MiljøDanmark nr 5 2011 - Miljøministeriet

ned og ukritisk genopbygget. Vi kunne se, at de store arealer
ved havnefronten lå mere og mere øde og uudnyttede hen –
og vi lavede et forslag med en flydende bydel opført i stål. En
arkitektonisk perle og et projekt, der ville have betydet masser
af arbejde både på stålværker, værfter og byggepladser. Og
et projekt, der ville have placeret Danmark og København helt
i top, når det gælder arkitektonisk nytænkning – og dermed
tiltrukket millioner af turister til landet.
Sådan skulle det altså ikke gå. Der gik i stedet mange år, før
arbejdet med at forny havnen i København for alvor tog fart.
Og selvom Adler Olsen kan glæde sig over, at en stor del af de
grundlæggende tanker bag hans projekt i dag er inkorporeret
i havnefronten, så ærgrer og undrer han sig stadig over de
manglende politiske visioner, de blev mødt med i midtfirserne.
På solcelleeventyr i Tyskland
Visioner har forfatteren selv til gengæld masser af. Han har
efter eget udsagn altid været et miljøbevidst menneske og
en tilbageholdende forbruger. Det har blandt andet givet sig
udtryk i, at privatpersonen Jussi Adler Olsen selv har bygget
eller gennemrenoveret i alt 12 huse gennem sit liv indtil nu. Og
i hvert eneste projekt har genanvendelsen af byggematerialer
stået meget højt på dagsordnen. Ikke så meget af økonomiske
årsager – mere af respekt for tingene og af hensyn til miljøet.
– Jeg har helt fra barnsben, hvor jeg som femårig sad og
legede med et brændeglas, været dybt fascineret af solens
kraft. Lidt senere i barndommen begyndte jeg at lege med fantasier
om robinson Crusoe og det at skulle klare sig selv uden
hjælpemidler. Jeg satte mig derfor for at lære, hvordan man kan
skabe energi ud af naturens egen kraft. Og jeg var så heldig,
at min fysiklærer Clemmensen fra Brønderslev kunne lære mig
om elektromagnetismen, og som 13-årig byggede jeg min egen
elektromotor, som jeg stadig har et sted i mine gemmer.
Igen er vi ude i, at en kim til noget meget større bliver lagt
tidligt i barndommen:
– Jeg er et miljøbevidst og forureningshadende menneske. Vi
har alle sammen et ansvar for at passe på de stærkt begrænsede
ressourcer, der nu engang er i verden. Kimen til den indsigt
blev lagt tidligt i min barndom – og den er bare vokset gennem
årene, understreger Jussi Adler Olsen.
Tanken om det bæredygtige liv stod også centralt i byfornyelsesprojektet
i 1985 – og det kulminerede for Adler Olsens
vedkommende i starten af dette årtusinde, da Jussi i samarbejde
med sin nevø Jakob Wæhrens stod i spidsen for et veritabelt
solcelleeventyr i Tyskland.
– Jeg var på det tidspunkt – og det er jeg såmænd stadigvæk
– irriteret over, at der var så få visioner på energiområdet.
Min nevø Jakob havde udviklet en metode til at forædle kvarts,
så man kunne lave mere effektive solceller. Vi tog til Bayern i
Sydtyskland, fordi de der havde en fremsynet energipolitik, som
blandt andet betød, at smågrossister og privatfolk, der installerede
solcelleanlæg og fremstillede energi, kunne sælge den
Vi skal forbruge
med stor omtanke
– og kassere
med endnu større
omtanke.
energi, de ikke selv forbrugte, retur til forsyningsnettet til en
forhøjet pris.
Det blev til selskabet Solarstocc Ag, der i sidste ende producerede
massevis af megawatt-timer af bæredygtig energi til det
tyske forsyningsnet med Jussi Adler Olsen som bestyrelsesformand
og nevøen Jakob Wæhrens som direktør, inden danskerne
igen trak sig ud i 2006.
– Vi forsøgte selvfølgelig at importere vores idé hjem til
Danmark, men dengang var der ingen statsstøtte til private, der
producerede bæredygtig energi, som tyskerne havde. Det har
vi fået siden – men det eneste sted i Danmark, vi dengang blev
mødt med visioner, vilje, tro på projektet og kreativitet var hos
Danfoss’ direktør. De udviklede en ny type veksler, som man –
så vidt jeg er orienteret – stadig bruger i den slags anlæg til at
lave jævnstrøm til vekselstrøm.
Den bæredygtige forbruger
Igen har tiden det altså med at indhente forfatterens idéer. Og
selvom det naturligvis er rart at udviklingen sådan bekræfter
hans tidlige valg, så udtrykker Jussi Adler Olsen endnu engang
ærgrelse over det, han ser som manglende politisk mod og blik
for de kreative tanker.
– Men i virkeligheden starter bæredygtighed og miljøbevidsthed
langt hen ad vejen hos dig selv. Jeg forsøger at gøre mit i
det helt nære – uden at det skal lyde frelst; jeg sorterer affaldet
og genbruger det, jeg kan. Jeg klemmer den sidste rest ud af
tuben, inden den bliver smidt ud. Vi skal forbruge med stor
omtanke – og kassere med endnu større omtanke. For på den
måde kan vi nå et langt stykke uden ligefrem at vansmægte i
vores forbrug.
25
MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011