Om begrebet λóγος i Gorgias' lovtale over Helena - e-agora

Semantiske forskydninger ... 47
Hvad der siges (dicla), skal stå i et passende forhold til
omstændighederne !Jortunis) hvilket er et spørgsmål om aptum og
decorum. Anden gang siges det samme:
aetatis cuiusque notandi sunt tibi mores, I mobilibusque decor
l1atllris dandus et annis
(v. 156 f.).
Digteren skal være opmærksom på hvad der SØmmer sig for alder
og karakter, såvel hos dramaets personer som over for publikum.
Tredje gang spørger han endelig hvad der bidrager mest til et godt
digt, natur eller kunst?: .
natura fieret laudabile carmen an arte (v. 408);
og resten af læredigtet er helliget dette spørgsmål. Først forlanges
der, traditionen tro, ligevægt mellem de to egenskaber (studium og
ingenium), men dernæst lægges der tydeligvis hovedvægt på ars:
Til at bedømme et digt kræves en vir bomLs et prudens (v. 445);
modsæb1ingen og skræmmebilledet er den afsindige digter der er
s ublimis (v. 457), hvilket her betyder at han har mistet
jordforbindelsen og går planløst omkring, hvorfor han i næste vers
falder i en brønd. Et sådant overmål af natur og ingenium er en
ulykke. Horats har allerede berørt emnet, vers 295 ff., hvor
Demokrit fortælles at udelukke de sunde og forstandige digtere fra
musernes bjerg, fordi han anser ingenium for vigtigere end misera
arte, og netop af den grund er der brug for en som Horats til at
belære digterne om deres munus et officium (v. 306). Min
konklusion er at når Horats taler om natur I ingenium, betyder det
så meget som "indre beskaffenhed, følelsesliv og karakter", kort
sagt: alt det medfødte som både er det der skal rettes til og
socialiseres gel1l1em ars, men som også er det en digter skal tage
hensyn til, hvis hans kunst skal være natur-lig.
Til spørgsmålet om ingenium vier Gottsched 2. og 3. kapitel af sin
poetik, hhv. V om Charactere og Vom guten Geschmacke eines
Poeten, og ligesom Horats anbefaler han en nogenlunde ligelig
blanding af natur og kunst. Digteren skal i særlig grad være i
besiddelse af fantasi og skarpsindighed, men for at dette naturlige
talent ikke skal vokse vildt, er der brug for opdragelse og
undervisning fra barnsben af gel1l1em øvelser og studium af
forbilleder (p. 103), thi en for stærk fantasi skaber blot w,sinnige
Dichter hvis ikke den dæmpes og reguleres af en sund fornuft. Her
findes endnu den "gamle" natur hos Gottsched; rå og uciviliseret er
den, nok latent frugtbar, men vildtvoksende. Den rette dørl1l11ekraft
beror på filosofi og et grundigt kendskab til morallære og
statskunst foruden den mel1l1eskelige natur da det er den digteren