Om begrebet λóγος i Gorgias' lovtale over Helena - e-agora

Taeitus om Augustus 63
Tacitus er en forfatter, der især i Annalerne fremkalder
tankeassociationer, som ikke er ekspliciteret med ord, men bare er
antydet ved ordstilling og konjunktioner, og de ord, han bruger, er
prægnante. Min parafrase med mange ord er derfor ikke ment som
bare en forklaring på de realier, som moderne læsere ikke kender
tilstrækkeligt, men som en anskueliggørelse af de mange
konnotationer og ondskabsfulde hentydninger, som Taeitus' ord og
konstruktioner indeholder.
Urbem Rornam et principio reges habuere. Libertatem et consulaturn L.
Brutus instituit. Dictaturae ad tempus sumebantur; neque
decemviralis potestas ultra bieru1ium neque tribunorum militum
consulare ius diu valuit. Non Cinnae, non Sullae longa dominaho; et
Pompei Crassique potentia cito in Cæsarem, Lepidi atque Antonii arrna
in Augustum cessere, qui cuncta discordiis civilibus fessa nomine
principis sub imperium accepit.
I begyndelsen holdt kongerne byen Rom som deres ejendom. L.
Brutus skabte den republikanske frihed og en række magistraturer
med det etårige konsulat i toppen. Den ekstraordinære magistratur
med magtkoncentration i en person, dictatu,,", blev anvendt efter
behov i særlige situationer og i et begrænset tidsrum (i modsætning
altså til Caesars die/atllra perpetua (på livstid) og Augustus' og de
andre kejseres ekstraordinære magtbeføjelser)1 En lovgivende
ekstraordinær magistratur, som deeemviri med deres
uindskrænkede magtbeføjelser, varede ikke mere end to år (i
modsætning til triumviratet rei publicae eanstituendae som varede
10) og den periode hvor tribuni militum, en juridisk anerkendt
magistratur, ekstraordinært erstattede consules, var også af kort
varighed. Cinnas og Sullas magt var ikke som disse ekstraordinære
juridisk anerkendte magistraturer, de var e t tyrannisk
herredømme, men de varede dog i kort tid. På samme måde faldt
magtkoncentrationen i hænderne på Pompeius, Crassus og Cæsar,
i kort tid på Cæsars hænder alene, og den magt som beroede på
soldatervold, og som var til disposition for Lepidus, Antonius og
Augustus, gik helt over til Augustus alene, der under den ikke
kongeligt klingende titel af prineeps satte under sin magt alle de
civile kræfter, der, trætte af borgerkrigene, havde søgt tilflugt hos
ham.
l Et godt eksempel på Tacitus' stil: ad tempus betyder i sig selv "til bestemte
lejligheder", men idet det koordineres med neqlle .. . 1I1tra biennium neque
.... dill ... , så får ad tempus konnotationen af kort varighed.