Om begrebet λóγος i Gorgias' lovtale over Helena - e-agora

50
Gert Skriver
egenværd i (orden) hvorved han fjerner sig fra den traditionelle
poetik, men denne kvalitet behøver han ikke opsøge uden for byen,
den kan aflæses i de klassiske litterære værker.
For rationalisten Gottsched kan naturen erkendes fordi den er et
stykke beregneligt mekanik, og fordi den er universel.
Universaliteten betyder at det erkendende subjekts natur er
adækvat med det objekt der skal erkendes. Jo bedre fornuft, desto
større begrebslighed og desto me're afmytiseres og domesticeres
naturen. Universalitet vil imidlertid også sige at den naturlige
orden altid har været den samme, og som sådan har den også
nedfældet sig i den overleverede regelpoetik:
Die Natur des Menschen, und seiner Seelenkriifte is! noch eben
dieselbe, als sie seit zweytausend Jahren gewesen: und folglich
muss der Weg, poetisch zu gefallen, noch eben derselbe seyn,
den die Alten daw so gliicklich erwiihlet haben. (p. xi).
Heri gemmer sig ikke blot en forskel i sprogbrug, men også en
attitudeforskel som følge af paradigmeskiftet. Gottscheds projekt
er på det programmatiske plan af retorisk-pædagogisk art og
placerer sig som sådan i forlængelse af såvel Horats' som Ciceros
og Quintilians værker idet formålet er en persuasio, en påvirkning
af publikum inden for rammerne af docere. Men det er også et
epistemologisk projekt. Gottsched forstår sig selv som kunstfilosof,
dvs. som en der das innere Wesen der Poesie eingesehen [hat] (p.
96). Denne sætning vidner om en strengere disciplin og en større
interpretatorisk intolerance end hos retorikeren; og Gottsched kan
siges at bevæge sig bort fra den horatsiske præskription ("hvis man
vil have succes, bør man gøre sådan og sådan") til en filosofisk
denotering hvormed han er i stand til at angive den rette grund til
et digts skønhed ("Vergil tager fejl når han gør sådan og sådan").
Selvom de ofte fremstilles som opponenter, så er der en
grundlæggende enighed mellem Bodmer og Gottsched. Også
Bodmer forlanger at fantasien skal ledes af forstanden, som alene
fortæller hvori verdens harmoni består, for fantasien er alt for
tilbøjelig til at skride ud over det troværdige og sandsynlige.
Forskellene mellem deres poetologier består snarere i
accentforskydninger end i kontraster, og i det følgende vil jeg
skitsere to sådanne forskydninger. Den første forskel findes i
værdisætningen af deskriptiv poesi. Definitionen er den samme,
men hvor Gottsched lod den rangere lavest af de tre former for
naturefterligning, så hersker der for Bodmer næsten identitet
mellem deskription og poesi således at "Gedicht" og "poetisches