Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

66
Eksempel 1- Udvikling i forskellige vegetationstyper i moser på Nordøstfyn
Fyns Amts undersøgelser af 180 moser beskriver tilgroningen i de forskellige typer af moser (Tab. 23). De fire
tilbageværende lokaliteter med fattigkær er under stærk tilgroning. Rigkærene, hvoraf overgangsrigkærene er de mest
almindelige med 82 lokaliteter, er ligeledes præget af tilgroning. Mange af dem er under 1.000 m2 og dermed ikke
beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3, og på fx den indre del af Hindsholm er de fleste små lokaliteter nu så
tilgroede, at de ikke længere kan opfattes som kær. I næsten hver fjerde mose er der registreret områder med tilgroningssamfund,
dvs. områder som må antages engang at have været rigkær. Skovsumpe er derimod hyppigt forekommende.
De er oftest ret unge og repræsenterer typisk tilgroning af tidligere græssede eller slåede kær. Enkelte skovsumpe
har dog eksisteret i mange år og udgør måske naturskovsrester. I 118 moser, sv.t. 2 ud af 3 moser, findes
pilesump, som oftest rummer en artsfattig flora, mens især askesump (24 moser) og ellesump (72 moser) kan være
lokaliteter med høj artsdiversitet af både planter og dyr (Tranbjerg et al. 1996).
Tabel 23: Forekomst af forkellige vegetationstyper i 180 moser
i Kerteminde, Munkebo, Ullerslev og Langeskov kommuner.
Det samlede antal af vegetationstyper overstiger antal moser,
da en mose oftest har forekomst af flere vegetationstyper
(baseret på Tranbjerg et al. 1996).
Vegetationstype Forekomst % af lokaantal
lokali- liteter (N=180)
teter
rørsump 143 79%
pilesump 118 66%
sø 99 55%
overgangsrigkær 82 46%
ellesump 72 40%
tilgroningssamfund 44 24%
askesump 24 13%
birkesump 17 9%
ekstremrigkær 13 7%
overgangsfattigkær 4 2%
ekstremfattigkær 2 1%
Eksempel 2- Ekstremrigkærenes udvikling og nuværende status:
Ekstremrigkær hører til blandt de mest artsrige, men også de mest truede danske plantesamfund. Ekstremrigkær er i
Danmark defineret som kær, der rummer mindst én af de otte såkaldte ‘skillearter’, som er butblomstret siv, sumphullæbe,
sort skæne, melet kodriver, mygblomst, langakset trådspore, pukkellæbe og rust-skæne. I løbet af det sidste halve
århundrede er mange ekstremrigkær forsvundet. Rødliste 1997 inkluderer flere af ekstremrigkærets skillearter, rustskæne,
sort skæne, mygblomst, langakset trådspore og pukkellæbe (Stoltze & Pihl 1998b) og ca. 10% af de karplantearter,
som er medtaget i Rødliste 1990, optræder i ekstremrigkær (Wind 1992).