Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

More documents

Recommendations

Info

92 Der eksisterer ingen samlet oversigt over problemets omfang og årsager, men stikprøver illustrerer omfanget af tilgroningen på nogle af de lysåbne naturtyper (Tab. 31). Umiddelbart ser det ud til, at problemet er størst for moser og strandenge, hvor ca. 3/4 af forekomsterne er truet af tilgroning, mens det er ca. 1/3 for heder og overdrev. Forskellen kan dog skyldes anvendelsen af forskellige kriterier, og at tilgroning er mere synlig i de fugtige naturtyper. I langt de fleste lysåbne naturtyper er tilgroning en naturlig proces under danske forhold, og gamle krat, der ofte veksler med lysåbne arealer, kan være meget karakteristiske og artsrige. Men den nuværende udvikling med hurtig tilgroning af større områder kan medføre total ændring, og dermed til lokal uddøen af arter, som i forvejen er sjældne og fragmenterede i deres udbredelse. Fremgang for de få – på bekostning af de mange Eutrofiering er sammen med tilgroning den vigtigste trussel mod den danske natur, og som nævnt ovenfor er de to ofte tæt forbundne. De lysåbne naturtyper tilføres næringsstoffer på flere måder: Direkte ved gødskning af områderne, indirekte ved spild af gødning fra naboarealer, ved afsætning af ammoniak fra lokale kilder som husdyrbrug og marker og ved tilførsel af øgede næringsstofmængder i de forhøjede generelle ‘baggrundsniveauer’ (regionalt, nationalt og internationalt) såsom kvælstofoxider fra afbrænding af fossile brændstoffer (Fig. 39). Årsagen til, at nogle af de lysåbne naturtyper gødskes direkte, er, at det er tilladt at fortsætte den hidtidige drift (og dermed også gødskning) på de beskyttede områder i samme omfang, som før området kom under Naturbeskyttelsesloven. Øget kvælstofmængde er blevet en alvorlig trussel for de fleste planter (Fig. 22) og mange dyr. Med ganske få undtagelser er de vilde planter og dyr i Danmark udviklet i en fjern fortid, hvor næringsrige levesteder var yderst sjældne – og det er de for så vidt stadig fra naturens hånd. Derfor har mange arter tilpasset sig levevilkår med knaphed på en eller flere vigtige resourcer og kaldes derfor ofte ‘nøjsomhedsarter’. Således er det karakteristisk for de fleste planter i vores klimazone, at de vokser ganske langsomt, men at de til gengæld er meget gode til at holde på de opsamlede næringsstoffer. I det menneskeskabte næringsrige miljø kommer disse nøjsomhedsplanter til kort over for nogle få hurtigt-voksende konkurrenceplanter som fx stor nælde, hundegræs, vild kørvel og lådden dueurt. Presset på de nøjsomme arter illustreres tydeligt af, at de er overrepræsenteret på rødlisten (Fig. 40). Den negative effekt af gødskning på faunaen skyldes ofte forekomsten af en højere og tættere vegetation, der er negativ for mange arter af insekter, fugle og padder. Mange dyrearter har vist sig afhængige af en lav, lysåben vegetation fx pga. det varmere mikroklima, fødesøgning eller for at holde øje med mulige fjender. Kvælstof er dog ikke under alle omstændigheder den begrænsende faktor for plantevækst. Foruden kvælstof kan også andre stoffer spredes til naturarealer fra tilgrænsende landbrugsarealer, fx kan fosfor tilføres via jordfygning eller overfladeafstrømning af regnvand. Med de nuværende data er det ikke muligt at give en samlet vurdering af,
hvor stor en del af de lysåbne naturtyper, der er påvirket af eutrofiering. En interviewundersøgelse med landmænd viser, at mange strandenge, overdrev og ferske enge stadig gødskes direkte (Tab. 32; Andersen upubl.). For moser og enge har Fyns Amt (1991a,b; 1992a,b) og Vinther (1993) registreret, at hver fjerde lokalitet blev gødsket. Direkte gødskning sker formodentlig kun på arealer, som i forvejen jævnligt er blevet gødsket og dermed i forvejen er forringede eller ødelagte som levesteder for de sjældne dyr og planter. Ud fra et ønske om at sikre bevarelse af områder med høj naturkvalitet er det alarmerende, at en stor del af de græssede naturarealer gødskes, samtidig med at ophør af græsning er så stor en trussel på de resterende arealer. Figur 40: Danske plantearters præference for voksesteder med forskelligt kvælstofniveau. Højden af de tre søjler i hver gruppe angiver andel af hhv. fremmede (søjle 1), rødlistede (søjle 2) og øvrige hjemmehørende (søjle 3) arter, som foretrækker netop det aktuelle næringsniveau. Værdierne på x-aksen kan fortolkes således, at 1-4(-5) dækker variationen i lavproduktive halvnatur-arealer, mens kategorierne 6-9 dækker over gødskede marker og naturligt produktive arealer (fx tangvolde og rørsumpe) (baseret på bl.a. Ellenberg et al. 1992). Tabel 32: Lysåbne naturtyper og effekter af gødskning. Naturtype Andel gødsket Indikatorer på Tålegrænse 3 (samlet areal el. gødsknings- (kg N/ha/år) antal lokaliteter) påvirkningen Klit Indlandshede fremgang for 15-20 græsser, tilbagegang for dværgbuske Klithede 10-15 Overdrev 58% (74 ha) 1,4 10-15 Ferskeng 41% (180 ha) 1 20-35 Strandeng 39% (248 ha) 1 Ferskeng og 26% (160 lok.) 2 stor nælde er fundet i mose 90% af 180 moser på Nordøstfyn Højmose fremgang for blåtop, 5-10 tilbagegang for rensdyrlav Kilder/noter: (1) Interview om drift af vedvarende græsarealer i 8 sogne( Andersen upubl.); 2: Fyns amts registeringer af moser i Odense kommune (Fyns Amt 1992b) 3: vurderinger ifølge Bak et al. (1999). 4: inkluderer omlagte arealer, hvoraf de fleste gødskes. 93
Page 1 and 2:
Miljø- og Energiministeriet Danmar
Page 3 and 4:
Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 En
Page 5 and 6:
Forord Blomstrende enge klædt i gu
Page 7 and 8:
ehov for kontinuitet. Selv i størr
Page 9 and 10:
Indledning Denne redegørelse har t
Page 11 and 12:
Figur 2B: Udviklingen i mængde og
Page 13 and 14:
Metode Denne udredning er baseret p
Page 15 and 16:
Strandenge Areal Amterne har regist
Page 17 and 18:
Beskyttelse Strandenge er omfattet
Page 19 and 20:
Således skønnedes tilgroning at t
Page 21 and 22:
Figur 10: Sammenhæng mellem artsdi
Page 23 and 24:
som de kan kolonisere (topografi, a
Page 25 and 26:
Figur 14: Strandenge med forekomst
Page 27 and 28:
Box 1: Fuglene i Tøndermarsken I 1
Page 29 and 30:
Figur 17: Forskellige engvadefugles
Page 31 and 32:
Figur 18: Den tidligere forekomst a
Page 33 and 34:
Strandtudse har en hurtig æg- og l
Page 35 and 36:
Overdrev Areal Arealet af overdrev,
Page 37 and 38:
på artssammensætningen end de nat
Page 39 and 40:
Figur 22: En inddeling af levestede
Page 41 and 42: Fragmentering I det danske landbrug
Page 43 and 44: på mere fugtige overdrev, der ved
Page 45 and 46: Insekter generelt Mange insektarter
Page 47 and 48: Eksempel 1 - Bakke-gøgelilje Udbre
Page 49 and 50: Enge og moser Areal Moser dækker i
Page 51 and 52: teres også i den type af eng, der
Page 53 and 54: Tabel 16: Naturtyper omfattet af EF
Page 55 and 56: Registrering af moser i 10 fynske k
Page 57 and 58: iologiske. Endvidere er der eksempl
Page 59 and 60: Fugle En del fuglearter er knyttet
Page 61 and 62: Figur 29: Antal ynglende tranepar i
Page 63 and 64: For ekstremrigkærene viste den fyn
Page 65 and 66: kodriver, mygblomst, langakset trå
Page 67 and 68: Heder Areal Amternes kortlægning a
Page 69 and 70: Hedernes økologi I hedens økologi
Page 71 and 72: Mens der i Danmark ikke er påvist
Page 73 and 74: tilknyttet lysåbne voksester, og n
Page 75 and 76: Figur 32: Kortet til venstre viser
Page 77 and 78: jeindgreb med lange mellemrum (Tybi
Page 79 and 80: 79 Eksempel 3 - Randbøl hede Randb
Page 81 and 82: Typer Klitter er sandformationer da
Page 83 and 84: stængler eller kan danne knopper f
Page 85 and 86: ingspladser og særlige turistattra
Page 87 and 88: Hovedparten af disse rødlistede ka
Page 89 and 90: Manglen på viden om udviklingen i
Page 91: En helt anden type trussel, en gene
Page 95 and 96: naturtypen, medfører vandstandssæ
Page 97 and 98: arealer altså langtfra giver et bi
Page 99 and 100: Eksempel - Græsningens betydning f
Page 101 and 102: Der er behov for overvågning til a
Page 103 and 104: 103 Litteraturliste Aerts, R. & Hei
Page 105 and 106: Frederiksborg Amt, 1998a: Sjældne
Page 107 and 108: semi-natural meadows in southern Sw
Page 109 and 110: Munkebo, Langeskov og Ullerslev Kom
Page 111 and 112: Danmarks Miljøundersøgelser Danma
show all

Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?