MiljøDanmark nr 5 2011 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

6 d mus udEN Hus Musegift kan dræbe lækatte og ugler Mus kan ødelægge dit hus og overføre sygdomme til din familie. alligevel glemmer mange danskere at lukke huset af for de ubudne gæster, viser ny undersøgelse. selvom det er fristende, skal man undgå at bruge musegift. Giften kan nemlig have uforudsete bivirkninger. Af Mia Jo Otkjær et er nu, de kommer – musene. Det bliver koldere og koldere udenfor. Mennesker og mus søger derfor mod de varme huse. Men det kan få alvorlige konsekvenser, når de ubudne gæster flytter ind derhjemme. For de små mus gnaver elektriske installationer over og kan sprede salmonella og andre smitsomme sygdomme. Når uheldet er ude og musen inde, er det fristende at ty til gift. En ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Miljøstyrelsen, viser, at en del danskere bruger fælder eller har en kat til at fange musene, men det er stadig mere end hver tiende dansker, der bruger musegift. Og selvom gift er effektivt, er det langt fra den bedste løsning for hverken hjemmet eller naturen. giften kan komme til at gå ud over andre end bare musen, hvis den indeholder såkaldte antikoagulante stoffer. – Det er en virkelig dårlig idé at bruge musegift frem for fælder for at slippe af med musene derhjemme. Især fordi det kan betyde, at andre dyr bliver forgiftede, hvis mus med gift i kroppen går udenfor og bliver spist af et rovdyr i naturen, forklarer Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening. Forgiftede rovdyr Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (DMU) udgav sidste år en MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011 rapport, hvor det fremgår, at op mod 80 procent af rovpattedyr og op mod 60 procent af rovfugle har to eller flere slags rotte- og musegifte med antikoagulanter i kroppen. Netop dette forhold kan være med til at indikere, hvor giften kommer fra. – Når der for eksempel blev fundet flere forskellige gifte i de samme fugle, tyder det på, at giften spredes fra mere tætbebyggede områder, hvor der oftere forekommer flere forskellige typer af bekæmpelsesmidler, og ud til rovdyrene i naturen, siger Thomas Kjær Christensen, der er seniorforsker ved DMU og forfatter til sidste års rapport om muse- og rottegift. Ud over ubevidst at forgifte de vilde rovdyr i naturen kan brugen af musegift også have andre ulemper. Husdyr og børn kan komme til at spise giften, og man kan ende op med stanken af rådden mus, der varer ved i ugevis, hvis musen lægger sig til at dø et sted, man ikke kan komme til. Jo mere gift der anvendes, desto større risiko er der derudover for, at musene udvikler resistens mod midlerne. Forebyg og brug fælder Ofte vil det slet ikke være nødvendigt at bruge gift. Et årligt hustjek, hvor man får lukket husets smuthuller, og nogle effektive fælder kan holde huset frit for mus. Alligevel glemmer fire ud af ti husejere at forebygge og sikre huset mod mus, viser den nye undersøgelse fra Epinion. Ifølge undersøgelsen har 40 procent af de adspurgte husejere og 35 procent af sommerhusejerne haft problemer med mus. Og så kan det endda være mere alvorligt, end man lige går og tror, at få besøg af de små gnavere. Mange ved nemlig ikke, at de fleste forsikringer ikke dækker, hvis musene laver skader i huset eller sommerhuset. – Skader forvoldt af mus er ikke dækket af en almindelig husforsikring, og så vidt jeg ved, findes der ikke nogen tillægsforsikringer, man kan købe for at sikre sig mod museskader, fortæller Ole Vidstrup, der er konsulent i Forsikringsoplysningen. gnaver musene for eksempel huller i husets isolering eller spreder ildelugtende urin i baggangen, kan man altså ikke få hjælp fra sit forsikringsselskab. Så det er virkelig en god investering at beskytte huset mod de små kræ. De helt store skader, kan man dog godt regne med at få hjælp til. Mus kan gnave isoleringen på ledninger over, hvilket kan betyde kortslutning og brand i dit hus. Men ildebrand i huset dækker forsikringen stort set altid – også selvom, den er opstået på grund af mus, fortæller Ole Vidstrup.
gift er ikke bare gift Det stof i musemidlet, der slår musen ihjel, kaldes for aktivstoffet. Der er to hovedtyper aktivstoffer i musegifte, nemlig de stoffer, der går under fællesbetegnelsen antikoagulanter (blodfortyndende) samt stoffet chloralose. Du finder som regel oplysningerne om aktivstoffet nederst på etiketten under overskriften indhold eller analyse. Produkter med antikoagulanter De fleste musegifte på markedet indeholder antikoagulanter. I Danmark bruger man følgende antikoagulanter i musegifte: Bromadiolon, brodifacoum og difenacoum. Giften fører til, at musen efter fire-fem dage dør af indre blødninger. Giftstofferne bliver længe i musen, og kan derfor overføres til eksempelvis ugler og pattedyr i naturen, når de spiser den døde mus. Musegiften virker på samme måde hos mennesker og større dyr som på musen. Produkter med chloralose Den anden type af produkter på markedet indeholder et stof, der hedder chloralose. Mus, der har ædt giften, bliver bedøvet og dør så af kulde. Chloralose udgør ikke samme risiko for eksempelvis ugler og rovpattedyr som antikoagulanter. Chloralose er dog giftigt for fugle og organismer i vand. Stoffet er mest effektivt ved temperaturer under 16 grader. Miljøstyrelsen informerer i disse uger danskerne om, hvordan de kan undgå mus i huset. Følg rådene på musetrappen: Forebyg. Fang. Forgift som sidste udvej. læs meget mere på: www.husudenmus.dk FOTO: NIELS FABæK / BIOFOTO 7 MiljøDanMark nr. 5 oktober 2011
Page 1 and 2: 05.2011 Musegift kan dræbe lækatt
Page 3 and 4: JAgT PÅ RINgduER ER FLyTTET Det va
Page 5: yggeri af vindmøllecenter får gr
Page 9 and 10: alle, og generelt af den større re
Page 11 and 12: INVAsION FRA sORTEHAVET På ganske
Page 13 and 14: RENsNINg AF BALLAsTVANd I takt med
Page 15 and 16: landinger af kulbrinter med et hund
Page 17 and 18: Det var en smule kontroversielt, da
Page 19 and 20: FOTO : KJELD OLSEN / BIOFOTO Ringdu
Page 21 and 22: n Fra et PORTRæT 21 MiljøDanMark
Page 23 and 24: Jeg er et miljøbevidst og forureni
Page 25 and 26: ned og ukritisk genopbygget. Vi kun
Page 27 and 28: KØER HJæLPER TRuEdE ENgFugLE ryle
Page 29 and 30: Mårhund med judashalsbånd Mårhun
Page 31 and 32: tøj! på sengetøj, fortæller Chr
Page 33 and 34: dE gIFTIgE sVAmPE Heldigvis findes
Page 35 and 36: 1 2 3 1 Stor trompetsvamp er en del
Page 37 and 38: VARIATIONER OVER sVAmPE I OVN Tekst
Page 39 and 40: ILLUSTrATION: rUMFANg ny ø ved Hor
Page 41 and 42: viser, at persulfat og permaganat k
Page 43 and 44: Lovstof Bekendtgørelse om ansøgni

MiljøDanmark nr 5 2011 - Miljøministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?