Hvis avisen var en ludobrik... ...var den så slået hjem nu?

Side 26 Hvis avisen var en
ludobrik...
Dreng, 18 år: Man skal være, jeg tror mere det hænger sammen med at man skal være
en bestemt type menneske som der læser aviser. Det er sådan mere den anden vej rundt
ikke.”
De unge er enige om at der blandt deres jævnaldrende findes enkelte der interesserer sig for det
politiske stof og som vil formidle den del af stoffet der har relevans, videre: “Altså der er jo nogen
som synes det er interessant, og som godt kan lide at sidde og læse det” (pige, 17 år). Og
informanterne foretrækker at opsøge denne type personer hvis de har brug for viden: “Hvis jeg skal
lære noget rigtigt om politik, så vil jeg hellere høre det fra nogen så jeg kan stille spørgsmål, og jeg
kan ikke stille spørgsmål til en avis” (pige, 18 år).
4.3.3. Overordnede holdninger
Generelt har informanterne den opfattelse at avisen kan være brugbar og interessant på en række
områder, men nødvendig er den ikke:
“Dreng, 18 år: Vi vil da hellere se TV-avis end vi vil læse avis, ik’. Og så det der med
kultur og sådan noget det kan man jo også sagtens få på internettet hvis det var ik’.
Int: Det er så mit spørgsmål: er aviserne nødvendige?
Dreng, 18 år: Nej.
(Alle mumler nej)
Dreng 18 år: Ikke for os. Der er mange andre medier som er nemmere og hurtigere.”
Informanterne kan dog alle komme i tanke om konkrete artikler de har læst og fundet nyttige. Det
fremhæves som specielt positivt hvis man kan fortælle det man har læst videre til nogen: “Det
li’som der med den der tørklæde-debat, og så hver dag kom jeg i skole og så “n-n-n-n” , og de fulgte... altså mange af dem fulgte med, men ikke lige så meget
som mig” (pige, 14 år). I dette forhold gør to ting sig gældende: for det første kan avisernes
indhold være gode samtaleemner når alle kender til sagen, og for det andet kan den der har læst
avisen, oplyse de andre. “Det er rart. Så virker man klog” (pige, 15 år).
Informanterne forholder sig kritisk til avisen på to områder. For det første opfattes avisens
sprogbrug negativt. Især grundskoleeleverne oplever det svære sprog som en hindring for
avislæsning:
“Pige, 14 år: Jeg kan ikke lide deres sprog, det er meget svært at forstå.
Int: Avisernes sprog?
Pige, 15 år: Det skal være meget mere enkelt.
Pige, 14 år: Ja.
Pige, 15 år: Ja, og så ikke lige som, altså der er jo heller ikke nogen voksne der snakker
sådan.
Pige, 14 år: Nej.
Pige, 15 år: Og det skal være mere sådan som man snakker. Så kan man osse lettere
læse det.
Pige, 14 år: Altså de eneste folk som snakker sådan det er journalisterne som skriver
sådan, og mange politikere de taler sådan. Der er mange store folk der taler sådan.