1 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Naturens sundhedseffekt bruges aktivt Den første nationale konference om natur og sundhed viste at dansk forskning er godt med, og at resultaterne sætter sig spor i praksis. Af Tilde Tvedt Grønt er godt for sundheden. Mange udenlandske projekter har allerede vist det, og i de senere år har danske undersøgelser underbygget sammenhængen. Efter en del års tilløb bruges denne viden nu i kommunernes forebyggende sundhedsarbejde og snart også i behandlingen af stress. Det fremgik af Skov & Landskabs konference ‘Fra verdens viden til praksis i Danmark’ om natur og sundhed i november 2009. For små 30 år siden begyndte især amerikanske forskere at interessere sig for hvad natur og grønne områder betyder for folk fysiske og mentale velbefindende. I 1984 viste Roger Ulrich at patienter kom sig hurtigere efter operationer når de havde udsigt til et grønt område. Siden er fulgt en perlerække af undersøgelser der har cementeret den positive sammenhæng. I de seneste 4-5 år er Danmark for alvor kommet i gang med forskning i natur og sundhed med Skov & Landskab og Statens Institut for Folkesundhed som hovedaktører. På Skov & Landskab arbejder et team af forskere og 10 BMI ■ BMI, Body Mass Index, er det mest udbredte mål til at vurdere overvægt. Formlen er: BMI = vægt / højde x højde. Vægt måles i kg, højde i m. ■ Hvis ens BMI er 18,5-24,9 er man normal. Er BMI under, er man undervægtig. Er BMI over, er man overvægtig. BMI over 29,9 kaldes fedme. ■ BMI skal tages med forbehold. Hvis man f.eks. er muskuløst bygget som et egetræ kan man have en BMI på 30 uden at være overvægtig. I statistisk sammenhæng ophæves forbeholdene. ■ Det er bedre at motionere meget end at have en god BMI. Kombinationen af lidt motion og høj BMI er farlig. ■ Grønt Miljøs redaktør har et BMI på 25,5. Han er naturligvis bygget som et egetræ! ph.d.-studerende med lektor Ulrika Stigsdotter i spidsen. På konferencen gav vicedirektør Kjell Nilsson, Skov & Landskab, et overblik over forskningen i Europa. Afsættet er det EU-finansierede projekt ‘Forests, Trees and Human Health and Well-being’ hvor 160 forskere fra 23 lande har indsamlet viden. Motivet er de stigende problemer med velfærdssygdomme som sundhedsvæsenet ikke kan løse alene. Derfor har samarbejde mellem sundhedssektoren og den grønne sektor været en vigtig del af projektet. Traditionelt fokuserer sundhedssektoren mest på hvad der gør os syge. Forskerne opfordrer til at man fremover interesserer sig mere for de faktorer der holder os raske, f.eks. et godt nærmiljø. Projektet fremhæver også at der er brug for ‘evidensbaserede’ undersøgelser af sammenhængen mellem natur og sundhed. Det er målinger før og efter naturpåvirkning som man kender det fra den medicinske forskning. Sundhed og sygelighed Statens Institut for Folkesundhed spørger med jævne mel- lemrum danskerne om deres sundhed og sygdom. I den seneste undersøgelse havde man for første gang tre spørgsmål om grønne områder: Hvor langt er der fra Deres bolig til nærmeste grønne område eller naturområde? Hvor ofte kommer De i sommerhalvåret ud i et grønt område eller i et naturområde? Hvad er de væsentligste grunde til at De kommer ud i grønne områder eller naturområder? I alt 11.238 mennesker svarede på de tre spørgsmål. Ideen er så at forskerne kan kæde svarene sammen med alle de svar folk har givet om deres sundhed og sygelighed. Resultaterne viser bl.a. at jo oftere folk besøger grønne områder, jo mindre stressede er de. Blandt dem der bor mere end en kilometer fra et grønt område, er der desuden flere med BMI over 30 (tegn på fedme) end blandt dem der bor mindre end 300 meter fra et grønt område. Måske et tegn på forskelle i motionsmuligheder? Statens Institut for Folkesundhed har også gennemført en undersøgelse med fokus på kost, rygning, alkohol og motion, de såkaldte KRAM-faktorer. En bus med undersøgelsesfaciliteter har været rundt i 13 kommuner hvor udvalgte personer har deltaget i fem forskellige undersøgelser. Resultaterne på motionssiden viser ifølge videnskabelig assistent Mette Toftager bl.a. at folk mest træner for at komme i bedre form, og at de fleste selv organiserer deres træning. Udendørs motion foregår oftest i et grønt område i nærheden af hvor folk bor. Grønne områders udtryk Der er stor enighed om at natur og grønne områder er en fordel for sundheden. Men hvad tiltrækker folk? Det har forstkandidat Jasper Schipperijn fra Skov & Landskab set på i sit ph.d.-projekt om Odense Kommunes grønne områder. Over halvdelen af de spurgte fremhæver f.eks. at det er meget vigtigt at de grønne områder er renholdte. Træer er vigtige for lidt under halvdelen. Omvendt er grill- og bålpladser og springvand ikke i ret høj kurs. Undersøgelsen dokumenterer, at områdets udtryk har stor betydning for hvordan områderne bliver brugt. Foto: Tine Mårtensen. Konferencedeltagerne i naturen, bl.a. for at se det område i Arboretet hvor der snart etableres en terapihave. GRØNT MILJØ 1/2010
Statens Institut for Folkesundhed undersøger jævnligt danskernes sundhed og sygelige, nu også set i forhold til grønne områder. Blandt dem der bor mere end 1 km fra et grønt område, er der flere med BMI over 30 (tegn på fedme) end blandt dem der bor mindre end 300 meter fra et grønt område. Foto: Ulrika Stigsdotter. Jasper Schipperijn præsenterede også projektet ‘Natur og sundhed’ hvor Skov & Landskab har undersøgt de grønne områders udtryk i forhold til borgernes sundhed. Undersøgelsen er lavet sammen med grønne forvaltninger og sundhedsforvaltninger i fem kommuner. Den viser hvordan grønne områder kan karakteriseres ved hjælp af et indeks for oplevelsesværdier. Borgerne efterspørger først og fremmest stille, rolige og trygge områder hvilket svarer til de oplevelsesværdier der er mest afstressende. Forebyggelse Med strukturreformen overtog kommunerne også det forebyggende sundhedsarbejde. Det har fået mange til at kaste blikket på naturen som en mulighed. Cirka 10% af alle kommuner har ifølge afdelingsleder Thomas Randrup fra NIRAS sundhed som et af de primære temaer i kommuneplanen. Opmærksomheden er også nået helt ind i regeringsgrundlaget fa 2007. Her hedder det bl.a.: „Regeringen vil i samarbejde med kommunerne arbejde for, at byplanlægningen understøtter en aktiv livsstil, fx ved bedre cykelstier, motionsfremmende arealer og grønne områder i byerne.“ Sammen med skoven På baggrund af kommunernes interesse har Skov- og Naturstyrelsen iværksat et treårigt projekt der sætter fokus på hvordan deres arealer kan bruges til at forbedre sundheden. Skovrider Claus Jespersen nævnte bl.a. naturformidling til ‘svage’ grupper og strategisk placering af ny skov. I Vordingborg Kommune har naturvejlederen nu sin gang både i sundhedscentret og jobcentret for at indtænke naturen i de to centres aktiviteter. Perspektivet er at skabe forståelse for at naturen er en vigtig arena for bedre livskvalitet. I Fredensborg Kommune arbejder Center for Forebyggelse og Sundhedsfremme på at få flere til at bevæge sig mere. Det sker i samarbejde med de lokale afdelinger af Skov- og Naturstyrelsen og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Ideen er at gøre de eksi- sterende muligheder mere synlige og sætte nye aktiviteter i gang. Opbakningen er i orden da næsten 90% af borgerne mener at det er vigtigt eller meget vigtigt at være fysisk aktiv. Skov- og Naturstyrelsen bidrager også her med arealer og erfarne naturvejledere. For Danske Gymnastikog Idrætsforeninger har projektet givet flere medlemmer, og der har været basis for at danne nye idrætsforeninger. Grøn sundhedspolitik Vejle Kommune har valgt at udforme sundhedspolitikken i tæt samarbejde med borgerne. Aktiviteterne har bl.a. været livstilscafeer, vægaviser og en aktiv hjemmeside med mulighed for at sende forslag direkte til kommunens sundhedschef, fortalte bevægelseskonsulent Linda Kruse. Borgerne pegede bl.a. på at kommunen skulle synliggøre og forbedre mulighederne for fysisk aktivitet i byen og naturen. Derfor er et af de nye sundhedspolitiske mål at „indtænke motion på en kreativ måde i kommunens naturområder for at skabe gode og inspirerende rammer for fysisk aktivitet.“ Det har nu udmøntet sig i 12 ruter i skovene med aktivitetsmuligheder undervejs. Samtidig forpligter den nye politik alle forvaltninger til at arbejde med sundhed med Sundhedsafdelingen som dem der samler trådene. Helbredende haver USA har været pionér i helbredende haver ved hospitaler. Til forskel fra terapihaver er det ikke haver til behandling, men omgivelser der har positiv indflydelse på patienternes velbefindende. Derfor er de med til at gøre folk hurtigere raske, fortalte en af veteranerne, tidligere professor Clare Cooper Marcus. Grundlaget er at naturen ikke forventer noget af os og accepterer os som vi er. I 1994 havde amerikanske forskere resultaterne af den første større undersøgelser af effekten af hospitalernes udearealer. Næsten 80% af patienterne følte sig mere afslappede når de havde været ud i haven. I 1999 kom rapporten ‘Healing Gardens’ der beskriver fordelene ved helbredende GRØNT MILJØ 1/2010 11
Page 1 and 2: 4 Global tøven kræver lokal handl
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: pel mange bøgetræer. Bøgetræern
Page 7 and 8: Slidstærke og smidige bukser eller
Page 9: GRØNT MILJØ 1/2010 9
Page 13 and 14: BEST WALKING CITY I USA er det blev
Page 15 and 16: Et stort islandskab er ved at skrid
Page 17 and 18: Altanens rækværk er solcellepanel
Page 19 and 20: Septiktanke der virker Takket være
Page 21 and 22: vi befinder os rent teknologisk. Hu
Page 23 and 24: Orbicon / Leif Hansen har i maj 200
Page 25 and 26: Skov & Landskabskonferencen 2010 De
Page 27 and 28: Eryngium alpinum, alpemandstro, er
Page 29 and 30: Crambe maritima, almindelig strandk
Page 31 and 32: Vejtræerne er ikke ulykkernes års
Page 33 and 34: Idrætsrum for alle. Handicapidræt
Page 35 and 36: Landcaping with Fruit. Af Lee Reich
Page 37 and 38: Alnarp, der stod for redegørelsen,
Page 39 and 40: nelsesmuligheder i grønne tage. Ro
Page 41 and 42: Nyt logo, slogan og navnetræk Dans
Page 43 and 44: Jagtudbytte med store variationer M
Page 45 and 46: Hård konkurrence følges af størr
Page 47 and 48: Kontrol med fælles goder En af år
Page 49 and 50: Miljøet når ikke målene Der er d
Page 51 and 52: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk

1 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?