VVM-anmeldelse - Frederikshavn Kommune

EFTERFORSKNINGSBORING 

VENDSYSSEL-1 

NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE 

TIL BRUG FOR VVM-SCREENING 

OKTOBER 2012

Forberedt af: WellPerform ApS og Rambøll A/S 

Indsendt af: Total E&P Denmark B.V. 

Denne version er sendt til Frederikshavn Kommune 

1. oktober 2012

Indholdsfortegnelse 

1 Indledning ..................................................................................................................................................1 

2 Projektoversigt ...........................................................................................................................................2 

3 Forberedelse af borestedet ......................................................................................................................4 

3.1 Placering ................................................................................................................................................4 

3.1.1 Lodsejere................................................................................................................................................4 

3.1.2 Lejeaftale ...............................................................................................................................................4 

3.2 Borepladsens størrelse ..............................................................................................................................4 

3.3 Borestedet ..................................................................................................................................................5 

3.4 Afløb ...........................................................................................................................................................6 

3.4.1 Det indre boreområde .........................................................................................................................7 

3.4.2 Området uden for den indre boreflade............................................................................................8 

3.4.3 Område med kontorvogne og parkeringsområde ..........................................................................8 

3.4.4 Område for besøgende .......................................................................................................................8 

3.5 Grundvandsbeskyttelse ............................................................................................................................9 

3.5.1 Baggrund ...............................................................................................................................................9 

3.5.2 Overfladevand ......................................................................................................................................9 

3.5.3 Dybereliggende grundvand................................................................................................................9 

3.5.4 Brøndens design ...................................................................................................................................9 

3.6 Vandforbrug og overvågning............................................................................................................... 10 

3.7 Strøm og kommunikationsmidler ........................................................................................................ 10 

3.8 Tilkørselsveje ........................................................................................................................................... 11 

3.9 Forventet trafik....................................................................................................................................... 11 

3.9.1 Konstruktion of boreplads ............................................................................................................... 11 

3.9.2 Mobilisering af boreriggen .............................................................................................................. 11 

3.9.3 Borearbejdet ...................................................................................................................................... 11 

3.9.4 Demonteringsperiode ...................................................................................................................... 12 

3.9.5 Ekstra trafik ........................................................................................................................................ 12 

3.10 Inspektion og godkendelse .................................................................................................................. 12 

3.10.1 Før borearbejdet ............................................................................................................................... 12 

3.10.2 Under borearbejdet .......................................................................................................................... 12 

3.10.3 Efter afslutning af borearbejdet ..................................................................................................... 12 

4 Gennemførelse af Vendsyssel-1 boringen .......................................................................................... 13 

4.1 Borearbejde ........................................................................................................................................ 13 

4.2 Boreriggen og udstyr ........................................................................................................................ 13 

4.3 Sløjfning af brønden ........................................................................................................................ 13 

4.4 Personale ............................................................................................................................................ 13 

4.5 Affaldsproduktion og -håndtering ...................................................................................................... 14 

4.5.1 Borespåner og boremudder ............................................................................................................ 14 

4.5.2 Spildevand .......................................................................................................................................... 15 

4.5.3 Andet affald ....................................................................................................................................... 15 

4.6 Forureningsbeskyttelse .......................................................................................................................... 15 

4.6.1 Grundvandet ...................................................................................................................................... 15 

4.6.2 Støj og vibrationer ............................................................................................................................ 16 

4.6.3 Lys ........................................................................................................................................................ 16 

4.6.4 Luft ...................................................................................................................................................... 16 

5 Reetablering af borepladsen ................................................................................................................ 17 

5.1 Baggrund ............................................................................................................................................ 17 

5.2 Genanvendelse af materialer .......................................................................................................... 17 

6 Miljømæssig baseline ............................................................................................................................. 18 

7 Potentielle miljømæssige belastninger ............................................................................................... 19 

7.1 Emission, støj og vibrationer ............................................................................................................ 19 

7.2 Grundvand ......................................................................................................................................... 19 

7.3 Affald .................................................................................................................................................. 19 

7.4 Spildevand .......................................................................................................................................... 19 

7.5 Tilsætningsstoffer .............................................................................................................................. 20 

7.6 Flora og fauna ................................................................................................................................... 20 

7.7 Landskab ............................................................................................................................................. 20 

7.8 Lys ........................................................................................................................................................ 20 

7.9 Kulturarv ............................................................................................................................................. 20

Figurer 

Figur 1-1: Licens 1/10 i Nordjylland ..................................................................................................................... 1 

Figur 2-1: Vendsyssel-1 projektplan .................................................................................................................... 2 

Figur 3-1: Vendsyssel-1 borestedets afløbssystem ............................................................................................ 7 

Figur 3-2: Boring gennem de vandbærende sandlag ...................................................................................... 9 

Figur 3-3: Mulige tilslutningspunkter til elkabler og fiberoptik til borestedet .......................................... 10 

Figur 6-1: Placering af projektpladsen nær Brønden i Frederikshavn Kommune. .................................... 18 

Figur 6-2: Projektplacering. ............................................................................................................................... 18 

Figur 7-1 3D billede af riggen og tilhørende udstyr (generisk).. ................................................................. 20 

Tabeller 

Tabel 3-1: Anslået størrelse af borested, adgangsveje mv. ............................................................................. 4 

Tabel 4-1: Anslået mængde borevæske og borespåner produceret under 

boring af Vendsyssel-1 ..................................................................................................................... 14 

Tabel 4-2: Typiske produkter, der anvendes i borevæsken under borearbejdet ....................................... 15 

Tabel 4-3: Forventet klassificeringsordning for borespåner og boremudder ............................................ 15 

Bilag 

Bilag 1-1: Total E&P Danmark B.V. Politik for Sundhed, Sikkerhed og miljø ........................................ 21 

Bilag 1-2: Principper for en efterforskningsboring .................................................................................. 22 

Bilag 3-1: Placering af efterforskningsbrønd ............................................................................................ 23 

Bilag 3-2: Placering af brønd, tilkørselsvej og plads ................................................................................. 24 

Bilag 3-3: Foreløbigt topografisk kort over borepladsen ........................................................................ 25 

Bilag 3-4: Foreløbigt layout over pladsen .................................................................................................. 26 

Bilag 3-5: Principper for dræning ............................................................................................................... 27 

Bilag 3-6: Brug af Ecoprec som vandtæt membran ................................................................................. 28 

Bilag 3-7: Vendsyssel-1 brønddesign .......................................................................................................... 29 

Bilag 3-8: Adgang – Oversigt ....................................................................................................................... 30 

Bilag 3-9: Potentielle forbedringer langs den eksisterende adgangsvej til borepladsen ................... 31 

Bilag 3-10: Tilkørselsvej – syd for Ovnstrupvej ............................................................................................ 32 

Bilag 3-11: Adgang fra Ovnstrupvej til borepladsen.................................................................................. 33 

Bilag 4-1: Eksempel på borerig ................................................................................................................... 34 

Bilag 4-2: Billede af jordvold, som omgiver en boreplads ...................................................................... 35

Sammenfatning 

Baggrundsoplysningerne i dette dokument er beregnet til 

udførelsen af VVM-screeningen som beskrevet i VVM-reglerne 

(VVM bekendtgørelsen § 3 stk. 2, bilag 2) samt for at fastslå, 

hvorvidt der vil kræves fuld VVM undersøgelse for efterforskningsboringen 

Vendsyssel-1 i henhold til VVM bekendtgørelsen. 

Total E&P Denmark B.V., som er et datterselskab af Total S.A., 

fik sammen med Nordsøfonden, statens olie- og gasselskab, 

i 2010 tilladelse til efterforskning og produktion af olie og 

naturgas i licens 1/10, i Nordjylland. Nordjyllands undergrund 

er blevet udvalgt til at blive udforsket af geologiske grunde 

for at vurdere forekomsten af naturgas i de dybe formationer. 

En særlig geologisk formation kaldet alunskifer forventes i 

ca. 4000 meter dybde. Disse skiferstrata er blevet identificeret 

som en af de potentielle kandidater til naturgasudvinding. 

Derudover er der et sekundært mål kaldet silurisk basisskifer 

og Øvre Ordovicium-skifer (forventet i omkring 3200 m 

dybde). På baggrund af de begrænsede eksisterende oplysninger, 

opfylder dybden, tykkelsen og den termiske modenhed 

af dette skiferlag i Nordjylland de geologiske kriterier for 

den mulige eksistens af naturgas. Yderligere undersøgelser, 

herunder geologiske og geofysiske undersøgelser og efterforskningsboringer, 

skal udføres for at bekræfte tilstedeværelsen 

af naturgas, samt om den kan udvindes på en miljømæssig og 

økonomisk forsvarlig måde. Det er formålet med den 6-årige 

efterforskningsperiode, der er tildelt Total E&P Denmark B.V. 

og Nordsøfonden. 

Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden har forpligtet sig 

til at udføre dette arbejde på en forsvarlig måde med henblik 

på at imødekomme interessenternes forventninger til denne 

efterforskningsboring. Projektet omfatter en boreplads til én 

efterforskningsbrønd, som er blevet udvalgt gennem en analyse 

af geologiske og miljømæssige parametre for at opfylde 

optimale boringsmål og som samtidig reducerer de samlede 

miljømæssige og sociale konsekvenser. Projektet, der er om- 

Typisk landskab fra Nordjylland 

fattet af denne VVM-screening, omfatter ikke produktionstest, 

men kun boring af efterforskningsbrønden ‘Vendsyssel-1’ og 

efterfølgende midlertidig sløjfning i henhold til retningslinjerne 

fra Energistyrelsen. 

VVM-direktivet er indført i dansk lovgivning af Planloven 

(1510 af 2010/12/15) og bekendtgørelsen om vurdering af visse 

offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet (VVM). 

I lighed med andre boringer på land udført i de seneste år i 

Danmark, skal der udføres en VVM-screening for projektet 

- efterforskningsboring efter olie/gas omtales i “bilag II”. Der 

kræves kun en VVM, hvis det vurderes, at det aktuelle projekt 

kunne forventes at give anledning til væsentlig indvirkning på 

miljøet. Projektet er inkluderet i 1. afsnit 2, punkt c (udvindingsindustri, 

dybdeboring) i henhold til VVM-direktivet. 

Anmeldelsen følger tre overordnede kriterier i henhold til 

VVM-bekendtgørelsen og de danske VVM-retningslinjer. Kriterierne 

i vurderingen af indvirkningernes størrelse omfatter: 

- projektets karakteristika 

- baseline-beskrivelse og 

- potentielle miljøpåvirkninger.

1 

1 Indledning 

I 2010 tildelte Klima- og Energiministeren Total E&P Denmark, 

B.V. – som er et datterselskab til det franske selskab 

Total S.A. - i samarbejde med den danske stats olie- og gasselskab, 

Nordsøfonden, licensen 1/10 - der er en koncession 

til efterforskning efter olie og gas i Nordjylland (Vendsyssel), 

jfr. figur 1-1. 

I henhold til forpligtelser i licensaftalen blev et efterforskningsprogram 

gennemført i 2010-2011, der omfattede 

indledende geologiske, geofysiske og miljømæssige undersøgelser 

i området. 

Figur 1-1, Licens 1/10 i Nordjylland 

Licens 1/10 Nordjylland 

Brønden 

Frederikshavn 

Dybvad 

Arbejdsprogrammet bliver nu fulgt op med boring af en 

efterforskningsbrønd (Vendsyssel-1) for at undersøge muligheden 

for forekomst af naturgas i den dybe undergrund i 

Nordjylland. 

Hvis boringen bekræfter forekomsten af naturgas i kommercielle 

mængder, vil der blive taget yderligere initiativer 

til at ansøge myndighederne om tilladelse til at vurdere 

produktionen af kulbrinte ressourcer i undergrunden. 

På baggrund af en analyse af de geologiske og miljømæssige 

parametre er der nu blevet udvalgt en placering til 

efterforskningsboringen som opfylder de optimale betingelser 

for et borested, mens der på samme tid tages hensyn til 

den regionale områdeplanlægning samt sikre beskyttelsen 

af miljøet og sociale faktorer. 

Planlægningen af aktiviteterne er baseret på Total E & P 

Denmark B.V.’s standardpolitik, der sikrer en klar forpligtelse 

til sundhed, sikkerhed og miljøbeskyttelse under 

selskabets aktiviteter som angivet i bilag 1-1. 

Under arbejdet skal Total E&P Denmark B.V. holde en tæt 

kontakt til alle involverede myndigheder og relevante tredjeparter 

med henblik på at sikre åbenhed og gode relationer 

til interessenter og offentligheden samt at bidrage til den 

økonomiske og sociale udvikling i regionen. 

Denne projektbeskrivelse sigter mod at fremhæve de 

overordnede og generelle aspekter af planerne for boring 

af efterforskningsbrønden, Vendsyssel-1, for at give fyldestgørende 

og rettidig information til de berørte myndigheder, 

der har til opgave at vurdere driftsplanerne og tildele de 

fornødne tilladelser til de forskellige aktiviteter. De generelle 

principper for boring af efterforskningsbrønde er 

forklaret i bilag 1-2.

2 Projektoversigt 

Projektet omfatter etablering af et borested og udførelse af en 

efterforskningsboring (kaldet Vendsyssel-1), som skal etableres 

cirka 5 kilometer vest for Dybvad og 2 km øst for Brønden. 

Projektet omfatter alene denne efterforskningsboring, som 

forventes at blive boret til en dybde på omkring 4100 m med 

henblik på at konstatere, om der findes alunskifer og/eller 

andre lag, og om disse indeholder kulbrinter, der - med tiden 

- kan udvindes. Projektet omfatter ikke efterfølgende eventuel 

test og udvinding af kulbrinter. Dette vil blive genstand for en 

omfattende miljømæssig og teknisk proces, der vil omfatte en 

fuld VVM. En kort beskrivelse af denne undersøgelse er inkluderet 

i dette dokument. 

Projektet består af følgende faser: 

Forberedelse 2011-2013 

: : Ansøgning om tilladelse 

: : Miljørelaterede baseline-undersøgelser 

: : Identifikation af interessenter og engagement 

: : Kommunikation 

: : Planlægning og konstruktion af borestedet 

: : Planlægning af boring 

Udførelsesfasen 2013 

: : Kommunikation med interessenter 

: : Miljøovervågningsundersøgelser 

: : Mobilisering af boreriggen og dens udstyr 

: : Boring 

Overordnet projekt plan 

: : Udtagelse af kerneprøver til laboratorieundersøgelse 

Figur 2-1, Vendsyssel-1 projektplan 

Reetablering/produktionstest 2013 eller 2013-2014* 

: : Hvis brønden er tør: Sløjfning af brønd 

: : Demobilisering af boreriggen og dens udstyr 

: : Reetablering af området til sit tidligere udseende 

: : Efterfølgende miljøundersøgelse 

- eller i tilfælde af opdagelse af kulbrinter: 

: : Demobilisering af boreriggen og dens udstyr 

: : Dataanalyse 

: : Miljøvurderingsundersøgelse (VVM) 

: : Kommunikation med interessenter 

: : Planlægning og ansøgning om tilladelse til at teste boringen 

: : Mobilisering af produktionstestudstyr 

: : Produktionstest 

: : Miljøovervågningsundersøgelser 

: : Demobilisering af produktionstestudstyr 

*) Projektet, der er omfattet af denne notifikation for VVM-screening, omfatter 

ikke produktionstest, men kun boring af efterforskningsbrønden ‘Vendsyssel-1’ 

og efterfølgende midlertidig sløjfning i henhold til Energistyrelsens retningslinjer. 

Projektoversigten er vist i figur 2-1. 

2012 2013 2014 

J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J 

Informationsmøder 

VVM kick-off 

Tilladelser samt planlægning (6 måneder) 

(*) DTM: Demontering-Transport-Montering 

Off. høring Off. høring 

VVM Undersøgelse iht. bekendtgørelse §2 

+ Tilladelser 

Anlægsarbejder 

/Tophole (geotekniske, 

boring af vandbrønde, 

anlæg af boreplads, 

boring af 26” tophole 

DTM 

(*) 

Boring 

Kerneprøver analyser 

Genetablering af området 

Permanent 

sløjfning 

Frac.+Test 

Genetablering af området 

(anlægsarbejde) 

Løbende miljøundersøgelser (12+ måneder) 

Information af offentligheden (informationsmøder, brochurer, osv.) 

Anlægsarbejder 

Midlertidig 

sløjfning 

P&A Genetablering af 

området 

(anlægsarbejde) 

2

3 

Forberedelsesfasen, 

hvorunder der ansøges om og indhentes forskellige tilladelser 

fra myndighederne til fremstilling af borestedet, til montering 

af boreriggen, herunder hjælpeudstyr, og dernæst til udførelsen 

af borearbejdet. I denne fase bliver boringens tidsplan også 

planlagt og forberedt, og der indgås aftaler med leverandører 

af udstyr og tjenesteydelser, der skal anvendes i forbindelse 

med arbejdet. Borestedet forberedes så det er klar til boreriggen, 

der skal monteres. Denne fase begyndte i andet kvartal 

af 2012 og forventes at løbe frem til foråret 2013. 

Udførelsesfasen, 

hvorunder boreriggen transporteres til borestedet og monteres 

sammen med resten af udstyret, som skal anvendes. 

Efterfølgende bliver boringen udført indtil afslutningen på udkerningen 

af alunskiferniveauer. Når denne er afsluttet og alle 

de nødvendige oplysninger er indsamlet, bliver brønden permanent 

tilstoppet, hvis der ikke findes nogen gas, eller midlertidigt 

tilstoppet og forladt. Boreriggen bliver derefter demo- 

Vej langs endsyssel-1 boreområde 

biliseret og borttransporteret med alt det andet udstyr, som er 

blevet placeret på stedet. I øjeblikket forventes opstarten af 

denne fase at finde sted omkring maj 2013. Da der er meget 

få automatiserede og “miljøvenlige” borerigge i Europa, er 

det af afgørende betydning at mobilisere udstyret på det rette 

tidspunkt for at sikre planlægningen af udførelsesfasen. 

Reetableringsfasen eller produktionstest, 

hvis brønden er tør, dvs. der ikke findes nogen kulbrinter, vil 

genoprettelsesetapen blive påbegyndt for at genetablere 

stedet og omgivelserne som de var før aktiviteterne. Fortovene 

og belægningerne på borestedet fjernes, alle jordvolde 

omkring stedet bliver udlignet og området bliver rehabiliteret 

til sin oprindelige tilstand. Marken vil således blive returneret i 

samme tilstand, som den havde, før arbejdet påbegyndtes. 

- I tilfælde af et kommerciel fund, kan det på dette tidspunkt 

blive besluttet at ansøge om en tilladelse til at udføre 

en produktionstest af brønden. Til denne test skal gives en 

særskilt tilladelse. Dette arbejde bliver ikke påbegyndt, før en 

fuld VVM er udført, og supplerende tilladelser er indhentet fra 

myndighederne. Borestedet vil blive sikret indtil godkendelser 

til udførelse af testen er blevet tildelt.

3 Forberedelse af borestedet 

Projektet omfatter etablering af en boreplads samt gennemførelse 

af Vendsyssel-1, som er blevet udvalgt på baggrund af 

analyser af geologiske og miljømæssige forhold. 

3.1 Placering 

Den aktuelle efterforskningsboring er placeret på Ovnstrupvej, 

Dybvad som anført i bilag 3-1, 3-2 og 3-3. 

Positionen er (borecenter): 

: : ETRS89 (UTM 32N) – DVR90 

: : Øst: 576461.920m 

Nord: 6349742.028m 

: : Højde over havniveau (MSL): ~ 20,7 meter (skal bekræftes) 

3.1.1 Lodsejere 

Der foreligger et krav om at leje jord fra to lodsejere for at 

forberede en hensigtsmæssig og sikker adgangsvej og et borested, 

som vil opfylde de miljømæssige, sikkerhedsmæssige og 

tekniske krav. 

Ejer af marken, hvor boreriggen vil blive placeret: 

: : Kristian Søndergård Jensen 

Ovnstrupvej 6 

DK-9352 Dybvad 

Matrikel: 6a 

Tabel 3-1, Anslået størrelse af borested, adgangsveje mv. 

Borestedets layout er skitseret i bilag 3-4 

Ejer af marken, hvor en del af tilkørselsvejen vil passere 

gennem (den sydlige del af Ovnstrupvej): 

: : Inge og Kim Jensen 

Skævevej 104 

DK-9352 Dybvad 

Matrikel: 6l 

3.1.2 Lejeaftale 

En aftale er indgået mellem jordejeren af matrikel 6a og en 

aftale er under udarbejdelse med jordejeren af matrikel 6I, og 

den forventes at være indgået ved udgangen af september 

2012. Begge aftaler vil blive baseret på en toårig lejeperiode 

med mulighed for forlængelse. 

3.2 Borepladsens størrelse 

Borestedets samlede areal vil blive dimensioneret i henhold til 

boreriggens særlige krav. Af miljømæssige, sikkerhedsmæssige 

og driftsmæssige årsager er det prioriteret at reducere borestedets 

’fodaftryk’ mest muligt. Dette vil være en af de vigtigste 

parametre i forbindelse med udvælgelse af boreriggen. 

Borestedets anslåede mål er vist i tabellen nedenfor. Bemærk, 

at dette er baseret på en borerig i standardstørrelse og områderne 

er udelukkende estimater. Det er imidlertid usandsynligt, 

at boringen bliver større end nedenstående områder. 

Område Areal 

Total boreområde : 15 400 m² 

“Indre” boreområde 3 200 m² 

Rørformet lagerområde 1 100 m² 

“Ydre” boreområde 6 500 m² 

Ekstra areal til kontor, sovekabiner og parkering til lette køretøjer 3 200 m² 

Ekstra område, der bruges som vendeplads og parkering for tunge køretøjer 1 400 m² 

Indgang/udgang til borestedet 100 m² 

Gangsti/ (eventuel cykelsti) fra den ekstra parkeringsplads 

Opsamlings-/overløbsbassiner (plus område der ikke kan anvendes som dyrkbar 

1 000 m² 

landbrugsjord vest for bassinerne) 1 400 m² 

Gæsteområde/udsigtsplatform 

Areal, der anvendes til oplagring af overfladejord i volde på den nordlige og vestlige side. 

100 m² 

Dette omfatter også indhegning af pladsen 2 000 m² 

Det faktiske areal, der skal anvendes til borestedet 20 000 m² 

Ekstraparkeringspladser ved siden af østsiden af Ovnstrupvej på ~ 250 meter mærket nord ~500 m² 

Udvidelse af Ovnstrupvej (vestside ~ 250 meter i længden) ~2 000 m² 

Udvidelse af Ovnstrupvej (vestside ~ 300 meter i længden) ~1 500 m² 

Samlet areal der anvendes/berøres af boreprojektet ~24 000 m² 

4

5 

Borestedet skal placeres langs den vestlige side af Ovnstrupvej 

som er en privat fælles vej, der deles af naboerne. Adgang til 

borestedet kan ske fra både nord og syd. Den sydlige rute er 

udpeget som den primære adgangsvej og er tilgængelig via 

Skævevej. Det er cirka 650 meter fra borestedets planlagte 

indgang. Borestedet er også tilgængelig fra den nordlige del 

af Blåkildevej. Længden af denne rute er ca. 950 meter. 

Trafik via den nordlige adgangsvej vil blive minimeret, da 

Blåkildevej er en smal vej, som ikke er egnet til tung trafik. 

Trafik vil også passere tæt på lodsejers staldbygninger. 

Som en del af borestedsprojektet er det planen at udføre 

forbedringer af Ovnstrupvej. Områder, der skal forbedres, omfatter 

krydset og indkørselsvejen til Ovnstrupvej samt udvidelse 

af dele af Ovnstrupvej efter behov, forbedring af overfladebelægning 

på Ovnstrupvej for at reducere støv og eventuelt 

opsætning af ekstra skilte for at advare om drejende trafik ved 

krydset til Skævevej. 

Placering af boreriggen på borestedet er skitseret i bilag 3-2. 

Før konstruktionen af borestedet påbegyndes, foretages der 

geotekniske undersøgelser med henblik på at bestemme 

tykkelsen af laget af overfladejord, der skal fjernes. Denne undersøgelse 

vil muliggøre den geotekniske vurdering, der skal 

foretages af eksperter, af om jorden kan bære boreriggens 

vægt og den medfølgende tunge trafik på stedet. Vurderingen 

vil også indeholde anbefalinger, hvorvidt der kræves 

generelle forbedringer af jordens bæreevnefaktorer. Det 

fjernede jordlag vil blive oplagret på den nordlige og vestlige 

side af borestedet og blive anvendt til etablering af en støjvold 

omkring stedet samt minimere visuelle gener. 

3.3 Borestedet 

Marken hvorpå borepladsen skal etableres har et samlet areal 

på cirka 980.000 m² og anvendes i øjeblikket til dyrkning af 

majs. Den er en del af et stort område med potentiale for 

udvinding af råstoffer (sand, grus, se kapitlet Miljømæssig 

baseline). 

Der har tidligere været gravet grus på området og en konsekvens 

af dette er at størstedelen af marken er ca. 2-3 meter 

lavere end det omgivende område. Råstofudvinding omfatter 

ikke den nordlige del af marken hvilket resulterer i en markant 

niveauforskel. 

På borestedet skal der fjernes 25-30 cm overfladejord. Denne 

jord vil blive brugt til at lave en vold langs den nordlige og 

vestlige side af borestedet. Voldenes størrelse vil i sidste ende 

afhænge af den fjernede mængde jord, men de skønnes at 

blive omkring 5 meter brede og 3 meter høje. Disse volde vil 

fungere som passiv støjdæmpning til de nærmeste naboer 

(nord og vest). De kan også bidrage til at minimere den visuelle 

virkning. 

Brøndens placering er baseret på seismiske data indsamlet i 

1984 samt 1986. Et af de mange kriterier, der blev anvendt til 

placering af brønden var, at den skulle ligge mindre end 100 

meter fra en seismisk linje for at sikre et nøjagtigt geologisk 

billede. Dette ligger til grund for den endelige placering af 

brønden i den lave del af marken som kræver opfyldning med 

ca. 7000-8000 m 3 fyldmateriale, såsom sand eller grus. 

Stedets fundament vil blive baseret på geotekniske beregninger. 

Når det endelige fundament er opbygget og klargjort 

lægges en vandtæt membran over hele borepladsen. 

Den øverste overflade vil være en slidstærk overflade, såsom 

belægningssten eller beton. Dette ’lagkagefundament’ og 

hårde overflade vil give den maksimale styrke til at modstå 

trykket fra vægten af køretøjerne, der leverer elementer til 

boreriggen samt selve riggen. Desuden giver det en sikkerhed 

mod potentiel forurening af området i tilfælde af utilsigtede 

udslip på overfladen. 

Den centrale del af borestedet kaldes det indre boreområde 

og vil dække et område på ca. 80 x 40 meter. Det indre område 

er omgivet af en drænkanal, der opsamler regnvand eller 

spild, der kan forekomme i dette område. Afløbene vil blive 

dækket med gitre, der kan tåle tung trafik, men som stadig let 

kan fjernes for at muliggøre rensning, hvis dette kræves. Disse 

kanaler vil lede vandet eller væsken til et sandfang, derefter til 

et opsamlingsbassin. Herfra føres det gennem en olie-/vandudskiller 

med koalescensfilter, før det føres væk via et nedgravet 

afløbsrør til en nærliggende vandvej. I dette centrale område 

placeres selve boreriggen samt diverse udstyr såsom tanke, elgeneratorer 

og andet udstyr. 

Ved siden af det indre boreområde vil der også være et område, 

der er beregnet som et opbevaringsområde til borerør. 

Dette område vil have en størrelse på 14 x 80 meter. Afløb fra 

dette område vil blive delt med det indre boreområdes system. 

(Bilag 3-4) 

Den indre del af borestedet vil også være opbevaringssted for 

tilsætningsstoffer til borevæsken. I det centrale boreområde 

er der en cirkulær betongrav kaldet borekælder. Dette er den 

faktiske placering af Vendsyssel 1 brønden, der skal bores. 

Kælderen vil skabe en arbejdsplads omkring “borehullet”. En 

borekælder er typisk et betonrør på 2,5 meter i diameter og 2 

Boreplads i Danmark

m i højden, der er placeret 2 m under stedets overflade. Gulvet 

i kælderen er fyldt med minimum 20 cm beton til at forsegle 

jorden mod alle former for væskegennemtrængning. Boringen 

skal udføres gennem bunden af denne betonkælder. 

Arealet udenfor det indre område kaldes borestedets ydre 

område, og er næsten 1,5 gange så stort som det indre område. 

Borestedets ydre område skal anvendes til opbevaring 

af tilbehør, der anvendes til borearbejde. For eksempel hylstre 

i forskellige størrelser, der anvendes til at fore borehullet, 

mekaniske og elektriske reservedele samt betjeningsudstyr, 

alle dele som støtter boreprocessen. Dette område bruges til 

almindelig trafik (f.eks. lastbiler, gaffeltrucks). 

Det ydre område er også vandtæt og indeholder et afløbssystem 

til opsamling af regnvand omkring den ydre perimeter. 

Dette afløbssystem vil være et separat system fra det, der er 

etableret til det indre område. Principperne i systemet forbliver 

dog de samme. Vandet samles i afløbsrender og ledes via underjordiske 

rør til et sandfang, gennem opsamlingsbassinet og 

gennem en olie-/vandudskiller med koalescensfilter inden det 

ledes gennem et separat og nedgravet afløbsrør. 

Det er planen at levere strøm fra elnettet. Men hvis der opstår 

problemer med strømforsyningen og denne afbrydes, får riggen 

strøm fra dieseldrevne generatorer, der kan levere 100 % 

af riggens strømbehov. 

Det vil derfor være nødvendigt at have en eller flere 

dieseltanke på stedet. Disse skal have tilstrækkelig kapacitet 

til at forsyne generatorerne så længe det kræves. Det vil være 

et opsamlingsbassin, der er dimensioneret til at kunne inddæmme 

lagertankene. Opsamlingsbassinet skal være af en 

sådan størrelse, at det kan rumme 110 % af lagertankenes kapacitet, 

hvis der opstår en lækage. Dieseltankene vil være dobbeltvæggede 

af hensyn til øget sikkerhed og skal godkendes 

af de lokale beredskabsmyndigheder samt de lokale miljømyndigheder. 

Opsamlingsbassinet, hvor tankene placeres, vil være 

over jorden og anbragt oven på borestedets hårde underlag. 

Opsamlingsbassinet vil blive udstyret med et slidstærkt vand-, 

kemikalie-, kulbrinte- og solresistent materiale. Placeringen 

af voldgraven i det indre eller ydre boreområde vil afhænge 

af riggens konstruktion. Behovet for et opsamlingsbassin vil 

også afhænge af, hvorvidt selve tankene har en spildbakke 

der er stor nok til at blive godkendt af myndighederne. Det 

er også planlagt at opbevare alle smøreolier i en container i 

opsamlingsbassinet. Alle monterede opsamlingsbassiner skal 

også være udstyret med et afløbssystem. Dette afløbssystem vil 

blive ledt gennem sit eget sandfang og klasse 1 olie-/vandudskiller 

med koalescensfilter, inden det ledes videre til det indre 

boresteds afløbssystem. Voldgraven vil også være udstyret med 

en afspærringsventil og have påmonteret en vandbremse, der 

er dimensioneret til at passe til olie-/vandudskilleren. 

I området der støder op til det primære boreområde etableres 

et “opholdsområde”. I dette område placeres transportable 

containere, der indeholder kontorer, mødelokaler, omklædningsrum, 

toiletter, kantine osv. Dette område anvendes også til 

lette køretøjer og som parkeringsplads. 

I det nordvestlige hjørne af borestedet ved siden af opholdsområdet, 

etableres en vende- og parkeringsplads til tunge 

køretøjer. Dette område vil også dele det samme afløbssystem 

som opholdsområdet (se bilag 3-5). 

Dette opholds- og parkeringsområde er også konstrueret 

og gjort vandtætte på samme måde som de indre og ydre 

boreområder. Regnvandsafløbet fra dette område er fælles og 

deles med det ydre boreområde og deler det samme sandfang, 

opsamlingsbassin, olie-/vandfilter og endelige afløbsrute. Opholdsområdet 

er det eneste område, hvor personlige værnemidler 

ikke er påkrævet. 

Hele borestedets perimeter vil blive indhegnet med sikkerhedshegn, 

og mens borearbejdet pågår, etableres der permanent 

adgangskontrol for at styre og kontrollere alle personer, der 

ankommer til stedet. 

3.4 Afløb 

Borestedets afløb vil have to forskellige funktioner i forbindelse 

med projektets faser: 

1) forberedelsesfasen, hvor borestedet etableres, men hvor 

der ikke udføres nogen boreaktiviteter samt 

2) borefasen, hvor boreriggen monteres, og hvor 

borearbejdet udføres samt under demobilisering af riggen 

Den mængde vand, der skal drænes væk fra borepladens område 

vil blive beregnet på grundlag af DMI’s (Dansk Metrologisk 

Institut) statistiske nedbørsdata. 

Borestedet er opdelt i 3 sektioner (se figur 3-1); 

1. Det “indre” boreområde, hvor den faktiske borerig med 

tilhørende driftsudstyr er placeret (inkluderer borerørenes 

opbevaringsområde). Personlige værnemidler obligatorisk. 

2. Det “ydre” boreområde, omgiver det indre boreområde. 

Personlige værnemidler obligatorisk. 

3. Opholdsområde, hvor kontorer og supportvogne til 

mandskabet er placeret sammen med parkeringsplads 

til lette og tunge køretøjer. 

Alle tre områder er vandtætte og dækket med et slidstærkt 

og holdbart beskyttende lag. Det vandtætte lag forhindrer 

regnvand eller andre væsker i at sive igennem til jorden under 

borestedet. Stedets dræning vil blive baseret på både aktiv 

pumpning og passiv nedsivning og fordampning. Hvordan 

drænvandet håndteres på stedet afhænger af den aktuelle 

arbejdsfase. 

Dræning af rent vand fra borestedet vil blive baseret på 

naturlige afløb til en tilstødende vandvej, der ligger vest for 

borestedet. Der vil være to separate og individuelle afløbssystemer. 

6

7 

Dræning af borestedet vil blive opdelt i to faser: 

a) Forberedelsesfasen, hvor borestedet etableres uden 

nogen form for boreaktiviteter og 

b) Udførelsesfasen, hvor boreriggen monteres på stedet og 

borearbejdet finder sted. 

Borestedets forskellige sektioner vil blive drænet som vist i 

figur 3-1 og er detaljeret beskrevet i bilag 3-5 

1) Det indre boreområde vil være beklædt med et vandfast 

beskyttende lag og en aktiv og passiv dræning og pumpning 

af vand vil blive anvendt afhængigt af den aktuelle fase af 

borearbejdet. 

Figur 3-1, Vendsyssel-1 borestedets afløbssystem (skematisk) (for yderlige detaljer se Bilag 3-5) 

Opholdsområde 

Sandfang 

3.4.1 Det indre boreområde 

Ydre 

boreområde 

Det centrale boreområde, hvor riggen og det tilhørende 

udstyr er placeret, vil have en størrelse på ca. 4300 m². 

Overfladen gøres uigennemtrængelig for vand og andre 

væsker ved at blive beklædt med belægningssten med 

sandfyld mellem stenene. Belægningsstenene lægges på 

en vandtæt membran. Et materiale kaldet Ecoprec ® eller 

lignende forventes anvendt (bilag 3.6). 

Vandopsamlingsområdet etableres ved boreområdets ydre 

perimeter. Vandet fra det indre boreområde vil blive ledt 

til et sandfang. Sandfanget vil lade sedimentet bundfælde 

til senere bortskaffelse. Vandet vil flyde over fra sandfanget 

til et vandtæt opsamlingsbassin, der er dimensioneret 

til det område, der skal drænes, for at fungere som 

et opsamlingsbassin i tilfælde af skybrud. 

Bassinet vil have en permanent vandstand på 5 til 10 % af 

den fulde volumen. Vandstrømmen fra bassinet vil blive 

kontrolleret til 5-7 liter pr. sekund af en vandbremse, 

2) Området udenfor det centrale boreområde vil være beklædt 

med et vandfast beskyttende lag og en aktiv og passiv dræning 

og pumpning af vand vil blive anvendt afhængigt af den 

aktuelle fase af borearbejdet. 

3) Området med kontorvogne og parkering vil være beklædt 

med et vandfast beskyttende lag og en aktiv og passiv dræning 

og pumpning af vand vil blive anvendt afhængigt af den 

aktuelle fase af borearbejdet. 

Indre 

boreområde 

Sandfang 

Olie vand 

udskiller 

Samlebassin Samlebassin 

Til vandløb 

Diesel tank 

område 

Borekælder 

Olie vand 

udskiller 

Til vandløb 

som også giver mulighed for en styret strømning gennem 

klasse 1 olie-/vandudskiller med et koalescensfilter før det 

endeligt forlader systemet til et nedgravet afløbsrør og 

derfra ledes til et eksisterende vandløb. Denne lille vandvej 

ligger cirka 100 meter vest for borestedets perimeter. Vand- 

bremsen hjælper også med at forhindre erosion af det lille 

vandløb. Alle dele af opsamlingssystemet vil være forsynet 

med afspærringsventiler mellem dem for at isolere systemet, 

hvis dette behov opstår. 

Forberedelsesfase 

Mens borestedet er i forberedelsesfasen, vil væskerne kun 

være regnvand, og efter at have passeret gennem sandfanget, 

opsamlingsbassinet og olie-/vandudskilleren anses 

dette for at være rent, således at det straks kan udledes til 

det nærliggende vandløb. 

Udførelsesfase 

I udførelsesfasen vil alle væsker, der lander i det indre 

område, blive indsamlet og bortskaffet hos et egnet spilde-

vandsrensningsanlæg eller andet certificeret deponeringsanlæg. 

Den opsamlede væske vil primært være regnvand 

og eventuelt mindre mængder af borevæske, der ved et 

uheld spildes under borearbejdet. Væsker, fra det indre 

borested bliver ført ind i indsamlingssystemet gennem det 

underjordiske afløb. 

Nedstrømsventilerne fra opsamlingsbassinet låses for at 

forhindre væsken i at forlade systemet under borefasen. 

Væsker vil blive fjernet fra sandfanget og, hvis det kræves, 

fra opsamlings-/inddæmningsbassinet med slamsuger og 

bortskaffes på et behandlingsanlæg. Ingen af disse væsker 

vil blive udledt til de nærliggende vandløb, da afspærringsventilen 

på udløbsrøret vil blive låst i driftsfasen. I 

tilfælde af skybrud vil vandet kunne flyde over fra sandfanget 

til opsamlings-/inddæmningsbassinet, hvorfra det 

vil også blive fjernet med en slamsuger og bortskaffes. Det 

kan også være muligt at anvende regnvand i borevæsken, 

hvis arbejdet tillader det. 

3.4.2 Området udenfor det indre 

boreområde 

Forberedelsesfase: 

Området udenfor det indre boreområde vil have en 

størrelse på ca. 6500 m². Regnvandet i dette område vil 

blive drænet bort gennem et vandopsamlingssystem, der 

grundlæggende set er det samme som det, der anvendes 

til det indre område. Afløbssystemet vil være fælles og 

deles med opholds- og parkeringsområderne. Afløbssystemet 

til de kombinerede områder vil derfor kræve et 

opsamlingssystem, der er lidt større i de fysiske dimensioner 

end det område, der skal drænes. Overfladen gøres 

uigennemtrængelig for vand og andre væsker ved at 

blive beklædt med belægningssten med sandfyld mellem 

stenene. Belægningsstenene lægges på en vandtæt 

membran. Membranen består af materialer (Ecoprec ® eller 

lignende), som tidligere er blevet anvendt til boreprojekter 

i Danmark. 

Vandopsamlingsområdet etableres ved boreområdets ydre 

perimeter. Dette system vil være placeret ved siden af systemet 

til det indre område. Vandet fra det indre boreområde 

vil blive ledt til et sandfang. Sandfanget vil lade sedimentet 

bundfælde til senere bortskaffelse. Vandet vil flyde 

over fra sandfanget til et vandtæt opsamlingsbassin, der 

er dimensioneret til det område, der skal drænes, for at 

fungere som et opsamlingsbassin i tilfælde af skybrud. Bassinet 

vil have en permanent vandstand på 5 til 10 % af den 

fulde volumen. Vandstrømmen fra bassinet vil blive kontrolleret 

til 5-7 liter pr. sekund af en vandbremse, som også 

giver mulighed for en styret strømning gennem klasse 1 

olie-/vandudskiller med et koalescensfilter før det endeligt 

forlader systemet til et nedgravet afløbsrør og derfra ledes 

til en eksisterende vandvej. Denne lille vandvej ligger cirka 

100 meter vest for borestedets perimeter. Vandbremsen 

hjælper også med at forhindre erosion af det lille vandløb. 

Alle dele af opsamlingssystemet vil være forsynet med afspærringsventiler 

mellem dem for at isolere systemet, hvis 

dette behov opstår. 

Udførelsesfase: 

I udførelsesfasen under borearbejdet vil området udenfor 

kerneboringens overflade blive behandlet på samme måde 

som under forberedelsesfasen. Systemet er konfigureret 

således, at en afspærringsventil kan lukkes efter sandfanget, 

efter inddæmningsbassinet eller efter olie-/vandfilteret, 

hvis det er nødvendigt, og hvis situationen kræver 

det, når borearbejdet er i gang. Hvis det er nødvendigt, 

kan sandfanget og opsamlings-/inddæmningsbassinet også 

tømmes med en slamsuger. 

3.4.3 Område med kontorvogne og 

parkeringsområde 

Dette område, der består af opholdsområdet (3200 m²) og 

parkeringsplads til tunge køretøjer (1400 m²), vil omfatte 

kontorer, kantine, mødelokale, omklædningsrum, toiletter, 

brusere og parkering til lette og tunge køretøjer. Området 

her er også vandtæt og dækket med belægningssten på 

samme måde som det indre og ydre boreområde. 

Afløbssystemet er delt og fælles med afløbssystemet fra 

det ydre boreområde. Alle væsker, der opsamles fra dette 

område, vil derfor blive håndteret og behandlet på samme 

måde som væsker fra det ydre boreområde. Den samlede 

størrelse af opholds-/parkeringsområdet er 4600 m² og 

kombineret med de ydre boreområder på 6 500 m² giver 

det et total område på ca. 11.000 m² der skal drænes 

(se bilag 3-5). 

3.4.4 Område for besøgende 

Det er ikke altid muligt at kontrollere antallet af besøgende, 

der kører på Ovnstrupvej, som løber langs borestedet. 

Derfor er det planlagt at etablere et “gæsteområde” på 

ca. 50 til 100 m². Det vil indeholde et gæstecenter samt en 

udsigtsplatform. 

Gæstecenteret vil være lukket fra den ekstra parkeringsplads. 

Det er planlagt, at adgangen til udsigtsplatformen 

skal ske via en lille vej, der placeres på den vestlige 

side af træbæltet, der støder op til borestedet. En ekstra 

parkeringsplads vil blive etableret på den østlige side af 

Ovnstrupvej omkring 250 meter fra Skævevej. Tilfældigt 

besøgende kan parkere her og derefter stoppe ved besøgscentret 

før de fortsætter på stien til udsigtsplatformen. 

Stien vil være omkring 400 meter lang fra parkeringspladsen. 

Et lille informationsskilt vil blive placeret ved stiens 

begyndelse. Skiltet vil give information til de besøgende, 

der ikke ønsker at gå op til udsigtsplatformen, men som 

gerne vil have oplysninger om arbejdet. Formålet er at 

have dette besøgsområde på et sikkert sted, der ikke forstyrrer 

borearbejdet. 

Under montering og demontering af boreriggen kan dette 

område blive brugt som parkeringsplads til køretøjer, der 

er involveret i flytningen. 

8

9 

3.5 Grundvandsbeskyttelse 

3.5.1 Baggrund 

Da borestedet ligger i et område med visse drikkevandsinteresser, 

er det - som altid - meget vigtigt, at stedet og arbejdet, er 

konstrueret således, at grundvandet beskyttes mod forurening 

under borearbejdet, og at der ikke er nogen forbindelse mellem 

grundvand og overfladevand efter boringen. 

Dette opnås ved at cementere de første fire rørstørrelser fra 

ca. 2000 m dybde til overfladen (dvs. ca. 1940 meter under det 

nederste grundvandslag). 

Beskyttelsen af grundvandet kan opdeles i to dele: 

- Beskyttelse af vand nær overfladen (6-10 m) 

- Beskyttelse af dybereliggende grundvand (40-60m) 

Figur 3-2 viser også overfladerørets konstruktion (ned til ca. 170 

m) med de to foringsrør, som er cementeret op til overfladen 

og trykprøvet til 50 bar. Fra de øverste formationslag og under 

grundvandsmagasinerne vil der kun anvendes borevæsker, som 

er godkendt til brug for vandboringer i Danmark. I de øvre 

formationslag og ned til under vandmagasinet, forefindes vand 

og bentonit som er naturlige elementer. 

Det er planlagt, at boringen af tophullet udføres af en 

erfaren vandbore-entreprenør, der er certificeret af miljømyndighederne. 

Figur 3-2, Boring gennem de vandbærende sandlag 

Bilag 3.7 viser det planlagte brønddesign for hele borehullet, 

hvor cementering af rørene er vist samt et eksempel på 

et tværsnit gennem cementerede borestrenge. 

3.5.2 Overfladevand 

Det højtliggende grundvand under jordoverfladen beskyttes 

af det vandtætte lag, der er lagt på det centrale boreområde 

og afløbssystemet. Ekstra sikkerhed mod forurening 

er opnået ved at iværksætte en særlig procedure til 

behandling af vand og mulige udslip, når borearbejdet 

finder sted.. 

3.5.3 Dybereliggende grundvand 

Under selve borearbejdet vil grundvandsmagasinerne være 

beskyttet af følgende (se figur 3-2 og bilag 3-7): 

- Det øverste 30” rør i brønden vil blive monteret af et 

autoriseret, dansk vandboringsselskab med lokal viden 

om - og erfaring med - beskyttelse af vandreservoirer mod 

forurening. Foringsrøret monteres ned gennem de øvre lag 

af sand ned til en dybde på 15 til 20 meter (for lerdannelse). 

Foringsrøret cementeres derefter op til overfladen for at 

beskytte grundvandet mod lækage. Dybden af det første 

foringsrør afhænger af den endelige placering af brønden, 

da røret skal være under alt overfladevand og eventuelt 

flydende sand. 

- En ca. 170 meter dyb brønd boret med et ca. 26” borehoved 

vil nå ned til kalkformationen i undergrunden. I nærheden 

er en række vandbrønde og seismiske undersøgelser 

blevet udført på en måde, så dybden kan forudsiges med 

rimelig sikkerhed. 

- Herfra bliver der monteret et 20” foringsrør, som vil 

blive cementeret til overfladen for at skabe en fast barriere 

mellem brønden og eksisterende grundvandsholdige lag. 

Boringen ned til en dybde på 170 meter vil blive udført med 

vand blandet med bentonit og et fortykningsmiddel, der er 

godkendt til vandboring. Borespånerne vil blive bortskaffet 

på en miljørigtig måde. Ved at lade 20” foringsrøret ende i 

kalklaget oprettes et solidt fundament til den fortsatte boring. 

- Før borearbejdet fortsættes, bliver cementen bag 20” 

foringsrøret undersøgt for at sikre optimal beskyttelse af 

grundvandet. 

- I det efterfølgende hulsektion vil et 18-1/2 “ hul med et 

16” foringsrør, blive boret af boreriggen og cementeret til 

overfladen som de andre foringsrør. 

3.5.4 Brøndens design 

Brønden vil blive bygget med henblik på at skabe en solid barriere 

til den omgivende undergrund og være stabil samt gøre 

det muligt at sikre tilstrækkelig sikker udførelse af boringen 

(bilag 3.7). 

Det øverste 30” rør vil fungere som basis for det efterfølgende 

20” foringsrør og samtidig udgøre en vigtig del af den barriere, 

som beskytter grundvandet mod indtrængning af vand 

fra overfladen. 

20” foringsrøret vil give brønden et primært strukturelt fundament. 

Brøndkontroludstyr vil blive monteret, og det vil give

generel understøtning til de andre foringsrør og blive cementeret 

til overfladen. 

Et 16” foringsrør vil føre ned gennem kalkstenslag og det 

underliggende ler og sandsten. Dette vil også give et solidt 

fundament for den fortsatte boring. 

Et 13-3/8” foringsrør monteres, hvilket også vil blive cementeret 

op til overfladen. 16” foringsrøret vil føre ned gennem 

kalkstenslag og det underliggende ler og sandsten. Det vil give 

et solidt fundament for fortsat boring. 

Et 9-5/8” foringsrør vil blive monteret før det potentielle reservoir 

er gennemboret. Hvis der skulle opstå problemer med 

borehullet, cementeringen osv., vil der være to ekstra foringsrør, 

som kan placeres i hullet for at sikre fuld integritet under 

alle forhold. 

Det sidste 5” foringsrør vil kun blive monteret, hvis der findes 

kulbrinter. Dette foringsrør vil blive cementeret til en vis højde 

i det foregående foringsrør som sikrer at en eventuel produktionstest 

kan udføres på en sikker måde. 

3.6 Vandforbrug og overvågning 

Det er planen at bore to vandbrønde, hvoraf den ene skal 

bores ca. 10 meter ind i kalkstensformationen (ca. 170m 

dybde) med henblik på at fastslå, om der er grundvandsmagasiner 

lige over kalken og i så fald hvor saltholdigt dette vand 

er. Det andet hul bores til ca. 60 meter, der forventes at ligge 

under grundvandsmagasinerne med størst potentiale. Begge 

vandbrønde vil blive placeret på borestedet. 

Vandet, der produceres af vandbrøndene vil ikke blive 

anvendt som drikkevand. Dette vand skal anvendes til blanding 

af boremudder, cement, rengøring af udstyr, udskylning 

af toiletter osv. Det kan også bruges i nødstilfælde såsom 

brand eller lignende. Vandet vil blive analyseret af et tredjepartslaboratorium 

lige efter vandboringen er foretaget, 

hvorefter det løbende overvåges under borefasen. Vandbrøndene 

vil blive udstyret med pumper og flowmålere. 

Figur 3-3, Mulige tilslutningspunkter til elkabler og fiberoptik til borestedet 

Det anslås, at der vil være behov for ca. 2500 - 3500 m³ vand, 

og vandet vil ikke blive anvendt før begyndelsen af borearbejdet 

i andet kvartal 2013. 

Det ansatte vandboringsselskab vil levere vandpumper og 

reservedele og vil sikre vedligeholdelsesservice dag og nat i 

tilfælde af uregelmæssigheder. 

Det vand, der anvendes til drikkevand, vil blive leveret fra det 

offentlige vandforsyningsnet. En midlertidig forsyningsledning 

vil blive etableret fra det kommunale net. Forbindelsen fra den 

offentlige forsyning etableres fra Ovnstrupvej. Det anslåede 

forbrug af drikkevand er 100-150 m³ for hele borearbejdet. 

Der er indsendt separat ansøgning til Frederikshavn Kommune 

vedrørende vandboringerne den 19. september 2012. 

3.7 Strøm og kommunikationsmidler 

Det er planen at føre to kabler fra den nærliggende transformerstation 

til borestedet (et 0,4 kVA og et 10 kVA kabel). Det 

mindste kabel (0,4 kVA) vil blive anvendt til forskelligt udstyr 

under konstruktionen af borestedet og om muligt (på grund 

af timing) under boring af vandbrøndene. 10 kVA-kablet vil 

blive anvendt til at køre en del af boreriggen - hvis det er 

muligt. 

På nuværende tidspunkt er licitationen for boreriggen igangværende, 

og det undersøges hvorvidt disse kan udnytte den 

elektriske forbindelse og om elselskabet kan acceptere de 

strømforbrugsprofiler, der leveres af bore-entreprenøren. 

Hvis boreriggen ikke kan køre på strøm fra elnettet, vil den 

køre på diesel. I dette tilfælde vil forbruget være mellem 6000 

til 12.000 liter pr. dag, afhængigt af den aktuelle drift. I tilfælde 

af at elkablet kan udnyttes, vil det direkte dieselforbrug 

reduceres betydeligt. Det er usandsynligt, at boreriggen kan 

strømforsynes 100 % af elkablet på grund af det betydelige 

forbrug i perioder med spidsbelastning. 

Kabelføringen vil blive udført af et elselskab. Dette omfatter 

myndighedsprocessen samt montering af kablet. 

På nuværende tidspunkt foregår der 

drøftelser vedrørende installation af 

fiberoptisk kabel. Hvis det er muligt, vil 

dette blive forbundet til borestedet for at 

give mulighed for internetadgang med 

høj hastighed, telefoni og tv. 

Figur 3-3 viser mulige elektriske og fiberoptiske 

tracer. 

10

11 

3.8 Tilkørselsveje 

Borestedet ligger ved siden af Ovnstrupvej, 9352 Dybvad. 

Der er en eksisterende privat vej, som anvendes af naboer 

og lastbiler til sandudvindingsområdet. I øjeblikket, og fra 

tid til anden, er der en vis trafik til og fra grusgraven, som 

ligger på Ovnstrupvej (modsat borestedet) - se bilag fra 3-8 

til 3-11. 

Indkørslen på Ovnstrupvej vil blive udvidet med omkring 4 

til 5 meter. Dette vil gøre kørsel ind og ud på Ovnstrupvej 

meget lettere for tunge køretøjer, da svingets skarphed 

er blevet reduceret. Det vil også give mulighed for, at to 

lastbiler kan passere hinanden ved indgangen, hvis det er 

nødvendigt. 

Den første del af Ovnstrupvej vil blive belagt med sten. 

Det er planen, at ca. 40 meter af vejen stenlægges. En 

fordel ved dette er at forhindre, at løst grus kommer ud 

på Skævevej. 

De grene der hænger ud over grøften på den sydvestlige 

og sydøstlige side af krydset vil blive trimmet tilstrækkeligt 

for at øge synligheden for de udkørende chauffører. 

Afløbsrøret under Ovnstrupvej i krydset vil blive inspiceret 

og udvidet og/eller repareret efter behov. 

Ovnstrupvej vil blive udvidet med ca. 6 meter på den 

vestlige side af vejen, op til 250 meter nord for Skævevej. 

Denne udvidelse vil muliggøre at to store lastbiler kan 

passere hinanden. Den eksisterende overfladebelægning 

er granuleret asfalt og vil blive opretholdt på denne del af 

vejen. 

De resterende 400 meter til borestedet vil vejen blive udvidet 

på den østlige side af vejen. Der er i øjeblikket anbragt 

overfladejord fra det igangværende grusgravningsarbejde. 

For at muliggøre udvidelsen skal cirka 3 - 4 meter jord 

fjernes langs den vestlige side af jordbunkerne. Cementbarrierer 

vil blive placeret på det ryddede areal og parallelt 

med jordbunkerne. Jord kan således anbringes bag 

barriererne. Barriererne vil også forhindre den resterende 

jord fra at skride ud på kørebanen, hvis kraftige regnskyl 

forårsager ustabilitet i den oplagrede jord. 

Det øverste lag på denne del af vejen er en blanding af 

grus/sand/ler, og det er planlagt at det skal beholdes som 

det er. En konsekvens af den øgede trafik kan være en 

stigning i støvdannelsen. Undersøgelser udføres for at 

finde en passende løsning. 

3.9 Forventet trafik 

På baggrund af erfaringer fra andre borearbejder og vurdering 

af arbejdets faser, kan den forventede trafik til og 

fra borestedet forventes at udgøre som følger: 

3.9.1 Konstruktion af boreplads 

Denne fase vil primært bestå af jordflytning og konstruktion 

af den vandtætte plade, afvandings-grøfter og bassiner 

til boreriggen samt dens udstyr. 

Dette arbejde forventes at vare i 2-3 måneder, hvor bulldozere 

vil arbejde på borestedet med at fjerne overfladejord 

og opbygge en støjbeskyttende mur omkring stedet. 

Senere vil lastbiler køre grus fra den nærliggende grusgrav 

til stedet for at skabe et plant underlag. Her vil trafik 

primært bestå af lastbiler, der krydser vejen. 

Ud over dette kan der være yderligere 3-4 lastbiler, som 

dagligt leverer udstyr. 

3.9.2 Mobilisering af boreriggen 

Mobilisering og montering af riggen og dens udstyr vil, i 

løbet af en 10-14 dages monteringsperiode, typisk kræve 

ca. 70-80 lastbiler, der medbringer boreriggen og et antal 

containere og forskellige former for udstyr. 

Ingen af lastbilerne vil være af stor størrelse, da riggen 

skilles ad før transporten. 

En vigeplads vil blive etableret på et praktisk sted i nærheden 

af borestedet, men maksimalt to lastbiler vil vente 

her på at aflevere deres last. 

Under ventetiden vil deres motor være slukket. 

Lastbilernes ankomst til stedet vil blive koordineret af en 

professionel “truck-pusher”, som vil sikre, at hver enkelt 

lastbil kaldes ind på borestedet, én efter én, tømmes og 

sendes af sted før den næste lastbil ankommer. 

Den trafikale belastning på tilkørselsvejen vil således være 

på maks. 15 lastbiler om dagen i højsæsonen på 2-3 dage, 

og 5-7 i den resterende del af monteringsperioden. 

Da lastbilernes ankomst styres af en foruddefineret tidsplan, 

er det muligt at forsyne naboerne med forholdsvist 

nøjagtige tidspunkter for trafikbelastningen på de nærliggende 

veje. 

Der udarbejdes en trafikpolitik for at minimere forstyrrelser 

af naboerne. Den maksimale hastighed på tilkørselsvejen 

til byggepladsen vil blive begrænset til 20 km/t. 

3.9.3 Borearbejdet 

Under borearbejdet vil 3-4 lastbiler pr. dag ankomme og 

køre fra borestedet med indsamlede borespåner og affald. 

Disse lastbiler vil have normal størrelse. 

Ud over disse lastbiler vil højst 5-8 lastbiler om dagen forventes 

at medbringe reservedele, rør og andre typer udstyr 

til borestedet. 

Personale vil blive transporteret til borestedet i varebiler 

eller normale biler. En sådan transport vil beløbe sig til 

maks. 20 biler eller minibusser om dagen, der primært 

ankommer og afgår omkring skiftetider.

3.9.4 Demonteringsperiode 

Demonteringsperioden er den periode, hvor boreriggen 

skilles ad og fjernes sammen med alt dens udstyr og containere. 

Mængden af trafik i denne periode svarer til den i mobiliseringsperioden, 

men varigheden er kortere - typisk kun 

10-12 dage. 

Igen vil en “truck pusher” koordinere trafikken på en 

sådan måde, at ingen køretøjer vil vente på stedet, og igen 

vil det være muligt at udstyre naboerne med en nøjagtig 

plan for trafikbelastningen på vejen. 

3.9.5 Ekstra trafik 

I tillæg til de lastbiler, der er knyttet til boreriggen, skal 

der forventes en vis trafik på vejen fra lastbiler, der arbejder 

i den nærliggende sandgrav. 

På grund af tidspunktet på året og niveauet af byggeaktiviteter 

i regionen, vurderes denne trafik til at bestå af 

maksimalt 3-10 lastbiler om dagen. 

3.10 Inspektion og godkendelse 

3.10.1 Før borearbejdet 

Før borearbejdet påbegyndes, vil de relevante myndigheder 

kontrollere og godkende de planer, der er udarbejdet 

for både opførelsen af borestedet og det boremateriale, 

der skal bruges. 

De myndigheder, der straks vil blive anmodet om at udføre 

kontrol og godkendelse, er: 

- Frederikshavn Kommune (borestedet, tilkørselsvej, 

grundvand, byggetilladelse, zonetilladelse osv.) 

- Energistyrelsen (boreprogram og -udstyr) 

- Arbejdstilsynet (betingelser relateret til sikkerhed 

på arbejdspladsen) 

- Beredskabstjenesten 

3.10.2 Under borearbejdet 

Under borearbejdet kan de involverede myndigheder til 

enhver tid besøge boreområdet for at inspicere arbejdet 

og de sikkerhedsmæssige forhold, og alle relevante optegnelser 

og beregninger mv. vil være til rådighed for dem. 

3.10.3 Efter afslutning af borearbejdet 

Efter afslutningen af borearbejdet - afhængigt af resultaterne 

af boringen – vil hele eller en del af boreområdet 

blive reetableret til den tilstand det havde, før byggeriet 

og boringen blev påbegyndt. 

Tilsvarende inspiceres tilkørselsvejen for at sikre, at der 

ikke er opstået skader på den eller på de forstærkede områder 

i forbindelse med borearbejdet. 

Før myndighederne opfordres til at gennemføre deres 

inspektion, vil udvalgte specialiserede virksomheder have 

undersøgt de forskellige situationer og godkendt reetableringen 

skriftligt. 

Hvis resultaterne er positive, fjernes boreriggen og borestedet 

(inkl. dræn og bassiner) rengøres grundigt for at 

sikre, at det er rent vand, som strømmer gennem afløbet 

til strømmen vest for borestedet.Borestedet er sikret med 

hegn og overvågning. Det er i øjeblikket ikke muligt at 

forudsige varigheden af dette, da den afhænger af en 

færdiggjort VVM vedrørende test af brønden plus analyser 

fra forskellige laboratorier. 

12

4 Gennemførelse af Vendsyssel-1 boringen 

Boreprogrammet er udarbejdet på baggrund af den 

tilgængelige geologiske information. Entreprenører inviteres 

til at afgive bud på kravene til boreriggen samt på alle 

tjenester, der er nødvendige for at udføre boringen. Implementeringen 

følger boreprogrammet, der er udarbejdet af 

Total E&P Denmark B.V. og godkendt af Energistyrelsen i 

henhold til danske regler for efterforskningsboringer. 

13 

4.1 Borearbejde 

En brønd bores ved at lade et borehoved gennemtrænge 

undergrunden. 

Borehovedet består af en massiv blok af højkvalitetsstål 

udstyret med tre hjul, der hver er forsynet med pigge eller 

skarpe spidser. 

Hovedet er monteret for enden af et tungt rør, og vægten 

af røret skaber et sådant pres på hovedet, at dets spidser 

skærer sig gennem undergrunden når det tunge rør med 

hovedet for enden drejes rundt. 

Når hovedet skærer sig igennem undergrunden vil 

borespånerne (jord, grus, småsten osv.) blive skyllet op til 

overfladen af flydende mudder (borevæske), som presses 

ned gennem det hule borerør og ud gennem små dyser i 

borekronen. 

Boringen er således en kombination af borehovedets arbejde 

og borevæske, der cirkulerer forbi borehovedet for at 

sikre, at den borede formation løftes til overfladen. 

For at sikre kontrol over de mulige geologiske lag af olie 

eller gas under højt tryk i undergrunden, er en Blow-out 

preventer (BOP) monteret på toppen af brønden omkring 

borerøret. Denne BOP er et meget solidt ventilarrangement, 

som kan skære borerøret og lukke brønden. 

For at beskytte miljøet udføres boringen gennem foringsrør, 

som sænkes ned i brønden, i takt med at borehovedet 

skærer sig dybere og dybere ned i undergrunden. På 

denne måde er det muligt at etablere et lukket kredsløb, 

hvor borevæsken transporteres tilbage til overfladen, 

skylles og pumpes tilbage i brønden (genbruges). Foringsrøret 

forhindrer også enhver forurening af grundvandet 

og de forskellige lag i undergrunden. 

For at sikre integritet og miljøbeskyttelse cementeres foringsrøret 

ind i brøndens sider i takt med at borearbejdet 

skrider frem. 

4.2 Boreriggen og udstyr 

Den mest hensigtsmæssige borerig vil blive udvalgt på 

grundlag af en evaluering af de tekniske, miljømæssige og 

økonomiske parametre. Tilbudsprocessen er i øjeblikket i 

gang. 

Det er et krav, at boreriggen arbejder på en miljøvenlig 

måde og er konstrueret til at have et lavt støjniveau og 

optage mindst mulig plads. 

Det maksimale støjniveau vil typisk være ±40dB - 60dB, målt 

i en afstand på 300 meter fra riggen. Riggen vil være i drift 

24 timer i døgnet og 7 dage om ugen under borefasen. 

Boreriggens størrelse vil være omkring 350 tons, 1500-2000 

HK. Boreriggen skal være miljøvenlig med lave luft- og 

støjemissioner og med det mindst mulige pladsbehov. 

Ud over boreriggen vil udstyr og maskiner omfatte lastbiler 

der medbringer udstyr, gaffeltrucks til at håndtere 

foringsrør og andet på borestedet og lastbiler til indsamling 

af affald og spildevand. 

Et eksempel på en borerig er vist i bilag 4-1. 

Borearbejdet er planlagt til at vare ca. 2-3 måneder. 

4.3 Sløjfning af brønden 

Brønden vil blive sløjfet iht. Energistyrelsens retningslinjer. 

Det detaljerede sløjfningsprogram skal godkendes af Energistyrelsen, 

før afslutningsarbejdet (Plug and abandonment) 

kan påbegyndes. 

4.4 Personale 

Boremandskabet forventes at bestå af ca. 30 personer, der 

arbejder i to skift. Dette mandskab suppleres med forskellige 

former for støtte- og specialiseret personale, der 

bringer det samlede antal op på omkring 20 personer på 

borestedet på et givet tidspunkt. 

Alle medarbejdere skal have arbejdstilladelse i Danmark, 

og specialister som kranførere, gaffeltruckchauffører osv. 

skal have godkendt deres nationale eksamensbeviser 

accepteret af Arbejdstilsynet. 

Ledere af borearbejdet skal kunne tale engelsk og vil have 

den relevante internationalt certificerede uddannelse, der 

kræves af Energistyrelsen. 

Alt boremandskab vil - under borearbejdet - have dokumentation 

for den uddannelse, der kræves af Arbejdstilsynet 

(arbejde i højden osv.) og alt personale på stedet vil

have deltaget i et H 2 S genopfriskningskursus inden der 

bores gennem en forudbestemt dybde. 

Personalet vil blive indkvarteret for så vidt muligt lokalt. 

Mad til personale, der har vagt på boreriggen vil blive 

leveret af et lokalt cateringfirma eller af det hotel, hvor de 

er indkvarteret. 

Lederpersonale, der har vagt i nattetimerne, vil have adgang 

til et bekvemt rum, hvor de kan hvile sig i de perioder, 

hvor de ikke skal udføre arbejdsaktiviteter. 

Det er af afgørende betydning for Total E&P Denmark B.V., 

at det højeste niveau af sikkerhed og vedligeholdelse af 

sundhed opretholdes ved borestedet, og da mangel på 

ordentlig oprydning og rengøring kan sænke kvaliteten af 

og holdning til arbejdet, gøres der alle bestræbelser på at 

motivere mandskabet til at overholde de retningslinjer, der 

er angivet i manualen “Adfærd og sikkerhed på pladsen”. 

Sikkerheden på stedet vil blive varetaget af en on-site 

sikkerhedsorganisation, der vil blive organiseret i overensstemmelse 

med danske regler og bestemmelser og med de 

forskrifter, der er anført af Arbejdstilsynet. 

Boreentreprenøren vil have sine egne sikkerhedsrepræsentanter 

på stedet, og en SSM- repræsentant for 

Tabel 4-1, Anslået mængde borevæske og borespåner produceret under boring af Vendsyssel-1 

Programmer for borevæsken er ikke fastlagt endnu, men 

alle tilsætningsstoffer vil blive en del af REACH-databasen 

og være registreret og godkendt til brug i Danmark. Tabel 

4-2 viser en typisk liste over tilsætningsstoffer, der anvendes 

i borevæsken. 

Total E&P Denmark B.V. vil være tilgængelig under hele 

boreperioden. 

4.5 Affaldsproduktion og -håndtering 

4.5.1 Borespåner og boremudder 

Boringen af vandbrønde og efterforskningsbrønde udføres 

med en vandbaseret muddervæske. Borespåner og 

borevæske fra borearbejdet i byggefasen repræsenterer 

den største del af det affald, der genereres. De anvendte 

kemikalier er ikke klassificerede som miljøfarlige og kan 

bortskaffes uden problemer som ikke-farligt affald til affaldsdepoter. 

Alle anvendte kemikalier under borearbejdet er registreret 

i REACH-databasen og de har et dansk produktregisternummer 

(PR-nummer). Gyldige sikkerhedsdatablade vil 

- som et minimum - være tilgængelig på dansk og engelsk. 

Tabel 4-1 viser det anslåede beløb af borespåner og 

borevæske. 

Afsnit Muddertype 

Anslået mængde Anslået volumen 

Ialt Bemærkninger 

borespåner af borevæske 

Tons Tons Tons 

26” Bentonitmudder 164 55 219 

18-1/2” Bentonitmudder 500 180 680 

kaliumchlorid 

under kridt 

16” Kaliumchlorid 280 85 385 

under kridt 

12-1/4” Special mudder 410 117 527 

8-1/2”* Special mudder 80 26 106 

Total 1434 463 1897 

*) Borehullets endelige dybde tilsigtes at være mellem 4000 og 4500m - beregninger er baseret på en boredybde på 4500 m 

Ca. 100 m 3 bentonitmudder 

genbruges fra forrige sektion 

(anslået til 115 tons med 1,2 

sg muddervægt) 

Ca. 80 m 3 kaliumchloridmudder 

genbruges fra forrige 

sektion (anslået til 100 tons 

med 1,25 sg muddervægt) 

Ca. 100 m 3 special mudder 

genbruges fra forrige sektion 

(anslået til 92 tons med 1,15 

sg muddervægt) 

Borevæsken cirkuleres i et lukket kredsløb, og intet vil 

blive frigivet til det lokale miljø. I stedet transporteres det 

til godkendte rensningsanlæg og/eller affaldsselskaber. 

Borevæsken returneres i størst muligt omfang til leverandøren 

eller andet borearbejde, hvis det er muligt. 

14

15 

Tabel 4-2, Typiske produkter, der anvendes i borevæsken under borearbejdet 

Produkt 

Bentonit 

Fortykningsmiddel 

Sodaaske 

Kaliumchloridopløsning 

Kaliumbicarbonat (bagepulver) 

Citronsyre 

Organisk smøremiddel 

Kridt 

Salt 

Affaldet vil blive klassificeret som 1 til 4 i henhold til den danske 

standardklassificeringsordning for affald. Nedenstående 

tabel viser den estimerede klassificering pr. hulsektion. 

Tabel 4-3, Forventet klassificeringsordning for borespåner og boremudder 

Section Mud type Expected class* 

26” Bentonitmudder Klasse 1 

18-1/2” Bentonitmudder / 

kaliumklorid under 

kridt 

Klasse 1 / klasse 2 

16” Kaliumklorid under kridt Klasse 2 / klasse 4* 

12-1/4” Special mudder Klasse 2 / klasse 4** 

8-1/2” Special mudder Klasse 2 / klasse 4** 

*) Årsagen til de potentielt forskellige klasser skyldes usikkerheden om 

Glykol vil være nødvendigt for at stabilisere skiferen, når der bores. Hvis 

Glykol tilsættes til borevæsken vil klassen være 4. 

**) Leverandøren af borevæsken er endnu ikke blevet valgt, og det er 

uvist, hvilket muddersystem der vil blive anvendt til 12-1/4 “og 8-1/2” 

hulsektioner. 

4.5.2 Spildevand 

Under borefasen bortledes der ikke bore-mudder, men der 

er behov for at aflede og bortskaffe regnvand. Regnvand 

vil blive indsamlet gennem boreområdets afløbssystem, og 

efter det er ført gennem behandlingsudstyr vil det blive 

udledt til en nærliggende vandvej. Under forberedelsesfasen 

vil vandet fra hele området blive udledt. Under boringens 

tidsramme, hvor borearbejde finder sted, vil alt vand 

fra det indre boreområde blive indsamlet og bortskaffet 

på et behandlingsanlæg. Vand fra det ydre boreområde og 

opholds-/parkeringsområde vil blive frigivet efter det er ledt 

gennem behandlingssystemet. Systemet kan isolere, hvis der 

opstår et spild eller hvis andre betingelser kræver isoleringen. 

Der tages regelmæssigt prøver af det vand, der frigives i 

vandstrømmen. 

Borevæskekemikalier vil blive opbevaret i det indre boreområde 

eller i lukkede og beskyttede containere med spildbakker 

under dem. 

Med et forventet mandskab på ca. 30 mand pr. dag under 

borearbejdet, er der et behov for at råde over en forventet 

daglige mængde brugsvand og sanitetsvand i beholderen 

på ca. 1500 liter (100 - 150 m3 i alt). Dette vand modtages i 

septiktank, der er placeret på overfladen, som regelmæssigt 

tømmes af en slamsuger og transporteres til lokale rensningsanlæg. 

4.5.3 Andet affald 

I den periode, hvor boringen finder sted, forventes det, at 

andet affald som f.eks. dagrenovation, brændbare materialer 

og jern vil udgøre mindre end 50 tons. Affaldet vil 

blive bortskaffet af et godkendt og certificeret renovationsselskab 

i henhold til gældende danske regler. 

Alt affald skal holdes adskilt og vil blive kørt bort til en 

godkendt losseplads i Danmark. Affald vil blive redegjort 

for - på månedsbasis - efter forskellige affaldskategorier. 

Tjenesteudbydere vil til enhver tid: 

- observere og overholde alle love og bestemmelser 

vedrørende fremstilling, transport, opbevaring, 

behandling og/eller bortskaffelse af affald 

- sørge for at minimere mængden af affald og 

- overholde reglerne for miljøbeskyttelse, da det 

påvirker deres arbejde. 

4.6 Forureningsbeskyttelse 

4.6.1 Grundvandet 

Det tilstræbes at oplagre den mindst mulige mængde 

tilsætningsstoffer på boreområdet, og der sørges for, at de 

fleste kemikalier ikke påvirker miljøet. Tilsætningsstoffer 

med en risikoklassificering vil endvidere blive opbevaret 

indenfor boreområdet, der har sit eget lukkede afvandingssystem. 

Kemikalier kan også opbevares i containere 

eller lignende, som er udstyret med spildbakker. 

Selve boringen er konstrueret på en sådan måde, at grundvandet 

løber bagved et foringsrør på 30”, som er cementeret 

til overfladen ved hjælp af cement med lavt alkaliindhold. 

De dybere liggende lag af vand er sikret bagved et 

foringsrør på 20”, som også er cementeret til overfladen. 

Denne cement bliver pumpet af et firma specialiseret i cementering, 

og cementen vil blive valgt på et miljømæssigt 

og teknisk grundlag. 

Hensigtsmæssige midler er taget i brug for at beskytte 

jord eller grundvand mod udslip, da alle overflader, hvor 

arbejdet finder sted, er forseglede og kontrollerede med 

lukkede dræn. 

Cement pumpes ind mellem foringsrøret og formationen 

for at tætne hulrummet. Teknikken svarer til den metode, 

der anvendes ved boring af vand- eller geotermiske 

brønde. Der vil ikke være nogen væsentlig risiko for 

forurening af jord eller grundvand.

Boring udføres med vandbaseret borevæske som ikke vil 

blive udledt til omgivelserne. 

Tæt på overfladegrundvandet vil der blive boret observationsbrønde 

for at muliggøre periodisk prøveudtagning. 

4.6.2 Støj og vibrationer 

Prøvetagning i vandbrønd 

Den øverste jord, som er udgravet ved opførelsen af borepladsen, 

vil blive placeret på en sådan måde, at vægge eller 

jordvolde etableres i retning mod de nærmeste naboer 

- se bilag 4-2. 

Disse jordvolde vil mindske støjen fra boreaktiviteterne til 

det standardniveau, som accepteres af de danske myndigheder. 

De elektriske generatorer, som anvendes af riggen, hånd- 

teringen af rør, rystebordene (shale shakers) og den almindelige 

arbejdsaktivitet vil skabe en vis mængde støj, 

men erfaringen viser, at den type rig, der vil blive anvendt 

til arbejdet, typisk genererer mindre end de niveauer som 

tillades af myndighederne. 

Når riggen er blevet udvalgt og installeret på pladsen, vil 

der blive foretaget målinger for at sikre, at de lovmæssige 

grænser for støjudstråling ikke overskrides. Jordvoldene vil 

sandsynligvis reducere en stor del af den frembragte støj, 

men om nødvendigt vil støjreducerende skærme blive sat 

op, hvor der er behov for det. 

Mindre vibrationer kan forekomme i korte perioder, hvis 

logging i brønden kræver brug af seismisk udstyr, der 

anvendes nede i brønden. I så fald vil naboerne blive 

informeret, og seismografer vil blive installeret, inden en 

sådan logging påbegyndes. 

De vibrationer, som frembringes af det seismiske udstyr, 

vil langt fra have en sådan intensitet, at de kan forårsage 

nogen form for skade på husene i nærheden eller være til 

ulejlighed for beboerne. Seismografer vil blive installeret, 

før arbejdet påbegyndes, for at sikre, at en gyldig baseline 

er samlet. 

4.6.3 Lys 

Af sikkerhedsmæssige årsager vil lysmaster være tændt 

på borepladsens relevante områder i løbet af natten. 

Boreriggen vil også være udstyret med forskellige former 

for arbejdslys. Dog vil et sådant lys blive dæmpet og kun 

rettet mod arbejdsområderne, så lyset ikke er til gene for 

omgivelserne. Al unødvendigt lys vil blive slukket, når det 

ikke skal bruges. 

Selvom alle midler vil blive taget i brug for at begrænse 

udledningen af lys så meget som muligt, skal det bemærkes, 

at personalets sikkerhed og sikkerheden ved 

riggen og det tilhørende udstyr får førsteprioritet, når 

behovet for belysning af borepladsen vurderes. 

4.6.4 Luft 

Støv fra lastbilerne, som opholder sig på pladsen og transporterer 

udstyr til og fra pladsen, og støv fra boreriggen 

og cementblandere, vil blive begrænset ved at lægge 

belægning på borepladsen og ved at dække tilkørselsvejen 

med hård belægning. 

Hvis der dannes for meget støv i området, sprøjtes vand 

ud over jorden for at begrænse belastningen af miljøet så 

meget som muligt og for at reducere antallet af skader på 

udstyret. 

Emission fra lastbiler og mobilt udstyr vil blive begrænset 

så meget som muligt, f.eks. ved at beordre lastbilerne til 

ikke at køre i tomgang i mere end 2 minutter, når de er 

på pladsen eller i nærheden af borepladsen (påkrævet i 

manualen for ”Adfærd og sikkerhed på pladsen”). 

Udstyr, der udsender udstødningsgasser på pladsen, vil 

være forpligtet til at være certificeret som lav emission og 

lav NOx. 

Installation af elektriske kabler til boreriggen vil reducere 

lokal emission. Som allerede forklaret, undersøges det 

på nuværende tidspunkt, om det er muligt at forbinde 

borearbejdet til nettet. 

16

5 Reetablering af borepladsen 

17 

5.1 Baggrund 

Det er en forudsætning for tilladelserne og koncessionen, 

at den mark hvor boreområdet er etableret, genskabes i sin 

oprindelige form, efter boringen er afsluttet. 

Afhængigt af boringens resultat vil der derfor være tale om 

to muligheder for en reetablering: 

1. Prøveboringen viser intet spor af kulbrinter: 

- Brønden vil blive sløjfet i henhold til Energistyrelsens 

retningslinjer. 

- Alle dele af afvandingssystemet, der har været udsat for 

nogen form for forurenende stoffer eller urenheder, skal 

renses. Væske og alle udvundne sedimenter skal bort- 

skaffes i et behandlingsanlæg. 

- Sandfang fjernes, hullet dækkes til, og jorden stampes. 

- De vandtætte membraner fra slamfanget/opsamlings- 

bassinet skal fjernes, hullerne skal dækkes til, og jorden 

skal stampes. De vandtætte membraner eller materialer 

skal bortskaffes i henhold til bedste praksis. 

- Olie/vand-separator med koalescensfiltre skal fjernes, 

hullerne skal dækkes til, og jorden skal stampes. 

- Hegnet omkring borepladsen fjernes. 

- Drilling cellar fjernes, huller dækkes til, og jorden stampes. 

- Alle belægningssten fjernes fra alle områder og bortskaf- 

fes i henhold til bedste praksis. 

- De vandtætte membraner og materialer skal fjernes fra 

alle områder og bortskaffes i henhold til bedste praksis. 

- Alle drænkanaler fra det indre boreområde skal graves op 

og fjernes. Huller skal dækkes til, og jorden skal stampes. 

- Alle drænkanaler fra det ydre boreområde, opholdsom- 

rådet og parkeringsområdet skal graves op og fjernes. 

Huller skal dækkes til, og jorden skal stampes. 

- De underjordiske afløbsrør skal graves op og fjernes. 

Huller dækkes til, og jorden stampes. 

- Fyldmateriale der blev transporteret ind på pladsen, 

skal fjernes. 

- Hele boreområdet skal grubes for at modvirke traktose. 

- Det bortgravede og oplagrede muldjord spredes ud 

over boreområdet. 

- Det reetablerede område inspiceres af lodsejeren, 

koncessionshaveren og eventuelt en repræsentant 

fra kommunen. 

- En eftersynsundersøgelse foretages enten af selskabet og/ 

eller af en tredjepart for at vurdere områdets overordnede 

status. 

- De tilsynsførende myndigheder foretager en afslutten- 

de inspektion og godkendelse af det reetablerede 

boreområde. 

2. Prøveboringen viser spor af kulbrinter: 

- Borepladsen renses og fejes med fejemaskine. 

- Drænsystemet i det indre område hvor boreriggen har 

stået, renses grundigt. Alle væsker eller sedimenter 

bortskaffes i et behandlingsanlæg. 

- Hele afvandingssystemet fra det ydre boreområde, op- 

holdsområdet, parkeringsområdet samt hvor boreriggen 

har stået, renses grundigt. Alle væsker eller sedimenter 


- Sandfang renses. Alle væsker, slam eller sedimenter 


- Koalescensfilter renses. Alle væsker, slam eller sedimenter 


- Slamfanget/opsamlingsbassinet renses efter behov. 

Alle væsker, slam eller sedimenter bortskaffes i et 

behandlingsanlæg. 

- Brøndens overflade sikres. 

- Hegnet omkring borepladsen inspiceres og sikres således, 

at det kan aflåses. 

- Hegnet omkring slamfanget/opsamlingsbassinet inspiceres 

og sikres således, at det kan aflåses. 

- Der installeres alarmer og overvågning på pladsen efter 

behov. 

- Der installeres permanent belysning af boreområdet. 

- De tilsynsførende myndigheder foretager en afsluttende 

inspektion og godkendelse, så pladsen kan fremstå i 

uberørt tilstand. 

5.2 Genanvendelse af materialer 

Materialer, som er blevet anvendt i konstruktionen af 

boreområdet, vil blive genanvendt i det omfang, det er 

muligt, miljømæssigt forsvarligt og godkendt af tilsynsmyndighederne. 

Hvis de ikke kan genanvendes, vil de blive bragt til en godkendt 

losseplads, hvor de vil blive bearbejdet yderligere. 

I forbindelse med reetableringen af boreområdet eller dele 

af det vil de godkendende myndigheder blive holdt løbende 

orienteret om de enkelte arbejdssekvenser. 

Specialister på feltet vil ligeledes foretage en inspektion af 

området for at sikre, at skader der ikke umiddelbart er synlige, 

bliver opdaget, registreret og udbedret. 

Der vil således blive foretaget en særlig inspektion af: 

- Markområdet og dets nærmeste omgivelser 

- Tilkørselsvejen til boreområdet 

- Grundvandet 

Borearbejdet bliver – hvad enten der påvises spor af kulbrinter 

eller ej – afsluttet med, at de berørte myndigheder 

anmodes om at udføre en inspektion og godkendelse af, at 

boreområdet er reetableret til den stand, der er aftalt.

6 Miljømæssig baseline 

Total E&P Danmark B.V. har som en del af interne procedurer 

hos Total E&P indledt et miljømæssigt baseline-studie sammen 

med ingeniørfirmaet Rambøll. Studiet skal kortlægge 

det lokale miljø i nærheden af pladsen. 

Overvågning af relevante miljøparametre vil finde sted i 

løbet af hele projektperioden, fra de første forberedelser 

af pladsen til færdiggørelsen af reetableringen af pladsen. 

Steder, der overvåges, inkluderer boreriggen, boreunderlaget, 

nærområdet plus et større område 

for at sikre, at både kilderne til mulige 

belastninger og selve de mulige belastninger 

bliver overvåget. 

Området ligger på landet (landlig zone) 

og er omgivet af større gårde og husmandssteder, 

og arealet anvendes til landbrugsformål. 

Det nærmeste byområde er 

Dybvad, som ligger øst for pladsen i en 

afstand af ca. 5 km. Brønden ligger 2 km 

vest for pladsen, og Try ligger 3 km nord 

for området (Figur 6-1). 

Figur 6-2, Projektplacering – illustrerer “beskyttet 

natur” og “områder med potentiale for udvinding 

af råstoffer” i henhold til Naturbeskyttelsesloven og 

Frederikshavns kommunale plan. 

Pladsen er beliggende i et område med potentiale 

for udvinding af råstoffer, og områdets grundvand 

har status af at være potentielt drikkevand. 

Kilometer 

Ved pladsens vestlige grænse er der et sammenhængende 

område bestående af beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelsesloven. 

Det består af en fredet mose, græsarealer, 

en eng og et vandløb, som illustreret på figur 6-2. Der er 

ingen registrerede beskyttede arter i området. Dog oplyser 

Natur- og Miljøafdelingen i Frederikshavn Kommune, at 

oddere (bilag IV om arter) kan findes i mange af kommunens 

vandløb. 

Figur 6-1, Lodsejers mark nær Brønden i Frederikshavn Kommune hvorpå projektpladsen vil blive anlagt 

Har kune dette kort 

18

7 Potentielle miljømæssige belastninger 

Driftsfasen er midlertidig og forventes at vare i ca. tre 

måneder. De potentielle indvirkninger er i første omgang 

vurderet til at omfatte: 

- emission til luften, støj og vibration 

- grundvand 

- affald 

- spildevand 

- råstoffer 

- flora og fauna 

- landskabet 

- lys 

- kulturarv 

7.1 Emission, støj og vibrationer 

Der er risiko for, at naboer bliver berørt i form af emissioner, 

støj og vibrationer. Dog kommer boreriggen til at 

være miljøvenlig med lave luft- og støjemissioner og med 

et minimum af pladsbehov. 

Luftemissioner stammer fra boreriggen, cementblandere 

og mobilt udstyr på pladsen og fra vejtransport til og fra 

området. Borepladsens vejbelægning vil blive udført med 

det formål at minimere støvgener. Krav vil blive fastsat for 

at sikre, at udstyret er med lav emission, lav NOx. 

Der vil blive fastsat krav om, at motorer kun må gå i tomgang 

i maksimum 2 minutter. Man vil sørge for, at dette 

krav overholdes på såvel borepladsen som på parkeringsområdet. 

Der vil være støj fra riggens generatorer, bremsningen 

af borestrengen, håndteringen af foringsrør, almindelig 

transport etc., men kravene for maksimalt støjniveau vil 

blive overholdt. 

Når boreriggen er installeret, og boreoperation er startet, 

foretages støjmålinger med fokus på de omkringboende 

naboer. 

Hvis der er behov for det, vil der blive sat støjskærme op i 

retning af de berørte naboer (som angivet i afsnit 4.6.2). 

Begrænsede vibrationer kan forekomme i forbindelse 

med logging af borehul, hvor der anvendes seismisk 

udstyr i brønden. Dette overvåges med seismografer, som 

installeres, før nogen form for arbejde påbegyndes (som 

anført i afsnit 4.6.2). 

7.2 Grundvand 

Kun et minimum af nødvendige tilsætningsstoffer vil blive 

opbevaret på borepladsen, og de fleste tilsætningsstoffer 

opbevares i containere eller lignende i et område med et 

lukket afvandings-system. 

Aktiviteterne kan medføre risiko for udslip af olie eller andre 

brugte kemikalier. Der er taget hensigtsmæssige midler 

i brug for at beskytte jord, grundvand og naturområder 

19 

mod udslip. Alle overflader, hvor arbejdet finder sted, er 

forseglet og drænet i lukkede dræn. 

Som tidligere nævnt anvendes der vandbaseret mudder til 

boringen i de øverste lag, og cement anvendes til at tætne 

ringen mellem foringsrøret og formationen, hvilket danner 

en tæt barriere til de vandførende lag. 

7.3 Affald 

Affald, der dannes i forbindelse med boringen, er primært 

borespåner og boremudder. De fleste af de kemikalier som 

anvendes, er ikke klassificeret som farlige og kan bortskaffes 

uden problemer som risikofrit affald til deponering 

efter afvanding. 

Borespåner vil blive opsamlet i ståltanke på pladsen og 

transporteret derfra til en godkendt deponering, mængde 

og kategorisering. 

Når boremudderet håndteres, kommer det ikke i kontakt 

med jorden. I det omfang, det er muligt, vil boremudderet 

blive returneret til leverandøren efter brug for at blive 

genanvendt i andre boreaktiviteter. 

Andet affald, såsom dagrenovation, småt brændbart, jern 

etc. bortskaffes af et godkendt renovationsselskab i henhold 

til gældende danske regler. 

7.4 Spildevand 

Der vil ikke blive udledt vand fra undergrunden i løbet af 

boringsfasen. 

Ved aktiviteter med riggen vil regnvand, som løber på 

borepladsens overflade, blive opsamlet af perifere grøfter 

og omdirigeret til et sandfang, hvorefter det føres til et

opsamlingsbassin før rensning og udledning i miljøet (som 

indikeret i sektion 3,4). 

Regnvand fra det indre boreområde vil blive omdirigeret 

til et sandfang og derefter til en lagertank, som regelmæssigt 

tømmes af en slamsuger. Dette sikrer en lav risiko for 

udslip til de beskyttede naturområder. 

7.5 Tilsætningsstoffer 

Brug af tilsætningsstoffer er beskrevet i de foregående 

kapitler. Det endelige mudderprogram er ikke fastlagt 

endnu, men alle tilsætningsstoffer vil være registreret i 

REACH-databasen og godkendt i Danmark med et dansk 

produktregistreringsnummer (PR-nummer). 

Vand leveres fra to vandboringer som bliver placeret på 

borepladsen. 

Cement håndteres i siloer på pladsen og beton blandes på 

stedet. Alle tilsætningsstoffer i forbindelse med cementeringen 

vil ligeledes være registreret i REACH-databasen og 

godkendt i Danmark med et dansk produktregistreringsnummer 

(PR-nummer). 

7.6 Flora og fauna 

Pladsen ligger i nærheden af et beskyttet naturområde 

som vist på figur 6-2. Hvis de nødvendige forholdsregler 

bliver taget for at forhindre udslip, vil der ikke være nogen 

direkte indvirkning, men der kan være sekundære indvirkninger 

i forbindelse med forberedelsen og driften af 

pladsen i form af støj, vibrationer og lys. Nogle arter af 

Figur 7-1, Generisk boreplads med rig og tilhørende udstyr 

flagermus er følsomme over for lys - især om sommeren, 

inden de går i dvale. En detaljeret baseline og efterfølgende 

overvågning vil sikre, at der gennemføres formildende 

foranstaltninger for at undgå og/eller begrænse omfanget 

af indvirkninger. 

7.7 Landskab 

Borepladsen med den installerede borerig kan ses på figur 

7-1. Pladsen er omgivet af træer, som begrænser synligheden 

af riggen. Riggens mast, som er ca. 30 m høj, vil 

være delvist synlig for omgivelserne, men vil hovedsageligt 

blive dækket af træerne. 

7.8 Lys 

Når boreriggen skal udvælges, vil emission af lys være 

blandt kriterierne. Lysmaster vil blive indstillet til at give 

optimal belysning samtidig med, at indvirkningen på 

omgivelserne minimeres, og lysene slukkes, hvis de ikke 

bruges. 

7.9 Kulturarv 

Der er ingen betegnede kulturelle arealer, fredede arealer, 

fortidsmonumenter eller lignende inden for området, 

men der kan forekomme nye fund af kulturel værdi under 

udgravninger, hvor standardprocedurer vil blive fulgt. 

Under råstofudvindingen har der været foretaget museumsundersøgelser 

og der er ikke fundet kulturværdier af 

interesse. 

20

21 

Bilag 

Bilag 1-1: Total E&P Danmark B.V. Politik for Sundhed, Sikkerhed og miljø

Bilag 1-2: Principper for en efterforskningsboring 

Når en lovende geologisk struktur er blevet identificeret, 

er boringen af en efterforskningsbrønd den eneste måde, 

hvorpå man kan bekræfte tilstedeværelsen af kulbrinter 

og tykkelsen af et reservoir. Placeringen af borepladsen 

afhænger af de geologiske formationers egenskaber, og 

der tages også højde for tekniske behov, miljøbeskyttelse 

og sociale kriterier. Ved landbaseret arbejde konstrueres et 

underlag på det valgte sted, som kan rumme boreudstyr og 

understøtte arbejdet.Det nødvendige overfladeareal for en 

enkel efterforskningsboring optager mellem 4000-20.000 

m². Typen af underlagskonstruktion afhænger af terræn, 

jordbundsforhold og de begrænsninger, årstiderne sætter. 

Landbaserede borerigger og supportudstyr opdeles normalt 

i moduler for at gøre dem lettere at flytte. Borerigge kan 

transporteres på land, i luften eller over vandet afhængig 

af adgang, placering af pladsen og størrelsen og vægten 

af modulet. Når modulerne når frem til pladsen, samles 

riggen, og en selvkørende supportlejr opføres. Typisk inkluderer 

borerigmoduler et boretårn, håndteringsudstyr til 

boremudder, el-generatorer, cementeringsudstyr og tanke 

til brændstof og vand (se figur nedenfor). Supportlejren 

er selvkørende og tilbyder almindeligvis arbejdsstyrken 

indkvartering, kantinefaciliteter, kommunikation, vedligeholdelse 

af køretøjer og parkeringsarealer, 

en helikopterlandingsplads 

ved fjerntliggende pladser, områder 

for håndtering og opbevaring af 

brændstof og mulighed for indsamling, 

behandling og bortskaffelse af 

affald. Lejren bør kun optage et lille 

område (typisk 1000 m²) og være 

placeret væk fra boreriggens umiddelbare 

område - opstrøms fra den 

fremherskende vindretning. 

Når boringen begynder, cirkuleres 

borevæske eller boremudder kontinuerligt 

ned i borerøret og tilbage 

til overfladens udstyr. Det har til 

formål at afbalancere det underjordiske 

hydrostatiske tryk, afkøle bit 

og skylle stenmateriale ud. Risikoen 

for en ukontrolleret strømning fra 

reservoiret til overfladen er stærkt 

reduceret, da der anvendes udblæsningssikkerhedsventiler 

– en række af 

aktiverede hydrauliske stålstempler, 

som kan lukke hurtigt hele vejen 

rundt i borestrengen og foringsrøret 

for at forsegle en brønd. Foringsrør 

af stål føres ind i fuldendte sektioner 

af borehullet og cementeres på 

plads. Foringsrøret yder strukturel 

støtte, som opretholder integriteten 

af borehullet og isolerer underjordiske 

formationer. 

Cirkulation af boringsvæske 

og tilhørende udstyr 

Borearbejdet foregår generelt døgnet rundt. Tiden, det 

tager at bore et borehul, afhænger af dybden af den 

kulbrintebærende formation og de geologiske forhold, 

men almindeligvist varer det en eller to måneder. Når en 

kulbrinteformation er fundet, indledes brøndtest, der 

muligvis kan vare en måneds tid, og som udføres for at 

etablere strømningshastigheder og formationspres. Disse 

tests kan frembringe olie, gas og formationsvand, som alle 

skal bortskaffes. 

Efter boring og indledende test demonteres riggen normalt 

og flyttes til næste plads. Hvis efterforskningsboringer 

har opdaget kommercielle mængder af kulbrinter, 

kan en brøndhovedventil installeres. Hvis brønden ikke 

indeholder kommercielle mængder af kulbrinte, nedlægges 

pladsen til et sikkert og stabilt område og føres tilbage 

til sin oprindelige tilstand eller en aftalt tilstand efter brug. 

Åbne klippeformationer forsegles med cementpropper for 

at forhindre, at borevæsker bevæger sig opad. Brøndhovedet 

på foringsrøret og den øverste del af foringsrøret 

skæres af under jordoverfladen og lukkes med en cementprop. 

22

Bilag 

23 

Bilag 3-1: Placering af efterforskningsbrønd 

1000 m

Bilag 3-2: Placering af brønd, tilkørselsvej og plads 

3 

Landejer 

Ovnstrupvej 6 

Bore center 

24

25 

Bilag 

Bilag 3-3: Foreløbigt topografisk kort over borepladsen 

Borecenter

Bilag 3-4: Foreløbigt layout over pladsen 

26

27 

Bilag 

Bilag 3-5: Principper for dræning 

afspærringsventiler 

Vandbremser 

Klasse 1olie / vand-separator 

med Koalescensfilter 

Sandfang 

Opsamlings / forsinkelse bassin 

Borekælder 

Bassin til placering 

af dieseltank m.v. 

Indre boreområde 

Oplagsplads-borerør/casing 

dræningskanaler 

Lille bæk vest for borestedet 

Velfærdsområde 

Indre boreområde 

Parkering 

Oplagsplads-borerør/casing 

Vendsyssel 1 

Boreplads Afdræning Beskrivelse

Bilag 3-6: Brug af Ecoprec som vandtæt membran 

28

29 

Bilag 

Bilag 3-7: Vendsyssel-1 brønddesign 

Foringsrør Cement 

Foringsrør anvendt i Vendsyssel‐1 

FForingsrør i ø DDybde bd ( (m) ) 

20” – 762 mm 170 

16” – 508 mm 1250 

13‐3/8” – 340 mm 2000 

9‐5/8”–244 9 5/8 244 mm 3800 

5” – 127 mm 4500 

0 m 

Fersk / 

saltholdigt 

grundvand i 

flere niveauer 

1.000 m 

2.000 m 

3.000 m 

4000 ‐ 4500 m 

Beton 

Beton 

Installeres af dansk 

vandborefirma. Føres ned 

under det dybeste 

grundvandsreservoir 

Foringsrør: 

installeres af boreriggen 

Foringsrør: 


Beton 

Produktionsforerør: 


Beton

a borepladsen 

arealet 

ergency exit from 

te via the heavy 

icle parking spot 

Bilag 3-8: Adgang – Oversigt 

Nødudgang fra borepladsen 

via parkeringsarealet 

kelsti 

Pedestrian / 

Bike path Fodgænger / cykelsti 

Emergency exit from 

site via the heavy 

vehicle parking spot 

Vej udvidet således to 

des to Road 

widened lastbiler kan passere 

ssere 

to allow 2 

trucks to 

pass 

Pedestrian / 

Bike path 

Road 

widened 

to allow 2 

trucks to 

pass 

Adgangsforholdene til og fra 

Skævevej forbedres 

ene til og fra 

Intersection 

dreswidened 

Intersection 

widened 

Skævevej 

Skævevej 

Adgangen til og fra boreplads 

The entrance to 

and exit from 

bliver kun fra syd 

the site would 

be from the 

south only The Adgangen entrance til toog 

fra boreplads 

and exit from 

bliver kun fra syd 

the site would 

be from the 

south only 

Vej Road udvidet således to 

widened 

lastbiler kan passere 

to allow 2 

trucks to Vej udvidet således to 

pass lastbiler kan passere 

Road 

widened 

to allow 2 

trucks to 

pass 

Auxiliary Parkeringsplads 

parking spot 

Auxiliary Parkeringsplads 

parking spot 

Skævevej 

30

Bilag 

31 

Bilag 3-9: Potentielle forbedringer langs den eksisterende adgangsvej til borepladsen 

VVendsyssel d l ‐1 1 bboreplads ld 

En kombineret fodgænger / cykelsti 

Ovnstrupvej vil blive udvidet således 

(ca (ca. 2 meter bred) vil blive placeret 

sikker ikk passage kkan fforetages. t Dette D tt 

på den vestlige side af træ‐bæltet 

vil blive gjort i to ‘sektioner’ 

for at give mulighed for sikker 

a) Den nordlige ende ville blive 

færden til borepladsen. Denne vil 

udvidet mod øst (omkring 400 

være omkring 400 meter lang. lang 

meter). t ) 

b) Den sydlige ende ville blive 

udvidet på den vestlige side for 

omkring 250 meter. 

En ekstra parkeringsområde vil blive 

bygget ca. 250 meter fra Skævevej, 

for yderligere parkering for 

eksempelvis besøgende 

Udvidelse af vejen ville tillade 2 

lastbiler at passere. 

Adgangspunktet Ovnstrupvej/ 

Skævevej ville blive forbedret for at 

gøre indgangen til og fra Ovnstrupvej 

sikrere.

Bilag 3-10: Tilkørselsvej – syd for Ovnstrupvej 

Langs den vestlige side af trægrænsen ville 

være en fodgænger / cykelsti. Der vil 

yderligere være mulighed for at besøgende 

kan parkere på den ekstra parkeringsplads 

og gå til borepladsen 

Ca. 250m fra Ovnstrupvej, vil vejen 

fortsætte via den højre side af træ‐ 

bæltet, der løber langs vejen. 

De første ca. 250 meter af Ovnstrupvej fra 

Skævevej vil blive udvidet med ca. 4 meter, 

så 2 lastbiler sikkert kan passere. 

Udformningen af indgangen er aftalt med 

grundejeren, på hvis jord den udvidede vej 

vil blive bygget. 

Buske og træer vil blive trimmet for at 

give bedre udsyn 

Den eksisterende træ bælte ville forblive. 

Da den nordlige del af Ovnstrupvej er del i nødberedskabsplanerne vil det 

ligeledes være nødvendigt at udvide denne således denne kan fungere som 

nødadgang til borepladsen. For at gøre dette vil det være nødvendigt at flytte 

nogle af de nuværende jordbunker oplagret på den østlige side af Ovnstrupvej. 

De første ca. 3 meter jord vil blive fjernet, cement barrierer sat på plads, og 

jorden fyldt tilbage bag afspærringerne. Dette ville give mulighed for mindst 

mulig forstyrrelse af den oplagrede jord og reducere støv der kommer som følge 

heraf. Dette muliggørudvidelse af vejen på en omkostningseffektiv måde. Denne 

barrierer vil også forhindre jord udskridning på Ovnstrupvej ved kraftig 

længerevarende regn. 

Parkering for besøgende 

Den eksisterende vej er grus med en granuleret 

asfalt topdæksel. Vejen er en privat fælles vej, 

som er ~ 4 meter bred med ~ 1 meter skuldre 

enten side. 

Indgang til Ovnstrupvej vil blive udvidet med ca 

5 meter. Hjørnerne vil blive rundet for at give 

en sikker og naturlig venderadius for tung 

traffik. 

Dette vil desuden give langt udsyn for traffik til 

of fra Ovnstrupvej 

Drænrør under vejen ville blive forlænget og 

repareret efter behov. 

32

33 

Bilag 

Bilag 3-11: Adgang fra Ovnstrupvej til borepladsen 

Adgang til boreplads igennem 

security 

Langs den østlige side af vejen vil der 

være en fodgænger / cykel sti. 

Security 

Omkring 250 meter fra Skævevej, vil 

vejen fortsætte på den østlige side af 

træ bæltet. 

De første ca. 250 meter af Ovnstrupvej fra Skævevej vil 

blive udvidet med ca. 4 meter, så 2 lastbiler sikkert kan 

passere. Udformningen af indgangen er aftalt med 

grundejeren, g j ,p på hvis jord j den udvidede vej j vil blive 

bygget. 

Indgangen til borepladsen vil blive placeret på den østlige side af 

pladsen. Denne indgang skal fungere som den hovedind‐ og ud‐ 

gang. 

Pladsen for besøgende vil blive placeret i åbningen på den østlige 

side af pladsen ved træbæltet. Dette ville også fungere som en 

afsætnings zone besøgende. Området vil blive indhegnet og 

adgang kan kontrolleres 

Der vil også være en vej langs den vestlige side af trægrænsen som 

tilknytter borepladsen. Biler kan placeres på den ekstra 

parkeringsplads syd for lokaliteten og gå til borepladsen. 

Informations materiale vil være tilgængeligt på denne plads. 

Adgangen vil også fungere som en nødudgang i tilfælde af en 

nødsituation 

Ovnstrupvej p jvil også g være fungere g som pprimær nødadgang ø g gtil 

boreladsen (alernativt kan adgangsvejen til og fra Blåkildevej 

anvendes). Udvidelse af vejen på vil blive på både den vestlige og 

østlige side af Ovnstrupvej da det eksisterende træbælte skal 

bevares. Jordbunkerne som ligger ud for grusgraven skal flyttes 

således vejen kan udvides. 

Ca. 3 meter jord j bliver fjernet, j , cementbarrierer sat på p plads, p , og g 

jorden lagt tilbage bagved barrierne. Dette giver mulighed for 

mindst mulig forstyrrelse af den oplagrede jord og reducerer støv 

gener. 

Cementbarrierer recucere ligeledes risikoen for jordskred i 

forbindelse med kraftig længere varende regn. 

Den eksisterende vej er grus med 

granuleret asfalt topdække.

Bilag 4-1: Eksempel på borerig 

Mast: circa 30 m høj 

Mudder siloer 

Maskine ki som 

driver boret 

rundt ‘Topdrive’ 

Jordvold rundt om borepladsen (top 

mulden) 

KKontrolpanel l l 

til at styre 

Bygge hegn rundt 

bore 

om hl hele pladsen ld 

processen 

34

35 

Bilag 

Bilag 4-2: Billede af jordvold, som omgiver en boreplads

Total E&P Denmark B.V. · Aldersrogade 6C, 4. sal 

2100 København Ø · T: 5339 0196 · info@skifergas.dk 

Læs mere på www.skifergas.dk 

36

VVM-anmeldelse - Frederikshavn Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?