17.09.2015 Views

Entreprise 6620.102

enTreprise 6620.102 - Vejdirektoratet

enTreprise 6620.102 - Vejdirektoratet

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

særlige betingelser og beskrivelser<br />

<strong>Entreprise</strong> <strong>6620.102</strong><br />

Landskabsbroer<br />

66 Herning - Aarhus >>> 6620 Funder - Hårup<br />

juni 2012


INDHOLDSFORTEGNELSE<br />

INDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................ 1<br />

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) ........................................................ 2<br />

1. Alment .......................................................................................................... 2<br />

2. Orientering ................................................................................................... 2<br />

3. Bestemmelser om udbud og tilbud ............................................................ 4<br />

SÆRLIGE BETINGELSER (SB)...................................................................................... 9<br />

A. Aftalegrundlaget ..........................................................................................................................9<br />

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring ................................................................................................12<br />

C. <strong>Entreprise</strong>ns udførelse ..............................................................................................................13<br />

D. Bygherrens betalingsforpligtelse ...............................................................................................19<br />

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse ...........................................................................................20<br />

F. Arbejdets aflevering ..................................................................................................................21<br />

G. Mangler ved arbejdet ................................................................................................................22<br />

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) .............................................................. 24<br />

SAB Styring og samarbejde ..............................................................................................................25<br />

SAB Arbejdsplads .............................................................................................................................36<br />

SAB Jordarbejder ..............................................................................................................................44<br />

SAB Afvanding ..................................................................................................................................52<br />

SAB Fundering ..................................................................................................................................63<br />

SAB Stillads og form .........................................................................................................................66<br />

SAB Slap armering ............................................................................................................................71<br />

SAB Spændarmering ........................................................................................................................72<br />

SAB Beton .........................................................................................................................................73<br />

SAB Broautoværn og rækværker ......................................................................................................75<br />

SAB Fugtisolering ..............................................................................................................................77<br />

SAB Brobelægninger .........................................................................................................................80<br />

SAB Andre arbejder ..........................................................................................................................86<br />

SAB Bundsikring af sand og grus .....................................................................................................90<br />

SAB Stabilt grus ................................................................................................................................91<br />

SAB Varmblandet asfalt ....................................................................................................................93<br />

SAB Kørebaneafmærkning ...............................................................................................................99<br />

SAB Diverse arbejder ......................................................................................................................101<br />

SAB Brolægning ..............................................................................................................................103<br />

SAB Støjskærme .............................................................................................................................106<br />

SAB Signalanlæg ............................................................................................................................108<br />

FORTEGNELSE OVER ANVENDTE FORKORTELSER .........................................................................120<br />

BILAG:<br />

Bilag A1:<br />

Bilag A2:<br />

Bilag A3:<br />

Bilag B:<br />

Bilag C:<br />

Projekteringsgrundlag - Broer<br />

Projekteringsgrundlag – Vej<br />

Forudsætningsnotat for signalanlægget<br />

Kvalitetsledelseskrav til entreprenører<br />

VD signalprocedure<br />

1


BUT <strong>6620.102</strong><br />

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)<br />

1. Alment<br />

Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det udbudte<br />

projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud.<br />

2. Orientering<br />

Nærværende entreprise er et led i udførelsen af motorvejen Funder-Låsby.<br />

I det følgende og i øvrige udbudsdokumenter bruges betegnelserne ”entreprenør” for totalentreprenøren<br />

og ”entreprise” for denne totalentreprise.<br />

<strong>Entreprise</strong>n er benævnt <strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningdal og Skægkær Bæk og omfatter projektering<br />

og udførelse af:<br />

Bro 000-0066-0-142.00<br />

Bro 000-0066-0-135.00<br />

Bro 7437108-2-001.00<br />

UF af faunapassage ved Hvinningdal<br />

UF af K-vandløb Skægkær Bæk<br />

UF af K-vandløb u. ny K-vej Sejling Hedevej - Vest<br />

Etablering af ny k-vej Sejling Hedevej Vest<br />

Nedbrydning, nedrivningsarbejder, opbrydningsarbejder og jordarbejder<br />

Ledningsomlægninger og trafikomlægning samt interims- og adgangsveje<br />

Landskabsbroen ved Hvinningdal, der er 125 m lang, består af 2 parallelle broer med en meters afstand<br />

imellem. Hver bro består af 5 fag.<br />

Landskabsbroen ved Skægkær Bæk, der er 150 m lang, består af 2 parallelle broer med en meters<br />

afstand imellem. Hver bro består af 5 fag.<br />

Broen ved Sejling Hedevej Vest, der er 64 m lang, består af 2 fag.<br />

Broerne skal udføres i efterspændt insitu støbt beton.<br />

Placering af broerne fremgår af oversigtsplanerne i tegningsmaterialet.<br />

Endvidere omfatter entreprisen etablering af Sejling Hedevej – Vest, tilslutning til Viborgvej og Sejlingvej<br />

samt regulering af terræn omkring broerne samt etablering af diverse adgangsveje.<br />

<strong>Entreprise</strong>n udbydes i totalentreprise og omfatter samtlige ydelser fra den tilstand, hvori arealerne<br />

henligger på licitationsdagen, til fuldt færdige og funktionsdygtige bygværker med endeligt retableret<br />

terræn, der opfylder kravene i nærværende Særlige Betingelser og Beskrivelser (SBB) med bilag.<br />

Vejdirektoratet har foranstaltet en overordnet undersøgelse af de geotekniske forhold i og omkring<br />

broområderne. Disse undersøgelser er rapporteret i de geotekniske datarapporter. Totalentrepre-<br />

2


BUT <strong>6620.102</strong><br />

nøren skal udføre supplerende geotekniske undersøgelser, såfremt entreprenøren ikke vurderer<br />

det vedlagte grundlag som værende tilstrækkeligt.<br />

I forbindelse med arbejderne skal der udføres afværgeforanstaltninger for at beskytte Skægkær<br />

Bæk mod nedskyllede materialer fra dæmningerne ved endevederlagene, samt for at undgå udledninger<br />

af enhver art (herunder sand-, jord- og byggematerialer, forurenet regn- og grundvand) til det<br />

beskyttede vandløb.<br />

Følgende entrepriser, som er beliggende i entreprisens nærhed, udføres til dels sideløbende med<br />

denne entreprise:<br />

Fra oktober 2013 til september 2015:<br />

− 6620.105, Dalbro Gubsø<br />

Fra august 2013 til september 2016:<br />

− 6620.203, Jord og belægning Vest<br />

Fra april 2013 til oktober 2016:<br />

− 6620.201, Jord og belægning Nord<br />

Fra januar 2013 til maj 2014:<br />

− 6620.111 Broer Syd – Vest<br />

Fra august 2012 til oktober 2013:<br />

− 6620.112 Broer Nord – Vest<br />

<strong>Entreprise</strong>n omfatter i hovedtræk projektering, tilsyn og udførelse af Landskabsbroerne og Sejling<br />

Hedevej Vest inkl. øvrige anlæg alt inkl., herunder:<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

Opførelse af Landskabsbro Hvinningdal inkl. nødvendige råjordsarbejder af hensyn til etablering<br />

af ramper for udførelse af belægninger for broen inkl. motorvejsbelægning op til denne<br />

ekskl. slidlag<br />

Opførelse af Landskabsbro Skægkær Bæk inkl. nødvendige råjordsarbejder af hensyn til<br />

etablering af ramper for udførelse af belægninger for broen inkl. motorvejsbelægning op til<br />

denne ekskl. slidlag<br />

Opførelse af Landskabsbro Sejling Hedevej - vest<br />

Montage af broautoværn på broerne. Broautoværn leveres som bygherreleverance<br />

Montage af støjskærm på den nordlige kantbjælke af Landskabsbro Skægkær Bæk. Støjskærm<br />

leveres som bygherreleverance<br />

Etablering af Sejling Hedevej – Vest<br />

Etablering af afvanding for Sejling Hedevej – Vest inkl. grøftebassiner<br />

Tilslutning til Viborgvej med signalreguleret kryds<br />

Tilslutning til Sejlingvej med T-kryds<br />

Etablering af regnvandsbassin ved Skægkær Bæk inkl. ind- og udløbsbygværker<br />

Etablering af sti under bro ved Skægkær Bæk<br />

Etablering af sti under bro ved Hvinningdal<br />

Etablering af adgangsvej til kolonihaver<br />

Udskiftning af blødbund ved Hvinningdal og Skægkær Bæk<br />

Kvalitetsledelse, fagtilsyn og totalentreprenørens egen byggeledelse<br />

Diverse rydninger nødvendige for arbejdets udførelse<br />

Nedrivning af bygninger og bygværker<br />

Projektering, etablering, drift og vedligehold samt nedlæggelse af adgangsvejene til arbejdspladsområder/byggepladser<br />

ved landskabsbroerne<br />

3


BUT <strong>6620.102</strong><br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

Udførelse af jordarbejde for de viste jorddæmninger samt nødvendige ramper til transport<br />

af materialer og materiel op på broerne i henhold til tegningsmaterialet<br />

Færdig udgravning og terrænregulering mellem vederlag i forbindelse med etablering af<br />

landskabsbroerne<br />

Håndtering af overskudsjord uegnet til indbygning<br />

Fugtisolering af broerne<br />

Etablering af lejer og dilatationsfuger ved broender<br />

Retablering af alle berørte arealer efter arbejdets afslutning<br />

Levering af ”Således udført” projektmateriale inkl. tilsynsrapport(er) i henhold til gældende<br />

arkivinstruks.<br />

Bistå ved overdragelse af anlægget til vejmyndigheden<br />

Der henvises i øvrigt til det øvrige udbudsmateriale.<br />

I udbudsmaterialet er indarbejdet krav til entreprenørens samarbejde med bygherren under entreprisens<br />

gennemførelse og til entreprenørens andel i opfyldelse af Vejdirektoratets miljøpolitik og<br />

kvalitetspolitik.<br />

Arbejdet skal udføres i perioden oktober 2012 til juni 2015.<br />

Bygherren er:<br />

Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen<br />

Thomas Helsteds Vej 11<br />

8660 Skanderborg<br />

Tlf. 72 44 22 00<br />

Udbudsmaterialet er udarbejdet af:<br />

Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen<br />

Thomas Helsteds Vej 11<br />

8660 Skanderborg<br />

Tlf. 72 44 22 00<br />

Bygherretilsynet varetages af Vejdirektoratet<br />

3. Bestemmelser om udbud og tilbud<br />

Arbejdet udbydes i totalentreprise i begrænset EU-udbud efter forudgående prækvalifikation.<br />

Udbudsmaterialet består af Særlige betingelser (SB) samt de i SB ad § 2, stk. 2, nævnte dokumenter.<br />

Alternative tilbud modtages ikke.<br />

Tildelingskriterium<br />

Tildelingen sker på basis af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Vejdirektoratet vil ud fra det<br />

opstillede tildelingskriterium og tilhørende underkriterier bedømme tilbuddene.<br />

Underkriterierne og deres vægtning er følgende:<br />

4


BUT <strong>6620.102</strong><br />

Kriterium<br />

Vægtning<br />

Samlet tilbudssum 70 %<br />

Teknisk løsning 15 %<br />

Styring og koordinering 10 %<br />

Æstetik 5 %<br />

Tilbudsbedømmelse<br />

Kriteriet "Samlet tilbudssum" tildeles karakter efter følgende regler:<br />

• Tilbuddet med laveste pris (samlet tilbudssum) gives karakteren10<br />

• Et tænkt tilbud med en tilbudssum, der er 20 mio. kr. højere end lavestbydende, får karakteren<br />

0<br />

• Øvrige gives karakter ved interpolation og ekstrapolation<br />

• Negative karakterer kan forekomme<br />

De "Øvrige kriterier" bedømmes efter følgende metode:<br />

Der karaktergives kun med hele tal, og alle tal på skalaen 0 til 10 kan blive brugt som karakterer<br />

ved bedømmelsen. To eller flere tilbud kan opnå samme karakter.<br />

Tilbuddene gives karakter i intervallet 0-10 ved en vurdering af tilbuddets oplysninger.<br />

• Karakteren 0 gives til et netop acceptabelt tilbud<br />

• Karakteren 3 gives til et tilbud, der er under middel<br />

• Karakteren 5 gives til et tilbud, der er middel<br />

• Karakteren 8 gives til et tilbud, der er over middel<br />

• Karakteren 10 gives til det bedst mulige tilbud, som ikke behøver at foreligge<br />

• Ved bedømmelsen af teknisk løsning, vil der blive lagt vægt på følgende kvaliteter af det<br />

tilbudte projekt: Tekniske løsninger, der er af god kvalitet, holdbare, robuste og funktionelle<br />

og som minimerer behovet for drift og vedligehold, Der lægges endvidere vægt på, at beskrivelsen<br />

er i en sådan detaljeringsgrad, at kvaliteten er klart defineret.<br />

• Ved bedømmelse af styring og koordinering efterspørges en dokumenteret sikker og rettidig<br />

gennemførelse af entreprisen, specielt i forhold til de bindinger som entreprisen indeholder<br />

(beskyttelse af Skægkær Bæk, trafikafvikling, deltidsfrist for Landskabsbro Hvinningdal<br />

mv.)<br />

• Ved bedømmelse af æstetik efterspørges slanke søjler for broerne, således broerne fremtræder<br />

så lette som muligt. Broernes slanke udtryk indgår i en sammenhæng med projektets<br />

andre større bygværker i åben land, hvor konstruktionerne ønskes nedtonet i forhold til den<br />

omkringliggende natur. Designet har til formål at give broerne et let udtryk og forstærke oplevelsen<br />

af søjler, der står som stammer i skoven.<br />

5


BUT <strong>6620.102</strong><br />

Tilbud<br />

Nærværende udbud omfatter alle ydelser til opførelse af fuldt færdige og funktionsdygtige veje og<br />

broer, herunder projektstyring, detailprojektering, byggeledelse, fagtilsyn (og tilsyn generelt), kvalitetsledelse<br />

og udførelse af tilhørende jord-, afvandingsarbejder, belægningsarbejder mv.<br />

Vejdirektoratet vil gennemføre dette udbud ved anvendelse af to-kuvert systemet. Entreprenøren<br />

skal aflevere tilbuddet i to dele:<br />

• Del 1 indeholdende den udfyldte Tilbudsliste inkl. tro og love-erklæring samt bemyndigelsesdokumentation,<br />

som afleveres i særskilt lukket kuvert med tydelig mærkning ”tilbudsliste”<br />

• Del 2 indeholdende det øvrige tilbudsmateriale, som afleveres i særskilt lukket kuvert med<br />

tydelig mærkning ”øvrige tilbudsdokumenter”<br />

Efter modtagelse af tilbuddene vil Vejdirektoratet evaluere del 2 af tilbudsmaterialet. Når meddelelse<br />

om resultatet af denne evaluering er tilgået de bydende, åbnes del 1 med priselementet. Åbning<br />

af pristilbuddene vil ske i overværelse af de tilbudsgivere, der er til stede.<br />

Tilbud mærket ”<strong>Entreprise</strong> <strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningdal og Skægkær Bæk” modtages<br />

som angivet i udbudsbrevet.<br />

Udbudsmaterialets arbejdsbeskrivelser og standarder angivet i SB og SAB er udtryk for minimumskrav,<br />

som skal overholdes.<br />

Kuvert mærket ”tilbudsliste” skal indeholde:<br />

• Pris ved udfyldt tilbudsliste indeholdende tro- og loveerklæring vedr. ubetalt forfalden gæld til<br />

det offentlige<br />

• Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud<br />

Kuvert mærket ”øvrige tilbudsdokumenter” skal indeholde følgende beskrivelser og redegørelser og<br />

skal disponeres i nøje overensstemmelse med de efterfølgende punkter:<br />

Teknisk løsning: − Generel projektbeskrivelse med angivelse af tilbudte materialer<br />

og løsninger for brokonstruktioner og vejanlæg.<br />

Projektbeskrivelsen skal som minimum omfatte:<br />

Funderingsmetoder og udformning af fundamenter<br />

Søjler og vederlagskonstruktioner<br />

Brodæk<br />

Væsentlige bygværkskomponenter i brodæk, som minimum<br />

afvanding, kantbjælker, forspændingssystem, fugtisolering<br />

og brobelægninger<br />

Øvrige bygværkskomponenter, som minimum lejer og<br />

fuger<br />

Stillads og form<br />

Udførelsesmetoder for søjler og brodæk<br />

Jord-, afvandings- og belægningsarbejder for vejanlæg<br />

Forundersøgelser, projekteringsgrundlag og projektering<br />

−<br />

Redegørelse for forventede levetider for de tilbudte elementer<br />

og komponenter. Redegørelsen ønskes dokumenteret<br />

med relevante referencer samt leverandørudtalelser. Rede-<br />

6


BUT <strong>6620.102</strong><br />

gørelsen skal som minimum omfatte følgende hovedkomponenter<br />

for broer og veje:<br />

Brobelægninger, vejbelægninger, fugtisolering, kantbjælker<br />

samt lejer og fuger.<br />

−<br />

Illustrerende tegningsmateriale for broer og veje:<br />

Planer, opstalter, længdesnit og typiske tværsnit.<br />

Styring og koordinering:<br />

−<br />

En redegørelse for afværgeforanstaltninger med henblik på<br />

sikring af det beskyttede vandmiljø Skægkær Bæk.<br />

−<br />

Aktivitetsbeskrivelse af, hvordan entreprenøren vil gennemføre<br />

entreprisen under hensyntagen til de bindinger som den<br />

indeholder i forhold til trafikafvikling, tidsterminer, jordarbejder<br />

inkl. blødbundsudskiftning mv.<br />

−<br />

Forslag til projekterings- og arbejdstidsplan. Arbejdstidsplanen<br />

skal have en detaljeringsgrad der sikrer, at fremdriften af<br />

entreprisens hovedelementer (fundamenter, søjler, overbygning,<br />

fugtisolering, belægning, jordarbejder, vejarbejder og<br />

relevant udstyr mv.) klart fremgår. <strong>Entreprise</strong>ns fremdrift skal<br />

ligeledes fremgå af denne plan og planen vil således danne<br />

baggrund for den enkelte måneds betaling, og skal kunne<br />

udbygges til betalingsplan.<br />

Æstetik − Beskrivelse af den forventede søjlediameter, herunder opstalt<br />

for de tilbudte bygværker<br />

Tilbud skal afleveres i 2 papireksemplarer og på elektronisk medie f.eks. USB-nøgle eller en CD-<br />

Rom, den elektroniske del med udfyldt Tilbudsliste i Excel format, i én selvstændig fil-mappe med<br />

Del 1 og én selvstændig fil-mappe med det øvrige tilbudsmateriale i Del 2.<br />

Mærkat til påklæbning på tilbudskuverten er indeholdt i tilbudslisten (TBL).<br />

En erklæring om, at rådgiveren ikke er udelukket fra at afgive tilbud i henhold til Rådets direktiv<br />

92/50/EØF med senere ændringer, kan efter særskilt anmodning fra Vejdirektoratet blive krævet af<br />

det enkelte firma.<br />

Tilbudsgiveren kan finde oplysninger om Danmarks skatte- og afgiftsforhold på www.skat.dk, om<br />

miljøbeskyttelse på www.mst.dk og om sikkerhed på arbejdspladsen på www.at.dk.<br />

Elektroniske tilbud modtages ikke.<br />

Den bydende opfordres til inden afgivelse af tilbud at have gjort sig bekendt med forholdene på<br />

stedet, herunder adgangsforhold.<br />

Dersom noget i udbudsmaterialet er den bydende uklart, skal vedkommende indhente nærmere<br />

oplysninger herom hos Vejdirektoratet.<br />

7


BUT <strong>6620.102</strong><br />

Spørgsmål, der modtages senest 14 dage inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud, vil blive<br />

besvaret senest 6 dage inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud.<br />

Spørgsmål modtaget efter den angivne dato vil blive tilstræbt besvaret, afhængigt af spørgsmålets<br />

karakter.<br />

Spørgsmål, der modtages senere end 6 dage inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud, vil ikke<br />

blive besvaret.<br />

Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens/brevets emnebeskrivelse: ”<strong>6620.102</strong><br />

Landskabsbroer Hvinningdal og Skægkær Bæk, Spørgsmål vedr. ………”<br />

Spørgsmål skal sendes til: udbud@vd.dk med kopi til cac@vd.dk, rba@vd.dk og jlj@cowi.dk<br />

Besvarelse af spørgsmål sker via rettelsesblade på www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud”.<br />

Bygherrens vederlag til tilbudsgiverne<br />

Bygherren betaler et beløb på kr. 200.000 ekskl. moms til hver tilbudsgiver som vederlag for et<br />

konditionsmæssigt tilbud jf. ABT 93.<br />

For dette vederlag tilhører anvendelses- og ejendomsretten bygherren, og denne kan frit anvende<br />

indkomne idéer og forslag helt eller delvist til brug for gennemførelsen af projektet.<br />

Meddelelse om fakturering af dette vederlag gives i mail indeholdende samtidig underretning af tilbudsgiverne<br />

angående resultatet af tilbudsbedømmelsen.<br />

8


SB <strong>6620.102</strong><br />

SÆRLIGE BETINGELSER (SB)<br />

A. Aftalegrundlaget<br />

ad § 1<br />

ad § 1 stk. 1<br />

ad § 1 stk. 2<br />

ad § 2<br />

ad § 2 stk. 1<br />

ad § 2 stk. 2<br />

Almindelige bestemmelser<br />

Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til ABT 93 for entreprisen. De<br />

enkelte §- og stk.-numre refererer til ABT 93.<br />

Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler<br />

på parternes vegne.<br />

Bygherrens udbud<br />

Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra<br />

tilbudsdagen.<br />

<strong>Entreprise</strong>n omfatter i hovedtræk de i Orientering beskrevne arbejder.<br />

For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge:<br />

a. Tilbudsliste (TBL).<br />

b. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser.<br />

c. Særlige betingelser (SB).<br />

d. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) inkl. bilag.<br />

e. Tegninger indhæftet i "Tegningsbilag, <strong>Entreprise</strong> <strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningdal<br />

og Skægkær Bæk, juni 2012" jf. fortegnelse i hæftet.<br />

f. "Ledningsprotokol <strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningdal og Skægkær Bæk” med tilhørende<br />

tegninger.<br />

g. ”Vandsynsprotokol, Etape 6620 st. 21,75 – 32,00”.<br />

h. Bygningsbeskrivelse mv.<br />

Bygningsbeskrivelse for bygninger i grusgrav ved Hvinningdal<br />

i. Geotekniske rapporter:<br />

-6620 Funder - Hårup Geotekniske Hovedrapport , Detailundersøgelser, Mv. st.<br />

21.0 - 30.5.<br />

-6620 Funder - Hårup Mv. st. 21.0 – 30.5, Geotekniske detailundersøgelser, Geoteknisk<br />

datarapport.<br />

- 66 Herning - Århus. 6620 Funder - Hårup. Bro nr. 66-0-135.00, UF af Skægkær<br />

Bæk. Geoteknisk undersøgelsesrapport nr. 1.<br />

- 66 Herning - Århus. 6620 Funder - Hårup. Bro nr. 66-0-142.00, UF af Hvinningdal.<br />

Geoteknisk undersøgelsesrapport nr. 1.<br />

- 6620 Funder - Hårup. Geoteknisk undersøgelsesrapport for bro nr. 7437108-2-<br />

001.00, OF af K-vej, Sejling Hedevej Vest, st. ca. 1.32<br />

9


SB <strong>6620.102</strong><br />

Det bemærkes for alle de nævnte geotekniske rapporter, at entreprenøren ikke kan<br />

basere sit tilbud på bygherrens vurdering/tolkning af de geotekniske data jf. ovenstående<br />

rapporter, men har selv ansvaret for vurderingen/tolkningen af de udleverede<br />

geotekniske data<br />

j. "Almindelige arbejdsbeskrivelser” (AAB):<br />

Alle gældende Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), som findes på<br />

www.vejregler.dk under udbudsforskrifter.<br />

k. ABT 93.<br />

l. Standarder (DS og DS/EN), som findes på http://sd.ds.dk , europæiske tekniske godkendelser<br />

(ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger<br />

og betingelser, alt i det omfang, der i AAB, SB og SAB er henvist til disse og med senest<br />

anførte ændringer, rettelser og fortolkninger.<br />

m. Vejregler, vejregelforslag, instrukser, bestemmelser og lign.:<br />

Alle gældende vejregler (se www.vejregler.dk), vejregelforslag samt godkendte vejregelforberedende<br />

rapporter.<br />

n. Øvrige forskrifter<br />

Tørdensitetsbestemmelse i marken - Sandefterfyldningsmetoden, prVI 99-4:2004,<br />

maj 2004<br />

Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 1000 af juli 2007 vedrørende udførelse og sløjfning<br />

af boringer og brønde på land<br />

Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 224 af marts 2011 (Affaldsbekendtgørelsen)<br />

Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Udbudsforskrift, september 2005<br />

Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning. Udbudsforskrift, juni 2010<br />

Tilsynshåndbog for broentrepriser. Forebyggelse af stilladssvigt, Udbudsforskrift, december<br />

2009<br />

Tilsynshåndbog for betonbroer, Udbudsforskrift, august 2010<br />

Tilsynshåndbog for fugtisolering og Brobelægning, Udbudsforskrift, oktober 2010<br />

Afmærkningsmateriel, Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001<br />

Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål, Udbudsforskrift, februar 2011<br />

AT-bekendtgørelse nr. 1416 af 27. dec. 2008 Bekendtgørelse om bygherrens pligter<br />

AT-bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni. 2001 Bekendtgørelse om projekterendes og<br />

rådgivers pligter<br />

AT-vejledning D.2.23, oktober 2008, Arbejde i forurenet jord<br />

10


SB <strong>6620.102</strong><br />

Det under punktnumrene f. - n. nævnte materiale kan hentes på http://leverandorportal.dk<br />

under ”Udbud”.<br />

Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag samt monteringsvejledninger<br />

kan hentes på www.vejregler.dk.<br />

Instruktion, vejledning og paradigmer vedr. arbejdsmiljø i projekteringsfasen kan ses på<br />

http://leverandorportal.dk under ”Udbud”.<br />

Beskrivelse af "Kvalitetetsledelseskrav til entreprenører" er vedlagt som Bilag B, og det<br />

tilhørende appendix kan ses på http://leverandorportal.dk under ”Udbud --- > Vejdirektoratets<br />

paradigmer /standarder --- > Til totalentrepriseudbud --- > Paradigme til kvalitetsledelseskrav<br />

til entreprenører - Appendix.<br />

Som et orienterende dokument findes endvidere på http://leverandorportal.dk under "Udbud"<br />

en Designmanual udarbejdet af den æstetiske rådgiver.<br />

Arbejdet kan påregnes overdraget september/oktober 2012.<br />

ad § 2 stk. 3<br />

Følgende tidsfrister skal overholdes:<br />

1. Igangsætningsfrist<br />

Arbejdets påbegyndelse fastsættes efter tilbudsaccept.<br />

De i ad § 25 nævnte bodsbestemmelser vedrørende igangsætningsfrist knyttes til denne<br />

dato.<br />

2. Deltidsfrister<br />

Deltidsfrist I: 01. oktober 2014<br />

UF af faunapassage ved Hvinningdal skal være klar til aflevering<br />

3. Færdiggørelsesfrist: 30. juni 2015<br />

<strong>Entreprise</strong>n i sin helhed skal være fuldført, klar til aflevering.<br />

ad § 2 stk. 4<br />

ad § 3<br />

Art og omfang m.v. af kendte fortidsminder er anført i SAB - Arbejdsplads.<br />

Entreprenørens tilbud<br />

Erhvervs- og Byggestyrelsens cirkulære (nr. 174 af 10/10/1991 ændret ved cirkulære nr.<br />

9784 af 28/11/2003) om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, som er gældende for<br />

denne entreprise, er indarbejdet i udbudsmaterialet med de ad § 22 stk. 6 anførte præciseringer.<br />

Entreprenøren skal i sit tilbud indregne alle udgifter til vinterforanstaltninger, såvel årstidsbestemte<br />

som vejrligsbestemte, for gennemførelse af arbejderne i vinterperioden (1. november<br />

– 31. marts).<br />

ad § 3 stk. 1<br />

ad § 3 stk. 3<br />

Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er<br />

bemyndiget til at indgå aftaler, fakturere og modtage betaling på entreprenørens vegne,<br />

idet kun én og samme kan fakturere og modtage betaling..<br />

Tilbudsmateriale tilbageleveres ikke til tilbudsgiver, selvom tilbud ikke antages.<br />

11


SB <strong>6620.102</strong><br />

ad § 3 stk. 7<br />

ad § 4<br />

ad § 4 stk. 1<br />

For alt materiale, som afleveres i forbindelse med tilbuddet, har bygherren anvendelsesog<br />

ejendomsretten.<br />

<strong>Entreprise</strong>aftalen<br />

Entreprenørens ydelser skal udføres i overensstemmelse med entrepriseaftalen. I det<br />

omfang en ydelse ikke måtte være nærmere specificeret i entrepriseaftalen, men er en<br />

nødvendig og naturlig del af entreprisen, forpligter entreprenøren sig til at levere denne<br />

ydelse i en standard svarende til entreprenørens øvrige ydelser efter entrepriseaftalen.<br />

<strong>Entreprise</strong>aftalen består af bygherrens udbudsmateriale, entreprenørens tilbud og de<br />

bestemmelser, der aftales ved bygherrens accept/parternes kontrakt.<br />

Entreprenøren kan ikke påberåbe sig, at hans tilbud fører til, at krav i udbudsmaterialet<br />

ikke opfyldes, medmindre dette fremgår af bygherrens accept/parternes kontrakt.<br />

ad § 5<br />

ad § 5 stk. 1<br />

Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v.<br />

Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende<br />

bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af<br />

denne kontrakt.<br />

Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet – f.eks.<br />

gennem presse, fagpresse, radio eller TV – skal ske gennem bygherren eller efter forudgående<br />

skriftlig aftale med bygherren.<br />

Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens forudgående,<br />

skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre<br />

noget om kontraktens indhold.<br />

ad § 5 stk. 2<br />

Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal ske<br />

til anerkendt pengeinstitut.<br />

Transportdokumentet skal udformes, som angivet i ”Standardformular for transportdokument”.<br />

Standardformularen kan findes på http://leverandorportal.dk under ”Udbud”.<br />

ad § 5 stk. 4<br />

Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden<br />

igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende<br />

entreprenører.<br />

Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde,<br />

som fremgår af EU’s Udbudsdirektiv.<br />

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring<br />

ad § 6<br />

ad § 6 stk. 1<br />

Entreprenørens sikkerhedsstillelse<br />

Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i ”Standardformular for<br />

sikkerhedsstillelse”. Standardformularen kan findes på http://leverandorportal.dk under<br />

”Udbud”.<br />

12


SB <strong>6620.102</strong><br />

Intet arbejde må påbegyndes, før sikkerhedsstillelsen er stillet og godkendt af Vejdirektoratet.<br />

ad § 6 stk. 3<br />

ad § 6 stk. 5<br />

ad § 8<br />

ad § 8 stk. 2<br />

ad § 8 stk. 3<br />

Nedskrivning af sikkerheden til 2 % kan kun ske på bygherrens foranledning efter<br />

begæring herom fra entreprenøren.<br />

Sikkerhedsstillelsen nedskrives ikke ved delaflevering.<br />

Forsikring<br />

Bygherren er selvforsikret. Den i ABT 93 § 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og<br />

eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen.<br />

Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er<br />

tegnet og præmien betalt.<br />

Der skal ske underretning til bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke<br />

betales.<br />

Der skal ske underretning til bygherren, såfremt forsikringsselskabet opsiger forsikringen.<br />

C. <strong>Entreprise</strong>ns udførelse<br />

ad § 9<br />

ad § 9 stk. 1<br />

ad § 9 stk. 2<br />

ad § 10<br />

ad § 10 stk. 1<br />

Arbejdsplan og afsætning<br />

Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af<br />

AAB og SAB - Styring og samarbejde.<br />

Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads.<br />

Entreprenørens ydelse<br />

Entreprenørens ydelser omfatter alle nødvendige ydelser til det fuldt færdige anlæg.<br />

Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og<br />

beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelsesmetoder<br />

m.v.<br />

De gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på ProjektWEB<br />

og Vejdirektoratet skal have adgang til disse.<br />

Foreslår entreprenøren anvendelse af utraditionelle arbejdsmetoder eller materialer, påhviler<br />

det ham uden udgift for bygherren og over for denne at dokumentere sådanne arbejdsmetoders<br />

eller materialers egnethed.<br />

Byggevarer skal leveres i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens gældende<br />

bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer.<br />

Færdselsregulerende foranstaltninger<br />

Entreprenøren skal i overensstemmelse med kravene i SAB – Arbejdsplads, afsnit 4 etablere,<br />

kontrollere og vedligeholde afmærkningen, således at den til enhver tid opfylder bestemmelserne<br />

i den godkendte rådighedstilladelse.<br />

13


SB <strong>6620.102</strong><br />

Såfremt bygherren konstaterer<br />

• at afmærkningen ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan<br />

• at der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol,<br />

og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning<br />

• at spærretiderne ikke overholdes<br />

• at entreprenøren ikke inden for 1 time efter, at fejl og mangler er påtalt skriftligt af<br />

bygherren, politiet, vejmyndigheden eller Arbejdstilsynet, har påbegyndt afhjælpning<br />

af de fejl, der er omfattet af påtalen<br />

ifalder entreprenøren en bod på kr. 10.000,- ekskl. moms pr. påtale.<br />

Såfremt arbejdet ikke gennemføres uden ugrundet ophold, skal dette godkendes af bygherren.<br />

Hvis påbud fra bygherre, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet ikke efterkommes inden<br />

for den fastsatte tidsfrist, kan bygherren foranstalte en afhjælpning, som vil ske for entreprenørens<br />

regning.<br />

ad § 10 stk. 2<br />

De materialer, som bygherren påtager sig at levere, skal entreprenøren rekvirere hos<br />

bygherren, mindst 6 uger forinden de ønskes leveret.<br />

Når der ikke for bygherreleverancer af bygherren er fastlagt bestemte leveringsterminer,<br />

påhviler det entreprenøren selv at sikre sig, at der med bygherren i tide aftales sådanne<br />

terminer, at arbejdsplanen kan følges. Forsinket levering kan kun påberåbes i forhold til<br />

sådanne aftalte terminer.<br />

Bygherreleverancen omfatter årstals- og nummerpladeskabelon samt broautoværn,og<br />

støjskærm med ankerarrangementer. Der henvises i øvrigt til SAB - Broautoværn og rækværker<br />

og SAB - Støjskærme.<br />

Aflæsning, eventuel oplagring og al videre transport af disse materialer hører under entreprisen.<br />

Entreprenøren skal ved modtagelsen sikre sig, at de overtagne materialer er uden synlige<br />

fejl og mangler og i den forudsatte stand og udførelse, og skal ved overtagelsen kvittere<br />

for modtagelsen.<br />

ad § 11<br />

Projektgennemgang, dokumentation og prøver<br />

Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i arbejdsbeskrivelse for styring og<br />

samarbejde, kap. 2.<br />

ad § 11 stk. 1 Entreprenøren skal påregne, at bygherren vil afholde audits i entrepriseforløbet, jf. ad §<br />

17.<br />

Før anlægsarbejderne igangsættes, skal entreprenøren gennemføre en<br />

projektgennemgang med relevante parter, hvor bygherren deltager.<br />

Dokumentation og prøver skal ske i henhold til krav i udbudsmaterialet, herunder dokumentation<br />

af kvalitetskontrol, som udføres hos underentreprenører og leverandører.<br />

14


SB <strong>6620.102</strong><br />

Dokumentation skal opbevares af entreprenøren i perioden for afhjælpningspligt og –ret jf.<br />

§ 36. Ved periodens udløb skal dokumentationen tilbydes bygherren.<br />

Til sikring af, at den forlangte kvalitetsledelse og dokumentation udføres, har bygherren<br />

opstillet følgende målepunkter i entrepriseforløbet:<br />

1. Kvalitetsledelsessystemets etablering<br />

Denne parameter måles ved gennemgang af "<strong>Entreprise</strong>ns Fælles Kvalitetsplan (EFK)",<br />

samt implementeringsplan for denne. Anmærkningsfri EFK skal foreligge senest de arbejdsdage<br />

efter entreprisens igangsættelsesdato, som er angivet i "KvalitetsIedelseskrav<br />

til entreprenører - Totalentreprise ".<br />

Overskridelse af denne dato er bodsbehæftet – jf. ad § 25 stk. 2<br />

2. Kvalitetsledelsessystemets anvendelse/implementeringsgrad<br />

Denne parameter vurderes gennem bygherrens auditering.<br />

Denne parameter er bodsbehæftet – jf. ad § 25 stk. 2<br />

3. Opfyldelse af dokumentationskrav for den tekniske dokumentation<br />

Denne parameter vurderes på basis af en gennemgang af entreprenørens tekniske<br />

dokumentation. Gennem stikprøver i marken vurderes sammenhængen mellem det udførte<br />

arbejde og den tilhørende dokumentation.<br />

Denne parameter er bodsbehæftet – jf. ad § 25 stk. 2<br />

4. Opfyldelse af dokumentationskrav for "Således Udført" dokumentation<br />

Denne parameter vurderes på basis af en gennemgang af entreprenørens "Således<br />

Udført" dokumentation jf. gældende arkivinstruks. Entreprenøren skal sikre, at alle godkendte<br />

rettelser og/eller ændringer registreres og dokumenteres endeligt på "Således Udført"<br />

tegninger. Udførlig tilsynsrapport m.m. udarbejdes i overensstemmelse med arkivinstruks.<br />

Procedure skal aftales endeligt med Vejdirektoratet.<br />

Denne parameter er underlagt tilbagehold i entreprisesummen – jf. ad § 22 stk. 4.<br />

ad § 11 stk. 2<br />

ad § 11 stk. 3<br />

ad § 12<br />

ad § 12 stk. 4<br />

ad § 13<br />

ad § 13 stk. 1<br />

Manglende dokumentation, herunder dokumentation af kvalitetskontrol, under<br />

anlægsforløbet vil blive betragtet som manglende kontraktmæssig ydelse og vil medføre<br />

at bygherren foretager tilbagehold i udbetaling af entreprisesummen.<br />

Vejdirektoratet skal indvarsles til at overvære al prøveudtagning og materialeprøvning på<br />

entreprenørens arbejdsplads, laboratorium eller andet sted. Vejdirektoratet skal indvarsles<br />

til at overvære entreprenørens fagtilsyn. Vejdirektoratet skal have mulighed for at deltage<br />

ved entreprenørens audit af underentreprenører og leverandører.<br />

Arbejdets forringelse m.v. , Vedligeholdelse<br />

Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal<br />

ibrugtages, fastlægges og gennemgås for mangler. I forbindelse hermed udfærdiges en<br />

ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler samt aftaler om afhjælpning.<br />

Forhold til myndigheder<br />

Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og<br />

samarbejde.<br />

15


SB <strong>6620.102</strong><br />

Ad § 13 stk. 2<br />

ad § 14<br />

ad § 14 stk. 4<br />

Entreprenøren skal sende kopi til Vejdirektoratet af al korrespondance med myndigheder.<br />

Entreprenøren må ikke uden bygherrens tilladelse søge dispensation fra gældende bestemmelser.<br />

Ændringer i arbejdet<br />

Alle ydelser i forbindelse med denne entreprises fulde færdiggørelse inkl. alle nødvendige<br />

leverancer skal være indregnet i entreprenørens tilbudspris.<br />

Skulle der opstå behov for at udføre ekstraarbejder, skal disse særskilt afregnes og prissættes<br />

på en aftaleseddel.<br />

Vejdirektoratet kan forlange ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde<br />

efter nedenstående retningslinjer:<br />

Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for bygherretilsynet med regnskab og bilag.<br />

Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren udarbejde<br />

et overslag, der fremsendes til bygherretilsynet inden arbejdets igangsættelse.<br />

Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren dagligt udfærdige og aflevere<br />

dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab.<br />

A. Arbejdsløn<br />

De medgåede timer afregnes efter en timesats, der beregnes som summen af følgende<br />

bidrag:<br />

- Samlede arbejdsomkostninger for bygge- og anlæg jf. Danmarks Statistik *).<br />

Timesatsen, der fastlægges på årsbasis, henføres til 30. juni i det pågældende år.<br />

- Regulering til det aktuelle tidspunkt i henhold til Lønindeks for bygge og anlæg, jf.<br />

Danmarks Statistik **)<br />

Et honorar på 22 %<br />

- Omkostninger til transport<br />

*) Se www.dst.dk > Statikstikbanken > Løn > Arbejdsomkostninger for den private sektor<br />

> Samlede arbejdsomkostninger efter branche > Bygge og anlæg<br />

**) Se www.dst.dk > Statistikbanken > Løn > Lønindeks for den private og offentlige sektor<br />

på brancheniveau > Lønindeks for den private sektor > Bygge og anlæg<br />

Den beregnede timesats skal korrigeres ud fra dokumenterede lokale afvigelser.<br />

Såfremt en formand og eventuel byggepladsledelse udelukkende er beskæftiget med det<br />

pågældende arbejde, tillægges dennes timer ved ovennævnte beregning. Er vedkommende<br />

kun delvist, men dog i væsentlig omfang beskæftiget ved arbejdet, vil timerne efter<br />

aftale med tilsynet forholdsmæssigt kunne medregnes ved beregningen.<br />

B. Materialer<br />

Entreprenøren skal medregne beløb, som vedkommende har betalt for materialer, der<br />

indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder<br />

forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer<br />

modregnes entreprenørens tilgodehavender.<br />

16


SB <strong>6620.102</strong><br />

Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornødent<br />

samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter<br />

på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus<br />

tilfalder entreprenøren.<br />

Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejdsstedet<br />

skal inkluderes.<br />

Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges et<br />

honorar på 5 %.<br />

C. Materiel<br />

Leje af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end<br />

50.000,- kr., skal være indeholdt i entreprenørens enhedspriser og timesatser.<br />

Leje af øvrigt materiel skal aftales mellem tilsynet og entreprenøren forud for anvendelsen.<br />

Til sådan lejebetaling lægges intet honorar.<br />

D. Underentreprenører<br />

Til rene regningsbeløb, der allerede omfatter mestersalær, lægges et honorar på 5 %.<br />

ad § 17<br />

ad § 17<br />

Bygherrens tilsyn<br />

<strong>Entreprise</strong>ns parter skal påregne, at bygherren vil auditere entreprenørens<br />

kvalitetsledelse af entreprisens gennemførelse.<br />

Det forventede omfang af audit er anført nedenfor:<br />

• 1 audit (typisk 8 timer) ca. 4 - 6 måneder efter start af entreprisen med fokus på<br />

kvalitetsplanens implementering<br />

• 2 audit (typisk 8 timer) pr. år undervejs i entreprisens udførelse, antal afhængig af<br />

entreprisens forløb. Antal audit er afhængig af, om der ved audit eller gennem<br />

bygherrens stikprøver, konstateres afvigelser eller fejl med væsentlige konsekvenser<br />

for entreprisen<br />

• Op til 3 mindre audit (typisk 4 timer) pr. år på udvalgte delarbejder<br />

• 1 audit (typisk 8 timer) ca. 2 - 3 måneder før aflevering<br />

• Herudover kan der forekomme uvarslede audit på udvalgte emner op til 2 stk. pr.<br />

år.<br />

Bygherrens auditering kan også omfatte underentreprenører og leverandører samt<br />

projekterende.<br />

Entreprenøren skal påregne, at følgende medarbejdere skal medvirke ved audit:<br />

• Lederen af det auditerede område<br />

• Firmaets kontraktansvarlige<br />

• Lederen af kvalitetsfunktionen<br />

• Daglige kvalitetsleder<br />

• Udvalgte funktionsledere<br />

17


SB <strong>6620.102</strong><br />

• Medarbejdere fra produktionen<br />

Entreprenøren skal sørge for at relevant dokumentation er tilgængelig på auditstedet<br />

eksempelvis via ProjektWEB eller fysisk.<br />

Bygherren kan standse arbejdet uden tidsfristforlængelse, såfremt foranstaltninger mod<br />

trafikken eller naboer ikke er som foreskrevet.<br />

ad § 18<br />

Entreprenørens kontrol<br />

Arbejdsledelse og arbejdsklausuler<br />

I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren meddeler denne bygherren,<br />

hvem der på entreprenørens vegne leder arbejdet og fører tilsyn med arbejdet.<br />

Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i<br />

offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underentreprenørers<br />

lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår,<br />

som ikke er mindre gunstige end dem, der er i henhold til gældende kollektiv overenskomst,<br />

voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for arbejde<br />

af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet<br />

udføres. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk<br />

overenskomst og denne overenskomst overholdes.<br />

Der skal henvises til kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter<br />

i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af<br />

disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsten<br />

skal betales.<br />

Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers<br />

medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættelsesvilkår<br />

som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende<br />

arbejdsvilkår.<br />

Overholder entreprenøren ikke denne forpligtelse, og medfører dette et berettiget krav fra<br />

de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til entreprenøren med<br />

henblik på at tilgodese dette krav.<br />

Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise – herunder leverancer –<br />

gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet<br />

sig, herunder FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen).<br />

ad § 19<br />

Byggemøder<br />

Der afholdes fra entreprisens overdragelse til aflevering løbende projektorienteringsmøder,<br />

som er at betragte som kontraktuelle byggemøder. Jf. ABT 93 og SAB – Styring og<br />

samarbejde, afsnit 0.2.<br />

18


SB <strong>6620.102</strong><br />

D. Bygherrens betalingsforpligtelse<br />

ad § 22<br />

ad § 22 stk. 4<br />

Betaling<br />

Vejdirektoratet modtager kun elektroniske fakturaer udarbejdet i Jobmanager. For generel<br />

information om, hvorledes entreprenøren skal forholde sig i relation til elektronisk fakturering,<br />

henvises til http://leverandorportal.dk, hvor der nederst til højre er angivet Vejdirektoratets<br />

EAN-nummer med link til en vejledning for Vejdirektoratets leverandører. Betalinger<br />

i henhold til betalingsplanen skal være i overensstemmelse med værdien af udført arbejde,<br />

og betalingerne vil blive reguleret i forhold hertil.<br />

Betalingen sker ved indsættelse på en af entreprenøren opgivet konto.<br />

Bygherre afholder kursusafgift svarende til et ½-dagskursus i anvendelse af Jobmanager.<br />

Tilbageholdelse<br />

Bygherren tilbageholder i acontobetalingerne et beløb på kr. 4.000.000,-, der først forfalder<br />

til udbetaling, når al dokumentation for det udførte anlæg samt overdragelse af projektet<br />

til drift er afleveret til bygherren og godkendt. Dokumentationen skal være færdig og afleveret<br />

til bygherren senest 2 måneder efter entreprisens aflevering. Ovennævnte beløb<br />

skal fremgå af entreprenørens betalingsplan.<br />

ad § 22 stk. 5<br />

ad § 22 stk. 6<br />

Ekstraarbejde skal endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse.<br />

Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets<br />

afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindreudgifter ved arbejdets udførelse,<br />

og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelser<br />

fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.<br />

Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løsninger<br />

af arbejdsmarkedets overenskomstforhold.<br />

I fastprisperioden gælder<br />

For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes<br />

der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i<br />

færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes<br />

til arbejdet.<br />

Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i<br />

kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt<br />

forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne<br />

dokumenteres på anden måde.<br />

Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på tilbudsdagen. Til<br />

denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen<br />

og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller<br />

brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes.<br />

Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb<br />

udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen.<br />

19


SB <strong>6620.102</strong><br />

Er en entreprenør i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde<br />

godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren<br />

af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i<br />

forhold til entreprisesummen.<br />

Efter fastprisperioden gælder<br />

For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, ydes der godtgørelse<br />

for ekstraordinære prisstigninger, der er indtrådt inden 6 måneder fra tilbudsafgivelse,<br />

efter de foranstående regler, idet indkøbstidspunktet dog erstattes med 6 månedersdagen<br />

efter tilbudsafgivelse.<br />

For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, foretages endvidere<br />

prisregulering for prisændringer, der er indtrådt efter 6 måneder fra afgivelsen af tilbud, efter<br />

nedennævnte metode.<br />

Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for anlæg.<br />

Indekset beregnes pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15. marts), og<br />

det pågældende indeks er gældende for denne måned (marts). For 1. og 2. måned i et<br />

kvartal (f.eks. januar og februar) interpoleres retlinet med afrunding til én decimal.<br />

Til regulering af entreprisen anvendes følgende indeks:<br />

• Der reguleres efter omkostningsindeks for betonarbejder<br />

Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusive moms) multipliceret med<br />

(I 2 - I 1 ) : I 1 , idet I 1 angiver indeks på 6 månedersdagen efter afgivelse af tilbud, og I 2 angiver<br />

indeks midt i den aktuelle måned.<br />

Reguleringsbeløbet er i øvrigt underkastet indskrænkninger som følge af lovgivningen.<br />

Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages acontoprisregulering svarende til det senest beregnede<br />

kvartalsindeks.<br />

Når prisreguleringen iværksættes, er entreprenøren forpligtet til at fremsende acontobegæringer<br />

én gang om måneden og at fakturere samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder.<br />

Entreprenøren er endvidere forpligtet til at foretage opgørelse over samtlige kontraktmæssigt<br />

udførte arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På grundlag<br />

af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for den første måned efter udløb af fastprisperioden.<br />

ad § 22 stk. 7<br />

ad § 22 stk. 11<br />

Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter bygherretilsynets anvisning.<br />

Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler.<br />

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse<br />

Ad § 24<br />

ad § 24 stk. 1<br />

Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse<br />

Forholdene nævnt i ad § 24 stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse,<br />

såfremt de rent faktisk griber ind i entreprenørens ydelser, og kun i det omfang, de påberåbte<br />

forhold i tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i<br />

arbejdsplanen og dermed forsinker arbejdet.<br />

20


SB <strong>6620.102</strong><br />

En vejrligsdag defineres som en arbejdsdag, hvor<br />

• der er usædvanligt vejrlig (nedbør, temperatur, vind m.m.)<br />

• den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk<br />

• aktiviteten skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen<br />

• aktiviteten faktisk ikke kan udføres.<br />

Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren opsætte vejrstation på arbejdspladsen,<br />

som registrerer temperatur, vind og nedbør.<br />

Spilddage registreres på byggepladsen og opgøres månedsvis.<br />

Til måling af vejrliget anvendes målestation på arbejdspladsen eller den nærmeste af<br />

Meteorologisk Instituts målestationer.<br />

ad § 24 stk. 3<br />

ad § 25<br />

ad § 25 stk. 2<br />

Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er<br />

varslet, over for bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser.<br />

Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse<br />

Entreprenøren skal betale en bod, hvis gældende tidsfrister overskrides. Boden<br />

tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra<br />

sikkerhedsstillelsen.<br />

Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge som følger:<br />

1. For igangsætningsfristen kr. 50.000<br />

2. For deltidsfrist I kr. 300.000<br />

3. For færdiggørelsesfristen kr. 200.000<br />

For overskridelse af de frister, der er fastsat i ad § 11 stk. 1 for kvalitetsledelse, er bodsstørrelser<br />

som følger:.<br />

Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge som følger:<br />

1. Manglende implementering og godkendelse af kvalitetsplan kr. 50.000<br />

(2 mdr. efter igangsætningsfrist)<br />

2. Afvigelser ved audits udover 3 stk. pr. stk.: kr. 50.000<br />

(hvis afvigelser gentages ved audit fordobles boden for afvigelsen)<br />

3. Manglende opfyldelse af dokumentationskrav pr. gennemgang: kr. 50.000<br />

(ajourføringsperiode 14 arbejdsdage, manglende opfyldelse skal være bragt i orden efter<br />

5 arbejdsdage).<br />

F. Arbejdets aflevering<br />

ad § 28<br />

ad § 28 stk. 1<br />

Afleveringsforretningen<br />

<strong>Entreprise</strong>n afleveres afsnitsvis som følger:<br />

21


SB <strong>6620.102</strong><br />

− Arbejder omfattet af deltidsfrist I<br />

− Resten<br />

For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i<br />

forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygherren,<br />

skal entreprenøren på bygherretilsynets ønske, og forinden aflevering finder sted,<br />

fremskaffe en underskrevet erklæring fra berørte lodsejere.<br />

I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygherren<br />

i anledning af entreprisen.<br />

G. Mangler ved arbejdet<br />

ad § 30<br />

ad § 30 stk. 4<br />

ad § 36<br />

Mangelsbegrebet<br />

Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning, jf. § 12 stk. 4, registreres ved<br />

afleveringen, i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden.<br />

Mangelsansvarets ophør<br />

For entreprisen gælder 5 års mangelsansvar med nedennævnte undtagelser:<br />

For varmblandet asfalt gælder at mangelsansvarsperioden fastsættes til 1år for belægningers<br />

jævnhed og for belægningers profil.<br />

Umiddelbart inden udløb af tidsrum for afhjælpningspligt og -ret foretages besigtigelse af<br />

arbejdet, forinden sikkerhed frigives.<br />

Særlige forhold for kørebaneafmærkning<br />

For kørebaneafmærkning fastlægges mangelsansvarsperioden til følgende:<br />

Kørebaneafmærkning,<br />

som normalt ikke overkøres<br />

*)<br />

Anden kørebaneafmærkning<br />

på steder<br />

med ÅrsDøgnTrafik pr.<br />

kørespor:<br />

ÅDT ≤ .00<br />

Kørebaneafmærkning<br />

med lang holdbarhed<br />

(ekskl. gul for<br />

midlertidig regulering)<br />

Kørebaneafmærkning<br />

med kort holdbarhed<br />

(ekskl. gul for<br />

midlertidig regulering)<br />

4 år 1 år<br />

4 å<br />

3.000 ≤ ÅDT ≤ 5 000 3 år<br />

5.000 ≤ ÅDT ≤ 1 .000 2 år<br />

ÅDT ≥ 10. 0<br />

1 år<br />

Ingen<br />

Gul kørebaneafmærkning<br />

for midlertidig<br />

regulering<br />

Funktionstid,<br />

dog<br />

maks. ½<br />

år<br />

*) kontinuerte kantlinjer, dobbelte spærrelinjer og spærreflader undtagen linjer i kryds<br />

og i skarpe kurver, hvor det kan konstateres, at trafikanterne kører på linjerne. Disse<br />

behandles som anden kørebaneafmærkning.<br />

Umiddelbart inden ophør af mangelsansvarsperioden for arbejdet kan der aftales besigtigelse,<br />

forinden evt. sikkerhed frigives. For arbejder, hvor mangelsansvarsperioden udlø-<br />

22


SB <strong>6620.102</strong><br />

ber i et givet kalenderår, foretages forretning normalt ultimo september. Eventuelle kontrolmålinger<br />

kan foretages fra 15. maj.<br />

ad § 36 stk. 3<br />

Bestemmelsen er ikke gældende for entreprisen.<br />

23


SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)<br />

24


SAB – Styring og samarbejde <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Styring og samarbejde<br />

Supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde.<br />

0.0 Projekteringsarbejdet:<br />

Grundlaget for projekteringen er nærværende SBB, Bilag A1 til SBB – ”Projekteringsgrundlag<br />

- Broer” og Bilag A2 til SBB – ”Projekteringsgrundlag - Vej”, som angivet i SB, ad<br />

§ 2, stk. 2.<br />

Vejdirektoratets projekt angiver de fysiske rammer for projektets udformning. Projektet<br />

består af tegninger i henhold til tegningsbilaget. Projektet er grundlaget for arealerhvervelsen.<br />

Systemlinjer (linjeføring og længdeprofil) for Vejdirektoratets projekt stilles til rådighed i<br />

Land-XML-format. Systemlinjer er centerlinje med x,y,z koordinater. Justering af linjeføringerne<br />

og længdeprofiler er generelt ikke tilladt.<br />

Afmærkningsplaner for Viborgvej og Sejlingvej-Nord udarbejdes af entreprenøren.<br />

Afmærkningsplaner (midlertidigt og permanent) sendes til bygherren, vejmyndighed og<br />

politi til forhåndsgodkendelse, og eventuelle bemærkninger indarbejdes.<br />

Bygherren har før entreprisestart udarbejdet et projektgrundlag for for etablering af Sejling<br />

Hedevej – Vest, der har en større detaljeringsgrad en sædvanligt for totalentrepriser. Entreprenøre<br />

skal dog baggrund af de fysiske rammer i projektgrundlaget stadig udarbejde<br />

sit eget projekt.<br />

Bygherren har før entreprisestart fået udarbejdet overordnede geotekniske undersøgelser<br />

i entrepriseområdet. Entreprenøren skal supplere disse geotekniske undersøgelser med<br />

sine egne geotekniske undersøgelser i det omfang, at entreprenøren vurderer, at de udførte<br />

geotekniske undersøgelser ikke er fyldestgørende for sit design. Alle udgifter hertil<br />

skal være indeholdt i entreprenørens tilbud, og entreprenøren skal forestå disse undersøgelser.<br />

Der henvises i øvrigt til SB ad § 2 stk. 2 vedr. geotekniske undersøgelsesrapporter.<br />

Alle omkostninger forbundet med geotekniske kontrolforanstaltninger under udførelsen af<br />

konstruktionerne skal ligeledes være indeholdt i entreprenørens tilbud.<br />

Arbejdsmiljø i projekteringsfasen<br />

Entreprenøren skal opfylde gældende bekendtgørelse om bygherrens og rådgivers pligter<br />

med henblik på at overholde bestemmelser om arbejdsmiljø i projekteringsfasen, herunder<br />

stille med sikkerhedskoordinator i projekteringsfasen. Entreprenøren tager udgangspunkt<br />

i Vejdirektoratets forskrifter på området.<br />

3. parts kontrol af broer<br />

Bygherren vil gennemføre 3. partskontrol af entreprenørens projektmateriale for broer,<br />

herunder tegninger og statiske beregninger. Følgende kontrol kan forudsættes gennemført<br />

af bygherretilsynet:<br />

1. gennemgang af entreprenørens tilbudsmateriale,<br />

2. kontrol af de af entreprenøren udarbejdede beregnings- og belastningsforudsætninger<br />

(baseret på Bilag A1 ”Projekteringsgrundlag - Broer”),<br />

25


SAB – Styring og samarbejde <strong>6620.102</strong><br />

3. kontrol af, at beregnings- og belastningsforudsætninger er anvendt i beregningerne,<br />

4. kontrol af, at beregnings- og belastningsforudsætninger er anført i projektmaterialets<br />

beskrivelser og tegninger,<br />

5. nøje granskning af de statiske beregninger,<br />

6. kontrol af forudsætninger for beregning af fundamenters og pæles bæreevne,<br />

herunder kontrol af, at de i beregningerne anvendte parametre er i overensstemmelse<br />

med de faktiske målte geotekniske og hydrologiske parametre,<br />

7. kontrol af at beregnede materialekvaliteter, dimensioner og mængder genfindes i<br />

tegningsmaterialet,<br />

8. kommentering af de af entreprenøren valgte løsninger og disses detailudformning<br />

i relation til funktion, inspektion, udskiftelighed og driftsøkonomi.<br />

Entreprenøren er pligtig til at levere dokumentation, der redegør for ovennævnte emner.<br />

Den af entreprenøren leverede dokumentation forudsættes fremsendt i godkendte udgaver,<br />

idet det dermed skal forstås, at den er dokumenteret kvalitetssikret af entreprenøren.<br />

Såfremt dette ikke er tilfældet vil dokumentationen blive afvist af bygherretilsynet.<br />

Omfang af kontrollen kan justeres som følge af de resultater, den afleder.<br />

Underbygning og overbygning for broer betragtes hver især som et kontrolafsnit. Kontrolafsnittet<br />

behandles som anført ovenfor og afrapporteres i hvert sit notat. Hvis entreprenøren<br />

ønsker det, kan underbygningskontrolafsnittet brydes ned i mindre kontrolafsnit, som<br />

behandles hver for sig.<br />

Sejling Hedevej Vest består af et kontrolafsnit svarende til det samlede vejprojekt. Kontrolafsnittet<br />

behandles som anført ovenfor og afrapporteres i et notat. Hvis entreprenøren<br />

ønsker det, kan kontrolafsnittet for vej brydes ned i mindre kontrolafsnit, som behandles<br />

hver for sig.<br />

Entreprenøren skal påregne 15 arbejdsdage til bygherretilsynets gennemførelse af<br />

kontrollen af overbygningsafsnittet for broer og 15 arbejdsdage til af kontrollen af underbygningsafsnittet<br />

for broer, samt 15 dage til kontrol vejprojektet. Ønskes underbygningskontrolafsnittet<br />

opdelt i mindre kontrolafsnit, skal entreprenøren påregne 10 arbejdsdage<br />

til bygherretilsynets kontrol af hver af disse. Bygherretilsynet vil medvirke til en åben og direkte<br />

kommunikation omkring 3. partskontrollen.<br />

Bygherretilsynet skal have adgang til at kunne kommunikere direkte med de projekterende<br />

hos entreprenøren eller dennes underentreprenør/rådgiver.<br />

0.1 Anlægsarbejdet:<br />

1. Grundlag<br />

Broarbejder:<br />

Det af entreprenøren udarbejdede og bygherren godkendte projektmateriale, jf. afsnittet<br />

BUT, pkt. 3 Tilbud.<br />

Vejarbejder:<br />

26


SAB – Styring og samarbejde <strong>6620.102</strong><br />

Det af entreprenøren udarbejdede og bygherren godkendte projektmateriale jf. afsnittet<br />

BUT, pkt. 3 Tilbud.<br />

2. Entreprenørens projektledelse og tilsyn<br />

Entreprenøren har under anlægsarbejdets udførelse ansvaret for at tilse, at arbejdet gennemføres<br />

i overensstemmelse med projektet og entrepriseaftalen.<br />

Entreprenøren varetager kontakten til eventuelle berørte ledningsejere, myndigheder,<br />

koncessionerede selskaber mv. Ved eventuelle økonomiske eller tekniske problemer inddrages<br />

bygherren. Alle arbejdsområdets forhold og grænseflader noteres, og tilstanden af<br />

disse registreres for en senere dokumentation af områdernes udseende ved eventuelle<br />

spørgsmål dertil. Der anvendes fotos eller video som dokumentation.<br />

Entreprenøren forestår projektorienteringsmøder og indberetter om væsentlige afvigelser<br />

fra tidsplanen og fremkommer med indstilling til bygherren vedrørende forholdsregler. Entreprenøren<br />

deltager i øvrigt i alle påkrævede møder og udarbejder, renskriver og udsender<br />

mødereferater. Entreprenøren skal føre dagbog, der beskriver arbejdets<br />

udførelse, anvendt materiel, mandskabsressourcer, udført tilsyn og logbog over trafikafvikling<br />

jf. SAB - Arbejdsplads, afsnit 4.2.<br />

Entreprenørens tilsyn fører kontrol med, at arbejdet udføres i overensstemmelse med<br />

projektet hvad angår bl.a. omfang, kvalitet, tid og økonomi. Entreprenørens tilsynsdokumentation<br />

skal distribueres og arkiveres i takt med, at arbejderne udføres, således at<br />

bygherrens kontrol med arbejdernes udførelse kan foregå umiddelbart efter, at de enkelte<br />

arbejdsdiscipliner er gennemført.<br />

Entreprenørens fagtilsyn skal udføres af personale med relevant erfaring fra lignende projekter.<br />

Fagtilsynet skal udføres af personale uden for byggepladsorganisationen.<br />

Der skal udarbejdes detaljeret projektspecifik fagtilsynskontrolplan indeholdende alle relevante<br />

tilsynsaktiviteter for både permanente konstruktioner og interimskonstruktioner. Tilsynskontrolplanen<br />

skal tilpasses det aktuelle projekt og skal omfatte samtlige delarbejder.<br />

At entreprenøren udfører fagtilsyn, ændrer ikke på kravene til entreprenørens egenkontrol.<br />

Projektets fremdrift indberettes månedligt sammen med dokumentation af udført arbejde.<br />

Endvidere indberettes om risiko for væsentlige afvigelser.<br />

Udveksling af dokumenter mellem bygherre og entreprenør skal som udgangspunkt ske<br />

elektronisk via bygherrens "Byggeweb" server, som stilles til rådighed herfor.<br />

Entreprenøren registrerer projektændringer og sørger for udarbejdelse af rettet projekt<br />

(”Således Udført tegninger, beregninger og beskrivelser”) efter anlæggets udførelse, og<br />

entreprenøren skal medvirke ved overdragelse til relevante myndigheder.<br />

Entreprenøren skal udarbejde og aflevere tegningsmateriale over broer og bygværker til<br />

broarkivet DANBRO, jf. Driftsområdets arkivinstruks.<br />

Entreprenøren skal udarbejde og aflevere tegningsmaterialet vedrørende vejanlægget, så<br />

det umiddelbart kan lægges i Vejdirektoratets tegningsdatabase Locator, leveringsbetingelser<br />

jf. http://webapp.vd.dk/tegn/index.html under ”Generelt” og ”Levering af<br />

tegninger til VD’s tegningsarkiv, Locator”.<br />

27


SAB – Styring og samarbejde <strong>6620.102</strong><br />

Entreprenøren udarbejder sammen med bygherren rapport vedrørende projekt og udførelse,<br />

som især skal give oplysning om forhold, der kan have interesse ved vedligeholdelse<br />

og ved projektering af tilsvarende anlæg.<br />

0.2 Entreprenørens og bygherrens samarbejde<br />

Projektorienteringsmøder<br />

Gennem hele projektforløbet fra kontraktskrivningen frem til aflevering af entreprisen skal<br />

der afholdes projektorienteringsmøder med 14 dages intervaller.<br />

Entreprenøren indkalder til disse møder, der afholdes på byggepladsen eller anden aftalt<br />

lokalitet.<br />

På disse møder redegøres som et minimum for følgende:<br />

1. Sidste møde, herunder godkendelse af sidste referat.<br />

2. Projektets status, herunder projekteringsarbejdet, fremdrift i marken, som udført<br />

materiale mv.<br />

3. Økonomi<br />

4. Kvalitetsledelsesprocedurer<br />

Disse møder vil have deltagelse af bygherren ved projektlederen og/eller andre bygherrerepræsentanter<br />

samt af entreprenøren ved projektlederen og andre fra dennes organisation.<br />

Møderne vil kunne suppleres med afholdelse af projektmøder, der omhandler mere specifikke<br />

problemstillinger med deltagelse af specialister fra entreprenør og bygherre.<br />

Entreprenøren udsender referat af disse møder senest en uge efter mødets afholdelse.<br />

Erfaringsopsamlingsmøder<br />

For at kunne følge processen i projektet og samarbejdsformen på et mere overordnet<br />

plan skal der ved opstart af projektet, 2-3 gange undervejs i forløbet og ved projektets afslutning,<br />

afholdes erfaringsopsamlingsmøder med entreprenørens projektorganisation og<br />

eventuelle følgegrupper samt bygherrens tilsvarende med eventuelle ad hoc tilknyttede<br />

konsulenter.<br />

På disse møder gennemgås projektets mere overordnede forhold og der skal kunne tages<br />

stilling til eventuelle justeringer af projektet, projektorganisationen, herunder bemandingen<br />

mv.<br />

Disse møder skal foregå i en åben og fordomsfri dialog mellem anlægsarbejdets parter<br />

med det formål at skabe det bedste samarbejde omkring opgavens løsning.<br />

Denne møderække skal indledes med et opstartsmøde, hvor entreprenørens og bygherrens<br />

organisationer og personer introduceres for hinanden.<br />

Dagsorden vil i øvrigt være:<br />

1. Velkomst og formål<br />

2. Gennemgang af forslag til samarbejdsmodel<br />

28


SAB – Styring og samarbejde <strong>6620.102</strong><br />

3. Diskussion af risikobilledet for entreprisen:<br />

- Tid<br />

- Økonomi<br />

- Kvalitet<br />

4. Evt.<br />

Der udfærdiges referat af mødets beslutninger og målsætninger af bygherren.<br />

Der afholdes efter behov ekstraordinære erfaringsopsamlingsmøder undervejs i projektet.<br />

Behovet herfor kan opstå, hvis der undervejs i entreprisens forløb opstår forskellige opfattelser<br />

af, hvorledes arbejdets tarv bedst tilgodeses.<br />

De ordinære og evt. ekstraordinære erfaringsopsamlingsmøder kan forløbe efter samme<br />

procedure og dagsorden kan være:<br />

1. Status på arbejderne<br />

2. Er forventningerne til projektet så vidt blevet indfriet?<br />

- Vejdirektoratet<br />

- Entreprenøren<br />

3. Konflikter - er der nogen - har der været nogen?<br />

4. Er der specielle problemer affødt af totalentrepriseformen?<br />

5. Er kvaliteten af arbejdet i orden?<br />

6. Diverse<br />

Der udfærdiges referat af disse møders beslutninger og konklusioner af bygherren.<br />

Umiddelbart efter entreprisens aflevering afholdes et slutevalueringsmøde, hvor projektets<br />

faser resumeres og der udarbejdes et notat, der redegør for projektets forløb samt de<br />

indhøstede erfaringer ved anvendelsen af denne entrepriseform.<br />

Møderne afholdes ved bygherrens foranstaltning, idet hver part dog afholder lønomkostninger<br />

til eget personale.<br />

3. Arbejdsplan m.v.<br />

3.1 Generelt<br />

Ud over de i SB ad § 2 stk. 2 nævnte overdragelsestidspunkter og de i SB ad § 2 stk. 3<br />

nævnte tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud tage hensyn til bl.a.:<br />

Generelt<br />

at<br />

at<br />

entreprenøren ved sin arbejdsplanlægning skal afsætte tid til 3. partskontrol af<br />

permanente brokonstruktioner og vejprojekt,<br />

der kun efter forudgående aftale med bygherretilsynet må arbejdes på søn- og<br />

helligdage og lørdage samt på hverdage uden for tidsrummet mellem kl. 07.00 og<br />

kl. 18.00,<br />

Trafikale forhold<br />

at<br />

trafikken ved landskabsbro Skægkær Bæk ikke må afbrydes før Sejling Hedevej<br />

– Vest og Landskabsbro Sejling Hedevej – Vest er etableret og taget i drift,<br />

29


SAB – Styring og samarbejde <strong>6620.102</strong><br />

at<br />

at<br />

at<br />

at<br />

at<br />

at<br />

at<br />

at<br />

at<br />

at<br />

at<br />

der til enhver tid skal være vejadgang til alle ejendomme,<br />

de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider skal overholdes, se SAB<br />

– Arbejdsplads, afsnit 4.1,<br />

omlægning af trafikken skal ske på døgnets trafiksvage tidspunkter, dog efter aftale<br />

med bygherretilsynet/vejmyndigheden,<br />

ind- og udkørsel til og fra arbejdsområderne kun kan påregnes tilladt i det omfang,<br />

som er beskrevet i SAB – Arbejdsplads, afsnit 3.3,<br />

arbejdsområderne, inkl. arealer for adgangsveje, kan påregnes at være til rådighed<br />

fra kontrakt / overdragelse.<br />

det i visse situationer ved trafikomlægninger må påregnes, at der skal arbejdes<br />

på søn- og helligdage og lørdage,<br />

omlægning af trafik ikke må finde sted før afstribning, skiltning og afmærkning er<br />

fuldført og godkendt af bygherretilsynet og vejmyndigheden,<br />

der ikke må ske arbejdskørsel på tværs af offentlig vej uden tilladelse fra bygherretilsynet,<br />

al færdsel på veje med trafik skal foregå med indregistrerede køretøjer,<br />

trafikken på Viborgvej skal opretholdes i to spor i hele anlægsprioden,<br />

transport af blødbund ved Skægkær Bæk skal ske ad adgangsvejen langs motorvejensbtracee<br />

til udsætningsområdet indtil oktober 2013,<br />

Vej<br />

at<br />

at<br />

slidlag normalt ikke må udlægges før medio april og efter ultimo september,<br />

nedre bærelag GAB II ikke må ligge vinteren over uden forsegling,<br />

Broer / Bygværker<br />

at<br />

at<br />

der på broerne ikke må udføres bitumenpladeisolering / polymerbitumenpladeisolering<br />

i perioden fra 1. oktober til 30. april,<br />

entreprenøren ved sin arbejdsplanlægning skal afsætte tid til godkendelsesprocedurer<br />

for stilladsdokumentation,<br />

Øvrige forhold<br />

at<br />

at<br />

ledningsejerne skal have adgang til at omlægge/fjerne ledninger i entrepriseområdet<br />

jf.. SAB - Arbejdsplads, afsnit 5,<br />

entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på<br />

væsentlige punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan.<br />

30


SAB – Styring og samarbejde <strong>6620.102</strong><br />

4. Kontrol<br />

4.1 Entreprenørens egenkontrol<br />

For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren<br />

mindst 5 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted.<br />

5. Dokumentation<br />

Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren i 2 eksemplarer samt i PDF-format.<br />

Dokumentation for kontroller og registreringer skal afleveres senest 10 arbejdsdage før<br />

aflevering, mens ”Således Udført” tegninger skal afleveres senest 2 måneder efter aflevering<br />

af entreprisen.<br />

”Således Udført” dokumentation udføres i henhold til Vejdirektoratets Instruktion ”Således<br />

Udført” dokumentation.<br />

6. Kvalitets- og miljøledelse<br />

6.1 Alment<br />

Vedrørende krav til kvalitetsledelse (kvalitetsstyring) i totalentreprisen, se bilag B og<br />

http://leverandorportal.dk under ”Udbud --- > Vejdirektoratets paradigmer /standarder --- ><br />

Til totalentrepriseudbud --- > Kvalitetsledelseskrav til entreprenører”.<br />

6.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan<br />

6.2.1 Procedurer og arbejdsprocedurer<br />

Hvor der i respektive AAB og SAB er stillet krav om, at entreprenøren skal redegøre for<br />

eller beskrive fremgangsmåder for udførelsen, samt hvor der er stillet krav om arbejdsbeskrivelser,<br />

er dette at betragte som krav om en arbejdsprocedure.<br />

6.2.5 Styring af projektering<br />

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde procedurer for planlægning, gennemførelse,<br />

kontrolaktiviteter, dokumentation, myndighedsbehandling, ændringsbehandling og<br />

godkendelse af projekteringsopgaver. Procedurer skal omfatte projektering af interimskonstruktioner.<br />

6.2.6 Styring af dokumenter og registreringer<br />

På denne entreprise skal der anvendes elektronisk udveksling af dokumenter (e-mail,<br />

bygge-web m.v.) mellem bygherre og entreprenør.<br />

Der henvises endvidere til Vejdirektoratets "Kvalitetsledelseskrav til entreprenører" jf.<br />

ovenfor.<br />

6.2.7 Uddannelse og instruktion<br />

Entreprenørens ingeniører, opgaveansvarlige, formænd og medarbejdere, som er beskæftiget<br />

med arbejder på veje i drift, skal alle have gennemført deltagelse i et af Vejdirektoratet<br />

godkendt kursus ”Vejen som arbejdsplads”.<br />

31


SAB – Styring og samarbejde <strong>6620.102</strong><br />

Entreprenørens ingeniører, opgaveansvarlige, arbejdsledere og medarbejdere, som arbejder<br />

med stillads, skal, forinden deres arbejdsfunktioner vedrørende stillads påbegyndes,<br />

have gennemført de kurser, der er anført i ”Tilsynshåndbog for broentrepriser - Forebyggelse<br />

af stilladssvigt” i gældende udgave. Entreprenøren skal forestå planlægning og<br />

gennemførelse af kurser, der jf. tilsynshåndbogen betegnes A, D, E og F. Underviser til<br />

kursus A skal rekvireres hos Vejdirektoratet med et varsel på min. 20 arbejdsdage.<br />

Entreprenørens medarbejdere, der beskæftiger sig med fagtilsyn med fugtisolerings- og<br />

belægningsarbejder, skal have gennemført VEJ-EU kurset "Fugtisolering og brobelægning".<br />

Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/CV/kursusbeviser<br />

for nøglepersoner samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige<br />

krav til uddannelse/erfaring - se også SAB - Fugtisolering, afsnit 10.1.<br />

6.2.8 Styring af underentreprenører og leverandører<br />

Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt<br />

eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitetsog<br />

miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i<br />

overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol).<br />

Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være<br />

omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der opfylder kravene i udbudsmaterialet.<br />

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører,<br />

leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende.<br />

6.2.9 Styring af bygherreleverancer<br />

Entreprenøren skal redegøre for modtagekontrol, håndtering og opbevaring af bygherreleverancer<br />

i overensstemmelse med kravene i ubudsmaterialet<br />

7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne<br />

7.1 Alment<br />

Med henvisning til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 om<br />

bygherrens pligter har bygherren følgende ansvar:<br />

Under projektering:<br />

• Udpege en koordinator til at koordinere sikkerhed og sundhed under projekteringen<br />

• Udarbejde en liste over særlige farlige arbejder ved en "indledende kortlægning"<br />

• Udarbejde en "arbejdsmiljøplan" inkl. en liste/journal over særlige forhold vedrørende<br />

sikkerhed og sundhed i forbindelse med fremtidige arbejder<br />

• Udarbejde en "opfølgende kortlægning" for særligt farligt arbejde<br />

• Udarbejde en "foreløbig Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)", indeholdende en<br />

"liste med særlige farlige arbejder, der indeholder forslag til AT´s eller branche<br />

anerkendte vejledninger".<br />

32


SAB – Styring og samarbejde <strong>6620.102</strong><br />

Indledende kortlægning, arbejdsmiljøplanen, opfølgende kortlægning og PSS’en fremsendes<br />

af entreprenøren til Vejdirektoratet for til gennemsyn og kommentering i nævnte<br />

rækkefølge.<br />

Under udførelsen:<br />

Afgrænse, koordinere og planlægge sikkerhedsarbejdet samt ajourføre PSS<br />

Bygherren overdrager sikkerhedskoordineringen både under projektering og udførelse til<br />

entreprenøren, der skal stille med en sikkerhedskoordinator, som på bygherrens vegne<br />

forestår koordineringen. Sikkerhedskoordineringen udføres ud fra de forskrifter, der er<br />

angivet i bekendtgørelse nr. 1416.<br />

Sikkerhedskoordinator koordinerer sikkerhedsarbejderne inden for entreprenørens eget<br />

område.<br />

Entreprenøren tager udgangspunkt i Vejdirektoratets forskrifter på området.<br />

Inden hvert sikkerhedskoordineringsmøde skal entreprenøren ved sin arbejdsmiljørepræsentant<br />

og sikkerhedskoordinator gennemgå sikkerheden på projektet ved en gennemgang<br />

(sikkerhedsrundering) i henhold til principper for mønsterarbejdsplads.<br />

Skemaer, der dokumenterer gennemgangen, udfyldes og godkendes af både entreprenør,<br />

sikkerhedskoordinator og arbejdsmiljørepræsentant. Skemaerne gennemgås på sikkerhedsmøderne<br />

og ophænges på opslagstavler i entreprenørens mandskabsskure.<br />

7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområderne<br />

7.2.1 Alment<br />

Entreprenøren skal via sikkerhedskoordinator udarbejde PSS for den kommende byggeplads<br />

og implementere denne senest 20 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse.<br />

PSS fremsendes til bygherren inden implementeringen for kommentarer.<br />

Entreprenøren skal endvidere under entreprisens udførelse løbende ajourføre ændringer<br />

og justeringer til PSS. Disse ændringer skal fremsendes til bygherretilsynet inden endelig<br />

implementering.<br />

Sikkerhedskoordinator indkalder til koordinerende sikkerhedsmøder hver 14. dag, og på<br />

møderne skal bygherren, øvrige entreprenører i fælles området og entreprenøren og alle<br />

dennes underentreprenører være repræsenterede.<br />

Entreprenøren skal etablere, vedligeholde og senere fjerne nødvendige sikkerheds- og<br />

velfærdsforanstaltninger for egne og underentreprenørers mandskab på arbejdspladsen<br />

samt etablere og i hele entrepriseperioden rengøre, vedligeholde og fjerne fælles adgangsveje<br />

til arbejdspladserne.<br />

Bestemmelserne om sikkerheds- og sundhedsarbejderne skal også være gældende for<br />

arbejder, der udføres i afhjælpningsperioden.<br />

33


SAB – Styring og samarbejde <strong>6620.102</strong><br />

7.3 Beredskabsplan<br />

Sammen med PSS skal entreprenøren aflevere en beredskabsplan, som beskriver de<br />

forholdsregler, entreprenøren påregner taget, såfremt der ved uheld under arbejdets udførelse<br />

opstår risiko for personskade eller beskadigelse af det omgivende miljø.<br />

Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med denne entreprise og som<br />

har eller kan få indflydelse på denne, henvises til SAB - Arbejdsplads.<br />

7.3.1 Risikoanalyse<br />

Entreprenøren skal forud for igangsætning af de enkelte arbejder udarbejde risikoanalyser<br />

for alle aktiviteter, som kan medføre gener og sikkerhedsmæssige forhold for eksisterende<br />

trafik.<br />

7.3.2 Krav til arbejder i nærheden af ledninger i drift<br />

Entreprenøren sikrer, at de respektive ledningsejeres betingelser for arbejder med og i<br />

nærheden af ledninger overholdes. Hvor entreprenøren afviger fra de almene krav, udarbejder<br />

entreprenøren en procedure for arbejdets udførelse, hvor alle sikkerhedsforanstaltninger<br />

i forbindelse med arbejdets udførelse er beskrevet. Proceduren indeholder<br />

desuden en beredskabsplan for uforudsete hændelser. Arbejdsproceduren accepteres af<br />

de respektive ledningsejere og bygherretilsynet, inden arbejdet påbegyndes.<br />

7.3.3 Krav til arbejder ved vej i drift<br />

Ved arbejder på vejarealer bruges arbejdstøj, der opfylder DS/EN 471+A1:2008:<br />

Klasse 3: Personer der jævnligt opholder sig udenfor afspærringen eller arbejder med trafikforanstaltninger.<br />

Klasse 2: Personer der lejlighedsvis kommer uden for det afspærrede område.<br />

Entreprenørens entrepriseleder, opgaveansvarlige for trafikreguleringer og formænd beskæftiget<br />

med afmærkning af vejarbejder skal have gennemført kurset ”Vejen som arbejdsplads”<br />

(VEJ-EU el. lign.). Medarbejdere, der håndterer afmærkningsmateriel eller<br />

udfører arbejder ved bevægelige arbejder eller arbejder af kortere varighed uden fysisk<br />

afspærring, skal have gennemført EUC’s kursus ”Vejen som arbejdsplads”.<br />

7.3.4 Retningslinjer for håndtering af kemiske stoffer og forurenet jord<br />

Kemiske stoffer og materialer, herunder mulighed for substitution. Retningslinjen beskriver<br />

arbejder med kemiske stoffer og materialer f.eks. fugtisolering inkl. de sikkerhedsmæssige<br />

foranstaltninger i forbindelse hermed (afmærkning af området, inddækning, afskærmning,<br />

personlige værnemidler og hygiejniske forhold).<br />

Det skal fremgå, hvem der er ansvarlig for gennemførelse af de enkelte aktiviteter samt<br />

hvilke metoder, materiel, sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler, der anvendes.<br />

8. Trafiksikkerhed og -afvikling<br />

8.2 Arbejder ved eller på veje<br />

8.2.1 Alment<br />

Vejmyndighed er Silkeborg Kommune.<br />

34


SAB – Styring og samarbejde <strong>6620.102</strong><br />

Planlægning og udførelse af færdselsregulerende foranstaltninger skal ske i et samarbejde<br />

mellem entreprenøren, bygherretilsynet, vejmyndigheden og politiet.<br />

Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse og gravetilladelse for Sejling Hedevej –<br />

Vest ved vejmyndigheden i god tid før arbejdets start.<br />

Intet arbejde må således påbegyndes, før rådighedstilladelse og gravetilladelser foreligger.<br />

For entreprenørens medarbejdere, der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i<br />

drift, henvises til uddannelseskrav i ”Afmærkning af vejarbejder på statsveje”, instruks og<br />

tegninger, Vejdirektoratet, i gældende udgave.<br />

Entreprenøren skal til bygherretilsynet fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne<br />

vedr. færdselsregulerende foranstaltninger, herunder en plan for de enkelte deletaper.<br />

Som bilag til planen vedlægges en telefon- og adresseliste for kontaktpersoner fra entreprenøren.<br />

Planen fremsendes via bygherretilsynet til relevante myndigheder. Eventuelle<br />

ændringer i planen under udførelsen skal straks meddeles bygherretilsynet.<br />

Entreprenøren skal underrette bygherretilsynet, når opsætning af afmærkning påbegyndes,<br />

og når hele afmærkningen er fjernet.<br />

Entreprenøren skal underrette bygherretilsynet ved alle trafiksikkerhedsmæssigt risikable<br />

situationer.<br />

9. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere<br />

9.1 Alment<br />

Der henvises til afsnit 0.1 Anlægsarbejdet.<br />

9.2 Forhold til ledningsejere<br />

Særlige aftaler med ledningsejere er beskrevet i SAB – Arbejdsplads, afsnit 5.<br />

35


SAB – Arbejdsplads <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Arbejdsplads<br />

Supplerende bestemmelser til AAB - Arbejdsplads.<br />

1. Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse<br />

1.1 Alment<br />

<strong>Entreprise</strong>området overtages som det henligger, og entreprenøren skal gøre sig bekendt<br />

med tilstanden af arbejdsområderne og tage denne i betragtning ved afgivelsen af sit tilbud.<br />

1.2 Igangværende og kommende entrepriser og arbejder<br />

Generelt vil ledningsomlægninger finde sted løbende i anlægsperioden, jf. ledningsprotokollen.<br />

Entreprenøren skal være opmærksom på, at visse ledninger ikke tåler afbrydelse i<br />

længere tid, hvorfor arbejdet skal tilrettelægges under hensyn til dette - se i øvrigt afsnit 5.<br />

1.3 Registrering af arealer og naboejendomme<br />

Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug skal entreprenøren i samarbejde<br />

med bygherretilsyn og vejmyndighed og eventuelle lodsejere foretage fotoregistrering af<br />

berørte arealer og naboejendomme.<br />

1.4 Forurenede arealer<br />

Generelt gælder, at såfremt der under arbejdet konstateres forekomster af misfarvet eller<br />

lugtende jord, skal arbejdet i henhold til gældende miljølovgivning standses, og bygherretilsynet<br />

skal straks tilkaldes.<br />

1.5 Fortidsminder<br />

Bygherren har ikke kendskab til, at der inden for arbejdsområdet er fortidsminder.<br />

2. Afsætning<br />

Silkeborg Museum skal have lejlighed til at overvære nedbrydningen af bygværket for underføring<br />

af Skægkær Bæk ved Sejlingvej.<br />

2.1 Bygherrens afsætning<br />

Til brug for entreprenørens afsætninger har bygherren etableret afsætningspunkter (fikspunkter),<br />

hvoraf nogle tillige anvendes som nivellementsfikspunkter.<br />

Detailoplysninger om afsætningspunkter vil blive udleveret til entreprenøren ved arbejdets<br />

overdragelse. Al øvrig afsætning påhviler entreprenøren, herunder også jævnlig kontrol af<br />

om bygherrens afsætningspunkter er blevet beskadiget.<br />

2.3 Sikring af fikspunkter<br />

Såfremt skelsten, hovedafsætning (polygonpunkter) eller de af bygherretilsynet etablerede<br />

mærker for opmåling og nivellement ved forsømmelse fra entreprenørens side ødelægges<br />

eller går tabt, skal entreprenøren betale en erstatning på kr. 5.000,- ekskl. moms pr.<br />

36


SAB – Arbejdsplads <strong>6620.102</strong><br />

punkt. Retablering skal ske ved bygherrens foranstaltning. Entreprenøren skal for egen<br />

regning sikre polygonpunkter med betonrør eller lignende.<br />

2.4 Referencestationer til GNSS-korrektioner<br />

Entreprenøren etablerer og driver referencestationer til udsendelse af GNSS-korrektioner<br />

til egne RTK-opmålinger og RTK-afsætninger.<br />

Entreprenøren etablerer GNSS-fikspunkterne, hvor referencestationerne skal placeres.<br />

Punkterne skal etableres så de er yderst stabile, f.eks. på taget af en stabil bygning eller<br />

som et postament. Bygherren koordinerer GNSS-fikspunkterne (X, Y og Z) på entreprenørens<br />

bestilling.<br />

Det er entreprenørens ansvar løbende at kontrollere, at der ikke sker forskydninger i<br />

GNSS-fikspunkterne. Dette udføres ved RTK-kontroller i flere af bygherrens afsætningspunkter.<br />

Hvis der konstateres forskydninger, skal bygherren straks kontaktes.<br />

Entreprenøren må kun anvende RTK-korrektioner fra referencestationer, som opfylder<br />

ovenstående krav.<br />

3. Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje<br />

3.1 Arbejdsområder<br />

Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste broarbejdspladser<br />

og arbejdsplads til brug for etablering af veje. Arealer uden for de fremtidige<br />

vejarealer er kun midlertidigt eksproprieret og kan kun stilles til entreprenørens rådighed<br />

efter mindst 2 ugers varsel og efter aftale med bygherretilsynet.<br />

Eventuelle ændringer af arbejdsområder kan kun ske efter aftale med bygherretilsynet.<br />

Arbejdsområder overtages, som de foreligger.<br />

Bygherretilsynet skal have adgang til at benytte arbejdsområderne uden vedligeholdelsespligt.<br />

Entreprenøren må ikke indgå aftaler med lodsejere om benyttelse af private arealer og<br />

private veje til udvidelse af arbejdsområdet uden forudgående tilladelse fra bygherren.<br />

Midlertidigt eksproprierede arealer, der anvendes til jord- og grustransporter, skal efter<br />

endt brug efterbehandles, som anført under SAB - Jordarbejder, afsnit 3.1. Inden transport<br />

over arealet skal mulden afrømmes.<br />

Transport af materialer inkl. jord over broer må kun foretages med materiel, hvis akseltryk<br />

ikke overstiger 25 t. Entreprenørmateriel må ikke parkeres på brodæk.<br />

Der må ikke opsættes reklame- og informationsskilte ud over de af bygherren fastsatte.<br />

Skægkær Bæk inden for arbejdsområderne er et beskyttet vandløb og må på intet tidspunkt<br />

i byggeperioden forstyrres. Det vil sige, at åbund og åbrinker ikke må beskadiges,<br />

nedtrampes eller flyttes midlertidigt. Forurening af vandet kan ikke accepteres på grund af<br />

de miljømæssigt højt målsatte vandløb.<br />

37


SAB – Arbejdsplads <strong>6620.102</strong><br />

De midlertidige krydsning af Skægkær Bæk etableres med to gange to rør med en længde<br />

på maksimalt 15 m og rørene graves ca. 1/3 ned og vandløbets bund føres uhindret<br />

igennem. Entreprenøren udarbejder forslag til rørdiametre som forelægge tilsynet for<br />

godkendelse.<br />

Der udlægges rektangulære "bigballer" langs Skægkær Bæk, således at diverse materialer<br />

bliver filtreret, inden vandet løber til bækken, herunder opslemmet sand og jord. Bigballerne<br />

udlægges på begge sider af vandløbet mellem vandløb og adgangsveje. Bigballerne<br />

placeres således at adgangsvejen er minimum 5 m fra vandløbets øverste kant og<br />

således at bigballerne fungerer som en afspærring, der tillige sikrer, at der ikke kommer<br />

utilsigtet trafik for tæt på bækken.<br />

Der bygges et tæt tag over Skægkær Bæk i forløbet under landskabsbroen og yderligere<br />

7 m ud på hhv. den nordlige og på den sydlige side. Taget etableres af f.eks. tætte plader,<br />

så det hindres, at nedfald af tunge materialer, støbevand, væsker (epoxy) mv. ikke tilføres<br />

vandløbet.<br />

For at hindre meandrering af Skægkær Bæk stabiliseres forløbet under landskabsbroen<br />

og yderligere 15 m ud på hhv. den nordlige og på den sydlige side, langs bund og sider<br />

med 1-2 lag med kampesten i varierende størrelse ca. Ø 20 – Ø 60 cm.<br />

Bevoksningen må kun fældes/ryddes i absolut nødvendigt omfang efter aftale med bygherren<br />

for at kunne udføre arbejderne, og beplantning m.v. skånes mest muligt i henhold<br />

til aftale med bygherretilsynet. Den fældede bevoksning skal fjernes fra arbejdspladsen til<br />

godkendt modtageplads.<br />

Arkæologi<br />

De arkæologiske undersøgelser er afsluttet.<br />

Midlertidige hegn, rækværker og afskærmning<br />

Der skal opstilles byggepladshegn mod indgangsveje/stier til arbejdsområder samt omkring<br />

arbejdsområder mod offentlig vej.<br />

3.2 Arbejdsplads<br />

Entreprenøren skal i forbindelse med byggepladsen vederlagsfrit stille følgende til rådighed<br />

for bygherren:<br />

Mødelokale: Entreprenøren skal vederlagsfrit stille nærtliggende aflåseligt mødelokale<br />

med plads minimum 15 personer til rådighed for bygherretilsynets møder, herunder byggemøder.<br />

Mødelokalet skal være møbleret med mødefaciliteter (mødeborde, stole, whiteboard-tavle).<br />

Parkering: Entreprenøren skal sørge for tilgængelig parkeringsmulighed for bygherretilsynet<br />

samt gæster hertil.<br />

3.3 Adgangsveje<br />

Adgang til arbejdsområderne foregår fra:<br />

UF af faunapassage ved Hvinningdal : Adgang fra øst via Vestre Højmarksvej og Jordkærvej<br />

38


SAB – Arbejdsplads <strong>6620.102</strong><br />

UF af K-vandløb Skægkær Bæk; Adgang fra begge sider via Sejlingvej<br />

UF af K-vandløb u. ny K-vej Sejling Hedevej Vest: Adgang via Viborgvej og Sejlingvej<br />

Ovennævnte veje må udelukkende benyttes for transport til arbejdspladserne, og der må<br />

under ingen omstændigheder parkeres eller oplagres materialer langs disse veje.<br />

Renholdelse af adgangsveje gennem hele byggeperioden påhviler entreprenøren.<br />

Eventuel tilkørsel af materialer ad andre veje kan kun ske efter aftale med bygherretilsynet.<br />

Entreprenørens adgangsveje til arbejdsområdet skal uden for arbejdstid være effektivt<br />

afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende<br />

færdsel hindres.<br />

Etablering af ind- og udkørselsforhold til offentlig vej og midlertidig lukning af veje skal aftales<br />

med bygherretilsynet. Forskrifter fra den pågældende vejmyndighed og politi skal<br />

nøje overholdes.<br />

4. Færdselsregulerende foranstaltninger<br />

4.1 Generelt<br />

Entreprenøren skal overholde de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider.<br />

Se aktuelle spærretider på www.vejsektoren.dk samt kommunens angivelser.<br />

4.2 Drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger<br />

Entreprenøren skal sikre, at færdselsregulerende foranstaltninger er opstillet og virker efter<br />

intentionerne. Det påhviler entreprenøren straks at reagere i tilfælde af mangelfuld afmærkning.<br />

I den forbindelse bemærkes, at entreprenøren vil blive gjort ansvarlig for færdselsuheld<br />

opstået som følge af mangelfuld afmærkning.<br />

Entreprenøren skal efterse alt trafikregulerende materiel mindst 2 gange på alle ugens<br />

dage, morgen og aften.<br />

Blade fra logbog skal fremsendes ugentligt til bygherretilsynet. Konstaterede mangler skal<br />

omgående udbedres.<br />

Indhold i logbog:<br />

−<br />

Tidspunkt for kontrol<br />

−<br />

−<br />

Observationer/afvigelser<br />

Afhjælpende foranstaltninger<br />

Entreprenøren skal i hele perioden anvise minimum 2 kontaktpersoner, der kan kontaktes<br />

og tilkaldes hele døgnet.<br />

39


SAB – Arbejdsplads <strong>6620.102</strong><br />

5. Ledninger<br />

Af de i SB ad § 2 stk. 2 anførte dokumenter (ledningsprotokol, vandsynsprotokol m.v.)<br />

fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til.<br />

Kabelflytninger må ikke foretages i frostvejr, og ledningsejerne betinger sig 1 måneds<br />

varsel.<br />

Nøjagtig ledningsplacering fastlægges ved håndgravning.<br />

Arbejdskørsel over dræn og anden afvanding må først ske efter, at der er truffet aftale<br />

med bygherretilsynet om forholdsregler til beskyttelse af disse ledninger.<br />

5.1 Koordinering og ledningsmøder<br />

Entreprenøren har ansvaret for koordinering med ledningsejerne.<br />

For koordinering af samarbejdet mellem entreprenør og ledningsejerne indkalder bygherretilsynet<br />

til det første ledningsmøde.<br />

På baggrund af ovenstående ledningsmøde - og umiddelbart efter dette ledningsmøde -<br />

og nærværende projektmateriale skal entreprenøren tilrettelægge sit arbejde og koordinere<br />

ledningsarbejderne med de respektive ledningsejere.<br />

Ved planlægning af arbejdet gennemgår entreprenøren ledningsejernes betingelser med<br />

de enkelte ledningsejere i henhold til ledningsprotokollen. Tidsplanerne i ledningsprotokollen<br />

er meget omtrentlige og skal præciseres i et samarbejde mellem ledningsejere og entreprenøren.<br />

5.2 Verifikation af eksisterende ledninger<br />

5.3 Sikring<br />

Når påvisning har fundet sted, blotlægger entreprenøren ved håndgravning alle eksisterende<br />

ledninger og kabler, som berøres af arbejdet og som bevares under arbejdets gennemførelse,<br />

inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser<br />

for at arbejde i nærheden af ledningerne overholdes.<br />

Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, underrettes<br />

bygherretilsynet samt ledningsejerne, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes<br />

og bygherretilsynets anvisninger.<br />

Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede<br />

oplysninger, underrettes bygherretilsynet. Disse ledninger registreres og indmåles (x,<br />

y, z).<br />

Entreprenøren udarbejder arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller -foranstaltninger,<br />

som skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast.<br />

Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg afstives den fritliggende installation<br />

mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivnings-<br />

eller sikringsmetode forelægges ledningsejer samt bygherretilsynet og accepteres<br />

af disse, inden arbejdet påbegyndes.<br />

Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger anlægsarbejdet, jordarbejder og kørsel i arbejdsområder<br />

og vejarealer, kan det være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse<br />

af ledninger og kabler mod overlast kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den på-<br />

40


SAB – Arbejdsplads <strong>6620.102</strong><br />

5.4 Døde ledninger<br />

gældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale med bygherretilsynet og vil blive<br />

afregnet som tillægsarbejde.<br />

Døde ledninger opgraves, frasorteres den opgravet jord og bortskaffes i det omfang, de er<br />

til gene for efterfølgende arbejder jf. SAB - Jordarbejder. Det bemærkes, at der i ledningsprotokollen<br />

er angivet enkelte døde kabler/ledninger, som kan fjernes. Inden opgravning<br />

skabes vished om, at ledningen/kablet virkelig er død/dødt.<br />

6. Laboratoriefaciliteter<br />

Ikke foreskrevne (men af bygherretilsynet forlangte) prøver betales af bygherren, dersom<br />

prøveresultaterne falder inden for de anførte krav. I modsat fald betales prøven af entreprenøren.<br />

Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af et stationært laboratorium. Dog skal<br />

der på arbejdspladsen kunne udføres følgende kontrol af betonen:<br />

−<br />

Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål og luftindhold (Press-ur-meter)<br />

−<br />

−<br />

Udstøbning af prøvecylindre, d = 150 mm, h = 300 mm. (Opbevaring i termostatstyret<br />

vandbad, udføres på produktionsstedet)<br />

Temperatur af: luft, den friske og den hærdnende beton<br />

Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøveanstalter som angivet<br />

i SAB samt AAB.<br />

7. Miljøforhold<br />

7.1 Alment<br />

7.4 Støvgener<br />

De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede forsøg kan tillades udført på et af bygherretilsynet<br />

godkendt laboratorium. Prøvningen udføres i henhold til de fremlagte prøveforskrifter,<br />

jf. det i SB ad § 2 stk. 2 angivne materiale.<br />

Totalentreprenøren skal i god tid før påbegyndelse af arbejder advisere naboer, der kan<br />

forventes at blive berørt af gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt m.v.<br />

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges.<br />

Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse.<br />

Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission<br />

af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende<br />

vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen<br />

forinden ansøges om tilladelse.<br />

Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion<br />

kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter.<br />

41


SAB – Arbejdsplads <strong>6620.102</strong><br />

7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner<br />

Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende veje og konstruktioner, herunder<br />

broer, støjskærme, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses<br />

unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger<br />

skal fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af<br />

bygherretilsynet.<br />

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der påtænkes<br />

anvendt ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr.<br />

7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening<br />

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til<br />

sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den<br />

overvågning og opfølgning, der vil finde sted.<br />

Det påhviler entreprenøren ved etablering af nødvendige slamfang og afværgegrøfter at<br />

drage omsorg for, at der ikke i forbindelse med arbejdets udførelse sker udledning til<br />

Skægkær Bæk eller lukkede ledninger med opslemmet jord, cementslam, oliespild eller<br />

giftige stoffer.<br />

Entreprenøren skal udarbejde tegninger, der viser indretning og drift af afværgeforanstaltninger<br />

samt behandler situationen omkring etablering og drift i miljømæssig henseende af<br />

den fremtidige arbejdsplads. Se i øvrigt afsnit 3.1.<br />

I forbindelse med udførelse af tørholdelse af byggegruber, afvandingsarbejder og eventuelle<br />

grundvandssænkninger skal udledningen til recipienter tilrettelægges således, at lettere<br />

forurenet vand føres til separate bundfældningsbassiner og ledes gennem filtre inden<br />

udledning til recipient.<br />

Retningsgivende skal bassinanlæggene udføres med en størrelse på 100 m 3 pr. hektar<br />

arbejdsareal og udløbene skal udføres dykkede.<br />

Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren etablere spildbakker under<br />

alle faste tanke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign.<br />

Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden<br />

for områder med særlige drikkevandsinteresser.<br />

7.9 Affaldshåndtering og -bortskaffelse<br />

Entreprenøren skal ved en arbejdsprocedure angive:<br />

- hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens<br />

gennemførelse<br />

- hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen<br />

- kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens<br />

kap. 14<br />

- containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold<br />

- oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning<br />

42


SAB – Arbejdsplads <strong>6620.102</strong><br />

Bortskaffelse af materialer, herunder eventuelle asbestholdige materialer og farligt affald<br />

m.m., skal ske på lovlig vis og i henhold til kommunens regulativer.<br />

8. Geotekniske undersøgelser<br />

Filtersatte boringer (boringer med pejlerør) udført i forbindelse med de geotekniske undersøgelser<br />

skal afproppes. Afpropning foretages efter nærmere aftale med bygherretilsynet.<br />

”Vejledning vedrørende afpropning af filtersatte geotekniske boringer” kan findes på<br />

http://leverandorportal.dk under ”Udbud --- > Paradigmer til anlægs- og udførelsesfase”.<br />

43


SAB – Jordarbejder <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Jordarbejder<br />

1. Alment<br />

Supplerende bestemmelser til AAB - Jordarbejder.<br />

Generelt for entreprisen skal udføres følgende arbejder:<br />

- Rydning nødvendigt for arbejdets udførelse<br />

- Adgangsveje og arbejdspladserne som vist på tegningerne 6620-135.00-101,<br />

6620-142.00-101 og 6620-7437108-2-001.00-101<br />

- Afgravning og udsætning af jord fra fundamenter og regnvandsbassiner<br />

- Afgravning og midlertidig deponering af jord<br />

- Levering og indbygning af friktionsmaterialer<br />

- Udlægning af muld<br />

- Fjernelse af adgangsveje<br />

- Udskiftning af blødbund<br />

- Nedrivning af bygninger og bygværker<br />

- Afgravning og indbygning i alle veje, stier, volde, rabatter osv. på Adgangsvej til<br />

Bøgely, Sejlingvej, Sejling Hedevej Vest og Viborgvej.<br />

2. Forberedende arbejder<br />

2.2 Rydning<br />

Rydning foretages på fremtidigt vejareal og i nødvendigt omfang på midlertidigt eksproprierede<br />

arealer. Rydning omfatter høst af eventuelle afgrøder indenfor fremtidigt vejareal og<br />

eventuelt på arbejdsarealerne, såfremt ejeren ikke selv ønsker at høste det.<br />

Træer og buske langs vandløb må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse<br />

er strengt nødvendigt.<br />

Træstød bortskaffes til godkendt modtageplads.<br />

Kilometersten placeret på Viborgvej, skal bibeholdes. Kilometerstenen fastholdes i samme<br />

stationering, og placeres i fremtidig yderrabat.<br />

2.3 Nedrivning<br />

<strong>Entreprise</strong>n omfatter nedrivning af bygninger m.v. på følgende lb. nr. og matrikler:<br />

Lb. nr. 27<br />

Matr. nr. Matr.nr. 1n og 4ak Hvinningdal By, Balle.<br />

Adresse: Jordkærvej 3<br />

8600 Silkeborg<br />

Bygværk over Skægkær bæk på Sejlingvej<br />

Bygværket er en rørunderføring med diameter på ca. 1,2m og dertil hørende<br />

fløjvægge<br />

Beskrivelse af ejendommene til nedrivning fremgår af bygningsbeskrivelser jf. SB ad § 2<br />

stk. 2. Andre anlæg på grundene fremgår ikke af beskrivelserne. Entreprenøren må ved<br />

besigtigelse selv vurdere omfanget af disse.<br />

44


SAB – Jordarbejder <strong>6620.102</strong><br />

Efter arbejdets overdragelse henstår ejendommene for entreprenørens regning og risiko.<br />

Bortskaffelse af materialer, herunder eventuelle asbestholdige materialer og farligt affald<br />

m.m., skal ske på lovlig vis og i henhold til kommunens regulativer.<br />

Entreprenøren skal advisere forsyningsselskaberne og ledningsejere, forinden nedrivningsarbejdet<br />

påbegyndes.<br />

Alle forsyningsledninger afproppes/afbrydes ved skel efter aftale med forsyningsvirksomheden.<br />

Alle kabler og ledninger inden for skel skal fjernes.<br />

Sløjfning af brønde anmeldes til myndighederne og udføres jf. Bekendtgørelse om udførelse<br />

og sløjfning af boringer og brønde på land BEK nr. 1000 af 26/07/20027 Kapitel 6<br />

§26.<br />

For alle bygninger, herunder også udhuse, skure, læmure, støttemure og trapper m.v.<br />

samt septiktanke, brønde, møddingpladser etc. kræves total fjernelse af fundamenter og<br />

støbte gulve.<br />

Tankindholdet i septiktanke, gyllebeholdere, ajlebeholdere, oliebeholdere mv. skal oppumpes<br />

og bortskaffes på lovlig vis.<br />

Træer og buske på ejendommen må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse<br />

er strengt nødvendigt.<br />

På ejendommen findes en nedgravet olietank. Tanken skal opgraves og<br />

fjernes i henhold til kommunens regulativer, og eventuelle gebyrer mv. skal være indeholdt<br />

i tilbuddet.<br />

Såfremt der konstateres forekomster af misfarvet eller lugtende jord, skal arbejdet standses<br />

i henhold til gældende miljølovning, og tilsynet skal straks tilkaldes.<br />

Såfremt der på ejendommene påtræffes opfyldninger eller forureninger, som ikke er beskrevet<br />

eller har kunnet konstateres ved besigtigelse, aftales det nærmere med tilsynet<br />

hvordan disse håndteres. Håndteringen kan bl.a. omfatte bortgravning, sortering, knusning<br />

og bortskaffelse.<br />

Støbte eller asfalterede befæstelser samt fliser og belægningssten fjernes, mens grus- og<br />

sandunderlag efterlades.<br />

Nedrivningen omfatter opfyldning til niveau med omkringliggende terræn ved udgravninger<br />

fra fundamenter, kældre m. v. Det påregnes, at der skal tilføres friktionsfyld til opfyldningen.<br />

Ved aflevering skal ejendommenes arealer være ryddede, planerede og fri for større sten.<br />

2.4 Opbrydning og optagning af belægninger<br />

2.4.1 Alment<br />

Befæstelser<br />

45


SAB – Jordarbejder <strong>6620.102</strong><br />

Arbejdet omfatter opbrydning, optagning og bortskaffelse af asfaltbelægninger og en del<br />

af de underliggende ubunde bærelag.<br />

Uden for fremtidigt vejareal skal de ubundne vejbelægninger opbrydes (nedlagte vejarealer<br />

skal muldbeklædes). Efter opbrydning af asfalt og ubundne bærelag på eksisterende<br />

veje skal tilsynet, inden der retableres med muld, have mulighed for at analysere forureningsgraden<br />

af tilbagebleven planum. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før opbrydningen<br />

af asfalten og ubundne bærelag informere bygherretilsynet herom. Entreprenøren<br />

kan tidligst retablere med muld 15 arbejdsdage efter, at prøven er udtaget.<br />

Opbrudte ubundne materialer genanvendes inden for fremtidigt vejareal.<br />

Afstribning<br />

Fjernelse af afstribning, hvor der ikke pålægges nyt slidlag, skal udføres med planfræser,<br />

således at overfladen beskadiges mindst muligt.<br />

Asfaltfræsning<br />

Ved tilslutning til eksisterende belægninger skal der udføres fortanding ved fræsning.<br />

Asfaltskæring<br />

Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfaltarealer.<br />

Rillefræsning<br />

Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægninger i forbindelse med tilslutning til eksisterende<br />

belægninger og i forbindelse med opbrydning af asfaltbelægninger. Alle grænser<br />

for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger skal rillefræses/kantskæres.<br />

Kantsten, belægningssten m.m.<br />

Arbejdet omfatter opbrydning, optagning og bortskaffelse af betonbelægninger, fliser, afgrænsningssten<br />

og betonkantsten m.v. (inkl. evt. betonfundamenter).<br />

2.4.3 Udførelse<br />

Asfalt, betonrester, sløjfede ledninger og kabler m.m. genanvendes eller bortskaffes til<br />

godkendt modtager ved entreprenørens foranstaltning. På anmodning fra bygherretilsynet<br />

skal entreprenøren udlevere dokumentation på lovlig bortskaffelse af affald.<br />

Opbrydning af ubundne vejmaterialer uden for vejareal skal udføres på en sådan måde,<br />

at den opbrudte vej efter muldudlægning er i plan med det omliggende terræn. Området<br />

skal efter muldudlægning fremstå som en jævn, harmonisk flade. Dette medfører, at dele<br />

af dæmninger skal bortgraves, eller at jordmaterialer skal tilføres. Terrænregulering skal<br />

ske i samarbejde med Vejdirektoratets tilsyn.<br />

3. Muldjords- og blødbundsarbejder<br />

3.1 Muldjord<br />

3.1.1 Alment<br />

Der udføres muldafrømning i nødvendigt omfang indenfor vejanlæggets fremtidige skråningsfod<br />

og –top, på eksisterende skråninger og rabatter samt på udsætningsområder og<br />

arbejdsarealer.<br />

46


SAB – Jordarbejder <strong>6620.102</strong><br />

Muld, der afrømmes på midlertidige arbejdsarealer, som senere skal muldbeklædes, skal<br />

deponeres og genudlægges indenfor samme ejendom.<br />

Entreprenøren kan etablere mulddepoter i maks. 2,5 m’s højde på de midlertidigt eksproprierede<br />

arealer efter nærmere aftale med bygherretilsynet. Depoterne må ikke hindre<br />

overfladeafstrømningen på de tilstødende arealer.<br />

Der må ikke køres med entreprenørmaskiner i mulddepoter.<br />

Udlægning<br />

Arbejdet omfatter udlægning af muldjord på følgende arealer:<br />

a) rabatter, banketter og trug, t=0,05 m<br />

b) skråninger, t=0,05m<br />

c) opbrudte veje, t=0,50m<br />

d) dyrkningsskråninger, t=0,50m<br />

e) heller , t=0,15m<br />

Rødder, træstød og lignende samt sten større end 0,06 m skal fjernes fra den udlagte<br />

muld.<br />

3.1.3 Udførelse<br />

Før udlægning af muld skal arealerne under opbrudte veje og dyrkningsskråninger grubes<br />

i en dybde af min. 0,80 m og med en afstand af maks. 0,60 m og i to retninger vinkelret på<br />

hinanden. Derefter pløjes og harves arealerne, og de herved fremkomne sten, træstød og<br />

lignende skal fjernes, så jorden afleveres i dyrkningsmæssig stand og fri for ukrudt.<br />

3.2 Blødbundsarbejder<br />

Slappe aflejringer under vejanlægget forudsættes udskiftet med friktionsmateriale af hensyn<br />

til fremtidige sætninger.<br />

Arbejdets omfang og de forudsatte udførelsesmetoder skal fremgå af detailprojektet. Under<br />

udskiftningsarbejdet skal totalentreprenøren føre skærpet tilsyn.<br />

Såfremt der ved udskiftningen af blødbundsmaterialer observeres tegn på okkerforekomst,<br />

skal der foretages en kortlægning af okkerforholdene. På baggrund af denne kortlægning<br />

vurderes behovet for afværgeforanstaltninger og myndighedsansøgninger til udledning<br />

af okkerholdigt vand.<br />

4. Tørholdelse<br />

Hvor blødbund udskiftes, og overfladen ikke efterlades færdiggjort, indbygges friktionsfyld<br />

til en meter over eksisterende terræn.<br />

4.1 Afværgeforanstaltninger<br />

Det er entreprenørens ansvar, at regnvandsbassiner samt de under SAB - Arbejdsplads,<br />

afsnit 7, nævnte afværgeforanstaltninger er etableret, før det egentlige jordarbejde påbegyndes.<br />

Ved forekomst af okker etableres de fornødne afværgeforanstaltninger (blødbundsarbejder,<br />

grundvandssænkning mv.).<br />

47


SAB – Jordarbejder <strong>6620.102</strong><br />

5. Råjordsarbejder<br />

Arbejdet omfatter afgravning, indbygning og udsætning af råjord indenfor entrepriseområdet<br />

5.1 Afgravning<br />

Afgravningsarbejdet skal udføres fra lavere- mod højere liggende områder, således at<br />

permeable lag, vandlommer og overfladevand afdrænes. På strækninger med højtstående<br />

grundvandsspejl og stærkt udblødningsfarlige materialer i planum skal udblødning af<br />

planum imødegås ved at etablere byggedræn fra et afgravningsniveau beliggende 0,5 à<br />

1,0 m over planum, og færdigudgravning til planum udføres først, når afdræningen er effektiv.<br />

I afgravningsområderne er færdsel på råjordsplanum ikke tilladt, og arbejdet skal tilrettelægges,<br />

så bundsikring udlægges i takt med etablering af råjordsplanum.<br />

5.2 Indbygning<br />

5.2.1 Alment<br />

Arbejdet omfatter indbygning af råjord fra afgravningsstrækningerne samt levering og indbygning<br />

af friktionsfyld og indbygningsegnet råjord.<br />

Arbejdet omfatter levering og indbygning af friktionsjord til udskiftning af dårlig råjordsplanum.<br />

Overskud af jord fra ledningsrender og drængrave må anvendes til indbygning, i det omfang<br />

de er egnede.<br />

5.2.2 Materialer<br />

Den leverede råjord skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt<br />

uden forudgående nedtørring.<br />

Sandmaterialer med et passende vandindhold samt kalkholdigt moræneler, hvor forskellen<br />

mellem naturligt og optimalt vandindhold, w nat – w opt , højst er 3-4%, vil umiddelbart<br />

kunne accepteres.<br />

5.2.3 Udførelse<br />

I de geotekniske rapporter er en del af råjorden betegnet betinget anvendelig eller uanvendelig/betinget<br />

anvendelig. Selv om en del af denne råjord er påregnet udsat, skal<br />

denne for at minimere jordarbejdet forsøges indbygget. Entreprenøren skal ved en hensigtsmæssig<br />

tilrettelæggelse af arbejdet, herunder planlægning af store tiparealer, indbygge<br />

jordarterne i den bedste del af sommerperioden og skal endvidere påregne udluftning<br />

af tiparealer ved pløjning af denne del af råjorden. Udluftning berettiger ikke til ekstrabetaling.<br />

Ved højtstående vandspejl må en stor del af terrænet under påfyldningsdæmningerne karakteriseres<br />

som udblødningsfarligt. I disse områder skal færdsel på terrænet derfor begrænses<br />

mest muligt, og opbygningen af den nederste del af dæmningen bør fortrinsvis<br />

udføres i tørre perioder.<br />

48


SAB – Jordarbejder <strong>6620.102</strong><br />

Ved indbygning af friktionsmaterialer på lerede og stærkt siltede materialer skal det underliggende<br />

lag udføres reguleret og med tværfald på mindst 100 ‰. Eventuelle lag af<br />

friktionsjord skal føres til dæmningens yderside i faldretningen.<br />

Dæmningers øverste 0,50 m skal strækningsvis være udført i samme materiale.<br />

Udpræget frostfarlige materialer må ikke indbygges nærmere end 1,2 m fra færdigvej.<br />

5.3 Opfyldning under vandspejl<br />

5.3.3 Udførelse<br />

Opfyldning med friktionsfyld må først påbegyndes efter vurdering i samråd med tilsynet af<br />

det aktuelle vandspejlsniveau og det fremtidige grundvandsspejl.<br />

5.4 Udsætning<br />

5.4.1 Alment<br />

Råjordsarbejdet omfatter udsætning af afgravningsmaterialer, som af geotekniske årsager<br />

ikke kan anvendes til indbygning i de fremtidige vejdæmninger, eller som er et overskud<br />

i projektet.<br />

5.4.3 Udførelse<br />

For udsætningsarealer, der senere skal anvendes til landbrugsformål eller beplantning,<br />

gælder følgende:<br />

• Udsætning af råjorden skal tilrettelægges således, at kørsel med hjulkøretøjer på<br />

allerede udsat jord og underlaget herfor reduceres til det strengt nødvendige, og<br />

at udsætningsmængderne reguleres således, at der etableres naturlig vandafledning<br />

uden lave områder med mulighed for vandansamlinger.<br />

• Den udsatte jord skal normalt reguleres med anlæg fladere end 1:10 mod tilstødende<br />

arealer og i øvrigt efter aftale med tilsynet, og det skal ske i takt med udsætningen,<br />

således at jorden reguleres med mindst muligt vandindhold. Reguleringen<br />

udføres med swamdozer eller lignende.<br />

• Der må ikke findes sten større end 120 mm i de øverste 2,0 m under færdigreguleret<br />

råjordsoverflade i udsætningsområderne.<br />

• Reguleringen af udsætningsjord afsluttes som angivet i pkt. 3.1.<br />

5.4.4 Kontrol<br />

6. Græssåning<br />

6.1 Græs<br />

6.1.1 Alment<br />

Entreprenøren afleverer inden muldudlægning et nivellement af udsætningsområderne efter<br />

nærmere aftale med tilsynet.<br />

Alle skråninger (ekskl. dyrkningsskråninger), regnvandsbassiner, vandløb, rabatter, banketter<br />

og trug skal tilsås med græs.<br />

49


SAB – Jordarbejder <strong>6620.102</strong><br />

6.1.2 Materialer<br />

Der skal anvendes en frøblanding bestående af:<br />

• Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis) 35%<br />

• Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata) 25%<br />

• Stivbladet svingel (Festuca Durinscula) 20%<br />

• Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 5%<br />

• Alm. hvene (Agrostis Tenuis Sibth.) 5%<br />

• Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) 10%<br />

Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m 2 .<br />

Det bemærkes, at der i ovennævnte frøblanding med undtagelse af alm. Hvene og italiensk<br />

rajgræs kun anerkendes græssorter, som af Plantedirektoratet, afdeling for sortsprøvning,<br />

er anerkendt til plænebrug.<br />

For alm. Hvene og italiensk rajgræs gælder, at de skal stå på den seneste udgave af<br />

Plantedirektoratets eller EU’s officielle sortliste.<br />

6.1.3 Udførelse<br />

Græssåning skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt, fortrinsvis i perioden<br />

ultimo maj – ultimo oktober.<br />

Sammen med udsåning skal der tilføres 3 kg NPK 21-3-10 gødning pr. 100 m 2 . For at sikre<br />

fastholdelse af græsfrøene til underlaget skal der endvidere tilsættes cellulose/papir.<br />

2-3 uger før græssåning foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse.<br />

Ukrudtsplanter højere end 0,05 - 0,10 m slås af og fjernes før græssåning.<br />

6.1.4 Kontrol<br />

Frøblanding skal dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold.<br />

7. HÅNDTERING AF FORURENET JORD<br />

7.1 Alment<br />

Arbejdet omfatter håndtering af forurenet jord inden for eksisterende vejareal.<br />

Med hensyn til den entreprenørmæssige håndtering af materialerne (afgravning, transport,<br />

indbygning, komprimering, udtørring m.m.) henvises til de relevante anvisninger under<br />

afsnit 3 og 5.<br />

Entreprenøren skal sørge for at holde afgravet forurenet jord adskilt fra øvrige afgravningsmængder.<br />

Definitioner<br />

50


SAB – Jordarbejder <strong>6620.102</strong><br />

Rabatjord er defineret som øverste jordlag inden for eksisterende vejareal ekskl. de belagte<br />

arealer. Tykkelsen er pr. definition 0,30 m på rabatter og 0,15 m på skråninger.<br />

Vejkassematerialer er ubundne materialer i vejkassen.<br />

Vejjord er defineret som jord under rabatjord, vejkassematerialer og sedimenter.<br />

7.2 Afrømnings- og afgravningsmængder<br />

Rabatjord, vejkassematerialer samt vejjord skal afrømmes og genanvendes.<br />

7.3 Genplaceringslokaliteter<br />

Rabatjord, vejkassematerialer og vejjord skal genindbygges indenfor fremtidigt vejareal<br />

på det sted, hvor materialerne er afgravet.<br />

7.4 Håndtering af forurenet jord fra punktkilder<br />

Vejdirektoratet har intet kendskab til punktkilder i denne entreprise.<br />

51


SAB – Afvanding <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Afvanding<br />

1. Alment<br />

Supplerende bestemmelser til AAB – Afvanding.<br />

1.1 Omfang<br />

<strong>Entreprise</strong>n omfatter projektering og udførelse af følgende afvandingsarbejder:<br />

• Nyt internt afvandingssystem for Sejling Hedevej Vest, Sejlingvej st. 1060-1270,<br />

Adgangsvej til Bøgely og Viborgvej st. 800-1060, med tilslutning til grøftebassin nr.<br />

7A og nr. 8A.<br />

• Etablering af 3 permanente regnvandsbassiner 7A, 8, 8A) for vejafvanding med<br />

indløbs- og udløbsbygværker samt styreledninger og afløb til recipient. Bassinerne<br />

kan benyttes som midlertidige bassiner under udførelsen.<br />

• Komplet afvandingssystem for broer nr. 000-0066-0-142.00, nr. 000-66-0-135.00<br />

og nr. 7437108-2-001.00.<br />

• Interimsafvanding.<br />

• annullering af eksisterende afvanding<br />

Bygherren har udarbejdet et detailprojekt af alle tre bassiner i projektet, som entreprenøren<br />

får stillet til rådighed til fri benyttelse. Ved brug af dette påtager entreprenøren sig al<br />

ansvar.<br />

Placeringen af eksisterende afløbsledninger og dræn er i de fleste tilfælde hentet fra gamle<br />

drænkort og kan derfor kun i få tilfælde påvises. Entreprenøren har derfor pligt til at underrette<br />

tilsynet om alle påtrufne, eksisterende ledninger, brønde og bygværker, både i og<br />

uden for vejareal.<br />

Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til tilsynet for<br />

valg af produkter som rør, brøndgods, støbejern m.v., som ønskes anvendt i entreprisen.<br />

Listen skal som minimum indeholde oplysninger om type, fabrikat, leverandør og materialespecifikationer.<br />

Listen bruges som dokumentation for, at de valgte produkter opfylder<br />

materialekravene, som angivet i udbudsmaterialet.<br />

Entreprenøren skal stille en mand til rådighed for tilsynet ved kontrol af afvandingsarbejder.<br />

Interimsafvanding<br />

Entreprenøren skal etablere et interimistisk afløbssystem til opsamling af vand fra interimsveje<br />

og brodæk. Vandet ledes efter fornøden klaring til eksisterende afvandingssystem<br />

samt midlertidige regnvandsbassiner. Se også SAB - Arbejdsplads, afsnit 7.8.<br />

Interimsafvandingen skal fungere indtil den afløses af det permanente afvandingssystem,<br />

og den fjernes derefter i nødvendigt omfang efter aftale med bygherretilsynet.<br />

Permanent afvanding af brodæk<br />

Fra bro 135.00 og bro 142.00 skal afvandingen fra brodækkenes nedløbsbrønde føres<br />

gennem afløbsledninger og tilsluttes det permanente afløbssystem på motorvejen. Da<br />

motorvejens afløbssystem ikke er etableret skal der pumpes fra afløbsbrønde ved broenderne<br />

til recipient anvist af bygherren, se ovenstående vedrørende interimsafvanding.<br />

52


SAB – Afvanding <strong>6620.102</strong><br />

Fra bro 7437108-2-001.00 skal afvandingen fra brodækkenes nedløbsbrønde føres gennem<br />

afløbsledninger og tilsluttes det nye permanente afløbssystem i Sejling Hedevej<br />

Vest.<br />

De langsgående afvandingsledninger i broerne skal føres inde i broen med mulighed for<br />

langsgående dilatation.<br />

Der skal etableres afløbsbrønde i broernes hjørner.<br />

1.2 Generelt grundlag<br />

Krav til form, mål og kvalitet fremgår af nærværende SAB samt følgende dokumenter:<br />

• Vandsynsprotokol, udkast dateret September 2011, med tilhørende udledningstilladelser<br />

og §3 dispensationer fra Naturbeskyttelsesloven.<br />

• Vejregel for afvandingskonstruktioner, december 2009<br />

• Tegningstandard VD, der findes på følgende adresse<br />

• http://webapp.vd.dk/tegn/indledning.html<br />

De mest relevante normer for afvandings-og afløbsarbejder, der skal efterleves er:<br />

DS 400-2 Betonvarer. Generelle krav og prøvningsmetoder samt vurdering af kvalitet.<br />

6. udg. 2002, og rettelsesblad nr.1 fra 2003<br />

DS 400-3-0 Betonvarer - Afløbsrør, afvandingsrør og brønde – Prøvningsmetoder, fra<br />

2002<br />

DS 400-3-1 Betonvarer - Afløbsrør – Krav, fra 2002<br />

DS 400-3-2 Betonvarer. Afvandingsrør. Krav, 1997<br />

DS 400-3-3 Betonvarer - Brønde - Krav fra 2002 samt rettelsesblad fra 2003<br />

DS 421 Norm for tætte fleksible samlinger i ledninger af beton mv. 3. udg. 1986<br />

DS 430 Norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord. 2. udg. 1986<br />

DS 437 Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord. 2. udg. 1986<br />

DS 455 Norm for tæthed af afløbssystemer i jord. 1. udg. 1985<br />

DS 462 Norm for registrering af ledninger. 2.udg. 1995<br />

DS 475.1 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord, 1. udgave december 1994<br />

med tilhørende anneks A, 2. udgave 1997<br />

På arbejdspladsen skal forefindes mindst ét eksemplar af ovennævnte normer og standarder.<br />

Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, opfyldes disse krav,<br />

uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst.<br />

Entreprenøren skal som en del af projektet levere en fyldestgørende teknisk dokumentation<br />

for afvandingsanlæggets funktion. Dokumentation for dimensionering af ledninger<br />

skal foreligge og godkendes af bygherren, inden anlægsarbejdet kan påbegyndes.<br />

Bygherren har indhentet de nødvendige tilladelser til driftsfasen, mens entreprenøren skal<br />

sørge for de nødvendige godkendelser vedr. udledning af overfladevand i anlægsfasen.<br />

Regnvandsbassiner, der benyttes i anlægsfasen, skal oprenses, når anlægsarbejdet er<br />

afsluttet.<br />

1.3 Planlægning<br />

53


SAB – Afvanding <strong>6620.102</strong><br />

Alle afvandings- og afløbsarbejder udføres under ansvar og kontrol af en autoriseret kloakmester<br />

hos entreprenøren. Den autoriserede kloakmester skal fremgå af entreprenørens<br />

organisationsdiagram.<br />

Alle, der hos entreprenøren arbejder med rørlægning og sætning af brønde, skal have<br />

gennemført rørlæggerkursus (AMU-Kursus).<br />

Anmeldelse og rekvirering af tilsyn ifm. afløbsarbejder, i henhold til de stedlige regulativer,<br />

påhviler entreprenøren.<br />

2. Materialer<br />

2.2 Dræn<br />

2.2.2 Plastdrænrør<br />

Dimensioner for plastdrænrør angiver indvendigt mål.<br />

Ved drænledninger anvendes fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters<br />

standardprogram.<br />

Vejdræn<br />

Plastdrænrør skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse<br />

minimum SN 4 (4 kN/m 2 ).<br />

Plastdrænrør med lukket bund, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør af PP eller PE<br />

i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m 2 ).<br />

Markdræn<br />

Plastdrænrør i landbrugsarealer skal opfylde kravene nævnt under vejdræn.<br />

Byggedræn og bundsikringsdræn<br />

Byggedræn og bundsikringsdræn skal være korrugerede plastrør. Hularealet skal være<br />

mindst 2.000 mm2/m rør. Slidsebredden skal være mellem 1,0 og 1,5 mm.<br />

2.3 Tætte ledninger<br />

2.3.2 Plastrør<br />

Dimensioner for plastrør angiver udvendigt mål. Samtlige plastrør skal være eller svare til<br />

ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 KN/m2).<br />

Som alternativ til ig/euro-normalrør i beton med indvendig diameter til og med 500 mm vil<br />

der kunne anvendes plastrør med tilstrækkelig dokumenteret styrke og tæthed. Den indvendige<br />

diameter på plastrørene skal altid være mindst som de tilsvarende rør i beton.<br />

2.3.2.1 Plastrør, gravitation<br />

Mindste dimension ved stikledninger er Ø160 mm.<br />

Plastrør skal overholde følgende:<br />

Normkrav<br />

Rør og formstykker,<br />

PVC-U<br />

Rør og formstykker,<br />

PP<br />

Rør og formstykker,<br />

PE<br />

Strukturrør af<br />

PVC-U, PP og PE<br />

DS/EN 1401 DS/EN 1852 DS/EN 12666 DS/EN 13476-2 eller<br />

-3<br />

54


SAB – Afvanding <strong>6620.102</strong><br />

Supplerende<br />

Krav<br />

Slagtest<br />

K-værdi<br />

Styrke<br />

Tætningsringe<br />

Tæthed<br />

af samlinger<br />

Gennemføres ved<br />

–10º C iht. DS/EN<br />

1401,<br />

tabel 10<br />

Mindst 65 iht.<br />

DS/EN 922<br />

Fittingsmateriale<br />

skal have modstandsevne<br />

over -<br />

for indvendigt tryk,<br />

svarende til 10<br />

MPa, 60º C og<br />

1000 t.<br />

Gennemføres ved<br />

–10º C iht. DS/EN<br />

1852,<br />

tabel 8.<br />

Skal opfylde krav i DS/EN 681-1 eller –2.<br />

Gennemføres<br />

ved –10º C iht.<br />

DS/EN 1852, tabel<br />

8 eller DS/EN<br />

1401, tabel 10<br />

Gennemføres ved<br />

–10º C iht. DS/EN<br />

13476-2 eller -3,<br />

annex H.<br />

Specielt for PVC-U:<br />

mindst 65 iht.<br />

DS/EN 922.<br />

Fittingsmateriale<br />

skal have<br />

modstandsevne<br />

overfor indvendigt<br />

tryk, svarende til 10<br />

MPa, 60º C og<br />

1000 t.<br />

Skal forblive tætte ved 10% deformation af muffe og 15% deformation af spidsende.<br />

Betingelser B og D iht. DS/EN 1277 skal opfyldes.<br />

2.3.2.2 Plastrør, tryk<br />

Rør og formstykker af PVC-U leveres i en kvalitet, der opfylder DS/EN 1452 for drikkevand<br />

eller DS/EN 1456 for trykafløb med følgende yderligere krav:<br />

- Tætningsringe skal opfylde krav i DS/EN 681-1 eller -2.<br />

- For drikkevandsrør skal Miljøstyrelsens accept af materialet til brug i forbindelse<br />

med drikkevand foreligge.<br />

Plastrør og -fittings i PE skal leveres i kvalitet PE100 i SDR 17 (PN 10).<br />

2.3.4 Andre materialer<br />

Til omkringfyldning og tilfyldning i ledningsgrave under befæstede arealer, hvor ledningstoppen<br />

ligger mindre end 1,00 m under råjordsplanum, anvendes friktionsmaterialer, der<br />

skal opfylde kravene for bundsikringsmateriale, kvalitet II, samt lægningsnormernes krav<br />

til maksimal stenstørrelse.<br />

2.3.5 Annullering<br />

Beton til tilfyldning af ledninger, der skal annulleres, skal have en styrke på<br />

f ck = 1-5 MPa.<br />

2.4 2.4 Brønde<br />

2.4.1 Dæksler, riste, stiger m.v.<br />

2.4.2 Betonbrønde<br />

Broafløb:<br />

Som broafløb skal anvendes ACO 4907.78.00 eller dermed ligestillet produkt. Der forsegles<br />

ved asfaltoverside ved nedløbsbrønde og broafløb med en bitumenfuge som anført i<br />

SAB.<br />

55


SAB – Afvanding <strong>6620.102</strong><br />

2.4.3 Plastbrønde<br />

2.5 Betonbygværker<br />

Brøndene skal opfylde kravene i DS/EN 1917 samt DS 2420-2.<br />

Hvor det er muligt anvendes præfabrikerede brøndbunde som typetegning 26202 og typetegning<br />

26221 ved brønde, hvor ledningsdiameteren ≥ Ø 700 mm.<br />

Sandfangsbrønde etableres med min. 500 mm sandfang som typetegning 26203.<br />

Plastbrønde skal opfylde kravene i DS/EN 13598-1 og -2.<br />

Rense- og inspektionsbrønde er mindre plastbrønde med tætte dæksler og etableres både<br />

med og uden sandfang. Nedløbsbrønde leveres som angivet på typetegning 26261.<br />

Dette gælder også nedløbsbrønde ved broender. Nogle nedløbsbrønde skal være forberedt<br />

for tilslutning af drænledninger i større dimensioner, og tilslutning større end Ø160<br />

mm skal ske med præfabrikeret tilslutningsmulighed, hvorfor disse nedløbsbrønde må påregnes<br />

fremstillet på fabrik.<br />

For ind- og udløbsbygværk til regnvandsbassiner henvises til typetegning 26603 og<br />

26631.<br />

2.7 Jordkonstruktioner<br />

3. Udførelse<br />

3.1 Generelt<br />

Anlægget skal forsynes med interimistiske foranstaltninger til sikring imod tilsmudsning og<br />

tilsanding af nedstrøms vandløb.<br />

Det er entreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som intern<br />

afvanding. Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med bygherretilsynet.<br />

Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennemføres<br />

vel planlagt, effektivt og afsluttes hurtigst muligt.<br />

Interimsafvanding:<br />

Entreprenøren skal etablere et interimistisk afløbssystem, så overfladevand fra brodækket<br />

ikke eroderer i skråningerne bag broerne eller terrænet i ådalene. Ved hjælp af tætte<br />

ledninger af plastrør, der fastholdes sikkert ved åbningerne og effektivt opsamler vandet,<br />

ledes dette til det interimistiske afvandingssystem eller til recipienten som anført.<br />

Der skal således påregnes udført en asfaltvulst ved den lave ende, med åbninger de steder,<br />

hvor vandet samler sig.<br />

Interimsafvandingen skal fungere indtil den afløses af det permanente afvandingssystem,<br />

og den fjernes derefter i nødvendigt omfang efter aftale med bygherres tilsyn.<br />

Permanent afvanding af brodæk:<br />

Afvandingen fra brodækkenes nedløbsbrønde skal føres gennem afløbsledninger og tilsluttes<br />

det permanente afløbssystem.<br />

De langsgående afvandingsledninger i broen skal være indstøbt i brodækket.<br />

Der skal etableres afløbsbrønde ved broernes hjørner.<br />

56


SAB – Afvanding <strong>6620.102</strong><br />

3.2 Dræn<br />

3.2.1 Opgravning<br />

3.2.1.2 Vejdræn<br />

Vejdræn lægges normalt i mindst 0,50 m’s dybde under råjordsplanum, og drængravens<br />

bredde skal være mindst 0,50 m.<br />

Vejdræn skal følge vejens krumning.<br />

3.2.2 Lægning, samling og tilfyldning<br />

Bøjninger i retningsændringer må ikke overstige 30° af hensyn til TV-inspektion.<br />

3.2.2.2 Markdræn<br />

Ledninger for tilkobling af eksisterende dræn til afskærende ledninger udføres af dobbeltvæggede<br />

topslidsede rør, idet den enkelte ledning skal have mindst samme rørdimension,<br />

som forefindes i drænet, der skal tilkobles. Tilkoblingsledningen må maksimalt<br />

lægges med 300‰ fald.<br />

Markdræn af plastrør omgives af filtergrus som anført for vejdræn i afsnit 3.2.2.3, og filtergruset<br />

komprimeres som anført for vejdræn i AAB'en. Over filtergruset indbygges den<br />

opgravede råjord, således at jorden i ledningsgraven får samme bæreevne som den omkringliggende<br />

jord.<br />

3.2.2.5 Byggedræn<br />

Efter aftale med tilsynet kan byggedræn udføres i bunden af ledningsgraven eller ved<br />

nedpløjning fra råjordsplanum/terræn. Byggedræn må kun fungere i en kortest mulig periode<br />

og afproppes efter endt brug.<br />

3.3 Tætte ledninger<br />

3.3.1 Opgravning<br />

Hvor det skønnes, at undergrunden ikke har tilstrækkelig bæreevne, udføres efter aftale<br />

med tilsynet ralfundamenter eller anden form for understøtning.<br />

3.3.2 Understøtning, lægning, samling og tilfyldning<br />

Langsgående ledningsstrækninger skal følge vejens krumning for at sikre tilstrækkelig afstand<br />

til nedløbsbrønde, der skal tilsluttes ledningerne.<br />

Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal<br />

ledninger tilsluttes brønden ved boring af hul og isætning af gummimanchet, så der opnås<br />

fleksibel samling.<br />

Ledninger, der påtræffes ved regulering af åbne vandløb, skal tilsluttes vandløbet i samme<br />

kote som hidtil og omlægges med mufferør over mindst 2 m. Hvis tilsynet skønner det<br />

nødvendigt, sikres udløbet med stenkastning.<br />

Ved alle tværgående ledninger under befæstede kørebanearealer beliggende med ledningstop<br />

mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning og tilfyldning mellem<br />

kronekanterne være friktionsmateriale.<br />

57


SAB – Afvanding <strong>6620.102</strong><br />

Ved alle øvrige ledninger under befæstede arealer beliggende med ledningstop mindre<br />

end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning være friktionsmaterialer indtil 0,10<br />

m over ledningstop.<br />

3.3.2.2 Plastrør, gravitation<br />

Ledninger af plastrør udføres med samme lægningstolerance, som gælder for ledninger<br />

af betonrør.<br />

Tilslutning til spidsender og muffer af andet rørmateriale udføres ved anvendelse af godkendte<br />

overgangsstykker.<br />

3.3.3 Øvrige rør og rørdele<br />

Broafløb:<br />

Broafløb (afløbsskåle m.m.) med tilhørende afløbsledninger, som indstøbes i brodækket,<br />

skal forinden støbningen påbegyndes anbringes i formen i korrekt position og fastgøres<br />

solidt, således at de ikke forskubbes under støbningen. Afløbsledningerne skal fastholdes<br />

i tilstrækkelig mange punkter, således at de ikke kan få skadelige og uacceptable udbøjninger,<br />

bl.a. i forbindelse med opdrift og som følge af øvrige udstøbningsaktiviteter.<br />

Samlingerne skal være tætte, og riste og dæksler m.m. skal afdækkes, således at mørtel<br />

ikke kan trænge ind i nogen del af afløbet eller ledningen.<br />

Inden udstøbning af brodæk skal alle broafløb med tilhørende ledninger prøves med hensyn<br />

til tæthed og afløbsevne.<br />

Ved tilslutninger af rør på broenden skal rørføring mv. udføres på en sådan måde, at broens<br />

længdeudvidelse kan foregå uden beskadigelse af rørene.<br />

3.4 Brønde<br />

3.4.1 Dæksler, riste, stiger, stiger mv. af jern<br />

Brønde skal i hele anlægsperioden være afdækket med solide, fastliggende (midlertidige<br />

eller endelige) dæksler eller riste.<br />

Brønde i landbrugsarealer afsluttes i forhold til terræn, som det fremgår af ekspropriationsbeslutningerne.<br />

Brøndafslutninger skal udføres med følgende tolerancer:<br />

Dæksel- og ristekoter:<br />

I rabatarealer - 0,02 m/-0,05 m<br />

I belagte arealer 0,00 m/-0,005 m<br />

Nedløbsriste langs asfaltvulst eller kantsten placeres med nærmeste ristekant højst 20-50<br />

mm foran asfaltvulstens eller kantstenens forkant.<br />

Broafløb:<br />

Broafløb (afløbsskåle m.m.) med tilhørende afløbsledninger, som indstøbes i brodækket,<br />

skal forinden støbningen påbegyndes anbringes i formen i korrekt position og fastgøres<br />

solidt, således at de ikke forskubbes under støbningen.<br />

Samlingerne skal være tætte, og riste og dæksler m.m. skal afdækkes, således at mørtel<br />

ikke kan trænge ind i nogen del af afløbet eller ledningen.<br />

3.4.2 Brøndgods<br />

58


SAB – Afvanding <strong>6620.102</strong><br />

Præfabrikerede brøndbunde sættes vandret på et fundament af 0,15 m SG II, der er<br />

komprimeret, så skadelige sætninger undgås.<br />

Ved anvendelse af præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed<br />

tilsluttes ledninger til brønden i hul boret med kernediamantbor. Ledningen tilsluttes brønden<br />

med en fleksibel gummiringssamling som Forsheda eller tilsvarende.<br />

Brønde inden for vejenes kronekanter skal udføres med følgende tolerancer:<br />

Afstanden fra centerlinjen:<br />

• Nedløbsbrønde og tørbrønde -0,03 m / +0,03 m<br />

• Betonbrønde + 0,10 m/-0,10 m.<br />

Alle betonbrønde skal forsynes med 1 stk. 100 mm topring.<br />

Som alternativ til betontopringe kan anvendes topringe af genbrugsplast, som funktionsmæssigt<br />

svarer til betonringene.<br />

3.5 Betonbygværker<br />

Præfabrikerede bygværkers fundamenter sikres mod underskylning, evt. ved anvendelse<br />

af singels eller gruspude med geotekstil.<br />

Betonbygværker funderes på min. 50 mm renselag af beton.<br />

Under hele byggeperioden friholdes byggegruben for vand.<br />

Hvis bygværker (ind- og udløbssikringer, frontmure og betonkamre) udføres som præfabrikerede,<br />

skal udførelsen ske efter nærmere aftale med bygherretilsynet.<br />

Afløbsbygværk i regnvandsbassin (olieudskillerfunktion som dykket afløb) fremgår af typetegning<br />

nr. 26631.<br />

Det skal sikres, at der efterfølgende er ubesværet adgang til bygværket.<br />

Mellem kanten af falsen og den tophængte lem skal der være 15 mm luft, så lågen ikke<br />

binder.<br />

3.7 Jordkonstruktioner<br />

3.7.1 Vejgrøfter<br />

For eventuel sikring af vejgrøfter henvises til typetegning nr. 26551.<br />

3.7.3 Vandløbsarbejder<br />

I forbindelse med vandløbsarbejderne skal der udføres en del afværgeforanstaltninger for<br />

at beskytte vandløb mod nedskyllede materialer fra dæmningerne ved endevederlagene<br />

og ledningsgrave samt for at undgå udledninger af enhver art (herunder sand-, jord- og<br />

byggematerialer, forurenet regn- og grundvand, pyritholdige forbindelser fra opgravede<br />

materialer i engarealerne etc.) til Skægkær bæk.<br />

Før udløb til recipienten skal der anlægges et sandfang til at opfange sandvandring,<br />

indtil anlægget har stabiliseret sig. Sandfangene skal vedligeholdes og kan fjernes,<br />

når sandtransporten fra det nye vejanlæg er ophørt. Permanente regnvandsbassiner kan<br />

benyttes som sandfang i udførelsesfasen, men skal oprenses, når anlægsarbejdet er afsluttet.<br />

59


SAB – Afvanding <strong>6620.102</strong><br />

Silkeborg Kommune skal godkende afværgeforanstaltningerne, inden anlægsarbejdet påbegyndes.<br />

3.7.5 Bassiner<br />

Arbejdet omfatter etablering af regnvandsbassiner, der skal udføres med lermembran i<br />

bund og sider op til afløbsniveau, jf. geotekniskrapport.<br />

Leret udlægges i et tyndt lag (0,15 - 0,30 m), som homogeniseres og komprimeres inden<br />

udlægning af nye lag. Leret skal indbygges til mindst 95% Standard Proctor. Membranen<br />

skal i øvrigt opbygges som beskrevet i DS/INF 466.<br />

Membranen, som leveres af entreprenøren, skal have en tykkelse på 0,5 m og udføres af<br />

ler med lerindhold L > 14% og plasticitetsindeks Ip > 5%.<br />

3.9 Diverse arbejder<br />

3.9.4 Midlertidig Grundvandssænkning:<br />

Grundvandssænkning med sugespidsanlæg, med vacuumbelastet dræn eller ved overpumpning<br />

må kun iværksættes efter nærmere aftale med bygherretilsynet.<br />

4. Kontrol<br />

Midlertidig grundvandssænkning må kun fungere i kortest mulig periode.<br />

4.3 Udførelseskontrol<br />

4.3.1 Registrering og indmåling<br />

Afvandingsanlægget i og uden for vejarealet skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyanlagte<br />

knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde (også plastnedløbsbrønde udført med<br />

støbejernskegle og midlertidigt låg), ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, ledningstoppunkter,<br />

ledningstilslutninger, ind- og udløb, bygværker, regnvandsbassiner, eksisterende<br />

brønde og ledninger, krydsende fremmede ledninger, åbne, regulerede vandløb<br />

samt foringsrør og foringsrørsender.<br />

Indmålingen skal ske ud fra anlæggets afsætningspunkter, med en plannøjagtighed bedre<br />

end 0,10 m og en højdenøjagtighed bedre end 0,05 m i forhold til afsætningspunkterne.<br />

Dokumentationen for indmålingen inddateres i WebVand http://webvand.vd.dk sammen<br />

med klarmeldingen af den pågældende konstruktion og skal godkendes af bygherretilsynet,<br />

inden konstruktionen tildækkes.<br />

4.3.1.1 Nivellement af ledninger<br />

Dræn<br />

Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er udlagt.<br />

Ved fald under 10‰:<br />

Ved fald over 10‰:<br />

pr. 10 m<br />

pr. 20 m<br />

Tætte ledninger<br />

60


SAB – Afvanding <strong>6620.102</strong><br />

Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved retningsændringer,<br />

vertikalt eller horisontalt.<br />

Koter, der kan udledes af ledningsnivellementerne, skal overholde en nøjagtighed på 0,01<br />

m.<br />

Resultatet af nivellement for ledninger samt angivelsen af egenskabsdata for ledningen,<br />

som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende knuder.<br />

4.3.1.2 Indmåling af åbne vandløb<br />

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af udgravet profil i alle knækpunkter i<br />

tværprofilet. Der måles et profil for hver 20 m samt i tilslutningsprofilet ved eksisterende<br />

vandløb. Vandspejlskoter måles pr. 20 m samt i tilslutningsprofilet.<br />

Indmålingen skal udføres med en detaljering, kodning og formatering, der følger DSFLformatet.<br />

Kodeliste udleveres af tilsynet. Resultat af indmålingen (DSFL-filen) fremsendes<br />

på digital form til byggeherretilsynet.<br />

4.3.1.3 Indmåling af knuder<br />

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af knuden og angivelse af egenskabsdata<br />

for den pågældende knude. Resultat af indmåling og angivelse af egenskabsdata for<br />

knuden, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende<br />

knuder.<br />

4.3.1.5 Indmåling af ledningstilslutninger<br />

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af tilslutningspunktet og en kompasretning<br />

for ledningen, der tilsluttes - set fra tilslutningspunktet. Resultatet af indmålingen af<br />

tilslutninger af eksisterende ledninger inddateres i WebVand.<br />

4.3.1.6 Indmåling af ledningsknækpunkter<br />

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af ledningsknækpunkter uden brønde.<br />

Resultatet af indmålingen af ledningsknækpunkter inddateres i WebVand.<br />

4.3.1.7 Annullerede ledninger<br />

For ledninger, der annulleres ved tilfyldning med beton, gælder det, at fyldningen skal dokumenteres<br />

ved opgørelse over tilført mængde (volumen) og det tilhørende ledningsvolumen.<br />

Opgørelse afleveres til tilsynet.<br />

Afpropninger indmåles og inddateres i Webvand.<br />

Opgørelse over mængder for opgravede brønde/ledninger og dokumentation for bortskaffelse<br />

afleveres til tilsynet.<br />

4.3.2 Komprimering af omkringfyldning og tilfyldning<br />

Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i omkringfyldning,<br />

2 stk. komprimeringsprøver i tilfyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr.<br />

brønd, udtaget 0,2 m fra brønden. For ledninger > Ø 500 mm og længde > 15 m dog<br />

yderligere 1 komprimeringsprøve pr. 30 m i hhv. omkringfyldning og tilfyldning, dog minimum<br />

2 stk. pr. ledningsstrækning.<br />

61


SAB – Afvanding <strong>6620.102</strong><br />

4.3.3 Betonbygværker<br />

Bygherretilsynet skal underrettes og have mulighed for at syne form og armering inden<br />

støbning.<br />

Kvalitetsdokumentation og følgesedler på beton skal afleveres til bygherretilsynet.<br />

4.4 Kontrol af det færdige anlæg<br />

4.4.1 TV-inspektion<br />

Inden aflevering skal entreprenøren udfører TV-inspektion af alle udførte ledninger, dog<br />

kun 40% af alle drænledninger mindre end Ø200 mm inden for vejareal.<br />

TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og<br />

optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kontrolordning.<br />

Inspektionen udføres etapevis, f.eks. inden ibrugtagning af en oplandsledning, som er<br />

konstant vandførende, og efter nærmere aftale med tilsynet, dog senest muligt inden udlægning<br />

af asfaltbelægning eller før aflevering af entreprisen.<br />

På forlangende skal delstrækninger afleveres på separat medie. En delstrækning kan<br />

f.eks. være kommuneveje og/eller kommunale afvandingsledninger på entreprisen. Medie,<br />

format og omfang aftales med tilsynet.<br />

Til tilsynet skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TVinspektionen.<br />

Materialet afleveres på enten DVD eller ekstern harddisk, samt separat CDrom<br />

med data i DAS-format.<br />

Drænledninger inden for vejareal, der skal TV-inspiceres, udpeges af tilsynet.<br />

TV-inspektion af eksisterende ledninger, inkl. rapportering, udføres efter aftale med tilsynet.<br />

4.4.2 Tæthedsprøvning<br />

Kontrol af tæthed for brønde og ledninger udføres iht. DS 455.<br />

Tætheden og funktion af broafløbene med tilhørende ledninger i brokonstruktion skal efterprøves<br />

med vand.<br />

62


SAB – Fundering <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Fundering<br />

4.1 Alment<br />

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, afsnit 4 ”Fundering”.<br />

Arbejdets omfang:<br />

−<br />

Projektering<br />

−<br />

Fundering af broer (pæle og direkte fundering)<br />

Med hensyn til bundforhold henvises til de udførte geotekniske undersøgelser. Eventuelle<br />

supplerende geotekniske undersøgelser foretages af entreprenøren jf. SAB - Styring og<br />

samarbejde, afsnit 0.0.<br />

Beregninger og tegninger af det samlede funderingsarrangement inkl. byggegrubeafstivninger<br />

skal fremsendes til bygherretilsynet senest 20 arbejdsdage før forventet opstart af<br />

arbejdet.<br />

4.2 Materialer<br />

I forbindelse med nedbringning af pæle forudsættes jordbundsforholdene svarende til,<br />

hvad der er angivet i de geotekniske rapporter herunder de udførte samt entreprenørens<br />

eventuelle supplerende undersøgelser. Det skal påregnes, at moræneaflejringer kan indeholde<br />

sten og blokke.<br />

4.2.1 Jernbetonpæle til ramning<br />

De rammede pæl skal udføres iht. DS/EN 12699:2001 Udførelse af specielle geotekniske<br />

arbejder. Rammede pæle.<br />

Prøvepæle skal være mindst 2 m længere end den længde, der er givet for den forventede<br />

pælespidskote for produktionspælene angivet på entreprenørens projekttegninger.<br />

Inden produktion af pæle iværksættes redegør entreprenøren overfor bygherretilsynet for:<br />

−<br />

Valg af pæletype<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

Valg af evt. koblingstype<br />

Placering af evt. stød<br />

Nedbringningsmetode<br />

Materiel<br />

Hvis entreprenørens projekt omfatter leverance af pæle, der nødvendiggør stød i pælene,<br />

skal pælene i stød have samme styrke - såvel til træk, tryk, bøjning og forskydning som til<br />

nedbringning - som pælene i øvrigt, og kravene til retlinethed skal være opfyldt også i stødene.<br />

63


SAB – Fundering <strong>6620.102</strong><br />

4.2.4 Gruspudefundering<br />

Grusfyld til gruspudefundering skal opfylde kravene til friktionsmateriale, jf. SAB – Jordarbejder,<br />

afsnit 5.2, herunder det skærpede krav til uensformighedstallet (U ≥ 3,0).<br />

4.3 Udførelse<br />

4.3.1 Afstivning af byggegruber<br />

Frie udgravninger skal generelt udføres som foreskrevet i kapitel 4 "Risiko for nedstyrtning,<br />

nedskridning og fald m.v." i bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010.<br />

Hvis ikke der kan etableres stabile skråningsanlæg, skal der etableres midlertidig afstivning<br />

af byggegruberne.<br />

Generelt anvendes en karakteristisk overfladelast på 20 kN/m 2 bag afstivninger og påkørselslast<br />

på 20 kN/m, hvor vejtrafik er mulig ved f.eks. jordtransport, med mindre det kan<br />

godtgøres at denne situation ikke opstår.<br />

Udførelse<br />

For interimsvægge, der nedbringes i nærheden af fundamenter, skæres vægge efter brug<br />

så dybt som muligt. Under alle omstændigheder efterlades den del af vægge, der ligger<br />

dybere end 0,2 m over fundamentets underkant. Den del, der efterlades, skal være udført<br />

i stål eller beton.<br />

4.3.2 Tørholdelse og grundvandssænkning<br />

Entreprenøren skal ud fra foreliggende geotekniske informationer dimensionere tørholdelse<br />

af byggegruber.<br />

Udgravningerne skal holdes fri for indsivende vand og overfladevand, indtil fundamenterne<br />

er støbt, og tilfyldning og komprimering er tilendebragt.<br />

Entreprenøren må ved effektivt virkende sandfang m.v. sikre, at der kun tilledes recipienterne<br />

rent vand.<br />

Ved eventuelt grundbrud eller overskylning skal entreprenøren træffe fornødne foranstaltninger<br />

til udbedring af skaden.<br />

4.3.3 Direkte fundering<br />

Vandrette støbeskel i fundamenterne vil ikke blive tilladt.<br />

4.3.4 Rammede pæle<br />

Rammede pæle etableres iht. DS/EN 12699.<br />

Nøjagtig placering af eksisterende ledninger og kabler skal verificeres på stedet af de respektive<br />

ledningsejere. Viste ledninger på tegningerne er kun vejledende.<br />

Forslag til materiel og nedbringningsmetode forelægges bygherretilsynet i god tid inden<br />

arbejdet igangsættes.<br />

64


SAB – Fundering <strong>6620.102</strong><br />

4.4 Kontrol<br />

4.4.1 Tørholdelse og grundvandssænkning<br />

I det omfang, der bliver brug for grundvandssænkning, skal grundvandsspejl og vandydelser<br />

skal registreres dagligt, ligesom pumpernes drift skal sikres. Entreprenøren har ansvaret<br />

for konsekvenserne af evt. pumpesvigt.<br />

4.4.3 Rammede pæle<br />

Detaljerne ved installeringen af den enkelte rammede pæl registreres iht. DS/EN 12699<br />

afsnit 10.<br />

Rammejournaler, PDA målinger, CAPWAP analyser, kontrolopmålinger og entreprenørens<br />

kontrol af funderingsniveau og eventuel overlast på pæle udarbejdes og opbevares<br />

af entreprenøren.<br />

For prøvepæle optages fuld rammejournal med registrering af antal slag pr. 20 cm's nedsynkning<br />

over hele pælens længde.<br />

På prøvepæle udføres desuden PDA målinger med efterfølgende CAPWAP analyse.<br />

PDA-målingerne udføres 1-3 dage efter endt indramning. Foreløbige resultater afleveres<br />

senest 2 dage efter målingerne er udført i marken til bygherretilsynet til orientering.<br />

For produktionspæle optages rammejournal med registrering af antal slag pr. 20 cm's<br />

nedsynkning på minimum de sidste 2 m.<br />

Arbejdet kan først regnes afsluttet, når entreprenøren har dokumenteret pælenes bæreevne<br />

som anført i entreprenørens projektmateriale.<br />

Inden pæle renhugges og armering frilægges skal entreprenøren sikre, at pæle under udgravningsarbejdet<br />

ikke har lidt overlast.<br />

65


SAB – Stillads og form <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Stillads og form<br />

5.1 Alment<br />

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, Betonarbejde, afsnit 5 ”Stillads og form”.<br />

Stilladskonstruktioner, herunder også deres fundering skal fjernes helt efter arbejdets udførelse.<br />

Entreprenøren skal basere sit arbejde på "Tilsynshåndbog for broentrepriser, Forebyggelse<br />

af stilladssvigt" og skal i samarbejde med bygherretilsynet anvende og udfylde de heri<br />

angivne skemaer på en måde, der følger den angivne vejledning.<br />

De i SAB - Styring og samarbejde afsnit 6.2.7 angivne kurser omfatter:<br />

• For teknikere (ingeniører, bygningskonstruktører mv.): Kursus C, der skal være gennemført<br />

inden planlægning og projektering af stillads påbegyndes. Kurset udbydes af<br />

VEJ-EU.<br />

• For arbejdsledere (formænd, sjakbajser mv.): Kursus B, der skal være gennemført inden<br />

planlægning af udførelsen påbegyndes. Kurset udbydes af VEJ-EU.<br />

• For timelønnede (faglærte, ufaglærte mv.): Kursus A, der skal være gennemført inden<br />

udførelsen påbegyndes. Kurset afholdes som regel på byggepladsen.<br />

• De projektspecifikke kurser D, E og F, der normalt afholdes i forlængelse af kurset A<br />

på byggepladsen for alle medarbejdergrupper umiddelbart før arbejdets opstart. Her<br />

gennemgås det aktuelle stilladsarbejde og –projekt.<br />

Brokonstruktioner<br />

Generelt anvendes bræddeforskalling.<br />

5.1.1 Referencer<br />

Der tilføjes følgende referencer:<br />

• DS 482/Ret.1:2002 Rettelsesblad nr. 1 til DS 482:1999<br />

• DS 482/Ret.2:2005 Rettelsesblad nr. 2 til DS 482:1999<br />

• DS 411/Ret.1:2002 Rettelsesblad nr. 1 til DS 411:1999<br />

• DS 411/Till.1:2004 Tillæg nr. 1 til DS 411:1999<br />

• DS 411/Till.2:2005 Tillæg nr. 2 til DS 411:1999<br />

• DS 412/Ret.1:2004 Rettelsesblad nr. 1 til DS 412:1998<br />

• DS 412/Till.2:2006 Tillæg nr. 2 til DS412:1998, Norm for stålkonstruktioner<br />

• DS 413/Till.1:2004 Tillæg 1 til DS 413, Norm for trækonstruktioner<br />

• DS 413/Till.4:2007 Tillæg nr. 4 til DS 413:2007<br />

• DS 409/Till.1:2003 Tillæg nr. 1 til DS 409:1998<br />

• DS 409/Till.2:2004 Tillæg nr. 2 til DS 409:1998<br />

• DS/EN 1997-1:2007 Eurocode 7: Geoteknik - Del 1 Generelle regler<br />

• Tilsynshåndbog for broentrepriser, Forebyggelse af stilladssvigt, december 2009<br />

Hvor der i AAB er angivet henvisning til DS 413:1998, erstattes disse af DS 413:2003.<br />

66


SAB – Stillads og form <strong>6620.102</strong><br />

5.1.2 Dokumentation<br />

Senest 20 arbejdsdage før stillads- og formarbejder er planlagt påbegyndt, skal entreprenøren<br />

fremsende bygherretilsynet tegninger og beregninger af stillads og form til godkendelse.<br />

Entreprenøren må påregne, at der skal være tid til kommentering og efterfølgende rettelser/suppleringer<br />

af den fremsendte dokumentation. Entreprenøren må forvente, at der er<br />

stor fokus på den fremsendte dokumentation og opfølgningen på, om stilladset er udformet<br />

som dokumenteret.<br />

Det understreges, at ingen brostøbning må igangsættes, før bygherretilsynets godkendelse<br />

af den fremsendte dokumentation foreligger. Videre skal der være foretaget en gennemgang<br />

af stilladset på byggepladsen. Ved gennemgangen deltager bygherretilsynet,<br />

entreprenøren og entreprenørens rådgiver.<br />

5.1.3 Projektering<br />

5.1.3.1 Projekteringsgrundlag<br />

Generelt<br />

Der skal forudsættes normal sikkerhedsklasse for stilladser.<br />

Stilladser skal som minimum forudsættes i Geoteknisk kategori 2.<br />

For frisk beton skal der regnes med den fulde værdi af partialkoefficienten for nyttelast.<br />

Partialkoefficienten tillades således ikke nedsat svarende til særligt velbestemte nyttelaster.<br />

Formbærende elementer, der indgår som en del af den hovedbærende stilladskonstruktion,<br />

skal behandles som en del af stilladskonstruktionen og skal henføres til samme sikkerhedsklasse<br />

som stilladskonstruktionen. Sådanne elementer er desuden omfattet af<br />

Tilsynshåndbogens bestemmelser.<br />

Skivevirkning af formen kan ikke tages i regning ved optagelse af vandrette kræfter,<br />

medmindre det beregningsmæssig kan dokumenteres, at de optrædende kræfter (normal-<br />

og forskydningskræfter) kan optages gennem dertil anordnede elementer og samlinger.<br />

AAB-teksten vedrørende den karakteristiske friktionskoefficient udgår og erstattes af:<br />

Ved kraftoverførsel gennem friktion må der ikke regnes med højere værdier af den karakteristiske<br />

friktionskoefficient end angivet i følgende tabel:<br />

67


SAB – Stillads og form <strong>6620.102</strong><br />

Underliggende bærende<br />

element<br />

Øvre lastoverførende element<br />

Ubehandlet<br />

stål<br />

Malet stål Beton Blødt træ, savskårne<br />

flader<br />

Hårdt træ<br />

Ubehandlet stål 0,15 0,10 0,15 0,15 0,10<br />

Malet eller olieret stål 0,10 0,00 0,00 0,20 0,00<br />

Beton 0,15 0,00 0,40 0,40 0,30<br />

Blødt træ,<br />

savskårne flader<br />

0,15 0,20 0,40 0,40 0,30<br />

Granuleret jord 0,30 0,30 0,40 0,30 0,30<br />

Hårdt træ 0,10 0,00 0,30 0,30 0,10<br />

Hvor friktionskræfter virker til ugunst skal der anvendes højere værdier af friktionskoefficienten<br />

end anført ovenfor, og partialkoefficienten skal multipliceres på friktionskoefficienten.<br />

Typestilladser<br />

For typestilladser skal omregningen til de krævede sikkerheder dokumenteres, herunder<br />

skal der redegøres for, hvorledes bæreevnekurver udarbejdet i et andet sikkerhedssystem<br />

anvendes, samt for hvorledes der tages hensyn til sikkerhedsklassen.<br />

Stålkonstruktioner<br />

Kropafstivninger<br />

Stålprofiler skal forsynes med kropafstivninger, såfremt optagelsen af koncentrerede<br />

kræfter, tværbøjning i kroppen og sikring mod foldning ikke kan eftervises iht. DS 412.<br />

Opstablinger, hvor profiler stables ovenpå hinanden i understøtningslinier, skal udover<br />

lodrette og vandrette kræfter undersøges for de tvangsdeformationer, som føres ind i opstablingen<br />

foranlediget af bjælkernes deformationer (vinkeldrejninger) og geometriske<br />

forhold (hældende flader, som krydser hinanden). Oveni skal medtages tillægskræfter fra<br />

excentriciteter og fra sideudbøjning pga. tværbøjning i kroppen.<br />

Virkningen af tvangsdeformationer og geometriske forhold kan begrænses ved at vælge<br />

stive profiler og/eller ved at etablere veldefinerede understøtningspunkter, f.eks. ved at<br />

oplægge centreringslister, i kombination med anordning af kropafstivninger i nødvendigt<br />

omfang.<br />

Kipning<br />

I forbindelse med eftervisning af stålbjælkers bæreevne overfor kipning skal der beregningsmæssigt<br />

redegøres for, at de forudsatte understøtningsbetingelser er opfyldt, f.eks.<br />

fiksering af flanger i understøtningspunkter.<br />

Såfremt friktionens bidrag til fastholdelse af flangerne medtages, skal der gøres rede for<br />

optagelsen af disse friktionskræfter lokalt såvel som globalt i det overordnede statiske system.<br />

Såfremt bæreevnen overfor kipning ikke kan eftervises, skal der anordnes supplerende<br />

foranstaltninger til sikring mod kipning, f.eks. i form af kropafstivninger og/eller gitterudfyldninger<br />

mellem de trykkede elementer.<br />

68


SAB – Stillads og form <strong>6620.102</strong><br />

Trækonstruktioner<br />

Tryk vinkelret på fibrene tillades eftervist på basis af den karakteristiske styrke, dvs. med<br />

γ m = 1,2. Dog skal det for høje slanke elementer, som påvirkes vinkelret på fibrene i elementets<br />

plan, sikres at indtrykningen ikke er af en størrelsesorden, som har betydning for<br />

den færdige geometri og for kraftfordelingen konstruktionselementerne imellem.<br />

Spær med tandpladesamlinger tillades anvendt under følgende forudsætninger:<br />

• Beregning af tandpladesamlingerne skal ske svarende til anvendelsesklasse 3 for både<br />

træ og tandpladesamlinger (og øvrige samlingsmedier). Dette betyder at bæreevnen<br />

skal reduceres i forhold til bæreevnen i anvendelsesklasse 2, som de er testet for.<br />

5.2 Materialer<br />

5.2.1 Stillads<br />

Genbrug af spær med tandpladesamlinger, inden for projektet, kan kun finde sted, såfremt<br />

der opstilles et godkendt kontrolprogram, som sikrer at spærene svarer til nye spær,<br />

og at de overholder alle krav til nye spær.<br />

Fundering<br />

Midlertidige betonfundamenter for stilladskonstruktioner skal altid armeres.<br />

Enkeltfundamenter tillades dog udført i uarmeret beton, såfremt:<br />

• Højden (tykkelsen) af fundamentet er større end 2 gange den største sidelængde af<br />

fundamentet.<br />

• Der er tilstrækkelig sikkerhed mod spaltning.<br />

5.1.3.2 Laster<br />

Den i DS 482, afsnit 5.2 anførte tillægslast fra lokal ophobning af beton, inkl. stødtillæg,<br />

skal regnes virkende på et areal på 3,0 x 3,0 m. Ophobningslasten skal medtages uanset<br />

dækkets tykkelse, og skal regnes som en del af den samlede betonlast.<br />

Spær med tandpladesamlinger tillades anvendt under følgende forudsætninger:<br />

• Der skal til projektet anvendes helt nye spær, fremstillet til den pågældende opgave.<br />

• Der skal anvendes galvaniserede tandplader med en tykkelse på min. 1,5 mm og<br />

tandlængde på min. 14 mm.<br />

5.2.2 Form<br />

5.3 Udførelse<br />

Der ønskes kun anvendt én formtype. Entreprenørens forslag til formtype skal forelægges<br />

bygherretilsynet senest 20 arbejdsdage inden opstart af arbejdet.<br />

Der indstøbes/monteres nødvendige dele:<br />

−<br />

ankerbolte for autoværn og rækværker<br />

−<br />

−<br />

−<br />

ankerbolte for støjskærm<br />

rør til kabler, ledninger m.m.<br />

dryprør<br />

69


SAB – Stillads og form <strong>6620.102</strong><br />

−<br />

−<br />

årstals- og nummerplader samt fixpunkt- og koteplader<br />

nivellementsbolte og øvrige målebolte<br />

Trækrør skal ved indbygning udføres med fald. Faldet skal, hvor det er muligt, være mod<br />

broender. Rørene forsynes med træktråd (spunden nylontråd) med min. trækstyrke på<br />

500 N.<br />

Der etableres 3 stk. Ø110 træk-/kabelrør i hver side af hver bro. Kabelrør afsluttes i yderrabatter<br />

2 m udenfor afslutning af entreprisens asfalt- og grusbelægninger i 0,80 m dybde<br />

under færdig vej. Rørene afsluttes i Ø300 mm betonbrønd med betondæksel. Entreprenøren<br />

leverer en nøjagtig indmåling af rørender til bygherretilsynet.<br />

Kiler skal uanset deres anvendelse fastgøres, således at de er sikret mod at falde ud i tilfælde<br />

af stød og vibrationer eller lignende.<br />

Spær med tandpladesamlinger tillades anvendt under følgende forudsætninger:<br />

−<br />

Der skal udarbejdes en metodebeskrivelse for opsætning af spærene, der sikrer at<br />

spærene opstilles svarende til de understøtningsforhold, som forudsat i beregningerne.<br />

−<br />

−<br />

−<br />

Der skal på tegningerne anføres tolerancer for opstillingen (placering ift. understøtninger,<br />

afstand mellem spær mm.). Metodebeskrivelsen skal endvidere gøre rede<br />

for opbevaring af spær på pladsen, herunder nødvendig afdækning mm.<br />

Tidligst 48 timer inden støbning skal spærene synes iht. DS/EN 14250, ”Trækonstruktioner<br />

- produktkrav til præfabrikerede konstruktionsdele samlet med tandplader”,<br />

og der skal udarbejdes kontroljournal. Evt. afvigelser skal korrigeres.<br />

Spærene skal medtages i kontrolplanen (udførelses- og modtagekontrol, kontrol<br />

ifm. opstillingen). Planen skal desuden indeholde en stikprøvekontrol, som udføres<br />

tidligst et par dage før støbning, til sikring af at tandpladerne ikke har arbejdet sig<br />

ud.<br />

Udformning<br />

Galvaniserede dele skal isoleres fra den øvrige armering.<br />

Vedrørende broafløb med tilhørende afløbsledninger henvises til SAB - Afvanding.<br />

70


SAB - Slap armering <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Slap armering<br />

6.1 Alment<br />

6.1.2 Dokumentation<br />

6.3 Udførelse<br />

6.3.1 Alment<br />

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, Betonarbejde, afsnit 6 ”Slap armering”.<br />

Slap armering skal være i overensstemmelse med DS/INF 165.<br />

Duktilitet skal som minimum være duktilitetsklasse B, svarende til εuk > 5,0 og (ft/fy) ≥ 1,08.<br />

Sikkerhed mod faldulykker skal etableres ved afdækning af udragende armeringsstænger.<br />

6.3.6 Varmepåvirkning af armering<br />

6.4 Kontrol<br />

Svejsning af armering vil ikke blive tilladt.<br />

Entreprenøren skal kontrollere, at hver enkelt leverance er påført korrekt overensstemmelsesmærke<br />

og anføre dette i kontroljournaler.<br />

Prøvning skal udføres på anerkendt prøveanstalt.<br />

71


SAB – Spændarmering <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Spændarmering<br />

7.1 Alment<br />

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, Betonarbejde, afsnit 7 ”Spændarmering”.<br />

Som forspændingssystem er forudsat anvendt et anerkendt fabrikat.<br />

Der tillades i det enkelte bygværk kun anvendt én type forspændingssystem.<br />

7.1.2 Dokumentation<br />

7.3 Udførelse<br />

7.3.4 Foringsrør<br />

Entreprenøren skal fremsende komplet redegørelse for det samlede opspændingssystem<br />

inkl. principper for opspændingen til bygherretilsynet.<br />

Kablerne understøttes af bærejern med tilhørende stole. Bærejernenes afstand skal for<br />

alle kabler være ≤ 1,0 m.<br />

7.3.7 Injicering<br />

Kabelkanaler, der ikke er injicerede, skal gennemblæses min. hver 3. dag med tør trykluft.<br />

72


SAB – Beton <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Beton<br />

8.1 Alment<br />

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, Betonarbejde, afsnit 8 ”Beton”.<br />

Betonarbejdet omfatter levering, udstøbning og efterbehandling af al beton for hele entreprisen.<br />

8.1.3 Dokumentation<br />

Alle elementer udføres i skærpet kontrolklasse. Beton udføres i skærpet kontrolklasse<br />

med max. stenstørrelse 32.<br />

Kantbjælker eller andre konstruktionsdele, der i den færdige konstruktion er nærmere end<br />

3 m fra kørebane skal derudover udføres i miljøklasse E og styrkeklasse 40.<br />

Øvrige konstruktionselementer udføres i miljøklasse A og styrkeklasse 35.<br />

Fundamenter, hvor de i deres helhed er under frostfri dybde, kan dog udføres i miljøklasse<br />

M og styrkeklasse 25.<br />

Betonen til de på brostedet støbte betonkonstruktioner skal leveres fra en betonfabrik,<br />

som er certificeret iht. DS/EN 206-1 og DS 2426, og dermed er 3. parts overvåget af godkendt<br />

certificeringsorgan. Fabrikken skal tillade, at bygherretilsynet aflægger uanmeldt<br />

besøg, når leverancer finder sted. Bygherretilsynet skal have adgang til kontrolresultater<br />

fra mindst seks måneders betonproduktion forud for arbejdets påbegyndelse.<br />

8.3 Udførelse<br />

8.3.5 Støbeskel<br />

Ved kabelforankringer kan det være hensigtsmæssigt med maks. stenstørrelse mindre<br />

end 32 mm. Der tillades stenstørrelse ned til minimum 16 mm.<br />

Vandrette støbeskel i fundamenterne vil ikke blive tilladt.<br />

8.3.9 Efterbehandling<br />

A. Krav<br />

Ved sammenstøbninger må forskellen mellem middeltemperaturen i tidligere udstøbt betondel<br />

og nystøbt betondel ikke overstige 15° C, medmindre det ved beregning dokumenteres,<br />

at 80 % af betonens aktuelle spaltetrækstyrke ikke overskrides.<br />

Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge<br />

i form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold.<br />

Entreprenøren skal løbende iværksætte eventuelle supplerende foranstaltninger for overholdelsen<br />

af temperaturkravet, herunder afdækning med vintermåtter eller lignende.<br />

Entreprenøren skal foretage de i AAB - Betonbroer, afsnit 8.3.9 A nævnte temperaturmålinger.<br />

73


SAB – Beton <strong>6620.102</strong><br />

Før udførelse af sandblæsning, højtryksspuling og sprøjtearbejde skal der være foretaget<br />

afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af natur, trafikanter, maskindele<br />

mv. og af hensyn til forurening af omgivelser. Se i øvrigt SAB - Stillads og form.<br />

B. Foranstaltninger<br />

For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere<br />

støbte og af tilstødende, nystøbte plader iværksætter entreprenøren foranstaltninger som<br />

nævnt i DS 482, afsnit 9.7.2. Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at garantere, at de stillede<br />

krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbningen udsættes til gunstigere<br />

vejrforhold. Kølerør skal injiceres i henhold til det i AAB anførte.<br />

Foranstaltningerne kan bl.a. omfatte:<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

Isolering af den udstøbte beton<br />

Isolering eller opvarmning af tilstødende konstruktionsdele<br />

Køling af den udstøbte beton med kølerør<br />

Køling af den friske beton<br />

Opvarmning af den friske beton med forvarmede delmaterialer.<br />

8.4 Kontrol<br />

Hvis kølerør anvendes i perioder med frostvejr, tømmer entreprenøren, hvis væsken ikke<br />

er frostsikker, rørene så betids, at der ikke opstår risiko for frostsprængninger af betonen.<br />

Såfremt der ikke anvendes drikkevand fra vandværk, skal der udtages en repræsentativ<br />

vandprøve, der fremsendes til et af DANAK autoriseret laboratorium til undersøgelse svarende<br />

til de stillede krav.<br />

8.4.5 Udførelseskontrol<br />

Entreprenøren skal udføre følgende geometriske kontrol af betonkonstruktionerne:<br />

−<br />

Eftermåling af fundamentsplaceringen i forhold til systemlinjer samt nivellement af<br />

FUK<br />

− Opmåling af brodæk som anført i AAB - afsnit 8.3.1.<br />

−<br />

−<br />

Nivellement til u.s. brodæk<br />

Eftermåling af kantbjælkeender i forhold til systemlinjer samt nivellement af samme.<br />

74


SAB – Broautoværn og rækværker <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Broautoværn og rækværker<br />

9.1 Alment<br />

Arbejdet omfatter:<br />

−<br />

−<br />

Indstøbning af ankerarrangementer<br />

Montering af broautoværn<br />

Den i AAB afsnit 9.3.4 anførte reference til DS/ISO 1459 og 1461 vedrører 1980 udgaven<br />

af DS/ISO 1459 og 1461, som er erstattet af DS/EN ISO 1461.<br />

Broautoværn, inkl. ankerarrangementer og fastgørelsesbolte, leveres af bygherren som<br />

bygherreleverance. Det kan forudsættes, at alt broautoværn leveres til en og samme hovedarbejdsplads,<br />

og at entreprenøren selv skal fragte autoværnet fra afleveringsstedet til<br />

de enkelte broarbejdspladser.<br />

Broautoværn leveres som CE mærkede broautoværn i styrkeklasse H2.<br />

For entreprenørens prissætning af montagen af broautoværnet, kan det forudsættes at:<br />

−<br />

Scepterafstanden er minimum 2,0 m<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

Sceptre er lukkede profiler<br />

Der er maksimalt 3 afviserbjælker<br />

Der skal monteres B-profil<br />

Afviserbjælker er lukkede profiler<br />

Ankerarrangementer udføres som indstøbte gevindbøsninger, svarende til Vejdirektoratets<br />

hidtil anvendte broautoværn S100<br />

Fastgørelse sker med bolte, svarende til Vejdirektoratets hidtil anvendte broautoværn<br />

S100<br />

Broautoværen på Sejlinghedevej Vest skal monteres med udfyldningsstænger. Øvrige<br />

broautoværn monteres uden<br />

9.2 Materialer<br />

I tegningsmaterialet er der generelt vist broautoværn svarende til Vejdirektoratets hidtil<br />

anvendte standard broautoværn, S100, med scepterafstand på 3,0 m. I forbindelse med<br />

udførelsen skal geometrien ændres, svarende til det i bygherreleverancen indeholdte CE<br />

mærkede broautoværn.<br />

9.2.6 Understopningsmørtel<br />

Understopning skal udføres med cementmørtel og epoxymørtel 1:4.<br />

I understopningen skal udføres et Ø10 mm hul til afvanding af hulrum i sceptre.<br />

75


SAB – Broautoværn og rækværker <strong>6620.102</strong><br />

9.3 Udførelse<br />

9.3.5 Montage<br />

Broautoværnet opsættes, således at disse efter opsætning udviser et helt jævnt forløb,<br />

såvel i højde som sideretning. Største tilladte afvigelse er 30 mm fra det teoretiske forløb.<br />

Den maksimale afvigelse målt over en 10 m lang strækning må højst være 10 mm.<br />

Boltesamlinger<br />

9.4 Kontrol<br />

Materialer til boltesamlinger indgår i bygherreleverancen af broautoværn og ankerarrangementer.<br />

For montage af broautoværnet kan det forudsættes, at følgende er gældende:<br />

9.4.4 Kontrol af understopninger<br />

Inden for afhjælpningsperioden skal understopninger være intakte og uden revner eller<br />

afskalninger.<br />

I afhjælpningsperioden og ved udløb af denne gælder således følgende:<br />

−<br />

−<br />

−<br />

Der må ikke forekomme afskalninger<br />

Der må ikke forekomme enkeltrevner med en revnevidde større end 0,2 mm<br />

Der må ikke forekomme netrevner med revnevidde større end 0,1 mm<br />

Entreprenøren er forpligtet til uden udgift for bygherren straks at udskifte understopninger,<br />

som på et hvilket som helst tidspunkt i afhjælpningsperioden ikke opfylder ovennævnte<br />

krav.<br />

Undtaget herfra er skader, som er forårsaget af mekanisk indvirkning (hærværk eller<br />

lignende).<br />

76


SAB – Fugtisolering <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Fugtisolering<br />

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, afsnit 10 ”Fugtisolering” samt Bilag 10 -<br />

Fugtisolering. Typegodkendte eller forhåndsgodkendte systemer.<br />

10.1 Alment<br />

Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal udføres med metoder og brug af formularer<br />

og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning”.<br />

Fugtisolering af broelementer skal tilrettelægges således, at belægningsarbejderne udføres<br />

i umiddelbar fortsættelse af isoleringsarbejdet.<br />

Hvis vejrforholdende ikke tillader etablering af fugtisolering iht. leverandørens anvisninger,<br />

skal fugtisolering udføres under telt, der om nødvendigt opvarmes for at opnå de af leverandøren<br />

krævede betingelser.<br />

Arbejdet omfatter generelt:<br />

−<br />

Isolering med tynd isolation på alle mod jord vendende betonoverflader, hvor der ikke<br />

udføres anden fugtisolering<br />

−<br />

−<br />

Fugtisolering af overside dæk med fugtisolering type IVa<br />

Klemskinner ved kantbjælker samt alle øvrige inddækninger<br />

De i SAB - Styring og samarbejde, afsnit 6.2.7 angivne uddannelseskrav til personel, der<br />

udfører fugtisolering, omfatter udover de i AAB angivne krav tillige flg.:<br />

−<br />

Uddannede tagdækkere skal have mindst 3 års erhvervserfaring som tagdækker<br />

med SBS-membraner, og uuddannede tagdækkere skal have mindst 7 års erhvervserfaring<br />

som tagdækker med SBS-membraner.<br />

Entreprenøren skal fremlægge certifikater og dokumentere erhvervserfaringen for<br />

det personel, som skal udføre fugtisoleringen, og erhvervserfaringer skal bekræftes<br />

med tagdækkerens underskrift.<br />

10.1.1 Kontrolordning for fugtisolering og brobelægning<br />

10.1.1.3 Typegodkendelse.<br />

Entreprenøren skal generelt anvende typegodkendte produkter.<br />

10.2 Materialer<br />

10.2.1 Alment<br />

Om nødvendigt skal entreprenøren sørge for, at det produkt, der ønskes anvendt bliver<br />

typegodkendt. Omkostninger til typegodkendelsen skal være indeholdt i tilbuddet.<br />

Godkendelsesdokumenter/certifikater for fugtisoleringsmaterialer skal fremsendes til bygherretilsynets<br />

accept, inden materialerne leveres.<br />

77


SAB – Fugtisolering <strong>6620.102</strong><br />

10.2.2 Grundere til fugtisolering type IVa<br />

Som kunststofgrunder skal anvendes en typegodkendt epoxygrunder, der skal påføres i 2<br />

lag. Grundingen skal foretages i sommerhalvåret ved temperaturer over 5° C.<br />

10.2.4 Inddækning af polymerbitumenpladeisolering<br />

Slaganker som PSA-M10 mm, fra Universal Fastgørelse A/S eller tilsvarende med tilhørende<br />

sætskruer (A4) og underlagsskive (A4) samt isolatorbøsning.<br />

Folie som klæbebrydende lag langs kantbjælker skal være en folie som TROCAL Dichtungs-bahn<br />

Typ A, tykkelse 2,0 mm eller tilsvarende.<br />

10.2.5 Tynd isolation<br />

10.3 Udførelse<br />

Til afdækning mod mekanisk beskadigelse skal anvendes geotekstil med min. 400 g /m 2 .<br />

10.3.2 Polymerbitumenpladeisolering type I, IVa og IVc<br />

10.3.2.2 Klargøring af betonoverflader for fugtisolering skal udføres ved slyngrensning.<br />

Omkring dryprør hugges en 30 mm dyb kegle, 400 mm i diameter, hvis en sådan ikke allerede<br />

findes.<br />

10.3.2.3 Grunding, forsegling og skrabespartling<br />

Epoxygrunderen påføres i 2 lag, og arbejdet udføres i henhold til leverandørens metoder<br />

og anvisninger og det i typegodkendelsesdokumenterne anførte.<br />

10.3.2.4 Svejsning af polymerbitumenplader<br />

Langsgående samlinger under drænkanaler må ikke forekomme. Tværgående samlinger<br />

skal minimeres.<br />

10.3.3 Tynd isolation<br />

Arbejdet skal så vidt muligt planlægges udført i perioder, hvor luft- og underlagstemperatur<br />

er over 5° C.<br />

10.4 Kontrol<br />

10.4.2 Materialer<br />

Leverandørfirmaets arbejdsbeskrivelse skal i øvrigt følges.<br />

Entreprenøren skal udtage en materialeprøve af grunder (komponent A og komponent B),<br />

hver på minimum 2 kg samt af afstrøningsmateriale på minimum 5 kg.<br />

Entreprenøren fremsender materialeprøverne direkte til Vejteknisk Institut, Guldalderen<br />

12, 2640 Hedehusene.<br />

78


SAB – Fugtisolering <strong>6620.102</strong><br />

10.4.3 Udførelse<br />

10.4.3.2 Polymerbitumenplader<br />

Afrivningsforsøg: Strimlernes bredde skal maksimalt være 25 mm.<br />

Bygherretilsynet skal have lejlighed til at overvære afrivningsforsøg.<br />

Endvidere udtages der et pladestykke på 1 x 2 m² af bundmembran og af topmembran til<br />

identifikationsprøvning på Vejteknisk Institut.<br />

Reparationer efter udførte afrivningsforsøg udføres efter aftale med bygherretilsynet.<br />

79


SAB – Brobelægninger <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Brobelægninger<br />

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, afsnit 11 ”Brobelægninger”<br />

− pkt. 11.1-11.6<br />

− pkt. 11.7, 11.8 og 11.10<br />

− pkt. 11.9<br />

−<br />

−<br />

"revisionshæfte”.<br />

Bilag 11. Brobelægning. Typegodkendte eller forhåndsgodkendte systemer<br />

11.1 Alment<br />

Kontrol og kvalitetssikring af brobelægning skal udføres efter metoder og brug af formularer<br />

og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning”.<br />

Derudover gælder "Veje. Kvalitetsstyring m.v. af asfaltproduktion - Generelle bestemmelser<br />

for kvalitetsstyring samt miljø- og arbejdsmiljøledelse" samt "Veje. Kvalitetsstyring<br />

m.v. af asfaltproduktion - Tekniske grundlag for kvalitetsstyring af asfaltproduktion og -<br />

udlægning".<br />

Arbejdet omfatter udførelse af asfaltbelægninger på brodæk i beton og ved broender.<br />

Brobelægningerne skal opbygges af min. følgende lag nævnt nedefra og opefter:<br />

For 135 mm brobelægning bro 135.00 og bro 142.00:<br />

−<br />

Fugtisolering typisk 20 mm for samlet opbygning<br />

−<br />

−<br />

−<br />

Drænlag (ÅAB 8, B70/100), nominel tykkelse 20 mm<br />

Beskyttelses- /bærelag (ABM B40/60, type c), nominel tykkelse 45 mm (dog beskyttelses-<br />

/bærelag (ABM B70/100, type a), nominel tykkelse 45 mm på kontrabanket)<br />

Mellemlag (SMA B40/60, type 8b), nominel tykkelse 25 mm<br />

Udlægning af nominelt 25 mm støjreducerende slidlag (SRS) inkl. forberedende arbejder<br />

udføres i anden entreprise.<br />

For 135 mm brobelægning bro 7437108-2-001,00:<br />

−<br />

Fugtisolering typisk 20 mm for samlet opbygning<br />

−<br />

−<br />

−<br />

Drænlag (ÅAB 8, B70/100), nominel tykkelse 20 mm<br />

Beskyttelses- /bærelag (ABM B40/60, type c), nominel tykkelse 45 mm (dog beskyttelses-<br />

/bærelag (ABM B70/100, type A), nominel tykkelse 45 mm på kontrabanket)<br />

Slidlag SMA 35 mm<br />

Arbejdet omfatter endvidere udførelse af:<br />

80


SAB – Brobelægninger <strong>6620.102</strong><br />

−<br />

Drænkanaler af åben kunststofbeton i langsgående dybdelinjer samt på tværs af<br />

brodæk opstrøms for fugekonstruktioner.<br />

− Fuger, idet der vedrørende disse henvises til AAB og SAB, afsnit 11.9 og 11.10.<br />

Entreprenøren dokumenterer i god tid inden arbejdernes udførelse, hvordan han justerer<br />

sine standardspecifikationer for de anvendte asfalttyper, herunder oplyser valg af råmaterialer,<br />

Marshall og komprimeringsdata for at opfylde krav til stabilitet og modstand mod<br />

sporkøring.<br />

Der må ikke tilsættes flyveaske eller indgå flyveaske i nogle af de anvendte asfalttyper.<br />

I god tid før arbejdets udførelse skal entreprenøren foretage en systematisk planlægning<br />

af alle aktiviteter, som har indflydelse på kvaliteten af det færdige arbejde.<br />

I planlægningsfasen skal entreprenøren blandt andre forhold vurdere og beskrive en arbejdsprocedure:<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

Koordinering med færdiggørelse af planlagte tilstødende arbejder<br />

Detaljeret liste over materiel og udstyr til produktion og udlægning<br />

Inspektions- og prøvningsudstyr<br />

Metoder for udførelse af belægningsarbejdet, herunder metoder for udførelse af<br />

samlinger, banketter og fuger<br />

Transportveje under udlægning<br />

Afvanding under arbejdets udførelse<br />

Foranstaltninger, som vil blive truffet i dårligt vejrlig<br />

Arbejdsproceduren skal fremsendes sammen med materialespecifikationer og prøvningsresultater<br />

til bygherrens gennemsyn, jf. AAB for Brobelægninger afsnit 11.2.1 og 11.4.<br />

11.3 Udførelse<br />

Belægningsarbejderne skal udføres i umiddelbar fortsættelse af isoleringsarbejderne.<br />

Brobelægningsarbejdet skal udføres, når underlaget er tørt og over 5° C. Såfremt arbejdet<br />

skal udføres i vinterperioden, skal der anvendes vinterforanstaltninger efter aftale med<br />

bygherretilsynet.<br />

De enkelte belægningslag aftrappes efter aftale med bygherren.<br />

11.3.4 Udlægning<br />

ABM-lag skal maskinudlægges. Dog tillades kontrabanket mellem dybderende og kantbjælke<br />

håndudlagt under effektiv komprimering med egnet vibrationsmateriel.<br />

Entreprenøren skal ved broenderne for hver udlægningsbane etablere start- og afløbsplatform<br />

for udlæggermaskinen i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at brobelægningen ikke<br />

bliver af nedsat kvalitet på grund af start- og afløbsuregelmæssigheder.<br />

81


SAB – Brobelægninger <strong>6620.102</strong><br />

Entreprenøren dokumenterer, at belægningens overside ved disse kanter har den teoretisk<br />

korrekte højdebeliggenhed iht. projektmaterialet.<br />

11.3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende<br />

Der må ikke udføres tværsamlinger, og der må ikke udføres langsgående samlinger i<br />

dybdelinjen.<br />

I langsgående samlinger i ABM påføres klæbemiddel og bitumenfugemasse og samlingen<br />

genopvarmes med infrarød opvarmning i forbindelse med udlægningen af den tilstødende<br />

vejbane.<br />

Samlinger i beskyttelseslaget forsegles i oversiden med emulsion i en bredde på 150 mm<br />

til hver side af samlingen.<br />

Belægninger ved broender skal afsluttes vinkelret på kørebanernes længderetning.<br />

11.3.6 Komprimering<br />

Specifikt gøres opmærksom på at komprimeringskrav jf. AAB er gældende for alle lag<br />

uanset de på projekttegningerne angivne tykkelser af lagene.<br />

11.4 Kontrol<br />

11.4.1 Alment<br />

Belægningen må ikke belastes med trafik - herunder arbejdspladstrafik - før dagen efter<br />

udlægningen.<br />

Kontrol og kvalitetssikring af brobelægning skal udføres efter metoder og brug af formularer<br />

og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning”.<br />

Prøvningsmetoder vedrørende brobelægninger skal være i overensstemmelse med de af<br />

Vejteknisk Institut godkendte.<br />

Efter udlægning af hvert enkelt asfaltlag (hhv. drænlag, beskyttelseslag og evt. profilerings<br />

og afretningslag, mellemlag og slidlag) afleverer entreprenøren dokumentation for,<br />

at de geometriske og asfaltanalysemæssige krav er overholdt.<br />

Asfaltprøver udtages inden udlægning ved udlæggeren og i øvrigt i overensstemmelse<br />

med AAB for brobelægninger, afsnit 11.4.3.3. Efter udlægning skal entreprenøren aflevere<br />

dokumentation for, at de geometriske krav er overholdt.<br />

11.4.2 Dokumentation af kontrol<br />

Det påhviler entreprenøren straks efter arbejdets overdragelse at dokumentere tilfredsstillende<br />

prøvningsdata og relevante referencer fra tilsvarende tidligere udførte arbejder.<br />

11.4.3 Kontrol af brobelægninger<br />

Entreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes, udføre et fladenivellement i<br />

et net med langsgående linier ved kantbjælker, i hvert hjulspor og i broens centerlinie. I<br />

82


SAB – Brobelægninger <strong>6620.102</strong><br />

broens tværretning nivelleres mindst pr. 5 m. Hvor disse nivellementer udviser særlige<br />

behov for opretning, skal opretning udføres efter nærmere aftale med bygherren.<br />

Entreprenøren skal på bygherretilsynets forlangende forelægge afsætningsdata inden udlægningen.<br />

Efter udlægning af hvert enkelt belægningslag dokumenteres overfladens korrekte beliggenhed<br />

ved et fornyet fladenivellement.<br />

Entreprenøren skal inden belægningsarbejdet påbegyndes fremsætte forslag til principiel<br />

placering af borekerner på broerne.<br />

Ved opboring skal der udvises den største forsigtighed, så der ikke bores ned i fugtisoleringen.<br />

Boreapparatet skal sikres med afstandsbøjler.<br />

Entreprenøren skal udtage en materialeprøvning pr. påbegyndt 100 t asfalt, for ÅAB dog<br />

pr. 40 t. Der udtages dog mindst 1 prøve pr. arbejdsdag. Prøven deles i tre, hver på<br />

mindst 5 kg, hvoraf den ene sendes direkte til Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640<br />

Hedehusene, mærket efter reglerne i AAB samt navn og ansættelsessted for bygherretilsynet.<br />

11.4.4 Geometrisk kontrol<br />

Entreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes, udføre et fladenivellement i<br />

et net med langsgående linier ved kantbjælker, dybdelinier, i hvert hjulspor og i broens<br />

centerlinie. På tværs af broen udføres nivellement i snit pr. 5 m målt i broens længderetning.<br />

Hvor disse nivellementer udviser særlige behov for opretning, skal opretning udføres<br />

efter nærmere aftale med bygherren.<br />

11.7 Åben kunststofbeton<br />

11.7.1 Alment<br />

Arbejdet omfatter indbygning af langsgående dybderender. Sammensætningen af kunststofbetonen<br />

skal være 2 % kunststof og 98 % granitskærver.<br />

11.7.2 Materialer<br />

Entreprenøren skal senest 20 arbejdsdage forud for arbejdets igangsætning overfor bygherren<br />

dokumentere, at art og type af hærdbar kunststof er valgt i overensstemmelse<br />

med substitutionsbestemmelserne i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer.<br />

11.7.4 Kontrol<br />

Kontrol og kvalitetssikring af brobelægning skal udføres efter metoder og brug af formularer<br />

og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning”.<br />

83


SAB – Brobelægninger <strong>6620.102</strong><br />

11.9 Elastiske fuger<br />

11.9.1 Alment<br />

Arbejdet omfatter:<br />

Smeltbare fugemasser - type A:<br />

−<br />

Bitumenfuger ved kantbjælker og lodrette fliser ved broender<br />

−<br />

Bitumenfuger ved broafløb og nedløbsbrønde<br />

Hærdbare fugemasser - type B:<br />

−<br />

Hærdbar fuge langs klemskinne<br />

11.9.2 Materialer<br />

Fugemasse, type A og B, skal være CE-mærkede.<br />

Entreprenøren skal i god til før fugearbejdet påbegyndes fremsende datablad, der dokumenterer,<br />

at grunder og fugemasser, type A og B, tilfredsstiller AAB’ens krav til delmaterialer<br />

og kombinationstest. Såfremt de anvendte materialer er leveret under en frivillig tiltrådt<br />

ordning, kan godkendelsesdokumentet lægges til grund.<br />

Entreprenøren skal endvidere inden 5 dage før arbejdet påbegyndes aflevere resultatet af<br />

udført afprøvning for hver påtænkt anvendt batch af grunder, fugemasse, type A og B<br />

samt systemtest for de i AAB anførte egenskaber.<br />

Fugeindlæg af bitumineret skumplast skal være varmeresistent og det klæbebrydende lag<br />

skal være af siliconepapir eller andet godkendt produkt.<br />

11.9.3 Udførelse<br />

Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og ”Plan for sikkerhed og sundhed”<br />

være opmærksom på:<br />

−<br />

at der til grunding for elastiske fuger anvendes malkodede produkter<br />

−<br />

evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og fugemasser<br />

type A og B<br />

Leverandørens indbygningsforskrifter skal nøje overholdes.<br />

Nye fugespalter skal etableres ved skæring. Inden skæringen skal belægningen være afkølet.<br />

Der skal tilstræbes så stor fyldning i dybden af fugespalten som muligt. Fugen afrettes<br />

plan.<br />

Fugesider af rustfrit stål skal klargøres ved affedtning og efterfølgende sandsvirpning.<br />

Rengøring:<br />

Forinden arbejdets påbegyndelse skal fugen oprenses og udtørres fuldstændigt, f.eks.<br />

ved anvendelse af trykluft og/eller varmluftsudstyr.<br />

84


SAB – Brobelægninger <strong>6620.102</strong><br />

Grundingen eftergås, så fuld dækning er sikret. Tilstødende synlige flader skal beskyttes<br />

mod utilsigtet påføring af grunder.<br />

11.9.4 Kontrol<br />

Når fugegeometri og tilstødende konstruktionsdele (sider og bund) er bragt i foreskrevet<br />

stand, skal bygherretilsynet inspicere arbejdet.<br />

Der ønskes til bygherrens stikprøvekontrol udtaget 1 prøve af såvel fugemasse A som fugemasse<br />

B samt grundere pr. etape. Der udtages prøver fra såvel kogeren som fra<br />

ubrudt materiale.<br />

85


SAB – Andre arbejder <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Andre arbejder<br />

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, afsnit 13 ”Andre arbejder”.<br />

Afsnittet omfatter:<br />

13.1 Brolægningsarbejder<br />

13.2 Fugekonstruktioner<br />

13.3 Lejer<br />

13.4 Skrånings- og rabatbefæstelse<br />

13.12 Etablering af dryprør<br />

13.1 Brolægningsarbejder<br />

Der er indført 13.1. foran afsnitsnummereringen i AAB.<br />

13.1.1 Alment<br />

Arbejdet omfatter levering og udførelse af følgende arbejder:<br />

−<br />

Fliser ved broender sat i jordfugtig beton<br />

Omfanget fremgår af tegningerne<br />

13.1.2 Materialer<br />

Fliser som:<br />

− Fliser, 80 x 62,5 x 7 cm, grå<br />

−<br />

Fliser, 40 x 20 x 6 cm, grå<br />

For alle anførte typer gælder, at frostbestandigheden henføres til klasse 2, jf. DS<br />

1339:2004 og DS/EN 1339/AC:2006.<br />

Sættematerialer af jordfugtig beton skal opfylde følgende krav:<br />

− Styrkeklasse: fck ≥ 25 MPa<br />

− Stenstørrelse: Maks. 16 mm<br />

Færdigblandet sættemateriale skal anvendes, inden det er 2 timer gammelt<br />

13.2 Fugekonstruktioner<br />

13.2.1 Alment<br />

Arbejdet omfatter projektering af fugekonstruktioner - og i det omfang projekteringen<br />

medfører behov for dilatationsfuger - også levering og montering af støjsvage dilatationsfuger<br />

ved broender:<br />

Fabrikat og typer og godkendelser/certifikater skal forelægges bygherretilsynet i god tid<br />

før ordreafgivelse.<br />

86


SAB – Andre arbejder <strong>6620.102</strong><br />

I det omfang, der er behov for dilatationsfuger, skal der som en del af bygværket etableres<br />

et inspektionsbygværk, således at fugen kan inspiceres, serviceres og repareres nedefra.<br />

Dilatationsfugebånd skal leveres og ilægges i hel længde svarende til fugens bredde.<br />

Fugen, hvis denne udsættes for jordkørsel evt. i andre i andre entrepriser, skal beskyttes<br />

mod tilsmudsning og overbelastning ved etablering af f.eks. asfaltramper og påmonterede<br />

stålplader henover fugekonstruktionen<br />

13.2.2 Materialer<br />

Ståldele leveres overfladebehandlet efter leverandørens anvisninger.<br />

Krav stillet i SAB - Overfladebehandling skal dog overholdes.<br />

13.2.3 Udførelse – Montage<br />

Dilatationsfugen skal indbygges efter leverandørens anvisninger.<br />

Udstøbning omkring dilatationsfuger skal ske med kunststofbaseret mørtel som Betoflex<br />

eller tilsvarende. Ved blanding og udstøbning af mørtel skal leverandørens anvisninger<br />

følges.<br />

Ved dilatationsfugens ender klemmes fugebåndet sammen, således at vand fra brodækket<br />

ikke løber ud til siden. Dette udføres efter leverandørens anvisninger.<br />

Dilatationsfugen skal følge broens tværprofil.<br />

13.2.4 Kontrol<br />

Fugekonstruktionerne skal kontrolleres både med hensyn til materialer og funktion inden<br />

indbygningen. Entreprenøren skal selv foranstalte denne kontrol.<br />

13.3 Lejer<br />

Efter montering og faststøbning af dilatationsfugen registreres placering samt fugegabet.<br />

13.3.1 Alment<br />

Arbejdet omfatter projektering, levering og montering af lejer.<br />

Fabrikat og typer og godkendelser/certifikater skal forelægges bygherretilsynet i god tid<br />

før ordreafgivelse. Der skal anvendes samme lejetype over de enkelte broer.<br />

Lejerne skal kunne udskiftes på simpel vis under opretholdelse af normal trafik på broen.<br />

Entreprenøren skal angive forslag til placering af donkrafte på tegninger i forbindelse med<br />

detailprojekteringen.<br />

87


SAB – Andre arbejder <strong>6620.102</strong><br />

13.3.2 Materialer<br />

De bevægelige overflader skal være udført i syrefast stål (AISI 316) og PTFE. Glidefladen<br />

skal være forsvarligt overdækket, således at støv og urenheder ikke ødelægger glidefladen.<br />

13.3.3 Udførelse – Montage<br />

Lejekonstruktioner skal placeres horisontalt.<br />

Lejerne understoppes eller underløbes med understopningsmørtel, som foruden den fornødne<br />

styrke skal have sådanne egenskaber, at det ikke giver svind og krybning samt en<br />

overflade, som ikke ruster. Understopningerne skal holdes afdækkede og våde den første<br />

uge efter understopningen.<br />

Monteringen af lejerne skal udføres i nøje overensstemmelse med leverandørens anvisninger.<br />

13.3.4 Kontrol<br />

Lejerne skal kontrolleres både med hensyn til materialer og funktion inden leveringen. Entreprenøren<br />

skal selv foranstalte denne kontrol.<br />

Dokumentation i form af ”Komformitäts – Bescheinigung” fra leverandøren skal fremsendes<br />

til bygherretilsynet til godkendelse.<br />

13.4 Skrånings- og rabatbefæstelser<br />

13.4.1 Alment<br />

Arbejdet omfatter alle skrånings- og rabatbefæstelser indenfor hele entrepriseområdet til<br />

fuld færdiggørelse af arbejdet.<br />

13.4.2 Materialer<br />

Grusunderlaget skal leveres som krævet under SAB – Jordarbejder, afsnit 5.2.<br />

13.4.3 Udførelse<br />

Fuger fyldes med egnet materiale, der effektivt hindrer optagning af de enkelte sten samt<br />

hindrer bevoksning.<br />

Den færdige belægning skal fremstå med jævn overflade.<br />

13.12 Etablering af dryprør<br />

13.12.1 Alment<br />

<strong>Entreprise</strong>n omfatter projektering, dimensionering, levering og montering af dryprør og<br />

brønde på broer.<br />

Dryprør skal placeres, så hvert dryprør maksimalt afdræner 100 m 2 brodæk.<br />

Etablering af dryprør må først ske umiddelbart før etablering af belægning. Efter etablering<br />

af dryprør må der ikke ske færdsel på den del af broen hvor dryprørene er etableret.<br />

88


SAB – Andre arbejder <strong>6620.102</strong><br />

13.12.2 Materialer<br />

Huller til dryprør udføres i nystøbt beton af PEL rør efter DS/R 2072 eller rustfrit stål.<br />

Rustfrit stål skal være syrefast med tykkelse t = 2,5 mm, VA godkendt.<br />

Hvor rør er ført gennem boret hul fastholdes røret med O-ring.<br />

Svejsninger i rustfrit rør skal efterbehandles ved bejdsning eller slibning efter nærmere aftale<br />

med bygherretilsynet.<br />

89


SAB – Bundsikring af sand og grus <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Bundsikring af sand og grus<br />

1. Alment<br />

2. Materialer<br />

3. Udførelse<br />

3.2 Udlægning<br />

Supplerende bestemmelser til AAB – Bundsikring af sand og grus.<br />

<strong>Entreprise</strong>n omfatter levering og indbygning af bundsikring.<br />

Bundsikringen skal overholde de stillede krav til bundsikring, kvalitet II.<br />

Hvor råjordsplanum viser tendens til hurtig opblødning, kan tilsynet forlange, at bundsikringslaget<br />

indbygges i takt med etablering af råjordsplanum.<br />

3.3 Komprimering<br />

Henlægges bundsikringslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen<br />

eftervises inden udlægning af næste lag.<br />

3.5 Arbejdstrafik<br />

4. Kontrol<br />

Køreveje på færdigt råjordsplanum skal mindst bestå af et 1,0 m tykt bundsikringslag. Efter<br />

afsluttet kørsel rengøres bundsikringsoverfladen, og bundsikringsmaterialer fordeles i<br />

hele planums udstrækning.<br />

4.3 Komprimering<br />

Entreprenøren oplyser senest ved bundsikringsarbejdets begyndelse, om der anvendes<br />

gennemsnit/mindsteværdi eller statistisk bedømmelse som kontrolregel ved vurdering af<br />

komprimeringskontrollen.<br />

4.4 Overflade<br />

Tabeller over nivellerede koter skal afleveres til tilsynet.<br />

90


SAB – Stabilt grus <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Stabilt grus<br />

1. Alment<br />

Supplerende bestemmelser til AAB – Stabilt grus.<br />

Udover de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende prøvningsmetode gældende:<br />

• prVI 99-3: Bestemmelse af kogningstab (til vurdering af lerstensindhold i stabilt<br />

grus, lersten findes i det syd- og midtjyske).<br />

• DS/EN 1097-2 Modstandsevne mod knusning (Los Angeles) (til vurdering af indholdet<br />

af brun og lys flint, findes mest i den norlige del af det midtjyske og det<br />

nordjyske)<br />

2. Materialer<br />

<strong>Entreprise</strong>n omfatter levering og indbygning af stabile grusmaterialer. Entreprenøren skal<br />

angive mængde og placering på tegninger og beskrivelser for alle veje.<br />

Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II.<br />

3. Udførelse<br />

[Gruset skal endvidere opfylde følgende supplerende krav:<br />

- Tabet ved kogning i henhold til prVI 99-3 må maksimalt være 1,2%.<br />

- Knusningsgraden ved Los Angeles må højest være 30 %, kategori DS/EN 13424<br />

LA 30 .]<br />

Grusbærelaget udlægges med overbredde uden for kørebanekanter i henhold til tegningsmaterialet.<br />

Vippestrækninger skal udføres i SG-laget.<br />

3.3 Komprimering<br />

4. Kontrol<br />

4.1 Generelt<br />

Henlægges stabilt gruslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen<br />

eftervises inden udlægning af næste lag.<br />

Supplerende gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit 1.<br />

4.2 Materialer<br />

Materialeanalysen omfatter endvidere bestemmelse af kogningstab og knusningsgrad pr.<br />

påbegyndt ca. 500 m 3 . Ved brug af materialer fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret<br />

certificeringsorgan, kan frekvensen for modtagekontrol medsættes til 1 sæt analyser pr.<br />

påbegyndt 2500 m 3 .<br />

91


SAB – Stabilt grus <strong>6620.102</strong><br />

Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning.<br />

4.3 Komprimering<br />

Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse.<br />

4.4 Overflade<br />

Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst 6<br />

punkter pr. profil.<br />

Tabeller over nivellerede koter afleveres til tilsynet.<br />

92


SAB – Varmblandet asfalt <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Varmblandet asfalt<br />

Supplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt.<br />

1. Alment<br />

1.1 Entreprenørens ydelser<br />

Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag.<br />

De af entreprenøren beregnede asfalttykkelser skal udregnes på grundlag af nedenstående<br />

trafikbelastninger:<br />

Æ10 belastning pr retning i mio (inkl. supersingleaksel effekt) over 20 år<br />

- Sejlingvej:Let trafik<br />

- Sejling Hedevej Vest: 0,55<br />

- Viborgvej: 5,8<br />

Særlige forhold<br />

Inden udlægning af slidlag påbegyndes, skal entreprenøren eftervise jævnheden (overgangen)<br />

mellem bro og vejbelægning ved nivellement pr. 5 meter over broen samt 30 meter<br />

ud over broens længde i begge ender. Der nivelleres med mindst 3 punkter i hvert kørebanetværsnit.<br />

Eventuelle ujævnheder skal oprettes eller affræses på vejbelægning,<br />

medmindre der af tilsynet kan accepteres opretning/affræsning på brobelægningen.<br />

Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads.<br />

1.2 Underlag<br />

Transporter af asfaltmaterialer skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SGlaget.<br />

Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kravene<br />

til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus.<br />

1.4 Genbrug<br />

Der må ikke anvendes genbrug i slidlag.<br />

1.5 Funktionskrav<br />

1.5.1 Friktionskoefficient<br />

Såfremt de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenøren<br />

blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er opnået,<br />

efter at afhjælpning har fundet sted.<br />

Tilladt hastighed er ≤ 80 km/t på Sejlingvej, Sejling Hedevej Vest og Viborgvej.<br />

1.5.2 Jævnhed i længderetning<br />

Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejteknisk Instituts<br />

profilograf.<br />

93


SAB – Varmblandet asfalt <strong>6620.102</strong><br />

Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil<br />

bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være<br />

bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen.<br />

Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed ≤ 80 km/t” på Sejlingvej, Sejling Hedevej<br />

Vest og Viborgvej.<br />

Der skal foretages målinger på ABB laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målingerne<br />

mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget.<br />

Såfremt kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt<br />

betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning<br />

har fundet sted.<br />

1.5.3 Profil<br />

Tværfald<br />

Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag overalt være mindre<br />

end 3‰.<br />

For bærelag henvises til afsnit 3.4.<br />

2. Materialer<br />

2.1 Råmaterialer<br />

2.1.1 Bindemidler og klæbemidler<br />

Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de danske "specifikationer<br />

for bituminøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde i slidlag fastsættes<br />

efter forslag fra entreprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed og ansvaret<br />

herfor alene påhviler entreprenøren.<br />

2.1.2 Stenmaterialer<br />

ABB<br />

For veje med en trafikbelastning Æ 10 > 500 pr. spor er der i AAB skærpede krav til tilslagets<br />

knusningsgrad. Endvidere tillades ikke anvendelse af genbrug. For mindre belastede<br />

veje tillader AAB genbrug i en mængde op til 30%.<br />

En eller flere af følgende tekster anvendes:<br />

På Viborgvej skal anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ 10 > 500 pr. spor.<br />

På de øvrige veje kan anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ 10 ≤ 500 pr. spor.<br />

Slidlag<br />

Til grovfraktion skal, bortset fra lyst tilslag, anvendes knuste klippeskærver.<br />

2.2 Varmblandede asfaltmaterialer<br />

2.2.0 Generelle krav<br />

For alle materialer gælder, at hvor der i AAB anføres vejledende værdier for Marshallstabilitet<br />

og -deformation, er disse krav gældende i denne entreprise.<br />

94


SAB – Varmblandet asfalt <strong>6620.102</strong><br />

Bitumentilsætningstype (herunder type af evt. modificering) angives ved kontraktindgåelsen.<br />

For polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel skal sporkøringsresistente<br />

egenskaber dokumenteres i henhold til DS/EN 12697-22 efter: ”Small size device method<br />

B”. Forbedrede egenskaber skal dokumenteres for polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel<br />

i forhold til samme recept med bitumentype 40/60. Resultatet skal forelægges<br />

bygherren.<br />

ABB<br />

Det er krav i AAB svarende til ABB Æ 10 ≤ 500 pr. spor der er gældende.]<br />

Overskrides den maksimalt tilladelige deformation, accepteres produktet, såfremt kravet<br />

til maksimal deformation kan overholdes ved 7000 N. Opfyldelsen af kravet skal dokumenteres<br />

ved registrering af deformationsstabilitetskurven.<br />

2.2.1 Lyst tilslag<br />

Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt. 2.2.1 anførte krav til ubelyst vej, medmindre<br />

andet er angivet nedenfor.<br />

3. Udførelse<br />

På Viborgvej er krav til belyst vej gældende.<br />

3.1 Afretning og opretning<br />

Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som<br />

bindemidlet i det efterfølgende lag.<br />

3.3 Klæbning<br />

Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes.<br />

Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted.<br />

Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter<br />

tilsynets anvisninger.<br />

3.4 Udlægning<br />

Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte binde- og bærelag overalt<br />

være mindre end 3‰.<br />

Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som referencelinje<br />

for højdeindstillingen kan benyttes en udspændt klaverstreng i hver kørebaneside<br />

eller ultralydsudstyr med minimum tre sensorer med hver fem følere i hver side.<br />

Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippestrækninger<br />

dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af.<br />

95


SAB – Varmblandet asfalt <strong>6620.102</strong><br />

Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger<br />

skal projekt og arbejdsmetodik forelægges tilsynet til godkendelse.<br />

Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor<br />

udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge<br />

og vippestrækninger.<br />

Vippestrækninger (højderygge)<br />

Mellem modvendte horisontalkurver skal kørebanens sidehældning ændre retning (vippe).<br />

Ved lille længdefald skal der udføres en højderyg midt på vippestrækningen.<br />

Den nøjagtige placering og længde af vippestrækningerne skal fremgå af tværsnit.<br />

Højderygge er etableret i SG-laget.<br />

Forud for udlægning af slidlag skal der eventuelt foretages opretning af højderyggen med<br />

ABt til projekteret ABB-overflade.]<br />

3.4.4 Bærelag af GAB I og GAB II må ikke ligge vinteren over uden forsegling. Ved udlægning<br />

af GAB I og GAB II i vinterperioden skal arbejdet tilrettelægges således, at afdækning foretages<br />

løbende.<br />

Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund.<br />

3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende<br />

3.5.2 Kanten af den færdig udlagte belægning må ikke afvige mere fra en foreskreven<br />

belægningskant end 30 mm for slidlag og 50 mm for bærelag. Afvigelserne må ikke være<br />

ensidige.<br />

3.5.3 For flersporede veje udføres vejens kørebaner i fuld bredde eller med varm<br />

længdesamling ved parallelkørsel. Vedrørende detaljer for øvrige samlinger i asfaltbelægninger<br />

henvises til tegningsbilaget, hvor fremgangsmåde er vist som tegneserie med<br />

tilhørende tekst.<br />

På broer udføres tilslutningsfræsning til kontrabanket.<br />

Ligeledes udføres tilslutningsfræsning ved broender samt fræsning i forbindelse med regulering<br />

af dæksler m.v.<br />

3.5.4 <strong>Entreprise</strong>n omfatter regulering og rensning af flydende dæksler og riste på nedløbs- og<br />

nedgangsbrønde. Reguleringer er af størrelsesordenen 0 til +100 mm.<br />

4. Kontrol<br />

4.1 Alment<br />

De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren<br />

tillades udført på produktionsstedet eller i andet af bygherren godkendt laboratorium.<br />

96


SAB – Varmblandet asfalt <strong>6620.102</strong><br />

I denne forbindelse skal en entreprenør - der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøveresultater<br />

kontrolleret/kalibreret i forhold til Vejteknisk Institut - i god tid inden entreprisens<br />

start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af de til kontrollen/kalibreringen<br />

nødvendige laboratorieprøver, -analyser etc. Ved mobile eller semimobile<br />

anlæg skal entreprenøren, i god tid forinden produktionen påbegyndes, udføre prøveblanding<br />

med efterfølgende laboratorieprøver for at dokumentere, at materialerne opfylder<br />

krav og specifikationer.<br />

Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer<br />

vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog<br />

for asfaltarbejder.<br />

Resultater af asfaltanalyser og komprimeringskontrol skal fremsendes til tilsynet og Vejteknisk<br />

Institut, og som dette er aftalt på opstartsmødet.<br />

4.2 Dokumentation af kontrol<br />

Bygherren forlanger prøver af råmaterialer og færdigproduktion.<br />

Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt.<br />

Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 borekerner.<br />

Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udtages<br />

mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3<br />

dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner.<br />

Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen anføres. Desuden<br />

anføres, om klæbningen af den udlagte belægning er intakt.<br />

Borekernernes højder skal oplyses, og borekerner skal på forlangende forevises tilsynet.<br />

Såfremt bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler<br />

det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren. Anvendte materialer<br />

herfor skal svare til det aktuelle asfaltlag.<br />

Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige<br />

kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering.<br />

Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer<br />

på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere,<br />

at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil ikke udviser ujævnheder (herunder<br />

langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med tilsynet.<br />

Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for<br />

alle 20 m-stationer.<br />

Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivellement<br />

(mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer.<br />

Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen.<br />

[Entreprenøren skal ved nivellement dokumentere, kørebanekanter ved kantsten har fald<br />

til nedløbsbrønde.]<br />

97


SAB – Varmblandet asfalt <strong>6620.102</strong><br />

Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet.<br />

5. Afhjælpning (jf. AB92 § 36)<br />

Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB § 36 anførte<br />

98


SAB – Kørebaneafmærkning <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Kørebaneafmærkning<br />

1. Alment<br />

1.1 Omfang<br />

Supplerende bestemmelser til AAB - Kørebaneafmærkning.<br />

Arbejdet omfatter projektering, levering og udførelse af plan og profileret kørebaneafmærkning<br />

med lang holdbarhed, i det omfang det fremgår af vejreglerne.<br />

Der udføres al nødvendig midlertidig og permanent afstribning til fuld færdiggørelse på<br />

Sejlingvej, Sejling Hedevej Vest og Viborgvej.<br />

<strong>Entreprise</strong>grænser for de enkelte strækninger fastlægges efter aftale med bygherretilsynet<br />

forud for arbejdets påbegyndelse.<br />

1.4 Standarder<br />

De standarder der er nævnt i AAB - Kørebaneafmærkning, skal anvendes i den udgave<br />

der er gældende på licitationstidspunktet.<br />

2. Materialer<br />

Kørebaneafmærkning skal udføres med termoplastisk materiale.<br />

2.5.1 Refleksionsegenskaber<br />

Refleksionskravet for langsgående afmærkning er R3 og skal være opfyldt i tør tilstand.<br />

3. Udførelse<br />

3.1 Kørebaneafmærkning generelt<br />

Al kørebaneafmærkning kræves udført med lang holdbarhed.<br />

Kantlinjer ud for naboejendomme der ligger indenfor en afstand af 100 m. skal udføres<br />

som plane. Den plane stribes udstrækning skal være 150 m. til hver side af ejendommen.<br />

Endeligt omfang aftales med tilsynet.<br />

Afstribning på slidlag må først udføres når slidlaget er min. 1 uge gammelt. Hvis der skal<br />

afstribes ovenpå forseglet midtersamling må dette først udføres når forseglingen er<br />

mindst 2 uger gammel.<br />

4. Kontrol<br />

4.1 Generelt<br />

Fuldt optrukne midter- og kantlinier skal brydes (punkteres) ud for sideveje og overkørsler.<br />

Dette gælder også markoverkørsler.<br />

Kontrolmålinger skal udføres af entreprenøren som beskrevet i Tilsynshåndbogen<br />

99


SAB – Kørebaneafmærkning <strong>6620.102</strong><br />

for kørebaneafmærkning.<br />

Der skal ikke udføres kontrolmålinger på tværgående markering.<br />

100


SAB – Diverse arbejder <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Diverse arbejder<br />

1. Foringsrør<br />

Under entreprisen hører lægning af foringsrør for fremmede ledninger. Foringsrørene<br />

skal udføres af PEH, f.eks. UPOREN anlægsrør fra UPONOR med indvendig diameter<br />

mindst 100 mm, som samles med dertil hørende samlinger. De lægges mindst 0,75 m<br />

under færdigvej og føres 0,5 m uden for befæstet areal eller bagkant grøft. Rørene<br />

tætnes for enderne. Til arbejdet hører ligeledes tydelig markering af rørenderne i marken<br />

samt en entydig indmåling af disse i forhold til afsætningspunkterne.<br />

Fyldestgørende dokumentation omfatter:<br />

• indmåling af foringsrørenes endepunkter, der indmeldes som knuder i<br />

Webvand.<br />

• nivellement af foringsrøret, der sammen med ledningens egenskabsdata<br />

indmeldes i Webvand.<br />

Projekt for foringsrør udleveres af tilsynet.<br />

I rørene lægges en gennemgående træktråd af nylon eller stål. Tråden fastgøres i<br />

begge ender til synlig pæl.<br />

2. Afsætnings- og berigtigelsespunkter<br />

Beskyttelse af punkterne udføres som vist i tegningsbilag.<br />

Materialerne leveres af bygherren.<br />

4. Indkørsler og markoverkørsler<br />

Der etableres markoverkørsler og indkørsler i henhold til protokollen.<br />

5. Kantpæle<br />

Udførelse af markoverkørsler og indkørsler må ikke påbegyndes, før tilsynet har påvist<br />

den nøjagtige placering.<br />

Arbejdet omfatter levering af fundamenter, kantpæle, beslag til montering på autoværn<br />

og kilometerplader.<br />

Tekst på kilometerplader oplyses af tilsynet.<br />

Arbejdet omfatter endvidere nedgravning af fundamenter, montering af beslag på autoværn<br />

samt montering af kantpæle og kilometerplader.<br />

Bygherretilsynet udleverer afsætningsdata for kantpæle med kilometerplader.<br />

Kantpæle skal placeres i begge kørebanesider på kommuneveje i 100 m kilometreringer..<br />

Ved vejtilslutninger og kurver med radius mindre end 2000 m, suppleres med kantpæle<br />

iht. vejreglerne.<br />

101


SAB – Diverse arbejder <strong>6620.102</strong><br />

I vejenes sider nedgraves fundamenter, så der er 0,9 m til bagkant kantpæl fra asfaltkant<br />

eller bagkant asfaltkile. Hvor forkant sideautoværn er mindre end eller lig med 1,0<br />

m fra asfaltkant, monteres kantpælene på autoværnet.<br />

102


SAB – Brolægning <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Brolægning<br />

Supplerende bestemmelser til AAB - Brolægning.<br />

1. Alment<br />

1.1 Entreprenørens ydelser<br />

Brolægningsarbejdet omfatter kantsten, chaussésten og lign. i t-kryds.<br />

2. Materialer<br />

2.2 Lægge- og sættemateriale<br />

Ved hærdende sættematerialer skal brolægningen sikres en efter temperaturforholdene<br />

tilstrækkelig hærdetid, inden brolægningen belastes med trafik.<br />

Sættemateriale til chausséstensarealer skal være 0,05 m stenmel.<br />

Sættemateriale til chaussésten i enkeltrækker udføres af brolægningsgrus.<br />

Sættemateriale af beton til kantbegrænsninger skal være med en karakteristisk trykstyrke:<br />

• f ck > 16 MPa<br />

• f ck ≥ 25 MPa (for svingsten)<br />

2.3 Brosten, chaussesten og mosaiksten<br />

Chaussésten (8-10) skal være lysegrå portugisiske kløvede granitsten.<br />

2.5 Kantsten<br />

Rabatkantsten i beton skal være 290 x 150 x L mm. Hvide rabatkantsten anvendes<br />

midt i kørebanen (heller, rundkørsler og lign.) og grå langs kørebanekanten.<br />

Fortovskantsten i beton skal være 300 x 150 x L mm grå<br />

2.10 Fugefyldningsmateriale<br />

Materiale til fugefyldning skal være stenmel.<br />

3. Udførelse<br />

3.1 Generelle krav<br />

Placering og detaljer skal fremgå af tegningsmaterialet. Endelige detaljer aftales med<br />

tilsynet.<br />

Entreprenøren skal kunne dokumentere, at arbejdet kan udføres håndværksmæssigt<br />

korrekt med den aktuelle arbejdskraft.<br />

103


SAB – Brolægning <strong>6620.102</strong><br />

Underlaget for brolægningsarbejder skal være velkomprimeret, bæredygtigt og frostsikkert<br />

udført i henhold til de givne belastningsforudsætninger. Underlaget skal være<br />

reguleret således, at overfladen ligger med tolerancen +/-10 mm.<br />

Opretning skal finde sted, inden belægningsarbejdet udføres.<br />

Tilpasning af kantsten og fliser skal ske ved skæring.<br />

Færdig lysning skal være som angivet på tegningerne.<br />

3.2 Lægge- og sættemateriale<br />

Betonen skal før, under og efter indbygning beskyttes mod udtørring, f.eks. ved afdækning<br />

med plastpresenning, vintermåtter eller lignende.<br />

Belægningen må først belastes med trafik efter hærdetid fastsat efter temperatur og<br />

trafikbelastning.<br />

Sætning i cementstabiliseret grus må ikke udføres ved belægningstemperaturer under<br />

5 o C.<br />

3.3 Kantbegrænsninger<br />

I fodgængerovergange, overkørsler m.v. forsænkes kantstenene mellem fortov og kørebane.<br />

Kantsten sættes, således at sættematerialet har en lagtykkelse på min. 150 mm i min.<br />

350 mm's bredde under kantstenen. Betonen føres op bag kantstenen i 150 mm's<br />

bredde indtil 150 mm under kantstenens top. Foran kantstenen føres betonen i 100<br />

mm's bredde op til underside af bundne lag eller underside af afretningslag.<br />

Svingsten sættes således at sættematerialet har en tykkelse på 150 mm i min. 750<br />

mm’s bredde under svingsten. Betonen føres op bag kantstenen og afsluttes 50 mm<br />

under top af svingsten i en bredde på 100 mm. Betonen renskæres, når den er passende<br />

afhærdet, lodret og plant med forsiden.<br />

Kantsten og svingsten skal nøjagtigt følge de foreskrevne vejlinjer og sættes med et<br />

jævnt forløb uden knæk efter de på tegningerne angivne koter inden for en nøjagtighed<br />

på +5 mm målt på en 4 m retskede.<br />

Knasfuger må ikke forekomme.<br />

3.10 Fugning<br />

Faste fuger i granitstensbelægninger:<br />

Fugebredde ved chaussésten skal være mellem 8 og 10 mm. Fugedybde skal være<br />

mindst 30 mm.<br />

Fuger i chausséstensbelægninger skal være helt fyldte og topfyldes med foreskrevet<br />

fugemateriale i henhold til leverandøranvisninger.<br />

104


SAB – Brolægning <strong>6620.102</strong><br />

4. Kontrol<br />

Inden topfyldning skal det sikres, at fugematerialet mellem fugerne er komprimeret.<br />

Dette kan f.eks. ske ved vanding.<br />

4.1 Dokumentation af kontrol<br />

Entreprenøren skal løbende aflevere dokumentation i skemaform eller lignende for de i<br />

AAB nævnte emner opdelt efter kontrolafsnit.<br />

105


SAB – Støjskærme <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Støjskærme<br />

1 Alment<br />

Arbejdet omfatter:<br />

−<br />

−<br />

Indstøbning af ankerarrangementer i nordlig kantbjælke af UF af K-vandløb<br />

Skægkær Bæk<br />

Montering af støjskærm på nordlig kantbjælke af UF af K-vandløb Skægkær<br />

Bæk<br />

Støjskærme, inkl. ankerarrangementer og fastgørelsesbolte, leveres af bygherren som<br />

bygherreleverance. Støjskærmen leverse til broarbejdspladsen ved Skægkær Bæk.<br />

For entreprenørens prissætning af montagen af støjskærmen, kan det forudsættes at:<br />

−<br />

Scepterafstanden er minimum 3,0 m<br />

−<br />

−<br />

Sceptre er lukkede profiler<br />

Ankerarrangementer udføres som indstøbte gevindbøsninger<br />

2 Materialer<br />

2.6 Understopningsmørtel<br />

Understopning skal udføres med cementmørtel og epoxymørtel 1:4.<br />

3 Udførelse<br />

3.5 Montage<br />

I understopningen skal udføres et Ø10 mm hul til afvanding af hulrum i sceptre.<br />

Støjskærmen opsættes, således at denne efter opsætning udviser et helt jævnt forløb,<br />

såvel i højde som sideretning. Største tilladte afvigelse er 30 mm fra det teoretiske forløb.<br />

Den maksimale afvigelse målt over en 10 m lang strækning må højst være 10 mm.<br />

Boltesamlinger<br />

4 Kontrol<br />

Materialer til boltesamlinger indgår i bygherreleverancen af støjskærmen og ankerarrangementer.<br />

For montage af støjskærmen kan det forudsættes, at følgende er gældende:<br />

4.4 Kontrol af understopninger<br />

Inden for afhjælpningsperioden skal understopninger være intakte og uden revner eller<br />

afskalninger.<br />

I afhjælpningsperioden og ved udløb af denne gælder således følgende:<br />

106


SAB – Støjskærme <strong>6620.102</strong><br />

−<br />

−<br />

−<br />

Der må ikke forekomme afskalninger<br />

Der må ikke forekomme enkeltrevner med en revnevidde større end 0,2 mm<br />

Der må ikke forekomme netrevner med revnevidde større end 0,1 mm<br />

Entreprenøren er forpligtet til uden udgift for bygherren straks at udskifte understopninger,<br />

som på et hvilket som helst tidspunkt i afhjælpningsperioden ikke opfylder ovennævnte<br />

krav.<br />

Undtaget herfra er skader, som er forårsaget af mekanisk indvirkning (hærværk eller<br />

lignende).<br />

107


SAB – Signalanlæg <strong>6620.102</strong><br />

SAB<br />

Signalanlæg<br />

1 Alment<br />

<strong>Entreprise</strong>n omfatter levering, opstilling, installering og idriftsættelse af komplet nyt<br />

signalanlæg omfattende styreapparat, signalmaterialer og kabelgrave.<br />

Styreapparat skal tilsluttes et WEB-baseret overvågningssystem, der muliggør at der<br />

kan tælles på udvalgte detektorpoler og resultatet herfra kan konverteres til Mastra<br />

format. Ved tilbudsgivning skal det tilbudte overvågningssystem beskrives og dokumenteres.<br />

Rammerne for signalanlæggets udformning og trafikale funktion fremgår af notat af 16.<br />

05 2012 vedr. entreprise <strong>6620.102</strong> Viborgvej / Sejling Hedevej. Entreprenøren skal udføre<br />

detailprojekteringen af signalanlægget. Der skal udarbejdes detailtegninger, montage-<br />

og installationsinstrukser og beskrivelser.<br />

Tekniske krav til styreapparatet, signalmateriellet og de øvrige arbejder fremgår af<br />

denne beskrivelse.<br />

Styreapparat og signalmateriel skal - som det normalt anvendes i Danmark –, opfylde<br />

de enkelte krav i DS/EN 12675, DS/EN 12368, DS/HD 638 S1 med de klasser, der er<br />

angivet i oversigten efter SAB, samt DS 50509.<br />

Der skal udarbejdes en anlægsdokumentation som mindst skal omfatte følgende:<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

Indholdsfortegnelse omfattende versionsnummer med dato<br />

Funktionsbeskrivelse<br />

Signalplaceringsplan<br />

Spoleplan<br />

Styrediagram<br />

Mellemtidsmatrix<br />

Signalgruppeplaner<br />

Detektorfunktionsskemaer<br />

Tegninger af styreapparatets opbygning med angivelse af komponenter disses<br />

typer, versioner m.m. Komponentfortegnelsen kan være på et selvstændigt bilag<br />

Tegninger der viser kabeltyper, den principielle kabelføring og tilslutninger (eksempelvis<br />

forbindelse mellem detektorspole og detektorforstærkere), som samlet<br />

beskriver styreapparatets og installationens opbygning.<br />

Driftsmanual<br />

Der skal tillige udføres en således udført tegning hvor placeringen af alle leverede<br />

komponenter skal være indmålt. Koordinater indmåles og angive i DKTM3. Der må<br />

maksimalt være 25 meter mellem målepunkterne, og der skal være et målepunkt ved<br />

hver betydende afvigelse fra rette linier som f. eks. ændrede føringsveje. Data afleveres<br />

digitalt i DSFL-format.<br />

Samtlige tegninger skal leveres digitalt såvel i en pdf-format og i en redigerbar udgave.<br />

Når signalanlægget er taget i drift afholdes en SAT. Forinden denne gennemføres skal<br />

entreprenørens dokumentation af sin idriftsættelse foreligge.<br />

108


SAB – Signalanlæg <strong>6620.102</strong><br />

Aflevering<br />

Signaldokumentationen samt dokumentation over de afholdt test (FAT, egen idriftsættelsestest<br />

og SAT) skal være godkendt af tilsynet inden signalanlægget kan afleveres.<br />

2 Styreapparat<br />

Signalanlægget skal tillige have fungeret fejlfrit i 14 sammenhængende dage.<br />

Afgrænsning<br />

Styreapparatet tilsluttes signalanlæggets signal- og detektorkabler (spoler og andet detekteringsudstyr),<br />

forsyningsnettet og overvågningssystemet.<br />

Tilslutningen til signalerne sker ved at der etableres enten en ringforbindelse eller en<br />

stjerneforbindelse, hvor hver af standerne er direkte tilsluttet styreapparatet.<br />

Ved en ringforbindelse skal det være en reservekapacitet på min 7 korer og ved en<br />

stjerneforbindelse skal reservekapaciteten til de enkelte master være på mindst 4 korer.<br />

Hvis der etableres et klemmerækkeskab, hvor tilslutning af kablerne kan ske, skal<br />

klemmerækkeskabet have samme udseende som skabet til styreapparatet og de to<br />

skabe skal fikseres til hinanden.<br />

Forbindelsen til detektorspoler og/eller andet detekteringsudstyr vælges af leverandøren,<br />

så det tilbudte udstyr virker stabilt. Det forudsættes, at detektorspolerne tilsluttes<br />

ved hjælp af parsnoet vaselinekabel eksempelvis 5x2x0,7mm. I et sådant kabel kan<br />

der tilsluttes 5 detektorspoler. Der skal disponeres, så der er plads til min. en ekstra<br />

spole i hvert kabel med denne størrelse. Hvis der anvendes et kabel med flere par,<br />

skal den relative reservekapacitet mindst være som denne.<br />

Der skal etableres strømforsyning. Strømforsyningen må være 1-faset hvis det tillades<br />

af strømforsyningsselskabet.<br />

Leverandøren skal sikre, at overvågningen er i funktion når anlægget tages i drift.<br />

Bygherrens rådgiver skal have midlertidig adgang til anlægget via browseren. Adgangen<br />

skal fortsætte indtil aflevering har fundet sted og eventuelle relevante mangler er<br />

afhjulpet.<br />

I forbindelse med tilslutningen til overvågningen skal leverancen omfatte de skærmbilleder<br />

herunder oversigtsbillede, som der normalt anvendes.<br />

Dimension<br />

Styreapparatet dimensioneres af entreprenøren i overensstemmelse med projektet og<br />

skal have en kapacitet i overensstemmelse hermed.<br />

Der skal være en signaludgang for hver signalgruppe, ligesom der skal være en detektorforstærker<br />

for hver detektorspole.<br />

109


SAB – Signalanlæg <strong>6620.102</strong><br />

Styreapparatet skal have mulighed for indstilling af mindst 16 forskellige signalprogrammer,<br />

der kan være forskellige i såvel tidssætning som struktur og funktionsmåde,<br />

og som kan fungere både med og uden trafikstyring.<br />

Opbygning og omfang<br />

Styreapparatet skal være af nyeste konstruktion, baseret på mikroprocessorstyring<br />

med elektroniske udgange og være modulært opbygget.<br />

Apparatet skal være forsynet med indikatorer for signaler og detektorer, ligesom der<br />

skal være mulighed for at lokalisere fejlramte komponenter.<br />

Styreapparaterne skal være forsynet med betjeningsudstyr for lokal manuel styring og<br />

programvalg i overensstemmelse med sædvanlig dansk praksis.<br />

Styreapparatet skal være udstyret med et display, der som minimum viser aktuel driftstilstand<br />

herunder eventuelle fejltilstande.<br />

Styreapparaterne skal - som det normalt anvendes i Danmark - opfylde de enkelte<br />

krav i DS/HD 638 S1 i henhold til de klasser, der er angivet i vedlagte oversigt.<br />

Styreapparaterne skal opfylde kravene i ”Vejregler for Signalanlæg”.<br />

Det må ikke være muligt uforvarende at foretage manuel betjening eller omprogrammering.<br />

Hvis der skal tilføjes komponenter for at de tilbudte LED-lanterner kan tilsluttes styreapparatet,<br />

skal dette anføres, tillige med hvilke konsekvenser det har.<br />

Funktion<br />

Styreapparatet skal indeholde følgende styremuligheder:<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

Lokal manuel styring, i det mindste med funktionerne "Alt rødt", "Hold" og "Skift".<br />

Lokal uafhængig styring (tids- og trafikstyring).<br />

Fast samordnet styring i mindst 8 programmer med eller uden lokal trafikstyring.<br />

Lokale prioriteringsfunktioner.<br />

Prioritering af udvalgte køretøjer.<br />

Signalstyringen skal være opbygget, så det er muligt at foretage individuel indkobling<br />

og forlængelse af signalgrupper. Hvor det af signalgruppeplaner fremgår, at signalgrupper<br />

indkobles eller afsluttes samtidig, skal dette også afspejles i virkeligheden, således<br />

der ikke må være en tidsforskel, der kan erkendes af det menneskelige øje.<br />

Trafikstyringsfunktionerne skal være af moderne, avanceret type (som f.eks.<br />

LHOVRA) med flere faste og variable tilstande for hver signalgruppe, samt mellemtidsforlængelse<br />

m.v. Således skal der i trafikstyringen anvendes nøjagtigheder på mindst<br />

0,1 sekund, og processorens behandlingstid må ikke overstige 1/4 sekund. Ved samordninger<br />

skal det være muligt at placere synkroniseringspunkter frit i omløbet i 1 sek<br />

trin.<br />

110


SAB – Signalanlæg <strong>6620.102</strong><br />

Det skal være muligt i styreapparatet at foretage en bearbejdning af detektorinformationer,<br />

og anvende disse bearbejdede værdier i trafikstyringen. Det skal være muligt at<br />

foretage denne bearbejdning i såvel hvert sekund eller over et længere tidsinterval<br />

som 60 sekunder, 90 sekunder eller 15 min. Bearbejdningen er en udglatning, hvor<br />

den resulterende værdi er et udtryk for den gennemsnitlige værdi over de sidste intervaller.<br />

Bearbejdningen sker efter følgende princip:<br />

V ny,gen = V gl,gen + α*(V akt - V gl,gen ), hvor<br />

V ny,gen : er den nye beregnede udglattede værdi i intervallet<br />

V gl,gen : er den beregnede udglattede tælleværdi for det forrige tidsinterval<br />

V akt : er den aktuelle værdi intervallet<br />

α: er en udglatningsfaktor. α har en værdi i intervallet 0 < α < 1<br />

En sekundlig bearbejdning af belægningsgraden gør det muligt at indikere en kødannelse,<br />

og det skal være muligt at lade den indgå i forbindelse med grøntidsudmålingen<br />

for de pågældende tilfarter. De bearbejdede værdier for andre tidsintervaller skal kunne<br />

anvendes til mere strategiske funktioner som periodevis konstant anmeldelse af<br />

enkelte signalgrupper eller valg mellem forskellige programvarianter. Det skal være<br />

muligt at anvende forskellige værdier af parameteren α til dannelsen af de udglattede<br />

værdier, lige som den kan være forskellig for stigende og faldende værdier.<br />

Styreapparaterne skal indeholde signalsikringsfunktioner, der opfylder de enkelte krav i<br />

DS/EN 12675 i henhold til de klasser, der er angivet i efterfølgende oversigt. De samlede<br />

krav til signalsikringen betyder bl.a., at hvis der opstår fejl i den selvstændige signalsikringsdel,<br />

skal apparatet slukke.<br />

Samtlige parametre, der har betydning for trafikstyringen, skal kunne ændres via overvågningen<br />

eller ved hjælp af en håndterminal el. lign. medens anlægget er i drift. Der<br />

skal være truffet foranstaltninger, så der ikke kan ske utilsigtede indgreb.<br />

Det må kun være muligt at ændre værdier, der har sikkerhedsmæssig betydning som<br />

f. eks. mellemtider, når styreapparatet ikke styrer signalgivningen.<br />

I forbindelse med idriftsættelse af anlægget kan det blive aktuelt at foretage justeringer<br />

af værdien af de valgte parametre og tidssætninger i signalgruppeplanerne. Disse justeringer<br />

skal leverandøren foretage vederlagsfrit i garantiperioden. I det medfølgende<br />

tilbudsbrev skal det beskrives, hvordan denne facilitet vil blive håndteret.<br />

Hvis anlægget slukker som følge af signalsikringsfejl, må det ikke kunne genstartes<br />

automatisk.<br />

Lampefejl skal kunne initiere omkobling af signalgrupper, f.eks. til imødegåelse af fodgængergrønt<br />

bag manglende fodgængerrødt.<br />

Der skal være detaljerede tilbagemeldingsmuligheder i forbindelse med signalsikringsfejl<br />

og andre fejl i styreapparatet eller de tilsluttede signaler og detektorer. Tilbagemeldinger<br />

skal også vises på displayet.<br />

Der skal foretages en værkstedstest af styreapparatet og programmets trafiktekniske<br />

funktioner.<br />

111


SAB – Signalanlæg <strong>6620.102</strong><br />

Skab<br />

Skabet skal være robust konstrueret og leveres med fundament. Skabet må ikke have<br />

let ved at blive brudt op.<br />

Der skal efter nærmere aftale afsættes plads til elmåler i skabet.<br />

Placeringen af skabet skal fremgå af plantegningerne.<br />

Skabet skal være udført i materialer, som kan modstå de korrosionsmæssige forhold<br />

på montagestedet i 15 år. Grundet vejsaltning skal der også tages korrosionsmæssige<br />

forholdsregler mod vejsalte. Overfladen må ikke komme til at fremstå forvitret og misfarvet.<br />

Skabet skal effektivt beskytte de installerede komponenter mod miljøet på det aktuelle<br />

montagested. Dette gælder over for såvel korrosion og fugt som over for temperaturer.<br />

Skabet skal minimum have en størrelse, så der er mulighed for en udvidelse af styreapparat<br />

etc. på 20%.<br />

Skabet skal være stråletæt, minimum IP 54, og skal være udført i en sådan kvalitet, at<br />

det yder effektiv beskyttelse mod hærværk. Skabet skal udformes, så det sikres, at der<br />

ikke dannes kondens. Såfremt foranstaltningerne mod kondens medfører, at skabet<br />

forsynes med varmelegeme, skal dette være termostatstyret, og skabet skal være isoleret<br />

for at reducere elforbruget.<br />

Skabet skal være forsynet med RUKO-lås, der skal tilpasses Silkeborg kommunes<br />

nøglekode.<br />

Skabet skal konstrueres, så adgangen til et eventuelt betjeningspanel i det væsentlige<br />

er adskilt fra adgangen til strømførende dele og skabet i øvrigt. Skabet skal være forsynet<br />

med hovedafbryder og automatsikringer. Der skal være mindst 2 stikkontakter.<br />

Stikkontakterne skal være udført som 230 V AC med jord og være sikret med HPFI relæ.<br />

Der skal foretages selvstændig jording.<br />

Skabet skal være forsynet med udstyr for tilslutning af strømforsyning, kommunikationsforbindelser<br />

og eventuelle detektorer. Er der bestemte krav til tilslutningen, skal<br />

disse anføres.<br />

Tilslutningerne skal beskyttes mod overspænding, ligesom udgangene til styring af<br />

signalgivningen skal være effektiv beskyttet mod kortslutninger i lanterner og kabler.<br />

Anlægget skal fungere perfekt uden at kunne påvirkes af elektriske støjkilder, lige som<br />

det skal være radiostøjdæmpet.<br />

Kabler for signaltilslutning skal afsluttes i en skillerækkeklemme. Der skal afsættes<br />

plads til det specificerede antal kabler med tydelig angivelse af disses placering.<br />

De enkelte moduler/enheder i skabet forsynes med tekst/tekstskilte, så det sammenholdt<br />

med drifts- og vedligeholdelsesvejledningen tydeligt fremgår, hvilken funktion de<br />

enkelte moduler har. Al tekst og alt skiltemateriel samt dettes fastholdelse skal udføres<br />

på en i miljøet og med den anvendte fastgørelsesmetode 100% holdbar måde.<br />

I skabet skal der opsættes en oversigtstegning, der er orienteret som krydset og være<br />

let læselig. På tegningen skal betegnelsen og nummereringen af de enkelte signalgrupper<br />

fremgå tillige med detektorplacering og – nummerering. Nordpil skal indteg-<br />

112


SAB – Signalanlæg <strong>6620.102</strong><br />

nes. Tegninger og skilte skal være opsat i styreapparatet i forbindelse med værkstedstesten.<br />

Modulerne/enhederne fastgøres forsvarligt og berøringssikret i skabet, ligesom eventuelle<br />

ledninger samles i bundter, som fastholdes med spiraler, kabelbindere eller lignende,<br />

eller lægges i ledningskanaler.<br />

3 Signalmateriel<br />

Omfang<br />

Det tilbudte signalmateriel skal specificeres i en selvstændig beskrivelse.<br />

Funktion<br />

Signalmateriel skal - som det normalt anvendes i Danmark –, opfylde de enkelte krav i<br />

DS/EN 12368, DS/HD 638 S1 med de klasser der er anført i bilaget samt DS 50509.<br />

Materiellet skal opfylde kravene i ”Vejregler for Signalanlæg”.<br />

Signalstander og -kabel<br />

Signalstandere skal være eftergivelige.<br />

Standerne skal leveres for nedgravning med påboltede fundamentsklodser eller vinger.<br />

Der kan anvendes kombinerede belysnings- og signalmaster, hvor det er muligt. Der<br />

skal etableres låger i en størrelse, så der er nem adgang til begge installationer.<br />

Der skal anvendes en skilleklemmerække, der i dimension svarer til det anvendte signalkabel.<br />

Lanternekabler skal tilsluttes direkte i klemmerne ved signalkablet evt. med<br />

et bananstik. Klemmerækken skal dækkes af et vandtæt materiale.<br />

Standerens låge skal have en størrelse, så der er nem adgang til installationerne.<br />

Standerne forsynes med standernumre som skal have en størrelse og antal, så de er<br />

nemt læselige fra alle sider.<br />

Lanterner<br />

Lanternerne skal udføres i LED-teknik med dæmpning<br />

Lanternerne skal forsynes med skygger.<br />

Højtsiddende lanterner som er placeret alene skal forsynes med baggrundsplader.<br />

Hullet i baggrundspladen skal nøje tilpasses lanternehusets størrelse.<br />

Tætheden af installationen i lanternen skal min. være IP54.<br />

Lysintensiteten skal i dagtimerne være niveau 2, klasse 1 for de lavtsiddende lanterner<br />

og niveau 3 klasse 1 for de højtsiddende.<br />

113


SAB – Signalanlæg <strong>6620.102</strong><br />

Det maksimale fantomlys skal være klasse 3 eller bedre.<br />

Lanternerne skal være for 2-punkts montage.<br />

Fodgængertryk<br />

Leverancen skal opfylde kravene i "Vejregler for Signalanlæg"<br />

Akustiske signaler<br />

3 Detektorspoler<br />

Leverancen omfatter ikke akustiske signaler.<br />

Typer<br />

Projektet skal udarbejdes under forudsætning af, at der anvendes traditionelle induktionsspoler.<br />

Der er anvendes følgende typer af induktionsspoler idet det er forudsat, at detektorforstærkeren<br />

afgiver signal så længe et køretøj befinder sig på spolen, og anførte intervaltider<br />

beregnes fra det tidspunkt, hvor køretøjet har forladt spolen:<br />

−<br />

−<br />

−<br />

−<br />

Kort spole der har en længde på 1 meter og en bredde så kun køretøjer i vognbanen<br />

registreres. Spolen anvendes såvel til registrering af en passage som registrering<br />

af en tilstedeværelse, hvis den er placeret ved stoplinien. Hvor den er<br />

placeret ved stoplinien eller på en cykelsti skal den være cyklist/højfølsom. På<br />

detektorfunktionsskemaet skal det tydeligt fremgå spolens følsomhed, idet denne<br />

skal indstilles så den sikrer signalanlæggets korrekte funktion for samtlige trafikanter.<br />

Lang spole. Længden skal angives på spoletegningen. Ved konstant belægning<br />

på spolen af et køretøj, må detektorforstærkeren tidligst være udbalanceret efter<br />

en halv time. Hvor spolen skal have en høj følsomheden, er ikke nødvendigt, at<br />

spolen er højfølsom i hele sin udstrækning.<br />

Stoplinie spole for cyklister, som skal registrere en tilstedeværelse af cyklister<br />

ved stoplinien.<br />

Tilstedeværelsesspole for cyklister. Spolen placeres i krydsets hjørneområde.<br />

De enkelte detektorspoler må kun dække over en vognbane.<br />

Entreprenøren fastlægger selv den detaillerede udformning af spolen og vælger den<br />

kabeltype, der skal anvendes mellem spole og detektorforstærker for at sikre en korrekt<br />

og stabil funktion. Detektorspolen skal, i forening med den detektorforstærker den<br />

tilsluttes, have den funktion, som beskrives i detektorfunktionsskemaet.<br />

Entreprenøren har det fulde ansvar for den korrekte funktion af det samlede detektorsystem.<br />

114


SAB – Signalanlæg <strong>6620.102</strong><br />

Detektorspolen skal tilsluttes detektorforbindelseskablet. Entreprenøren skal sikre, at<br />

tilledning fra spole til detektorforbindelseskabel udføres stabil, og samtlige omkostninger<br />

i forbindelse med et udføre denne tilledning skal være indeholdt i prisen for spolen.<br />

Tilslutningen skal ske i en brønd med diameter på min. 200mm. Brønden afsluttes i<br />

overfladen med et smedejernsdæksel, som i fortovsarealer skal være rektangulær.<br />

Entreprenøren skal dokumentere, at de projekterede funktioner kan opnås.<br />

Entreprenøren skal udarbejde en arbejdsprocedure for etablering af detektorspoler.<br />

Bygherren kan rekvirere arbejdsbeskrivelsen inden indgåelse af kontrakt.<br />

Arbejdsproceduren skal beskrive hvordan arbejdet med spolen tilrettelægges, og<br />

hvordan der sikres en korrekt og stabil funktion af spolen.<br />

Arbejdsproceduren skal tillige omfatte tegninger af de forskellige typer spoler incl. opbygning<br />

med angivelse af typen af spoletråd og fugemasse, antal vindinger, indføring<br />

og tilslutning til detektorforbindelseskabel herunder kabelbrønd.<br />

Den anvendte spoletråd og fugemasse skal dokumenteres med datablade, hvoraf det<br />

tydeligt fremgår, at de pågældende materialer kan anvendes til formålet. Alternativ kan<br />

der, hvis dette ikke er tilfældet, suppleres med en bekræftelse fra producenten om at<br />

materialet kan anvendes i forbindelse med etablering af en detektorspole i færdselsarealer.<br />

Ved fejl på detektorspolerne skal disse have en tilbagefaldsfunktion. Funktionen skal<br />

fremgå af detektorfunktionsskemaet.<br />

4 Montage og installation<br />

Generelt<br />

Montagen omfatter opsætning af standere, etablering af kabelgrave og vejunderføringer,<br />

trækning af kabler, øvrige nødvendige supplerende opgravninger og efterfølgende<br />

tilfyldning og komprimering af egnet fyld. Montering af lanterner og opstilling af styreapparat<br />

m.m.<br />

Al elektrisk installationsarbejde herunder tilslutning af strømforsyning. Installationen<br />

udføres i henhold til gældende regler og praksis på området.<br />

Kablet mellem ”forsyningsskabet” og styreapparatet er en del af leverancen.<br />

Forsyningen til signalanlægget skal oplægges dobbeltisoleret fra afgangsklemmerne<br />

frem til tilslutningsklemmerne i styreapparatet, som er et kl. l anlæg.<br />

I styreapparatet skal der forefindes HPFI beskyttelsesrelæ samt jordelektrodebeskyttelse<br />

for eftersiddende anlæg.<br />

Styreapparat<br />

Styreapparatets placering skal fremgå af planerne Et eventuelt ekstra skab med<br />

klemmerækker skal placeres ved siden af styreapparatet, og de 2 skabe skal fastgø-<br />

115


SAB – Signalanlæg <strong>6620.102</strong><br />

res til hinanden. Styreapparatet og det eventuelle ekstra skab placeres i lod. I forbindelse<br />

med installationen af styreapparatet og dettes tilslutning til lanterner og detektorspoler<br />

skal der foretages en test af installationen og funktionen af spolerne samt tilslutningen<br />

til overvågningssystemet. Testen skal dokumenters i form af en rapport el.<br />

lign. Forinden signalanlægget tages i drift, skal rapporten afleveres til tilsynet.<br />

Standere<br />

Standere skal placeres i overensstemmelse med signalplaceringsplanen og med afstande<br />

til kørebanekant, så de respektive fritrumsprofiler kan sikres. Afstandene er 0,5<br />

meter til kørebanekant og 0,4 meter til cykelstikant. Disse afstande er også gældende<br />

for lanternerne.<br />

Der skal foretages opgravning til standerne og evt. disses fundamenter. Ved tilbagefyldning<br />

skal der ske en omhyggelig komprimering i tilpas tynde lag.<br />

Det skal sikres, at standerne er placeret fuldstændig i lod.<br />

Standerne skal afkortes, så der ikke er større dele af standerne oven over lanternerne.<br />

Dette gælder specielt, hvor der på en stander kun er en lavt siddende cyklistlanterne.<br />

Lanterner<br />

Lanternerne placeres som angivet på signalplaceringsplanen og med retninger som<br />

vist her. Lanternerne skal drejes, så de lavtsiddende tæt ved stoplinien er synlige for<br />

trafikanter, der holder her. De højtsiddende skal drejes, så de vil være synlige for trafikanterne,<br />

der nærmer sig krydset og er i en afstand af ca. 100 meter fra stoplinien.<br />

Hvor intet andet er nævnt, placeres lanternerne i højde som angivet i vejreglerne. Hvor<br />

der på en stander kun er et enkelt fodgængersignal, må dettes overkant dog ikke være<br />

placeret lavere end standerens overkant.<br />

Detektorspoler<br />

Detektorspolerne skal placeres, som det fremgår af spoleplanen, og de enkelte spoler<br />

skal udformes som beskrevet af entreprenøren. Placering af 1 meter lange spoler angives<br />

med en afstand fra stoplinien til den side af spolen, der er længst væk. Øvrige<br />

spoler målsættes både med den side, der er tættest ved stoplinien, og den der er<br />

længst væk<br />

Når den enkelte spole er skåret, og rillerne er fuget, skal der foretages måling af spolen<br />

for at sikre, at der ikke er overgang til jord.<br />

Når spolerne er etableret skal der udføres en kontrolmåling af hver enkelt spole og<br />

dennes tilledning. Målingen skal omfatte såvel en modstandsmåling som induktionsmåling.<br />

Resultaterne fra induktionsmålingen skal sammenholdes med den valgte opbygning af<br />

detektorsystemet med anvendelsen af detektorforbindelseskabler og indstillingerne af<br />

detektorforstærkerne.<br />

Montagen skal være i overensstemmelse med arbejdsproceduren, og entreprenøren<br />

skal for hver af de etablerede spoler aflevere dokumentation for de udførte test.<br />

116


SAB – Signalanlæg <strong>6620.102</strong><br />

Kabler og kabelrør<br />

Kabelgrave og kabelrør er en del af entreprisen.<br />

Rørenes ender og tilhugningssteder skal lukkes til, efter kabler er trukket, så indtrængning<br />

af jord forhindres.<br />

Kabelgrave og -rør skal udformes, så signal- og belysningskabler kan placeres i med<br />

en jorddækning på 70 cm og detektorforbindelseskabler på 40 cm.<br />

Detektorforbindelseskabler placeres i rør som skal være min. Ø50mm dobbeltvægget<br />

plastrør med træktråd.<br />

Ved vejunderføringer kan signalkabler og detektorforbindelseskabler placeres i samme<br />

rør, som skal være Ø110 mm.<br />

Plantegningerne skal vise placeringen af kabelrør og -grave.<br />

Ved hver mast, skal der laves en sløjfe på min. 2 meter på hver tilledning af signalkablet.<br />

Ud for hver detektorspole skal der etableres en brønd. På detektorforbindelseskablet<br />

skal der laves en sløjfe med en samlet længde på 2 meter. I udbudet er der udarbejdet<br />

et forslag til tilslutning af detektorspoler til detektorforbindelseskabler. Entreprenøren<br />

planlægger selv spolernes tilslutning til de enkelte detektorforbindelseskabler. Dette vil<br />

ikke give anledning til mængderegulering.<br />

117


SAB – Signalanlæg <strong>6620.102</strong><br />

Kontrol af sikkerhedstider<br />

mv.<br />

4.9<br />

Indlæste tider må ikke ændre FA1<br />

sig<br />

Grundfrekvens skal være stabil FB1<br />

Minimumstider skal overholdes FC1<br />

Maksimumtider skal overholdes<br />

FD1<br />

Udmålingen af de indlæste tider<br />

FE1<br />

Checksum eller sammenligning af uafhængige systemer<br />

Sammenlignet med et af den uafhængigt målesystem<br />

(ur)<br />

Grundprogrammet har tider, som ikke kan reduceres<br />

Grundprogrammet har tider, som ikke må overskrides<br />

Et uafhængigt system checker varigheden af alle tider<br />

Kontrol af dansk signalvisning<br />

Fast rækkefølge af signalbilleder<br />

Tilladt rækkefølge af signalfaser<br />

4.10<br />

GA1<br />

GB0<br />

Grundprogram har: grøn til gul til rød til rød/gul til<br />

grøn<br />

Signalfasernes rækkefølge kontrolleres ikke<br />

Sikring af korrekt startforløb GC0 Særlig rækkefølge og tider kontrolleres ikke<br />

Det gør sig dog gældende for paragrafferne:<br />

4.7.1: at klasserne CB1 og CC1 ikke kan opfyldes helt bogstaveligt ved blandede lanterner med<br />

meget forskellige (én meget lavt) strømforbrug siddende i den samme signalgruppe.<br />

4.7.2: at den indledende tekst og beskrivelsen for klasse CE1 ikke handler om helt det samme.<br />

Valget af klasse CE0 skal udelukkende ses på baggrund af betydningen i beskrivelsen.<br />

4.10: at uanset at klasse GB0 er valgt, kan mere eller mindre faste rækkefølger naturligvis<br />

programmeres og kontrolleres. Det sidste er blot ikke et generelt krav.<br />

118


SAB – Signalanlæg <strong>6620.102</strong><br />

Danske klasser i DS/HD 638 S1, Signalsystemer (Road traffic signal<br />

systems):<br />

Emne Paragraf Klasse Betydning eller bemærkninger<br />

Tilladt netspænding 4.2 A1 Fuld funktionsdygtig fra 200 til 253 V<br />

Mindste netspænding 4.3.1 B1 Anlægget skal være slukket op til 184 V<br />

Eventuel hjælpetilstand 4.3.2 C0 Ingen krav i området fra 184 til 200 V<br />

Spændingsudfald 4.5 E3 < 0,02 sek. ignoreres, > 0,1 sek. slukker<br />

Overspændinger 4.4 D0 Ikke særlig beskyttelse mod fast 1500 V<br />

Tilladt netfrekvens 4.6 F2 Fuld funktionsdygtig fra 48 til 52 Hz<br />

Strømtabsafbryder for anlæg 5.1.1.1.1 T1 Kræves med en grænseværdi på 0,3 A<br />

Strømtabsafbryder for elstik 5.1.1.1.2 U1 Kræves med en grænseværdi på 0,03 A<br />

Ydre udstyrs jordforbindelse 5.1.1.2.2 L1 I strømkablet eller i et separat jordkabel<br />

Metode for jordforbindelse 5.1.1.2.3 M3 Hvis krævet og med bolte størrelse M6<br />

Lukkethed for skabe og huse 5.1.1.3 V2 Lukket IP54, håndstyret IP43, åben IP23<br />

Adgang til målere med videre 5.1.1.6 H0 Når åbnet: Fri adgang til strømforsyning<br />

Åbne låger og døre 5.1.1.7 J1 Skal kunne fastholdes eller tages helt af<br />

Strømforbrug pr. signalgruppe<br />

5.1.2 K1 Skal kunne være alt mellem 0,1 og 4 A<br />

Tændt eller slukket signal 5.2.2 AF1 Signalleverandør oplyser systemingeniør<br />

Reaktionstid ved ”stor fejl” 5.2.3.3 AG4 Signalerne skal slukke i løbet af 0,3 sek.<br />

Proceduren for fejlindikation 5.2.3.4 X1 ”Fejltilstandsanalyse” skal ske løbende<br />

Kontrol for slukkede signaler 5.2.5.1 N0 Der er ikke fastlagt bestemte metoder<br />

Kontrol for fejlagtige signaler 5.2.5.2 P0 Der er ikke fastlagt bestemte metoder<br />

Kontrol af jordforbindelsen 8.5.3 AA1 Målemetoden fremgår af standarden<br />

Krav til isolering fra jord 8.6 R2 Overgangsmodstand mindst ½ M Ohm<br />

Anlæggets fejlstrømsrelæ 8.7 S1 Kontrolleres på afprøvningsknappen<br />

Servicestikkets fejlstrømsrelæ<br />

8.7 S2 Skal kontrolleres med en RCD måler<br />

Vedligeholdelsesprocedurer 9.6 Y1 Specificeres af kunden (anlægsejeren)<br />

Varmeafprøvning 11 AB1 Efter 40ºC i 16 timer: varm og normal<br />

Kuldeafprøvning 11 AE3 Efter -25ºC i 16 timer: kold og normal<br />

Fugtighedsafprøvning 11 AK2 2 x 3 timer med 40ºC: sidste nedkøling<br />

Solskin, Se afprøvning type B 11 AH1 Efter 2 timer ved 40ºC: 1 time og køling<br />

Vibration, Fh afprøvning 11 AJ1 10-500 Hz i 1 time i alle de 3 retninger<br />

Stødafprøvning af lanternerne<br />

11 AC3 Fra 1,3 m: 0,51 kg kugle, 5 cm diameter<br />

119


Fortegnelse over anvendte forkortelser <strong>6620.102</strong><br />

FORTEGNELSE OVER ANVENDTE FORKORTELSER<br />

Der henvises til på http://leverandorportal.dk under ”Udbud --- > Vejdirektoratets paradigmer<br />

/standarder --- > Til entrepriseudbud --- > Forkortelser”.<br />

Dog tilføjes følgende:<br />

GNSS: Global Navigation Satellite System er en fælles betegnelse for globale satellit<br />

systemer, der kan anvendes til positionering og navigation f.eks. GPS og Glonass.<br />

RTK: Real Time Kinematic er en betegnelse for GNSS-positionering, hvor positionen<br />

bestemmes i realtid med stor nøjagtighed, ved at man modtager korrektioner fra en referencestation<br />

via radio, telefoni eller internet.<br />

120


Bilag - <strong>6620.102</strong><br />

BILAG<br />

121


BILAG A1<br />

<strong>6620.102</strong>, Landskabsbroer Hvinningdal og Skægkær Bæk<br />

PROJEKTERINGSGRUNDLAG - BROER<br />

Juni 2012<br />

Udarbejdet af : JAMO<br />

Kontrol : MCJ<br />

Godkendt : JLJ


Indholdsfortegnelse<br />

1. INDLEDNING 3<br />

1.1 Generelt 3<br />

1.2 Bygværksbeskrivelse 3<br />

1.2.1 Overordnet geometri 3<br />

1.3 Projekt 3<br />

1.3.1 Detailprojekt, grundlag 3<br />

1.3.2 Dimensionering og statiske beregninger 4<br />

1.3.3 Tegninger 5<br />

1.3.4 Detailprojekt, resultat 5<br />

1.3.5 Således udført materiale og teknisk dokumentation 5<br />

1.4 Teknik - Broer 6<br />

1.4.1 Afvanding af brodæk 6<br />

1.4.2 Statisk system 6<br />

1.4.3 Brooverbygning 6<br />

1.4.4 Brounderbygning 6<br />

1.4.5 Lejer 7<br />

1.4.6 Dilatationsfuger 7<br />

1.4.7 Broudstyr 7<br />

1.4.8 Stilladskonstruktioner 7<br />

2. GENERELLE KRAV 8<br />

2.1 Forudsætninger 8<br />

2.1.1 Vejregler 8<br />

2.1.2 Normer 8<br />

2.1.3 Øvrige forudsætninger 9<br />

2.2 Dimensioneringsgrundlag 9<br />

2.2.1 Broer 9<br />

2.3 Lastbestemmelser 10<br />

2.3.1 Broer 10<br />

2.4 Betonkonstruktioner 11<br />

2.4.1 Broer 11<br />

3. SPECIFIKKE KRAV - BROER 11<br />

3.1 Krav til materialer 11<br />

3.2 Betonkonstruktioner 11<br />

3.2.1 Krav til beregninger 11<br />

3.2.2 Krav til konstruktiv udformning 14<br />

3.3 Stålkonstruktioner 14<br />

3.3.1 Krav til beregninger 14


3.4 Kompositkonstruktioner 15<br />

3.4.1 Krav til beregninger 15<br />

3.5 Trækonstruktioner 15<br />

3.5.1 Krav til beregninger 15<br />

3.6 Fundering 15<br />

3.6.1 Krav til beregninger 15<br />

3.6.2 Krav til konstruktiv udformning 16<br />

Side 2


1. Indledning<br />

1.1 Generelt<br />

Formålet med nærværende projekteringsgrundlag er, at definere de krav og ønsker, som<br />

bygherren stiller til projekteringen af flg. konstruktionerne:<br />

• UF af faunapassage ved Hvinningdal<br />

• UF af K-vandløb Skægkær Bæk<br />

• UF af K-vandløb u. ny K-vej Sejling Hedevej - Vest<br />

Hvor bygherrens krav og ønsker specificeres i det følgende, skal dette forstås således, at<br />

tilbud, der på et eller flere punkter afviger fra disse, skal være ledsaget af en klar<br />

beskrivelse af afvigelserne og eventuelle afledte konsekvenser.<br />

Entreprenøren kan frit vælge materialer og udførelsesmetoder, dog med de<br />

begrænsninger, der fremgår af nærværende skrift samt det øvrige udbudsmateriale.<br />

Bygherrens krav og ønsker er opstillet som supplement til de krav, der er anført i de i afsnit<br />

2 nævnte Vejregler og Normer. Der henvises endvidere til det øvrige udbudsmateriale.<br />

1.2 Bygværksbeskrivelse<br />

Projekteringsgrundlaget gælder for ovennævnte 3 broer<br />

Brostederne er beliggende på den kommende motorvejsstrækning mellem Funder og<br />

Hårup, st. 24,6 - st. 29,4, samt på Sejling Hedevej – Vest mellem Viborgvej og Sejlingvej –<br />

Nord.<br />

1.2.1 Overordnet geometri<br />

Der henvises til SBB og tegninger.<br />

1.3 Projekt<br />

1.3.1 Detailprojekt, grundlag<br />

Detailprojekt for permanente konstruktionsdele, hvor et svigt indebærer risiko for tab af<br />

menneskeliv, skal være fremsendt til bygherren for granskning og senest følgende antal<br />

arbejdsdage før det pågældende arbejde påregnes igangsat:<br />

• 10 arbejdsdage pr. underbygningsdel (dog 20 arbejdsdage ved samlet<br />

fremsendelse af hele underbygningen)<br />

• 15 arbejdsdage for overbygningen<br />

Entreprenøren skal i sin tidsplan tage hensyn til, at denne frist kun er tilstrækkelig, hvis<br />

projektet er acceptabelt med ingen eller kun små ændringer. Hvis bygherren har<br />

væsentlige indvendinger mod projektet med hensyn til sikkerhed, æstetik eller<br />

vedligeholdelse, ydes der ingen tidsfristforlængelse for den tid, det tager at rette projektet<br />

op og få det accepteret.<br />

Detailprojekt for vigtige midlertidige konstruktioner, hvor et svigt indebærer risiko for tab af<br />

menneskeliv, skal være fremsendt senest 20 arbejdsdage, før det pågældende arbejde<br />

påregnes igangsat. Stilladskonstruktioner skal udarbejdes i henhold til "Tilsynshåndbog for<br />

broentrepriser, Forebyggelse af Stilladssvigt". Entreprenøren skal i sin tidsplan tage<br />

hensyn til, at denne frist kun er tilstrækkelig, hvis projektet er acceptabelt med ingen eller<br />

kun små ændringer. Hvis bygherren har væsentlige indvendinger mod projektet med<br />

hensyn til sikkerhed, æstetik eller vedligeholdelse, ydes der ingen tidsfristforlængelse for<br />

den tid, det tager at rette projektet op og få det accepteret.<br />

Side 3


Detailprojektet for de permanente konstruktioner kan afleveres faseopdelt af hensyn til<br />

arbejdets fremdrift, dog er det et krav, at bygherren får tilstrækkelige oplysninger om øvrige<br />

konstruktionsdele, der videregiver deres last til den del, der afleveres detailprojekt for,<br />

således at bygherren kan vurdere, om disse påvirkninger er fastsat korrekt. En fase i<br />

detailprojektet skal omfatte en hel konstruktionsdel, for eksempel et fundament, en søjle, et<br />

endevederlag eller overbygningen. Der vil således ikke blive givet tilladelse til at foretage<br />

udgravning og støbning af renselag, før detailprojektet for fundamentet er fremsendt og<br />

kommenteret eller accepteret.<br />

Detailprojekt for broerne skal have en udformning, der tydeligt og udførligt gør rede for alle<br />

forhold omkring konstruktionerne og tilstødende konstruktioner samt for<br />

miljøforanstaltninger og eventuelt grundvandssænkningsanlæg, indfatningsvægge og<br />

andre interimskonstruktioner/-anlæg. Tegninger og øvrigt beskrivende materiale skal have<br />

et omfang, en standard og en detaljeringsgrad, der mindst svarer til Foreningen af<br />

Rådgivende Ingeniørers Ydelsesbeskrivelse for Anlæg.<br />

Alle relevante interimssituationer i forbindelse med anlægsfasen skal dokumenteres på<br />

samme niveau som den permanente situation.<br />

1.3.2 Dimensionering og statiske beregninger<br />

Inden udarbejdelsen af de statiske beregninger påbegyndes, skal entreprenørens rådgiver<br />

fremsende notat omhandlende alle relevante forudsætninger i relation til konstruktionernes<br />

detailprojektering inkl. tilhørende interimskonstruktioner, herunder bl.a.:<br />

• Komplet designgrundlag (normer, vejregler m.m.)<br />

• Materialeparametre<br />

• Konstruktionsbeskrivelse (herunder tegningsmateriale) og tilhørende statiske modeller<br />

• Belastnings-, beregnings- og dimensioneringsforudsætninger (BBD)<br />

• Geotekniske forudsætninger, styrke- og deformationsparametre<br />

Dette notat skal fremsendes til kommentering ved bygherrerådgiveren, jf. SB og SAB -<br />

Arbejdsplads.<br />

De statiske beregninger indledes med et overordnet afsnit, der beskriver konstruktionens<br />

grundlæggende statiske virkemåde, beregningsgrundlaget samt overordnede beregningsog<br />

belastningsforudsætninger.<br />

Hvert beregningsafsnit opdeles i underafsnit og nummereres efter et indekssystem. Der<br />

udarbejdes en indholdsfortegnelse for hvert beregningsafsnit og siderne nummereres<br />

fortløbende.<br />

For hver konstruktionsdel skal der forefindes beregninger af alle indgående konstruktionselementer.<br />

Alle større beregningsafsnit indledes med en kort, men dækkende beskrivelse<br />

af det statiske system og beregningsmodellen.<br />

Endvidere opstilles/resumeres de anvendte belastninger og materialeparametre i et skema.<br />

Hvor delresultater uddrages af edb-beregninger, skal dette klart tilkendegives, og der skal<br />

være en entydig reference til den anvendte edb-udskrift, som vedlægges.<br />

De statiske beregninger skal være let læselige og velordnede. Hver side påføres de<br />

pågældende beregneres initialer og dato. Forside, indholdsfortegnelse og bilagsliste skal<br />

være maskinskrevne. Hvor edb-beregninger vedlægges som bilag, skal disse nummereres<br />

entydigt. Større bilagte edb-beregninger skal afleveres indbundne eller i ringordner.<br />

Samtlige statiske beregninger skal afleveres med udfyldt kvalitetssikringsblanket og<br />

baggrundsmaterialet for kvalitetssikringen skal kunne leveres på forlangende.<br />

Der skal forefindes en vejledning til alle anvendte edb-programmer. Vejledningen skal<br />

indeholde en teknisk beskrivelse af programmet og af den anvendte beregningsmetode og<br />

Side 4


i øvrigt være i overensstemmelse med den anvendte version af programmet. Vejledningen<br />

skal kunne udleveres på forlangende. edb-udskrifter skal være selvforklarende og<br />

velstrukturerede. Samtlige endelige edb-udskrifter inklusive inddatafiler, skal bilægges de<br />

statiske beregninger.<br />

Den anvendte software skal være baseret på anerkendte tekniske og numeriske metoder<br />

og i øvrigt være veldokumenteret. Dokumentationen skal kunne udleveres på forlangende.<br />

I forbindelse med fremsendelse af de statiske beregninger til 3. partskontrol inkluderer<br />

entreprenøren dokumentation for broklassen efter retningslinjerne i ”Broer, Vejledning til<br />

Belastnings- og beregningsgrundlag”. Beregningen fremsendes til bygherren.<br />

1.3.3 Tegninger<br />

Tegninger skal udføres som CAD-tegninger på et niveau mindst svarende til anvisningerne<br />

i bips publikation C202, juni 2008.<br />

Tegningerne skal udarbejdes på grundlag af en af entreprenøren udarbejdet CAD-manual.<br />

Denne skal forelægges for bygherren til gennemgang og kommentering.<br />

CAD-manualen skal betragtes som en del af kvalitetsstyringssystemet.<br />

1.3.4 Detailprojekt, resultat<br />

Entreprenørens ydelser skal omfatte alle aktiviteter for gennemførelsen af den beskrevne<br />

opgave i overensstemmelse med det udleverede tegningsmateriale, gældende regler og<br />

forskrifter samt retningslinier udstedt af bygherren.<br />

Detailprojektet skal fastlægge broernes geometri og belyse tekniske løsninger i<br />

tilstrækkeligt omfang til, at projektet kan danne grundlag for godkendelse og udførelse af<br />

konstruktionerne. Behovene for fremtidige vejarealer og arealer til midlertidig brug som<br />

arbejdsplads skal respektere de fastlagte ekspropriationsgrænser.<br />

Projektmaterialet skal fastlægge alle nødvendige detaljer for projektets accept og<br />

udførelse, herunder nødvendige tegninger, beskrivelser og beregninger.<br />

Broernes hovedgeometri afleveres til bygherren på digital form i 3D (DVR 90, kp 2000,<br />

DSFL-format).<br />

Dokumenter udarbejdes i Word eller Excel.<br />

Planmateriale, tegninger mv. skal leveres i Vejdirektoratets sædvanlige standard og som<br />

beskrevet i vejregler og vejinstruktioner, som fremgår af udleveret og fremlagt materiale.<br />

Vejdirektoratets tegningsstandard og tegningsnummersystem anvendes og typetegninger<br />

stilles til rådighed.<br />

Entreprenøren afleverer sit projektmateriale – med tidsfrist i henhold til afsnit 1.3.1, hvor<br />

anden tidsfrist ikke er angivet – før den pågældende konstruktion eller metode ifølge<br />

arbejdsplanen skal påbegyndes. Entreprenøren skal aflevere 2 eksemplarer i papirform af<br />

de tilsvarende beregninger, projekttegninger, særlige arbejdsbeskrivelser mv. til<br />

stikprøvevis gennemgang hos bygherren.<br />

Alt projektmateriale skal have været gennemgået af bygherren, inden arbejderne<br />

påbegyndes.<br />

Projektopfølgning, der skal være indeholdt i tilbuddet, omfatter efterfølgende projektering<br />

eller ændringer mv., som bliver nødvendige for udførelsen.<br />

1.3.5 Således udført materiale og teknisk dokumentation<br />

”Således Udført” dokumentation udføres i henhold til Vejdirektoratets Instruktion ”Således<br />

Udført” dokumentation.<br />

Side 5


Rettede tegninger og øvrigt projektmateriale over det udførte anlæg afleveres senest 2<br />

måneder efter arbejdets aflevering i henhold til ”Tilsynsrapport” med tilhørende ”Data til<br />

DANBROs registreringsmodul” samt ”Arkivinstruks broer” – seneste udgaver skal benyttes.<br />

Disse rapporter og bilag findes på www.vejsektoren.dk.<br />

1.4 Teknik - Broer<br />

1.4.1 Afvanding af brodæk<br />

UF af K-vandløb u. ny K-vej Sejling Hedevej - Vest skal have et længdefald i dybdelinier /<br />

dybderender svarende til vejens længdeprofil, tværfald på vej på minimum 25 ‰ og<br />

kontrafald på minimum 100 ‰ ved kantbjælker. Se desuden tegninger, hvor krav til<br />

tværfald er anført.<br />

På UF af faunapassage ved Hvinningdal og på UF af K-vandløb Skægkær Bæk hvor<br />

længdefaldet kun er 4 ‰ henholdsvis 6 ‰, skal der etableres kunstigt rendestensfald<br />

centralt i dybdeliner /dybderender i en bredde af 0,5 m, således at længdefaldet minimum<br />

er 10 ‰. Se desuden tegninger, hvor krav til tværfald er anført.<br />

Afvandingsledninger skal fremføres indstøbt i brodækket. På langs ad broerne skal<br />

afvandingsledninger via tætte tværgående ledninger føres til den første brønd på<br />

motorvejsafvandingen nedstrøms uden for broerne. Fra denne brønd etableres tætte<br />

ledninger til entreprisegrænsen.<br />

1.4.2 Statisk system<br />

Hver bro er vist med et statisk system, som består af et brodæk understøttet af de<br />

midterste søjler indspændt i deres fundamenter og i overbygningen. Disse søjler<br />

understøtter brodækket for vandret last (på langs af broen) og lodret last. Endvidere<br />

understøttes brodækket på de 2 endevederlag for lodret last og tværlast ved hjælp af lejer.<br />

Det står totalentreprenøren frit at anvende et andet statisk system bestående af andre<br />

understøtningsformer, såfremt totalentreprenøren kan dokumentere tilstrækkeligheden af<br />

de anvendte understøtninger.<br />

1.4.3 Brooverbygning<br />

Brooverbygningerne skal udføres efter de geometriske krav, som er anvist på tegningerne.<br />

UF af faunapassage ved Hvinningdal og UF af K-vandløb Skægkær Bæk består hver af 2<br />

parallelle broer som skal være identiske for så vidt angår spændvidder, tværmål,<br />

konstruktionshøjde, søjlediameter. Brodækkene skal udføres i efterspændt insitu støbt<br />

beton.<br />

Konstruktionshøjden af brodækkene inkl. Sejling Hedevej skal være konstant. Det skal<br />

tilstræbes at udføre brodækkene så slanke som muligt.<br />

For UF af faunapassage ved Hvinningdal og UF af K-vandløb Skægkær Bæk tillades det,<br />

at hver bro støbes i op til 3 sektioner af omtrentlig samme størrelse med vertikale<br />

tværgående støbeskel.<br />

Den ydre nordlige kantbjælke på UF af K-vandløb Skægkær forsynet med skærm, der<br />

fastgøres i kantbjælken vha. iborede ankre.<br />

1.4.4 Brounderbygning<br />

Alle søjler skal udføres med samme cirkulære tværsnit i beton, støbt insitu eller<br />

præfabrikeret. Det skal tilstræbes at udføre søjler så slanke som muligt.<br />

Side 6


Vedr. udformning af endevederlag i relation til dilatiationsfuger, se afsnit 1.4.6.<br />

Broerne er forudsat pælefunderet, dog forudsættes direkte funderet for Sejling Hedevej.<br />

Andre funderingsmetoder kan accepteres såfremt funderingen eftervises tilstrækkeligt.<br />

1.4.5 Lejer<br />

Lejer skal leveres i henhold til DS/EN 1337, del 1-11.<br />

Elastomerlejer fra anerkendt fabrikat kan umiddelbart godkendes.<br />

Der ønskes samme lejetype for begge broer i hele deres længde.<br />

Der skal udarbejdes en udtalelse fra leverandøren af lejer om fordele og ulemper ved den<br />

valgte løsning.<br />

Glidelejer, hvor glidningen foregår ved undersiden af lejet, skal indkapsles i en støvtæt<br />

membran, hvorimod denne kan udelades, hvis glidningen foregår ved oversiden af lejet. De<br />

bevægelige overflader på glidelejer skal være udført i syrefast stål (AISI 316) og PTFE.<br />

Lejer, hvori der vil kunne forekomme trækspændinger, skal sikres mod træk ved passende<br />

modholdsforanstaltninger. Lejer, hvori der vil kunne forekomme for små trykspændinger<br />

(trykspændinger mindre end 2,5 MPa - eller kravene til det specifikke leje, hvor disse er<br />

strengere) skal fikseres i brodæk og underbygninger på passende vis.<br />

Lejerne skal kunne udskiftes på simpel vis under opretholdelse af normal trafik på broerne.<br />

For visse lejetyper kræver dette en ekstra stålplade mellem lejet og den indstøbte<br />

stålplade. Forslag til placering af donkrafte under udskiftning af lejer skal vises på<br />

tegningerne i detailprojektet.<br />

Som anført i nedenstående afsnit 2.3 skal det påregnes at justere lejernes højde kort før<br />

broernes aflevering til udligning af opståede sætninger.<br />

Leverandørens beregninger for lejerne skal gennemgås og attesteres af<br />

totalentreprenørens rådgiver.<br />

1.4.6 Dilatationsfuger<br />

Der tillades kun dilatationsfuger ved broender. Der skal sikres adgang til<br />

fugekonstruktionerne fra deres underside, såfremt der anvendes fuger, der ikke alene kan<br />

vedligeholdes fra oversiden - se SAB - Andre arbejder. Dette sikres ved, at<br />

endevederlagene konstrueres med lejehylder. Der skal være adgang til lejehylderne fra<br />

skråninger under broerne, som vist på tegningerne.<br />

1.4.7 Broudstyr<br />

Broen skal forsynes med registrerings- og bygværksidentifikationsnummer på<br />

messingplader, der anbringes diskret på nærmere aftalte steder på bygværket.<br />

Entreprenøren skal forestå levering og etablering af nivellementsbolte i broerne.<br />

Bygherren udleverer støbeform for årstalsangivelse på broerne.<br />

1.4.8 Stilladskonstruktioner<br />

Stilladskonstruktioner skal projekteres og udføres i henhold til ”Tilsynshåndbog for<br />

broentrepriser. Forebyggelse af stilladssvigt, december 2009”.<br />

Side 7


2. Generelle krav<br />

2.1 Forudsætninger<br />

Der gøres opmærksom på, at pr. 31. marts 2010 er vejreglerne for "Broteknik –<br />

Belastnings- og beregningsregler" og de danske konstruktionsnormer erstattet af<br />

Eurocodes, og førstnævnte kan derfor ikke længere anvendes.<br />

2.1.1 Vejregler<br />

Alle gældende vejregler m.m. som anført i SB, ad § 2, stk. 2.<br />

Specielt fremhæves:<br />

VBB/1/ Broer, Vejledning til Belastnings- og beregningsgrundlag<br />

2.1.2 Normer<br />

Brospecifikke Eurocodes:<br />

- DS/EN 1990/A1 Annex A2 Anvendelse for broer<br />

- DS/EN 1991-2: Last på bygværker – Trafiklast på broer<br />

- DS/EN 1992-2: Betonkonstruktioner – Betonbroer – Dimensionerings- og<br />

detaljeringsregler<br />

- DS/EN 1993-2: Stålkonstruktioner – Stålbroer<br />

- DS/EN 1994-2: Kompositkonstruktioner – Stål og beton – Generelle regler og regler for<br />

kompositbroer<br />

- DS/EN 1995-2: Trækonstruktioner – Træbroer<br />

Brospecifikke Nationale Annekser til:<br />

- DS/EN 1990/A1 DK NA, Anneks 2 Anvendelse for broer<br />

- DS/EN 1991-2 DK NA, Trafiklaster på broer samt Anneks A<br />

- DS/EN 1992-2 DK NA, Betonbroer – Dimensionerings- og detaljeringsregler<br />

- DS/EN 1993-2 DK NA, Stålbroer<br />

- DS/EN 1994-2 DK NA, Stål og beton – Generelle regler og regler for kompositbroer<br />

- DS/EN 1995-2 DK NA, Træbroer<br />

Nationale Annekser (tillæg) i EN 1991-1 Last på bærende konstruktioner – serien:<br />

- Del 1-1: Generelle laster – Densitet, egenlast og nyttelast for bygninger<br />

Tillæg broer: Afsnit 5.2.3 Supplerende regler for broer<br />

- Del 1-4: Generelle laster – Vindlast<br />

Tillæg broer: Afsnit 8 Vindlast på broer<br />

- Del 1-5: Generelle laster – Temperaturpåvirkning<br />

Tillæg broer: Afsnit 6 Temperaturvirkning broer og Annex B<br />

Temperaturforskelle for forskellige belægningstykkelser<br />

- Del 1-6: Generelle laster – Last på konstruktioner under udførelser<br />

Tillæg broer: Anneks A2 Supplerende regler for broer<br />

- Del 1-7: Generelle laster – Ulykkeslast<br />

Tillæg broer: Afsnit 4 Stødpåvirkning<br />

Side 8


- Tillæg DK: 2009 Islast<br />

Alle ovennævnte normer er inkl. gældende rettelsesblade.<br />

Derudover gælder de generelle regler og regler for bygningskonstruktioner med tilhørende<br />

delnormer og nationale annekser inkl. tillæg:<br />

- DS/EN 1992: Betonkonstruktioner<br />

- DS/EN 1993: Stålkonstruktioner<br />

Specifikt er følgende delnorm gældende:<br />

- DS/EN 1993-5: Stålkonstruktioner-Del 5: Pilotering<br />

- DS/EN 1994: Kompositkonstruktioner – Stål og beton<br />

- DS/EN 1995: Trækonstruktioner<br />

- DS/EN 1996: Murværkskonstruktioner<br />

- DS/EN 1997: Geoteknik<br />

Nationale annekser til brospecifikke Eurocodes kan indeholde punkter, som sætter<br />

nationale valg til de generelle regler ud af kraft.<br />

2.1.3 Øvrige forudsætninger<br />

Generelt<br />

Ved konstruktionens levetid forstås, at der indenfor denne periode kun foregår almindelige<br />

vedligeholdelsesarbejder og kun reparationsarbejder i begrænset omfang. Disse arbejder<br />

må ikke give anledning til væsentlige driftsgener for trafikken, dog tillades lokal inddragelse<br />

af nødsporet.<br />

Alle konstruktionsdele i bygværkerne skal udformes, så inspektion og vedligehold af alle<br />

vitale dele kan udføres uden driftsforstyrrelser af betydning. Ved udformning af særligt<br />

udsatte konstruktionsdele, hvor der kan påregnes udskiftning/reparation indenfor levetiden,<br />

eller ved konstruktionsdele, der kræver meget vedligehold, skal der tages hensyn til, at<br />

disse arbejder kan udføres uden væsentlige driftsgener.<br />

Anvendelse af helt nye metoder/løsninger/design vil kræve en meget detaljeret redegørelse<br />

for den tilbudte bro statiske virkemåde og dens fremtidige drifts- og<br />

vedligeholdelsesforhold.<br />

Broerne forudsættes dimensioneret således, at de lever op til de krav om robusthed og<br />

holdbarhed, som er foreskrevet i projekteringsforudsætningerne og som der er tradition for i<br />

Danmark.<br />

Krav til bygværkernes levetid fastlægges til 100 år for alle primære konstruktionsdele; dvs.<br />

for overbygning (eksklusive belægning, fugtisolering og fuger) og underbygning (eksklusive<br />

lejer). For sekundære konstruktionsdele, der kan udskiftes, såsom lejer, tillades levetiden<br />

reduceret, dog ikke til mindre end 40 år.<br />

2.2 Dimensioneringsgrundlag<br />

2.2.1 Broer<br />

Dette afsnit vedrørende dimensioneringsgrundlag er en udbygning af de krav og<br />

retningslinier, som er anført i VBB/1/.<br />

VBB/1/ Afsnit 3 Overordnede generelle krav:<br />

• Motorvejs- og hovedvejsbroer skal klassificeres som tilhørende Brogruppe I.<br />

Side 9


• Såfremt der undtagelsesvis påtænkes udformet konstruktioner, hvor enkelte<br />

konstruktionsdele ikke er tilgængelige og inspicerbare, skal disse i<br />

projekteringsfasen godkendes af bygherren.<br />

VBB/1/ Afsnit 5.2 Sikkerhedsbestemmelser:<br />

• Broer skal henføres til konsekvensklasse CC3.<br />

• Broer skal udføres i skærpet kontrolklasse (Execution Class 3)<br />

VBB/1/ Afsnit 5.2.1 Robusthed:<br />

• Det skal af projektmaterialet fremgå, hvilke tiltag, der er foretaget for at minimere<br />

risikoen for udførelsesfejl for de detaljer i konstruktionen, hvor udførelsesfejl vil have<br />

en særlig stor effekt på sikkerhed og holdbarhed. Som eksempler på sådanne<br />

detaljer kan nævnes fastgørelsen af autoværnssceptre og anvendelsen af koblinger<br />

i forspændingssystemer.<br />

VBB/1/ Afsnit 5.4.4 Lejefriktion:<br />

• ”medmindre andre forhold spiller ind” og "medmindre andre forhold vedrørende<br />

belastningens karakter gør sig gældende" udgår.<br />

2.3 Lastbestemmelser<br />

2.3.1 Broer<br />

Dette afsnit vedrørende lastbestemmelser er en udbygning af de krav og retningslinier,<br />

som er anført i VBB/1/.<br />

VBB/1/ Afsnit 6.1 Egenvægtsbelstning:<br />

• De nordlige kantbjælker for UF af K-vandløb Skægkær Bæk skal dimensioneres for<br />

montage af en tæt støjskærm. Kantbjælken skal dimensioneres for støjskærmens<br />

egenvægsbelastning svarende til 1,2 kN/m<br />

VBB/1/ Afsnit 6.5 Eftergiven af understøtninger:<br />

• Maksimal forventet sætning beregnes af entreprenørens rådgiver.<br />

• Broer skal dimensioneres for differenssætninger på mindst 10 mm indbyrdes<br />

mellem adskilte fundamenter.<br />

• Hvis broen generelt understøttes på lejer: Kort før broernes aflevering skal<br />

entreprenøren udføre et præcisionsnivellement, hvorefter konstaterede<br />

differenssætninger over 5 mm skal udlignes ved indsætning af stålplader i lejerne,<br />

således at det sikres, at brodækket er placeret teoretisk korrekt og i<br />

overensstemmelse med det gældende vejprojekt.<br />

VBB/1/ Afsnit 6.6 Fastsættelse af værdier for lejefriktion:<br />

• Den (øvre) nominelle værdi af lejefriktionen må ikke regnes lavere end 0,05.<br />

VBB/1/ Afsnit 6.8 Vindlast:<br />

• De nordlige kantbjælker for UF af K-vandløb Skægkær Bæk skal dimensioneres for<br />

montage af en tæt støjskærm. Den tætte støjskærm er 3,0 m høj og understøttet af<br />

søjler monteret på toppen af kantbjælken med en afstand af 3.0 m. Se i øvrigt<br />

tegningerne.<br />

VBB/1/ Afsnit 6.11 Islast:<br />

Ej relevant for denne entreprise.<br />

VBB/1/ Afsnit 6.12 Påkørselslast fra køretøjer:<br />

Side 10


• Autoværn, der er en bygherreleverance er dimensioneret for en regningsmæssig<br />

kraft på 100 kN. Kantbjælker skal dimensioneres for en 50 % større belastning.<br />

Belastningen er en ulykkeslast som anført i DS/EN 1991-2.<br />

VBB/1/ Afsnit 6.16 Brand:<br />

• Der kan ses bort fra brandpåvirkninger af broer.<br />

2.4 Betonkonstruktioner<br />

2.4.1 Broer<br />

Dette afsnit vedrørende betonkonstruktioner er en udbygning af de krav og retningslinier,<br />

som er anført i VBB/1/.<br />

VBB/1/ Afsnit 8.2.1 Beregning af snitkræfter:<br />

• Der skal udføres en vurdering af svind og krybning i brokonstruktionen efter de<br />

regler, der er angivet i FIP-CEB Model Code 1990 og DS/EN1992-1-1:2005 for<br />

betonkonstruktioner.<br />

VBB/1/ Afsnit 8.8 Udmattelse:<br />

• Faren for udmattelse skal begrænses ved anvendelse af snitkraftfordelinger i<br />

brudgrænsetilstanden, der svarer til de snitkraftfordelinger, der fås ved anvendelse<br />

af elasticitetsteorien.<br />

• Forankringer og koblinger for spændarmering skal undgås i områder med store<br />

spændingsvidder.<br />

• Højst halvdelen af spændkraften må overføres gennem koblinger i ethvert snit.<br />

VBB/1/ Afsnit 8.9.2 Kontrol af revnevidder:<br />

• Den øgede revnevidde på 0,30 mm i interimstilfælde må kun udnyttes, såfremt det<br />

undersøgte snit ikke er udsat for trækspændinger i den quasi-permanente tilstand.<br />

• For kontrol af det grove revnesystem kan reglerne i DS 411:1999 anvendes, da<br />

DS/EN 1992-1-1 ikke giver anvisning herfor.<br />

3. Specifikke krav - Broer<br />

3.1 Krav til materialer<br />

Der henvises til de krav, der er anført i AAB og SAB. Det påhviler entreprenøren at<br />

udarbejde en generalnote, hvor krav til materialer, dæklag, korrosionsbeskyttelse etc. er<br />

anført.<br />

Generalnoten skal godkendes af bygherren.<br />

3.2 Betonkonstruktioner<br />

3.2.1 Krav til beregninger<br />

Dette afsnit vedrørende beregning af betonbroer er en udvidelse af de krav og<br />

retningslinier, som er anført i VBB/1/ og DS/EN 1992 Betonkonstruktioner.<br />

For monolitiske konstruktioner kan krav til revnevidder opfyldes med en kombination af<br />

forspænding og blød armering med de begrænsninger, der fremgår af VBB/1/.<br />

For konstruktioner opbygget af præfabrikerede elementer skal det sikres, at der ikke<br />

forekommer træk i samlinger mellem elementerne i anvendelsestilstanden, sjældne<br />

kombinationer. I brudtilstanden skal kræfterne kunne overføres uden medregning af<br />

trækspændinger i materialet i samlingen. Såfremt elementerne udføres i motorvejens fulde<br />

Side 11


edde, skal det ved beregning og/eller fuldskalaforsøg godtgøres, at elementerne kan<br />

bringes til at passe sammen under hensyn til muligheden for forskellig udvikling af svind og<br />

krybning i de to elementer under lagringen. For elementer i motorvejens halve bredde kan<br />

dette krav anses for opfyldt på baggrund af omfattende erfaringer med tilsvarende<br />

elementstørrelser. Såfremt denne løsning vælges, skal tilbuddet vedlægges en detaljeret<br />

arbejdsbeskrivelse for udførelse af samlingen med angivelse af interval for elementernes<br />

alder på tidspunktet for samlingen.<br />

Såfremt samlingen mellem præfabrikerede elementer udføres med udstøbning af et<br />

mellemrum med gennemgående blød armering gælder de samme krav som for monolitiske<br />

konstruktioner.<br />

Samlinger mellem præfabrikerede elementer tillades alene udført ved en smal limfuge eller<br />

ved en bred, udstøbt fuge med gennemgående blød armering.<br />

Såfremt der anvendes passive forankringer i forspændingssystemet, skal disse være<br />

tilgængelige under opspændingen, så knækkede liner kan udskiftes.<br />

Såfremt der anvendes koblinger til forspændingssystemet, tillades maksimum 50 % af<br />

kabelkraften overført gennem koblinger i samme snit.<br />

Anvendes betonstyrker f ck > 50 MPa skal dette godkendes af bygherren og alle<br />

udførelsesbetingelser skal fastlægges for dette specifikke projekt.<br />

Der må ikke anvendes armering i duktilitetsklasse A.<br />

Der er i dette afsnit anvendt samme afsnitsinddeling som i DS/EN 1992-2<br />

Betonkonstruktioner - Betonbroer. Da afsnitsinddelingen matcher de generelle regler for<br />

betonkonstruktioner DS/EN 1992-1 refereres der også hertil.<br />

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 2.4.2 Partialkoefficienter for materialer<br />

• Partialkoefficienterne for armering og beton fastlægges svarende til<br />

konsekvensklasse CC3 og skærpet kontrolklasse.<br />

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 2.4.3 Lastkombinationer<br />

• Beregningerne skal gennemføres således, at broerne og alle deres elementer<br />

(herunder samlinger) er verificeret for de i VBB/1/ anførte lastkombinationer.<br />

DS/EN 1992-1-1, Afsnit 4 Holdbarhed og dæklag over armering<br />

• Der skal for de enkelte elementer i konstruktionen anvendes nedenstående<br />

miljøklasser:<br />

Konstruktionsdel Miljøklasse Minimum<br />

styrkeklasse<br />

Kantbjælker, søjler, vægge og<br />

endevederlag ved vejbane 1 )<br />

Side 12<br />

E 40<br />

Fundamenter (frost/frostfri) A/M 35/25<br />

Pæle M 40<br />

Overflader eksponeret for tøsalt E 40<br />

Al øvrig beton A 35<br />

1 ) Søjler, vægge og endevederlag defineres som værende placeret ved vejbane,<br />

såfremt de er placeret mindre end 3 m fra kanten af nærmeste kørebane.<br />

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 5 Konstruktionsanalyse<br />

• Ved snitkraftbestemmelsen kan man anvende plasticitetsteorien eller<br />

elasticitetsteorien med de i normerne anvendte metoder, dog kan plasticitetsteorien<br />

kun anvendes i ULS (brudgrænsetilstanden) og efter aftale med bygherren. Ved


eregninger i SLS (anvendelsesgrænsetilstanden) og for FAT (udmattelse) skal dog<br />

anvendes elasticitetsteorien.<br />

• Statisk ubestemte spændbetonbroer skal dimensioneres under hensyntagen til de<br />

spændinger, som fremkommer fra opspændingen af broerne på grund af den<br />

statiske ubestemthed. I anvendelsesgrænsetilstanden skal denne effekt medtages<br />

ved anvendelse af elasticitetsteorien.<br />

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 5.3. Idealisering af konstruktionen<br />

• Ved modellering med FEM-programmer til beregning af broerne skal det sikres, at<br />

modellen udformes således, at det er muligt at tage hensyn til brobanepladens<br />

ortotropiske virkemåde svarende til armeringens forskellige intensitet i broernes<br />

længde- og tværretning. For forspændte broer, der ikke er forspændt i<br />

tværretningen, kan dette forhold regnes tilgodeset ved i en elastisk beregning at<br />

reducere betonens elasticitetsmodul med en faktor 0,6 i broernes tværretning.<br />

• Ved modellering med FEM-programmet skal der anvendes en elementinddeling, der<br />

er så fin, at den kan sikre, at der opnås et realistisk billede af spændingerne også i<br />

kritiske områder af broerne.<br />

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 5.3.1 Beregningsmodeller for det bærende system<br />

• Vejledningsteksten i (2) og (7) gælder ikke for broer.<br />

• Vejledningsteksten i DS/EN 1992-1-1 DK NA:2007 5.1.3(1)P gælder ikke for broer.<br />

DS/EN 1992-2 Afsnit 5.7 Ikke-lineær analyse<br />

• (105) Trækspændinger i beton må ikke regnes med medvirken til konstruktionens<br />

bæreevne.<br />

• Hvis der udføres ikke-lineære analyser, skal metoden og sikkerhedsformatet aftales<br />

med bygherre.<br />

DS/EN 1992-2 Afsnit 6.2.4 Forskydning mellem krop og flanger<br />

• I områder nær forankringerne for spændarmeringen skal snit mellem krop og flange<br />

tillige dimensioneres for de spændinger, som forankringskræfterne fra<br />

spændarmeringen giver anledning til (spaltekræfter).<br />

DS/EN 1992-2 Afsnit 7.3 Revnekontrol<br />

• Det skal sikres ved anvendelse af supplerende armering og/eller ved styring af<br />

temperaturer mv. under udstøbning og hærdning af betonen, at kravene til<br />

revnevidder også er opfyldt for ikke lastfremkaldte revner. Lastfremkaldte og ikke<br />

lastfremkaldte revnevidder kræves ikke adderet.<br />

• Såfremt påvirkningerne under udførelsen afviger væsentligt fra påvirkningerne i den<br />

færdige konstruktion tillades følgende lempelse:<br />

Revnevidden under udførelsen kan tillades forøget med 0,1 mm i forhold til de<br />

normale krav, såfremt revnevidden optræder i et område, der ikke er udsat for<br />

træk i den quasi-permante tilstand i den færdige konstruktion.<br />

• Der må ikke udføres revnekontrol uden direkte beregning. Derfor gælder DS/EN<br />

1992-1-1 7.3.3 ikke for broer.<br />

DS/EN 1992-2 Afsnit 8.10.2-4 Forankring af spændarmering<br />

• Den tværarmering, som anvendes til optagelse af spaltekræfter, skal i lighed med<br />

den øvrige armering i broerne dimensioneres således, at kravene til maksimale<br />

revnevidder er opfyldt. Hvor dette krav ikke kan eftervises ved almindeligt<br />

anerkendte metoder, må den maksimale spænding i armeringen ikke regnes højere<br />

end 250 MPa (DS/EN 1992-2 8.10.3). Ved fastlæggelse af mængde og placering af<br />

Side 13


spaltearmeringen skal anvendes beregningsmetoder, som giver et resultat, der ikke<br />

afviger væsentligt fra en beregning baseret på elasticitetsteorien. Ved<br />

spaltearmering forstås den armering, der skal sikre den statiske ligevægt i<br />

forankringszonen.<br />

3.2.2 Krav til konstruktiv udformning<br />

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 8 og 9 Konstruktionsudformning<br />

• Ved udformningen af broer skal den store erfaring, der er opnået indenfor dansk<br />

broprojektering især med henblik på opnåelse af sikre og holdbare brokonstruktioner<br />

med ringe vedligeholdelsesomkostninger tilgodeses.<br />

• Det skal sikres, at der ved alle betonoverflader inkl. hjørner og kanter er placeret<br />

armering, som opfylder kravene til armeret beton herunder kravene til maksimale<br />

revnevidder.<br />

• Der skal anordnes dryprør på broer. De må ikke placeres over kørebanearealer,<br />

nødspor, stier eller nærmere end 5 m fra nærmeste søjle.<br />

• Endevederlag forsynes med overgangsplade.<br />

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 4.4.1.2 Dæklag<br />

• De i tabel 4.5NA anførte krav til dæklag erstattes af nedenstående krav:<br />

Slap armering og førspændt armering (ikke bundtet)<br />

Miljøklasse E A M<br />

Minimum dæklag mm, c min,dur 50 40 30<br />

Foreskrevet dæklag mm 55 ± 5 45 ± 5 35 ± 5<br />

Efterspændt armering i foringsrør<br />

Miljøklasse E A M<br />

Minimum dæklag mm, c min,dur 60 50 45<br />

Foreskrevet dæklag mm 65 ± 5 55 ± 5 50 ± 5<br />

• Indstøbningsdele i stål (for eksempel til fuger og lejer) skal have fuld<br />

korrosionsbeskyttelse indenfor det normale dæklag for den pågældende<br />

konstruktionsdel.<br />

• Hvor der er risiko for slitage som følge af is- og sedimenttransport i vandløb øges<br />

de foreskrevne dæklag med 10 mm.<br />

3.3 Stålkonstruktioner<br />

3.3.1 Krav til beregninger<br />

Dette afsnit vedrørende beregning af stålkonstruktioner er en udbygning af de krav og<br />

retningslinier, der er anført i VBB/1/ og DS/EN 1993 Stålkonstruktioner.<br />

Afsnitsinddelingen i dette afsnit følger DS/EN 1993-2, som også svarer til de generelle<br />

regler for stålkonstruktioner DS/EN 1993-1.<br />

DS/EN 1993-1-1 6.1 Generelt, partialkoefficienter<br />

• Partialkoefficienterne for stål fastlægges svarende til konsekvensklasse CC3 og<br />

skærpet kontrolklasse.<br />

Side 14


3.4 Kompositkonstruktioner<br />

Relevante krav i ovenstående afsnit 3.2 og 3.3 gælder uændret for kompositkonstruktioner.<br />

3.4.1 Krav til beregninger<br />

Dette afsnit vedrørende beregning af kompositkonstruktioner er en udbygning af de krav og<br />

retningslinier, der er anført i VBB/1/ og DS/EN 1994 Kompositkonstruktioner.<br />

Afsnitsinddelingen i dette afsnit følger DS/EN 1994-1-1 såvel som DS/EN 1994-2.<br />

DS/EN 1994-1-1 Afsnit 2.4.1 Regningsmæssige materialeparametre<br />

• Partialkoefficienterne for beton, armering og stål fastlægges svarende til<br />

konsekvensklasse CC3 og skærpet kontrolklasse (Execution Class 3).<br />

DS/EN 1994-2 Afsnit 6.8.4 Snitkræfter, udmattelse<br />

• Elasticitetsteorien skal også anvendes ved analyser af udmattelse. Ikke lineære<br />

effekter som for eksempel revnet beton skal medtages i disse analyser. For<br />

analyser af midlertidige situationer under opførelsen kan der ses bort fra disse ikke<br />

lineære effekter.<br />

3.5 Trækonstruktioner<br />

3.5.1 Krav til beregninger<br />

Dette afsnit vedrørende beregning af trækonstruktioner er en udbygning af de krav og<br />

retningslinier, der er anført i VBB/1/ og DS/EN 1995.<br />

Afsnitsinddelingen i dette afsnit følger DS/EN 1995-1-1 såvel som DS/EN 1995-2.<br />

DS/EN 1995-1-1 Afsnit 2.3.1.3 Anvendelsesklasser<br />

• Materialerne til midlertidige konstruktioner skal henføres til anvendelsesklasse 3.<br />

DS/EN 1995-1-1 Afsnit 2.4.1 Partialkoefficienter for materialeparametre<br />

• Partialkoefficienterne for træ fastlægges svarende til høj konsekvensklasse CC3<br />

samt skærpet kontrolklasse (Execution Class 3).<br />

DS/EN 1995-1-1 Afsnit 6 og 7 Brud- og anvendelsesgrænsetilstand<br />

Beregningerne skal gennemføres således, at alle elementer, herunder samlinger er<br />

verificeret for de i VBB/1/ anførte lastkombinationer.<br />

3.6 Fundering<br />

3.6.1 Krav til beregninger<br />

Dette afsnit vedrørende beregning af broernes fundering er en udbygning af de krav og<br />

retningslinier, der er anført i VBB/1/ og DS/EN 1997-1.<br />

Der er foretaget geotekniske boringer i motorvejens tracé, som fremgår af geotekniske<br />

rapporter. Der er endvidere udført yderligere geotekniske undersøgelser ved brostederne.<br />

Resultaterne fra disse geotekniske undersøgelser er vedlagt i udbudsmaterialet.<br />

Mener entreprenøren, at undersøgelsesomfanget af de geotekniske boringer ikke er<br />

tilstrækkeligt, eller at de udførte geotekniske rapporter ikke er et fyldestgørende grundlag<br />

for sit funderingsdesign, skal entreprenøren selv medregne omkostningerne i sit tilbud til at<br />

skaffe dette grundlag - ved f.eks. at udføre supplerende geotekniske boringer og andet.<br />

Entreprenøren skal selv på baggrund af det konkrete projekt og de geotekniske<br />

undersøgelser bestemme de forventede sætninger og fastlægge den endelige<br />

funderingsmetode.<br />

Side 15


Alle entreprenørens omkostninger forbundet med geotekniske undersøgelser og<br />

kontrolforanstaltninger under udførelsen af broer skal være indeholdt i entreprenørens<br />

tilbud.<br />

Afsnitsinddelingen i dette afsnit følger DS/EN 1997-1.<br />

DS/EN 1997-1 Afsnit 2.1 Projekteringskrav, geotekniske klasser<br />

• Det må forventes, at broer grundet store søjlebelastninger skal behandles i<br />

geoteknisk klasse 3.<br />

DS/EN 1997-1 Anneks A Partialkoefficienter<br />

• Partialkoefficienterne for fundering fastlægges svarende til konsekvensklasse CC3<br />

og den geotekniske klasse, der er bestemt i henhold til foregående afsnit.<br />

3.6.2 Krav til konstruktiv udformning<br />

Alle fundamenter skal støbes mod et renselag af beton på minimum 100 mm. Inden<br />

udstøbning af renselaget skal funderingsniveau oprenses for muld- og fyldpræget jord,<br />

organisk og alt løst, frossent og nedfaldet materiale.<br />

Side 16


BILAG A2<br />

<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningdal og Skægkær Bæk<br />

PROJEKTERINGSGRUNDLAG - VEJ<br />

Juni 2012<br />

Udarbejdet af : SCKJ<br />

Kontrol : MSJO<br />

Godkendt : CAC


Indholdsfortegnelse<br />

1. PROJEKTERINGSGRUNDLAG 2<br />

1.1 Alment 2<br />

1.2 Grundlag – vej 2<br />

1.3 Grundlag – data 2<br />

1.4 Grundlag – signalanlæg 3<br />

2. PROJEKTERING 3<br />

2.1 Generelt 3<br />

2.2 Vejprojektet 4<br />

2.3 Afvanding 4


1. Projekteringsgrundlag<br />

1.1 Alment<br />

Som en del af entreprise <strong>6620.102</strong> skal entreprenøren projektere og anlægge følgende veje<br />

– se i øvrigt tegninger<br />

• Sejling Hedevej Vest<br />

• Viborgvej st. 800-1060<br />

• Adgangsvej til Bøgely<br />

• Forlagt Sejlingvej st.1060-1270<br />

• Sti ved Skægkær bæk<br />

• Sti under landskabsbro ved Hvinningdal<br />

• Nødvendige tilstødende vejforbindelser, vendepladser, overkørsler og stier.<br />

Endelig skal der i krydset Viborgvej og Sejling Hedevej Vest projekteres et signalanlæg, og<br />

den nødvendige geometri skal indeholdes i vejprojektet.<br />

Projekteringen skal indeholde færdig projektering af geometri, afvanding,<br />

belægningsopbygning m.m.<br />

1.2 Grundlag – vej<br />

Projektmodellen, der omfatter veje og afvanding, er af Vejdirektoratet projekteret til et<br />

niveau af detailprojekt for fastlæggelse af ekspropriationsgrænser (Vejdirektoratets fase 4),<br />

og ekspropriationerne gennemføres på baggrund af disse i maj 2012.<br />

Ekspropriationsplanerne leveres af Vejdirektoratet. Eventuelle ændringer, der besluttes ved<br />

ekspropriationsforretningen og som skal medtages i entreprisen, meddeles de bydende i<br />

tilbudsfasen.<br />

De i nærværende udbudsbetingelser nævnte myndighedsgodkendelser skal overholdes, og<br />

projektet skal udføres i overensstemmelse med alle gældende vejregler og vejregelforslag<br />

samt godkendte vejregelforberedende rapporter. Vejregler og vejregelforslag kan hentes på<br />

www.vejregler.dk<br />

1.3 Grundlag – data<br />

Grundkort med terrestrisk opmåling ved tilslutninger til det eksisterende vejnet, højdemodel,<br />

matrikelkort, hovednet og paspunkter i plan og højde leveres og vedligeholdes af<br />

Vejdirektoratet (tegninger og lister).<br />

Projektmodellen er som nævnt ovenfor projekteret til niveau af detailprojekt for<br />

ekspropriation. Ekspropriationsgrænser og midlertidige arbejdsareal leveres med<br />

projektmodellen.<br />

Det foreliggende projektmateriale er udarbejdet i projekteringssystemet MX og<br />

efterfølgende bearbejdet i MicroStation. Systemlinjer (linjeføring og længdeprofil) for<br />

Vejdirektoratets projekt stilles til rådighed til orientering i landXML format. Data leveres af<br />

Vejdirektoratet i DSFL-format med Vejdirektoratets objektkodning (DSFL-koder) og i<br />

Vejdirektoratets referencesystem, der er et lokalt referencesystem, tilpasset KP2000<br />

(Kortprojektion 2000) og DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990).<br />

Teknisk grundkort, højdemodel, supplerende detailmålinger og projektdata kan leveres til<br />

entreprenøren i MicroStation dgn-filformat eller AutoCAD dwg-filformat; dog skal<br />

entreprenøren være opmærksom på, at bygherren kun har ansvar for data leveret i DSFLformat.<br />

Side 2


1.4 Grundlag – signalanlæg<br />

Signalanlægget skal projekteres efter vejreglerne.<br />

Som grundlag for projekteringen af signalanlægget har Vejdirektoratet fået udarbejdet en<br />

trafikmodel, hvorfra trafikken er beregnet for 2016 og 2030. Trafikberegningerne indeholder<br />

svingbevægelser for det omhandlede kryds. Signalanlægget skal projekteres for<br />

trafikberegningen for 2030.<br />

2. Projektering<br />

2.1 Generelt<br />

Entreprenøren udarbejder detailprojekt i overensstemmelse med protokollerne fra<br />

detailbesigtigelsen samt ekspropriationsforretningerne samt i overensstemmelse med<br />

gældende regler og forskrifter samt retningslinjer udstedt af bygherren. Projekteringen skal<br />

ske efter vejreglerne.<br />

Alle vejelementer og alt udstyr indenfor vejskel projekteres og anlægges med undtagelse af<br />

den endelige belysning og vejvisningen.<br />

Detailprojektet skal fastlægge alle nødvendige detaljer for projektets udførelse, herunder<br />

nødvendige tegninger, beskrivelser, beregninger.<br />

Entreprenøren afleverer - hvor anden tidsfrist ikke er angivet - mindst 15 arbejdsdage før<br />

den pågældende konstruktion eller metode ifølge arbejdsplanen skal påbegyndes, de<br />

tilsvarende beregninger, projekttegninger, særlige arbejdsbeskrivelser mv. til stikprøvevis<br />

gennemgang hos bygherren.<br />

Entreprenøren skal ved en ekstern revisor udføre en trafiksikkerhedsmæssig gennemgang<br />

af projektet i henhold til “Håndbog i Trafiksikkerhedsrevision”.<br />

Arealbehovene for fremtidige vejarealer, arealer til midlertidig brug for arbejdsplads og<br />

anden interimsbrug samt til servitutpålægning skal respektere de fastlagte<br />

ekspropriationsgrænser og arbejdsarealgrænser.<br />

Geometrien skal projekteres for specialkøretøj 5 km/t i krydset mellem Viborgvej og Sejling<br />

Hedevej Vest, for sættevogn 5 km/t for krydset Sejling Hedevej Vest og Sejlingvej og for<br />

distributionsbil for adgangsvejen til Bøgely.<br />

Justering af vejenes linjeføringer og længdeprofiler er ikke tilladt.<br />

Entreprenøren skal på forlangende og i nødvendigt omfang kunne udtegne tværsnit pr. 10<br />

m indeholdende relevant information iht. Grønne hæfter i Vejdirektoratets tegningsstandard.<br />

Foreløbig dimensionering af befæstelsen udføres for en 20 års periode ud fra Æ10-<br />

belastninger. Den endelige dimensionering af belægningen udføres efter<br />

pladebelastningsforsøg på øverste, ubundne befæstelseslag.<br />

Den endelige dimensionering og befæstelsesopbygning skal godkendes af bygherren. Evt.<br />

nødvendig justering af belægningsopbygningen på baggrund af den endelige<br />

dimensionering skal være indeholdt i entreprisen.<br />

Side 3


Endeligt planmateriale, tegninger, m.v. skal leveres i bygherrens sædvanlige standard, som<br />

fremgår af udleveret og fremlagt materiale. Vejdirektoratets tegningsstandard og<br />

tegningsnummersystem anvendes, og typetegninger stilles til rådighed.<br />

Rettede tegninger (således udført) over det udførte anlæg afleveres ved arbejdets<br />

færdiggørelse på digital form, således at de umiddelbart kan indlægges i klientens<br />

tegningsdatabase jf. notater om arkivering af tegninger.<br />

Entreprenøren har ansvaret for bedømmelsen af den geotekniske rapport over strækningen<br />

og må i nødvendigt omfang foretage supplerende undersøgelser til den geotekniske<br />

rapport. Entreprenøren skal på grundlag af de udførte undersøgelser vurdere, om<br />

undersøgelserne er tilstrækkelige til at danne grundlag for den videre projektering, herunder<br />

specielt foretage en vurdering af rapportens konklusioner med hensyn til de trufne<br />

jordarters udstrækning, bearbejdelighed og genanvendelighed.<br />

Entreprenøren må i nødvendigt omfang foretage supplerende geotekniske undersøgelser.<br />

Eventuelle supplerende undersøgelser med tilhørende specialrapporter skal være indeholdt<br />

i entreprisen.<br />

2.2 Vejprojektet<br />

Følgende gælder for det vejanlæg, der skal projekteres:<br />

Adgangsvej til Bøgely:<br />

- Adgangsvej til Bøgely etableres som beskrevet i detailbesigtigelsesprotokollen.<br />

- Den eksisterende vej mellem Viborgvej og Adgangsvej til Bøgely afrømmes, og der<br />

etableres overkørsel til den eksisterende vej på den østlige side af Adgangsvej til Bøgely.<br />

Sejlingvej:<br />

- Sejlingvej etableres som beskrevet i detailbesigtigelsesprotokollen og med de ændringer,<br />

der er beskrevet i brev til Statens Ekspropriationskommission af 19.03.2012.<br />

- Der etableres markoverkørsler fra Sejlingvej som beskrevet i<br />

detailbesigtigelsesprotokollen<br />

Sejling Hedevej Vest:<br />

- Sejling Hedevej Vest etableres som beskrevet i detailbesigtigelsesprotokollen og med de<br />

ændringer, der er beskrevet i brev til Statens Ekspropriationskommission af 19.03.2012.<br />

- Der etableres markoverkørsler fra Sejling Hedevej Vest som beskrevet i<br />

detailbesigtigelsesprotokollen.<br />

Viborgvej:<br />

- Viborgvej etableres som beskrevet i detailbesigtigelsesprotokollen og med de ændringer,<br />

der er beskrevet i brev til Statens Ekspropriationskommission af 19.03.2012.<br />

- Sejling Hedevej Vest tilsluttes Viborgvej i et t-kryds. T-krydset skal udformes som<br />

signalanlæg. Signalanlægget udformes som beskrevet i Notat om forudsætning for<br />

Signalanlæg af 16.05.2012.<br />

2.3 Afvanding<br />

Følgende gælder for det vejanlæg, der skal projekteres:<br />

Vejafvandingssystemet detailprojekteres med udgangspunkt i Vejregelfor<br />

afvandingskonstruktioner af december 2009..<br />

Dimension og fald fastlægges ud fra forudsætning om, at den enkelte ledning maksimalt må<br />

være fuldtløbende for den dimensionsgivende regn, efter den rationelle metode.<br />

Side 4


Dimensiongivende regn = 140 l / (s * red.ha) ved n = ½ og afløbstid = 10 min.<br />

Dimensionsgivende areal:<br />

Befæstet areal: phi =1, ubefæstet areal: phi = 0<br />

(evt. phi=0,1 på større skråninger efter en konkret vurdering).<br />

Opstuvning i brønde eller i dræn kan beregningsmæssigt ikke accepteres.<br />

Dræn skal placeres med bundløb gennemsnitligt 50 cm under råjordsplanum.<br />

Hovedledning skal placeres med ledningstop gennemsnitligt 70 cm under råjordsplanum.<br />

Bygherrens typetegninger benyttes, hvor de er relevante - se Vejdirektoratets hjemmeside<br />

under "Udbud".<br />

Entreprenøren skal som en del af projektet levere en fyldestgørende teknisk dokumentation<br />

for afvandingsanlæggets funktion. Dokumentation for dimensionering af ledninger skal<br />

foreligge og godkendes af bygherren, inden anlægsarbejdet kan påbegyndes.<br />

Bygherren har indhentet de nødvendige tilladelser til driftsfasen, mens entreprenøren skal<br />

sørge for de nødvendige godkendelser vedr. udledning af overfladevand i anlægsfasen.<br />

Side 5


BILAG A3<br />

<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningdal og Skægkær Bæk<br />

Forudsætningsnotat for signalanlægget<br />

Juni 2012<br />

Udarbejdet af : SCKJ<br />

Kontrol : MSJO<br />

Godkendt : CAC<br />

Side 1


Notat<br />

Projekt <strong>Entreprise</strong> <strong>6620.102</strong> Viborgvej / Sejling Hedevej Dato 16.05.2012<br />

Udarbejdet af<br />

Niels Chresten Johannessen<br />

Trafikbelastning<br />

Der er udarbejdet en trafikmodel, hvor trafikbelastningen i forbindelse med åbningen af<br />

motorvejsstrækningen Funder-Låsby er beregnet.<br />

Trafikbelastningen er præsenteret som total døgntrafik i 2016 for de enkelte trafikstrømme i krydset.<br />

Døgntrafikken er omregnet til dimensionerende timebelastninger ved anvendelse af den<br />

fremgangsmåde, der er anvendt ved projektets øvrige vejkryds.<br />

• Den 30. største time er dimensionsgivende og er fastlagt at udgøre 13,6 %.<br />

• Der anvendes en retningsfordeling på 53%/47%, hvor de 53% relaterer til den<br />

dimensionsgivende trafik.<br />

• Totaltrafikken er antal af motorkøretøjer. Andel af store køretøjer er estimeret til 7%,<br />

hvilket betyder at der ved opregning til PE gives et tillæg på 5%.<br />

• Der korrigeres for variationen over en spidstime ved at give et tillæg på 11%<br />

• Ud over dette er trafikbelastningen fremskrevet i 15 år fra nu til 2027. Der er her anvendt<br />

Infrastrukturkommissionens fremskrivningsprocenter for det sekundære statsvejnet og<br />

kommuneveje. Disse er 2,0% for perioden 2015-2020, 1,1% for perioden 2020-2025 og 0,9% for<br />

den resterende periode. I forhold til 2016 trafikken giver det en samlet tilvækst på 16,5%.<br />

Der opereres med 2 situationer. En S1, der svarer til en morgensituation, hvor trafikretningen er ind mod<br />

byen og en S2 hvor trafikken er væk fra byen.<br />

Den dimensionerende trafikbelastning i 2030 bliver på den baggrund<br />

Døgn 2016/<br />

S1 PE, 2030/<br />

S2 PE, 2030<br />

Viborgvej nord<br />

5900/<br />

1095/<br />

970<br />

6000/<br />

985/<br />

1110<br />

100/<br />

20/<br />

15<br />

500/<br />

80/<br />

95<br />

N<br />

100/<br />

15/<br />

20<br />

500/<br />

95/<br />

80<br />

Sejling Hedevej<br />

Viborgvej syd<br />

På grundlag af den valgte udformning skal der foretages en kapacitetsberegning herunder en beregning<br />

af dimensionerende kødannelser.<br />

Side 2


1. Vejudformning<br />

Viborgvej<br />

Der skal etableres 1 spor i hver retning og selvstændig venstresvingsbane fra nord. Hellen mellem<br />

venstresvingsbanen og den modsatrettede vognbane skal have en minimumsbredde på 2,0 meter.<br />

Der etableres cykelsti i begge retninger. I tilfarten fra syd skal der ikke være en skillehelle mellem<br />

vognbanen og cykelstien. Stoplinien for cyklister skal være trukket 5 meter frem i forhold til stoplinien for<br />

køretøjer.<br />

I tilfarten fra nord skal cykelstien føres uden om signalanlægget ved at skillehellen etableres i en bredde<br />

på minimum 2 meter og til brug for svingende cyklister etableres der cykelbelægning i skillerabatten. Til<br />

brug for venstresvingende cyklister fra nord etableres der et signal ved det fjerne højre hjørne, hvorfra<br />

den sidste del af venstresvinget skal foretages.<br />

Der etableres fodgængerfelt over den sydlige tilfart af Viborgvej.<br />

På Viborgvej etableres der en hastighedsbegrænsning på 70 km/t<br />

Sejling Hedevej<br />

Der etableres helle med 1 spor i både tilfart og frafart.<br />

Til brug for cyklister etableres der en bred kantbane i tilfarten. Stoplinien for cyklister skal være trukket 5<br />

meter frem i forhold til stoplinien for køretøjer<br />

Der etableres fodgængerfelt på tværs af Sejling Hedevej.<br />

På Sejling Hedevej etableres der en hastighedsbegrænsning på 70 km/t<br />

2. Trafikstyringsfunktioner<br />

Projekteringen af signalanlægget og dets trafikstyringen skal foretages som beskrevet i Udkast til<br />

Vejregler for Trafikledelsessystemer, Hæfte 5 Vejsignaler.<br />

Projektdokumentationen skal udføres som beskrevet i "Procedure for kvalitetssikring af gadesignaler",<br />

version 2 udgivet af Vejdirektoratet.<br />

Signalanlægget skal fungere frit trafikstyret med rød hvile. Fodgængere og venstresvingende cyklister<br />

fra nord indkobles kun ved egen anmeldelse. Det skal sikres, at disse signalgrupper kan indkobles, hvis<br />

de anmeldes umiddelbart før de køretøjsgrupper, de skal indkobles sammen med, får grønt. Der skal<br />

ikke anvendes privilegietider.<br />

Der skal anvendes følgende trafikstyringsfunktioner:<br />

• Styret indkobling af grønt<br />

• Hovedretningsprioriteringretning<br />

• Uheldsreducerende funktion ved afslutning af grønt<br />

• Trafikstyret mellemtidsforlængelse ved fremkørsel under gult og/eller rødt<br />

• Mellemtidsforlængelse til rømning for venstresvingende (etablere krydsspole)<br />

Detektorfunktionsskemaet skal specificere følsomheden af detektorspoler samt tilbagefaldsfunktion ved<br />

fejl på detektorspolerne.<br />

Side 3


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

BILAG B<br />

KVALITETSLEDELSESKRAV TIL<br />

ENTREPRENØRER.<br />

BILAG TIL SAB STYRING OG SAMARBEJDE<br />

KRAV TIL OPFYLDELSE EFTER<br />

KONTRAKTINDGÅELSE<br />

Indholdsfortegnelse<br />

1. ENTREPRENØRENS KVALITETSLEDELSE ............................................................................. 2<br />

1.1 Generelt .................................................................................................................................. 2<br />

2. ENTREPRISENS KVALITETSLEDELSESSTRUKTUR .............................................................. 2<br />

2.1 Generelt .................................................................................................................................. 2<br />

2.2 Kvalitetsledelsessystemets niveauer ...................................................................................... 2<br />

2.3 Definitioner i forbindelse med bygherrens kommentering ...................................................... 3<br />

2.4 Definitioner i forbindelse med anvendelse af væsentlighedskriterierne ................................ 3<br />

3. KRAV TIL ENTREPRISENS FÆLLES KVALITETSPLAN .......................................................... 3<br />

3.1 Generelt .................................................................................................................................. 3<br />

3.2. Detaljering af krav til EFK ...................................................................................................... 6


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 2 af 23<br />

1. ENTREPRENØRENS KVALITETSLEDELSE<br />

1.1 GENERELT<br />

Entreprenøren skal udøve kvalitetsledelse i overensstemmelse med kravene i DS/EN ISO 9001<br />

Kvalitetsledelsessystemer Systemkrav i gældende udgave samt kravene i nærværende dokument.<br />

Kvalitetsledelsen skal omfatte såvel blivende som midlertidige konstruktioner.<br />

Ovennævnte krav og de i det efterfølgende nævnte krav er gældende for entreprisen. Entreprenøren<br />

skal videregive relevante krav til dennes projekterende, underentreprenører og leverandører.<br />

Entreprenøren skal endvidere følge op på at kravene efterleves af alle parter.<br />

<strong>Entreprise</strong>ns Fælles Kvalitetsplan (EFK) med tilhørende bilag og kvalitetsledelsesdokumenter<br />

skal være tilgængelig for målgruppen samt bygherren<br />

2. ENTREPRISENS KVALITETSLEDELSESSTRUKTUR<br />

2.1 GENERELT<br />

Kvalitetsledelsessystemet skal opbygges i nedennævnte to niveauer, der afspejler den aktuelle<br />

organisation, og således at de enkelte parter i størst muligt omfang anvender deres eget velkendte<br />

system.<br />

2.2 KVALITETSLEDELSESSYSTEMETS NIVEAUER<br />

NIVEAU 1: <strong>Entreprise</strong>ns Fælles Kvalitetsplan (EFK)<br />

<strong>Entreprise</strong>ns Fælles Kvalitetsplan (EFK) er den styrende plan og skal beskrive, hvorledes entreprenøren<br />

styrer entreprisen (dvs. entreprenøren og dennes projekterende, underentreprenører og<br />

leverandører) for at sikre opfyldelse af udbudsmaterialets krav til kvalitetsledelse.<br />

EFK udstikker således de overordnede rammer for styring af de enkelte parter i den samlede projektgruppe<br />

(entreprenøren, underentreprenører, leverandører eller projekterende).<br />

NIVEAU 2: Partsspecifik kvalitetsledelsesdokumentation (PK)<br />

Hver part (entreprenør, underentreprenører, leverandører eller projekterende) skal udarbejde<br />

partspecifik kvalitetsledelsesdokumentation for at sikre opfyldelse af udbudsmaterialets krav til<br />

kvalitetsledelse og kravene i EFK.<br />

Den enkelte PK kan være baseret på den respektive parts eget kvalitetsledelsessystem.<br />

Principperne for niveaudeling fremgår af nedenstående figur:


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 3 af 23<br />

NIVEAU 1<br />

EFK<br />

NIVEAU 2<br />

PK<br />

for<br />

Projektering<br />

PK<br />

for<br />

Underentreprenør<br />

PK<br />

for<br />

Leverandør<br />

Princip for niveaudeling af kvalitetsledelsessystem for entreprisen<br />

2.3 DEFINITIONER I FORBINDELSE MED BYGHERRENS KOMMENTERING<br />

Ved kommentering af <strong>Entreprise</strong>ns Fælles Kvalitetsplan anvendes nedenstående terminologi:<br />

Problem<br />

Anmærkningsfri<br />

Bemærkning<br />

Anbefaling<br />

Kommentar, hvor emnet vurderes ikke at opfylde kontraktkrav.<br />

Hvor der ikke er et "Problem", dvs. kontraktkravet vurderes<br />

at være opfyldt.<br />

Kommentar, hvor emnet vurderes senere at kunne føre til<br />

et "Problem", hvis der ikke sker en opfølgning.<br />

Kommentar, som er at betragte som et råd.<br />

2.4 DEFINITIONER I FORBINDELSE MED ANVENDELSE AF<br />

VÆSENTLIGHEDSKRITERIERNE<br />

I dette dokument anvendes nedenstående terminologi:<br />

Væsentlig<br />

Hvor ordet væsentlig benyttes, forstås at sammenhængen<br />

har direkte indflydelse på anlæggets funktion og virkemåde<br />

såvel den midlertidige som i den permanente tilstand<br />

og/eller hvor det er omkostningskrævende at ændre det leverede<br />

og/eller arbejdet er komplekst og/eller det har konsekvens<br />

for berørte personer/grupper.<br />

3. KRAV TIL ENTREPRISENS FÆLLES KVALITETSPLAN<br />

3.1 GENERELT<br />

Entreprenøren skal udarbejde, implementere og vedligeholde <strong>Entreprise</strong>ns Fælles Kvalitetsplan -<br />

efterfølgende betegnet EFK - i overensstemmelse med kravene anført i afsnit 3.2.


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 4 af 23<br />

EFK skal disponeres i overensstemmelse med nedennævnte indholdsfortegnelse.<br />

Indholdsfortegnelsen skal anvendes i sin helhed. Der må ikke slettes punkter i indholdsfortegnelsen.<br />

Nye hovedpunkter eller underpunkter kan tilføjes efter behov.<br />

Indholdsfortegnelse<br />

1. Introduktion<br />

2. Formål og målgruppe<br />

1. EFKs formål<br />

2. Målgruppe for EFK<br />

3. Struktur for entreprisens kvalitetsledelse<br />

1. Struktur<br />

2. Udarbejdelse af EFK<br />

3. Implementering af EFK<br />

4. <strong>Entreprise</strong>ledelsens evaluering<br />

4. Organisation og ansvar<br />

1. <strong>Entreprise</strong>ns organisation<br />

2. Ansvar og beføjelser<br />

3. Kvalitetsfunktion<br />

4. Kompetence og uddannelse<br />

5. Organisatoriske grænseflader<br />

5. Styring af ændringer<br />

6. Dokumentstyring<br />

1. Generelt<br />

2. Identifikation af dokumenter<br />

3. Udarbejdelse af dokumenter<br />

4. Dokumentfortegnelse<br />

5. Fordeling af dokumenter<br />

6. Arkivering<br />

7. "Således-udført" dokumentation<br />

8. ProjektWEB<br />

7. Kommunikation<br />

1. Retningslinje for kommunikation<br />

2. Møder<br />

3. Kommunikationsplan<br />

4. Behandling af klager<br />

8. Myndighedsplan<br />

9. Styring af /projekterende, underentreprenører, leverandører<br />

1. Entreprenørens overordnede styring<br />

2. Projekterende<br />

3. Underentreprenør<br />

4. Leverandør<br />

10 Projektering<br />

11. Anlæg<br />

12. Kvalitetskontrol og -dokumentation<br />

1. Generelt


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 5 af 23<br />

2. Projektering<br />

3. Anlæg<br />

4. Projekterendes opfølgning (tilsyn)<br />

13. Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr<br />

14. Afvigelser og fejl, korrigerende og forebyggende<br />

handlinger<br />

1. Afvigelser og fejl<br />

2. Korrigerende og forebyggende handlinger<br />

15. Kvalitetsaudit<br />

1. Audit<br />

2. Auditplan


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

3.2. DETALJERING AF KRAV TIL EFK<br />

Detaljering af krav til EFK fremgår af efterfølgende skema:<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

1. 1 Introduktion<br />

<strong>Entreprise</strong>ns indhold og omfang<br />

2. Formål og målgruppe<br />

2.1 EFKs formål<br />

EFKs formål er at:<br />

• beskrive entreprenørens styring af entreprisen i alle faser<br />

af entreprisen<br />

• dokumentere entreprenørens styring for at opfylde krav<br />

til kvalitetsledelse<br />

2.2. Målgruppe for EFK<br />

Målgruppen for EFK skal omfatte:<br />

• entreprenøren<br />

• underentreprenører<br />

• leverandører<br />

• projekterende<br />

• bygherren.<br />

3. Struktur for entreprisens kvalitetsledelse<br />

3.1. Struktur<br />

Entreprenøren skal redegøre for entreprisens kvalitetsledelse i<br />

alle faser af arbejdet og hos alle implicerede i entreprenørens<br />

organisation.<br />

Af beskrivelsen skal fremgå, hvordan krav i EFK videreføres for<br />

de implicerede underentreprenører, leverandører og projekterende<br />

og entreprenørens egne arbejder.<br />

Endvidere skal beskrives, og i en figur anskueliggøres, sammenhængen<br />

mellem EFK og de partspecifikke kvalitetsledelsesdokumentationer<br />

(PK’erne).<br />

EFK skal fremstå som et selvstændigt dokument, dvs. at eventuelle<br />

bidrag, der stammer fra eksisterende kvalitetsledelsessystemer,<br />

skal indarbejdes.<br />

3.2. Udarbejdelse af EFK<br />

Entreprenøren skal redegøre for, hvem der udarbejder, kontrollerer<br />

og godkender kvalitetsplanen.<br />

Entreprenøren skal redegøre for vedligeholdelse af EFK og<br />

hvorledes ændringer formidles.<br />

Ved en væsentlig ændring af EFKs indhold skal denne opdateres<br />

med det samme.<br />

Ved en ændring af EFKs indhold i øvrigt skal denne opdateres<br />

minimum inden 3 uger efter entreprenørens godkendelse af ændringen.<br />

Den som kontrollerer EFK skal have kompetence på kvalitetsledelsesområdet.<br />

Den som godkender EFK skal have beføjelser svarende til kon-<br />

Tidsfrister<br />

Ad pkt. 3.2: Udarbejdelse af<br />

EFK<br />

Senest 15 arbejdsdage efter<br />

entreprisen igangsættelsesdato<br />

skal EFK afleveres til<br />

bygherrens kommentering.<br />

Den afleverede EFK skal<br />

være godkendt af entreprenøren.<br />

Entreprenøren skal påregne<br />

10 arbejdsdage til bygher-


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 7 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

traktunderskrift.<br />

Entreprenøren skal redegøre for de aktiviteter, som skal i gangsættes,<br />

hvis arbejde igangsættes inden EFK foreligger.<br />

Tidsfrister<br />

rens kommentering.<br />

Anmærkningsfri EFK skal foreligge<br />

senest 50 arbejdsdage<br />

efter entreprisens igangsættelsesdato.<br />

Ændringer skal forelægges<br />

bygherren før de træder i<br />

kraft.]<br />

3.3. Implementering af EFK<br />

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en plan for implementering<br />

af EFK.<br />

Implementeringsplanen skal redegøre for<br />

• hvem der har ansvar for udarbejdelsen af planen<br />

• hvilke implementeringsaktiviteter der skal igangsættes<br />

• hvem der har ansvar for gennemførelsen af de enkelte<br />

aktiviteter<br />

• hvornår de enkelte aktiviteter skal gennemføres.<br />

Bilag: Implementeringsplan<br />

Ad pkt. 3.3: Implementering<br />

Implementering ved start:<br />

Implementering af EFK skal<br />

være gennemført/afsluttet<br />

senest 3 uger efter anmærkningsfri<br />

EFK foreligger.<br />

Implementering ved ændringer:<br />

Implementering af EFK skal<br />

være gennemført/afsluttet<br />

senest 3 uger før behov for<br />

anvendelse<br />

3.4. <strong>Entreprise</strong>ledelsens evaluering<br />

Entreprenøren skal redegøre for, hvordan og af hvem anvendelsen<br />

af EFK løbende overvåges.<br />

Entreprenøren skal redegøre for, hvorledes anvendelsen af EFK<br />

evalueres.<br />

På kontraktniveau skal evalueringen minimum ske ½ årligt.<br />

Evalueringen skal dokumenteres.<br />

4. Organisation og ansvar<br />

4.1. <strong>Entreprise</strong>ns organisation<br />

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en organisationsplan.<br />

Organisationsplan for entreprisen skal omfatte:<br />

• Overordnede ansvarlige (Direktion)<br />

• Styregruppe<br />

• Projektledelse<br />

• Kvalitetsfunktion<br />

• <strong>Entreprise</strong>ledelse / Pladsorganisation<br />

• Underentreprenører<br />

• Leverandører<br />

• Projekterende.<br />

Organisationsplan skal udarbejdes i overensstemmelse med<br />

principper vist i dokumentet " Kvalitetsledelseskrav til entrepre-


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 8 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

nører. APPENDIX"<br />

Tidsfrister<br />

Bilag: Organisationsplan<br />

4.2: Ansvar og beføjelser<br />

Entreprenøren skal med udgangspunkt i organisationsplanen<br />

udarbejde funktionsbeskrivelser (reference, ansvar, opgaver og<br />

beføjelser) og interne kommunikationsveje for nøglepersoner,<br />

der leder, udfører og kontrollerer arbejder, der har indflydelse på<br />

kvaliteten af entreprisens udførelse.<br />

Sker der undervejs uddelegering af ansvar skal EFK opdateres<br />

og det skal registreres i referat fra møder med bygherren.<br />

Sker der undervejs ændring af nøglepersoner skal EFK opdateres<br />

og det skal registreres i referat fra møder med bygherren.<br />

Bilag: Funktionsbeskrivelser<br />

Bilag: Bilag med navne<br />

4.3. Kvalitetsfunktion<br />

Kvalitetsfunktion, som er uafhængig af produktionen<br />

Denne funktion skal:<br />

• sikre, at EFK udarbejdes<br />

• sikre at de respektive PK´er udarbejdes<br />

• sikre, at der etableres kvalitetsledelsessystem i organisationen<br />

i overensstemmelse med EFKs retningslinjer<br />

• sikre, at kvalitetsledelsessystemet vedligeholdes<br />

• overvåge, at der gennemføres kvalitetsledelse og kvalitetssikring<br />

i hele organisationen<br />

• evaluere kvalitetsledelsessystemet og dets anvendelse<br />

Kvalitetsfunktionen skal være uafhængig af produktionen og af<br />

projektledelsen/entrepriseledelsen.<br />

Kvalitetslederen skal have reference til direktionen og har pligt til<br />

at informere denne om væsentlige kvalitetsbrist.<br />

Kvalitetslederen skal have mindst 5 års erfaring med kvalitetsledelse<br />

og skal have gennemført relevant uddannelse som f.eks.<br />

eksamineret auditor.<br />

Kvalitetsfunktionen skal fremgå af organisationsplanen.<br />

Kvalitetssikring i produktionen<br />

Entreprenøren kan vælge at have kvalitetsmedarbejdere i produktionen,<br />

som assisterer i den daglige kvalitetssikring i produktionen.


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 9 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

4.4. Kompetence og uddannelse<br />

Entreprenøren skal beskrive, hvordan det sikres, at medarbejdere<br />

har de nødvendige kompetencer, og hvordan der sørges for<br />

uddannelse/træning af medarbejderne, herunder de entreprisespecifikke<br />

uddannelser.<br />

Det skal beskrives, hvordan entreprenøren følger op på, om de<br />

gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter giver den nødvendige<br />

kompetence.<br />

Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte<br />

referencer/CV/kursusbeviser for nøglepersoner samt medarbejdere,<br />

hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring.<br />

Tidsfrister<br />

Dokumentation skal fremlægges<br />

sammen med EFK<br />

Hvor der i respektive AAB / SAB / Tilsynshåndbøger er stillet<br />

krav om, at entreprenørens medarbejdere skal have entreprisespecifikke<br />

uddannelser er dette at betragte som krav om en redegørelse<br />

for kompetencebeskrivelser.<br />

Entreprenørens ingeniører, opgaveansvarlige, formænd, chauffører<br />

og medarbejdere, som er beskæftiget med arbejder på veje<br />

i drift, skal alle have gennemført deltagelse i et af Vejdirektoratet<br />

godkendt kursus ”Vejen som arbejdsplads"<br />

Entreprenørens ingeniører, opgaveansvarlige, arbejdsledere og<br />

medarbejdere, som arbejder med stillads, skal, forinden deres<br />

arbejdsfunktioner vedrørende stillads påbegyndes, have gennemført<br />

de kurser, der er anført i ”Tilsynshåndbog for<br />

broentrepriser - Forebyggelse af stilladssvigt” i gældende udgave.<br />

Entreprenøren skal forestå planlægning og gennemførelse af<br />

kurser, der jf. tilsynshåndbogen betegnes A, D, E og F.<br />

Underviser til kursus A skal<br />

rekvireres hos Vejdirektoratet<br />

med et varsel på min 20<br />

arbejdsdage.<br />

Entreprenørens medarbejdere, som er beskæftiget med fugtisolering<br />

og brobelægninger, skal alle have gennemført VEJ-EU<br />

kurset ”Fugtisolering og brobelægninger."<br />

4.5. Organisatoriske grænseflader<br />

Entreprenøren skal beskrive styringen af grænseflader udenfor<br />

entreprisen, dvs. til bygherren, andre entrepriser, myndigheder,<br />

lodsejere, borgere mv.<br />

Styring af grænseflader omfatter:<br />

• Identifikation af grænseflader<br />

• Vedligeholdelse af grænseflader<br />

• Kommunikation over grænseflader<br />

Bilag: Organisatoriske grænseflader<br />

5. Styring af ændringer<br />

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en administrativ<br />

procedure for styring af ændringer i alle arbejdets faser og for<br />

ændringer initieret af bygherren og ændringer initieret af entreprenøren.


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 10 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

Tidsfrister<br />

Procedurerne bør udarbejdes i overensstemmelse med principper<br />

vist i dokumentet " Kvalitetsledelseskrav til entreprenører.<br />

APPENDIX"<br />

Bilag: Styring af ændringer. Projektering<br />

Bilag: Styring af ændringer. Anlægsarbejder<br />

6. Dokumentstyring<br />

6.1. Generelt<br />

Entreprenøren skal beskrive styring af dokumenter relateret til<br />

entreprisen iht. de beskrevne krav.<br />

Beskrivelsen skal redegøre for håndtering af dokumenter både<br />

på papirform og elektronisk.<br />

Beskrivelsen skal respektere krav til tegninger, således-udført<br />

dokumentation mv. anført i udbudsmateriale.<br />

Beskrivelsen skal som minimum omfatte styring af følgende projektdokumenter:<br />

• Tegninger, beregninger, beskrivelser, tidsplaner mv. modtaget<br />

fra bygherren eller udarbejdet af entreprenøren, dennes<br />

projekterende, underentreprenører eller leverandører.<br />

• Dokumenter, der er affødt af EFK eller PK (planer, administrative<br />

procedurer, arbejdsprocedurer mv.).<br />

• Dokumenter og data, der indeholder registreringer og dokumentation<br />

for kontrol og tilsyn.<br />

• Korrespondance med bygherren, myndigheder, lodsejere,<br />

naboer eller andre eksterne parter<br />

• Mødereferater.<br />

Det skal sikres, at der er relevant sporbarhed i dokumentationen,<br />

herunder relevante referencer.<br />

6.2: Identifikation af dokumenter<br />

Identifikation af projektdokumenter omfattende titel/navngivning,<br />

nummerering, datering og versionsstyring, herunder markering<br />

af status for dokumenterne, dvs. om de er foreløbige, kontrollerede,<br />

godkendte eller frigivet til brug på projektet.<br />

6.3: Udarbejdelse af dokumenter<br />

Dokumenter skal være godkendt forud for udsendelse til produktion<br />

henholdsvis fremsendelse til eksterne parter, herunder bygherren.<br />

Ændringer i dokumenter skal markeres.<br />

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en dokumentstyringsplan,<br />

der for hver dokumenttype og/eller gruppe af dokumenter<br />

redegør for, hvem der forestår udarbejdelse, kontrol og<br />

granskning samt godkendelse.<br />

Planen bør udarbejdes i overensstemmelse med principper vist i


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 11 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

dokumentet "Kvalitetsledelseskrav til entreprenører. APPENDIX"<br />

Tidsfrister<br />

Bilag: Dokumentstyringsplan<br />

6.4. Dokumentfortegnelse<br />

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en fortegnelse<br />

over gældende projektdokumenter.<br />

Gældende dokumentfortegnelse skal registreres i referat fra<br />

møder med bygherren og/eller i ProjektWEB<br />

Dokumentfortegnelse skal som minimum omfatte følgende dokumenter:<br />

• Tegninger, beskrivelser mv. fra bygherren.<br />

• Beskrivelser, tegninger, beregninger.<br />

• Tidsplaner.<br />

• Plan for registrering af eksisterende forhold.<br />

• Kvalitetsplaner (EFK og PK).<br />

• Miljørigtig projektering.<br />

• Plan for sikkerhed og sundhed.<br />

• Beredskabsplan.<br />

• Arbejdsprocedurer.<br />

• Kontrolplaner.<br />

• Tilsynsplaner.<br />

Fortegnelsen bør udarbejdes i overensstemmelse med principper<br />

vist i dokumentet " Kvalitetsledelseskrav til entreprenører.<br />

APPENDIX"<br />

Bilag: Dokumentfortegnelse<br />

6.5. Fordeling af dokumenter<br />

Entreprenøren skal sikre, at forældede udgaver af projektdokumenter<br />

annulleres på brugsstederne.<br />

For hver leverance af dokumenter til bygherren, myndigheder,<br />

lodsejere, mv. skal der sendes en meddelelse, der entydigt redegør<br />

for hvilke dokumenter, der fremsendes (titel nummer, dato,<br />

version).<br />

6.6. Arkivering<br />

Retningslinjerne skal som minimum dække:<br />

• Arkivernes opbygning (arkivnøgle).<br />

• Arkivansvarlige for de respektive arkiver/arkivgrupper<br />

• Arkivernes tilgængelighed.<br />

• Backup rutiner for elektroniske data, herunder også data<br />

lagret på mobilt udstyr, f. eks. landmålingsudstyr.<br />

Arkivnøglen skal redegøre for:<br />

• Arkivernes opdeling i hoved- og undergrupper.


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 12 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

• Arkivernes placering (papir og elektronisk arkiv).<br />

Tidsfrister<br />

Bilag: Arkivnøgle<br />

6.7."Således-udført" dokumentation<br />

Entreprenøren skal beskrive, hvordan han vil organisere opgaven<br />

med indsamling, udarbejdelse og levering af "Således udført<br />

dokumentation", således at det sikres at "Således-udført dokumentation"<br />

udarbejdes i takt med arbejdets udførelse og leveres<br />

iht. kravene i udbudsmaterialet.<br />

6.8. ProjektWEB<br />

Entreprenøren skal anvende et internet-baseret projektstyringssystem,<br />

ProjektWEB, til lagring af alle relevante dokumenter og<br />

informationer under entreprisens gennemførelse.<br />

ProjektWEB skal være tilgængeligt for alle involverede parter<br />

gennem en passende opdeling af rettigheder til at læse, skrive<br />

og slette dokumenter.<br />

Bygherren skal have adgang til alle dokumenter mv. i Projekt-<br />

WEB.<br />

Ad 6.8 ProjektWEB<br />

Ændringer i dokumenter eksempelvis tegninger skal løbende registreres<br />

med et passende styresystem, der kan underrette brugeren<br />

om ændringer siden sidste logon.<br />

Adgang til ProjektWEB skal kunne foregå, så der fra alle kontorer<br />

og arbejdspladser tilknyttet entreprisen, kan hentes dokumenter.<br />

ProjektWEB etableres ved projektets start og der skal indgås aftaler<br />

om, hvilke formater der må anvendes for dokumenter.<br />

Dokumentation for entreprenørens egenkontrol skal udarbejdes<br />

løbende og fremlægges på ProjektWEB.<br />

Dokumentation for et element/konstruktion<br />

skal være<br />

tilgængelig på ProjektWEB<br />

senest 10 dage før elementet/konstruktionen<br />

tages i<br />

brug<br />

Bygherren skal via ProjektWEB have adgang til at gennemgå<br />

entreprenørens egenkontrol.<br />

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en brugermanual<br />

for anvendelse af ProjektWEB.<br />

Beskrivelsen skal respektere krav til anvendelse af ProjektWEB<br />

som anført i udbudsmaterialet.<br />

Frem til ProjektWEB fungerer tilfredsstillende skal alle dokumenter<br />

udveksles med mail i henhold til gældende aftale. Overgangen<br />

skal ske med en defineret skæringsdato og bekræftes på<br />

møder med bygherren.<br />

Bilag: Brugermanual for anvendelse af ProjektWEB.


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 13 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

Tidsfrister<br />

7. Kommunikation<br />

7.1. Retningslinje for kommunikation<br />

Entreprenøren skal beskrive, hvordan der i overensstemmelse<br />

med kravene i udbudsmaterialet etableres og opretholdes en effektiv<br />

kommunikation og koordination såvel internt som eksternt<br />

(bygherre, lodsejere, borgere, myndigheder, naboer, presse<br />

mv.).<br />

Der udarbejdes notat ved aftaler med tredjepart.<br />

7.2. Møder<br />

Entreprenøren skal identificere og planlægge møder, der er<br />

nødvendige for at styre og koordinere entreprisen. Møderne anføres<br />

i en mødeplan, der løbende vedligeholdes.<br />

Mødeplan hvor der for hver mødetype anføres:<br />

• Formål.<br />

• Hyppighed eller tidspunkt.<br />

• Faste mødedeltagere.<br />

• Mødeleder/ansvarlig for mødets gennemførelse.<br />

• Hvordan og af hvem beslutninger dokumenteres (mødereferater,<br />

notater mv.).<br />

• Fordeling af mødereferater/notater mv.<br />

Hvor der i respektive AAB / SAB / Tilsynshåndbøger er stillet<br />

krav om, at entreprenøren skal deltage i møder eller afholde<br />

møder er dette at betragte som krav om en redegørelse for møder<br />

(eksempelvis projektorienteringsmøder).<br />

Bilag: Mødeplan<br />

7.3. Kommunikationsplan<br />

Kommunikations- og koordinationsaktiviteter skal fremgå af en<br />

kommunikationsplan, der redegør for:<br />

• Begivenhed, som kræver kommunikation.<br />

• Målgruppe, som kommunikationen retter sig mod.<br />

• Budskab til målgruppe.<br />

• Medie, som anvendes.<br />

• Aktør, som er ansvarlig for gennemførelse.<br />

• Tid, hvor kommunikationsaktiviteten gennemføres.<br />

• Status med angivelse af Planlagt/i gang/afsluttet.<br />

Eksempel på Kommunikationsplan er vist i dokumentet " Kvalitetsledelseskrav<br />

til entreprenører. APPENDIX"<br />

Planen skal løbende vedligeholdes<br />

Bilag: Kommunikationsplan


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 14 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

7.4. Behandling af klager<br />

Entreprenøren skal beskrive behandling af klager fra lodsejere,<br />

naboer mv., herunder hvordan behandlingen dokumenteres,<br />

samt orientering til bygherren ved klager, som kan have konsekvenser<br />

for bygherren.<br />

Tidsfrister<br />

8. Myndighedsplan<br />

Entreprenøren skal udarbejde en myndighedsplan, som beskriver<br />

• emne til behandling<br />

• myndighed<br />

• indhold af behandling<br />

• resultat af behandlingen<br />

• status for behandling.<br />

Planen skal løbende vedligeholdes og være tilgængelig på ProjektWEB.<br />

Eksempel på Myndighedsplan er vist i dokumentet " Kvalitetsledelseskrav<br />

til entreprenører. APPENDIX"<br />

Bilag: Myndighedsplan<br />

9. Styring af projekterende, underentreprenører, leverandører<br />

9.1. Entreprenørens overordnede styring<br />

Styring af tekniske grænseflader<br />

Entreprenørens skal udarbejde og vedligeholde en grænsefladeplan,<br />

som identificerer, hvem der leverer de forskellige ydelser<br />

i entreprisen, og hvorledes det sikres, at tekniske grænseflader<br />

mellem disse identificeres og styres.<br />

Oversigt<br />

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med<br />

underentreprenører, leverandører og projekterende.<br />

Generelt<br />

Entreprenørens styring skal omfatte<br />

• risikoanalyser ved gennemførelse af anlægsarbejderne<br />

• udførelse af såvel interims- som permanente konstruktioner<br />

• deltagelse i projektgennemgang<br />

• overdragelse til bygherren.<br />

Bilag: Plan for tekniske grænseflader<br />

Bilag: Oversigt visende entreprenør, underentreprenører, leverandører<br />

og projekterende<br />

9.2. Projekterende<br />

Entreprenøren skal beskrive sin styring af projekteringsydelser-<br />

Ad 9.2 Projekterende<br />

Senest 15 arbejdsdage in-


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 15 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

ne, dvs.:<br />

• Hvorledes specificeres de ydelser, som de projekterende<br />

skal levere<br />

• Hvorledes følges løbende op på fremdrift af projekteringen<br />

• Hvorledes følges op på, at det projekterede er i overensstemmelse<br />

med de specificerede krav<br />

• Hvorledes følges op på, at projektet dokumenteres iht.<br />

krav i udbudsmaterialet<br />

• Hvorledes sker projektoverdragelse til udførelse, herunder<br />

projektgennemgang<br />

Entreprenøren skal sikre, at den projekterende udarbejder en<br />

"PK for Projektering". Denne skal som minimum indeholde nedenstående<br />

elementer, idet gennemførelsen af projekteringen<br />

skal ske i overensstemmelse med kravene i EFK:<br />

• Introduktion (formål, målgruppe, håndtering af "PK for Projektering")<br />

• Organisering af projektet<br />

(parter, organisation, ansvar og beføjelser, grænseflader)<br />

• Projekteringsændringer<br />

• Dokumentstyring<br />

• Kommunikation<br />

(retningslinjer for kommunikation, møder)<br />

• Kommunikationsplan<br />

• Grænsefladestyring,<br />

• Styring af underrådgivere<br />

• Planlægning og styring af projekteringen<br />

(tekniske projektgrundlag, projektydelser, bygherreydelser,<br />

projektrisici, tidsplan, økonomiske rammer, fremdriftsrapportering,<br />

hjælpemidler/udstyr)<br />

• Kvalitetskontrol og -dokumentation<br />

(granskning & kontrol, kvalitetsregistreringer)<br />

• Kvalitetsopfølgning<br />

(auditering, fejl og afvigelser, korrigerende og forebyggende<br />

handlinger)<br />

• Projektoverdragelse til projektopfølgning<br />

Entreprenøren skal redegøre for de aktiviteter, som skal igangsættes,<br />

hvis arbejde igangsættes inden "PK for Projektering" foreligger.<br />

Tidsfrister<br />

den de pågældende projekteringsarbejder<br />

påbegyndes<br />

skal den af entreprenøren<br />

godkendte "PK for Projektering"<br />

afleveres til bygherrens<br />

kommentering.<br />

Entreprenøren skal påregne<br />

10 arbejdsdage til bygherrens<br />

kommentering.<br />

Anmærkningsfri "PK for Projektering"<br />

skal foreligge inden<br />

det omhandlede arbejde<br />

påbegyndes.<br />

Væsentlige ændringer skal<br />

forelægges bygherren, før de<br />

træder i kraft.<br />

Entreprenøren skal godkende "PK for Projektering" inden fremsendelse<br />

til bygherren.<br />

9.3. Underentreprenører<br />

Entreprenøren skal beskrive styringen af underentreprenører,<br />

dvs.:<br />

• Hvorledes specificeres de ydelser underentreprenørerne<br />

skal levere<br />

• Hvorledes følges op på fremdrift af ydelserne<br />

• Hvorledes følges op på, at de leverede ydelserne er i<br />

Ad 9.3 Underentreprenører<br />

"PK for Underentreprenør"<br />

Senest 15 arbejdsdage inden<br />

de pågældende arbejder<br />

påbegyndes skal "PK for<br />

Underentreprenør" afleveres


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 16 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol)<br />

• Hvorledes følges op på, at de leverede ydelser dokumenteres<br />

iht. krav i udbudsmaterialet.<br />

• Hvorledes sker overdragelse til entreprenøren<br />

Tidsfrister<br />

til bygherren.<br />

Væsentlige ændringer skal<br />

forelægges bygherren, før de<br />

træder i kraft.<br />

Entreprenøren skal sikre at partsspecifik kvalitetsledelsesdokumentation<br />

udarbejdes, dvs.:<br />

• ”PK for Underentreprenør” udarbejdes ved ydelser, hvor<br />

det er omkostningskrævende at ændre det leverede og<br />

/eller arbejdet er komplekst.<br />

• "Standardsystem". (Certifikat) anvendes ved ydelser, hvor<br />

entreprenøren er omfattet af 3. Partskontrol.<br />

• Alene arbejdsprocedurer udarbejdes ved ydelser med<br />

simple arbejdsprocesser, og hvor det ikke er omkostningstungt<br />

at ændre det leverede<br />

• Fravalg af kvalitetsledelsesdokumentation kan accepteres<br />

ved ydelser af mindre omfang, og hvor det ikke er omkostningstungt<br />

at ændre det leverede.<br />

Resultatet af beslutningerne skal accepteres af bygherren.<br />

Hvor "PK for Underentreprenør" skal udarbejdes skal entreprenøren<br />

sikre, at underentreprenører udarbejder denne plan.<br />

Som minimum skal planen indeholde nedenstående elementer,<br />

idet gennemførelsen af anlægsarbejder skal ske i overensstemmelse<br />

med kravene i EFK:<br />

• Introduktion (formål, målgruppe, håndtering af "PK for Underentreprenør")<br />

• Organisering af entreprisen (underentreprisen)<br />

(parter, organisation, ansvar og beføjelser, grænseflader)<br />

• <strong>Entreprise</strong>ændringer<br />

• Dokumentstyring<br />

• Kommunikation<br />

(retningslinjer for kommunikation, møder)<br />

• Styring af underentreprenører og leverandører<br />

• Planlægning og styring af entreprisen<br />

(entreprisegrundlag, entrepriseydelser, bygherreleverancer,<br />

entrepriserisici, tidsplan, økonomiske rammer, statusrapportering,<br />

hjælpemidler/udstyr)<br />

• Kvalitetskontrol og - registreringer<br />

(arbejdsprocedurer, kontrolaktiviteter, kvalitetsregistreringer)<br />

• Kvalitetsopfølgning<br />

(auditering, fejl og afvigelser, korrigerende og forebyggende<br />

handlinger)<br />

• Overdragelse til entreprenør<br />

Entreprenøren skal godkende "PK for Underentreprenør" inden<br />

fremsendelse til bygherren.


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 17 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

9.4. Leverandører<br />

Entreprenøren skal beskrive styringen af leverandører, dvs.:<br />

• Hvorledes specificeres de leverancer leverandøren skal<br />

levere<br />

• Hvorledes følges op på fremdrift af leverancerne<br />

• Hvorledes følges op på, at leverancerne er i overensstemmelse<br />

med specificerede krav (modtagekontrol)<br />

• Hvorledes følges op på, at leverancerne dokumenteres iht.<br />

krav i udbudsmaterialet.<br />

• Hvorledes sker overdragelse af leverancen til entreprenøren<br />

Tidsfrister<br />

Ad 9.4 Leverandører<br />

"PK for Leverandør"<br />

Senest 15 arbejdsdage inden<br />

de pågældende arbejder<br />

påbegyndes skal "PK for Leverandør"<br />

afleveres til bygherren<br />

Væsentlige ændringer skal<br />

forelægges bygherren, før de<br />

træder i kraft.<br />

Entreprenøren skal sikre at partsspecifik kvalitetsledelsesdokumentation<br />

udarbejdes, dvs.:<br />

• ”PK for Leverandør” udarbejdes ved leverancer, hvor der<br />

er entreprisespecifikke arbejdsprocedurer på arbejdsområdet,<br />

og hvor det er omkostningskrævende at ændre det<br />

leverede og /eller arbejdet er komplekst<br />

• Leverandørerklæring udarbejdes (Erklæring kan være certifikat,<br />

erklæring om kvalitetsledelsessystem, erklæring om<br />

overholdelse af specifikke kvalitetsledelseskrav) ved leverancer<br />

med standardspecifikke fremstillingsprocesser<br />

Resultatet af beslutningerne skal accepteres af bygherren.<br />

Entreprenøren skal godkende "PK for Leverandør" inden fremsendelse<br />

til bygherren.<br />

10. Projektering<br />

Gennemførelsen af projekteringen skal ske således, at det sikres,<br />

at der opnås den kontraktmæssige kvalitet.<br />

Projekteringen skal omfatte risikoanalyser.<br />

Projektering skal omfatte såvel interims- som permanente konstruktioner.<br />

Gennemførelsen af projekteringen skal tage højde for at:<br />

• planlægge projekteringsaktiviteter<br />

• projekteringen opdeles i faser<br />

• faser neddeles i aktiviteter<br />

• aktiviteter overfor myndigheder medtages<br />

• der i faserne identificeres milepæle,<br />

• der i projekteringsforløbet identificeres de projekterendes<br />

egen godkendelse af projektmaterialet<br />

• i projekteringsforløbet identificeres entreprenørens godkendelser<br />

af projektmateriale<br />

• projekterendes overdragelse af projektmateriale til entreprenør<br />

• entreprenørens aflevering af projektmateriale til bygherren<br />

• projektgennemgang.<br />

Det af entreprenøren godkendte<br />

projektmateriale afleveres<br />

til bygherren.<br />

Entreprenøren skal for hver<br />

af de enkelte faser / kommenteringsrunder<br />

påregne<br />

20 arbejdsdage til bygherrens<br />

kommentering


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 18 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

Tidsfrister<br />

11. Anlæg<br />

Gennemførelsen af anlægsarbejderne skal ske, således at det<br />

sikres, at der opnås den kontraktmæssige kvalitet af udførte arbejder.<br />

Udførelsen af anlægsarbejder skal tage højde for at:<br />

• Planlægningen af anlægsarbejdernes udførelse skal ske i<br />

overensstemmelse med udbudsmaterialet, herunder kvalitetsledelseskrav<br />

for underentreprenører og leverandører.<br />

• Der udarbejdes arbejdsprocedurer.<br />

Hvor der i respektive AAB og SAB er stillet krav om, at entreprenøren<br />

skal redegøre for eller beskrive fremgangsmåder<br />

for udførelsen, samt hvor der er stillet krav om arbejdsbeskrivelser,<br />

er dette at betragte som krav om en arbejdsprocedure<br />

• Der udarbejdes arbejdstegninger<br />

Hvor der i respektive AAB og SAB er stillet krav om, at entreprenøren<br />

skal udarbejde arbejdstegninger, er dette at<br />

betragte som krav om en arbejdstegning. Hvor andet ikke<br />

er anført skal de afleveres til bygherren i eksemplarer.<br />

• Arbejdet opdeles i etaper og klarmeldingsafsnit.<br />

• Underentreprenøren/leverandøren foretager egne godkendelser<br />

undervejs i udførelsen af anlægsarbejderne inden<br />

aflevering til entreprenøren.<br />

• Planlægningen af afleveringen skal ske i overensstemmelse<br />

med udbudsmaterialets krav<br />

Arbejdsprocedurer<br />

Senest 10 arbejdsdage inden<br />

de pågældende arbejder<br />

påbegyndes skal den af entreprenøren<br />

godkendte arbejdsprocedure<br />

afleveres til<br />

bygherren.<br />

Væsentlige ændringer skal<br />

forelægges bygherren, før de<br />

træder i kraft.<br />

Arbejdstegninger<br />

Senest <br />

inden de pågældende arbejder<br />

påbegyndes skal den af<br />

entreprenøren godkendte<br />

arbejdstegning afleveres til<br />

bygherren.<br />

Væsentlige ændringer skal<br />

forelægges bygherren, før de<br />

træder i kraft.<br />

Bilag. Oversigt over Arbejdsprocedurer<br />

12. Kvalitetskontrol og -dokumentation<br />

12.1. Generelt<br />

Entreprenøren skal kontrollere og dokumentere kvaliteten af det<br />

udførte arbejde.<br />

Kvalitetskontrollens omfang:<br />

Kvalitetskontrollen skal som minimum opfylde kravene i udbudsmaterialet,<br />

bl.a.:.<br />

• Alle faser, dvs.<br />

omfatte alle faser i entreprisens forløb.<br />

• Løbende, dvs.<br />

løbende i henhold til arbejdets fremdrift udarbejde dokumentation<br />

for udførte kontroller, tilsyn og registreringer i<br />

henhold til kravene i udbudsmaterialet og i kontrolplaner<br />

og i tilsynsplaner.<br />

• Hos alle parter, dvs.<br />

omfatte sikring af, at krævet kontrol og dokumentation<br />

finder sted hos leverandører og underentreprenører efter<br />

samme retningslinje for klarmelding af kontrolafsnit, som<br />

beskrevet nedenfor<br />

• Samles, dvs.<br />

Dokumentation for kontroller, tilsyn og registreringer skal<br />

samles hos entreprenøren på struktureret form, således


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 19 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

at den let kan genfindes. Bygherren skal have adgang til<br />

dokumentationen, ligesom dokumentationen på forlangende<br />

skal udleveres til bygherren.<br />

• Aflevering, dvs.<br />

Ved entreprisens aflevering leveres KS og "såledesudført"<br />

dokumentation til bygherren.<br />

• Opbevare, dvs.<br />

Entreprenøren skal i den periode, hvor han har afhjælpningsret<br />

og – pligt, opbevare og på forlangende udlevere<br />

den del af dokumentationen, der ikke afleveres til bygherren<br />

ved arbejdets afslutning.<br />

Tidsfrister<br />

12.2. Projektering<br />

Entreprenøren skal udarbejde detaljerede entreprisespecifikke<br />

dokumentkontrolplaner og tilhørende kontrolskemaer. Dokumentkontrolplaner<br />

skal udarbejdes i overensstemmelse med<br />

kravene i udbudsmaterialet.<br />

Aktiviteter i Dokumentkontrolplanerne skal omfatte granskningsog<br />

kontrolaktiviteter i hele projekteringsforløbet.<br />

Kontrolplanerne skal også omfatte interimskonstruktioner, samt<br />

modtagekontrol af eventuelle bygherreleverancer.<br />

Bilag: Dokumentkontrolplaner<br />

Bilag: Kontrolskema<br />

12.3. Anlæg<br />

Kontrolafsnit og klarmelding<br />

• Al kontrol skal baseres på definerede kontrolafsnit, jævnfør<br />

udbudsmaterialet.<br />

• Konstateres der inden for et kontrolafsnit fejl eller afvigelser,<br />

betragtes det pågældende kontrolafsnit for "ikke accepteret".<br />

• Entreprenørens kvalitetskontrol skal baseres på et klarmeldingsprincip,<br />

hvor den udførende enhed klarmelder<br />

kontrolafsnit til en godkendende funktion i entreprenørens<br />

organisation. Kontrol skal udføres og dokumentation foreligge<br />

inden klarmelding.<br />

• Status for entreprenørens klarmelding /godkendelse skal<br />

løbende dokumenteres, f.eks. ved markering på plantegninger.<br />

• Status skal som minimum dokumenteres ved afslutningen<br />

af nedennævnte aktiviteter (arbejder)<br />

Ad 12.3: Anlæg<br />

Oversigt aktiviteter (arbejder), hvor der som minimum skal<br />

gives status:<br />

Jord og afvandingsarbejder:<br />

• Råjordsplanum (for hvert kontrolafsnit).<br />

• Bundsikringsplanum (for hvert kontrolafsnit).<br />

• Stabilgrusplanum (for hvert kontrolafsnit).<br />

• Eksterne afvandingsledninger.<br />

• Interne afvandingsledninger


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 20 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

• Omlægninger af åbne vandløb (for hver lokalitet).<br />

• Modtagekontrol på sand- og grusmaterialer<br />

Tidsfrister<br />

Asfaltarbejder<br />

• Belægninger (for hvert kontrolafsnit)<br />

Bygværker og spunsarbejder:<br />

• Fundering.<br />

• Pilotering.<br />

• Form og stillads (for hvert bygværk eller konstruktionsdel).<br />

• Armering (for hvert bygværk eller konstruktionsdel).<br />

• Støbning (for hvert bygværk eller konstruktionsdel).<br />

• Overflade for fugtisolering (for hvert bygværk eller konstruktionsdel).<br />

• Fugtisolering (for hvert bygværk eller konstruktionsdel).<br />

• Belægning (for hvert bygværk eller konstruktionsdel).<br />

• Spunsvægge og forankring.<br />

• Placering af topstykke (L-profil) på spuns<br />

Kørebaneafmærkning<br />

• Nørreskov Bakke<br />

• Forlagt Østre Ringvej<br />

• Lillehøjvej<br />

Vejudstyr<br />

• Autoværn<br />

Hegnsarbejder<br />

• Byggepladshegn<br />

CE-mærkning<br />

Hvor der i respektive AAB og SAB er stillet krav om, at entreprenøren<br />

skal fremskaffe CE-mærkning, er dette at betragte som<br />

krav om kontroldokumentationen, som skal de afleveres til bygherren.<br />

Kontrolplaner<br />

Entreprenøren skal udarbejde detaljerede entreprisespecifikke<br />

kontrolplaner og tilhørende kontrolskemaer. Kontrolplaner skal<br />

udarbejdes i overensstemmelse med kravene i udbudsmaterialet.<br />

Kontrolplaner skal omfatte modtage-, proces- og slutkontrol samt<br />

funktionskontrol/-prøvning. Kontrolplanerne skal også omfatte interimskonstruktioner<br />

samt modtagekontrol af eventuelle bygherreleverancer.<br />

Kontrolplaner skal forelægges bygherren<br />

Entreprenøren skal beskrive anvendte system for kontrolafsnit.<br />

Udtagning af prøver<br />

For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren<br />

varsle bygherren.<br />

Senest 10 arbejdsdage inden<br />

de pågældende arbejder<br />

påbegyndes, skal de af entreprenøren<br />

godkendte Kontrolplaner<br />

og tilhørende kontrolskemaer<br />

afleveres<br />

Entreprenøren skal påregne<br />

10 arbejdsdage til bygherrens<br />

kommentering


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 21 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

Dokumentation som skal afleveres før aflevering af entreprisen<br />

• Dokumentation for kontroller og registreringer<br />

Hvor der i respektive AAB og SAB er stillet krav om, at<br />

entreprenøren skal fremskaffe dokumentation, er dette<br />

at betragte som krav om kontroldokumentationen, som<br />

skal de afleveres til bygherren.<br />

• Således-udført tegninger.<br />

Bilag: Oversigt Kontrolplaner.<br />

Bilag: Kontrolskemaer<br />

12.4. Projekterendes opfølgning (tilsyn)<br />

Entreprenørens kvalitetskontrol skal omfatte de projekterendes<br />

opfølgning i marken (tilsyn) med henblik på at sikre, at projektmaterialets<br />

intentioner kommer til udførelse i praksis.<br />

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde administrativ procedure<br />

vedrørende de projekterendes opfølgning i marken (tilsyn),<br />

herunder udarbejde og vedligeholde tilsynskontrolplaner og<br />

tilhørende tilsynsnoter.<br />

Tilsynskontrolplaner er en plan for art, omfang og dokumentation<br />

af tilsyn og som skal fokusere på planlægning af tilsynsindsatsen<br />

og dokumentere prioritering af indsatsen rettet mod områder i<br />

anlæg, hvor effekten ønskes og forventes at blive størst.<br />

Proceduren bør udarbejdes i overensstemmelse med principper<br />

vist i dokumentet "Kvalitetskrav til entreprenører. APPENDIX"<br />

Tilsynskontrolplaner skal forelægges bygherren til kommentering.<br />

Tidsfrister<br />

Prøveudtagning varsles<br />

mindst 5 arbejdsdage, inden<br />

prøveudtagning/prøvning<br />

skal finde sted.<br />

Dokumentation afleveres senest<br />

10 arbejdsdage inden<br />

aflevering<br />

Ad 12.4: Projekterendes opfølgning<br />

(tilsyn)<br />

Senest 10 arbejdsdage inden<br />

de pågældende arbejder<br />

påbegyndes skal de af entreprenøren<br />

godkendte Tilsynskontrolplaner<br />

afleveres<br />

til bygherren<br />

Entreprenøren skal påregne<br />

10 arbejdsdage til bygherrens<br />

kommentering.<br />

Væsentlige ændringer skal<br />

sendes til bygherren, før de<br />

træder i kraft.<br />

Bygherren kan ud over det i Tilsynskontrolplanerne angivne tilsyn<br />

anmode om yderligere tilsyn.<br />

De projekterendes opfølgning i marken skal som minimum omfatte<br />

de aktiviteter (arbejder), som er angivet nedenfor:<br />

Oversigt aktiviteter (arbejder)<br />

Jord- og afvandingsopgaver m.v.<br />

• Omlægninger af åbne vandløb.<br />

• Fremmede ledninger.<br />

• Eksterne afvandingsledninger.<br />

• Interne afvandingsledninger<br />

• råjordsplanum, bundsandsplanum og stabiltgrusplanum.<br />

• Modtagekontrol på sand- og grusmaterialer<br />

Asfaltarbejder<br />

• Belægninger<br />

Bygværker og spunsarbejder<br />

• Fundering.


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 22 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

• Pilotering.<br />

• Form og stillads.<br />

• Armering.<br />

• Støbning.<br />

• Overflade for fugtisolering.<br />

• Fugtisolering.<br />

• Belægning.<br />

• Spunsvægge og forankring.<br />

• Placering af topstykke (L-profil) på spuns<br />

Tidsfrister<br />

Kørebaneafmærkning<br />

• Nørreskov Bakke<br />

• Forlagt Østre Ringvej<br />

• Lillehøjvej<br />

Vejudstyr<br />

• Autoværn<br />

Hegnsarbejder<br />

• Byggepladshegn<br />

Bilag: Oversigt Tilsynsplaner<br />

Bilag: Tilsynsnote<br />

13. Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr<br />

Entreprenøren skal redegøre for vedligeholdelse, anvendelse,<br />

kalibrering m.v. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr.<br />

Entreprenørens skal udarbejde oversigt med inspektions-, prøvnings-<br />

og måleudstyr for den aktuelle entreprise med angivelse<br />

af status for kalibrering, planlagt kalibrering mv. af hvert enkelt<br />

udstyr.<br />

Entreprenøren skal udarbejde målejournaler for gennemførte<br />

målinger.<br />

Bilag: Oversigt udstyr<br />

Bilag: Målejournal<br />

14. Afvigelser og fejl, korrigerende og forebyggende handlinger<br />

14.1. Afvigelser og fejl<br />

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en administrativ<br />

procedure, der redegør for behandling af afvigelser og fejl fra<br />

specificerede krav.<br />

Proceduren bør udarbejdes i overensstemmelse med principper<br />

vist i dokumentet " Kvalitetsledelseskrav til entreprenører.<br />

APPENDIX"<br />

14.2. Korrigerende og forebyggende handlinger<br />

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en administrativ<br />

procedure, der redegør for forbedringer samt korrigerende og fo-


Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E<strong>6620.102</strong> Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk<br />

Side 23 af 23<br />

Indholdsfortegnelse for EFK<br />

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller<br />

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK<br />

rebyggende handlinger.<br />

Tidsfrister<br />

Proceduren bør udarbejdes i overensstemmelse med principper<br />

vist i dokumentet "Kvalitetsledelseskrav til entreprenører.<br />

APPENDIX"<br />

15. Kvalitetsaudit<br />

15.1. Audit<br />

Entreprenøren skal redegøre for gennemførelse af entreprenørens<br />

egne kvalitetsaudit.<br />

Entreprenørens egne kvalitetsaudit skal gennemføres jævnligt i<br />

hele entrepriseperioden.<br />

Bygherren skal varsles to uger før audit for mulighed for at overvære<br />

entreprenørens audit.<br />

Ad 15.1: Audit<br />

Auditrapporter fra entreprenørens<br />

audit lægges tilgængelig<br />

for Bygherren på ProjektWEB.<br />

Audit hos projekterende,<br />

Første interne audit skal finde sted fire uger efter projekterings<br />

start og der skal gennemføres mindst to interne audit pr år i projekteringsperioden.<br />

Audit egne entreprenørydelser<br />

Audit skal gennemføres repræsentativt både mht. tidsperiode og<br />

væsentlighed for egne arbejder, herunder styringen af entreprisen.<br />

Første interne audit skal finde sted fire uger efter entreprisens<br />

start.<br />

Der skal gennemføres mindst to interne audit pr år i entrepriseperioden.<br />

Audit underentreprenører<br />

Audit skal gennemføres hos de underentreprenører, som skal<br />

udarbejde "PK for Underentreprenør".<br />

Audit skal gennemføres repræsentativt både mht. tidsperiode og<br />

væsentlighed.<br />

Der skal gennemføres mindst 2 interne audit pr år i entrepriseperioden.<br />

Audit leverandører<br />

Audit gennemføres ved leverancer, hvor "PK for Leverandør"<br />

kræves.<br />

Audit skal gennemføres repræsentativt både mht. tidsperiode og<br />

væsentlighed.<br />

15.2. Auditplan<br />

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en auditplan der<br />

viser tidspunkt, deltagere, auditemner, ansvarlig mv. for audit<br />

Bilag: Auditplan


Procedurer for<br />

kvalitetssikring af<br />

projekter med<br />

gadesignaler<br />

Til rådgiver<br />

Version 2


Indholdsfortegnelse<br />

1 Faseinddeling af projekter...........................................................................3<br />

2 Roller og ansvar ..........................................................................................4<br />

3 Dokumentation for signalprojekter.............................................................5<br />

3.1 Programfasen ......................................................................................6<br />

3.2 Forslagsfasen.......................................................................................7<br />

3.3 Projektfasen (detailprojekt).................................................................9<br />

3.4 Udførelsesfasen.................................................................................11<br />

2


1 Faseinddeling af projekter<br />

I anlægsområdets (ANL) projektledelses- og fasemodel for mindre anlægsprojekter<br />

er projekter inddelt i følgende faser:<br />

• Programfasen<br />

• Forslagsfasen<br />

• Projektfasen<br />

• Udførelsesfasen<br />

• Garantifasen<br />

For indholdet af de enkelte faser henvises til anlægsområdets projektledelsesog<br />

fasemodel for mindre anlægsprojekter.<br />

3


2 Roller og ansvar<br />

Organisation<br />

For hvert projekt udnævnes en projektleder (PL). Projektets daglige ledelse og<br />

koordinering varetages af PL, der kan udpege en opgaveansvarlig (OA), som så<br />

tager sig eksempelvis af signaldelen af et større projekt.<br />

Det er PL/OAs ansvar gennem hele projektforløbet at inddrage den person i det<br />

lokale vejcenter, der er ansvarlig for driften af signalanlæggene i vejcentrets<br />

område, efterfølgende kaldet den driftsansvarlige (DA). Det er DA’s ansvar at<br />

inddrage Trafik og beredskab (TRB), hvis/når der er behov for dette.<br />

Det er PL/OAs ansvar at varetage kommunikation mellem de involverede eksterne<br />

parter og DA.<br />

Det forudsættes, at systemer med gadesignaler projekteres med bistand fra en<br />

rådgiver.<br />

Politiet skal godkende projekter, som omfatter:<br />

<br />

<br />

nyetablering af signalanlæg<br />

ændring af signalopstilling, signalgrupper, driftsform eller mellemtider<br />

ændring af signalgruppers rækkefølge (ændret fasestyring eller signalgruppestyring)<br />

Politiets godkendelse bør foreligge, inden projektet sendes i udbud.<br />

Nedenstående diagram illustrerer de formelle kommunikationsveje:<br />

Projektleder/Opgaveansvarlig, (PL/OA)<br />

Driftsansvarlige for signalanlæg,<br />

(DA)<br />

Trafik og beredskab<br />

(TRB)<br />

Politi<br />

Kommune<br />

Rådgiver<br />

Leverandør<br />

4


3 Dokumentation for<br />

signalprojekter<br />

Figur 1 Projekt- og driftsfaser<br />

I dette afsnit gennemgås de forskellige faser af et projekt med udgangspunkt i<br />

ønskerne til dokumentation for signalprojekter.<br />

5


3.1 Programfasen<br />

I programfasen udarbejdes en eller flere projektidéer/løsningsforslag. DA og<br />

om nødvendigt TRB medvirker til at vurdere, om et nyt signalanlæg eller en<br />

ændring af et eksisterende signalanlæg er en god løsning af det foreliggende<br />

problem.<br />

I programfasen overvejes, hvorvidt der senere skal foretages effektvurderinger<br />

af projektet, og hvornår der i givet fald skal indsamles førdata. Eksempelvis<br />

vurderes det, om der i forbindelse med en ny trafikstyring skal indsamles data<br />

om trafikanternes adfærd ved brug af anlæggets detektorer, inden den nye styring<br />

aktiveres for at påvirke trafikanternes adfærd.<br />

Projekter omfattende signalanlæg anbefales i programfasen at indeholde<br />

følgende dokumentation:<br />

Projektbeskrivelse med:<br />

- problemformulering<br />

- problemanalyse med:<br />

- uheldsanalyse<br />

- beskrivelse af særlige trafiksikkerhedshensyn<br />

- beskrivelse af hensyn til fremkommelighed<br />

- beskrivelse af hensyn til særtransporter samt modulvogntog<br />

- forslag til problemløsning med overordnet beskrivelse af løsningens<br />

komponenter (antal og placering)<br />

- begrundelse for valg af løsning baseret på en samfundsøkonomisk<br />

vurdering<br />

- samt beskrivelse af<br />

- geometriske bindinger<br />

- trafiktal for biltrafik<br />

- trafiktal for bløde trafikanter<br />

- ønsket hastighed på vejgrene<br />

- særlige prioriteringsbehov<br />

- behov for etablering af eller ændring af vejbelysning i krydset<br />

- særlige forhold i øvrigt (herunder blindesignaler)<br />

- evt. evalueringsplan for effektregistrering<br />

6


3.2 Forslagsfasen (skitseprojekt)<br />

I forslagsfasen fastlægges hovedlinjerne i den geometriske udformning. For<br />

nogle signalanlæg vil det i denne fase være tilstrækkeligt at beskrive signalstyringen<br />

efter overordnede principper (fx ved optegning af styrediagram).<br />

I et signalanlæg er sammenhængen mellem vejgeometri, signalopstilling og<br />

signalfunktion imidlertid meget vigtig, så det kan være nødvendigt i denne fase<br />

at påbegynde aktiviteter, der normalt først sker i projektfasen (fx optegning af<br />

signalopstillingsplan og signalgruppeplaner).<br />

Uhensigtsmæssige beslutninger i forslagsfasen med hensyn til fastlæggelse af<br />

geometri kan være meget omkostningskrævende at ændre i projektfasen.<br />

Det skal præciseres, at det ikke er et krav, at TRB gransker og kvalitetssikrer<br />

projekter i forslagsfasen, men det anbefales af ovennævnte grunde.<br />

Projekter omfattende signalanlæg anbefales i forslagsfasen at indeholde<br />

følgende dokumentation:<br />

_______________________________________________________________<br />

- Dokumentation i kursiv tekst er også indeholdt i programfasen, men kan<br />

være ændret forhold til den sidste fase -<br />

_______________________________________________________________<br />

Projektbeskrivelse med:<br />

- problemformulering<br />

- problemanalyse med:<br />

- uheldsanalyse<br />

- beskrivelse af særlige trafiksikkerhedshensyn<br />

- beskrivelse af hensyn til fremkommelighed<br />

- beskrivelse af hensyn til særtransporter samt modulvogntog<br />

- forslag til problemløsning med overordnet beskrivelse af løsningens<br />

komponenter (antal og placering)<br />

- begrundelse for valg af løsning baseret på en samfundsøkonomisk<br />

vurdering<br />

- samt beskrivelse af<br />

- geometriske bindinger<br />

- trafiktal for biltrafik<br />

- trafiktal for bløde trafikanter<br />

- ønsket hastighed på vejgrene<br />

- særlige prioriteringsbehov<br />

- behov for etablering af eller ændring af vejbelysning i krydset<br />

- særlige forhold i øvrigt (herunder blindesignaler)<br />

- evt. evalueringsplan for effektregistrering<br />

7


Funktionsbeskrivelse inkl. redegørelse for valg af driftsform og overordnede<br />

principper for styring og overvågning, herunder:<br />

- signalgrupper og signalprogrammer<br />

- kapacitetsberegninger ud fra tællinger i morgen- og<br />

eftermiddagsspidstimen af samtlige trafikstrømme i krydset<br />

- begrundelse for utraditionelle løsninger mht. geometri og afmærkning,<br />

herunder hvis vejreglerne ikke er overholdt<br />

Styrediagram<br />

Vejudformningsplan 1:200<br />

- eksisterende forhold med nedtonet signatur (tynd streg)<br />

- ændringer fremhæves (tykkere streg)<br />

- køresporsbredder, radier og kørebaneafmærkning vises på tegning<br />

- eksisterende belysningsmaster, som skal bevares, vises<br />

<br />

Vejudformningsplan 1:500 visende større udsnit af krydsområdet.<br />

8


3.3 Projektfasen (detailprojekt)<br />

I projektfasen udarbejdes et signalprojekt, der kan benyttes som udgangspunkt<br />

for udførelse af signalanlægget og som udgangspunkt for den endelige dokumentation<br />

for signalanlægget.<br />

Det præciseres, at det i projektfasen er et krav, at TRB gransker og kvalitetssikrer<br />

alle projekter omfattende nyetableringer og ændringer i signalanlæg.<br />

Projekter omfattende signalanlæg anbefales i projektfasen at indeholde<br />

følgende dokumentation:<br />

_______________________________________________________________<br />

- Dokumentation i kursiv tekst er også indeholdt i tidligere faser, men kan<br />

være ændret -<br />

_________________________________________________________________<br />

Projektbeskrivelse med:<br />

- problemformulering<br />

- problemanalyse med:<br />

- uheldsanalyse<br />

- beskrivelse af særlige trafiksikkerhedshensyn<br />

- beskrivelse af hensyn til fremkommelighed<br />

- beskrivelse af hensyn til særtransporter samt modulvogntog<br />

- forslag til problemløsning med overordnet beskrivelse af løsningens<br />

komponenter (antal og placering)<br />

- begrundelse for valg af løsning baseret på en samfundsøkonomisk<br />

vurdering<br />

- samt beskrivelse af<br />

- geometriske bindinger<br />

- trafiktal for biltrafik<br />

- trafiktal for bløde trafikanter<br />

- ønsket hastighed på vejgrene<br />

- særlige prioriteringsbehov<br />

- behov for etablering af eller ændring af vejbelysning i krydset<br />

- særlige forhold i øvrigt (herunder blindesignaler)<br />

- evt. evalueringsplan for effektregistrering<br />

Funktionsbeskrivelse inkl. redegørelse for valg af driftsform og overordnede<br />

principper for styring og overvågning, herunder:<br />

- signalgrupper og signalprogrammer<br />

- kapacitetsberegninger ud fra tællinger i morgen- og eftermiddagsspidstimen<br />

af samtlige trafikstrømme i krydset<br />

- begrundelse for utraditionelle løsninger mht. geometri og afmærkning,<br />

herunder hvis vejreglerne ikke er overholdt<br />

- begrundelse for utraditionelle løsninger mht. signal- og detektorplacering,<br />

herunder hvis vejreglerne ikke er overholdt<br />

- beskrivelse af principper for trafikstyring<br />

9


- systemtekniske bindinger<br />

- krav til overvågning<br />

- krav til udstyr<br />

- sammenhæng med placering af vejtavler, belysning og beplantning<br />

Styrediagram<br />

Mellemtidsmatrix<br />

Signalgruppeplaner<br />

Vejudformningsplan 1:200<br />

Signalopstillingsplan 1:200<br />

Detektorfunktionsskema<br />

Detektorplaceringsplan 1:500<br />

Ledningsplaner i 1:200 for detektering, data- og eltransmission<br />

Eventuelle vej/tid-diagrammer<br />

Ved udbud er det vigtigt at huske, at det skal kræves, at:<br />

leverandøren skal overføre dokumentation til leverandørens eget tegningsformat<br />

og dokumentstyring.<br />

leverandøren skal etablere overvågning af signalanlægget - overvågningen<br />

skal idriftsættes samtidig med at styreapparatet tændes.<br />

anlægget ikke må idriftsættes, før end anlæggets trafikstyring fungerer.<br />

Leverandøren skal dokumentere kontrol af, at signalstyringen og udstyret<br />

fungerer som specificeret (Factory Acceptance Test).<br />

10


3.4 Udførelsesfasen<br />

I udførelsesfasen udføres signalprojektet. Inden igangsættelse af arbejdet skal<br />

signaldokumentationen sendes til DA (både elektronisk og en papirudgave).<br />

Når dokumentationen er kvalitetssikret af DA, kan leverandøren igangsætte<br />

arbejdet.<br />

Inden styreapparater eller nye signalprogrammer tages i brug skal det kontrolleres,<br />

at styreapparatet og signalprogrammerne fungerer som specificeret, Factory<br />

Acceptance Test (FAT). Denne test gennemføres ved deltagelse af den<br />

rådgiver, som har projekteret anlægget.<br />

Efter godkendt FAT af et styreapparat kan dette opsættes i krydset. Tilsvarende<br />

kan et nyt signalprogram tages i brug efter godkendt FAT.<br />

Inden afleveringsforretningen fra signalleverandør til ANL skal det kontrolleres,<br />

at det samlede system fungerer som specificeret, Site Acceptance Test<br />

(SAT). Denne test gennemføres ved deltagelse af den rådgiver, som har projekteret<br />

anlægget.<br />

Det skal bemærkes, at ANL ikke driver signalanlæg og normalt ikke har adgang<br />

til overvågningssystemer. DA må derfor bistå ANL med overvågning og<br />

drift af signalanlæg efter SAT.<br />

Efter idriftssættelse er der behov for en prøveperiode af en vis varighed og evt.<br />

en efterfølgende mangeludbedringsperiode, inden projektet overdrages endeligt<br />

til drift. Denne kontrolopgave gennemføres ved deltagelse af rådgiveren og evt.<br />

DA eller TRB.<br />

Efter godkendt SAT skal signalleverandøren sende 4 papirkopier af dokumentationen<br />

til PL/OA (som udført dokumentation). Disse kopier skal sendes videre<br />

til politiet, vedligeholderen, DA og TRB. TRB skal desuden have tilsendt<br />

dokumentationen elektronisk.<br />

Det anbefales, at der efter ibrugtagning iværksættes en trafikteknisk opfølgning,<br />

hvor det kontrolleres, at signalanlægget fungerer efter hensigten.<br />

11


Projekter omfattende signalanlæg anbefales i udførelsesfasen at indeholde<br />

følgende dokumentation:<br />

_________________________________________________________________<br />

- Dokumentation i kursiv tekst er også indeholdt i tidligere faser, men kan<br />

være ændret -<br />

_______________________________________________________________<br />

Projektbeskrivelse med:<br />

- problemformulering<br />

- problemanalyse med:<br />

- uheldsanalyse<br />

- beskrivelse af særlige trafiksikkerhedshensyn<br />

- beskrivelse af hensyn til fremkommelighed<br />

- beskrivelse af hensyn til særtransporter samt modulvogntog<br />

- forslag til problemløsning med overordnet beskrivelse af løsningens<br />

komponenter (antal og placering)<br />

- begrundelse for valg af løsning baseret på en samfundsøkonomisk<br />

vurdering<br />

- samt beskrivelse af<br />

- geometriske bindinger<br />

- trafiktal for biltrafik<br />

- trafiktal for bløde trafikanter<br />

- ønsket hastighed på vejgrene<br />

- særlige prioriteringsbehov<br />

- behov for etablering af eller ændring af vejbelysning i krydset<br />

- særlige forhold i øvrigt (herunder blindesignaler)<br />

- evt. evalueringsplan for effektregistrering<br />

Funktionsbeskrivelse inkl. redegørelse for valg af driftsform og overordnede<br />

principper for styring og overvågning, herunder<br />

- signalgrupper og signalprogrammer<br />

- kapacitetsberegninger ud fra tællinger i morgen- og<br />

eftermiddagsspidstimen af samtlige trafikstrømme i krydset<br />

- begrundelse for utraditionelle løsninger mht. geometri og afmærkning,<br />

herunder hvis vejreglerne ikke er overholdt<br />

- begrundelse for utraditionelle løsninger mht. signal- og detektorplacering,<br />

herunder hvis vejreglerne ikke er overholdt<br />

- beskrivelse af principper for trafikstyring<br />

- systemtekniske bindinger<br />

- krav til overvågning<br />

- krav til udstyr<br />

- sammenhæng med placering af vejtavler, belysning og beplantning<br />

Styrediagram<br />

Mellemtidsmatrix<br />

Signalgruppeplaner<br />

Vejudformningsplan 1:200<br />

Signalopstillingsplan 1:200<br />

12


Detektorfunktionsskema<br />

Detektorplaceringsplan 1:500<br />

Ledningsplaner i 1:200 for detektering, data- og eltransmission<br />

Eventuelle vej/tid-diagrammer<br />

Derudover bør dokumentationen indeholde følgende:<br />

Program for Factory Acceptance Test<br />

Godkendt Factory Acceptance Test<br />

Program for Site Acceptance Test<br />

Godkendt SiteAcceptance Test<br />

Opstalt af styreapparat med typen af anvendte komponenter med versionnr.<br />

Tegning af div. klemmerækker / monteringsskinner for<br />

- Signalkabler<br />

- Detektorforbindelseskabler<br />

- Overvågningsudstyr<br />

- Samordningskabler<br />

- Kabler til video<br />

- Kabler til togtilslutning<br />

- Kabler til datatransmission<br />

Projekttegninger skal omfatte komplette tegninger for hele anlægget (begge<br />

kryds i eksempelvis ruderanlæg) selv om, at der kun er foretaget ændringer i<br />

en del af anlægget.<br />

13


Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Middelfart,<br />

Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København.<br />

Find mere information på vejdirektoratet.dk.<br />

VEJDIREKTORATET<br />

Niels Juels Gade 13<br />

Postboks 9018<br />

1022 København K<br />

Telefon 7244 3333<br />

vd@vd.dk<br />

vejdirektoratet.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!