BETÆNKNING

Kapitel I
Udvalgets kommissorium og sammensætning
Ved skrivelse af 5. marts 1974 nedsatte socialministeren
et udvalg med den opgave at
foretage en revision af ulykkesforsikringsloven.
Udvalgets kommissorium var følgende:
»Ved de seneste års lovgivning - navnlig
ved loven om dagpenge ved sygdom og fødsel
og ved loven om oprettelse af en social
ankestyrelse - er der sket væsentlige ændringer
i loven om ulykkesforsikring. Disse ændringer
er dog sket som konsekvens af ændringer
i lovgivningen på generelle områder.
På baggrund heraf har regeringen anset
det for påkrævet at nedsætte et udvalg til at
foretage et gennemsyn af ulykkesforsikringsloven
og fremkomme med forslag til ændringer,
som et sådant gennemsyn måtte give
anledning til samt forslag til en ændret affattelse
af loven, således at den påny kan
fremtræde som en helhed.
Det forudsættes, at udvalget tager op til
overvejelse,
1. hvorvidt der er grundlag for en udvidelse
af lovens § 1 A om erhvervssygdomme,
herunder om det fortsat er rimeligt med et
egentligt listesystem. Udvalget må i sine
overvejelser heraf være opmærksom på EFhenstillingerne
af 1962 og 1966. Ligeledes
må det overvejes, hvorvidt der kan gennemføres
en lempelse af bevisreglerne ved anerkendelse
af en erhvervssygdom.
2. hvilket omfang en invaliditet må have
for at kunne danne grundlag for en erstatning
efter loven, samt om invaliditetserstatning
fortsat principielt udelukkende skal
være en erstatning for tab af erhvervsevne,
eller tillige give erstatning for de med invaliditeten
følgende almene ulemper (ménerstatning,
3. hvorvidt der er grundlag for at hæve erstatningsniveauet
og lovens maksimale årslønsbeløb,
samt hvorvidt man bør ændre de
regler, hvorefter omsætning af rente til kapital
finder sted, og om en nedsættelse af
renten med 25 pct. fra det fyldte 67. år er
rimelig,
4. hvorvidt det - under hensyn til den ændring
af familiemønstret, der foregår - fortsat
er rimeligt, at ydelserne til efterladte ægtefæller
efter lovens § 39, uanset den efterladtes
alder og økonomiske forhold, skal
være i princippet livsvarige renteydelser,
samt hvorvidt der bør indføres ligestilling
for enker og enkemænd. Ligeledes bør
spørgsmålet om størrelsen af efterladteerstatningen
overvejes,
5. hvorvidt det er ønskeligt - i lighed med,
hvad der er tilfældet i adskillige andre europæiske
lande - at indføre lovdækning for
skader på vej til og fra arbejde,
6. hvorvidt der bør ske en udvidelse af den
personkreds, loven dækker, f. eks. til personer
under uddannelse,
7. hvorvidt 5-årsfristen i lovens § 34, stk.
4, kan ophæves, eventuelt lempes,
8. hvorvidt det vil være muligt at give sådanne
regler for fastsættelse af præmier til
den lovpligtige ulykkesforsikring, at præmierne
i højere grad end tilfældet er nu
kan virke som en økonomisk tilskyndelse
for en virksomhed til at forbedre arbejdsmiljøet.
Udvalget er ikke begrænset til disse
spørgsmål, men det forudsættes, at udvalget
foretager en fuldstændig gennemgang af den
gældende lov. Udvalget kan endvidere, når
denne gennemgang er afsluttet, overveje
spørgsmålet om lovens sammenhæng med
den øvrige sociale lovgivning og dens placering
i forhold hertil. Der skal herved særlig
peges på, at der fra visse sider har været
rejst spørgsmål om, hvorvidt det overhovedet
er rimeligt indenfor et socialt lovgivningssystem
at have specielle regler om
5