BETÆNKNING

kestilfælde, arbejdsbetingede kortvarige skadelige
påvirkninger og arbejdsbetingede sygdomme.
Forsikringsydelserne er proteser, briller
og lignende hjælpemidler, som kan sikre sygebehandlingens
resultater, formindske ulykkestilfældets
følger eller nøjere bestemme invaliditetens
omfang, udgifter til sygebehandling
og optræning samt invaliditetserstatning
(erhvervsevnetabserstatning). Medfører
tilfældet den forsikredes død, er hans efterladte
efter loven berettigede til erstatning
for tab af forsørger. Endelig er den efterladte
eller anden privat person, som har afholdt
begravelsesudgifter, berettiget til en
begravelseshjælp.
Invaliditetserstatningen ydes i form af en
i princippet livsvarig løbende ydelse. Er invaliditeten
(erhvervsevnetabet) fastsat til
under 50 pct. omsættes ydelsen (renten) normalt
til et kapitalbeløb en gang for alle. Invaliditeter
på under 5 pct. udløser ingen erstatning.
Størrelsen af skadelidtes invaliditetsrente
beror i øvrigt på pågældendes erhvervsindtægt
på tidspunktet for ulykkestilfældets
indtræden. Op til et årligt reguleret
maksimumsbeløb lægges skadelidtes faktiske
bruttoindtægt til grund for renteberegningen.
Årslønsmaksimum er fra 1. april
1976 68.500 kr. (fra 1. april 1977 beregnet
til 76.750 kr.). Ved fuldstændigt tab af
erhvervsevnen (100 pct. invaliditet) udgør
den årlige rente 2 /3 af skadelidtes årlige erhvervsindtægt,
dog højst 2/3 af den maksimale
årsløn efter loven: 2 /3 X 68.500 = 45.667
kr. (fra 1. april 1977 51.167 kr.). Den årlige
rente er i øvrigt proportional med invaliditetsprocenten.
Invaliditetsspørgsmålet kan
indenfor en frist af 5 år fra invaliditetsprocentens
første fastsættelse genoptages
til revision. Sikringsstyrelsen kan forlænge
fristen.
Afdødes enke er uanset det faktiske forsørgelsesforhold
berettiget til en i princippet
livsvarig løbende ydelse, som årlig udgør
30 pct. af afdødes årsløn, jfr. ovenfor,
og som i de to første år suppleres med en
tillægsrente på 20 pct. årlig af afdødes årsløn,
alt under forudsætning af at ægteskabet
er indgået før ulykkestilfældet. Samme ret
tilkommer enken, selv om ægtefællerne, da
ulykkestilfældet fandt sted, var separerede
eller levede adskilt, når hustruen dog havde
retskrav på underholdsbidrag fra manden
10
og indenfor de tre sidste år før ulykkestilfældet
har gjort sit retskrav gældende. Fra 1.
april 1976 udgør den årlige »enkerente« herefter
ved en årsløn på 68.500 kr. 30 pct.
af 68.500 kr. = 20.550 kr., de første to år
dog 34.250 kr. (fra 1. april 1977 henholdsvis
23.025 kr. og 38.375 kr.).
For enkemanden gælder samme regel
som for enken, såfremt hans afdøde hustru
regelmæssigt og i væsentligt omfang deltog i
familiens erhvervsarbejde.
Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke
der i henhold til lov om offentlig forsorg
påhvilede ham forsørgelses- eller bidragspligt,
tilkommer der hvert barn en til det fyldte
18. år løbende årlig ydelse på indtil 10 pct.
af afdødes årsløn, jfr. ovenfor, såfremt der
også efterlades en renteberettiget enke; til
efterladte børn i alt dog maksimalt 20 pct. af
afdødes årsløn. Efterlades ingen renteberettiget
enke, tilkommer der hvert barn en årlig
ydelse på indtil 20 pct. af afdødes årsløn,
i alt dog maksimalt 50 pct. af afdødes årsløn.
Der kan i intet tilfælde løbe større samlede
efterladterenter end svarende til 50 pct.
af afdødes årsløn årlig (exclusive suppleringsrenten
til enken de to første år). Efterlades
der ingen renteberettiget ægtefælle eller
børn, eller udgør disses samlede renter
ikke 50 pct. af afdødes årsløn årlig, kan
sikringsstyrelsen, efter en i loven angivet
rækkefølge, bestemme, hvorvidt rente bør
tillægges andre nærtstående, som afdøde
forsørgede, eller til hvis forsørgelse han mere
varigt ydede væsentligt bidrag.
Ulykkesforsikringslovens begravelseshjælp
udgør pr. 1. april 1976 1.790 kr. (fra 1. april
1977 1.950 kr.).
Løbende invaliditetserstatning og efterladteerstatning
nedsættes med 25 pct. ved
rentemodtagerens fyldte 67. år.
Endvidere kan skadelidtes og de efterladtes
erstatning nedsættes, eventuelt helt bortfalde,
såfremt skadelidte ved grov uagtsomhed
eller forsætligt har bidraget væsentligt
til ulykkestilfældets indtræden.
Erstatning, som udbetales i form af løbende
rente, anvises principielt den renteberettigede
til fri disposition. Er pågældende
umyndig, anvises renten til værgen.
Omsætning af en løbende rente til kapitalbeløb
kan finde sted, såfremt dette af sikringsstyrelsen
skønnes formålstjenligt under