Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
50<br />
Figur 26: Udviklingsmæssig sammenhæng mellem de <strong>for</strong>skellige mosetyper. Engsamfundet<br />
opretholdes ved høslæt <strong>og</strong>/eller græsning. Ved ophørende udnyttelse sker der<br />
en tilgroning <strong>og</strong> engen udvikles mod skovsump <strong>og</strong> senere egentlig skov, oftest med<br />
højstaudesamfundet som mellemled (Gengivet efter Vinther 1993).<br />
Tab. 14: Forskellige hovedgrupper <strong>og</strong> typer af moser <strong>og</strong> ferske enge (udarbejdet på basis af<br />
Vinther 1985 <strong>og</strong> Tranbjerg et al. 1996).<br />
Karakteristika <strong>og</strong> udvikling Undertyper<br />
Mose Rørsump Dominans af sumpplanter, ofte høje græsser indre rørsump<br />
el. græslign. arter. Udvikles oftest som rand ydre rørsump 1<br />
i m.el.m. permanent vanddækkede lavvandede<br />
områder med stillestående <strong>og</strong> langsomt<br />
strømmende vand. Kan <strong>og</strong>så udvikles som<br />
tilgroningssamfund i moser, hvor græsning<br />
er ophørt<br />
Skovsump fugtigbundssamfund med dominans af ellesump<br />
træer <strong>og</strong> buske. Er typisk opstået ved til- birkesump<br />
groning af <strong>lysåbne</strong> moser, men kan <strong>og</strong>så pilesump<br />
have fungeret som stævningsskove igennem askesump<br />
flere hundrede år<br />
Højmose Dannet i fugtige lavninger ved tilgroning af<br />
søer el. v. tørvedannelse på næringsfattig<br />
jordbund. Vegetationen på toppen får kun<br />
vand via nedbør, da de nedre sammenpressede<br />
tørvelag er vandstandsende ift.<br />
grundvand i jord under højmosen<br />
Naturligt dan- Lysåbne plantesamfund på periodisk vand- ekstremfattigkær<br />
nede kær mættet jordbund m. arter der ikke tåler overgangsfattigkær<br />
udtørring. Græsning, slåning mm. begræn- overgangsrigkær<br />
ser vedplanter <strong>og</strong> medfører dominans af ekstremrigkær<br />
græsser, halvgræsser, siv <strong>og</strong> urter. Sådanne<br />
moser har stor variation i artssammensætning<br />
Fersk Kulturskabte Lysåben vegetation skabt ved afgræsning <strong>og</strong><br />
eng kær 2 /el. høslæt af naturlige kærsamfund el. v.<br />
fældning af sumpskove med efterfølgende<br />
slåning eller græsning<br />
Note: 1: Regnes efter naturbeskyttelsesloven til søarealet. 2: Ved græsning <strong>og</strong>/eller høslæt<br />
har kulturskabte enge lav vegetation <strong>og</strong> mange arter. Ved ophør af udnyttelse vil udviklingen<br />
gå over eng med høje urter <strong>og</strong> færre arter <strong>og</strong> senere med busksamfund med nye arter.<br />
Vegetationen i kær varierer betydeligt, både hvad angår artssammensætning<br />
<strong>og</strong> artsantal. Denne variation skyldes især <strong>for</strong>skelle i kærenes<br />
grundvands<strong>for</strong>hold, næringsstoffer, <strong>og</strong> specielt kalkindhold i jordbunden<br />
<strong>og</strong> vandet, typen <strong>og</strong> graden af udnyttelse samt plantege<strong>og</strong>rafiske<br />
<strong>for</strong>hold. Kærene inddeles traditionelt i fire typer: ekstremfattigkær,<br />
overgangsfattigkær, overgangsrigkær <strong>og</strong> ekstremrigkær, spændende<br />
fra meget artsfattige til meget artsrige samfund. Typen af kær reflek-
Change language