 kr. Billigt, ikk`?”
”Gud, jo!” sagde én. Som altid, gav pigerne Susan ret.
Jette så beundrende på Susan henne fra sin plads Hun syntes bestemt ikke, tøjet var
billigt, men hun sagde ingenting. Susan så altid så hamrende godt ud! Det undrede ingen, at hun
var den første, som troppede op i det nye snit. Hun var klædt i en kort sort cowboyjakke, smalle
sorte cowboybukser, og en bluse med v-udskæring. Susan var på toppen – som sædvanlig!
Alle var helt vilde med hende. Drengen stod næsten i kø for at komme sammen med
hende, og pigerne efterabede ivrigt hendes tøj, hendes gang, hendes frisure, ja, selv hendes latter!
Alle håbede de at blive lige så populær som Susan, og altid var der kamp om at blive hendes bedste
veninde.
Susan elskede at være midtpunkt, og hun nød sin magt i fulde drag. Hun valgte og
vragede mellem veninderne, og slog op med den ene dreng efter den anden. Somme tider havde
Susan beæret Dorthe med titlen ”Bedsteveninde”, andre gange var det Charlotte eller Signe. Hun
skiftede som regel veninde med et par ugers mellemrum, og snart havde alle pigerne fra klassen
prøvet at sole sig i glansen omkring den forkælede direktørdatter. Alle – undtagen Jette!
For Jette var et absolut nul! Gårdmandsdatter – håbløst gammeldags i tøjet –
”grydeklippet” – småfed – dårlige tænder, og dødkedelig!
Jette havde lært, at hun ingen rettigheder havde i klassen. Ikke engang retten til at snakke!” Det var
spå sjældent, hun sagde noget, så hvis hun endelig gjorde, gloede de alle sammen på hende, som
om hun var faldet ned fra Månen. Og der blev tavshed. Det var det værste af alt! Når de andre
sagde noget, blev det næsten altid kommenteret med en vittighed fra Susan. Men når Jette sagde
noget, blev der altid pinlig tavshed. Ingen stillede interessante spørgsmål. Ingen forsøgte at få en
samtale i gang. Kun tavsheden gennemsyrede klassen i få sekunder, som føltes så lange som år. Så
var der én , der sagde ”Jaeh” eller noget lignende, og samtalen drejede ind på andre baner. Der
blev altid snakket uden om Jette.
33

Den otte A4-siders tekst fortsætter med, at hovedaktøren flygter fra en mobbesituation i klassen,
hvor hun af pigerne hånes for ikke at have råd til lækkert tøj. Hun forlader skolens område og går
ind i en tøjbutik for at prøve noget lækkert tøj, som hun under ingen omstændigheder har råd til.
Tøjet klæder hende dog ikke, hvorpå teksten afsluttes sådan her:
Et blik i spejlet afslørede, at blusen ikke hjalp det mindste på hendes udseende. Tværtimod, nu så
hun nærmest endnu federe ud!
Pludselig smilede hun til sit spejlbillede! ”Nå, ja! Intet er så slemt, at det ikke er godt
for noget! Nu behøver jeg i hvert fald ikke ærgre mig over, at jeg ikke har råd til den!” tænkte hun.
”Pokker i vold med alt det tøjfis. JEG egner mig ikke til at være sådan en påklædningsdukke. Jette
tog blusen af igen, den gule ville hun slet ikke prøve. Hun forklarede med få ord ekspedienten, at de
bluser ikke lige var hendes type, og så forsvandt hun ud af butikken.
Hun satte kursen hjemad, hun var ikke glad, heller ikke bedrøvet.”På en måde er jeg
jo heldig, at jeg ikke er med i alt det ræs om at blive accepteret af Susan! Jeg er stærk, fordi jeg ikke
efteraber Susan! Det kan jeg være stolt af – men det er forbistret svært at være stærk alene”.
Tankefuldt gik Jette hen ad vejen…
Kan man kun føle sig stærk – hvis man har nogen at være svag sammen med?
34
Pige, 8. klasse
(Teksten er en besvarelse af en terminsprøve, hvor eleven først bliver bedt om at beskrive, hvad
han/hun ser på et reklamefoto, dernæst at give en tolkning af billedets budskab. Til sidst kan eleven,
som denne pige har gjort det, vælge at skrive en novelle, som handler om unges forhold til ”mode”)
9. klasse
1.
Rejse i Noridor
Pludseligt stod alt i skarpe orange, grønne, gule, cyanblå og røde farver. Farverne fór omkring
mig, som blev de kastet gennem et snurrende kalejdoskop. Det blinkede konstant, og mine pupiller
udvidede sig, til de var ved at sprænge. Og så var alt pludseligt hvidt… i lang tid. Midt i alt det
hvide kunne jeg pludseligt skimte en revne, en revne der voksede langsomt.
Under hele min rejse i Noridor havde jeg ikke haft nogen form for tidsfornemmelse, og hvad
der føltes som et sekund kunne lige så godt være en uge, en måned, eller måske et helt år. I Noridor
stod solen altid lavt på himlen, men generede egentlig aldrig. Purpurrøde og orange solstråler blev
brudt i det glasklare vand, for at blive spredt for alle vinde i et rent ”farve-haveri”.
Den mørke revne voksede nu hurtigere, og man kunne svagt ane sorte og grå konturer. Var
det vidunderligt skønne Noridor væk? Var der nu kun det hvide, det grå og det sorte?
Jeg kunne flyve i Noridor. Jeg var en fugl. Jeg husker første gang, jeg så i det glasklare vand,
for at opdage min sorte og grå-prægede fjerdragt. Hvis en fugl kunne græde, ville jeg have grædt,
da skrækken jog i gennem mig. Jeg troede, at jeg altid havde hørt til i Noridor, og at min svage
erindring om et liv på to ben, blandt mennesker, og deres uhyrlige konstruktioner blot var en drøm.
Men da forstod jeg at det var virkelighed, jeg var en sort plet i det mest farvekære landskab, jeg var
”dødsfuglen”!

Samme aften fortalte Marbjia mig hele den gamle legende. Egentligt kan man vel ikke sige, at
hun fortalte, for her i Noridor foregår al kommunikation med øjnene, og alle forstår alle, både fugl,
fisk og menneske.
Marbjia var en lille (menneske)-pige, der havde trodset sin stamme, for at redde mig.
Sammenlignet med min to-benede erindring må hun have været omkring seks år, både
størrelsesmæssigt og udviklingsmæssigt. Alligevel var hun uendeligt dybsindig. Hendes mørke øjne
talte velformuleret, som havde hun rundet de halvtreds og i ”min to-benede verden” taget en
doktorgrad, eller to. Alt dette havde muligvis noget med hendes ”syner” at gøre. Hun vågnede ofte
om natten, med de mest grufulde billeder svømmende i hovedet. På grund af et af disse syn havde
hun reddet mig, fortalte hun.
Teksten fortsætter med en overbevisende spændingskurve, hvor læseren søger svar på gåden om
”dødsfuglen”, som tilsyneladende engang har været menneske. Konflikten optrappes og løses, da
det viser sig, at den personale jeg-fortæller i virkeligheden ligger på operationsbordet i en form for
narkosefantasi. Slutningen lyder sådan her:
Det var som om jeg forsøgte at spole tiden tilbage, til før Noridor…Nej! Skreg jeg pludseligt… jeg
ville ikke glemme Norido, jeg ville huske. Der var noget grå-sort i rummet, der bevægede sig. Jeg
blev ved med at kæmpe. Pludseligt var hele rummet levende. Der var lyde:
– Puls, tak
– Mål hans blodtryk
– Hans temperatur?
De grå-sorte skyggers panik flød ud i en stor grød, mens jeg kæmpede. Pludesligt…pludseligt holdt
min mund op med at bevæge sig… Jeg kunne stadig huske Noridor. Jeg var vågen, badet i sved. Alt
var stadig holdt i grå-sorte nuancer, men jeg levede, og frem for alt Noridor levede.
Den dag i dag har jeg papir på, at jeg lider af en sjælden øjensygdom. Denne betyder, at jeg kun
kan se skarpe kontraster, i sorte og grå nuancer. Jeg er altså næsten blind. Sygdommen menes at
være forårsaget af en overanstrengelse i øjet, mens jeg i to år lå i koma. Noridor lever endnu. Inde i
mit hoved. Og Noridor lever i jeres hoveder.
35
(Dreng, 9. klasse, uddrag af fem sider lang tekst)
2.
En film. Cocktail
Filmen starter med at unge Brian Flanagan besøger sin onkel, som er bartender. Brian er lige
hjemvendt fra militæret, hvor han har tjent sit færdreland.
Brian starter jobsøgningen næste dag. Men på grund af sin ufaglærte baggrund får ham det ene
afslag efter det andet. Til sidst er Brian så desperat, at han søger ind i en bar han kommer forbi.
Bartenderen tager ham på prøve, hvor han skal vise sine evner inde for bartender faget. Aftenen
kommer, men det viser sig at være sværere end Brian troede det ville være. Da aftenen er omme,
giver servitricerne ham 10% af deres drikke penge. Brian bliver overrasket, da bartenderen Doug
Coughlin tilbyder ham et job. Doug lærer Brian op, og inden længe er han en af de bedste og mest

underholdende bartendere der er i New York. Folk er ekstremt vilde med de to og da chefen for
byens største bar tilbyder dem job, slå de til.
På deres første aften, begynder folk at frem sige digte, og da Brian stiller sig op på bar-disken og
frem siger et digt, bliver folk ellevilde. I digtet fortæller han om, hvilke smage han har, at byde på.
Efter at have frem sagt sit digt, henvender en ung smuk dame sig til ham. Efter fyraften tager de
hjem til hende. Den næste dag er Brian og Doug ude og spille Basketball. Brian praler om sin nat
med Coral. Doug tror, at hun er typen, der vil gå i seng med den første og den bedste, så han er
villig til at vædde 50 dollars på, at hun har gjort det med en anden inden en uge (...)
Dreng, 9. klasse. Referat af film. Uddrag af to tæt beskrevne A4-sider
3.
Jeg går over gårdspladsen, iført min gamle slidte pyjamas hvor der er huller hist og her. Min
lillesøster råber efter mig, jeg ignorerer hende og går ind på mit værelse, som ligger lidt væk fra
huset. Jeg åbner døren, føler mig frem og finder stikkontakten. Jeg bliver blændet af lyset, så jeg
slukker det hurtigt igen. Jeg tænder et stearinlys som står på et lille bord ved døren, for jeg vil
nødig falde over de ting jeg har smidt på gulvet.
Næste morgen da jeg vågnede gned jeg mine øjne, det plejede jeg altid at gøre for at vågne, men
denne gang hjalp det bare ikke. Jeg rejste mig fra sengen, og gik tværs over gulvet til mit
klædeskab. Jeg åbnede lågen, hev en skjorte og et par bukser ud. Jeg tog det over armen, og et par
sutsko på de kolde fødder, og gik over til min mor og lillesøster i køkkenet.
Sanne vimsede rundt, hun var glad, for i dag skulle hele den pukkelryggede familie i tivoli. Sanne
og jeg havde ikke snakket om andet, i en uge, det var vores forældre ved at blive godt træt af. De
havde sagt flere gange at vi skulle holde op, for ellers var turen aflyst. Men det blev den ikke.
Min far lå stadigvæk og sov oven på, han kom hjem i onsdags fra Italien, han er langturschauffør.
Han har altid noget med hjem, til Sanne og jeg, selvfølgelig også til min mor.
Klokken nærmede sig middag og vi skulle af sted. Vi skulle mødes med resten af familien, ved
indgangen til tivoli omkring 12.30. TIVOLI stod der med store bogstaver, endelig var vi fremme
(…).
(Pige, 9. klasse, uddrag af tre sider lang tekst. Teksten er en besvarelse af en terminsprøve. Opgaven
går ud på at skrive en fantasiberetning (se kapitel xx) om et barns oplevelser i tivoli. Der tages
udgangspunkt i et billede)
4.
(…) I dag skal vi i tivoli. Og klokken er 8 om morgen og jeg er træt, men jeg glæder mig. Vi skal
sidde i bilen i 3 timer og det er ikke sjovt, at sidde i en bil i 3 timer. Jeg keder mig og min lillesøster
sover, og min storebror hører musik.
Nu er vi der endelig og det er stort. Der er en stor rutsjebane der køre rundt. Der var også nogle
tombolaer og skyde telte. Jeg må ikke prøve nogen ting, men vi skal spise først, og jeg skynder mig
så meget at jeg er vær at få mad i den gale hals. Vi får rugbrødmader, mine forældre syntes, at det
er dyrt at spise maden her. (…) Nu er vi på vej hen til Odinsekspressen, det er en rutsjebane, den
var meget sjov, og det var den bedste rutsjebane jeg har prøvet indtil videre. Nu sidder vi i Aladins
flyene tæppe. Jeg er kommet ned fra Aladins flyene tæppe og jeg er svimmel, der er en ting der
hedder Svanen over for, den køre op i luften, jeg er højdeskræk, jeg sidder med min lillesøster, og
36

min storebror sider i en vogn for sig selv. Pludselig holder den op med at køre og vi sidder der oppe
i fem minutter, så er der en der råber over en højtaler, at den er gået i stykker og at der kommer en
kran og hjælper os ned.
(Pige, 9. klasse, uddrag af en sides tekst. Tekstens jeg-fortæller er en pige på 10 år. Teksten er en
besvarelse af samme terminsprøve som ovenstående)
5.
Artiklens hovedsynspunkt er, at forældrenes indflydelse er uden betydning for børn og unges
opdragelse, da børn alligevel tilbringer største del af deres liv på skoler og i institutioner sammen
med venner.
Dette er grunden til unges udvikling, og har derfor ikke noget med forældrene at gøre,
mener den amerikanske psykolog Judith Rich Harris, og det er noget, de danske psykologer nikker
genkendende til. Så ifølge psykolog Harris ender det kun galt, hvis man har ”forkerte” venner.
Psykologerne er nok ikke helt galt på den med deres teori om, at ”klikken” har stor
betydning i måden, at unge udvikler sig på.
Men hvad er ”forkerte venner”? De såkaldte ”forkerte venner”, må jo selv have haft
”forkerte venner” osv. osv. Jeg ved godt, at man ikke kan trække det tilbage på den måde, men det
har jo ikke altid været sådan!
Det med at ødelagte familier laver ødelagte børn synes jeg er noget fis, for jeg tror
ikke, at alle den slags skilsmissebørn lider under det.
Men jeg tror, at opdragelses ansvaret stadig kan lægges over på forældrenes skuldre.
Idet at jeg tror på, at børnene knytter sig til en voksen person i starten af deres levetid, og at den
voksen persons meninger om rigtigt og forkert tit er gældende i barnets videre udvikling. Hvis
barnet har hørt disse meninger under hele dets opvækst, så tror jeg, at når barnet vokser op, vil det
automatisk finde ”rigtige venner”.
(Dreng, 9. klasse, uddrag af tre sider lang tekst. Besvarelse af eksamensopgave, som indeholder to
opgaver: Dels en referatopgave med udgangspunkt i en avisartikels hovedsynspunkter, dels en
efterfølgende diskussion og personlig stillingtagen til disse synspunkter)
37