Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

98
ramt tidligere vidt udbredte arter såsom stjerne-star, hede-melbærris,
guldblomme og kattefod og de sjældnere arter, så som mange arter af
orkidéer. De få arter, der har vist fremgang, er typisk tilpasset
oprindeligt sjældne naturligt næringsberigede levesteder, fx stor nælde
og lådden dueurt, eller også er det kosmopolitiske arter med stort
spredningspotentiale og tilknytning til arealer med betydelig menneskelig
forstyrrelse.
Den danske plante- og dyreverden har således både mistet gamle arter
og fået nye arter, men det er altså helt forskellige typer af arter, der
henholdsvis mistes og vindes. Disse forskelle i typer på arter, der
mistes og vindes, går tilbage eller frem, er karakteristiske for typen af
forandringer, som landskabet, levestederne og arealanvendelsen
undergår, nemlig fra ekstensiv udnyttelse med moderat udviklingstempo
til intensiv udnyttelse med stærkt udviklingstempo. Den udviklingstendens,
der synes at gælde for planterne gør sig også
gældende for mange af dyrene. En tredjedel af de danske dagsommerfugle
er både rødlistede og knyttet til de lysåbne naturtyper (Fig.
41). Siden 1950 er 9 arter uddøde og et stort antal er gået markant
tilbage (Stoltze 1996). To dagsommerfuglearter, der endnu findes
enkelte steder i Danmark, hede-pletvinge og sortplettet blåfugl, er omfattet
af EF-Habitatdirektivet. Begge arters bevaringsstatus vurderes at
være ugunstig (Pihl et al. 2000).
Figur 41: Dagsommerfugle i Danmark, rødlistestatus og biotoptilknytning.
Figur 42: Almindelig ryle. Ynglebestanden på Tipperne 1928-1992: tre års glidende
gennemsnit af den optalte ynglebestand (nederste linie) og et skønnet interval for den
reelle bestand (skraverede område). Gengivet efter Thorup (1998).