Dorthe Jørgensen frygtede, at hendes datter ville blive fjernet ... - Bupl

tEma: UNdERREtNiNGER 

Dorthe fik 

overskud til at 

være mor 

Dorthe Jørgensen frygtede, at hendes datter ville blive fjernet, da vuggestuen 

skrev en underretning. Men hun fik hjælp, og i dag trives både mor og datter. 

Hun er heldig at bo i en kommune, hvor både pædagoger og forvaltning har 

fokus på underretninger. Der er nemlig stor forskel på kommunernes praksis, 

og pædagoger underretter generelt meget mindre end alle andre faggrupper. 

12 BØRN&UNGE | NR. 01 | 12. januar 2012 

13 

Foto: Jens Hasse 

Før pædagogerne gik i aktion, 

var dorte Jørgensen mentalt 

og fysisk i underskud. i dag er 

der igen overskud til at være 

en lille familie på udflugt.

14 

underretninger 

... Dorthe fik 

overskud til at 

være mor 

Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse 

For lidt søvn, under 

ernæring og et netop 

brudt forhold til datterens 

far. Det var 

nogle af årsagerne til, 

at Dorthe Jørgensen 

manglede overskud 

til at være den mor, 

hun gerne ville være 

for datteren Nathalie. 

Hun var klar over, at hun havde brug for 

hjælp, så hun lagde kortene på bordet over 

for pædagogerne, da Nathalie ni måneder 

gammel begyndte i vuggestue i Blæksprutten 

– det kulturelle børnehus, som ligger i 

det sociale boligbyggeri i Silkeborg. 

»Nathalie var 14 måneder, før hun første 

gang sov igennem. Hun vågnede måske fem 

gange hver nat. Jeg manglede søvn, var underernæret 

og trivedes slet ikke. Jeg havde 

brug for aflastning,« siger Dorthe Jørgensen, 

der er tidligere misbruger, men nu er stoppet 

med at drikke. 

Pædagogerne var enige i, at der skulle mere 

til, end vuggestuen og Dorthe selv kunne levere. 

Derfor valgte de efter kort tid at sende 

en underretning til kommunen. 

»Vores bekymring handlede om Nathalies 

trivsel og stabiliteten i hendes liv. Vi ventede 

heller ikke, da underretningen var sendt af 

sted, men etablerede netværksmøder, som 

bliver holdt hver tredje måned,« siger Rikke 

Svenningsen, der er leder af Blæksprutten 

og har fået tilladelse af Dorthe Jørgensen til 

at fortælle om sagen. 

Fik aFlastningsFamilie. Resultatet af 

underretningen kom et år efter, at den var 

sendt af sted. Nathalie tilbringer nu hver 

anden weekend hos en aflastningsfamilie 

et andet sted i Silkeborg. 

Året blev brugt på at afdække sagen og 

finde den rette aflastningsfamilie. Kommunen 

fandt en familie, som selv har tre børn 

og yderligere én i aflastning. Nathalie, der 

i dag er 2,5 år, nyder weekenderne, fortæller 

Dorthe Jørgensen. 

»Jeg får en glad pige med gåpåmod hjem 

fra weekenderne. Hun er rigtig glad for familien,« 

siger hun. 

Dorthe Jørgensen bruger weekenden på at 

slappe af, pleje sig selv og sove. 

»Jeg har fået modet og livsglæden igen og 

har nu meget mere overskud til Nathalie, når 

hun kommer hjem. Jeg har fået plads til at 

finde mig selv,« siger hun. 

Det har direkte effekt på forholdet mellem 

mor og datter. 

»Før kunne hun mærke, at jeg var træt. Hun 

trak sig væk fra mig og søgte for eksempel 

en bamse i stedet for. Hun kunne mærke, at 

jeg ikke havde overskud. Nu sidder hun på 

skødet af mig hele tiden,« fortæller Dorthe 

Jørgensen. 

Rikke Svenningsen er enig i, at Nathalie 

trives bedre i dag, end da hun begyndte i vuggestuen. 

Det er dog svært at udpege én enkelt 

faktor, der har gjort forskellen 

»Dorthe har ændret nogle ting derhjemme, 

vi arbejder med hvert enkelt barn i vuggestuen, 

og aflastningsfamilien har også betydning. 

Det vigtigste er, at Nathalie trives,« siger hun. 

samarbejde er aFgørende. Pædagogerne 

i Blæksprutten skrev selve underretningen 

efter at have talt med Dorthe 

Jørgensen. Hun læste den, inden den blev 

sendt af sted. 

Sådan griber personalet i Blæksprutten 

altid underretninger an. 

»Vi laver aldrig skriftligt arbejde om et 

barn, uden at forældrene er informeret. Det 

vigtigste er, at vi har et samarbejde med 

forældrene. Vi skal sige tingene, som de er, 

og vi forventer, at det er gensidigt, så forældrene 

kommer til os, hvis de er utilfredse 

eller undrer sig over noget,« siger lederen og 

tilføjer, at jo tidligere personalet sætter ind, 

jo større sandsynlighed er der for, at det lykkes 

at hjælpe barnet. 

Jeg var bange for, 

at de ville fjerne 

min datter, men 

underretningen 

blev et middel 

til at få hjælp, 

fortæller dorthe 

Jørgensen. 

»Når børnene har været her i tre fire måneder, 

har vi altid en samtale. Hvis vi tænker, at 

vi skal være opmærksomme på noget i forhold 

til barnet, fortæller vi forældrene, at vi har en 

undren. Det er vigtigt, at vi inddrager dem 

tidligt, for hvis vi ikke siger noget til samtalen 

og tre måneder senere fortæller, at vi vil 

skrive en underretning, virker det mærkeligt. 

Det vil sandsynligvis skabe modstand hos 

forældrene,« siger hun. 

Den modstand har Dorthe Jørgensen ikke. 

»Jeg har ikke haft besvær med pædagogerne. 

De har givet mig råd og vejledning, 

som jeg kunne bruge derhjemme. De har også 

været gode til at følge op på, hvordan Nathalie 

og jeg udvikler os,« siger Dorthe Jørgensen. 

De seneste måneder har hun gået på kursus 

nogle dage om ugen på familiecentret i Silkeborg. 

Kurset er for forældre, som har brug for 

hjælp til at håndtere deres børn. For Dorthe 

Jørgensen har det blandt andet handlet om 

struktur i hverdagen. 

»Nathalie kom ikke i seng i ordentlig tid. 

Gode muliGheder for underretninGer 

’Blæksprutten – det kulturelle børnehus’ består af to børnehaver 

og en vuggestue. Den ligger i Silkeborgs boligområde 

Resedavej, som sidste år fik stemplet ’ghetto’. 

I 2011 har institutionen skrevet underretninger om ni børn. 

Det har bekymrede pædagoger gode muligheder for i kommunen, 

mener leder Rikke Svenningsen. 

»Silkeborg har faste skemaer, som pædagoger kan bruge, 

når de skal sende underretninger. Det gør de t nemmere at 

håndtere underretningen, når man har et konkret værktøj at 

arbejde ud fra,« siger hun. 

Samtidig har der det seneste år været et tæt tværfagligt 

samarbejde mellem pæda goger, sundhedsplejersker og 

sagsbehandlere. 

»Når vi er bekymrede for et barn, taler vi sammen. Vi har 

lært hinandens kompetencer at kende, og vi ved, hvad de 

forskellige faggrupper kan tilbyde. Det er en stor fordel,« 

siger lederen og fremhæver, at forvaltningen i de 12 år, hun 

har arbejdet som pædagog i kommunen, altid har givet 

tilbagemeldinger til den pædagog, som har underrettet. 

Hun var træt. På kurset har jeg fået redskaber 

til at skabe strukturen derhjemme, så 

nu kommer hun i seng på samme tidspunkt 

hver aften,« fortæller hun. 

bange For at miste datteren. Selvom 

Dorthe Jørgensen selv opsøgte hjælpen, var 

det ikke let, da pædagogerne bragte underretningen 

på banen. 

»I begyndelsen tænkte jeg, at det var negativt. 

Men jeg blev overbevist, da en pædagog 

fra vuggestuen forklarede mig, at det kunne 

være et middel til at få hjælp. Det var det jo 

også,« siger Dorthe Jørgensen. 

En lille frygt lurede dog i baghovedet. 

»Jeg har været bange for, at de ville tage 

min datter fra mig. Men min sagsbehandler 

har fortalt, at så længe jeg giver Nathalie 

rent tøj på, giver hende mad og behandler 

hende godt, tager de hende ikke fra mig. Og 

så samarbejder jeg også med kommunen,« 

siger hun. 

Om kort tid skal Silkeborg Kommune vurdere, 

om Nathalie kan fortsætte med at komme 

hos aflastningsfamilien hver anden weekend. 

»Jeg tror og håber, at det fortsætter. Vi 

kunne godt bruge et halvt år mere,« siger 

Dorthe Jørgensen. n 

Leder Rikke Svenningsen fra Blæksprutten er glad for, at Silkeborg Kommune 

har positivt fokus på underretninger og konkrete værktøjer til pædagogerne. 

Det gør det nemmere at håndtere underretningerne, mener hun. 

BØRN&UNGE | NR. 01 | 12. januar 2012 15

16 


Ankestyrelsen er bekymret for, at pædagoger underretter alt for lidt om omsorgssvigt. 

Kun seks procent af sagerne om anbringelser står pædagoger bag. 

Af Kåre Kildall Rysgaard, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse 

Pædagoger underretter meget 

mindre end andre 

Lærere, sundhedsplejersker og private 

underetter alle mere end pædagoger om 

omsorgssvigt og problemer i hjemmet. I 2010 

var der 176 sager om anbringelser på baggrund 

af underretninger fra pædagoger. Det sva 

rer til seks procent af alle sager, viser tal fra 

Ankestyrelsen. 

I Ankestyrelsen er man forbløffet over, at 

pædagoger underetter så lidt. 

»Pædagoger har det allerstørste kendskab 

til børnene og følger dem længe i livet. Set i 

den kontekst virker det, som om de underretter 

for lidt. Hvis der ikke bliver underrettet 

tids nok, har problemerne det med at accelerere. 

Taberen i det spil bliver barnet,« mener 

Henrik Horster, ankechef i Ankestyrelsen. 

tvivl betyder tøven. Børns Vilkår taler 

jævnligt med pædagoger, som er i tvivl om, 

hvorvidt barnets signaler er så alvorlige, at 

der er behov for at underrette. Organisationen 

oplever, at pædagoger har barrierer, som får 

dem til at tøve med at skrive underretninger. 

»Som pædagog er man meget tæt på familierne, 

og man sidder og laver juleklip med 

underretninGer 2010 Underretninger fra 

daginstitutioner, 

SFO og fritidshjem 

forældrene. Man kan være bange for at blande 

sig, og det kan blive meget personligt, hvis 

pædagogerne ikke er skarpe fagligt,« siger 

Bente Boserup, der er rådgivningschef i Børns 

Vilkår. 

Hun kalder det afgørende, at pædagogerne 

bakkes op af ledelsen, hvis de er bekymrede 

for et barn. Samtidig skal der være klare retningslinjer 

for, hvordan man underretter. 

»Hvis den enkelte pædagog skal opfinde den 

dybe tallerken hver gang, bliver der ikke sendt 

mange underretninger af sted,« fastslår hun. 

BUPL’s formand, Henning Pedersen, mener, 

at det er umuligt at fastslå, om pædagoger 

underretter for lidt. Men er det tilfældet, 

kan forklaringen være, at pædagogerne 

har dårlige erfaringer med at underrette. 

»Hvis pædagogerne ikke underretter, og der 

opstår en sag senere, er der et stort problem. 

Pædagoger skal altid underrette, når de er 

bekymrede. Men vi har set en del eksempler 

på, at pædagoger ikke får tilbagemeldinger og 

reaktioner fra forvaltningen, når de underretter. 

Har man prøvet det én gang, tænker man 

måske, at det ikke nytter noget. De barrierer 

I anbringelsessager• 176 2748 6,4% 

I København, Aalborg, Esbjerg og Kolding•• 501 7063 7,1% 

•Kilde: Ankestyrelsen 

••Kilde: Børn&Unges rundringning til de seks største kommuner i Danmark. Aarhus har ingen statistik for 2010. 

Odense fører som den eneste af landets største kommuner ikke statistik over underretninger. 

Underretninger 

i alt 

skal man komme til livs. Det skal være lettere 

at komme af med sin bekymring,« siger han. 

styrk samarbejdet. Henning Pedersen 

efterlyser bedre faglig sparring mellem pædagoger 

og socialrådgivere. Flere steder ville 

det være oplagt, at en socialrådgiver blev tilknyttet 

daginstitutionerne. Det er der gode 

erfaringer med i nogle kommuner. 

Socialrådgiverforeningen erkender også, at 

der er behov for et bedre samarbejde mellem 

pædagoger og socialrådgivere. 

»Samarbejdet mellem daginstitutioner og 

socialrådgivere har været forsømt. Det er meget 

beklageligt, for hvis man samarbejder, 

får man løst mange problemer tidligere og 

får afdramatiseret det, som kan være vanskeligt,« 

siger Henrik Egelund, socialpolitisk 

koordinator i Dansk Socialrådgiverforening. 

Han anbefaler, at alle kommuner får en 

strategi for underretninger, som både gælder 

socialforvaltningen og børn og ungeområdet. 

Når samarbejdet fungerer, er det lettere 

for den enkelte pædagog og socialrådgiver at 

hjælpe de børn, som svigtes. n 

Andel underretninger 

fra pædagoger 

Pædagoger i København, aalborg, Esbjerg og Kolding underrettede 501 gange i 2010. det svarer til 7,1 procent af alle underretninger i de 

kommuner. Kigger man på anbringelsessagerne i hele landet, så er 6,4 procent sat i gang på baggrund af en underretning fra en pædagog. 

Pædagogerne er den faggruppe blandt offentligt ansatte, som underretter mindst. 

Børns mistrivsel behandles 

vidt forskelligt 

AArhus underretter mere 

end KøbenhAvn 

Skal et barn vise flere tegn på mistrivsel i 

nogle dele af landet end i andre, før pædagoger 

skriver en underretning? Det spørgsmål 

melder sig efter en rundringning til de seks 

største kommuner i landet, som Børn&Unge 

har foretaget. 

Rundringningen viser, at der er meget stor 

forskel på, hvor ofte pædagoger underretter 

i kommunerne. 

I Aarhus og Esbjerg Kommuner står pædagogerne 

som afsender på hver 6. underretning. 

I København, Aalborg og Kolding 

står de kun for 1 ud af 17. Odense Kommune 

aner ikke, hvor mange underretninger der 

stammer fra daginstitutioner. 

Børns Vilkår er fortørnet over, at der er så 

store forskelle mellem kommunerne. 

»Forskellen er bekymrende. Som udsat barn 

Forskellen mellem pædagogers og kommuners praksis for 

at underrette er enorm. En dårlig underretningskultur kan 

skade barnet, advarer Børns Vilkår, der er bekymret over 

den store geografiske forskel. 


Underretninger fra 

daginstitutioner 

skal man være heldig at være født i den rigtige 

kommune, for at pædagogerne underretter 

om mistrivsel, og familien kan få hjælp,« siger 

Bente Boserup, rådgivningschef i Børns 

Vilkår. 

Hun oplever, at kommunernes praksis med 

underretninger er tilfældig. Nogle kommuner 

har handleplaner, bekymringsvejledninger 

og guides, så sagsbehandlere og pædagoger 

ved, hvad de skal gøre, når et barn mistrives. I 

andre kommuner står pæda gogerne helt alene 

med sagen og bliver måske ikke engang bak 

ket op af deres ledere og kolleger. Her stiger 

risikoen for, at pædagoger slår bekymringen 

hen og ikke underretter. 


SFO, fritidshjem 

og klub 

»Det er vigtigt, at man underretter, for 

ellers hjælper ingen barnet. Så bliver bar 

net stadig slået, udsat for overgreb eller er 

Underretninger i 

alt i kommunen 

København 186 44 4048 6 % 

Aarhus• 286 136 2638 16 % 

Aalborg 73 17 1407 6 % 

Esbjerg 75 56 752 17 % 

Kolding 44 6 856 6 % 

Odense - - - - 

•Tallene fra Aarhus gælder 2009. Resten af tallene er fra 2010. Odense opgør ikke antallet af underretninger. 

Kilde: Rundringning, Børn&Unge, december 2011 

sammen med sin mor, der drikker, eller sin 

far, der ryger for meget hash,« fastslår Bente 

BØRN&UNGE | NR. 01 | 12. januar 2012 17 

Boserup. 


pædagogisk personale 

i procent af alle 

Pædagogerne i Århus og Esbjerg underretter cirka tre gange så ofte som pædagogerne i København, aalborg og Kolding. antallet af underretninger 

er størst i København, men i forhold til byens størrelse og beboersammenhæng er antallet af underretninger lavere end gennemsnittet. 

det er samtidig markant, at Odense Kommune slet ikke fører statistik over sine underretninger. 

Fælles bekymringer virker. De man 

ge underretninger i Aarhus skyldes ikke, at 

aarhusianske børn er mere nødlidende end 

københavnerbørn, mener Toke Agerschou, 

sektionsleder i Magistratsafdelingen for 

Børn og Unge, Aarhus Kommune. Han tror, 

at tærsklen for at underrette er højere i København 

end i Aarhus. 

Forklaringen kan også være, at Aarhus har 

haft fokus på underretninger og samarbejdet 

mellem socialrådgivere og pædagoger. 

»Når pædagoger sender en underretning af 

sted, skal den ikke bare afleveres i socialforvaltningen, 

og så er det deres bord. Samar 

 

Så

18 


Lille Nathalie nød godt af pædagogernes 

underretning, og i dag har hun fået en 

aflastningsfamilie. Men mange andre 

børn er ikke så heldige. 

bejdet skal fungere løbende,« fortæller Toke 

Agerschou. 

Han mener, at det er vigtigt, at pædagoger 

i kommunen har en fælles tærskel for, hvad 

der skal til for at udløse en underretning. For 

øjeblikket arbejder Aarhus Kommune på at 

få fælles indikatorer for mistrivsel hos børn. 

»Vi skal blive enige om, hvilke signaler 

der er alvorlige. Når dagtilbuddene skriver 

til forvaltningen, at det er svært at få øjenkontakt 

med et barn, så skal de rigtige klokker 

ved socialrådgiverne lyse. Underretninger er 

et fælles fokusområde,« understreger Toke 

Agerschou. 

Underretninger ikke et mål. I Københavns 

Kommune er forvaltningen forundret 

over, at pædagogerne underretter 

meget mindre end i Aarhus. Men det er ikke 

nødvendigvis et problem. 

»Mange underretninger er ikke et mål i sig 

selv. Det vigtigste er, at der sker det rigtige 

for børnene,« understreger Mikala Jørgensen, 

kontorchef i Børne og Ungdomsforvaltningen. 

Hun tror, at få underretninger også kan 

være et udtryk for, at København for eksempel 

har en række tidlige indsatser for udsatte 

børn. Samtidig er der socialrådgivere tilknyttet 

54 daginstitutioner, hvor de skal arbejde med 

at takle problemerne, før de vokser sig store. 

Kolding Kommune peger også på, at pædagoger 

klarer mange ting uden at underrette. 

»I virkeligheden er det bedre, hvis vi forebygger 

og reagerer, før en underretning bliver 

nødvendig,« siger Suzan Werther Andersen. 

Hun peger på, at Kolding har gode erfaringer 

med trekantssamtaler. Her forsøger 

pædagoger, forældre og socialrådgivere fra 

familiecentret sammen at løse sagen, før den 

går i hårdknude. 

Samme melding lyder fra Aalborg, der 

også har tværfaglige team. Kommunen har 

samtidig haft et stort undervisningsforløb og 

skrevet en håndbog til ansatte, der arbejder 

med udsatte børn og unge. I det hele taget 

mener socialchefen, at det er naturligt, at få 

underretninger stammer fra pædagogerne. 

»Når børnene er små, er der meget personale 

om dem. Problemerne bliver mere tydelige i 

skolen, når en lærer skal klare 24 børn alene,« 

siger socialchef Hanne Husted Manata. 

Social og sundhedsminister Karen Hækkerup 

(S) fastslår, at det er afgørende, at svigt 

og overgreb bliver anmeldt hurtigt. Hun er 

forbløffet over de store kommunale forskelle. 

»Det er tankevækkende, og jeg vil opfordre 

kommunerne til at lære af hinanden 

og kigge de bedste kommuner over skuldrene 

i forhold til at have en god dialog med de 

fagfolk, som omgiver børnene til hverdag,« 

siger ministeren til Børn&Unge. n 

AlvorliGe sAGer 

En række sager har i 

de senere år gjort det 

tydeligt, at det er vigtigt, 

at pædagoger og 

lærere underretter, og 

ikke mindst, at kommunerne 

tager underretningerne 

alvorligt. De 

tre mest omtalte sager 

i de seneste år er: 

• Brønderslevsagen 

Faderen var voldelig 

og misbrugte 

børnene, der også 

var udsat for grov 

vanrøgt i årevis. Både 

faderen og moderen 

blev dømt i sagen. 

• Esbjergsagen 

I december 2011 blev 

en 41-årig mand dømt 

for sexmisbrug af otte 

børn. Han blev idømt 

syv års fængsel. 

• Tøndersagen 

En far misbrugte og 

lod andre misbruge 

sin datter. Han blev 

idømt 10 års fængsel. 

14 andre mænd og 

pigens mor blev også 

dømt i sagen. 

Det er blevet lettere at handle, hvis pædagoger i Ishøj 

er bekymrede. Samarbejdet med socialrådgiverne er 

sat i system. Det har betydet flere underretninger. 

Af Kåre Kildall Rysgaard, b&u@bupl.dk 

Ishøj satte 

bekymringen 

i system 

Hver anden måned mødes pædagoger i 

daginstitutionen Trækronerne i Ishøj 

med en socialrådgiver, psykolog og en sundhedsplejerske. 

Hvis pædagogerne er bekymrede 

for, hvordan nogle børn trives, finder 

de sammen ud af, hvordan situationen skal 

takles. 

»Fordelen er, at vi er hurtigere på beatet og 

får sat hjælpen hurtigere i gang. På den måde 

bliver forebyggelsen bedre. Pædagogerne får 

sparring på det, som de er bekymrede for. Det 

giver en anden professionel tilgang til jobbet, 

når man deler sagen med andre faggrupper,« 

siger Helle Jensen, dagtilbuds og SFOleder 

på Trækronerne. 

sKærpet pliGt til At underrette 

Pædagoger og alle andre offentligt ansatte 

har skærpet pligt til at underrette, hvis de har 

kendskab til, at et barn under 18 år mistrives 

og/eller har brug for hjælp. Hvis ledelsen eller 

kommunen ikke støtter den enkelte pædagog, 

som er bekymret for et barn og vil underrette, 

har pædagogen alligevel pligt til at underrette. 

Underretningspligten gælder ifølge loven for 

den enkelte pædagog og ikke kun for lederen. 

Frygter man som pædagog, at kommunen 

ikke håndterer sagen korrekt, kan man henvende 

sig med sin bekymring til Ankestyrelsen. 

Styrelsen får af og til sager fra pædagoger, som 

gerne vil underrette, men er bange for uro på 

arbejdspladsen. 

Samarbejdet mellem familiecentret og 

dagtilbuddene er styrket i det senere år. Det 

kan blandt andet ses på underretningerne. 

I 2009 kom fem procent af underretningerne 

fra dagtilbuddene. Men fra januar til midten 

af december i 2011 stod dagtilbuddene bag 

33 ud af 300 underretninger. Altså over 10 

procent. Dagtilbuddene er blevet bedre til 

at håndtere underretninger, mener Susanne 

Poulsen, centerchef for Børn og Undervisning 

i Ishøj Kommune. 

»Det tætte og systematiske samarbejde gør, 

at tingene bliver lettere og foregår mere professionelt,« 

siger hun. 

De seneste år har Ishøj Kommune haft 

du sKAl hAve en KvitterinG 

Kommunens socialforvaltning skal senest seks 

hverdage efter modtagelsen af en underretning 

sende en bekræftelse på, at din underretning 

er modtaget. En undersøgelse, som 

Børn&Unge foretog for tre år siden, viste, at 50 

procent af lederne enten ikke får en kvittering 

eller får den senere end de seks dage. En ny undersøgelse, 

som lærernes fagblad Folkeskolen 

har foretaget, viser, at 53 procent af lærerne 

ikke fik en kvittering efter en måned. 

du KAn få tilbAGemeldinG 

Siden 1. januar 2011 har du som fagperson fået 

mulighed for at få oplyst, om din underretning 

har givet anledning til handling. Kommunen 

skal, hvis du anmoder om det, fortælle, om der 

øget fokus på omsorgssvigt og underretninger. 

Blandt andet har kommunen lavet en 

bekymringsvejledning, hvor pædagoger trin 

for trin, kan se, hvad de skal gøre, hvis der 

er mistanke om omsorgssvigt. 

Det er også blevet mere almindeligt at indkalde 

forældre til bekymringsmøder. Til 

møderne taler pædagoger, socialrådgivere 

og forældre om, hvordan barnet får det bedre. 

Først hvis situationen ikke bliver bedre, skriver 

man en underretning. 

»Som daginstitution slipper vi ikke sagen. 

Pædagogerne skal følge op. Socialrådgiverne 

kan ikke arbejde uden løbende at få noget at 

vide,« siger Helle Jensen fra Trækronerne. n 

er iværksat undersøgelser eller foranstaltninger 

vedrørende barnet eller den unge, som din 

underretning angår. Du kan kun få tilbagemelding 

på baggrund af en konkret underretning. 

Hvis underretningen er gået igennem flere 

personer, for eksempel hvis lederen har foretaget 

underretningen på vegne af en pædagog, 

kan både pædagogen og lederen få oplyst, om 

underretningen har givet anledning til handling. 

Men serviceloven giver ikke mulighed for, 

at du kan få oplysninger om indholdet eller 

omfanget af foranstaltningerne eller undersøgelserne. 

Kilde: Ankestyrelsen og piecen ’Dialog om tidlig indsats’, 

Servicestyrelsen 2011. 

BØRN&UNGE | NR. 01 | 12. januar 2012 19 

 

Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/ 

BarnetsReform-SSD

20 


Christina har søvnløse nætter, når hun opdager børn med omsorgssvigt. 

Men hun står aldrig alene med bekymringerne. Pædagogerne i børnehaven 

støtter hinanden, når der er behov for at underrette. 


Bare jeg kunne tage 

barnet med hjem 

i lommen 

Fuck din mor! 

Drengen slår og råber de værste bandeord, 

han kan komme i tanke om. Han vil ikke 

have sin flyverdragt på. Han løber hen ad det 

senneps gule linoleumsgulv, forbi den grønne 

sofa, væk fra garderoben. 

Christina Højberg Rugaard fra dagtilbuddet i Brabrand 

dysser ham ned. Senere noterer hun situationen og datoen 

ned. Måske er noget alvorligt galt hjemme, når drengen 

reagerer så voldsomt? Det kan være vanskeligt at spotte 

problemer i familien, men pædagogen med den lille piercing 

i venstre øjenbryn og det krøllede hår er opmærksom 

på faresignalerne. 

Dagtilbuddet Brabrand ligger i Gellerup i Aarhus Vest, 

og flere forældre har sociale problemer. I løbet af det seneste 

år har Christina underrettet tre gange, fordi børnene 

var i klemme. 

når Forældrene Fejler. Når Christina bliver bekymret 

for et barn, lagrer hun episoden i hukommelsen 

og skriver den ned. Det kan være, når børnene lugter, 

har beskidte negle og kommer i snavset tøj. Eller at forældrene 

ofte glemmer vinterstøvler og regntøj, og barnet 

pludselig er usædvanligt ked af det, når mor siger farvel 

om morgenen. Barnet kan også pludselig være blevet indesluttet 

eller reagere voldsomt. I andre tilfælde fortæller 

barnet, at far slår. 

»En enkelt ting behøver ikke at være slemt, men sammen 

med alle de andre signaler, kan det blive for meget. 

Det er svært, når forældrene gør det bedste, de kan, men 

hvor det stadig ikke helt er nok,« fortæller hun. 

Mange gange er familierne kendte af familieforvaltningen 

i forvejen og har problemer med misbrug eller 

vold. Når dagtilbuddet i Brabrand underretter, drejer 

det sig ofte om de ældre børnehavebørn. Udviklingen 

for de yngste børn kan svinge meget, så her er det sværere 

umiddelbart at opdage problemerne. 

Hvad er For meget? Nogle gange er det indlysende, 

at noget er så galt, at pædagogerne skal underrette. Øjeblikkeligt. 

Når det skal afgøres, trækker Christina sine 

kolleger til side og hører deres mening. 

»Pædagogerne kan have vidt forskelligt blik og forklaringer 

på, hvorfor barnet er, som det er. Det kan være 

moderen er alene med tre børn, arbejder helt vildt eller 

noget helt tredje. Synet på barnet afhænger også af den 

relation, man har, « siger Christina og understreger, at 

der ikke er uenighed om vurderingen i de alvorlige sager. 

I pauserne mødes pædagogerne i et koksgråt sofahjørne 

på kontoret. Nogle børn fylder så meget, at pæda gogerne 

taler om dem hele tiden og glemmer pausen. På det 

måned lige personalemøde diskuterer medarbejderne 

også børn, der mistrives. Christina mener, det er afgø 

rende, at man aldrig står alene. 

På vej hjem fra arbejde cykler Christina forbi City Vest 

og ned ad bakken på Silkeborgvej mod Aarhus Midtby. 

Undervejs tygger hjernen dagen igennem. Hun vil gerne 

slippe bekymringerne for børnene, når hun træder over 

dørtærsklen derhjemme. Men det lykkes ikke altid. 

Nogle gange vågner hun om natten. Hun spekulerer på 

børnene, deres forældre, og om hun skulle vende sagen 

med en kollega? Hun falder først i søvn, når hun har 

Christina Højberg 

Rugaard har det 

seneste år underrettet 

tre gange. 

Hun bruger altid 

kollegerne som 

sparringspartnere, 

for det er godt med 

forskellige indfaldsvinkler. 

læst flere sider i de historiske romaner, som 

hun holder af. 

de svære Forældresamtaler. Før en 

underretning bliver sendt, har dagtilbuddet 

i Brabrand en samtale med forældrene og 

en socialrådgiver. Når det drejer sig om vold 

og seksuelt misbrug, bliver forældrene dog 

ikke orienteret først. Op til mødet forbereder 

Christina sig og planlægger nøje, hvordan 

hun præsenterer sagen sammen med lederen. 

»Jeg kan godt være lidt nervøs op til et møde. 

Man ønsker et godt samarbejde med forældrene 

og det bedste for børnene. Jeg hiver 

også positive situationer og sider ved barnet 

frem, så der bliver en balancegang mellem 

positivt og negativt. Vi bruger meget krudt 

på at få forældrene til at forstå, at vi er der 

for at hjælpe deres barn. Men det er svært. 

Nogle familier er så sårbare, at man har på 

fornemmelsen, at en underretning er nok et 

hul i den synkende skude,« siger hun. 

På mødet kan familiebehandleren have 

meget fokus på forældrenes situation. Pædagogerne 

skal derfor sørge for hele tiden at tale 

om barnet, så det ikke bliver glemt. Som regel 

fortsætter det gode samarbejde med forældrene 

efter en underretning, og barnet fortsætter 

også i børnehaven. 

ansvaret er givet videre. Dagtilbuddet 

får altid en kvittering for underretningen fra 

forvaltningen, men derefter aner børnehaven 

ofte ikke, hvad der sker. 

»Nogle gange kan jeg godt tænke … åhh.« 

Christina sukker, mens hun tager sig til 

hovedet og kører hænderne igennem det krøllede 

hår. Det er svært, når underretningen er 

sendt af sted, og man intet får at vide, men 

for det meste bliver børnehaven inddraget, 

hvis familien kommer i behandling. Pædagogerne 

ringer også til socialforvaltningen 

for at få at vide, om sagen er henlagt. Det kan 

også være en fordel, at andre tager over og har 

ansvaret, mener Christina. Det betyder, at 

forældrene har mulighed for at få besøg af en 

familierådgiver, komme på afvænning eller 

få andre former for støtte. 

»Det frustrerende er, hvis forældrene siger 

nej til den hjælp, som de bliver tilbudt. Nogle 

gange kunne man godt ønske, at man bare 

kunne tage barnet med hjem i lommen og 

passe på det,« siger hun og stirrer ud i luften. 

n 

BØRN&UNGE | NR. 01 | 12. januar 2012 21

22 


SFO-leder ditte Sletten understreger, at personalet aldrig tøver 

med at gå til politiet, når der er tale om vold og trusler. 

Pædagoger, der arbejder i socialt belastede 

områder, risikerer at blive blinde over for 

problemer, som burde føre til underretninger. 

Det mener Bente Boserup, der er rådgivnings 

chef i Børns Vilkår. 

»Hvis man har 25 børn med problemer i et 

udsat område, vil opfattelsen af, hvad der 

er normalt, flytte sig. Det, som man vil un 

derrette for i Hellerup, vil man ikke engang 

bemærke i et belastet område,« siger hun. 

I Ellekærskolens SFO i det vestlige Aarhus, 

hvor de fleste børn kommer fra det sociale 

boligbyggeri Bispehaven, har pædagogerne 

netop fokus på den problemstilling. 

»Vi er meget opmærksomme på, at vi bør 

underrette, hvis vi vurderer, at de ville have 

gjort det i Risskov,« siger Ditte Sletten, der 

er leder af SFO’en. 

BØRN&UNGE | NR. 01 | 12. januar 2012 

I nogle tilfælde sætter institutionen foranstaltninger 

i gang sammen med socialforvaltningen, 

uden at der er tale om underretninger. 

De prøver blandt andet at afhjælpe 

problemerne på netværksmøder. 

»Vi tager altid udgangspunkt i barnet, men 

vi kigger også på familien. Hvis der er problemer 

i en familie, hvor begge forældre har 

posttraumatisk stress, går vi måske længere 

med netværksmøderne, inden vi skrider til 

underretninger,« siger Ditte Sletten og understreger, 

at når der er tale om vold trusler 

eller lignende, tøver personalet aldrig med 

at gå til politiet. 

ser det gode. Pædagogers anerkendende 

tilgang kan medvirke til, at de overser problemer. 

Hvis de ikke er særligt opmærk 

Muligheden for at opdage et barn med 

problemer er mindre i en institutionen 

med mange børn fra udsatte familier. 

Opfattelsen af, hvad der er normalt, 

flytter sig. Det er pædagogerne opmærksomme 

på i Ellekærskolens SFO. 

Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse 

Det 

usædvanlige 

bliver 

normalt 

somme, kan de gode intentioner få negative 

konsekvenser, mener Rikke Svenningsen fra 

Blæksprutten – det kulturelle børnehus på 

Resedavej i Silkeborg. 

»Vi arbejder ud fra et ressourcesyn, men 

nogle gange kan den gode intention slå over 

i sin modsætning. Vi kan være så optagede 

af at se det gode, at vi ikke ser problemerne. 

For hvem er det lige, vi sammenligner med? 

Hvis vi ser en udvikling hos et barn, skal vi 

undersøge, om den udvikling svarer til det 

normale. Derfor arbejder vi med udviklingsbeskrivelser 

af børnene, så vores vurderinger 

bliver baseret på fakta, i stedet for hvad vi 

synes,« siger lederen. 

Hun tilføjer, at personalet er blevet efteruddannet 

i at arbejde med børn med særlige 

udfordringer. n 

sådAn lAver du en God underretninG 

Hvis du griber en underretning rigtigt an, mindsker du risikoen for, at sagen bliver afsporet. Børn&Unge har samlet syv gode råd 

om underretninger fra ankestyrelsen, Børns Vilkår og dansk Socialrådgiverforening. du kan læse meget mere på bupl.dk 

1. Observer barnet grundigt 

Skriv, hvad du ser, og ikke, hvad du har på fornemmelsen. De grundige præcise detaljer er vigtige i 

underretninger. Hvis forældrene lugter af spiritus, så notér, hvornår de var fulde. Undgå generelle 

vendinger som for eksempel: ’Han er udadreagerende’. Pas også på med at putte forældre og børn 

i kasser. Beskriv i stedet, hvordan børnene handler i forskellige situationer, og citér, hvad de siger. 

2. Hold tidligt møde med forældrene 

Undgå, at forældrene går i baglås, og invitér dem tidligt til møde, eventuelt sammen med en so- 

cialrådgiver. Husk, at en bekymring er nok til et møde. Som pædagog skal man ikke kunne bevise 

noget. Det er socialforvaltningens og politiets opgave. 

3. Drag ingen konklusioner på forhånd 

Lad være med at give forældrene en færdig konklusion på det første møde. Lyt til, hvad de siger 

og har af indvendinger. Hvis forældrene tager ejerskab til situationen, bliver det lettere at finde 

en fælles løsning. 

4. Afdramatisér sagen 

Forældre kan frygte, at børnene bliver tvangsfjernet, hvis der kommer en underretning. Det sker 

i grove sager, men som regel er underretningen en hjælp. Fortæl forældrene om den støtte og 

hjælp, som de kan modtage efter en underretning. Afdramatisér frygten for at få børnene tvangsfjernet, 

hvis det slet ikke er det, som er dagsordenen. 

5. Få tilladelse til at dele informationen 

Spørg forældrene om tilladelse til at dele information mellem socialrådgiverne og pædagogerne. 

Argumentér med, at I sammen med forældrene vil løse problemerne, så derfor er det vigtigt, at 

oplysningerne flyder frit. Ofte giver forældrene tilladelse. Pædagogerne slipper for frustrationen 

ved ikke at vide, hvad der sker i socialforvaltningen. 

6. Glem ikke barnet 

Hold opfølgningsmøder med forældrene. Hvis situationen ikke bliver bedre, så send en ny under- 

retning. Socialrådgiverne har behov for at vide, om barnet stadig mistrives. Når et barn trænger 

til særlig støtte, laver kommunen en stor § 50 undersøgelse. Den kan tage fire måneder, så der 

kan ske ting i kulissen, selvom pædagogerne ikke er orienteret. Reagerer kommunen sløvt, er det 

muligt at underrette til Ankestyrelsen. 

7. Kriminalitet? Kontakt politiet straks 

Ved tegn på vold og andre strafbare forhold, kontakt politiet, og hold forældrene udenfor. Bliver 

forældrene orienteret, kan det sløre efterforskningen og bringe børnene i fare for overgreb. 

Når tavshedspligten forsvinder 

Pligten til at underrette går altid forud for tavshedspligten. Hvis en mor siger: 

’Sagt i al fortrolighed, så har min mand et alkoholproblem’, og børnene ser 

ud til ikke at trives, har pædagogerne pligt til at underrette. På samme måde 

skal pædagoger underrette, selvom et barn fortæller, at en alvorlig sag er en 

hemmelighed, som ikke må siges videre. Læs også BUPL mENER side 43 

 

23

Dorthe Jørgensen frygtede, at hendes datter ville blive fjernet ... - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?