Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Overdrev<br />
Areal<br />
Arealet af overdrev, som er beskyttet under Naturbeskyttelsesloven,<br />
omfatter 25.986 ha. Heraf ligger knap en tredjedel i Nordjyllands Amt,<br />
efterfulgt af Århus Amt, som har godt 4.000 ha, mens der kun er få<br />
overdrevsområder i Roskilde <strong>og</strong> Københavns Amt (Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen<br />
1998).<br />
Typer<br />
Overdrev er lysåben urtedomineret vegetation på veldrænet bund, typisk<br />
uden anden kulturpåvirkning end græsning. Overdrev kan findes<br />
på jævnt terræn såvel som på skrænter. Jordbunden kan være udvasket,<br />
men er det langtfra altid, den kan <strong>og</strong>så være kalkrig. På fx<br />
skrænter kan erosionen modvirke udvaskningen ved hele tiden at eksponere<br />
frisk geol<strong>og</strong>isk materiale. Vegetationen er i reglen tæt <strong>og</strong> danner<br />
en sammenhængende grønsvær, men den kan <strong>og</strong>så være ret åben,<br />
især på steder med stærk udtørring, såsom sydvendte skrænter. Overdrev<br />
opretholdes af græsning, men arealer, som lever op til definitionen,<br />
er d<strong>og</strong> overdrev uanset om de i øjeblikket græsses. Danske overdrev<br />
kan inddeles i typer efter jordbunds<strong>for</strong>hold <strong>og</strong> graden af tørke.<br />
På sandjord, der har en lav pH, findes en type, der kan betegnes surgræsland,<br />
kalkholdig jordbund med højere pH giver grundlag <strong>for</strong><br />
kalkgræsland, på stærkt soleksponerede skrænter findes tørgræsland<br />
<strong>og</strong> på kalk- <strong>og</strong> næringsfattigt sand findes sandgræsland (Bruun & Ejrnæs<br />
2000). Med til overdrevsnaturen regnes <strong>og</strong>så tørre krat, bestående<br />
af arter som tåler græsning, såsom æble, slåen, enebær samt arter af tjørn<br />
<strong>og</strong> rose. Surgræsland, sandgræsland <strong>og</strong> grønsværklit danner overgange<br />
mellem overdrev <strong>og</strong> henholdsvis hede- <strong>og</strong> klitvegetation<br />
(Bruun & Ejrnæs 1998).<br />
Beskyttelse<br />
Overdrev er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Af Vejledning<br />
om Naturbeskyttelsesloven (Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen 1993) fremgår, at<br />
overdrev er naturligt veldrænede, vedvarende græsarealer. Overdrev<br />
er således tørbundsarealer med lysåben græs- <strong>og</strong> urtevegetation, der<br />
aldrig eller kun meget sjældent har været pløjet op, <strong>og</strong> som oftest er<br />
præget af græsning. Overdrev er ofte beliggende på kuperet eller<br />
andet højereliggende terræn. Overdrev kan være græssede, slåede<br />
eller uudnyttede arealer. Dyrkede marker kan, selv i nyere tid, udvikle<br />
vegetation af overdrevslignende karaktér – især på mager jordbund.<br />
Sådanne arealer har hidtil <strong>og</strong>så været <strong>for</strong>tolket som omfattede af lovens<br />
beskyttelse, men en helt ny landsretsdom (juni 2001) har fastslået<br />
at sådanne ‘opgivne agre’ med vegetation af overdrevskaraktér ikke er<br />
omfattede. Overdrev er i vejledningen næsten udelukkende defineret<br />
botanisk, ud fra <strong>for</strong>ekomsten af typiske planter. <strong>Det</strong> præciseres d<strong>og</strong>, at<br />
kystskrænter, der overvejende er græsklædte, er beskyttede uanset vegetationens<br />
sammensætning i øvrigt.<br />
EF-Habitatdirektivet omfatter tre naturtyper, som hører til overdrev<br />
(Tab. 9). Disse tre typer dækker det meste af det, vi i Danmark <strong>for</strong>står<br />
35
Change language