BETÆNKNING

More documents

Recommendations

Info

tilfælde i denne periode tilsyneladende koster mindre end 365 nyanmeldte tilfælde i den næste periode af samme længde, skyldes en række forhold, det vil føre for vidt at komme ind på her, men afgørende er selvfølgelig det forhold, at der ved periodens slutning endnu ikke var foretaget udbetalinger i hovedparten af de 448 anerkendte tilfælde. Statistikken kan således ikke anvendes til en prognose om, hvor meget et vist antal nye tilfælde på længere sigt vil påvirke udgifterne. Så meget mindre er statistikken anvendelig ved forudsigelser om, hvorledes en helt ny lovgivning om erstatning for erhvervssygdomme vil påvirke såvel antallet af nyanerkendte tilfælde i forhold til hidtil som udgifterne til disse tilfælde. For den periode på små 10 år, statistikken er ført, viser tallene kun, at af gennemsnitlig 365 antal ny anerkendte tilfælde pr. år, er der indenfor det pågældende år afholdt ydelser i 35 pct. af tilfældene, og at hvert tilfælde gennemsnitlig - i dette år - har medført udgifter på ca. 10.600 kr. beregnet i 1975-kr. Udover den faktiske udbetaling indenfor årsperioden er forsikringsselskaberne pligtige til at afsætte en reserve for fremtidige udgifter til renteerstatninger. Denne udgjorde for erhvervssygdomstilfældenes vedkommende pr. 31. december 1973 31,4 mill. kr. og pr. 31. december 1974 36,0 mill, kr., d.v.s. en stigning på 4,6 mill. kr. Derimod må merbehovet for lægeligt og administrativt personale til den nye ordnings administration direkte stå i forhold til merantallet af anmeldte tilfælde. 2. Bemærkninger til ændringsforslagets enkelte bestemmelser. Tilstk.l. Bestemmelsen er en naturlig fortsættelse af den gældende ulykkesforsikringslovs § 1, stk. 1 og 2, og afløser delvis den gældende § 1 A, stk. 1, 1. pkt. Henvisningen til stk. 2 har til hensigt at pointere, at erhvervssygdom i lovens forstand alene er en af stk. 2 omfattet sygdom i modsætning til en af stk. 4 omfattet sygdom, som alene i enkelttilfældet erstattes med ydelser som for en erhvervssygdom. 74 Til stk. 2. Første punktum foreslår erhvervssygdomsfortegnelsen overflyttet fra selve loven til bekendtgørelse. Om baggrunden herfor henvises til det ovenfor under almindelige bemærkninger anførte. Bestemmelsen afløser gældende lovs § 1 A, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-13. Andet punktum foreslår indført en definition af begrebet »sygdomme, som er berettiget til optagelse i erhvervssygdomsfortegnelsen«. Udvalget erkender, at det vil være vanskeligt for ikke at sige umuligt at finde et kriterium, hvorefter det eksakt kan fastslås, hvornår en sygdom, der kan fremkaldes ved såvel skadelige påvirkninger hidrørende fra erhvervsarbejdet som ved skadelige påvirkninger, der er erhvervet uvedkommende, skal anses for en sygdom berettiget til optagelse i erhvervssygdomsfortegnelsen. Som en nedre grænse fastslår definitionen, at der skal være tale om sygdom, fremkaldt af en skadelig påvirkning, som bestemte persongrupper i deres erhvervsmæssige arbejde har større risiko for at blive udsat for, end den øvrige befolkning. Heri ligger, at pågældende sygdom erfaringsmæssigt typisk rammer personer i et bestemt erhverv fremfor personer udenfor dette erhverv. Noget fast forhold mellem sygdommens hyppighed indenfor og udenfor et bestemt erhverv kan ikke angives, men på den ene side er det klart, at man med den ændrede formulering i forhold til den nugældende § 1 A tilsigter en udvidelse af området af erhvervssygdomme, og på den anden side må der være tale om en signifikant forskel i hyppigheden. Det ved forslagets stk. 6 foreslåede udvalg må på grundlag af den til enhver tid til rådighed stående medicinske og tekniske erfaring og viden samt under hensyntagen til de konkrete forhold i en sag, som kan påvirke det gennemsnitlig typisk generelle forhold, finde frem til en rimelig praksis for så vidt angår spørgsmålet om, hvornår en sygdom eller skadelig påvirkning er kvalificeret til optagelse i fortegnelsen. Bestemmelsen afløser delvis den gældende § 1 A, stk. 1,1. pkt., jfr. bemærkningerne ovenfor til stk. 1. Tredie punktum. Bestemmelsen har til hensigt at åbne adgang til på fortegnelsen at
medtage - og således give erstatningsmulighed, f. eks. for sygdomme, som selv om de sædvanligvis er almindeligt forekommende i befolkningen iøvrigt, må anses for i særlig grad at kunne fremprovokeres gennem arbejdet indenfor specielle arbejdsområder. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at betinge sygdommens anerkendelse som erhvervssygdom af dens tilknytning til pågældende specielle arbejdsområde. EF-henstillingen af 1966 har, jfr. også ovenfor under almindelige bemærkninger, opfordret til, at sådanne angivelser principielt fjernes i de nationale lovgivninger, men har samtidigt i en vedføjet liste anført de angivelser, det i visse tilfælde er tilrådeligt og nødvendigt at bibeholde. Den af udvalget foreslåede fortegnelse i erhvervssygdomsbekendtgørelsen, som skal træde i kraft samtidig med ændringsforslaget, indeholder da heller ikke, bortset fra ganske få undtagelser, som alle ligger inden for de af EF-henstillingen foreslåede, angivelser af nogen art. Til stk. 3. EF-henstillingen af 1966 går ud fra, jfr. henstillingens pkt. 3, at enhver lovgivning om erhvervssygdomme, for så vidt den er opbygget på grundlag af fortegnelsessystemet, yder den forsikrede fordelen af en lovbestemt formodning med hensyn til de erhvervsbetingede årsager til den sygdom, han har pådraget sig, for så vidt sygdommen er opført i fortegnelsen, og hans erhvervsmæssige beskæftigelse bringer ham i berøring med det skadelige stof eller udsætter ham for den skadelige påvirkning, der efter fortegnelsen kan forårsage sygdommen. Forslagets stk. 3 lovfæster direkte denne formodning for de på fortegnelsen optagne sygdommes erhvervsbetingethed. Kan den forsikrede sygdomsramte person herefter godtgøre, at hans sygdom er optaget på fortegnelsen i bekendtgørelsen, og at han i sit erhverv har kontakt med den skadelige påvirkning, som kan fremkalde sygdommen efter fortegnelsen, er han berettiget til erstatning i henhold til ulykkesforsikringsloven. I praksis sker der det, at en speciallæge stiller diagnosen, som fastslår sygdom og dennes årsag (skadelig påvirkning). Hvorvidt den krævede skadelige påvirkning optræder i pågældendes erhverv er sædvanligvis simpelt at fastslå. Derimod skal den forsikrede ikke, som gældende lov foreskriver, godtgøre, at den skadelige påvirkning fra hans erhverv faktisk er sygdomsfremkalderen. Kun såfremt forsikringsselskabet eller arbejdsgiveren kan fremføre sådanne forhold, at det må anses for at være overvejende sandsynligt, at andre forhold end erhvervet er årsagen til sygdommen (omvendt bevisbyrde), bortfalder den forsikredes erstatningskrav. Til stk. 4. Første punktum. Forslaget indfører med denne bestemmelse det af EF-henstillingen anbefalede såkaldte »blandede system«, d.v.s. klassisk fortegnelsessystem kombineret med et system, som i enkelttilfælde muliggør erstatning for en sygdom, som, uanset den godtgøres at være erhvervsbetinget, ikke er medtaget i fortegnelsen. Der skal foreligge bevis for, at sygdommen er erhvervsbetinget. Bestemmelsen har to situationer for øje. For det første giver den erstatningsmulighed for sygdomme, som ikke er medtaget på fortegnelsen i den sidst offentliggjorte bekendtgørelse, men som ikke desto mindre erkendes at opfylde kravene i forslagets stk. 2 og derfor er berettigede til optagelse i fortegnelsen ved dennes næste revision. For det andet indeholder bestemmelsen mulighed for at yde erstatning svarende til erstatning for de i fortegnelsen anførte sygdomme for en sygdom, om hvilken det i det konkrete tilfælde medicinsk erkendes, at den udelukkende eller overvejende er hidført af en skadelig påvirkning, som må antages at medfore en særlig risiko i pågældendes erhvervsarbejde. Den pågældende sygdom skal således være af en art, om hvilken der ikke hersker kvalificeret lægelig tvivl om, at den i det konkrete tilfælde er erhvervsbetinget, men derimod tvivl om, hvorvidt den skadelige påvirkning, som har fremkaldt den, generelt må anses at medføre en risiko, som personer i det pågældende særlige arbejde er udsat for i højere grad end personer udenfor dette arbejde. Viser erfaringen, at sidstnævnte er tilfældet, må sygdommen overvejes optaget i erhvervssygdomsfortegnelsen. Bestemmelsen må ses i sammenhæng med hovedbestemmelsen i stk. 75
Page 1 and 2:
BETÆNKNING vedrørende ARBEJDSSKAD
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Kapitel I: Udva
Page 5 and 6:
Kapitel I Udvalgets kommissorium og
Page 7 and 8:
Udvalget til revision af lov om for
Page 9 and 10:
Gældende lov er lov nr. 183 af 20
Page 11 and 12:
hensyn til en forbedring af den ren
Page 13 and 14:
net at ville medføre en udgiftsfor
Page 15 and 16:
ingsmæssige stilling. Det er oplys
Page 17 and 18:
liditeter, hvor tabellen fastsætte
Page 19 and 20:
i væsentligt omfang deltog i famil
Page 21 and 22:
tidspunkt, hvor anden social sikrin
Page 23 and 24: Udvalget har været opmærksomt på
Page 25 and 26: i forbindelse med ulykkesforebyggen
Page 27 and 28: Kapitel V. Erstatningernes størrel
Page 29 and 30: 3. Overgangsbeløb til efterladte v
Page 31 and 32: Nedenfor er i tabelform foretaget e
Page 33 and 34: sådan medhjælp, udredes forskudsv
Page 35 and 36: Det samme gælder arbejdsgivere, so
Page 37 and 38: Stk. 6. Den løbende ydelse kan ikk
Page 39 and 40: lægges til grund ved beregning af
Page 41 and 42: drag af eventuelt refunderede belø
Page 43 and 44: sikringsstyrelsen afgørelse af all
Page 45 and 46: 1. Almindelige bemærkninger, a) In
Page 47 and 48: dyberegående behandling af et stor
Page 49 and 50: skadelidte, som kan få den fulde f
Page 51 and 52: 2. Bemærkninger til lovforslagets
Page 53 and 54: mer, at der i sådanne tilfælde ka
Page 55 and 56: lig udmålt erstatning bør derfor
Page 57 and 58: uddannelse, men der har dannet sig
Page 59 and 60: Til § 40. Bestemmelsen er en samme
Page 61 and 62: ingsstyrelsen afgørelse principiel
Page 63 and 64: Gældende lov §9 § 10 §11 § 12
Page 65 and 66: Gældende lov §82 §82 A § 83 For
Page 67: Bilag 67
Page 70 and 71: Bilag 1 a. §1A. Stk. 1. Såfremt e
Page 72 and 73: fortegnelses- eller listesystem, hv
Page 76 and 77: 2 og må ikke praktiseres på en m
Page 78 and 79: Udvalget til revision af ulykkesf o
Page 80 and 81: Statsskattedirektoratet, Indkomst-
Page 82 and 83: nu § 38 82 1) Såfremt forskellen
Page 84 and 85: ers side må ses i lyset af, at dis
show all

BETÆNKNING

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?