Hvis avisen var en ludobrik... ...var den så slået hjem nu?

Side 14 Hvis avisen var en
ludobrik...
man det hvis man har det bedre medium til sin rådighed? Disse to faktorer -de enkelte mediers
forskellige form og indhold- har betydning for de unges brug af medierne, men man kan ikke
forudsige denne betydning og ej heller afgøre dens normative værdi uden at studere de dynamiske
relationer mellem medierne, brugeren og omgivelserne.
Studiet af unges brug af medier må inddrage faktorer der vedrører afsender, modtager og
medium, og man må undersøge relationerne mellem de unge, deres medier og deres hverdag uden
at forfalde til at se simple sammenhænge. Ligesom det er blevet erkendt at medierne ikke har
nogen direkte og entydig effekt på den enkelte modtager eller på offentligheden som helhed, må
man også fastholde at en enkelt gruppes mediebrug ikke kan påvirke den almene offentlighed
endegyldigt. Derfor vil jeg som nævnt undersøge om og hvordan unge bruger avisen, og jeg vil
undersøge om og hvordan de deltager i den offentlige politiske debat. At der er sammenhæng
mellem disse to områder kan på ingen måde forudsættes, men skal også undersøges.
3. De unge og medierne -eksisterende undersøgelser
3.1. Den generelle mediebrug
Omfattende studier af danske børns og unges medieforbrug har medført at man i dag taler om en
multimedie-generation.
“Flertallet af børn og unge lever i deres fritid i en blandet mediekultur forstået på tre
måder. For det første gør de fleste brug af mange medier: de bruger både elektroniske
og trykte medier. For det andet har mange et aktivt og ligefremt forhold til computeren,
der netop integrerer tekst, lyd og billeder, som ingen medier tidligere har gjort. For det
tredje udfylder medierne hverdagens ‘tidslommer’ mere end tidligere: mange medier
(aviser, blade, walkman mv.) er mobile eller er umiddelbart tilgængelige, hvor unge
færdes (f.eks. spillecomputere i ungdomsklubber) og bruges derfor i stigende grad til at
udfylde en ledig stund” (Medieudvalget, 1996, p. 12).
Den blandede mediekultur står i skarp kontrast til uddannelsessystemets ensidige vægtning af
skriftlig og mundtlig kommunikation. Skellet mellem de medier der benyttes i undervisningen, og
unges mediebrug i fritiden er stærkt medvirkende til at børn og unge i dag oplever afgrænsningen
mellem fritid og skoletid som afgørende (Drotner, 1995, p. 6).
Skellet mellem skolens og fritidens mediekultur er centralt i kortlægningen af unges
medievaner, men et måske endnu vigtigere skel ses mellem de unge der formår at udnytte de
mange mediers forskellige muligheder, og den gruppe der ensidigt fokuserer på et enkelt medie.
Generelt tegner der sig det billede at: