Hvis avisen var en ludobrik... ...var den så slået hjem nu?

More documents

Recommendations

Info

Side 6 Hvis avisen var en ludobrik... children” (Johnson-Smaragdi et al., 1998, p. 480). Og for det andet hævdes det at “...every medium, independently of its socio-economic mode of organisation, has a technologically inherent nature, or essence, which predisposes it to certain forms of knowledge” (Skovmand og Schrøder (red.), 1992, p. 3). Den enkelte bruger er begrænset i sit møde med mediet; brugeren kan kun benytte mediet på på forhånd fastlagte måder, og han/hun får et nærmere bestemt udbytte derved. Studierne fokuserer på de nye mediers begrænsninger; på de muligheder der afskæres i og med de nye medier, og på mediernes degenererende effekt. Denne holdning til nye medier har været gældende siden slutningen af det nittende århundrede hvor fremkomsten af billige ugeblade og romantiske seriemagasiner -og disse publikationers popularitet blandt den arbejdende del af ungdommen- vakte stor bekymring blandt samfundets spidser (Drotner i Skovmand og Schrøder (red.), 1992, p. 47). 2 Det samme mønster har gentaget sig ved fremkomsten af hvert nyt medie: “Adult experts -teachers and social workers, cultural critics and politicians- define the new mass medium as a social, psychological, or moral threat to the young (or a mixture of the three), and appoint themselves as public trouble shooters. Legal and educational measures are then imposed, and interest lessens -until the advent of a new mass medium reopens public discussion. That spiralling motion characterises a media panic” (Drotner i Skovmand og Schrøder (red.), 1992, p. 43). De genkommende mediepanikker har på visse punkter ændret sig siden de første kritikere hævede deres stemmer for at tage til genmæle overfor sædernes forfald, men lighederne er mere slående end forskellene. Lighederne bygger på tre forestillinger: medierne opfattes som populærkultur der ikke kan tilbyde det samme kvalitetsindhold som finkulturen; medierne har en direkte virkning og oplevelser med medierne er direkte forbundet med social handling (den oftest gentagne påstand er her at vold i medierne avler virkelig vold); kulturel og menneskelig udvikling er dele af den samme proces, og børns udvikling hæmmes hvis de ikke oplever og lærer at værdsætte de bedste kulturelle produkter (Drotner i Skovmand og Schrøder (red.). 1992, pp. 53-54). Den sidste af disse tre forestillinger bygger på en tro på fornuften og menneskets mulighed for rationel oplysning der er afgørende for opretholdelsen af modernitet som normen for samfundsmæssig og personlig væren. Modernitet bygger på det paradoksale forhold at individualitet er blevet den sociale norm, og i lyset af dette kan samfundets fortsatte 2 Fortællingen om ungdommens fordærv går egentlig tilbage til Platon -ligesom enhver anden problemstilling med respekt for sig selv. Platon kædede i øvrigt også fordærvet sammen med de unges
Side 7 Hvis avisen var en ludobrik... sammenhængskraft kun sikres gennem børns og unges korrekte oplysning. “The child can and must develop -i.e. be ‘brought up’- to the norms governing adult life” (Drotner i Skovmand og Schrøder (red.), 1992, p. 55). 2.2. Moderne legitimitet Oplysning og modernitet er to sammensnoede begreber, de er gensidigt afhængige af hinanden og fremtræder som hinandens vilkår. Et af de epokegørende skridt på vejen mod det moderne samfund som vi kender det i dag, blev taget i 1784 da Immanuel Kant besvarede spørgsmålet: “Was ist Aufklärung? ” Kant sammenligner netop oplysning med overgangen fra et infantilt og uansvarligt stadie til det modne og velovervejede voksenliv hvor individet til gengæld for fuld frihed også påtager sig det fulde ansvar for sine handlinger (Kant, 1784, p. 1). Oplysning er desuden ensbetydende med at stille spørgsmålstegn ved bestående værdiers legitimitet; den oplyste borger accepterer intet før han selv har forvisset sig om dets rigtighed (Kant, 1784, p. 2). Den selvfølgelige accept af tingenes tilstand man finder i et samfund baseret på traditionelle normer, er utænkelig for det moderne, oplyste menneske, og det har vidtrækkende konsekvenser. Moderniteten problematiserer gældende værdier og gennem rationel argumentation og oplysning nås et nyt fælles grundlag. Politisk betyder det at ingen magt kan udøves med selvfølgelighed; demokrati er funderet i en nødvendig dialog mellem magthavere og borgere, idet politikerne kun kan handle på et folkeligt mandat. Men den demokratiske styreform betyder ikke at individets tilpasning til samfundets skik og brug er blevet overflødig; tværtimod betyder det faktum at man ikke længere kan true sig til befolkningens opbakning, at samfundet er afhængigt af børns succesfulde socialisering. Samfundet har brug for en bestemt type borgere der kan og vil deltage aktivt, hvis det repræsentative demokrati skal bevare sin status som legitim styreform. Børn og unge må lære at respektere de begrænsninger og benytte de muligheder der er for aktiv politisk deltagelse. Og nye medier kan være skadelige for det moderne samfund fordi de truer den
Page 1 and 2: Side 1 Hvis avisen var en ludobrik.
Page 5: Side 5 Hvis avisen var en ludobrik.
Page 11 and 12: Side 11 Hvis avisen var en ludobrik

Hvis avisen var en ludobrik... ...var den så slået hjem nu?

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?