BETÆNKNING
BETÆNKNING
BETÆNKNING
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1. Almindelige bemærkninger,<br />
a) Indledning.<br />
Den foreslåede lov om arbejdsskadeforsikring<br />
skal afløse lov nr. 183 af 20. maj 1933 om forsikring<br />
mod følger af ulykkestilfælde med senere ændringer<br />
fulykkesforsikringsloven). Loven er optrykt<br />
i lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968<br />
og senest ændret ved lov nr. 272 af 26. maj 1976.<br />
Den gældende ordning er opbygget på følgende<br />
grundregler:<br />
Arbejdsgiveren er erstatningspligtig over for<br />
sine ansatte og disses efterladte (de sikrede) for<br />
følger af ulykkestilfælde m. v., der skyldes arbejdet<br />
for arbejdsgiveren.<br />
Arbejdsgiveren (forsikringstageren) er pligtig at<br />
afgive sin erstatningsrisiko til et ulykkesforsikringsselskab<br />
(forsikringsgiveren), som udreder ydelserne<br />
efter loven.<br />
En statsinstitution, sikringsstyrelsen, afgør efter<br />
de i loven givne regler herom, hvorvidt et indtruffet<br />
tilfælde henhører under loven og i bekræftende<br />
fald arten, formen og størrelsen af erstatningen.<br />
Sammenholdt med den sociale sikringslovgivning<br />
i øvrigt har ulykkesforsikringslovgivningen således<br />
følgende særegenheder:<br />
Den sikrede personkreds er i princippet alene de<br />
i »produktionen« ansatte og aktivt beskæftigede og<br />
disse personers efterladte.<br />
De for ordningens finansiering ansvarlige er i<br />
princippet alene de ansattes arbejdsgivere.<br />
Ordningen drives finansielt på privat forsikringsmæssigt<br />
grundlag.<br />
Den i forslaget til lov om arbejdsskadeforsikring<br />
indeholdte ordning hviler på de samme grundregler<br />
og har i socialsikringsmæssig henseende de<br />
samme særegenheder, som tilfældet er med den<br />
gældende ordning som beskrevet ovenfor. På disse<br />
punkter er forslaget således en bevarelse af den<br />
gældende ordning.<br />
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er taget hensyn<br />
til den i dag i øvrigt gældende sociale lovgivning,<br />
som har gennemgået store ændringer, når sammenholdes<br />
med forholdene i 1930-tallet.<br />
Endvidere er forslaget udarbejdet under hensyntagen<br />
til ønsker, der fra forskellig side er rejst om<br />
ændringer i den gældende ordning, til administrative<br />
erfaringer under ordningen samt til ændringer i<br />
samfundsforholdene på væsentlige områder.<br />
I formel henseende er der foretaget en gennemgribende<br />
ændring af den gældende lovs systema-<br />
B. Bemærkninger til lovforslaget.<br />
tik, ligesom de enkelte bestemmelser generelt er<br />
tilstræbt affattet mere klart og overskueligt, end<br />
tilfældet er i gældende lov.<br />
I indholdsmæssig henseende er bestemmelserne<br />
i ordningens mest centrale afsnit - erstatningerneradikalt<br />
ændrede for så vidt angår betingelserne<br />
for erstatningsberettigelse som for erstatningernes<br />
art, form og størrelse. I nær sammenhæng med<br />
selve erstatningsreglerne står forslagets bestemmelser<br />
om, i hvilket omfang den skadelidtes fulde<br />
erhvervsindtægt skal lægges til grund ved erstatningsfastsættelsen<br />
(lovens maksimale årsløn), og<br />
bestemmelserne om, hvor stor en del af den godkendte<br />
årsløn der rent faktisk kommer til udbetaling<br />
ved fuldstændig tab af erhvervsevnen (lovens<br />
erstatningsniveau). For disse reglers vedkommende<br />
er der ikke ved forslaget ønsket principielle ændringer<br />
i forhold til gældende lov, men både årslønsmaksimum<br />
og erstatningsniveau er foreslået<br />
forhøjet så betydeligt, at der reelt er tale om en<br />
væsentlig indholdsmæssig ændring af den gældende<br />
lovs bestemmelser på disse områder.<br />
b) Lovforslagets navn og systematik.<br />
Lovens opbygning er gennemgribende ændret,<br />
og affattelsen af de enkelte bestemmelser søgt forenklet,<br />
således at loven redaktionelt fremtræder<br />
som en helt ny lov.<br />
I lovens titel er ulykkestilfælde erstattet af<br />
arbejdsskade. Ordet »arbejdsskade« er mere dækkende<br />
som beskrivelse af de forhold, som loven<br />
omhandler, end ordet »ulykkestilfælde«. Såvel et<br />
arbejdsulykkestilfælde som en erhvervssygdom er<br />
omfattet af begrebet arbejdsskade, hvorimod ordet<br />
»ulykkestilfælde« ikke omfatter en erhvervssygdom,<br />
men på den anden side omfatter også alle andre<br />
ulykkestilfælde end arbejdsulykkestilfælde. Arbejdsskade<br />
kan sprogligt forstås både som »en arbejdsskades<br />
indtræden« og som »følgerne af arbejdsskaden«.<br />
Lovforslaget anvender ordet i begge<br />
betydninger. Som »indtræden«, hvor der i loven<br />
knyttes retsvirkninger til tidspunktet for en arbejdsskades<br />
indtræden (skadedatoen), og som »følge«,<br />
hvor ordet har relation til det, som skal erstattes.<br />
Lovens kapitelfølge er bygget op med udgangspunkt<br />
i den forsikringsberettigede personkreds og<br />
de forsikringspligtige arbejdsgivere (kapitel 1).<br />
Herefter følger kapitlerne de enkelte faser i arbejdsskadesagen:<br />
Arbejdsskaden (kapitel 2), skadens<br />
anmeldelse og oplysning (kapitel 3), ydelserne<br />
(kapitel 4), årslønsfastsættelsen som grundlag for<br />
45