Retblad nr. 1_SAB Vejautoværn ver. 1_1435.201.pdf - Vejdirektoratet

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)
Vejautoværn og tilhørende udstyr
1. Alment
1.1 Generelt
1.2 Definitioner
SIDE
1 af 5
SAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr 1435.201
Supplerende bestemmelser til AAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr.
De på planerne viste autoværnsstrækninger indbefatter tilbageføringsstrækninger, påkørselsdæmpere
og energiabsorberende autoværnsbegyndelser samt nedføringer.
Herudover skal autoværn i midterrabatten på bygværker og på delstrækninger af støttemuren
langs tilkørselsrampen fra Elleslettegårdsvej TSA12-TS monteres på ankerarrangement.
Påkørselsdæmpere er vist med en signatur på 10 m's længde.
Energiabsorberende autoværnsbegyndelser er vist med en signatur på 10 m's længde.
Overgangsstrækninger er vist med en signatur på 17 m's længde.
Specifikt
Ved passage af faunapassagen i st. 224.970 v.h.s. placeres de to autoværnssceptre i
yderrabatten nærmest faunapassagen i en afstand af 1,25 m fra dennes midte.
På den sidste del af strækningen mod den nordlige entreprisegrænse tilsluttes de to enkeltsidede
autoværn, type H1-W5-A i midterrabatten til det eksisterende, dobbeltsidede
autoværn type SW, jf. tegn. 1435-7501.
Nedføring:
1.4 CE - mærkning
Autoværnsbegyndelse udformet som en nedføring.
Autoværnet er defineret ud fra følgende funktionskrav: Styrkeklasse (H) eller (N), arbejdsbreddeklasse
(W), skadesrisikoklasse (A, B eller C).
1.4.1 Vejautoværn og påkørselsdæmpere
Vejautoværn og påkørselsdæmpere skal være CE-mærkede.
Energiabsorberende autoværnsbegyndelse skal være CE-mærket i henhold til DS/EN
1317-5.
Det skal dokumenteres, at det anviste vejautoværn opfylder de danske krav i henhold til
AAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr, blandt andet med hensyn til styrkeklasse, arbejdsbredde
og skadesklasse.

1.6 Æstetik
2 Materialer
SIDE
2 af 5
SAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr 1435.201
Det skal dokumenteres, at den anviste påkørselsdæmper opfylder de danske krav i henhold
til AAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr, blandt andet med hensyn til hastighedsklasse,
relevante påkørselsvinkler, Z-klasse og D-klasse.
Vejdirektoratet har udarbejdet et oversigtsskema over det vejautoværn og de påkørselsdæmpere,
der umiddelbart kan anvendes på det danske statsvejnet. Af skemaet fremgår
styrkeklasse, arbejdsbredde (W), dynamisk udbøjning (D), ASI, CE-mærke, billede/tegning
samt anvendelsesområde.
Oversigtsskemaet kan findes på leverandorportal.vd.dk > Standarder og paradigmer >
Instruktioner og vejledninger > Vejudstyr.
For at komme på skemaet har autoværnsproducenterne indsendt den nødvendige dokumentation
til Vejdirektoratet for deres CE-certificering, herunder også om vejautoværnet
og påkørselsdæmperen opfylder de danske krav i henhold til AAB – Vejautoværn og tilhørende
udstyr.
De indsendte oplysninger er efterfølgende evalueret, og de vejautoværn og påkørselsdæmpere,
der opfylder de stillede krav, fremgår af skemaet.
Hvis der ønskes anvendt vejautoværn eller påkørselsdæmpere, som ikke fremgår af
skemaet, skal leverandøren indsende den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet
for en evaluering i henhold til ovenstående, hvorefter det medtages på skemaet.
Autoværnet skal fremstå med en markant synlig afviserbjælke set fra vej. Afviserbjælken
skal danne et roligt forløb parallelt med vej placeret på sceptre og hævet over terræn.
Afviserbjælken skal være visuelt opdelt med et skyggefelt midt på fladen mod vej, så der
dannes to lyse ledelinjer og en mørk.
Autoværnsbjælker udføres med B-profil.
Det færdige autoværns højde skal være 0,75 m. I midterrabatten er det i forhold til niveauet
på "indre kantbane", i yderrabat langs nødspor (både for ramper og motorvej) er
det i forhold til niveauet på afvandingsrenden uden opkant (vulst), og ved rampers venstre
side (stationeringslinjen) er det i forhold til kantbanen.
I nærværende projekt anvendes kun stålautoværn, galvaniseret.
Kapitel 2.1, 2.6 og 2.7 i "Fælles for vejudstyr - AAB" er gældende.
2.1 Overfladebehandling
Alt stål skal varmforzinkes, men ikke males, hvorfor minimumstykkelse i figur 1 i "Fælles
for vejudstyr - AAB" er gældende.
Såfremt der ved montage er sket mindre skader på varmforzinkningen, skal en reparation
foretages i henhold til "Fælles for vejudstyr - AAB".

2.3 Dimensionering
2.3.1 Generelt
2.3.2 Vejautoværn
SIDE
3 af 5
SAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr 1435.201
Vejdirektoratet har udarbejdet en vejledning i projektering af vejautoværn og tilhørende
udstyr.
Se leverandorportal.vd.dk, under fanen Standarder og paradigmer > instruktioner og vejledninger>
vejudstyr > autoværn > vejledning i projektering af vejautoværn og tilhørende
udstyr.
Der stilles følgende generelle krav til autoværn i denne entreprise:
Autoværnet på motorvej og Gøngehusvej skal være testet i styrkeklasse H1 henholdsvis
N2 med en arbejdsbredde W i henhold til nedenstående liste og skadesrisikoklasse A.
Motorvejens midterrabat:
• Uden faste genstande: H1-W5-A
• Foran brosøjler: H1-W3-A
(inkl. specielle sceptre)
Motorvej og rampers yderrabat:
• Uden faste genstande: H1-W5-A
• Foran støjskærme: H1-W4-A
• Ved faunapassage: H1-W3-A
Gøngehusvej: N2-W3-A.
Ved valg af autoværnssceptre henvises der til normaltværsnit, hvor friafstand til afvanding
er angivet.
Specielle sceptre:
Der skal anvendes afkortede sceptre ved krydsningen af Sandbjergvej og ved brofundamenterne
på Gøngehusvej og Elleslettegårdsvej i motorvejens midterrabat samt på delstrækninger
af støttemuren langs tilkørselsrampen fra Elleslettegårdsvej TSA12-TS.
Entreprenøren skal udforme, levere og montere specielle sceptre, der udføres med fodplade
og forankres med klæbeankre på plinte. Der skal monteres ankerarrangement på
plinte.
Sceptrenes fodplade skal være udformet, således at udskiftning af beskadigede dele efter
påkørsel kan foretages uden reparation af forankringen, bortset fra bolte mv., som
skal kunne afmonteres og udskiftes.
Detaljeret angivelse af typer og stationering er angivet i et skema, som udleveres som afsætningsdata
inden projektets start.

2.3.3 Påkørselsdæmpere
Påkørselsdæmpere skal opfylde følgende krav:
Hastighedsklasse
• På motorvej kræves hastighedsklasse 110 km/t
SIDE
4 af 5
SAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr 1435.201
• På tilkørselsrampen fra Elleslettegårdsvej TSA12-TS kræves hastighedsklasse
80 km/t.
Opfangning af køretøj efter påkørsel
Påkørselsdæmpere skal være ikke-opfangende og leve op til vejreglens test 4.
Påkørselsdæmperen på tilkørselsrampen fra Elleslettegårdsvej TSA12-TS skal være testet
for påkørsel fra modsat retning og leve op til vejreglens test 5.
Placering af køretøj efter påkørsel
Påkørselsdæmpere skal opfylde kravene til klasse Z1.
Udbøjningsklasse
Påkørselsdæmpere skal opfylde kravene til klasse D1.
2.3.4 Energiabsorberende autoværnsbegyndelser
Energiabsorberende autoværnsbegyndelser skal opfylde følgende krav:
Styrkeklasse
• På motorvej kræves styrkeklasse P4.
• På motorvejsramper kræves minimum styrkeklasse P3.
Placering af køretøj efter påkørsel
Energiabsorberende autoværnsbegyndelser skal opfylde kravene til klasse Z1.
Udbøjningsklasse
Energiabsorberende autoværnsbegyndelser skal opfylde kravene til den permanente udbøjning
i henhold til klasse med en arbejdsbredde på x-y = 1-1 og permanent udbøjning
Da-Dd = 0,5-1,0.
2.3.5 Autoværnsovergange og overgange mellem vej- og broautoværn
2.3.6 Beton
For overgange, der ikke er testet, skal overgangen mellem strækninger med forskellig arbejdsbredde
udføres med trinløs ændring i arbejdsbredden eller som minimum med et
delstykke for hver mellemliggende W-klasse.
Ved overgange mellem vej- og broautoværn skal entreprenøren udforme, levere og montere
overgangsstykker, der opfylder vejreglernes krav og samtidig tager hensyn til broautoværnets
og vejautoværnets udformning, hvad angår forskel i geometri, styrkeklasser og
arbejdsbredde.
Der henvises til SAB - Beton vedrørende beton og armering til fundamenter og plinte
samt understopningsmørtel.

3 Udførelse
SIDE
5 af 5
SAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr 1435.201
3.1 Generelt
Placering af autoværnet sker i henhold til projektet, men entreprenøren skal kontrollere,
om der skal foretages tilpasning til eksisterende forhold (f.eks. broautoværn) samt ved tilslutning
til naboentreprisen og tilslutning til eksisterende autoværn ved den nordlige entreprisegrænse.
3.3 Opsætning
3.5 Dilatationssteder
Huller i asfalt efter ramning af autoværnssceptre retableres med asfalt, så der lukkes tæt
omkring autoværnssceptre.
Forkant af vejautoværn opsættes i flugt med motorvejens nødrabat og afvandingselement
og i flugt med rampens belægningskant og afvandingselement i henhold til normaltværsnit.
I forbindelse med tilslutning til eksisterende dobbeltsidede autoværn i midterrabat (syd for
Hørsholm Kongevej) skal forkant af autoværn følge bagkant af nødrabat indtil 0,5 m fra
kørebanekant. Herefter opsættes autoværn 0,5 m fra kørebanekant. På den sidste del af
strækningen mod entreprisegrænsen tilsluttes de to enkeltsidede autoværn det eksisterende
dobbeltsidede, jf. tegn. 1435-7501.
Entreprenøren skal forinden nedramning af sceptre sikre sig, at eventuelle ledninger, afvandingsledninger,
brofundamenter eller andet ikke beskadiges derved.
Hvor et autoværnsscepter ikke kan placeres som planlagt på grund af en brønd eller evt.
anden forhindring, flyttes sceptret, og entreprenøren placerer et ekstra scepter på den
anden side af brønden/krydsende ledninger.
Der gøres opmærksom på, at broafvanding normalt ikke fremgår af afvandingsprojekt for
vejanlægget, og at det i nogle tilfælde kan ligge højere end vejafvandingen.
Hvis entreprenøren ønsker at nedgrave sceptre i stedet for at nedramme dem, skal det
forinden aftales med tilsynet.
Ved tilslutning til broautoværn skal der tages hensyn til flugten heraf, og reglerne i ”Vejregel
for opsætning af broautoværn og rækværker” skal følges.
Opsætning af paddehegn på autoværn anses ikke for en strukturel ændring, hvis det kan
sandsynliggøres, at det ikke påvirker autoværnets virkemåde ved påkørsel.
Hvis vejautoværnet sammenkobles med autoværn uden for entreprisen skal placering af
dilatationssteder koordineres, således disse kommer til at ligge med en afstand så tæt på
400 m som muligt. Nøjagtig placering aftales med tilsynet.