Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

78
Eksempel 2 - Nørholm Hede
Nørholm hede ligger ca. 10 km nordøst for Varde og har et areal på ca. 350 ha. Statens Forstlige
Forsøgsvæsen fulgte vegetationsudviklingen fra 1890, hvor græsningen ophørte. Fig. 34 viser
dette successionforløb, hvor heden gik fra dværgbuskhede med hedelyng og revling over hede
med revling og blåtop til en hede med store områder, der er græshede domineret af blåtop og bølget
bunke, hvor den sidste art kan findes selv under et betydeligt kronedække (Holmsgaard 1986).
Figur 34: Forandringer i dækningsgrad af de dominerende arter og grupper på Nørholm Hede under successions-forløbet,
som strækker sig over en ca. 100-årig periode, begyndende med fåre- og kreaturgræsningens ophør (Holmsgaard
1986). Calluna: hedelyng, Empetrum: revling, Molinia: blåtop, Desch. fleuosa: bølget bunke, Cladonia: rensdyrlav,
miscellaneous: diverse.
Siden græsningens ophør er der sket en nærmest eksponentiel udvikling i indvandring og opvækst
af træer og buske (Fig. 35). Indvandringen af løv- og nåletræer er forløbet parallelt, med
størst antal af hhv. birk og bjergfyr, men også med meget eg og røn, som vokser op beskyttet af
fyrretræer mod vind og bid. Træernes indvandring betyder, at store områder af heden ikke længere
fremtræder som en åben hedeflade og derimod visse steder har antaget karakter af skov og
fyrrekrat. De indvandrede træarter afspejler bevoksningen i den nærmeste omegn, således har
bjergfyr spredt sig fra et tilplantet dige, der afgrænser heden (Holmsgaard 1986).
Figur 35: Udvikling i antallet af træer og buske på Nørholm Hede 1921 – 1974 (gengivet efter Holmsgaard 1986).