Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

38
Feltbotanisk Klub undersøgte nogle overdrevsplanters udbredelse i
Danmark (Petersen 1994), og det blev registreret, om arterne forekom
på græssede eller ugræssede lokaliteter (Tab. 10). For de ugræssede
overdrev fremgår det dog desværre ikke, hvornår eventuel græsning
ophørte. Det ses dog tydeligt, at nogle arter, som fx lancetbladet høgeurt,
er meget afhængige af konstant græsning.
Tabel 10: En række plantearters forekomst på græssede og ugræssede overdrev. Kun
overdrev, hvor der forelå oplysninger om græsningsforhold, er medtaget (N=610), og
heraf var 65% græssede og 35% ugræssede (efter Petersen 1994). For arter, hvor græsning
er uden betydning, forventes 65% af fundene således at forekomme på de
græssede lokaliteter.
Andel af fund på Antal fund
græssede overdrev (%) i alt (100%)
> 65% af fund på græssede lok.:
Lancetbladet Høgeurt 94 48
Forskelligfarvet Forglemmigej 84 81
Lav Tidsel 82 129
Vår-Star 77 92
Hjertegræs 75 184
Kornet Stenbræk 74 333
Guldblomme 73 63
Knold-Ranunkel 72 313
Dunet Vejbred
< 65% af fund på græssede lok.:
71 94
Knoldet Mjødurt 58 98
Lav Skorzoner 57 84
Eng-Havre 56 125
Dunet Havre 48 95
Lancetbladet høgeurt var tidligere vidt udbredt og ret almindelig næsten
overalt i landet (Fig. 21), men er netop gået stærkt tilbage (se nedenfor).
Andre arter kan klare sig længere efter ophørt græsning. Det gælder
fx lav skorzonér, der kan stille sine rosetblade mere lodret og frembringe
en 1? meter høj blomstrende stængel (Christensen 1994).
Figur 21: TBU-kort, der viser den tidligere udbredelse af lancetbladet høgeurt (Gengivet
efter Wiinstedt 1939). Fuld skravering betyder, at arten var almindeligt udbredt.