01.09.2013 Views

3 - Grønt Miljø

3 - Grønt Miljø

3 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Plant & Plej i 30 år<br />

‘Paradigmet’ om træer og buske jubilerer<br />

efter et liv der blev fostret med store håb der<br />

kun delvist blev indfriet<br />

Hvad gør vi når kårene for<br />

plantevækst forringes?<br />

Hvem har ansvaret når planterne<br />

ikke gror? Og hvem skal betale<br />

erstatningen? Det er en<br />

faglig debat der ikke kun føres<br />

i dag. Det gjorde den også livligt<br />

for 30-40 år siden da byggeriet<br />

boomede og problemerne<br />

med traktose for alvor blev<br />

tydelige.<br />

‘Plant & Plej’ fra 1975 om<br />

træer og buske i grønne områder<br />

var et forsøg på at løse<br />

problemet ved at foreskrive<br />

faglige regler for både plantematerialet,<br />

jordbehandlingen,<br />

plantningen og plejen. De omfatter<br />

bl.a. en plejeforpligtelse<br />

for de første fem år hvor prisen<br />

indgår i prissætningen af<br />

plantningsprojektet. Plant &<br />

Plej følger planten i hele anlægs-<br />

og plejeprocessen med<br />

forpligtelser til både planteskole,<br />

anlægsgartner og landskabsarkitekt<br />

- uden at nogen<br />

af dem direkte nævnes.<br />

Referencen, der nu har 30<br />

års jubilæum, havde en hård<br />

fødsel, fik en blandet modtagelse,<br />

men blev siden kendt og<br />

brugt. Plant & Plej er præget<br />

af en grundig og detaljeret<br />

faglighed med frodigheden<br />

som det generelle mål. Den<br />

faglige kvalitet er uomtvistelig.<br />

Selv i dag bruges Plant & Plej<br />

stadig af og til trods en natur-<br />

16<br />

Et frodigt grønt miljø...<br />

lig forældelse. Det hører dog<br />

også med til historien at Plant<br />

& Plej aldrig helt fik den tiltænkte<br />

centrale rolle.<br />

Tværfaglig aftale<br />

Danske Anlægsgartnere havde<br />

udgivet sine faglige normer siden<br />

1962. De var dog - især inden<br />

for planteområdet - kortfattede<br />

og gjaldt kun for anlægsgartnerne.<br />

Ikke mod de<br />

projekterende landskabsarkitekter<br />

eller planteskolerne.<br />

Det skulle der rådes bod på<br />

med et tværfagligt initiativ<br />

som de tre foreninger Dansk<br />

Planteskoleejerforening,<br />

Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre<br />

og Foreningen<br />

af Danske Landskabsarkitekter<br />

tog i 1971. Præcis den 8.<br />

juni blev den såkaldte Plantgruppe<br />

nedsat. Fire år efter, 2.<br />

april 1975, kom resultatet i<br />

form af ‘Plant & Plej’ der skulle<br />

træde i kraft følgende nytår.<br />

Af Plant & Plejs forside fremgår<br />

det at der er tale om et<br />

‘paradigma for plantning efter<br />

tværfaglig aftale’ mellem de<br />

tre foreninger. Den tværfaglige<br />

aftale bestod i at foreningernes<br />

formænd havde accepteret<br />

ordlyden og indholdet.<br />

Plantgruppen håbede også at<br />

Plant & Plej blev fulgt af organisationer<br />

og folk uden for de<br />

tre foreninger så det ikke kun<br />

„Gruppen var ved arbejdets start enig i en målsætning og<br />

en række arbejdsforudsætniner under overskriften: Et<br />

frodigt grønt miljø Disse mål og forudsætninger formulerede<br />

gruppen således: Mere end nogensinde tidligere er<br />

der grundlag for den angst, som kommer til udtryk i samfundsdebatten<br />

om de meget store ændringer, der især i<br />

det seneste ti-år har taget fart og bevirket, at vore fysiske<br />

omgivelsers kvalitet forringes.“ Plant & Plej, 1975.<br />

var et spørgsmål om at fagfolket<br />

ønskede Plant & Plej<br />

overholdt. Ved udgivelsen blev<br />

Plant & Plej derfor sendt ud til<br />

ministerier, amter, kommuner,<br />

boligselskaber, arkitekt- og<br />

ingeniørfirmaer m.v. Det store<br />

håb var at Boligministeriet<br />

gjorde Plant & Plej til grundlag<br />

for alt offentligt støttet anlægsarbejde.<br />

Så let skulle det ikke gå.<br />

Plant & Plej blev ikke ophøjet<br />

Boligministeriet som støtteforudsætning.<br />

Men også blandt<br />

fagfolket selv var der modvilje<br />

mod at få trukket stramme<br />

krav ned over hovedet. Det<br />

satte grænser for Plant & Plejs<br />

gennemslagskraft. Alligevel<br />

blev Plant & Plej efterhånden<br />

brugt som et efterhånden almindeligt<br />

grundlag for projektbeskrivelser<br />

og som generel<br />

reference.<br />

Et frodigt grønt miljø<br />

I arbejdsgruppen deltog folk<br />

fra hver af de deltagende foreninger.<br />

Professor ved Landbohøjskolen,<br />

landskabsarkitekt<br />

J. Palle Schmidt, blev projektets<br />

ankermand. Desuden deltog<br />

planteskoleejerne Mogens<br />

Nielsen og Niels Dines Poulsen,<br />

anlægsgartnerne Johannes<br />

Kortegaard og Carlo Nielsen<br />

samt landskabsarkitekt Frank<br />

Petterson. Hertil kom anlægs-<br />

Plant & Plej<br />

MATRIX<br />

Planteproduktion & distribution<br />

Jordbygning & jordbehandling<br />

Plantning<br />

Pleje af plantninger<br />

gartnernes fagkonsulent Poul<br />

Pedersen og landskabsarkitekt<br />

Karen Permin der var gruppens<br />

sekretær.<br />

Gruppen satte sig som mål<br />

at lave et såkaldt paradigme,<br />

dvs. et ideelt eksempel med<br />

‘et frodigt grønt miljø’ som det<br />

overordnede mål. Paradigmet<br />

omfatter fire hovedemner<br />

planteproduktion, jordarbejde,<br />

plantning og pleje. De er hver<br />

beskrevet med hensyn til krav<br />

til projekt, krav til procedure<br />

og krav til produkt. Denne matrix-struktur<br />

giver Plant & Plej<br />

en klar opbygning.<br />

Der var planlagt en løbende<br />

opfølgning for at supplere og<br />

korrigere paradigmet i takt<br />

med ny teknologi og viden.<br />

Det skete ikke. Plant & Plej er<br />

aldrig ændret siden 1975.<br />

Plant-gruppen udgav derimod<br />

i 1984 ‘Generel vejledning i<br />

plantning’. Det skulle blive det<br />

sidste man hørte til gruppen.<br />

Svært at blive enige<br />

J. Palle Schmidt fortæller: „Den<br />

direkte årsag til arbejdet var<br />

nogle sager hvor det var gået<br />

rivende, ruskende galt. Problemerne<br />

var tydelige. Alligevel<br />

var arbejdet ved at gå i sig selv<br />

før det blev færdigt. De forskellige<br />

faggrupper anså det<br />

for risikabelt med de mange<br />

krav, og at det ville blive for<br />

Krav til<br />

projekt<br />

Krav til<br />

procedure<br />

Krav til<br />

produkt<br />

GRØNT MILJØ 3/2005

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!