01.09.2013 Views

BETÆNKNING

BETÆNKNING

BETÆNKNING

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

1. Almindelige bemærkninger,<br />

a) Indledning.<br />

Den foreslåede lov om arbejdsskadeforsikring<br />

skal afløse lov nr. 183 af 20. maj 1933 om forsikring<br />

mod følger af ulykkestilfælde med senere ændringer<br />

fulykkesforsikringsloven). Loven er optrykt<br />

i lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968<br />

og senest ændret ved lov nr. 272 af 26. maj 1976.<br />

Den gældende ordning er opbygget på følgende<br />

grundregler:<br />

Arbejdsgiveren er erstatningspligtig over for<br />

sine ansatte og disses efterladte (de sikrede) for<br />

følger af ulykkestilfælde m. v., der skyldes arbejdet<br />

for arbejdsgiveren.<br />

Arbejdsgiveren (forsikringstageren) er pligtig at<br />

afgive sin erstatningsrisiko til et ulykkesforsikringsselskab<br />

(forsikringsgiveren), som udreder ydelserne<br />

efter loven.<br />

En statsinstitution, sikringsstyrelsen, afgør efter<br />

de i loven givne regler herom, hvorvidt et indtruffet<br />

tilfælde henhører under loven og i bekræftende<br />

fald arten, formen og størrelsen af erstatningen.<br />

Sammenholdt med den sociale sikringslovgivning<br />

i øvrigt har ulykkesforsikringslovgivningen således<br />

følgende særegenheder:<br />

Den sikrede personkreds er i princippet alene de<br />

i »produktionen« ansatte og aktivt beskæftigede og<br />

disse personers efterladte.<br />

De for ordningens finansiering ansvarlige er i<br />

princippet alene de ansattes arbejdsgivere.<br />

Ordningen drives finansielt på privat forsikringsmæssigt<br />

grundlag.<br />

Den i forslaget til lov om arbejdsskadeforsikring<br />

indeholdte ordning hviler på de samme grundregler<br />

og har i socialsikringsmæssig henseende de<br />

samme særegenheder, som tilfældet er med den<br />

gældende ordning som beskrevet ovenfor. På disse<br />

punkter er forslaget således en bevarelse af den<br />

gældende ordning.<br />

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er taget hensyn<br />

til den i dag i øvrigt gældende sociale lovgivning,<br />

som har gennemgået store ændringer, når sammenholdes<br />

med forholdene i 1930-tallet.<br />

Endvidere er forslaget udarbejdet under hensyntagen<br />

til ønsker, der fra forskellig side er rejst om<br />

ændringer i den gældende ordning, til administrative<br />

erfaringer under ordningen samt til ændringer i<br />

samfundsforholdene på væsentlige områder.<br />

I formel henseende er der foretaget en gennemgribende<br />

ændring af den gældende lovs systema-<br />

B. Bemærkninger til lovforslaget.<br />

tik, ligesom de enkelte bestemmelser generelt er<br />

tilstræbt affattet mere klart og overskueligt, end<br />

tilfældet er i gældende lov.<br />

I indholdsmæssig henseende er bestemmelserne<br />

i ordningens mest centrale afsnit - erstatningerneradikalt<br />

ændrede for så vidt angår betingelserne<br />

for erstatningsberettigelse som for erstatningernes<br />

art, form og størrelse. I nær sammenhæng med<br />

selve erstatningsreglerne står forslagets bestemmelser<br />

om, i hvilket omfang den skadelidtes fulde<br />

erhvervsindtægt skal lægges til grund ved erstatningsfastsættelsen<br />

(lovens maksimale årsløn), og<br />

bestemmelserne om, hvor stor en del af den godkendte<br />

årsløn der rent faktisk kommer til udbetaling<br />

ved fuldstændig tab af erhvervsevnen (lovens<br />

erstatningsniveau). For disse reglers vedkommende<br />

er der ikke ved forslaget ønsket principielle ændringer<br />

i forhold til gældende lov, men både årslønsmaksimum<br />

og erstatningsniveau er foreslået<br />

forhøjet så betydeligt, at der reelt er tale om en<br />

væsentlig indholdsmæssig ændring af den gældende<br />

lovs bestemmelser på disse områder.<br />

b) Lovforslagets navn og systematik.<br />

Lovens opbygning er gennemgribende ændret,<br />

og affattelsen af de enkelte bestemmelser søgt forenklet,<br />

således at loven redaktionelt fremtræder<br />

som en helt ny lov.<br />

I lovens titel er ulykkestilfælde erstattet af<br />

arbejdsskade. Ordet »arbejdsskade« er mere dækkende<br />

som beskrivelse af de forhold, som loven<br />

omhandler, end ordet »ulykkestilfælde«. Såvel et<br />

arbejdsulykkestilfælde som en erhvervssygdom er<br />

omfattet af begrebet arbejdsskade, hvorimod ordet<br />

»ulykkestilfælde« ikke omfatter en erhvervssygdom,<br />

men på den anden side omfatter også alle andre<br />

ulykkestilfælde end arbejdsulykkestilfælde. Arbejdsskade<br />

kan sprogligt forstås både som »en arbejdsskades<br />

indtræden« og som »følgerne af arbejdsskaden«.<br />

Lovforslaget anvender ordet i begge<br />

betydninger. Som »indtræden«, hvor der i loven<br />

knyttes retsvirkninger til tidspunktet for en arbejdsskades<br />

indtræden (skadedatoen), og som »følge«,<br />

hvor ordet har relation til det, som skal erstattes.<br />

Lovens kapitelfølge er bygget op med udgangspunkt<br />

i den forsikringsberettigede personkreds og<br />

de forsikringspligtige arbejdsgivere (kapitel 1).<br />

Herefter følger kapitlerne de enkelte faser i arbejdsskadesagen:<br />

Arbejdsskaden (kapitel 2), skadens<br />

anmeldelse og oplysning (kapitel 3), ydelserne<br />

(kapitel 4), årslønsfastsættelsen som grundlag for<br />

45

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!