Hvis avisen var en ludobrik... ...var den så slået hjem nu?

More documents

Recommendations

Info

Side 38 Hvis avisen var en ludobrik... De unges forhold til politik og til mediernes betydning for den politiske stillingtagen, er imidlertid ikke anderledes fra hvad forskere i lang tid har dokumenteret gælder for hele befolkningen. Den manglende interesse for generel politik, men engagementet i de konkrete sager, og afmagt overfor avisernes overordnede manipulation, men konkret tiltro til eller afvisning af en specifik avis eller en enkelt artikel kan sidestilles med resultaterne fra en undersøgelse af vælgernes holdning til politikere og partier fra 1971-‘94 (Nielsen, 1995). Denne undersøgelses “...væsentligste konklusion bliver, at en lidt lunken holdning til ‘politikerne’ ikke bare kan, men også faktisk går hånd i hånd med en positiv indstilling til konkrete politiske partier og modvilje mod andre” (Nielsen, 1995, p. 23). Reaktionen mod abstrakte begreber er ingen hindring for konkret stillingtagen og deltagelse. Og selvom man afviser ‘aviserne’ som manipulerende (og desuden tørre og kedelige) kan man sagtens identificere sig med en avis (eller finde en konkret artikel underholdende). De unges brug af aviserne i deres stillingtagen til de enkelte sager kan forklares ud fra to af den såkaldte effektforsknings mest veldokumenterede teser. For det første har medierne en dagsordensættende funktion; hvad der tages op i medierne er afgørende for hvad folk vil tage stilling til, men ikke for hvad deres holdning faktisk bliver (Hjarvard, 1995, p. 48). Det er tydeligt at aviserne bruges på denne måde af de unge; 1 5 man taler med venner og familie om de dagsaktuelle emner, men medierne kan ikke forme den enkeltes holdning. De unge lader sig til gengæld påvirke af deres kammerater, og her har en bestemt gruppe stor betydning; de unge der er mest politisk aktive, har en særlig rolle i formidlingen af nyheder til kammeraterne. Det billede de unge giver af hvordan den engagerede og aktive gruppe af unge kan informere og mobilisere resten hvis en vigtig sag dukker op, svarer nøje til den såkaldte to-trins hypotese. Opinionsledere der er mere politisk aktive og har et større medieforbrug end resten af befolkningen, indsættes som et ekstra led i formidlingsprocessen fra afsender til modtager, og opinionslederne har i modsætning til medierne mulighed for at påvirke folks holdninger (Hjarverd, 1995, p. 44). To-trins hypotesen er sandsynligvis kun relevant i de tilfælde hvor grupper faktisk griber til handling -det er som samlingspunkt og ‘indpisker’ opinionslederen har sin store betydning; når der ‘blot’ er tale om almindelig stillingtagen er det mere nyttigt at tale om referencegrupper. Referencegrupper er de 1 5 Her spiller tv og andre nyhedsmedier som de unge bruger lige så meget som eller endnu mere end avisen, naturligvis også en rolle, men de øvrige mediers præcise betydning og forholdet mellem medierne
Side 39 Hvis avisen var en ludobrik... netværk af personer som den enkelte identificerer sig med. “Gennem uformel fortløbende diskussion i disse grupper når individet frem til en nogenlunde stabil holdning, og i disse fora afprøves nye synspunkter, eksempelvis formidlet via medierne” (Hjarvard, 1995, p. 45). I forhold til tidligere undersøgelser af borgernes generelle adfærd, er der ikke noget revolutionerende anderledes i de unges opfattelse af politik og deres brug af medierne i den politiske meningsdannelse. Til gengæld er det billede der tegner sig af unges engagement og eventuelle deltagelse, vidt forskelligt fra den tidligere skitserede ideelle model for den offentlige sfære. Idealet om den åbne adgang til diskussion af emner af almen betydning hvor private interesser udelades, har større lighed med det abstrakte system de unge tager afstand fra, end med den konkrete virkelighed de er involverede i. Debatten om Samfundet med stort S kan ikke fænge de unge, og selv om visse basale rettigheder er en forudsætning for deltagelse, er det ikke disse rettigheder de unge forholder sig til. Tværtimod tages rettighederne for givet, og selvom avisens betydning for opbygningen af et demokratisk samfund anerkendes, er den ifølge de unge ikke nødvendig for dette samfunds bevarelse. Grundlaget for demokrati er for de unge uden for en hver tvivl og diskussion. De diskuterer hellere konkrete sager, og de deltager i diskussionen her og nu. Der er ikke tale om en permanent og altid tilgængelig diskussion, men derimod om midlertidige og spontant opståede fora omkring specifikke emner. Desuden er deltagelse i diskussionen ikke motiveret af et overordnet samfundsmæssigt hensyn; der er hver gang tale om et personligt engagement i en eller anden form. Det kan være en følelsesmæssig indlevelse eller en intellektuel vurdering, men fælles for al deltagelse er at den udspringer af personlig motivation ikke en neutral vurdering af et emnes relevans for samfundet som sådan. Deltagelse i enkelte diskussioner om emner man er specielt interesseret i og i mindre fora end ‘den brede offentlighed’ kendetegner ikke blot mine informanters engagement, men er ifølge flere kritikere af det ideelle begreb om den offentlige sfære et realistisk udtryk for hvad den enkelte borger kan overkomme. Hvis kritikken af den offentlige sfære kommer fra et eliteteoretisk synspunkt er budskabet at deltagelse aldrig har været et muligt endsige ønskeligt ideal for demokratiet (Robbins, 1993, pp. vii-viii). Hvis holdningen udtrykkes fra tilhængere af deltagelse får kritikken let karakter af et besværgende mantra: “Publicness, we are told again and again and again, is a quality that we once had but have now lost, and that we must somehow retrieve”
Page 1 and 2: Side 1 Hvis avisen var en ludobrik.
Page 11 and 12: Side 11 Hvis avisen var en ludobrik
Page 37: Side 37 Hvis avisen var en ludobrik

Hvis avisen var en ludobrik... ...var den så slået hjem nu?

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?