Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Tabel 28: Naturtyper omfattet af EF-Habitatdirektivet i klitter (Skov- og Naturstyrelsen 2000). (*) angiver prioriterede
naturtyper, hvor der er vedtaget en særlig beskyttelse, da de inden for EU anses for sjældne eller truede.
Naturtyper Beskrivelse
2110 Forstrand og begyndende De første stadier i dannelse af klitter. Naturtypen består typisk af vindribber,
klitdannelser strandvolde, hævede sandflader på den øvre strand eller forklitter ved foden
af de høje klitter.
2120 Hvid klit og vandremiler De yderste rækker af klitter langs kysterne og heraf afledte vandremiler og
lign. De kaldes hvide klitter og danner ofte rækker langs kysten med en
typisk bevoksning af hjælme og marehalm.
2130 Stabile kystklitter med urteagtig
vegetation (grå klit og grøn-sværklit) Stabile klitter bag den hvide klit, med mere eller mindre lukket vegetationsdække
af urteagtige planter - græsser, urter, mosser, ofte i en mosaik.
2160 Kystklitter med havtorn Kystklitter med krat eller mange buske af havtorn, ofte ledsaget af andre
buske som alm. hyld og gråris.
2170 Kystklitter med gråris Kystklitter eller klitlavninger med krat eller mange buske af gråris.
2180 Kystklitter med selvsåede
bestande af hjemmehørende træarter Kystklitter med bevoksning af skovtræarter, som ikke er plantet. Træarter
skal være hjemmehørende i Danmark (inkl. skovfyr).
2190 Fugtige klitlavninger* Fugtige eller vanddækkede klitlavninger rummer mange plantearter. Naturtypen
er meget varieret og særegen og omfatter en række forskellige undertyper
såsom klitsøer, kær, fugtige græs- og sivbevoksede områder og rørsump
i klitlavninger.
2250 Kystklitter med ene* Kystnære klitter inklusive klitlavninger, hvor ene optræder almindeligt eller
ligefrem som krat eller bevoksninger.
82
og Rømø. Arealet blev senere udvidet til en 300 m bred zone, hvor klitfredning
og strandbeskyttelse er kombineret. Klitfredningen indebærer,
at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de klitfredede
arealer, og at arealerne ikke må afgræsses. Hensigten med klitfredning
er først og fremmest en sikring mod sandflugt, men landskabelige
hensyn og naturbeskyttelseshensyn indgår også. Mens klitarealer i
Danmark generelt ikke er fredet efter Naturbeskyttelseslovens §3, vil
de dog være omfattet af denne lov såfremt de indeholder naturtyper,
der hører under Naturbeskyttelsesloven. Dette vil især gælde for grøn
og grå klit, der kan være omfattet som hede og overdrev, mens hvid
klit generelt ikke vil være omfattet af §3.
EF-Habitatdirektivet omfatter flere naturtyper i klitterne (Tab. 28), idet
der blandt andet skelnes mellem klitter med forskellige hjemmehørende
arter af buske og træer og klitter med urtevegetation. Habitatdirektivets
indlandsklitter og klitter med dominans af dværgbuske
er omtalt under heder. Hertil kommer at mange klitarealer falder
inden for Ramsar- og EU-fuglebeskyttelsesområder (Falk & Brøgger-
Jensen 1990).
Klitternes økologi
Den fortsatte dannelse af nye klitter er essentiel for hele klitsystemet.
Naturen i klitterne er i forskellig grad tilpasset afblæsning og pålejring
af sand, og de mange pionerarter er afhængige af den fortsatte dynamik,
hvor sandvandringen løbende sikrer dannelse og forekomsten
af tidlige successionsstadier.
Den hvide klit er stærkt påvirket af sandvandring. Især sand-hjælme,
men også marehalm er den hvide klits toneangivende arter. Disse arter
og mange andre af den hvide klits flerårige planter har lange jord-