Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Det lysåbne landskab - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
72<br />
svækkes <strong>og</strong> eventuelt til sidst dør. Johnsen & Søchting (1995) konkluderede,<br />
at det var særlig vigtigt at følge udviklingen af klitheder<br />
med rensdyrslav på grund af den markante negative udviklingtendens<br />
<strong>for</strong> rensdyrlav registreret på de danske likénheder, de observerede<br />
skader på rensdyrlav <strong>og</strong> særligt katastrofale udvikling <strong>for</strong><br />
rensdyrlav-dækket i egne af Europa med høj deposition af kvælstof<strong>for</strong>bindelser.<br />
Klimaændring<br />
I et <strong>for</strong>søg på en hede i Mols Bjerge er der etableret rullegardiner <strong>for</strong> at<br />
skabe en ændring af klimaet svarende til en opvarmning på ca. 1 o C.<br />
Efter første sæson er det konstateret, at bølget bunke vokser hurtigere,<br />
mens hedelyng ikke har øget dens væksthastighed. Tværtimod<br />
<strong>for</strong>værredes angreb af lyngbladbille i det varmere klima. Konsekvensen<br />
kan blive, at græsser hurtigere vil udkonkurrere lyng, hvis temperaturen<br />
stiger (Torben Riis-Nielsen, pers. komm.).<br />
Invasive, ikke hjemmehørende plantearter<br />
Tilgroningen på Nørholm Hede viser, hvor hurtigt en ikke-hjemmehørende<br />
art som bjerg-fyr kan indvandre på heden. I klitheder kan <strong>og</strong>så<br />
andre invasive arter som rynket rose <strong>og</strong> mosset Campylopus introflexus<br />
sprede sig <strong>og</strong> danne tætte bestande. Campylopus introflexus kan danne<br />
så tætte tæpper i tørre heder, at næsten ingen anden vegetation kan<br />
etablere sig (Johnsen 1998).<br />
Arter <strong>og</strong> artsgruppers udvikling<br />
Planter<br />
Den største ændring af vegetationen på indlandshederne er den allerede<br />
beskrevne tendens med succession fra dvægbuskhede med dominans<br />
af hedelyng over græshede med bølget bunke <strong>og</strong> blåtop, der igen<br />
gror til med buske <strong>og</strong> træer, sådan som det er tilfældet på Randbøl <strong>og</strong><br />
Nørholm Hede (se bokse med eksempler neden<strong>for</strong>) <strong>og</strong> tilsyneladende<br />
generelt. En af de plantegrupper, som er specielt truet af tilgroningen<br />
på heder, er laver, <strong>og</strong> knapt 1/10 af hedens lavarter er rødlistede (Tab.<br />
25, Wind & Stoltze 1998).<br />
Tabel 25: Antal af rødlistede hedearter <strong>for</strong>delt på laver, svampe <strong>og</strong> karplanter (Wind<br />
& Stoltze 1998).<br />
Gruppe Totalt antal arter Antal rødlistede Andel rødlistede<br />
på Rødliste 1997 hedearter hedearter<br />
(%)<br />
Laver 574 48 8,4<br />
Svampe 860 1 0,1<br />
Karplanter 220 14 6,4<br />
For at få indtryk af hvor meget en biotop er truet, kan man se på antallet<br />
af rødlistede arter i <strong>for</strong>hold til det samlede antal arter, der har<br />
pågældende biotop som det <strong>for</strong>etrukne levested (såkaldte ‘biotopstypiske<br />
arter’). For karplanterne i tørre hedesamfund gælder det, at 14<br />
ud af i alt 29 biotopstypiske arter optræder på rødlisten – altså næsten<br />
halvdelen (Tab. 26, Wind & Stoltze 1998). Flere af de rødlistede arter er