Entreprise 6620.102

særlige betingelser og beskrivelser 

Entreprise 6620.102 

Landskabsbroer 

66 Herning - Aarhus >>> 6620 Funder - Hårup 

juni 2012

INDHOLDSFORTEGNELSE 

INDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................ 1 

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) ........................................................ 2 

1. Alment .......................................................................................................... 2 

2. Orientering ................................................................................................... 2 

3. Bestemmelser om udbud og tilbud ............................................................ 4 

SÆRLIGE BETINGELSER (SB)...................................................................................... 9 

A. Aftalegrundlaget ..........................................................................................................................9 

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring ................................................................................................12 

C. Entreprisens udførelse ..............................................................................................................13 

D. Bygherrens betalingsforpligtelse ...............................................................................................19 

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse ...........................................................................................20 

F. Arbejdets aflevering ..................................................................................................................21 

G. Mangler ved arbejdet ................................................................................................................22 

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) .............................................................. 24 

SAB Styring og samarbejde ..............................................................................................................25 

SAB Arbejdsplads .............................................................................................................................36 

SAB Jordarbejder ..............................................................................................................................44 

SAB Afvanding ..................................................................................................................................52 

SAB Fundering ..................................................................................................................................63 

SAB Stillads og form .........................................................................................................................66 

SAB Slap armering ............................................................................................................................71 

SAB Spændarmering ........................................................................................................................72 

SAB Beton .........................................................................................................................................73 

SAB Broautoværn og rækværker ......................................................................................................75 

SAB Fugtisolering ..............................................................................................................................77 

SAB Brobelægninger .........................................................................................................................80 

SAB Andre arbejder ..........................................................................................................................86 

SAB Bundsikring af sand og grus .....................................................................................................90 

SAB Stabilt grus ................................................................................................................................91 

SAB Varmblandet asfalt ....................................................................................................................93 

SAB Kørebaneafmærkning ...............................................................................................................99 

SAB Diverse arbejder ......................................................................................................................101 

SAB Brolægning ..............................................................................................................................103 

SAB Støjskærme .............................................................................................................................106 

SAB Signalanlæg ............................................................................................................................108 

FORTEGNELSE OVER ANVENDTE FORKORTELSER .........................................................................120 

BILAG: 

Bilag A1: 

Bilag A2: 

Bilag A3: 

Bilag B: 

Bilag C: 

Projekteringsgrundlag - Broer 

Projekteringsgrundlag – Vej 

Forudsætningsnotat for signalanlægget 

Kvalitetsledelseskrav til entreprenører 

VD signalprocedure 

1

BUT 6620.102 

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) 

1. Alment 

Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det udbudte 

projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud. 

2. Orientering 

Nærværende entreprise er et led i udførelsen af motorvejen Funder-Låsby. 

I det følgende og i øvrige udbudsdokumenter bruges betegnelserne ”entreprenør” for totalentreprenøren 

og ”entreprise” for denne totalentreprise. 

Entreprisen er benævnt 6620.102 Landskabsbroer Hvinningdal og Skægkær Bæk og omfatter projektering 

og udførelse af: 

Bro 000-0066-0-142.00 

Bro 000-0066-0-135.00 

Bro 7437108-2-001.00 

UF af faunapassage ved Hvinningdal 

UF af K-vandløb Skægkær Bæk 

UF af K-vandløb u. ny K-vej Sejling Hedevej - Vest 

Etablering af ny k-vej Sejling Hedevej Vest 

Nedbrydning, nedrivningsarbejder, opbrydningsarbejder og jordarbejder 

Ledningsomlægninger og trafikomlægning samt interims- og adgangsveje 

Landskabsbroen ved Hvinningdal, der er 125 m lang, består af 2 parallelle broer med en meters afstand 

imellem. Hver bro består af 5 fag. 

Landskabsbroen ved Skægkær Bæk, der er 150 m lang, består af 2 parallelle broer med en meters 

afstand imellem. Hver bro består af 5 fag. 

Broen ved Sejling Hedevej Vest, der er 64 m lang, består af 2 fag. 

Broerne skal udføres i efterspændt insitu støbt beton. 

Placering af broerne fremgår af oversigtsplanerne i tegningsmaterialet. 

Endvidere omfatter entreprisen etablering af Sejling Hedevej – Vest, tilslutning til Viborgvej og Sejlingvej 

samt regulering af terræn omkring broerne samt etablering af diverse adgangsveje. 

Entreprisen udbydes i totalentreprise og omfatter samtlige ydelser fra den tilstand, hvori arealerne 

henligger på licitationsdagen, til fuldt færdige og funktionsdygtige bygværker med endeligt retableret 

terræn, der opfylder kravene i nærværende Særlige Betingelser og Beskrivelser (SBB) med bilag. 

Vejdirektoratet har foranstaltet en overordnet undersøgelse af de geotekniske forhold i og omkring 

broområderne. Disse undersøgelser er rapporteret i de geotekniske datarapporter. Totalentrepre- 

2


nøren skal udføre supplerende geotekniske undersøgelser, såfremt entreprenøren ikke vurderer 

det vedlagte grundlag som værende tilstrækkeligt. 

I forbindelse med arbejderne skal der udføres afværgeforanstaltninger for at beskytte Skægkær 

Bæk mod nedskyllede materialer fra dæmningerne ved endevederlagene, samt for at undgå udledninger 

af enhver art (herunder sand-, jord- og byggematerialer, forurenet regn- og grundvand) til det 

beskyttede vandløb. 

Følgende entrepriser, som er beliggende i entreprisens nærhed, udføres til dels sideløbende med 

denne entreprise: 

Fra oktober 2013 til september 2015: 

− 6620.105, Dalbro Gubsø 

Fra august 2013 til september 2016: 

− 6620.203, Jord og belægning Vest 

Fra april 2013 til oktober 2016: 

− 6620.201, Jord og belægning Nord 

Fra januar 2013 til maj 2014: 

− 6620.111 Broer Syd – Vest 

Fra august 2012 til oktober 2013: 

− 6620.112 Broer Nord – Vest 

Entreprisen omfatter i hovedtræk projektering, tilsyn og udførelse af Landskabsbroerne og Sejling 

Hedevej Vest inkl. øvrige anlæg alt inkl., herunder: 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

Opførelse af Landskabsbro Hvinningdal inkl. nødvendige råjordsarbejder af hensyn til etablering 

af ramper for udførelse af belægninger for broen inkl. motorvejsbelægning op til denne 

ekskl. slidlag 

Opførelse af Landskabsbro Skægkær Bæk inkl. nødvendige råjordsarbejder af hensyn til 

etablering af ramper for udførelse af belægninger for broen inkl. motorvejsbelægning op til 

denne ekskl. slidlag 

Opførelse af Landskabsbro Sejling Hedevej - vest 

Montage af broautoværn på broerne. Broautoværn leveres som bygherreleverance 

Montage af støjskærm på den nordlige kantbjælke af Landskabsbro Skægkær Bæk. Støjskærm 

leveres som bygherreleverance 

Etablering af Sejling Hedevej – Vest 

Etablering af afvanding for Sejling Hedevej – Vest inkl. grøftebassiner 

Tilslutning til Viborgvej med signalreguleret kryds 

Tilslutning til Sejlingvej med T-kryds 

Etablering af regnvandsbassin ved Skægkær Bæk inkl. ind- og udløbsbygværker 

Etablering af sti under bro ved Skægkær Bæk 

Etablering af sti under bro ved Hvinningdal 

Etablering af adgangsvej til kolonihaver 

Udskiftning af blødbund ved Hvinningdal og Skægkær Bæk 

Kvalitetsledelse, fagtilsyn og totalentreprenørens egen byggeledelse 

Diverse rydninger nødvendige for arbejdets udførelse 

Nedrivning af bygninger og bygværker 

Projektering, etablering, drift og vedligehold samt nedlæggelse af adgangsvejene til arbejdspladsområder/byggepladser 

ved landskabsbroerne 

3


− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

Udførelse af jordarbejde for de viste jorddæmninger samt nødvendige ramper til transport 

af materialer og materiel op på broerne i henhold til tegningsmaterialet 

Færdig udgravning og terrænregulering mellem vederlag i forbindelse med etablering af 

landskabsbroerne 

Håndtering af overskudsjord uegnet til indbygning 

Fugtisolering af broerne 

Etablering af lejer og dilatationsfuger ved broender 

Retablering af alle berørte arealer efter arbejdets afslutning 

Levering af ”Således udført” projektmateriale inkl. tilsynsrapport(er) i henhold til gældende 

arkivinstruks. 

Bistå ved overdragelse af anlægget til vejmyndigheden 

Der henvises i øvrigt til det øvrige udbudsmateriale. 

I udbudsmaterialet er indarbejdet krav til entreprenørens samarbejde med bygherren under entreprisens 

gennemførelse og til entreprenørens andel i opfyldelse af Vejdirektoratets miljøpolitik og 

kvalitetspolitik. 

Arbejdet skal udføres i perioden oktober 2012 til juni 2015. 

Bygherren er: 

Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen 

Thomas Helsteds Vej 11 

8660 Skanderborg 

Tlf. 72 44 22 00 

Udbudsmaterialet er udarbejdet af: 

Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen 

Thomas Helsteds Vej 11 

8660 Skanderborg 

Tlf. 72 44 22 00 

Bygherretilsynet varetages af Vejdirektoratet 

3. Bestemmelser om udbud og tilbud 

Arbejdet udbydes i totalentreprise i begrænset EU-udbud efter forudgående prækvalifikation. 

Udbudsmaterialet består af Særlige betingelser (SB) samt de i SB ad § 2, stk. 2, nævnte dokumenter. 

Alternative tilbud modtages ikke. 

Tildelingskriterium 

Tildelingen sker på basis af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Vejdirektoratet vil ud fra det 

opstillede tildelingskriterium og tilhørende underkriterier bedømme tilbuddene. 

Underkriterierne og deres vægtning er følgende: 

4


Kriterium 

Vægtning 

Samlet tilbudssum 70 % 

Teknisk løsning 15 % 

Styring og koordinering 10 % 

Æstetik 5 % 

Tilbudsbedømmelse 

Kriteriet "Samlet tilbudssum" tildeles karakter efter følgende regler: 

• Tilbuddet med laveste pris (samlet tilbudssum) gives karakteren10 

• Et tænkt tilbud med en tilbudssum, der er 20 mio. kr. højere end lavestbydende, får karakteren 

0 

• Øvrige gives karakter ved interpolation og ekstrapolation 

• Negative karakterer kan forekomme 

De "Øvrige kriterier" bedømmes efter følgende metode: 

Der karaktergives kun med hele tal, og alle tal på skalaen 0 til 10 kan blive brugt som karakterer 

ved bedømmelsen. To eller flere tilbud kan opnå samme karakter. 

Tilbuddene gives karakter i intervallet 0-10 ved en vurdering af tilbuddets oplysninger. 

• Karakteren 0 gives til et netop acceptabelt tilbud 

• Karakteren 3 gives til et tilbud, der er under middel 

• Karakteren 5 gives til et tilbud, der er middel 

• Karakteren 8 gives til et tilbud, der er over middel 

• Karakteren 10 gives til det bedst mulige tilbud, som ikke behøver at foreligge 

• Ved bedømmelsen af teknisk løsning, vil der blive lagt vægt på følgende kvaliteter af det 

tilbudte projekt: Tekniske løsninger, der er af god kvalitet, holdbare, robuste og funktionelle 

og som minimerer behovet for drift og vedligehold, Der lægges endvidere vægt på, at beskrivelsen 

er i en sådan detaljeringsgrad, at kvaliteten er klart defineret. 

• Ved bedømmelse af styring og koordinering efterspørges en dokumenteret sikker og rettidig 

gennemførelse af entreprisen, specielt i forhold til de bindinger som entreprisen indeholder 

(beskyttelse af Skægkær Bæk, trafikafvikling, deltidsfrist for Landskabsbro Hvinningdal 

mv.) 

• Ved bedømmelse af æstetik efterspørges slanke søjler for broerne, således broerne fremtræder 

så lette som muligt. Broernes slanke udtryk indgår i en sammenhæng med projektets 

andre større bygværker i åben land, hvor konstruktionerne ønskes nedtonet i forhold til den 

omkringliggende natur. Designet har til formål at give broerne et let udtryk og forstærke oplevelsen 

af søjler, der står som stammer i skoven. 

5


Tilbud 

Nærværende udbud omfatter alle ydelser til opførelse af fuldt færdige og funktionsdygtige veje og 

broer, herunder projektstyring, detailprojektering, byggeledelse, fagtilsyn (og tilsyn generelt), kvalitetsledelse 

og udførelse af tilhørende jord-, afvandingsarbejder, belægningsarbejder mv. 

Vejdirektoratet vil gennemføre dette udbud ved anvendelse af to-kuvert systemet. Entreprenøren 

skal aflevere tilbuddet i to dele: 

• Del 1 indeholdende den udfyldte Tilbudsliste inkl. tro og love-erklæring samt bemyndigelsesdokumentation, 

som afleveres i særskilt lukket kuvert med tydelig mærkning ”tilbudsliste” 

• Del 2 indeholdende det øvrige tilbudsmateriale, som afleveres i særskilt lukket kuvert med 

tydelig mærkning ”øvrige tilbudsdokumenter” 

Efter modtagelse af tilbuddene vil Vejdirektoratet evaluere del 2 af tilbudsmaterialet. Når meddelelse 

om resultatet af denne evaluering er tilgået de bydende, åbnes del 1 med priselementet. Åbning 

af pristilbuddene vil ske i overværelse af de tilbudsgivere, der er til stede. 

Tilbud mærket ”Entreprise 6620.102 Landskabsbroer Hvinningdal og Skægkær Bæk” modtages 

som angivet i udbudsbrevet. 

Udbudsmaterialets arbejdsbeskrivelser og standarder angivet i SB og SAB er udtryk for minimumskrav, 

som skal overholdes. 

Kuvert mærket ”tilbudsliste” skal indeholde: 

• Pris ved udfyldt tilbudsliste indeholdende tro- og loveerklæring vedr. ubetalt forfalden gæld til 

det offentlige 

• Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud 

Kuvert mærket ”øvrige tilbudsdokumenter” skal indeholde følgende beskrivelser og redegørelser og 

skal disponeres i nøje overensstemmelse med de efterfølgende punkter: 

Teknisk løsning: − Generel projektbeskrivelse med angivelse af tilbudte materialer 

og løsninger for brokonstruktioner og vejanlæg. 

Projektbeskrivelsen skal som minimum omfatte: 

Funderingsmetoder og udformning af fundamenter 

Søjler og vederlagskonstruktioner 

Brodæk 

Væsentlige bygværkskomponenter i brodæk, som minimum 

afvanding, kantbjælker, forspændingssystem, fugtisolering 

og brobelægninger 

Øvrige bygværkskomponenter, som minimum lejer og 

fuger 

Stillads og form 

Udførelsesmetoder for søjler og brodæk 

Jord-, afvandings- og belægningsarbejder for vejanlæg 

Forundersøgelser, projekteringsgrundlag og projektering 

− 

Redegørelse for forventede levetider for de tilbudte elementer 

og komponenter. Redegørelsen ønskes dokumenteret 

med relevante referencer samt leverandørudtalelser. Rede- 

6


gørelsen skal som minimum omfatte følgende hovedkomponenter 

for broer og veje: 

Brobelægninger, vejbelægninger, fugtisolering, kantbjælker 

samt lejer og fuger. 

− 

Illustrerende tegningsmateriale for broer og veje: 

Planer, opstalter, længdesnit og typiske tværsnit. 

Styring og koordinering: 

− 

En redegørelse for afværgeforanstaltninger med henblik på 

sikring af det beskyttede vandmiljø Skægkær Bæk. 

− 

Aktivitetsbeskrivelse af, hvordan entreprenøren vil gennemføre 

entreprisen under hensyntagen til de bindinger som den 

indeholder i forhold til trafikafvikling, tidsterminer, jordarbejder 

inkl. blødbundsudskiftning mv. 

− 

Forslag til projekterings- og arbejdstidsplan. Arbejdstidsplanen 

skal have en detaljeringsgrad der sikrer, at fremdriften af 

entreprisens hovedelementer (fundamenter, søjler, overbygning, 

fugtisolering, belægning, jordarbejder, vejarbejder og 

relevant udstyr mv.) klart fremgår. Entreprisens fremdrift skal 

ligeledes fremgå af denne plan og planen vil således danne 

baggrund for den enkelte måneds betaling, og skal kunne 

udbygges til betalingsplan. 

Æstetik − Beskrivelse af den forventede søjlediameter, herunder opstalt 

for de tilbudte bygværker 

Tilbud skal afleveres i 2 papireksemplarer og på elektronisk medie f.eks. USB-nøgle eller en CD- 

Rom, den elektroniske del med udfyldt Tilbudsliste i Excel format, i én selvstændig fil-mappe med 

Del 1 og én selvstændig fil-mappe med det øvrige tilbudsmateriale i Del 2. 

Mærkat til påklæbning på tilbudskuverten er indeholdt i tilbudslisten (TBL). 

En erklæring om, at rådgiveren ikke er udelukket fra at afgive tilbud i henhold til Rådets direktiv 

92/50/EØF med senere ændringer, kan efter særskilt anmodning fra Vejdirektoratet blive krævet af 

det enkelte firma. 

Tilbudsgiveren kan finde oplysninger om Danmarks skatte- og afgiftsforhold på www.skat.dk, om 

miljøbeskyttelse på www.mst.dk og om sikkerhed på arbejdspladsen på www.at.dk. 

Elektroniske tilbud modtages ikke. 

Den bydende opfordres til inden afgivelse af tilbud at have gjort sig bekendt med forholdene på 

stedet, herunder adgangsforhold. 

Dersom noget i udbudsmaterialet er den bydende uklart, skal vedkommende indhente nærmere 

oplysninger herom hos Vejdirektoratet. 

7


Spørgsmål, der modtages senest 14 dage inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud, vil blive 

besvaret senest 6 dage inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud. 

Spørgsmål modtaget efter den angivne dato vil blive tilstræbt besvaret, afhængigt af spørgsmålets 

karakter. 

Spørgsmål, der modtages senere end 6 dage inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud, vil ikke 

blive besvaret. 

Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens/brevets emnebeskrivelse: ”6620.102 

Landskabsbroer Hvinningdal og Skægkær Bæk, Spørgsmål vedr. ………” 

Spørgsmål skal sendes til: udbud@vd.dk med kopi til cac@vd.dk, rba@vd.dk og jlj@cowi.dk 

Besvarelse af spørgsmål sker via rettelsesblade på www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud”. 

Bygherrens vederlag til tilbudsgiverne 

Bygherren betaler et beløb på kr. 200.000 ekskl. moms til hver tilbudsgiver som vederlag for et 

konditionsmæssigt tilbud jf. ABT 93. 

For dette vederlag tilhører anvendelsesog ejendomsretten bygherren, og denne kan frit anvende 

indkomne idéer og forslag helt eller delvist til brug for gennemførelsen af projektet. 

Meddelelse om fakturering af dette vederlag gives i mail indeholdende samtidig underretning af tilbudsgiverne 

angående resultatet af tilbudsbedømmelsen. 

8

SB 6620.102 

SÆRLIGE BETINGELSER (SB) 

A. Aftalegrundlaget 

ad § 1 

ad § 1 stk. 1 

ad § 1 stk. 2 

ad § 2 

ad § 2 stk. 1 

ad § 2 stk. 2 

Almindelige bestemmelser 

Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til ABT 93 for entreprisen. De 

enkelte §- og stk.-numre refererer til ABT 93. 

Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler 

på parternes vegne. 

Bygherrens udbud 

Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra 

tilbudsdagen. 

Entreprisen omfatter i hovedtræk de i Orientering beskrevne arbejder. 

For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge: 

a. Tilbudsliste (TBL). 

b. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser. 

c. Særlige betingelser (SB). 

d. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) inkl. bilag. 

e. Tegninger indhæftet i "Tegningsbilag, Entreprise 6620.102 Landskabsbroer Hvinningdal 

og Skægkær Bæk, juni 2012" jf. fortegnelse i hæftet. 

f. "Ledningsprotokol 6620.102 Landskabsbroer Hvinningdal og Skægkær Bæk” med tilhørende 

tegninger. 

g. ”Vandsynsprotokol, Etape 6620 st. 21,75 – 32,00”. 

h. Bygningsbeskrivelse mv. 

Bygningsbeskrivelse for bygninger i grusgrav ved Hvinningdal 

i. Geotekniske rapporter: 

-6620 Funder - Hårup Geotekniske Hovedrapport , Detailundersøgelser, Mv. st. 

21.0 - 30.5. 

-6620 Funder - Hårup Mv. st. 21.0 – 30.5, Geotekniske detailundersøgelser, Geoteknisk 

datarapport. 

- 66 Herning - Århus. 6620 Funder - Hårup. Bro nr. 66-0-135.00, UF af Skægkær 

Bæk. Geoteknisk undersøgelsesrapport nr. 1. 

- 66 Herning - Århus. 6620 Funder - Hårup. Bro nr. 66-0-142.00, UF af Hvinningdal. 

Geoteknisk undersøgelsesrapport nr. 1. 

- 6620 Funder - Hårup. Geoteknisk undersøgelsesrapport for bro nr. 7437108-2- 

001.00, OF af K-vej, Sejling Hedevej Vest, st. ca. 1.32 

9


Det bemærkes for alle de nævnte geotekniske rapporter, at entreprenøren ikke kan 

basere sit tilbud på bygherrens vurdering/tolkning af de geotekniske data jf. ovenstående 

rapporter, men har selv ansvaret for vurderingen/tolkningen af de udleverede 

geotekniske data 

j. "Almindelige arbejdsbeskrivelser” (AAB): 

Alle gældende Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), som findes på 

www.vejregler.dk under udbudsforskrifter. 

k. ABT 93. 

l. Standarder (DS og DS/EN), som findes på http://sd.ds.dk , europæiske tekniske godkendelser 

(ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger 

og betingelser, alt i det omfang, der i AAB, SB og SAB er henvist til disse og med senest 

anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. 

m. Vejregler, vejregelforslag, instrukser, bestemmelser og lign.: 

Alle gældende vejregler (se www.vejregler.dk), vejregelforslag samt godkendte vejregelforberedende 

rapporter. 

n. Øvrige forskrifter 

Tørdensitetsbestemmelse i marken - Sandefterfyldningsmetoden, prVI 99-4:2004, 

maj 2004 

Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 1000 af juli 2007 vedrørende udførelse og sløjfning 

af boringer og brønde på land 

Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 224 af marts 2011 (Affaldsbekendtgørelsen) 

Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Udbudsforskrift, september 2005 

Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning. Udbudsforskrift, juni 2010 

Tilsynshåndbog for broentrepriser. Forebyggelse af stilladssvigt, Udbudsforskrift, december 

2009 

Tilsynshåndbog for betonbroer, Udbudsforskrift, august 2010 

Tilsynshåndbog for fugtisolering og Brobelægning, Udbudsforskrift, oktober 2010 

Afmærkningsmateriel, Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001 

Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål, Udbudsforskrift, februar 2011 

AT-bekendtgørelse nr. 1416 af 27. dec. 2008 Bekendtgørelse om bygherrens pligter 

AT-bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni. 2001 Bekendtgørelse om projekterendes og 

rådgivers pligter 

AT-vejledning D.2.23, oktober 2008, Arbejde i forurenet jord 

10


Det under punktnumrene f. - n. nævnte materiale kan hentes på http://leverandorportal.dk 

under ”Udbud”. 

Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag samt monteringsvejledninger 

kan hentes på www.vejregler.dk. 

Instruktion, vejledning og paradigmer vedr. arbejdsmiljø i projekteringsfasen kan ses på 

http://leverandorportal.dk under ”Udbud”. 

Beskrivelse af "Kvalitetetsledelseskrav til entreprenører" er vedlagt som Bilag B, og det 

tilhørende appendix kan ses på http://leverandorportal.dk under ”Udbud --- > Vejdirektoratets 

paradigmer /standarder --- > Til totalentrepriseudbud --- > Paradigme til kvalitetsledelseskrav 

til entreprenører - Appendix. 

Som et orienterende dokument findes endvidere på http://leverandorportal.dk under "Udbud" 

en Designmanual udarbejdet af den æstetiske rådgiver. 

Arbejdet kan påregnes overdraget september/oktober 2012. 

ad § 2 stk. 3 

Følgende tidsfrister skal overholdes: 

1. Igangsætningsfrist 

Arbejdets påbegyndelse fastsættes efter tilbudsaccept. 

De i ad § 25 nævnte bodsbestemmelser vedrørende igangsætningsfrist knyttes til denne 

dato. 

2. Deltidsfrister 

Deltidsfrist I: 01. oktober 2014 

UF af faunapassage ved Hvinningdal skal være klar til aflevering 

3. Færdiggørelsesfrist: 30. juni 2015 

Entreprisen i sin helhed skal være fuldført, klar til aflevering. 

ad § 2 stk. 4 

ad § 3 

Art og omfang m.v. af kendte fortidsminder er anført i SAB - Arbejdsplads. 

Entreprenørens tilbud 

Erhvervs- og Byggestyrelsens cirkulære (nr. 174 af 10/10/1991 ændret ved cirkulære nr. 

9784 af 28/11/2003) om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, som er gældende for 

denne entreprise, er indarbejdet i udbudsmaterialet med de ad § 22 stk. 6 anførte præciseringer. 

Entreprenøren skal i sit tilbud indregne alle udgifter til vinterforanstaltninger, såvel årstidsbestemte 

som vejrligsbestemte, for gennemførelse af arbejderne i vinterperioden (1. november 

– 31. marts). 

ad § 3 stk. 1 

ad § 3 stk. 3 

Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er 

bemyndiget til at indgå aftaler, fakturere og modtage betaling på entreprenørens vegne, 

idet kun én og samme kan fakturere og modtage betaling.. 

Tilbudsmateriale tilbageleveres ikke til tilbudsgiver, selvom tilbud ikke antages. 

11


ad § 3 stk. 7 

ad § 4 

ad § 4 stk. 1 

For alt materiale, som afleveres i forbindelse med tilbuddet, har bygherren anvendelsesog 

ejendomsretten. 

Entrepriseaftalen 

Entreprenørens ydelser skal udføres i overensstemmelse med entrepriseaftalen. I det 

omfang en ydelse ikke måtte være nærmere specificeret i entrepriseaftalen, men er en 

nødvendig og naturlig del af entreprisen, forpligter entreprenøren sig til at levere denne 

ydelse i en standard svarende til entreprenørens øvrige ydelser efter entrepriseaftalen. 

Entrepriseaftalen består af bygherrens udbudsmateriale, entreprenørens tilbud og de 

bestemmelser, der aftales ved bygherrens accept/parternes kontrakt. 

Entreprenøren kan ikke påberåbe sig, at hans tilbud fører til, at krav i udbudsmaterialet 

ikke opfyldes, medmindre dette fremgår af bygherrens accept/parternes kontrakt. 

ad § 5 

ad § 5 stk. 1 

Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v. 

Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende 

bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af 

denne kontrakt. 

Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet – f.eks. 

gennem presse, fagpresse, radio eller TV – skal ske gennem bygherren eller efter forudgående 

skriftlig aftale med bygherren. 

Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens forudgående, 

skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre 

noget om kontraktens indhold. 

ad § 5 stk. 2 

Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal ske 

til anerkendt pengeinstitut. 

Transportdokumentet skal udformes, som angivet i ”Standardformular for transportdokument”. 

Standardformularen kan findes på http://leverandorportal.dk under ”Udbud”. 

ad § 5 stk. 4 

Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden 

igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende 

entreprenører. 

Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde, 

som fremgår af EU’s Udbudsdirektiv. 

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring 

ad § 6 

ad § 6 stk. 1 

Entreprenørens sikkerhedsstillelse 

Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i ”Standardformular for 

sikkerhedsstillelse”. Standardformularen kan findes på http://leverandorportal.dk under 

”Udbud”. 

12


Intet arbejde må påbegyndes, før sikkerhedsstillelsen er stillet og godkendt af Vejdirektoratet. 

ad § 6 stk. 3 

ad § 6 stk. 5 

ad § 8 

ad § 8 stk. 2 

ad § 8 stk. 3 

Nedskrivning af sikkerheden til 2 % kan kun ske på bygherrens foranledning efter 

begæring herom fra entreprenøren. 

Sikkerhedsstillelsen nedskrives ikke ved delaflevering. 

Forsikring 

Bygherren er selvforsikret. Den i ABT 93 § 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og 

eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen. 

Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er 

tegnet og præmien betalt. 

Der skal ske underretning til bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke 

betales. 

Der skal ske underretning til bygherren, såfremt forsikringsselskabet opsiger forsikringen. 

C. Entreprisens udførelse 

ad § 9 

ad § 9 stk. 1 

ad § 9 stk. 2 

ad § 10 

ad § 10 stk. 1 

Arbejdsplan og afsætning 

Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af 

AAB og SAB - Styring og samarbejde. 

Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads. 

Entreprenørens ydelse 

Entreprenørens ydelser omfatter alle nødvendige ydelser til det fuldt færdige anlæg. 

Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og 

beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelsesmetoder 

m.v. 

De gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på ProjektWEB 

og Vejdirektoratet skal have adgang til disse. 

Foreslår entreprenøren anvendelse af utraditionelle arbejdsmetoder eller materialer, påhviler 

det ham uden udgift for bygherren og over for denne at dokumentere sådanne arbejdsmetoders 

eller materialers egnethed. 

Byggevarer skal leveres i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens gældende 

bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer. 

Færdselsregulerende foranstaltninger 

Entreprenøren skal i overensstemmelse med kravene i SAB – Arbejdsplads, afsnit 4 etablere, 

kontrollere og vedligeholde afmærkningen, således at den til enhver tid opfylder bestemmelserne 

i den godkendte rådighedstilladelse. 

13


Såfremt bygherren konstaterer 

• at afmærkningen ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan 

• at der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol, 

og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning 

• at spærretiderne ikke overholdes 

• at entreprenøren ikke inden for 1 time efter, at fejl og mangler er påtalt skriftligt af 

bygherren, politiet, vejmyndigheden eller Arbejdstilsynet, har påbegyndt afhjælpning 

af de fejl, der er omfattet af påtalen 

ifalder entreprenøren en bod på kr. 10.000,- ekskl. moms pr. påtale. 

Såfremt arbejdet ikke gennemføres uden ugrundet ophold, skal dette godkendes af bygherren. 

Hvis påbud fra bygherre, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet ikke efterkommes inden 

for den fastsatte tidsfrist, kan bygherren foranstalte en afhjælpning, som vil ske for entreprenørens 

regning. 

ad § 10 stk. 2 

De materialer, som bygherren påtager sig at levere, skal entreprenøren rekvirere hos 

bygherren, mindst 6 uger forinden de ønskes leveret. 

Når der ikke for bygherreleverancer af bygherren er fastlagt bestemte leveringsterminer, 

påhviler det entreprenøren selv at sikre sig, at der med bygherren i tide aftales sådanne 

terminer, at arbejdsplanen kan følges. Forsinket levering kan kun påberåbes i forhold til 

sådanne aftalte terminer. 

Bygherreleverancen omfatter årstals- og nummerpladeskabelon samt broautoværn,og 

støjskærm med ankerarrangementer. Der henvises i øvrigt til SAB - Broautoværn og rækværker 

og SAB - Støjskærme. 

Aflæsning, eventuel oplagring og al videre transport af disse materialer hører under entreprisen. 

Entreprenøren skal ved modtagelsen sikre sig, at de overtagne materialer er uden synlige 

fejl og mangler og i den forudsatte stand og udførelse, og skal ved overtagelsen kvittere 

for modtagelsen. 

ad § 11 

Projektgennemgang, dokumentation og prøver 

Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i arbejdsbeskrivelse for styring og 

samarbejde, kap. 2. 

ad § 11 stk. 1 Entreprenøren skal påregne, at bygherren vil afholde audits i entrepriseforløbet, jf. ad § 

17. 

Før anlægsarbejderne igangsættes, skal entreprenøren gennemføre en 

projektgennemgang med relevante parter, hvor bygherren deltager. 

Dokumentation og prøver skal ske i henhold til krav i udbudsmaterialet, herunder dokumentation 

af kvalitetskontrol, som udføres hos underentreprenører og leverandører. 

14


Dokumentation skal opbevares af entreprenøren i perioden for afhjælpningspligt og –ret jf. 

§ 36. Ved periodens udløb skal dokumentationen tilbydes bygherren. 

Til sikring af, at den forlangte kvalitetsledelse og dokumentation udføres, har bygherren 

opstillet følgende målepunkter i entrepriseforløbet: 

1. Kvalitetsledelsessystemets etablering 

Denne parameter måles ved gennemgang af "Entreprisens Fælles Kvalitetsplan (EFK)", 

samt implementeringsplan for denne. Anmærkningsfri EFK skal foreligge senest de arbejdsdage 

efter entreprisens igangsættelsesdato, som er angivet i "KvalitetsIedelseskrav 

til entreprenører - Totalentreprise ". 

Overskridelse af denne dato er bodsbehæftet – jf. ad § 25 stk. 2 

2. Kvalitetsledelsessystemets anvendelse/implementeringsgrad 

Denne parameter vurderes gennem bygherrens auditering. 

Denne parameter er bodsbehæftet – jf. ad § 25 stk. 2 

3. Opfyldelse af dokumentationskrav for den tekniske dokumentation 

Denne parameter vurderes på basis af en gennemgang af entreprenørens tekniske 

dokumentation. Gennem stikprøver i marken vurderes sammenhængen mellem det udførte 

arbejde og den tilhørende dokumentation. 

Denne parameter er bodsbehæftet – jf. ad § 25 stk. 2 

4. Opfyldelse af dokumentationskrav for "Således Udført" dokumentation 

Denne parameter vurderes på basis af en gennemgang af entreprenørens "Således 

Udført" dokumentation jf. gældende arkivinstruks. Entreprenøren skal sikre, at alle godkendte 

rettelser og/eller ændringer registreres og dokumenteres endeligt på "Således Udført" 

tegninger. Udførlig tilsynsrapport m.m. udarbejdes i overensstemmelse med arkivinstruks. 

Procedure skal aftales endeligt med Vejdirektoratet. 

Denne parameter er underlagt tilbagehold i entreprisesummen – jf. ad § 22 stk. 4. 

ad § 11 stk. 2 

ad § 11 stk. 3 

ad § 12 

ad § 12 stk. 4 

ad § 13 

ad § 13 stk. 1 

Manglende dokumentation, herunder dokumentation af kvalitetskontrol, under 

anlægsforløbet vil blive betragtet som manglende kontraktmæssig ydelse og vil medføre 

at bygherren foretager tilbagehold i udbetaling af entreprisesummen. 

Vejdirektoratet skal indvarsles til at overvære al prøveudtagning og materialeprøvning på 

entreprenørens arbejdsplads, laboratorium eller andet sted. Vejdirektoratet skal indvarsles 

til at overvære entreprenørens fagtilsyn. Vejdirektoratet skal have mulighed for at deltage 

ved entreprenørens audit af underentreprenører og leverandører. 

Arbejdets forringelse m.v. , Vedligeholdelse 

Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal 

ibrugtages, fastlægges og gennemgås for mangler. I forbindelse hermed udfærdiges en 

ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler samt aftaler om afhjælpning. 

Forhold til myndigheder 

Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og 

samarbejde. 

15


Ad § 13 stk. 2 

ad § 14 

ad § 14 stk. 4 

Entreprenøren skal sende kopi til Vejdirektoratet af al korrespondance med myndigheder. 

Entreprenøren må ikke uden bygherrens tilladelse søge dispensation fra gældende bestemmelser. 

Ændringer i arbejdet 

Alle ydelser i forbindelse med denne entreprises fulde færdiggørelse inkl. alle nødvendige 

leverancer skal være indregnet i entreprenørens tilbudspris. 

Skulle der opstå behov for at udføre ekstraarbejder, skal disse særskilt afregnes og prissættes 

på en aftaleseddel. 

Vejdirektoratet kan forlange ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde 

efter nedenstående retningslinjer: 

Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for bygherretilsynet med regnskab og bilag. 

Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren udarbejde 

et overslag, der fremsendes til bygherretilsynet inden arbejdets igangsættelse. 

Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren dagligt udfærdige og aflevere 

dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab. 

A. Arbejdsløn 

De medgåede timer afregnes efter en timesats, der beregnes som summen af følgende 

bidrag: 

- Samlede arbejdsomkostninger for bygge- og anlæg jf. Danmarks Statistik *). 

Timesatsen, der fastlægges på årsbasis, henføres til 30. juni i det pågældende år. 

- Regulering til det aktuelle tidspunkt i henhold til Lønindeks for bygge og anlæg, jf. 

Danmarks Statistik **) 

Et honorar på 22 % 

- Omkostninger til transport 

*) Se www.dst.dk > Statikstikbanken > Løn > Arbejdsomkostninger for den private sektor 

> Samlede arbejdsomkostninger efter branche > Bygge og anlæg 

**) Se www.dst.dk > Statistikbanken > Løn > Lønindeks for den private og offentlige sektor 

på brancheniveau > Lønindeks for den private sektor > Bygge og anlæg 

Den beregnede timesats skal korrigeres ud fra dokumenterede lokale afvigelser. 

Såfremt en formand og eventuel byggepladsledelse udelukkende er beskæftiget med det 

pågældende arbejde, tillægges dennes timer ved ovennævnte beregning. Er vedkommende 

kun delvist, men dog i væsentlig omfang beskæftiget ved arbejdet, vil timerne efter 

aftale med tilsynet forholdsmæssigt kunne medregnes ved beregningen. 

B. Materialer 

Entreprenøren skal medregne beløb, som vedkommende har betalt for materialer, der 

indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder 

forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer 

modregnes entreprenørens tilgodehavender. 

16


Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornødent 

samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter 

på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus 

tilfalder entreprenøren. 

Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejdsstedet 

skal inkluderes. 

Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges et 

honorar på 5 %. 

C. Materiel 

Leje af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end 

50.000,- kr., skal være indeholdt i entreprenørens enhedspriser og timesatser. 

Leje af øvrigt materiel skal aftales mellem tilsynet og entreprenøren forud for anvendelsen. 

Til sådan lejebetaling lægges intet honorar. 

D. Underentreprenører 

Til rene regningsbeløb, der allerede omfatter mestersalær, lægges et honorar på 5 %. 

ad § 17 

ad § 17 

Bygherrens tilsyn 

Entreprisens parter skal påregne, at bygherren vil auditere entreprenørens 

kvalitetsledelse af entreprisens gennemførelse. 

Det forventede omfang af audit er anført nedenfor: 

• 1 audit (typisk 8 timer) ca. 4 - 6 måneder efter start af entreprisen med fokus på 

kvalitetsplanens implementering 

• 2 audit (typisk 8 timer) pr. år undervejs i entreprisens udførelse, antal afhængig af 

entreprisens forløb. Antal audit er afhængig af, om der ved audit eller gennem 

bygherrens stikprøver, konstateres afvigelser eller fejl med væsentlige konsekvenser 

for entreprisen 

• Op til 3 mindre audit (typisk 4 timer) pr. år på udvalgte delarbejder 

• 1 audit (typisk 8 timer) ca. 2 - 3 måneder før aflevering 

• Herudover kan der forekomme uvarslede audit på udvalgte emner op til 2 stk. pr. 

år. 

Bygherrens auditering kan også omfatte underentreprenører og leverandører samt 

projekterende. 

Entreprenøren skal påregne, at følgende medarbejdere skal medvirke ved audit: 

• Lederen af det auditerede område 

• Firmaets kontraktansvarlige 

• Lederen af kvalitetsfunktionen 

• Daglige kvalitetsleder 

• Udvalgte funktionsledere 

17


• Medarbejdere fra produktionen 

Entreprenøren skal sørge for at relevant dokumentation er tilgængelig på auditstedet 

eksempelvis via ProjektWEB eller fysisk. 

Bygherren kan standse arbejdet uden tidsfristforlængelse, såfremt foranstaltninger mod 

trafikken eller naboer ikke er som foreskrevet. 

ad § 18 

Entreprenørens kontrol 

Arbejdsledelse og arbejdsklausuler 

I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren meddeler denne bygherren, 

hvem der på entreprenørens vegne leder arbejdet og fører tilsyn med arbejdet. 

Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i 

offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underentreprenørers 

lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, 

som ikke er mindre gunstige end dem, der er i henhold til gældende kollektiv overenskomst, 

voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for arbejde 

af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet 

udføres. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk 

overenskomst og denne overenskomst overholdes. 

Der skal henvises til kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter 

i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af 

disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsten 

skal betales. 

Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers 

medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættelsesvilkår 

som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende 

arbejdsvilkår. 

Overholder entreprenøren ikke denne forpligtelse, og medfører dette et berettiget krav fra 

de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til entreprenøren med 

henblik på at tilgodese dette krav. 

Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise – herunder leverancer – 

gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet 

sig, herunder FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen). 

ad § 19 

Byggemøder 

Der afholdes fra entreprisens overdragelse til aflevering løbende projektorienteringsmøder, 

som er at betragte som kontraktuelle byggemøder. Jf. ABT 93 og SAB – Styring og 

samarbejde, afsnit 0.2. 

18


D. Bygherrens betalingsforpligtelse 

ad § 22 

ad § 22 stk. 4 

Betaling 

Vejdirektoratet modtager kun elektroniske fakturaer udarbejdet i Jobmanager. For generel 

information om, hvorledes entreprenøren skal forholde sig i relation til elektronisk fakturering, 

henvises til http://leverandorportal.dk, hvor der nederst til højre er angivet Vejdirektoratets 

EAN-nummer med link til en vejledning for Vejdirektoratets leverandører. Betalinger 

i henhold til betalingsplanen skal være i overensstemmelse med værdien af udført arbejde, 

og betalingerne vil blive reguleret i forhold hertil. 

Betalingen sker ved indsættelse på en af entreprenøren opgivet konto. 

Bygherre afholder kursusafgift svarende til et ½-dagskursus i anvendelse af Jobmanager. 

Tilbageholdelse 

Bygherren tilbageholder i acontobetalingerne et beløb på kr. 4.000.000,-, der først forfalder 

til udbetaling, når al dokumentation for det udførte anlæg samt overdragelse af projektet 

til drift er afleveret til bygherren og godkendt. Dokumentationen skal være færdig og afleveret 

til bygherren senest 2 måneder efter entreprisens aflevering. Ovennævnte beløb 

skal fremgå af entreprenørens betalingsplan. 

ad § 22 stk. 5 

ad § 22 stk. 6 

Ekstraarbejde skal endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse. 

Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets 

afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindreudgifter ved arbejdets udførelse, 

og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelser 

fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. 

Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løsninger 

af arbejdsmarkedets overenskomstforhold. 

I fastprisperioden gælder 

For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes 

der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i 

færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes 

til arbejdet. 

Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i 

kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt 

forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne 

dokumenteres på anden måde. 

Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på tilbudsdagen. Til 

denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen 

og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller 

brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes. 

Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb 

udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen. 

19


Er en entreprenør i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde 

godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren 

af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i 

forhold til entreprisesummen. 

Efter fastprisperioden gælder 

For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, ydes der godtgørelse 

for ekstraordinære prisstigninger, der er indtrådt inden 6 måneder fra tilbudsafgivelse, 

efter de foranstående regler, idet indkøbstidspunktet dog erstattes med 6 månedersdagen 

efter tilbudsafgivelse. 

For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, foretages endvidere 

prisregulering for prisændringer, der er indtrådt efter 6 måneder fra afgivelsen af tilbud, efter 

nedennævnte metode. 

Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for anlæg. 

Indekset beregnes pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15. marts), og 

det pågældende indeks er gældende for denne måned (marts). For 1. og 2. måned i et 

kvartal (f.eks. januar og februar) interpoleres retlinet med afrunding til én decimal. 

Til regulering af entreprisen anvendes følgende indeks: 

• Der reguleres efter omkostningsindeks for betonarbejder 

Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusive moms) multipliceret med 

(I 2 - I 1 ) : I 1 , idet I 1 angiver indeks på 6 månedersdagen efter afgivelse af tilbud, og I 2 angiver 

indeks midt i den aktuelle måned. 

Reguleringsbeløbet er i øvrigt underkastet indskrænkninger som følge af lovgivningen. 

Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages acontoprisregulering svarende til det senest beregnede 

kvartalsindeks. 

Når prisreguleringen iværksættes, er entreprenøren forpligtet til at fremsende acontobegæringer 

én gang om måneden og at fakturere samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder. 

Entreprenøren er endvidere forpligtet til at foretage opgørelse over samtlige kontraktmæssigt 

udførte arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På grundlag 

af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for den første måned efter udløb af fastprisperioden. 

ad § 22 stk. 7 

ad § 22 stk. 11 

Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter bygherretilsynets anvisning. 

Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler. 

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse 

Ad § 24 

ad § 24 stk. 1 

Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse 

Forholdene nævnt i ad § 24 stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse, 

såfremt de rent faktisk griber ind i entreprenørens ydelser, og kun i det omfang, de påberåbte 

forhold i tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i 

arbejdsplanen og dermed forsinker arbejdet. 

20


En vejrligsdag defineres som en arbejdsdag, hvor 

• der er usædvanligt vejrlig (nedbør, temperatur, vind m.m.) 

• den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk 

• aktiviteten skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen 

• aktiviteten faktisk ikke kan udføres. 

Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren opsætte vejrstation på arbejdspladsen, 

som registrerer temperatur, vind og nedbør. 

Spilddage registreres på byggepladsen og opgøres månedsvis. 

Til måling af vejrliget anvendes målestation på arbejdspladsen eller den nærmeste af 

Meteorologisk Instituts målestationer. 

ad § 24 stk. 3 

ad § 25 

ad § 25 stk. 2 

Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er 

varslet, over for bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser. 

Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse 

Entreprenøren skal betale en bod, hvis gældende tidsfrister overskrides. Boden 

tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra 

sikkerhedsstillelsen. 

Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge som følger: 

1. For igangsætningsfristen kr. 50.000 

2. For deltidsfrist I kr. 300.000 

3. For færdiggørelsesfristen kr. 200.000 

For overskridelse af de frister, der er fastsat i ad § 11 stk. 1 for kvalitetsledelse, er bodsstørrelser 

som følger:. 

Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge som følger: 

1. Manglende implementering og godkendelse af kvalitetsplan kr. 50.000 

(2 mdr. efter igangsætningsfrist) 

2. Afvigelser ved audits udover 3 stk. pr. stk.: kr. 50.000 

(hvis afvigelser gentages ved audit fordobles boden for afvigelsen) 

3. Manglende opfyldelse af dokumentationskrav pr. gennemgang: kr. 50.000 

(ajourføringsperiode 14 arbejdsdage, manglende opfyldelse skal være bragt i orden efter 

5 arbejdsdage). 

F. Arbejdets aflevering 

ad § 28 

ad § 28 stk. 1 

Afleveringsforretningen 

Entreprisen afleveres afsnitsvis som følger: 

21


− Arbejder omfattet af deltidsfrist I 

− Resten 

For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i 

forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygherren, 

skal entreprenøren på bygherretilsynets ønske, og forinden aflevering finder sted, 

fremskaffe en underskrevet erklæring fra berørte lodsejere. 

I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygherren 

i anledning af entreprisen. 

G. Mangler ved arbejdet 

ad § 30 

ad § 30 stk. 4 

ad § 36 

Mangelsbegrebet 

Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning, jf. § 12 stk. 4, registreres ved 

afleveringen, i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden. 

Mangelsansvarets ophør 

For entreprisen gælder 5 års mangelsansvar med nedennævnte undtagelser: 

For varmblandet asfalt gælder at mangelsansvarsperioden fastsættes til 1år for belægningers 

jævnhed og for belægningers profil. 

Umiddelbart inden udløb af tidsrum for afhjælpningspligt og -ret foretages besigtigelse af 

arbejdet, forinden sikkerhed frigives. 

Særlige forhold for kørebaneafmærkning 

For kørebaneafmærkning fastlægges mangelsansvarsperioden til følgende: 

Kørebaneafmærkning, 

som normalt ikke overkøres 

*) 

Anden kørebaneafmærkning 

på steder 

med ÅrsDøgnTrafik pr. 

kørespor: 

ÅDT ≤ .00 

Kørebaneafmærkning 

med lang holdbarhed 

(ekskl. gul for 

midlertidig regulering) 


med kort holdbarhed 

(ekskl. gul for 

midlertidig regulering) 

4 år 1 år 

4 å 

3.000 ≤ ÅDT ≤ 5 000 3 år 

5.000 ≤ ÅDT ≤ 1 .000 2 år 

ÅDT ≥ 10. 0 

1 år 

Ingen 

Gul kørebaneafmærkning 

for midlertidig 

regulering 

Funktionstid, 

dog 

maks. ½ 

år 

*) kontinuerte kantlinjer, dobbelte spærrelinjer og spærreflader undtagen linjer i kryds 

og i skarpe kurver, hvor det kan konstateres, at trafikanterne kører på linjerne. Disse 

behandles som anden kørebaneafmærkning. 

Umiddelbart inden ophør af mangelsansvarsperioden for arbejdet kan der aftales besigtigelse, 

forinden evt. sikkerhed frigives. For arbejder, hvor mangelsansvarsperioden udlø- 

22


ber i et givet kalenderår, foretages forretning normalt ultimo september. Eventuelle kontrolmålinger 

kan foretages fra 15. maj. 

ad § 36 stk. 3 

Bestemmelsen er ikke gældende for entreprisen. 

23

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) 

24

SAB – Styring og samarbejde 6620.102 

SAB 

Styring og samarbejde 

Supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde. 

0.0 Projekteringsarbejdet: 

Grundlaget for projekteringen er nærværende SBB, Bilag A1 til SBB – ”Projekteringsgrundlag 

- Broer” og Bilag A2 til SBB – ”Projekteringsgrundlag - Vej”, som angivet i SB, ad 

§ 2, stk. 2. 

Vejdirektoratets projekt angiver de fysiske rammer for projektets udformning. Projektet 

består af tegninger i henhold til tegningsbilaget. Projektet er grundlaget for arealerhvervelsen. 

Systemlinjer (linjeføring og længdeprofil) for Vejdirektoratets projekt stilles til rådighed i 

Land-XML-format. Systemlinjer er centerlinje med x,y,z koordinater. Justering af linjeføringerne 

og længdeprofiler er generelt ikke tilladt. 

Afmærkningsplaner for Viborgvej og Sejlingvej-Nord udarbejdes af entreprenøren. 

Afmærkningsplaner (midlertidigt og permanent) sendes til bygherren, vejmyndighed og 

politi til forhåndsgodkendelse, og eventuelle bemærkninger indarbejdes. 

Bygherren har før entreprisestart udarbejdet et projektgrundlag for for etablering af Sejling 

Hedevej – Vest, der har en større detaljeringsgrad en sædvanligt for totalentrepriser. Entreprenøre 

skal dog baggrund af de fysiske rammer i projektgrundlaget stadig udarbejde 

sit eget projekt. 

Bygherren har før entreprisestart fået udarbejdet overordnede geotekniske undersøgelser 

i entrepriseområdet. Entreprenøren skal supplere disse geotekniske undersøgelser med 

sine egne geotekniske undersøgelser i det omfang, at entreprenøren vurderer, at de udførte 

geotekniske undersøgelser ikke er fyldestgørende for sit design. Alle udgifter hertil 

skal være indeholdt i entreprenørens tilbud, og entreprenøren skal forestå disse undersøgelser. 

Der henvises i øvrigt til SB ad § 2 stk. 2 vedr. geotekniske undersøgelsesrapporter. 

Alle omkostninger forbundet med geotekniske kontrolforanstaltninger under udførelsen af 

konstruktionerne skal ligeledes være indeholdt i entreprenørens tilbud. 

Arbejdsmiljø i projekteringsfasen 

Entreprenøren skal opfylde gældende bekendtgørelse om bygherrens og rådgivers pligter 

med henblik på at overholde bestemmelser om arbejdsmiljø i projekteringsfasen, herunder 

stille med sikkerhedskoordinator i projekteringsfasen. Entreprenøren tager udgangspunkt 

i Vejdirektoratets forskrifter på området. 

3. parts kontrol af broer 

Bygherren vil gennemføre 3. partskontrol af entreprenørens projektmateriale for broer, 

herunder tegninger og statiske beregninger. Følgende kontrol kan forudsættes gennemført 

af bygherretilsynet: 

1. gennemgang af entreprenørens tilbudsmateriale, 

2. kontrol af de af entreprenøren udarbejdede beregningsog belastningsforudsætninger 

(baseret på Bilag A1 ”Projekteringsgrundlag - Broer”), 

25


3. kontrol af, at beregningsog belastningsforudsætninger er anvendt i beregningerne, 

4. kontrol af, at beregningsog belastningsforudsætninger er anført i projektmaterialets 

beskrivelser og tegninger, 

5. nøje granskning af de statiske beregninger, 

6. kontrol af forudsætninger for beregning af fundamenters og pæles bæreevne, 

herunder kontrol af, at de i beregningerne anvendte parametre er i overensstemmelse 

med de faktiske målte geotekniske og hydrologiske parametre, 

7. kontrol af at beregnede materialekvaliteter, dimensioner og mængder genfindes i 

tegningsmaterialet, 

8. kommentering af de af entreprenøren valgte løsninger og disses detailudformning 

i relation til funktion, inspektion, udskiftelighed og driftsøkonomi. 

Entreprenøren er pligtig til at levere dokumentation, der redegør for ovennævnte emner. 

Den af entreprenøren leverede dokumentation forudsættes fremsendt i godkendte udgaver, 

idet det dermed skal forstås, at den er dokumenteret kvalitetssikret af entreprenøren. 

Såfremt dette ikke er tilfældet vil dokumentationen blive afvist af bygherretilsynet. 

Omfang af kontrollen kan justeres som følge af de resultater, den afleder. 

Underbygning og overbygning for broer betragtes hver især som et kontrolafsnit. Kontrolafsnittet 

behandles som anført ovenfor og afrapporteres i hvert sit notat. Hvis entreprenøren 

ønsker det, kan underbygningskontrolafsnittet brydes ned i mindre kontrolafsnit, som 

behandles hver for sig. 

Sejling Hedevej Vest består af et kontrolafsnit svarende til det samlede vejprojekt. Kontrolafsnittet 

behandles som anført ovenfor og afrapporteres i et notat. Hvis entreprenøren 

ønsker det, kan kontrolafsnittet for vej brydes ned i mindre kontrolafsnit, som behandles 

hver for sig. 

Entreprenøren skal påregne 15 arbejdsdage til bygherretilsynets gennemførelse af 

kontrollen af overbygningsafsnittet for broer og 15 arbejdsdage til af kontrollen af underbygningsafsnittet 

for broer, samt 15 dage til kontrol vejprojektet. Ønskes underbygningskontrolafsnittet 

opdelt i mindre kontrolafsnit, skal entreprenøren påregne 10 arbejdsdage 

til bygherretilsynets kontrol af hver af disse. Bygherretilsynet vil medvirke til en åben og direkte 

kommunikation omkring 3. partskontrollen. 

Bygherretilsynet skal have adgang til at kunne kommunikere direkte med de projekterende 

hos entreprenøren eller dennes underentreprenør/rådgiver. 

0.1 Anlægsarbejdet: 

1. Grundlag 

Broarbejder: 

Det af entreprenøren udarbejdede og bygherren godkendte projektmateriale, jf. afsnittet 

BUT, pkt. 3 Tilbud. 

Vejarbejder: 

26


Det af entreprenøren udarbejdede og bygherren godkendte projektmateriale jf. afsnittet 

BUT, pkt. 3 Tilbud. 

2. Entreprenørens projektledelse og tilsyn 

Entreprenøren har under anlægsarbejdets udførelse ansvaret for at tilse, at arbejdet gennemføres 

i overensstemmelse med projektet og entrepriseaftalen. 

Entreprenøren varetager kontakten til eventuelle berørte ledningsejere, myndigheder, 

koncessionerede selskaber mv. Ved eventuelle økonomiske eller tekniske problemer inddrages 

bygherren. Alle arbejdsområdets forhold og grænseflader noteres, og tilstanden af 

disse registreres for en senere dokumentation af områdernes udseende ved eventuelle 

spørgsmål dertil. Der anvendes fotos eller video som dokumentation. 

Entreprenøren forestår projektorienteringsmøder og indberetter om væsentlige afvigelser 

fra tidsplanen og fremkommer med indstilling til bygherren vedrørende forholdsregler. Entreprenøren 

deltager i øvrigt i alle påkrævede møder og udarbejder, renskriver og udsender 

mødereferater. Entreprenøren skal føre dagbog, der beskriver arbejdets 

udførelse, anvendt materiel, mandskabsressourcer, udført tilsyn og logbog over trafikafvikling 

jf. SAB - Arbejdsplads, afsnit 4.2. 

Entreprenørens tilsyn fører kontrol med, at arbejdet udføres i overensstemmelse med 

projektet hvad angår bl.a. omfang, kvalitet, tid og økonomi. Entreprenørens tilsynsdokumentation 

skal distribueres og arkiveres i takt med, at arbejderne udføres, således at 

bygherrens kontrol med arbejdernes udførelse kan foregå umiddelbart efter, at de enkelte 

arbejdsdiscipliner er gennemført. 

Entreprenørens fagtilsyn skal udføres af personale med relevant erfaring fra lignende projekter. 

Fagtilsynet skal udføres af personale uden for byggepladsorganisationen. 

Der skal udarbejdes detaljeret projektspecifik fagtilsynskontrolplan indeholdende alle relevante 

tilsynsaktiviteter for både permanente konstruktioner og interimskonstruktioner. Tilsynskontrolplanen 

skal tilpasses det aktuelle projekt og skal omfatte samtlige delarbejder. 

At entreprenøren udfører fagtilsyn, ændrer ikke på kravene til entreprenørens egenkontrol. 

Projektets fremdrift indberettes månedligt sammen med dokumentation af udført arbejde. 

Endvidere indberettes om risiko for væsentlige afvigelser. 

Udveksling af dokumenter mellem bygherre og entreprenør skal som udgangspunkt ske 

elektronisk via bygherrens "Byggeweb" server, som stilles til rådighed herfor. 

Entreprenøren registrerer projektændringer og sørger for udarbejdelse af rettet projekt 

(”Således Udført tegninger, beregninger og beskrivelser”) efter anlæggets udførelse, og 

entreprenøren skal medvirke ved overdragelse til relevante myndigheder. 

Entreprenøren skal udarbejde og aflevere tegningsmateriale over broer og bygværker til 

broarkivet DANBRO, jf. Driftsområdets arkivinstruks. 

Entreprenøren skal udarbejde og aflevere tegningsmaterialet vedrørende vejanlægget, så 

det umiddelbart kan lægges i Vejdirektoratets tegningsdatabase Locator, leveringsbetingelser 

jf. http://webapp.vd.dk/tegn/index.html under ”Generelt” og ”Levering af 

tegninger til VD’s tegningsarkiv, Locator”. 

27


Entreprenøren udarbejder sammen med bygherren rapport vedrørende projekt og udførelse, 

som især skal give oplysning om forhold, der kan have interesse ved vedligeholdelse 

og ved projektering af tilsvarende anlæg. 

0.2 Entreprenørens og bygherrens samarbejde 

Projektorienteringsmøder 

Gennem hele projektforløbet fra kontraktskrivningen frem til aflevering af entreprisen skal 

der afholdes projektorienteringsmøder med 14 dages intervaller. 

Entreprenøren indkalder til disse møder, der afholdes på byggepladsen eller anden aftalt 

lokalitet. 

På disse møder redegøres som et minimum for følgende: 

1. Sidste møde, herunder godkendelse af sidste referat. 

2. Projektets status, herunder projekteringsarbejdet, fremdrift i marken, som udført 

materiale mv. 

3. Økonomi 

4. Kvalitetsledelsesprocedurer 

Disse møder vil have deltagelse af bygherren ved projektlederen og/eller andre bygherrerepræsentanter 

samt af entreprenøren ved projektlederen og andre fra dennes organisation. 

Møderne vil kunne suppleres med afholdelse af projektmøder, der omhandler mere specifikke 

problemstillinger med deltagelse af specialister fra entreprenør og bygherre. 

Entreprenøren udsender referat af disse møder senest en uge efter mødets afholdelse. 

Erfaringsopsamlingsmøder 

For at kunne følge processen i projektet og samarbejdsformen på et mere overordnet 

plan skal der ved opstart af projektet, 2-3 gange undervejs i forløbet og ved projektets afslutning, 

afholdes erfaringsopsamlingsmøder med entreprenørens projektorganisation og 

eventuelle følgegrupper samt bygherrens tilsvarende med eventuelle ad hoc tilknyttede 

konsulenter. 

På disse møder gennemgås projektets mere overordnede forhold og der skal kunne tages 

stilling til eventuelle justeringer af projektet, projektorganisationen, herunder bemandingen 

mv. 

Disse møder skal foregå i en åben og fordomsfri dialog mellem anlægsarbejdets parter 

med det formål at skabe det bedste samarbejde omkring opgavens løsning. 

Denne møderække skal indledes med et opstartsmøde, hvor entreprenørens og bygherrens 

organisationer og personer introduceres for hinanden. 

Dagsorden vil i øvrigt være: 

1. Velkomst og formål 

2. Gennemgang af forslag til samarbejdsmodel 

28


3. Diskussion af risikobilledet for entreprisen: 

- Tid 

- Økonomi 

- Kvalitet 

4. Evt. 

Der udfærdiges referat af mødets beslutninger og målsætninger af bygherren. 

Der afholdes efter behov ekstraordinære erfaringsopsamlingsmøder undervejs i projektet. 

Behovet herfor kan opstå, hvis der undervejs i entreprisens forløb opstår forskellige opfattelser 

af, hvorledes arbejdets tarv bedst tilgodeses. 

De ordinære og evt. ekstraordinære erfaringsopsamlingsmøder kan forløbe efter samme 

procedure og dagsorden kan være: 

1. Status på arbejderne 

2. Er forventningerne til projektet så vidt blevet indfriet? 

- Vejdirektoratet 

- Entreprenøren 

3. Konflikter - er der nogen - har der været nogen? 

4. Er der specielle problemer affødt af totalentrepriseformen? 

5. Er kvaliteten af arbejdet i orden? 

6. Diverse 

Der udfærdiges referat af disse møders beslutninger og konklusioner af bygherren. 

Umiddelbart efter entreprisens aflevering afholdes et slutevalueringsmøde, hvor projektets 

faser resumeres og der udarbejdes et notat, der redegør for projektets forløb samt de 

indhøstede erfaringer ved anvendelsen af denne entrepriseform. 

Møderne afholdes ved bygherrens foranstaltning, idet hver part dog afholder lønomkostninger 

til eget personale. 

3. Arbejdsplan m.v. 

3.1 Generelt 

Ud over de i SB ad § 2 stk. 2 nævnte overdragelsestidspunkter og de i SB ad § 2 stk. 3 

nævnte tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud tage hensyn til bl.a.: 

Generelt 

at 

at 

entreprenøren ved sin arbejdsplanlægning skal afsætte tid til 3. partskontrol af 

permanente brokonstruktioner og vejprojekt, 

der kun efter forudgående aftale med bygherretilsynet må arbejdes på søn- og 

helligdage og lørdage samt på hverdage uden for tidsrummet mellem kl. 07.00 og 

kl. 18.00, 

Trafikale forhold 

at 

trafikken ved landskabsbro Skægkær Bæk ikke må afbrydes før Sejling Hedevej 

– Vest og Landskabsbro Sejling Hedevej – Vest er etableret og taget i drift, 

29


at 

at 

at 

at 

at 

at 

at 

at 

at 

at 

at 

der til enhver tid skal være vejadgang til alle ejendomme, 

de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider skal overholdes, se SAB 

– Arbejdsplads, afsnit 4.1, 

omlægning af trafikken skal ske på døgnets trafiksvage tidspunkter, dog efter aftale 

med bygherretilsynet/vejmyndigheden, 

ind- og udkørsel til og fra arbejdsområderne kun kan påregnes tilladt i det omfang, 

som er beskrevet i SAB – Arbejdsplads, afsnit 3.3, 

arbejdsområderne, inkl. arealer for adgangsveje, kan påregnes at være til rådighed 

fra kontrakt / overdragelse. 

det i visse situationer ved trafikomlægninger må påregnes, at der skal arbejdes 

på søn- og helligdage og lørdage, 

omlægning af trafik ikke må finde sted før afstribning, skiltning og afmærkning er 

fuldført og godkendt af bygherretilsynet og vejmyndigheden, 

der ikke må ske arbejdskørsel på tværs af offentlig vej uden tilladelse fra bygherretilsynet, 

al færdsel på veje med trafik skal foregå med indregistrerede køretøjer, 

trafikken på Viborgvej skal opretholdes i to spor i hele anlægsprioden, 

transport af blødbund ved Skægkær Bæk skal ske ad adgangsvejen langs motorvejensbtracee 

til udsætningsområdet indtil oktober 2013, 

Vej 

at 

at 

slidlag normalt ikke må udlægges før medio april og efter ultimo september, 

nedre bærelag GAB II ikke må ligge vinteren over uden forsegling, 

Broer / Bygværker 

at 

at 

der på broerne ikke må udføres bitumenpladeisolering / polymerbitumenpladeisolering 

i perioden fra 1. oktober til 30. april, 

entreprenøren ved sin arbejdsplanlægning skal afsætte tid til godkendelsesprocedurer 

for stilladsdokumentation, 

Øvrige forhold 

at 

at 

ledningsejerne skal have adgang til at omlægge/fjerne ledninger i entrepriseområdet 

jf.. SAB - Arbejdsplads, afsnit 5, 

entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på 

væsentlige punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan. 

30


4. Kontrol 

4.1 Entreprenørens egenkontrol 

For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren 

mindst 5 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted. 

5. Dokumentation 

Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren i 2 eksemplarer samt i PDF-format. 

Dokumentation for kontroller og registreringer skal afleveres senest 10 arbejdsdage før 

aflevering, mens ”Således Udført” tegninger skal afleveres senest 2 måneder efter aflevering 

af entreprisen. 

”Således Udført” dokumentation udføres i henhold til Vejdirektoratets Instruktion ”Således 

Udført” dokumentation. 

6. Kvalitets- og miljøledelse 

6.1 Alment 

Vedrørende krav til kvalitetsledelse (kvalitetsstyring) i totalentreprisen, se bilag B og 

http://leverandorportal.dk under ”Udbud --- > Vejdirektoratets paradigmer /standarder --- > 

Til totalentrepriseudbud --- > Kvalitetsledelseskrav til entreprenører”. 

6.2 Krav til entreprenørens kvalitetsog miljøplan 

6.2.1 Procedurer og arbejdsprocedurer 

Hvor der i respektive AAB og SAB er stillet krav om, at entreprenøren skal redegøre for 

eller beskrive fremgangsmåder for udførelsen, samt hvor der er stillet krav om arbejdsbeskrivelser, 

er dette at betragte som krav om en arbejdsprocedure. 

6.2.5 Styring af projektering 

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde procedurer for planlægning, gennemførelse, 

kontrolaktiviteter, dokumentation, myndighedsbehandling, ændringsbehandling og 

godkendelse af projekteringsopgaver. Procedurer skal omfatte projektering af interimskonstruktioner. 

6.2.6 Styring af dokumenter og registreringer 

På denne entreprise skal der anvendes elektronisk udveksling af dokumenter (e-mail, 

bygge-web m.v.) mellem bygherre og entreprenør. 

Der henvises endvidere til Vejdirektoratets "Kvalitetsledelseskrav til entreprenører" jf. 

ovenfor. 

6.2.7 Uddannelse og instruktion 

Entreprenørens ingeniører, opgaveansvarlige, formænd og medarbejdere, som er beskæftiget 

med arbejder på veje i drift, skal alle have gennemført deltagelse i et af Vejdirektoratet 

godkendt kursus ”Vejen som arbejdsplads”. 

31


Entreprenørens ingeniører, opgaveansvarlige, arbejdsledere og medarbejdere, som arbejder 

med stillads, skal, forinden deres arbejdsfunktioner vedrørende stillads påbegyndes, 

have gennemført de kurser, der er anført i ”Tilsynshåndbog for broentrepriser - Forebyggelse 

af stilladssvigt” i gældende udgave. Entreprenøren skal forestå planlægning og 

gennemførelse af kurser, der jf. tilsynshåndbogen betegnes A, D, E og F. Underviser til 

kursus A skal rekvireres hos Vejdirektoratet med et varsel på min. 20 arbejdsdage. 

Entreprenørens medarbejdere, der beskæftiger sig med fagtilsyn med fugtisolerings- og 

belægningsarbejder, skal have gennemført VEJ-EU kurset "Fugtisolering og brobelægning". 

Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/CV/kursusbeviser 

for nøglepersoner samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige 

krav til uddannelse/erfaring - se også SAB - Fugtisolering, afsnit 10.1. 

6.2.8 Styring af underentreprenører og leverandører 

Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt 

eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitetsog 

miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i 

overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol). 

Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være 

omfattet af en kvalitetsog miljøplan eller lignende, der opfylder kravene i udbudsmaterialet. 

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, 

leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende. 

6.2.9 Styring af bygherreleverancer 

Entreprenøren skal redegøre for modtagekontrol, håndtering og opbevaring af bygherreleverancer 

i overensstemmelse med kravene i ubudsmaterialet 

7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne 

7.1 Alment 

Med henvisning til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 om 

bygherrens pligter har bygherren følgende ansvar: 

Under projektering: 

• Udpege en koordinator til at koordinere sikkerhed og sundhed under projekteringen 

• Udarbejde en liste over særlige farlige arbejder ved en "indledende kortlægning" 

• Udarbejde en "arbejdsmiljøplan" inkl. en liste/journal over særlige forhold vedrørende 

sikkerhed og sundhed i forbindelse med fremtidige arbejder 

• Udarbejde en "opfølgende kortlægning" for særligt farligt arbejde 

• Udarbejde en "foreløbig Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)", indeholdende en 

"liste med særlige farlige arbejder, der indeholder forslag til AT´s eller branche 

anerkendte vejledninger". 

32


Indledende kortlægning, arbejdsmiljøplanen, opfølgende kortlægning og PSS’en fremsendes 

af entreprenøren til Vejdirektoratet for til gennemsyn og kommentering i nævnte 

rækkefølge. 

Under udførelsen: 

Afgrænse, koordinere og planlægge sikkerhedsarbejdet samt ajourføre PSS 

Bygherren overdrager sikkerhedskoordineringen både under projektering og udførelse til 

entreprenøren, der skal stille med en sikkerhedskoordinator, som på bygherrens vegne 

forestår koordineringen. Sikkerhedskoordineringen udføres ud fra de forskrifter, der er 

angivet i bekendtgørelse nr. 1416. 

Sikkerhedskoordinator koordinerer sikkerhedsarbejderne inden for entreprenørens eget 

område. 

Entreprenøren tager udgangspunkt i Vejdirektoratets forskrifter på området. 

Inden hvert sikkerhedskoordineringsmøde skal entreprenøren ved sin arbejdsmiljørepræsentant 

og sikkerhedskoordinator gennemgå sikkerheden på projektet ved en gennemgang 

(sikkerhedsrundering) i henhold til principper for mønsterarbejdsplads. 

Skemaer, der dokumenterer gennemgangen, udfyldes og godkendes af både entreprenør, 

sikkerhedskoordinator og arbejdsmiljørepræsentant. Skemaerne gennemgås på sikkerhedsmøderne 

og ophænges på opslagstavler i entreprenørens mandskabsskure. 

7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområderne 

7.2.1 Alment 

Entreprenøren skal via sikkerhedskoordinator udarbejde PSS for den kommende byggeplads 

og implementere denne senest 20 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse. 

PSS fremsendes til bygherren inden implementeringen for kommentarer. 

Entreprenøren skal endvidere under entreprisens udførelse løbende ajourføre ændringer 

og justeringer til PSS. Disse ændringer skal fremsendes til bygherretilsynet inden endelig 

implementering. 

Sikkerhedskoordinator indkalder til koordinerende sikkerhedsmøder hver 14. dag, og på 

møderne skal bygherren, øvrige entreprenører i fælles området og entreprenøren og alle 

dennes underentreprenører være repræsenterede. 

Entreprenøren skal etablere, vedligeholde og senere fjerne nødvendige sikkerheds- og 

velfærdsforanstaltninger for egne og underentreprenørers mandskab på arbejdspladsen 

samt etablere og i hele entrepriseperioden rengøre, vedligeholde og fjerne fælles adgangsveje 

til arbejdspladserne. 

Bestemmelserne om sikkerheds- og sundhedsarbejderne skal også være gældende for 

arbejder, der udføres i afhjælpningsperioden. 

33


7.3 Beredskabsplan 

Sammen med PSS skal entreprenøren aflevere en beredskabsplan, som beskriver de 

forholdsregler, entreprenøren påregner taget, såfremt der ved uheld under arbejdets udførelse 

opstår risiko for personskade eller beskadigelse af det omgivende miljø. 

Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med denne entreprise og som 

har eller kan få indflydelse på denne, henvises til SAB - Arbejdsplads. 

7.3.1 Risikoanalyse 

Entreprenøren skal forud for igangsætning af de enkelte arbejder udarbejde risikoanalyser 

for alle aktiviteter, som kan medføre gener og sikkerhedsmæssige forhold for eksisterende 

trafik. 

7.3.2 Krav til arbejder i nærheden af ledninger i drift 

Entreprenøren sikrer, at de respektive ledningsejeres betingelser for arbejder med og i 

nærheden af ledninger overholdes. Hvor entreprenøren afviger fra de almene krav, udarbejder 

entreprenøren en procedure for arbejdets udførelse, hvor alle sikkerhedsforanstaltninger 

i forbindelse med arbejdets udførelse er beskrevet. Proceduren indeholder 

desuden en beredskabsplan for uforudsete hændelser. Arbejdsproceduren accepteres af 

de respektive ledningsejere og bygherretilsynet, inden arbejdet påbegyndes. 

7.3.3 Krav til arbejder ved vej i drift 

Ved arbejder på vejarealer bruges arbejdstøj, der opfylder DS/EN 471+A1:2008: 

Klasse 3: Personer der jævnligt opholder sig udenfor afspærringen eller arbejder med trafikforanstaltninger. 

Klasse 2: Personer der lejlighedsvis kommer uden for det afspærrede område. 

Entreprenørens entrepriseleder, opgaveansvarlige for trafikreguleringer og formænd beskæftiget 

med afmærkning af vejarbejder skal have gennemført kurset ”Vejen som arbejdsplads” 

(VEJ-EU el. lign.). Medarbejdere, der håndterer afmærkningsmateriel eller 

udfører arbejder ved bevægelige arbejder eller arbejder af kortere varighed uden fysisk 

afspærring, skal have gennemført EUC’s kursus ”Vejen som arbejdsplads”. 

7.3.4 Retningslinjer for håndtering af kemiske stoffer og forurenet jord 

Kemiske stoffer og materialer, herunder mulighed for substitution. Retningslinjen beskriver 

arbejder med kemiske stoffer og materialer f.eks. fugtisolering inkl. de sikkerhedsmæssige 

foranstaltninger i forbindelse hermed (afmærkning af området, inddækning, afskærmning, 

personlige værnemidler og hygiejniske forhold). 

Det skal fremgå, hvem der er ansvarlig for gennemførelse af de enkelte aktiviteter samt 

hvilke metoder, materiel, sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler, der anvendes. 

8. Trafiksikkerhed og -afvikling 

8.2 Arbejder ved eller på veje 

8.2.1 Alment 

Vejmyndighed er Silkeborg Kommune. 

34


Planlægning og udførelse af færdselsregulerende foranstaltninger skal ske i et samarbejde 

mellem entreprenøren, bygherretilsynet, vejmyndigheden og politiet. 

Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse og gravetilladelse for Sejling Hedevej – 

Vest ved vejmyndigheden i god tid før arbejdets start. 

Intet arbejde må således påbegyndes, før rådighedstilladelse og gravetilladelser foreligger. 

For entreprenørens medarbejdere, der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i 

drift, henvises til uddannelseskrav i ”Afmærkning af vejarbejder på statsveje”, instruks og 

tegninger, Vejdirektoratet, i gældende udgave. 

Entreprenøren skal til bygherretilsynet fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne 

vedr. færdselsregulerende foranstaltninger, herunder en plan for de enkelte deletaper. 

Som bilag til planen vedlægges en telefon- og adresseliste for kontaktpersoner fra entreprenøren. 

Planen fremsendes via bygherretilsynet til relevante myndigheder. Eventuelle 

ændringer i planen under udførelsen skal straks meddeles bygherretilsynet. 

Entreprenøren skal underrette bygherretilsynet, når opsætning af afmærkning påbegyndes, 

og når hele afmærkningen er fjernet. 

Entreprenøren skal underrette bygherretilsynet ved alle trafiksikkerhedsmæssigt risikable 

situationer. 

9. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere 

9.1 Alment 

Der henvises til afsnit 0.1 Anlægsarbejdet. 

9.2 Forhold til ledningsejere 

Særlige aftaler med ledningsejere er beskrevet i SAB – Arbejdsplads, afsnit 5. 

35

SAB – Arbejdsplads 6620.102 

SAB 

Arbejdsplads 

Supplerende bestemmelser til AAB - Arbejdsplads. 

1. Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse 

1.1 Alment 

Entrepriseområdet overtages som det henligger, og entreprenøren skal gøre sig bekendt 

med tilstanden af arbejdsområderne og tage denne i betragtning ved afgivelsen af sit tilbud. 

1.2 Igangværende og kommende entrepriser og arbejder 

Generelt vil ledningsomlægninger finde sted løbende i anlægsperioden, jf. ledningsprotokollen. 

Entreprenøren skal være opmærksom på, at visse ledninger ikke tåler afbrydelse i 

længere tid, hvorfor arbejdet skal tilrettelægges under hensyn til dette - se i øvrigt afsnit 5. 

1.3 Registrering af arealer og naboejendomme 

Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug skal entreprenøren i samarbejde 

med bygherretilsyn og vejmyndighed og eventuelle lodsejere foretage fotoregistrering af 

berørte arealer og naboejendomme. 

1.4 Forurenede arealer 

Generelt gælder, at såfremt der under arbejdet konstateres forekomster af misfarvet eller 

lugtende jord, skal arbejdet i henhold til gældende miljølovgivning standses, og bygherretilsynet 

skal straks tilkaldes. 

1.5 Fortidsminder 

Bygherren har ikke kendskab til, at der inden for arbejdsområdet er fortidsminder. 

2. Afsætning 

Silkeborg Museum skal have lejlighed til at overvære nedbrydningen af bygværket for underføring 

af Skægkær Bæk ved Sejlingvej. 

2.1 Bygherrens afsætning 

Til brug for entreprenørens afsætninger har bygherren etableret afsætningspunkter (fikspunkter), 

hvoraf nogle tillige anvendes som nivellementsfikspunkter. 

Detailoplysninger om afsætningspunkter vil blive udleveret til entreprenøren ved arbejdets 

overdragelse. Al øvrig afsætning påhviler entreprenøren, herunder også jævnlig kontrol af 

om bygherrens afsætningspunkter er blevet beskadiget. 

2.3 Sikring af fikspunkter 

Såfremt skelsten, hovedafsætning (polygonpunkter) eller de af bygherretilsynet etablerede 

mærker for opmåling og nivellement ved forsømmelse fra entreprenørens side ødelægges 

eller går tabt, skal entreprenøren betale en erstatning på kr. 5.000,- ekskl. moms pr. 

36


punkt. Retablering skal ske ved bygherrens foranstaltning. Entreprenøren skal for egen 

regning sikre polygonpunkter med betonrør eller lignende. 

2.4 Referencestationer til GNSS-korrektioner 

Entreprenøren etablerer og driver referencestationer til udsendelse af GNSS-korrektioner 

til egne RTK-opmålinger og RTK-afsætninger. 

Entreprenøren etablerer GNSS-fikspunkterne, hvor referencestationerne skal placeres. 

Punkterne skal etableres så de er yderst stabile, f.eks. på taget af en stabil bygning eller 

som et postament. Bygherren koordinerer GNSS-fikspunkterne (X, Y og Z) på entreprenørens 

bestilling. 

Det er entreprenørens ansvar løbende at kontrollere, at der ikke sker forskydninger i 

GNSS-fikspunkterne. Dette udføres ved RTK-kontroller i flere af bygherrens afsætningspunkter. 

Hvis der konstateres forskydninger, skal bygherren straks kontaktes. 

Entreprenøren må kun anvende RTK-korrektioner fra referencestationer, som opfylder 

ovenstående krav. 

3. Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje 

3.1 Arbejdsområder 

Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste broarbejdspladser 

og arbejdsplads til brug for etablering af veje. Arealer uden for de fremtidige 

vejarealer er kun midlertidigt eksproprieret og kan kun stilles til entreprenørens rådighed 

efter mindst 2 ugers varsel og efter aftale med bygherretilsynet. 

Eventuelle ændringer af arbejdsområder kan kun ske efter aftale med bygherretilsynet. 

Arbejdsområder overtages, som de foreligger. 

Bygherretilsynet skal have adgang til at benytte arbejdsområderne uden vedligeholdelsespligt. 

Entreprenøren må ikke indgå aftaler med lodsejere om benyttelse af private arealer og 

private veje til udvidelse af arbejdsområdet uden forudgående tilladelse fra bygherren. 

Midlertidigt eksproprierede arealer, der anvendes til jord- og grustransporter, skal efter 

endt brug efterbehandles, som anført under SAB - Jordarbejder, afsnit 3.1. Inden transport 

over arealet skal mulden afrømmes. 

Transport af materialer inkl. jord over broer må kun foretages med materiel, hvis akseltryk 

ikke overstiger 25 t. Entreprenørmateriel må ikke parkeres på brodæk. 

Der må ikke opsættes reklame- og informationsskilte ud over de af bygherren fastsatte. 

Skægkær Bæk inden for arbejdsområderne er et beskyttet vandløb og må på intet tidspunkt 

i byggeperioden forstyrres. Det vil sige, at åbund og åbrinker ikke må beskadiges, 

nedtrampes eller flyttes midlertidigt. Forurening af vandet kan ikke accepteres på grund af 

de miljømæssigt højt målsatte vandløb. 

37


De midlertidige krydsning af Skægkær Bæk etableres med to gange to rør med en længde 

på maksimalt 15 m og rørene graves ca. 1/3 ned og vandløbets bund føres uhindret 

igennem. Entreprenøren udarbejder forslag til rørdiametre som forelægge tilsynet for 

godkendelse. 

Der udlægges rektangulære "bigballer" langs Skægkær Bæk, således at diverse materialer 

bliver filtreret, inden vandet løber til bækken, herunder opslemmet sand og jord. Bigballerne 

udlægges på begge sider af vandløbet mellem vandløb og adgangsveje. Bigballerne 

placeres således at adgangsvejen er minimum 5 m fra vandløbets øverste kant og 

således at bigballerne fungerer som en afspærring, der tillige sikrer, at der ikke kommer 

utilsigtet trafik for tæt på bækken. 

Der bygges et tæt tag over Skægkær Bæk i forløbet under landskabsbroen og yderligere 

7 m ud på hhv. den nordlige og på den sydlige side. Taget etableres af f.eks. tætte plader, 

så det hindres, at nedfald af tunge materialer, støbevand, væsker (epoxy) mv. ikke tilføres 

vandløbet. 

For at hindre meandrering af Skægkær Bæk stabiliseres forløbet under landskabsbroen 

og yderligere 15 m ud på hhv. den nordlige og på den sydlige side, langs bund og sider 

med 1-2 lag med kampesten i varierende størrelse ca. Ø 20 – Ø 60 cm. 

Bevoksningen må kun fældes/ryddes i absolut nødvendigt omfang efter aftale med bygherren 

for at kunne udføre arbejderne, og beplantning m.v. skånes mest muligt i henhold 

til aftale med bygherretilsynet. Den fældede bevoksning skal fjernes fra arbejdspladsen til 

godkendt modtageplads. 

Arkæologi 

De arkæologiske undersøgelser er afsluttet. 

Midlertidige hegn, rækværker og afskærmning 

Der skal opstilles byggepladshegn mod indgangsveje/stier til arbejdsområder samt omkring 

arbejdsområder mod offentlig vej. 

3.2 Arbejdsplads 

Entreprenøren skal i forbindelse med byggepladsen vederlagsfrit stille følgende til rådighed 

for bygherren: 

Mødelokale: Entreprenøren skal vederlagsfrit stille nærtliggende aflåseligt mødelokale 

med plads minimum 15 personer til rådighed for bygherretilsynets møder, herunder byggemøder. 

Mødelokalet skal være møbleret med mødefaciliteter (mødeborde, stole, whiteboard-tavle). 

Parkering: Entreprenøren skal sørge for tilgængelig parkeringsmulighed for bygherretilsynet 

samt gæster hertil. 

3.3 Adgangsveje 

Adgang til arbejdsområderne foregår fra: 

UF af faunapassage ved Hvinningdal : Adgang fra øst via Vestre Højmarksvej og Jordkærvej 

38


UF af K-vandløb Skægkær Bæk; Adgang fra begge sider via Sejlingvej 

UF af K-vandløb u. ny K-vej Sejling Hedevej Vest: Adgang via Viborgvej og Sejlingvej 

Ovennævnte veje må udelukkende benyttes for transport til arbejdspladserne, og der må 

under ingen omstændigheder parkeres eller oplagres materialer langs disse veje. 

Renholdelse af adgangsveje gennem hele byggeperioden påhviler entreprenøren. 

Eventuel tilkørsel af materialer ad andre veje kan kun ske efter aftale med bygherretilsynet. 

Entreprenørens adgangsveje til arbejdsområdet skal uden for arbejdstid være effektivt 

afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende 

færdsel hindres. 

Etablering af ind- og udkørselsforhold til offentlig vej og midlertidig lukning af veje skal aftales 

med bygherretilsynet. Forskrifter fra den pågældende vejmyndighed og politi skal 

nøje overholdes. 

4. Færdselsregulerende foranstaltninger 

4.1 Generelt 

Entreprenøren skal overholde de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider. 

Se aktuelle spærretider på www.vejsektoren.dk samt kommunens angivelser. 

4.2 Drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger 

Entreprenøren skal sikre, at færdselsregulerende foranstaltninger er opstillet og virker efter 

intentionerne. Det påhviler entreprenøren straks at reagere i tilfælde af mangelfuld afmærkning. 

I den forbindelse bemærkes, at entreprenøren vil blive gjort ansvarlig for færdselsuheld 

opstået som følge af mangelfuld afmærkning. 

Entreprenøren skal efterse alt trafikregulerende materiel mindst 2 gange på alle ugens 

dage, morgen og aften. 

Blade fra logbog skal fremsendes ugentligt til bygherretilsynet. Konstaterede mangler skal 

omgående udbedres. 

Indhold i logbog: 

− 

Tidspunkt for kontrol 

− 

− 

Observationer/afvigelser 

Afhjælpende foranstaltninger 

Entreprenøren skal i hele perioden anvise minimum 2 kontaktpersoner, der kan kontaktes 

og tilkaldes hele døgnet. 

39


5. Ledninger 

Af de i SB ad § 2 stk. 2 anførte dokumenter (ledningsprotokol, vandsynsprotokol m.v.) 

fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til. 

Kabelflytninger må ikke foretages i frostvejr, og ledningsejerne betinger sig 1 måneds 

varsel. 

Nøjagtig ledningsplacering fastlægges ved håndgravning. 

Arbejdskørsel over dræn og anden afvanding må først ske efter, at der er truffet aftale 

med bygherretilsynet om forholdsregler til beskyttelse af disse ledninger. 

5.1 Koordinering og ledningsmøder 

Entreprenøren har ansvaret for koordinering med ledningsejerne. 

For koordinering af samarbejdet mellem entreprenør og ledningsejerne indkalder bygherretilsynet 

til det første ledningsmøde. 

På baggrund af ovenstående ledningsmøde - og umiddelbart efter dette ledningsmøde - 

og nærværende projektmateriale skal entreprenøren tilrettelægge sit arbejde og koordinere 

ledningsarbejderne med de respektive ledningsejere. 

Ved planlægning af arbejdet gennemgår entreprenøren ledningsejernes betingelser med 

de enkelte ledningsejere i henhold til ledningsprotokollen. Tidsplanerne i ledningsprotokollen 

er meget omtrentlige og skal præciseres i et samarbejde mellem ledningsejere og entreprenøren. 

5.2 Verifikation af eksisterende ledninger 

5.3 Sikring 

Når påvisning har fundet sted, blotlægger entreprenøren ved håndgravning alle eksisterende 

ledninger og kabler, som berøres af arbejdet og som bevares under arbejdets gennemførelse, 

inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser 

for at arbejde i nærheden af ledningerne overholdes. 

Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, underrettes 

bygherretilsynet samt ledningsejerne, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes 

og bygherretilsynets anvisninger. 

Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede 

oplysninger, underrettes bygherretilsynet. Disse ledninger registreres og indmåles (x, 

y, z). 

Entreprenøren udarbejder arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller -foranstaltninger, 

som skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast. 

Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg afstives den fritliggende installation 

mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivnings- 

eller sikringsmetode forelægges ledningsejer samt bygherretilsynet og accepteres 

af disse, inden arbejdet påbegyndes. 

Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger anlægsarbejdet, jordarbejder og kørsel i arbejdsområder 

og vejarealer, kan det være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse 

af ledninger og kabler mod overlast kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den på- 

40


5.4 Døde ledninger 

gældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale med bygherretilsynet og vil blive 

afregnet som tillægsarbejde. 

Døde ledninger opgraves, frasorteres den opgravet jord og bortskaffes i det omfang, de er 

til gene for efterfølgende arbejder jf. SAB - Jordarbejder. Det bemærkes, at der i ledningsprotokollen 

er angivet enkelte døde kabler/ledninger, som kan fjernes. Inden opgravning 

skabes vished om, at ledningen/kablet virkelig er død/dødt. 

6. Laboratoriefaciliteter 

Ikke foreskrevne (men af bygherretilsynet forlangte) prøver betales af bygherren, dersom 

prøveresultaterne falder inden for de anførte krav. I modsat fald betales prøven af entreprenøren. 

Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af et stationært laboratorium. Dog skal 

der på arbejdspladsen kunne udføres følgende kontrol af betonen: 

− 

Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål og luftindhold (Press-ur-meter) 

− 

− 

Udstøbning af prøvecylindre, d = 150 mm, h = 300 mm. (Opbevaring i termostatstyret 

vandbad, udføres på produktionsstedet) 

Temperatur af: luft, den friske og den hærdnende beton 

Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøveanstalter som angivet 

i SAB samt AAB. 

7. Miljøforhold 

7.1 Alment 

7.4 Støvgener 

De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede forsøg kan tillades udført på et af bygherretilsynet 

godkendt laboratorium. Prøvningen udføres i henhold til de fremlagte prøveforskrifter, 

jf. det i SB ad § 2 stk. 2 angivne materiale. 

Totalentreprenøren skal i god tid før påbegyndelse af arbejder advisere naboer, der kan 

forventes at blive berørt af gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt m.v. 

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. 

Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse. 

Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission 

af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende 

vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen 

forinden ansøges om tilladelse. 

Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion 

kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter. 

41


7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner 

Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende veje og konstruktioner, herunder 

broer, støjskærme, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses 

unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger 

skal fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af 

bygherretilsynet. 

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der påtænkes 

anvendt ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr. 

7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening 

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til 

sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den 

overvågning og opfølgning, der vil finde sted. 

Det påhviler entreprenøren ved etablering af nødvendige slamfang og afværgegrøfter at 

drage omsorg for, at der ikke i forbindelse med arbejdets udførelse sker udledning til 

Skægkær Bæk eller lukkede ledninger med opslemmet jord, cementslam, oliespild eller 

giftige stoffer. 

Entreprenøren skal udarbejde tegninger, der viser indretning og drift af afværgeforanstaltninger 

samt behandler situationen omkring etablering og drift i miljømæssig henseende af 

den fremtidige arbejdsplads. Se i øvrigt afsnit 3.1. 

I forbindelse med udførelse af tørholdelse af byggegruber, afvandingsarbejder og eventuelle 

grundvandssænkninger skal udledningen til recipienter tilrettelægges således, at lettere 

forurenet vand føres til separate bundfældningsbassiner og ledes gennem filtre inden 

udledning til recipient. 

Retningsgivende skal bassinanlæggene udføres med en størrelse på 100 m 3 pr. hektar 

arbejdsareal og udløbene skal udføres dykkede. 

Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren etablere spildbakker under 

alle faste tanke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. 

Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden 

for områder med særlige drikkevandsinteresser. 

7.9 Affaldshåndtering og -bortskaffelse 

Entreprenøren skal ved en arbejdsprocedure angive: 

- hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens 

gennemførelse 

- hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen 

- kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens 

kap. 14 

- containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold 

- oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning 

42


Bortskaffelse af materialer, herunder eventuelle asbestholdige materialer og farligt affald 

m.m., skal ske på lovlig vis og i henhold til kommunens regulativer. 

8. Geotekniske undersøgelser 

Filtersatte boringer (boringer med pejlerør) udført i forbindelse med de geotekniske undersøgelser 

skal afproppes. Afpropning foretages efter nærmere aftale med bygherretilsynet. 

”Vejledning vedrørende afpropning af filtersatte geotekniske boringer” kan findes på 

http://leverandorportal.dk under ”Udbud --- > Paradigmer til anlægs- og udførelsesfase”. 

43

SAB – Jordarbejder 6620.102 

SAB 

Jordarbejder 

1. Alment 

Supplerende bestemmelser til AAB - Jordarbejder. 

Generelt for entreprisen skal udføres følgende arbejder: 

- Rydning nødvendigt for arbejdets udførelse 

- Adgangsveje og arbejdspladserne som vist på tegningerne 6620-135.00-101, 

6620-142.00-101 og 6620-7437108-2-001.00-101 

- Afgravning og udsætning af jord fra fundamenter og regnvandsbassiner 

- Afgravning og midlertidig deponering af jord 

- Levering og indbygning af friktionsmaterialer 

- Udlægning af muld 

- Fjernelse af adgangsveje 

- Udskiftning af blødbund 

- Nedrivning af bygninger og bygværker 

- Afgravning og indbygning i alle veje, stier, volde, rabatter osv. på Adgangsvej til 

Bøgely, Sejlingvej, Sejling Hedevej Vest og Viborgvej. 

2. Forberedende arbejder 

2.2 Rydning 

Rydning foretages på fremtidigt vejareal og i nødvendigt omfang på midlertidigt eksproprierede 

arealer. Rydning omfatter høst af eventuelle afgrøder indenfor fremtidigt vejareal og 

eventuelt på arbejdsarealerne, såfremt ejeren ikke selv ønsker at høste det. 

Træer og buske langs vandløb må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse 

er strengt nødvendigt. 

Træstød bortskaffes til godkendt modtageplads. 

Kilometersten placeret på Viborgvej, skal bibeholdes. Kilometerstenen fastholdes i samme 

stationering, og placeres i fremtidig yderrabat. 

2.3 Nedrivning 

Entreprisen omfatter nedrivning af bygninger m.v. på følgende lb. nr. og matrikler: 

Lb. nr. 27 

Matr. nr. Matr.nr. 1n og 4ak Hvinningdal By, Balle. 

Adresse: Jordkærvej 3 

8600 Silkeborg 

Bygværk over Skægkær bæk på Sejlingvej 

Bygværket er en rørunderføring med diameter på ca. 1,2m og dertil hørende 

fløjvægge 

Beskrivelse af ejendommene til nedrivning fremgår af bygningsbeskrivelser jf. SB ad § 2 

stk. 2. Andre anlæg på grundene fremgår ikke af beskrivelserne. Entreprenøren må ved 

besigtigelse selv vurdere omfanget af disse. 

44


Efter arbejdets overdragelse henstår ejendommene for entreprenørens regning og risiko. 

Bortskaffelse af materialer, herunder eventuelle asbestholdige materialer og farligt affald 

m.m., skal ske på lovlig vis og i henhold til kommunens regulativer. 

Entreprenøren skal advisere forsyningsselskaberne og ledningsejere, forinden nedrivningsarbejdet 

påbegyndes. 

Alle forsyningsledninger afproppes/afbrydes ved skel efter aftale med forsyningsvirksomheden. 

Alle kabler og ledninger inden for skel skal fjernes. 

Sløjfning af brønde anmeldes til myndighederne og udføres jf. Bekendtgørelse om udførelse 

og sløjfning af boringer og brønde på land BEK nr. 1000 af 26/07/20027 Kapitel 6 

§26. 

For alle bygninger, herunder også udhuse, skure, læmure, støttemure og trapper m.v. 

samt septiktanke, brønde, møddingpladser etc. kræves total fjernelse af fundamenter og 

støbte gulve. 

Tankindholdet i septiktanke, gyllebeholdere, ajlebeholdere, oliebeholdere mv. skal oppumpes 

og bortskaffes på lovlig vis. 

Træer og buske på ejendommen må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse 

er strengt nødvendigt. 

På ejendommen findes en nedgravet olietank. Tanken skal opgraves og 

fjernes i henhold til kommunens regulativer, og eventuelle gebyrer mv. skal være indeholdt 

i tilbuddet. 

Såfremt der konstateres forekomster af misfarvet eller lugtende jord, skal arbejdet standses 

i henhold til gældende miljølovning, og tilsynet skal straks tilkaldes. 

Såfremt der på ejendommene påtræffes opfyldninger eller forureninger, som ikke er beskrevet 

eller har kunnet konstateres ved besigtigelse, aftales det nærmere med tilsynet 

hvordan disse håndteres. Håndteringen kan bl.a. omfatte bortgravning, sortering, knusning 

og bortskaffelse. 

Støbte eller asfalterede befæstelser samt fliser og belægningssten fjernes, mens grus- og 

sandunderlag efterlades. 

Nedrivningen omfatter opfyldning til niveau med omkringliggende terræn ved udgravninger 

fra fundamenter, kældre m. v. Det påregnes, at der skal tilføres friktionsfyld til opfyldningen. 

Ved aflevering skal ejendommenes arealer være ryddede, planerede og fri for større sten. 

2.4 Opbrydning og optagning af belægninger 

2.4.1 Alment 

Befæstelser 

45


Arbejdet omfatter opbrydning, optagning og bortskaffelse af asfaltbelægninger og en del 

af de underliggende ubunde bærelag. 

Uden for fremtidigt vejareal skal de ubundne vejbelægninger opbrydes (nedlagte vejarealer 

skal muldbeklædes). Efter opbrydning af asfalt og ubundne bærelag på eksisterende 

veje skal tilsynet, inden der retableres med muld, have mulighed for at analysere forureningsgraden 

af tilbagebleven planum. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før opbrydningen 

af asfalten og ubundne bærelag informere bygherretilsynet herom. Entreprenøren 

kan tidligst retablere med muld 15 arbejdsdage efter, at prøven er udtaget. 

Opbrudte ubundne materialer genanvendes inden for fremtidigt vejareal. 

Afstribning 

Fjernelse af afstribning, hvor der ikke pålægges nyt slidlag, skal udføres med planfræser, 

således at overfladen beskadiges mindst muligt. 

Asfaltfræsning 

Ved tilslutning til eksisterende belægninger skal der udføres fortanding ved fræsning. 

Asfaltskæring 

Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfaltarealer. 

Rillefræsning 

Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægninger i forbindelse med tilslutning til eksisterende 

belægninger og i forbindelse med opbrydning af asfaltbelægninger. Alle grænser 

for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger skal rillefræses/kantskæres. 

Kantsten, belægningssten m.m. 

Arbejdet omfatter opbrydning, optagning og bortskaffelse af betonbelægninger, fliser, afgrænsningssten 

og betonkantsten m.v. (inkl. evt. betonfundamenter). 

2.4.3 Udførelse 

Asfalt, betonrester, sløjfede ledninger og kabler m.m. genanvendes eller bortskaffes til 

godkendt modtager ved entreprenørens foranstaltning. På anmodning fra bygherretilsynet 

skal entreprenøren udlevere dokumentation på lovlig bortskaffelse af affald. 

Opbrydning af ubundne vejmaterialer uden for vejareal skal udføres på en sådan måde, 

at den opbrudte vej efter muldudlægning er i plan med det omliggende terræn. Området 

skal efter muldudlægning fremstå som en jævn, harmonisk flade. Dette medfører, at dele 

af dæmninger skal bortgraves, eller at jordmaterialer skal tilføres. Terrænregulering skal 

ske i samarbejde med Vejdirektoratets tilsyn. 

3. Muldjords- og blødbundsarbejder 

3.1 Muldjord 

3.1.1 Alment 

Der udføres muldafrømning i nødvendigt omfang indenfor vejanlæggets fremtidige skråningsfod 

og –top, på eksisterende skråninger og rabatter samt på udsætningsområder og 

arbejdsarealer. 

46


Muld, der afrømmes på midlertidige arbejdsarealer, som senere skal muldbeklædes, skal 

deponeres og genudlægges indenfor samme ejendom. 

Entreprenøren kan etablere mulddepoter i maks. 2,5 m’s højde på de midlertidigt eksproprierede 

arealer efter nærmere aftale med bygherretilsynet. Depoterne må ikke hindre 

overfladeafstrømningen på de tilstødende arealer. 

Der må ikke køres med entreprenørmaskiner i mulddepoter. 

Udlægning 

Arbejdet omfatter udlægning af muldjord på følgende arealer: 

a) rabatter, banketter og trug, t=0,05 m 

b) skråninger, t=0,05m 

c) opbrudte veje, t=0,50m 

d) dyrkningsskråninger, t=0,50m 

e) heller , t=0,15m 

Rødder, træstød og lignende samt sten større end 0,06 m skal fjernes fra den udlagte 

muld. 


Før udlægning af muld skal arealerne under opbrudte veje og dyrkningsskråninger grubes 

i en dybde af min. 0,80 m og med en afstand af maks. 0,60 m og i to retninger vinkelret på 

hinanden. Derefter pløjes og harves arealerne, og de herved fremkomne sten, træstød og 

lignende skal fjernes, så jorden afleveres i dyrkningsmæssig stand og fri for ukrudt. 

3.2 Blødbundsarbejder 

Slappe aflejringer under vejanlægget forudsættes udskiftet med friktionsmateriale af hensyn 

til fremtidige sætninger. 

Arbejdets omfang og de forudsatte udførelsesmetoder skal fremgå af detailprojektet. Under 

udskiftningsarbejdet skal totalentreprenøren føre skærpet tilsyn. 

Såfremt der ved udskiftningen af blødbundsmaterialer observeres tegn på okkerforekomst, 

skal der foretages en kortlægning af okkerforholdene. På baggrund af denne kortlægning 

vurderes behovet for afværgeforanstaltninger og myndighedsansøgninger til udledning 

af okkerholdigt vand. 

4. Tørholdelse 

Hvor blødbund udskiftes, og overfladen ikke efterlades færdiggjort, indbygges friktionsfyld 

til en meter over eksisterende terræn. 

4.1 Afværgeforanstaltninger 

Det er entreprenørens ansvar, at regnvandsbassiner samt de under SAB - Arbejdsplads, 

afsnit 7, nævnte afværgeforanstaltninger er etableret, før det egentlige jordarbejde påbegyndes. 

Ved forekomst af okker etableres de fornødne afværgeforanstaltninger (blødbundsarbejder, 

grundvandssænkning mv.). 

47


5. Råjordsarbejder 

Arbejdet omfatter afgravning, indbygning og udsætning af råjord indenfor entrepriseområdet 

5.1 Afgravning 

Afgravningsarbejdet skal udføres fra lavere- mod højere liggende områder, således at 

permeable lag, vandlommer og overfladevand afdrænes. På strækninger med højtstående 

grundvandsspejl og stærkt udblødningsfarlige materialer i planum skal udblødning af 

planum imødegås ved at etablere byggedræn fra et afgravningsniveau beliggende 0,5 à 

1,0 m over planum, og færdigudgravning til planum udføres først, når afdræningen er effektiv. 

I afgravningsområderne er færdsel på råjordsplanum ikke tilladt, og arbejdet skal tilrettelægges, 

så bundsikring udlægges i takt med etablering af råjordsplanum. 

5.2 Indbygning 

5.2.1 Alment 

Arbejdet omfatter indbygning af råjord fra afgravningsstrækningerne samt levering og indbygning 

af friktionsfyld og indbygningsegnet råjord. 

Arbejdet omfatter levering og indbygning af friktionsjord til udskiftning af dårlig råjordsplanum. 

Overskud af jord fra ledningsrender og drængrave må anvendes til indbygning, i det omfang 

de er egnede. 

5.2.2 Materialer 

Den leverede råjord skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt 

uden forudgående nedtørring. 

Sandmaterialer med et passende vandindhold samt kalkholdigt moræneler, hvor forskellen 

mellem naturligt og optimalt vandindhold, w nat – w opt , højst er 3-4%, vil umiddelbart 

kunne accepteres. 


I de geotekniske rapporter er en del af råjorden betegnet betinget anvendelig eller uanvendelig/betinget 

anvendelig. Selv om en del af denne råjord er påregnet udsat, skal 

denne for at minimere jordarbejdet forsøges indbygget. Entreprenøren skal ved en hensigtsmæssig 

tilrettelæggelse af arbejdet, herunder planlægning af store tiparealer, indbygge 

jordarterne i den bedste del af sommerperioden og skal endvidere påregne udluftning 

af tiparealer ved pløjning af denne del af råjorden. Udluftning berettiger ikke til ekstrabetaling. 

Ved højtstående vandspejl må en stor del af terrænet under påfyldningsdæmningerne karakteriseres 

som udblødningsfarligt. I disse områder skal færdsel på terrænet derfor begrænses 

mest muligt, og opbygningen af den nederste del af dæmningen bør fortrinsvis 

udføres i tørre perioder. 

48


Ved indbygning af friktionsmaterialer på lerede og stærkt siltede materialer skal det underliggende 

lag udføres reguleret og med tværfald på mindst 100 ‰. Eventuelle lag af 

friktionsjord skal føres til dæmningens yderside i faldretningen. 

Dæmningers øverste 0,50 m skal strækningsvis være udført i samme materiale. 

Udpræget frostfarlige materialer må ikke indbygges nærmere end 1,2 m fra færdigvej. 

5.3 Opfyldning under vandspejl 


Opfyldning med friktionsfyld må først påbegyndes efter vurdering i samråd med tilsynet af 

det aktuelle vandspejlsniveau og det fremtidige grundvandsspejl. 

5.4 Udsætning 

5.4.1 Alment 

Råjordsarbejdet omfatter udsætning af afgravningsmaterialer, som af geotekniske årsager 

ikke kan anvendes til indbygning i de fremtidige vejdæmninger, eller som er et overskud 

i projektet. 


For udsætningsarealer, der senere skal anvendes til landbrugsformål eller beplantning, 

gælder følgende: 

• Udsætning af råjorden skal tilrettelægges således, at kørsel med hjulkøretøjer på 

allerede udsat jord og underlaget herfor reduceres til det strengt nødvendige, og 

at udsætningsmængderne reguleres således, at der etableres naturlig vandafledning 

uden lave områder med mulighed for vandansamlinger. 

• Den udsatte jord skal normalt reguleres med anlæg fladere end 1:10 mod tilstødende 

arealer og i øvrigt efter aftale med tilsynet, og det skal ske i takt med udsætningen, 

således at jorden reguleres med mindst muligt vandindhold. Reguleringen 

udføres med swamdozer eller lignende. 

• Der må ikke findes sten større end 120 mm i de øverste 2,0 m under færdigreguleret 

råjordsoverflade i udsætningsområderne. 

• Reguleringen af udsætningsjord afsluttes som angivet i pkt. 3.1. 

5.4.4 Kontrol 

6. Græssåning 

6.1 Græs 

6.1.1 Alment 

Entreprenøren afleverer inden muldudlægning et nivellement af udsætningsområderne efter 

nærmere aftale med tilsynet. 

Alle skråninger (ekskl. dyrkningsskråninger), regnvandsbassiner, vandløb, rabatter, banketter 

og trug skal tilsås med græs. 

49



Der skal anvendes en frøblanding bestående af: 

• Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis) 35% 

• Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata) 25% 

• Stivbladet svingel (Festuca Durinscula) 20% 

• Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 5% 

• Alm. hvene (Agrostis Tenuis Sibth.) 5% 

• Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) 10% 

Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m 2 . 

Det bemærkes, at der i ovennævnte frøblanding med undtagelse af alm. Hvene og italiensk 

rajgræs kun anerkendes græssorter, som af Plantedirektoratet, afdeling for sortsprøvning, 

er anerkendt til plænebrug. 

For alm. Hvene og italiensk rajgræs gælder, at de skal stå på den seneste udgave af 

Plantedirektoratets eller EU’s officielle sortliste. 


Græssåning skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt, fortrinsvis i perioden 

ultimo maj – ultimo oktober. 

Sammen med udsåning skal der tilføres 3 kg NPK 21-3-10 gødning pr. 100 m 2 . For at sikre 

fastholdelse af græsfrøene til underlaget skal der endvidere tilsættes cellulose/papir. 

2-3 uger før græssåning foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse. 

Ukrudtsplanter højere end 0,05 - 0,10 m slås af og fjernes før græssåning. 

6.1.4 Kontrol 

Frøblanding skal dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold. 

7. HÅNDTERING AF FORURENET JORD 

7.1 Alment 

Arbejdet omfatter håndtering af forurenet jord inden for eksisterende vejareal. 

Med hensyn til den entreprenørmæssige håndtering af materialerne (afgravning, transport, 

indbygning, komprimering, udtørring m.m.) henvises til de relevante anvisninger under 

afsnit 3 og 5. 

Entreprenøren skal sørge for at holde afgravet forurenet jord adskilt fra øvrige afgravningsmængder. 

Definitioner 

50


Rabatjord er defineret som øverste jordlag inden for eksisterende vejareal ekskl. de belagte 

arealer. Tykkelsen er pr. definition 0,30 m på rabatter og 0,15 m på skråninger. 

Vejkassematerialer er ubundne materialer i vejkassen. 

Vejjord er defineret som jord under rabatjord, vejkassematerialer og sedimenter. 

7.2 Afrømnings- og afgravningsmængder 

Rabatjord, vejkassematerialer samt vejjord skal afrømmes og genanvendes. 

7.3 Genplaceringslokaliteter 

Rabatjord, vejkassematerialer og vejjord skal genindbygges indenfor fremtidigt vejareal 

på det sted, hvor materialerne er afgravet. 

7.4 Håndtering af forurenet jord fra punktkilder 

Vejdirektoratet har intet kendskab til punktkilder i denne entreprise. 

51

SAB – Afvanding 6620.102 

SAB 

Afvanding 

1. Alment 

Supplerende bestemmelser til AAB – Afvanding. 

1.1 Omfang 

Entreprisen omfatter projektering og udførelse af følgende afvandingsarbejder: 

• Nyt internt afvandingssystem for Sejling Hedevej Vest, Sejlingvej st. 1060-1270, 

Adgangsvej til Bøgely og Viborgvej st. 800-1060, med tilslutning til grøftebassin nr. 

7A og nr. 8A. 

• Etablering af 3 permanente regnvandsbassiner 7A, 8, 8A) for vejafvanding med 

indløbs- og udløbsbygværker samt styreledninger og afløb til recipient. Bassinerne 

kan benyttes som midlertidige bassiner under udførelsen. 

• Komplet afvandingssystem for broer nr. 000-0066-0-142.00, nr. 000-66-0-135.00 

og nr. 7437108-2-001.00. 

• Interimsafvanding. 

• annullering af eksisterende afvanding 

Bygherren har udarbejdet et detailprojekt af alle tre bassiner i projektet, som entreprenøren 

får stillet til rådighed til fri benyttelse. Ved brug af dette påtager entreprenøren sig al 

ansvar. 

Placeringen af eksisterende afløbsledninger og dræn er i de fleste tilfælde hentet fra gamle 

drænkort og kan derfor kun i få tilfælde påvises. Entreprenøren har derfor pligt til at underrette 

tilsynet om alle påtrufne, eksisterende ledninger, brønde og bygværker, både i og 

uden for vejareal. 

Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til tilsynet for 

valg af produkter som rør, brøndgods, støbejern m.v., som ønskes anvendt i entreprisen. 

Listen skal som minimum indeholde oplysninger om type, fabrikat, leverandør og materialespecifikationer. 

Listen bruges som dokumentation for, at de valgte produkter opfylder 

materialekravene, som angivet i udbudsmaterialet. 

Entreprenøren skal stille en mand til rådighed for tilsynet ved kontrol af afvandingsarbejder. 

Interimsafvanding 

Entreprenøren skal etablere et interimistisk afløbssystem til opsamling af vand fra interimsveje 

og brodæk. Vandet ledes efter fornøden klaring til eksisterende afvandingssystem 

samt midlertidige regnvandsbassiner. Se også SAB - Arbejdsplads, afsnit 7.8. 

Interimsafvandingen skal fungere indtil den afløses af det permanente afvandingssystem, 

og den fjernes derefter i nødvendigt omfang efter aftale med bygherretilsynet. 

Permanent afvanding af brodæk 

Fra bro 135.00 og bro 142.00 skal afvandingen fra brodækkenes nedløbsbrønde føres 

gennem afløbsledninger og tilsluttes det permanente afløbssystem på motorvejen. Da 

motorvejens afløbssystem ikke er etableret skal der pumpes fra afløbsbrønde ved broenderne 

til recipient anvist af bygherren, se ovenstående vedrørende interimsafvanding. 

52


Fra bro 7437108-2-001.00 skal afvandingen fra brodækkenes nedløbsbrønde føres gennem 

afløbsledninger og tilsluttes det nye permanente afløbssystem i Sejling Hedevej 

Vest. 

De langsgående afvandingsledninger i broerne skal føres inde i broen med mulighed for 

langsgående dilatation. 

Der skal etableres afløbsbrønde i broernes hjørner. 

1.2 Generelt grundlag 

Krav til form, mål og kvalitet fremgår af nærværende SAB samt følgende dokumenter: 

• Vandsynsprotokol, udkast dateret September 2011, med tilhørende udledningstilladelser 

og §3 dispensationer fra Naturbeskyttelsesloven. 

• Vejregel for afvandingskonstruktioner, december 2009 

• Tegningstandard VD, der findes på følgende adresse 

• http://webapp.vd.dk/tegn/indledning.html 

De mest relevante normer for afvandings-og afløbsarbejder, der skal efterleves er: 

DS 400-2 Betonvarer. Generelle krav og prøvningsmetoder samt vurdering af kvalitet. 

6. udg. 2002, og rettelsesblad nr.1 fra 2003 

DS 400-3-0 Betonvarer - Afløbsrør, afvandingsrør og brønde – Prøvningsmetoder, fra 

2002 

DS 400-3-1 Betonvarer - Afløbsrør – Krav, fra 2002 

DS 400-3-2 Betonvarer. Afvandingsrør. Krav, 1997 

DS 400-3-3 Betonvarer - Brønde - Krav fra 2002 samt rettelsesblad fra 2003 

DS 421 Norm for tætte fleksible samlinger i ledninger af beton mv. 3. udg. 1986 

DS 430 Norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord. 2. udg. 1986 

DS 437 Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord. 2. udg. 1986 

DS 455 Norm for tæthed af afløbssystemer i jord. 1. udg. 1985 

DS 462 Norm for registrering af ledninger. 2.udg. 1995 

DS 475.1 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord, 1. udgave december 1994 

med tilhørende anneks A, 2. udgave 1997 

På arbejdspladsen skal forefindes mindst ét eksemplar af ovennævnte normer og standarder. 

Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, opfyldes disse krav, 

uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst. 

Entreprenøren skal som en del af projektet levere en fyldestgørende teknisk dokumentation 

for afvandingsanlæggets funktion. Dokumentation for dimensionering af ledninger 

skal foreligge og godkendes af bygherren, inden anlægsarbejdet kan påbegyndes. 

Bygherren har indhentet de nødvendige tilladelser til driftsfasen, mens entreprenøren skal 

sørge for de nødvendige godkendelser vedr. udledning af overfladevand i anlægsfasen. 

Regnvandsbassiner, der benyttes i anlægsfasen, skal oprenses, når anlægsarbejdet er 

afsluttet. 

1.3 Planlægning 

53


Alle afvandings- og afløbsarbejder udføres under ansvar og kontrol af en autoriseret kloakmester 

hos entreprenøren. Den autoriserede kloakmester skal fremgå af entreprenørens 

organisationsdiagram. 

Alle, der hos entreprenøren arbejder med rørlægning og sætning af brønde, skal have 

gennemført rørlæggerkursus (AMU-Kursus). 

Anmeldelse og rekvirering af tilsyn ifm. afløbsarbejder, i henhold til de stedlige regulativer, 

påhviler entreprenøren. 

2. Materialer 

2.2 Dræn 

2.2.2 Plastdrænrør 

Dimensioner for plastdrænrør angiver indvendigt mål. 

Ved drænledninger anvendes fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters 

standardprogram. 

Vejdræn 

Plastdrænrør skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse 

minimum SN 4 (4 kN/m 2 ). 

Plastdrænrør med lukket bund, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør af PP eller PE 

i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m 2 ). 

Markdræn 

Plastdrænrør i landbrugsarealer skal opfylde kravene nævnt under vejdræn. 

Byggedræn og bundsikringsdræn 

Byggedræn og bundsikringsdræn skal være korrugerede plastrør. Hularealet skal være 

mindst 2.000 mm2/m rør. Slidsebredden skal være mellem 1,0 og 1,5 mm. 

2.3 Tætte ledninger 

2.3.2 Plastrør 

Dimensioner for plastrør angiver udvendigt mål. Samtlige plastrør skal være eller svare til 

ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 KN/m2). 

Som alternativ til ig/euro-normalrør i beton med indvendig diameter til og med 500 mm vil 

der kunne anvendes plastrør med tilstrækkelig dokumenteret styrke og tæthed. Den indvendige 

diameter på plastrørene skal altid være mindst som de tilsvarende rør i beton. 

2.3.2.1 Plastrør, gravitation 

Mindste dimension ved stikledninger er Ø160 mm. 

Plastrør skal overholde følgende: 

Normkrav 

Rør og formstykker, 

PVC-U 


PP 


PE 

Strukturrør af 

PVC-U, PP og PE 

DS/EN 1401 DS/EN 1852 DS/EN 12666 DS/EN 13476-2 eller 

-3 

54


Supplerende 

Krav 

Slagtest 

K-værdi 

Styrke 

Tætningsringe 

Tæthed 

af samlinger 

Gennemføres ved 

–10º C iht. DS/EN 

1401, 

tabel 10 

Mindst 65 iht. 

DS/EN 922 

Fittingsmateriale 

skal have modstandsevne 

over - 

for indvendigt tryk, 

svarende til 10 

MPa, 60º C og 

1000 t. 



1852, 

tabel 8. 

Skal opfylde krav i DS/EN 681-1 eller –2. 

Gennemføres 

ved –10º C iht. 

DS/EN 1852, tabel 

8 eller DS/EN 

1401, tabel 10 



13476-2 eller -3, 

annex H. 

Specielt for PVC-U: 

mindst 65 iht. 

DS/EN 922. 

Fittingsmateriale 

skal have 

modstandsevne 

overfor indvendigt 

tryk, svarende til 10 

MPa, 60º C og 

1000 t. 

Skal forblive tætte ved 10% deformation af muffe og 15% deformation af spidsende. 

Betingelser B og D iht. DS/EN 1277 skal opfyldes. 

2.3.2.2 Plastrør, tryk 

Rør og formstykker af PVC-U leveres i en kvalitet, der opfylder DS/EN 1452 for drikkevand 

eller DS/EN 1456 for trykafløb med følgende yderligere krav: 

- Tætningsringe skal opfylde krav i DS/EN 681-1 eller -2. 

- For drikkevandsrør skal Miljøstyrelsens accept af materialet til brug i forbindelse 

med drikkevand foreligge. 

Plastrør og -fittings i PE skal leveres i kvalitet PE100 i SDR 17 (PN 10). 

2.3.4 Andre materialer 

Til omkringfyldning og tilfyldning i ledningsgrave under befæstede arealer, hvor ledningstoppen 

ligger mindre end 1,00 m under råjordsplanum, anvendes friktionsmaterialer, der 

skal opfylde kravene for bundsikringsmateriale, kvalitet II, samt lægningsnormernes krav 

til maksimal stenstørrelse. 

2.3.5 Annullering 

Beton til tilfyldning af ledninger, der skal annulleres, skal have en styrke på 

f ck = 1-5 MPa. 

2.4 2.4 Brønde 

2.4.1 Dæksler, riste, stiger m.v. 

2.4.2 Betonbrønde 

Broafløb: 

Som broafløb skal anvendes ACO 4907.78.00 eller dermed ligestillet produkt. Der forsegles 

ved asfaltoverside ved nedløbsbrønde og broafløb med en bitumenfuge som anført i 

SAB. 

55


2.4.3 Plastbrønde 

2.5 Betonbygværker 

Brøndene skal opfylde kravene i DS/EN 1917 samt DS 2420-2. 

Hvor det er muligt anvendes præfabrikerede brøndbunde som typetegning 26202 og typetegning 

26221 ved brønde, hvor ledningsdiameteren ≥ Ø 700 mm. 

Sandfangsbrønde etableres med min. 500 mm sandfang som typetegning 26203. 

Plastbrønde skal opfylde kravene i DS/EN 13598-1 og -2. 

Rense- og inspektionsbrønde er mindre plastbrønde med tætte dæksler og etableres både 

med og uden sandfang. Nedløbsbrønde leveres som angivet på typetegning 26261. 

Dette gælder også nedløbsbrønde ved broender. Nogle nedløbsbrønde skal være forberedt 

for tilslutning af drænledninger i større dimensioner, og tilslutning større end Ø160 

mm skal ske med præfabrikeret tilslutningsmulighed, hvorfor disse nedløbsbrønde må påregnes 

fremstillet på fabrik. 

For ind- og udløbsbygværk til regnvandsbassiner henvises til typetegning 26603 og 

26631. 

2.7 Jordkonstruktioner 

3. Udførelse 

3.1 Generelt 

Anlægget skal forsynes med interimistiske foranstaltninger til sikring imod tilsmudsning og 

tilsanding af nedstrøms vandløb. 

Det er entreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som intern 

afvanding. Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med bygherretilsynet. 

Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennemføres 

vel planlagt, effektivt og afsluttes hurtigst muligt. 

Interimsafvanding: 

Entreprenøren skal etablere et interimistisk afløbssystem, så overfladevand fra brodækket 

ikke eroderer i skråningerne bag broerne eller terrænet i ådalene. Ved hjælp af tætte 

ledninger af plastrør, der fastholdes sikkert ved åbningerne og effektivt opsamler vandet, 

ledes dette til det interimistiske afvandingssystem eller til recipienten som anført. 

Der skal således påregnes udført en asfaltvulst ved den lave ende, med åbninger de steder, 

hvor vandet samler sig. 

Interimsafvandingen skal fungere indtil den afløses af det permanente afvandingssystem, 

og den fjernes derefter i nødvendigt omfang efter aftale med bygherres tilsyn. 

Permanent afvanding af brodæk: 

Afvandingen fra brodækkenes nedløbsbrønde skal føres gennem afløbsledninger og tilsluttes 

det permanente afløbssystem. 

De langsgående afvandingsledninger i broen skal være indstøbt i brodækket. 

Der skal etableres afløbsbrønde ved broernes hjørner. 

56


3.2 Dræn 

3.2.1 Opgravning 

3.2.1.2 Vejdræn 

Vejdræn lægges normalt i mindst 0,50 m’s dybde under råjordsplanum, og drængravens 

bredde skal være mindst 0,50 m. 

Vejdræn skal følge vejens krumning. 

3.2.2 Lægning, samling og tilfyldning 

Bøjninger i retningsændringer må ikke overstige 30° af hensyn til TV-inspektion. 

3.2.2.2 Markdræn 

Ledninger for tilkobling af eksisterende dræn til afskærende ledninger udføres af dobbeltvæggede 

topslidsede rør, idet den enkelte ledning skal have mindst samme rørdimension, 

som forefindes i drænet, der skal tilkobles. Tilkoblingsledningen må maksimalt 

lægges med 300‰ fald. 

Markdræn af plastrør omgives af filtergrus som anført for vejdræn i afsnit 3.2.2.3, og filtergruset 

komprimeres som anført for vejdræn i AAB'en. Over filtergruset indbygges den 

opgravede råjord, således at jorden i ledningsgraven får samme bæreevne som den omkringliggende 

jord. 

3.2.2.5 Byggedræn 

Efter aftale med tilsynet kan byggedræn udføres i bunden af ledningsgraven eller ved 

nedpløjning fra råjordsplanum/terræn. Byggedræn må kun fungere i en kortest mulig periode 

og afproppes efter endt brug. 

3.3 Tætte ledninger 

3.3.1 Opgravning 

Hvor det skønnes, at undergrunden ikke har tilstrækkelig bæreevne, udføres efter aftale 

med tilsynet ralfundamenter eller anden form for understøtning. 

3.3.2 Understøtning, lægning, samling og tilfyldning 

Langsgående ledningsstrækninger skal følge vejens krumning for at sikre tilstrækkelig afstand 

til nedløbsbrønde, der skal tilsluttes ledningerne. 

Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal 

ledninger tilsluttes brønden ved boring af hul og isætning af gummimanchet, så der opnås 

fleksibel samling. 

Ledninger, der påtræffes ved regulering af åbne vandløb, skal tilsluttes vandløbet i samme 

kote som hidtil og omlægges med mufferør over mindst 2 m. Hvis tilsynet skønner det 

nødvendigt, sikres udløbet med stenkastning. 

Ved alle tværgående ledninger under befæstede kørebanearealer beliggende med ledningstop 

mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning og tilfyldning mellem 

kronekanterne være friktionsmateriale. 

57


Ved alle øvrige ledninger under befæstede arealer beliggende med ledningstop mindre 

end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning være friktionsmaterialer indtil 0,10 

m over ledningstop. 

3.3.2.2 Plastrør, gravitation 

Ledninger af plastrør udføres med samme lægningstolerance, som gælder for ledninger 

af betonrør. 

Tilslutning til spidsender og muffer af andet rørmateriale udføres ved anvendelse af godkendte 

overgangsstykker. 

3.3.3 Øvrige rør og rørdele 

Broafløb: 

Broafløb (afløbsskåle m.m.) med tilhørende afløbsledninger, som indstøbes i brodækket, 

skal forinden støbningen påbegyndes anbringes i formen i korrekt position og fastgøres 

solidt, således at de ikke forskubbes under støbningen. Afløbsledningerne skal fastholdes 

i tilstrækkelig mange punkter, således at de ikke kan få skadelige og uacceptable udbøjninger, 

bl.a. i forbindelse med opdrift og som følge af øvrige udstøbningsaktiviteter. 

Samlingerne skal være tætte, og riste og dæksler m.m. skal afdækkes, således at mørtel 

ikke kan trænge ind i nogen del af afløbet eller ledningen. 

Inden udstøbning af brodæk skal alle broafløb med tilhørende ledninger prøves med hensyn 

til tæthed og afløbsevne. 

Ved tilslutninger af rør på broenden skal rørføring mv. udføres på en sådan måde, at broens 

længdeudvidelse kan foregå uden beskadigelse af rørene. 

3.4 Brønde 

3.4.1 Dæksler, riste, stiger, stiger mv. af jern 

Brønde skal i hele anlægsperioden være afdækket med solide, fastliggende (midlertidige 

eller endelige) dæksler eller riste. 

Brønde i landbrugsarealer afsluttes i forhold til terræn, som det fremgår af ekspropriationsbeslutningerne. 

Brøndafslutninger skal udføres med følgende tolerancer: 

Dæksel- og ristekoter: 

I rabatarealer - 0,02 m/-0,05 m 

I belagte arealer 0,00 m/-0,005 m 

Nedløbsriste langs asfaltvulst eller kantsten placeres med nærmeste ristekant højst 20-50 

mm foran asfaltvulstens eller kantstenens forkant. 

Broafløb: 

Broafløb (afløbsskåle m.m.) med tilhørende afløbsledninger, som indstøbes i brodækket, 

skal forinden støbningen påbegyndes anbringes i formen i korrekt position og fastgøres 

solidt, således at de ikke forskubbes under støbningen. 

Samlingerne skal være tætte, og riste og dæksler m.m. skal afdækkes, således at mørtel 

ikke kan trænge ind i nogen del af afløbet eller ledningen. 

3.4.2 Brøndgods 

58


Præfabrikerede brøndbunde sættes vandret på et fundament af 0,15 m SG II, der er 

komprimeret, så skadelige sætninger undgås. 

Ved anvendelse af præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed 

tilsluttes ledninger til brønden i hul boret med kernediamantbor. Ledningen tilsluttes brønden 

med en fleksibel gummiringssamling som Forsheda eller tilsvarende. 

Brønde inden for vejenes kronekanter skal udføres med følgende tolerancer: 

Afstanden fra centerlinjen: 

• Nedløbsbrønde og tørbrønde -0,03 m / +0,03 m 

• Betonbrønde + 0,10 m/-0,10 m. 

Alle betonbrønde skal forsynes med 1 stk. 100 mm topring. 

Som alternativ til betontopringe kan anvendes topringe af genbrugsplast, som funktionsmæssigt 

svarer til betonringene. 

3.5 Betonbygværker 

Præfabrikerede bygværkers fundamenter sikres mod underskylning, evt. ved anvendelse 

af singels eller gruspude med geotekstil. 

Betonbygværker funderes på min. 50 mm renselag af beton. 

Under hele byggeperioden friholdes byggegruben for vand. 

Hvis bygværker (ind- og udløbssikringer, frontmure og betonkamre) udføres som præfabrikerede, 

skal udførelsen ske efter nærmere aftale med bygherretilsynet. 

Afløbsbygværk i regnvandsbassin (olieudskillerfunktion som dykket afløb) fremgår af typetegning 

nr. 26631. 

Det skal sikres, at der efterfølgende er ubesværet adgang til bygværket. 

Mellem kanten af falsen og den tophængte lem skal der være 15 mm luft, så lågen ikke 

binder. 

3.7 Jordkonstruktioner 

3.7.1 Vejgrøfter 

For eventuel sikring af vejgrøfter henvises til typetegning nr. 26551. 

3.7.3 Vandløbsarbejder 

I forbindelse med vandløbsarbejderne skal der udføres en del afværgeforanstaltninger for 

at beskytte vandløb mod nedskyllede materialer fra dæmningerne ved endevederlagene 

og ledningsgrave samt for at undgå udledninger af enhver art (herunder sand-, jord- og 

byggematerialer, forurenet regn- og grundvand, pyritholdige forbindelser fra opgravede 

materialer i engarealerne etc.) til Skægkær bæk. 

Før udløb til recipienten skal der anlægges et sandfang til at opfange sandvandring, 

indtil anlægget har stabiliseret sig. Sandfangene skal vedligeholdes og kan fjernes, 

når sandtransporten fra det nye vejanlæg er ophørt. Permanente regnvandsbassiner kan 

benyttes som sandfang i udførelsesfasen, men skal oprenses, når anlægsarbejdet er afsluttet. 

59


Silkeborg Kommune skal godkende afværgeforanstaltningerne, inden anlægsarbejdet påbegyndes. 

3.7.5 Bassiner 

Arbejdet omfatter etablering af regnvandsbassiner, der skal udføres med lermembran i 

bund og sider op til afløbsniveau, jf. geotekniskrapport. 

Leret udlægges i et tyndt lag (0,15 - 0,30 m), som homogeniseres og komprimeres inden 

udlægning af nye lag. Leret skal indbygges til mindst 95% Standard Proctor. Membranen 

skal i øvrigt opbygges som beskrevet i DS/INF 466. 

Membranen, som leveres af entreprenøren, skal have en tykkelse på 0,5 m og udføres af 

ler med lerindhold L > 14% og plasticitetsindeks Ip > 5%. 

3.9 Diverse arbejder 

3.9.4 Midlertidig Grundvandssænkning: 

Grundvandssænkning med sugespidsanlæg, med vacuumbelastet dræn eller ved overpumpning 

må kun iværksættes efter nærmere aftale med bygherretilsynet. 

4. Kontrol 

Midlertidig grundvandssænkning må kun fungere i kortest mulig periode. 

4.3 Udførelseskontrol 

4.3.1 Registrering og indmåling 

Afvandingsanlægget i og uden for vejarealet skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyanlagte 

knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde (også plastnedløbsbrønde udført med 

støbejernskegle og midlertidigt låg), ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, ledningstoppunkter, 

ledningstilslutninger, ind- og udløb, bygværker, regnvandsbassiner, eksisterende 

brønde og ledninger, krydsende fremmede ledninger, åbne, regulerede vandløb 

samt foringsrør og foringsrørsender. 

Indmålingen skal ske ud fra anlæggets afsætningspunkter, med en plannøjagtighed bedre 

end 0,10 m og en højdenøjagtighed bedre end 0,05 m i forhold til afsætningspunkterne. 

Dokumentationen for indmålingen inddateres i WebVand http://webvand.vd.dk sammen 

med klarmeldingen af den pågældende konstruktion og skal godkendes af bygherretilsynet, 

inden konstruktionen tildækkes. 

4.3.1.1 Nivellement af ledninger 

Dræn 

Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er udlagt. 

Ved fald under 10‰: 

Ved fald over 10‰: 

pr. 10 m 

pr. 20 m 

Tætte ledninger 

60


Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved retningsændringer, 

vertikalt eller horisontalt. 

Koter, der kan udledes af ledningsnivellementerne, skal overholde en nøjagtighed på 0,01 

m. 

Resultatet af nivellement for ledninger samt angivelsen af egenskabsdata for ledningen, 

som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende knuder. 

4.3.1.2 Indmåling af åbne vandløb 

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af udgravet profil i alle knækpunkter i 

tværprofilet. Der måles et profil for hver 20 m samt i tilslutningsprofilet ved eksisterende 

vandløb. Vandspejlskoter måles pr. 20 m samt i tilslutningsprofilet. 

Indmålingen skal udføres med en detaljering, kodning og formatering, der følger DSFLformatet. 

Kodeliste udleveres af tilsynet. Resultat af indmålingen (DSFL-filen) fremsendes 

på digital form til byggeherretilsynet. 

4.3.1.3 Indmåling af knuder 

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af knuden og angivelse af egenskabsdata 

for den pågældende knude. Resultat af indmåling og angivelse af egenskabsdata for 

knuden, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende 

knuder. 

4.3.1.5 Indmåling af ledningstilslutninger 

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af tilslutningspunktet og en kompasretning 

for ledningen, der tilsluttes - set fra tilslutningspunktet. Resultatet af indmålingen af 

tilslutninger af eksisterende ledninger inddateres i WebVand. 

4.3.1.6 Indmåling af ledningsknækpunkter 

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af ledningsknækpunkter uden brønde. 

Resultatet af indmålingen af ledningsknækpunkter inddateres i WebVand. 

4.3.1.7 Annullerede ledninger 

For ledninger, der annulleres ved tilfyldning med beton, gælder det, at fyldningen skal dokumenteres 

ved opgørelse over tilført mængde (volumen) og det tilhørende ledningsvolumen. 

Opgørelse afleveres til tilsynet. 

Afpropninger indmåles og inddateres i Webvand. 

Opgørelse over mængder for opgravede brønde/ledninger og dokumentation for bortskaffelse 

afleveres til tilsynet. 

4.3.2 Komprimering af omkringfyldning og tilfyldning 

Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i omkringfyldning, 

2 stk. komprimeringsprøver i tilfyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr. 

brønd, udtaget 0,2 m fra brønden. For ledninger > Ø 500 mm og længde > 15 m dog 

yderligere 1 komprimeringsprøve pr. 30 m i hhv. omkringfyldning og tilfyldning, dog minimum 

2 stk. pr. ledningsstrækning. 

61


4.3.3 Betonbygværker 

Bygherretilsynet skal underrettes og have mulighed for at syne form og armering inden 

støbning. 

Kvalitetsdokumentation og følgesedler på beton skal afleveres til bygherretilsynet. 

4.4 Kontrol af det færdige anlæg 

4.4.1 TV-inspektion 

Inden aflevering skal entreprenøren udfører TV-inspektion af alle udførte ledninger, dog 

kun 40% af alle drænledninger mindre end Ø200 mm inden for vejareal. 

TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og 

optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kontrolordning. 

Inspektionen udføres etapevis, f.eks. inden ibrugtagning af en oplandsledning, som er 

konstant vandførende, og efter nærmere aftale med tilsynet, dog senest muligt inden udlægning 

af asfaltbelægning eller før aflevering af entreprisen. 

På forlangende skal delstrækninger afleveres på separat medie. En delstrækning kan 

f.eks. være kommuneveje og/eller kommunale afvandingsledninger på entreprisen. Medie, 

format og omfang aftales med tilsynet. 

Til tilsynet skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TVinspektionen. 

Materialet afleveres på enten DVD eller ekstern harddisk, samt separat CDrom 

med data i DAS-format. 

Drænledninger inden for vejareal, der skal TV-inspiceres, udpeges af tilsynet. 

TV-inspektion af eksisterende ledninger, inkl. rapportering, udføres efter aftale med tilsynet. 

4.4.2 Tæthedsprøvning 

Kontrol af tæthed for brønde og ledninger udføres iht. DS 455. 

Tætheden og funktion af broafløbene med tilhørende ledninger i brokonstruktion skal efterprøves 

med vand. 

62

SAB – Fundering 6620.102 

SAB 

Fundering 

4.1 Alment 

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, afsnit 4 ”Fundering”. 

Arbejdets omfang: 

− 

Projektering 

− 

Fundering af broer (pæle og direkte fundering) 

Med hensyn til bundforhold henvises til de udførte geotekniske undersøgelser. Eventuelle 

supplerende geotekniske undersøgelser foretages af entreprenøren jf. SAB - Styring og 

samarbejde, afsnit 0.0. 

Beregninger og tegninger af det samlede funderingsarrangement inkl. byggegrubeafstivninger 

skal fremsendes til bygherretilsynet senest 20 arbejdsdage før forventet opstart af 

arbejdet. 

4.2 Materialer 

I forbindelse med nedbringning af pæle forudsættes jordbundsforholdene svarende til, 

hvad der er angivet i de geotekniske rapporter herunder de udførte samt entreprenørens 

eventuelle supplerende undersøgelser. Det skal påregnes, at moræneaflejringer kan indeholde 

sten og blokke. 

4.2.1 Jernbetonpæle til ramning 

De rammede pæl skal udføres iht. DS/EN 12699:2001 Udførelse af specielle geotekniske 

arbejder. Rammede pæle. 

Prøvepæle skal være mindst 2 m længere end den længde, der er givet for den forventede 

pælespidskote for produktionspælene angivet på entreprenørens projekttegninger. 

Inden produktion af pæle iværksættes redegør entreprenøren overfor bygherretilsynet for: 

− 

Valg af pæletype 

− 

− 

− 

− 

Valg af evt. koblingstype 

Placering af evt. stød 

Nedbringningsmetode 

Materiel 

Hvis entreprenørens projekt omfatter leverance af pæle, der nødvendiggør stød i pælene, 

skal pælene i stød have samme styrke - såvel til træk, tryk, bøjning og forskydning som til 

nedbringning - som pælene i øvrigt, og kravene til retlinethed skal være opfyldt også i stødene. 

63


4.2.4 Gruspudefundering 

Grusfyld til gruspudefundering skal opfylde kravene til friktionsmateriale, jf. SAB – Jordarbejder, 

afsnit 5.2, herunder det skærpede krav til uensformighedstallet (U ≥ 3,0). 

4.3 Udførelse 

4.3.1 Afstivning af byggegruber 

Frie udgravninger skal generelt udføres som foreskrevet i kapitel 4 "Risiko for nedstyrtning, 

nedskridning og fald m.v." i bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010. 

Hvis ikke der kan etableres stabile skråningsanlæg, skal der etableres midlertidig afstivning 

af byggegruberne. 

Generelt anvendes en karakteristisk overfladelast på 20 kN/m 2 bag afstivninger og påkørselslast 

på 20 kN/m, hvor vejtrafik er mulig ved f.eks. jordtransport, med mindre det kan 

godtgøres at denne situation ikke opstår. 

Udførelse 

For interimsvægge, der nedbringes i nærheden af fundamenter, skæres vægge efter brug 

så dybt som muligt. Under alle omstændigheder efterlades den del af vægge, der ligger 

dybere end 0,2 m over fundamentets underkant. Den del, der efterlades, skal være udført 

i stål eller beton. 

4.3.2 Tørholdelse og grundvandssænkning 

Entreprenøren skal ud fra foreliggende geotekniske informationer dimensionere tørholdelse 

af byggegruber. 

Udgravningerne skal holdes fri for indsivende vand og overfladevand, indtil fundamenterne 

er støbt, og tilfyldning og komprimering er tilendebragt. 

Entreprenøren må ved effektivt virkende sandfang m.v. sikre, at der kun tilledes recipienterne 

rent vand. 

Ved eventuelt grundbrud eller overskylning skal entreprenøren træffe fornødne foranstaltninger 

til udbedring af skaden. 

4.3.3 Direkte fundering 

Vandrette støbeskel i fundamenterne vil ikke blive tilladt. 

4.3.4 Rammede pæle 

Rammede pæle etableres iht. DS/EN 12699. 

Nøjagtig placering af eksisterende ledninger og kabler skal verificeres på stedet af de respektive 

ledningsejere. Viste ledninger på tegningerne er kun vejledende. 

Forslag til materiel og nedbringningsmetode forelægges bygherretilsynet i god tid inden 

arbejdet igangsættes. 

64


4.4 Kontrol 

4.4.1 Tørholdelse og grundvandssænkning 

I det omfang, der bliver brug for grundvandssænkning, skal grundvandsspejl og vandydelser 

skal registreres dagligt, ligesom pumpernes drift skal sikres. Entreprenøren har ansvaret 

for konsekvenserne af evt. pumpesvigt. 

4.4.3 Rammede pæle 

Detaljerne ved installeringen af den enkelte rammede pæl registreres iht. DS/EN 12699 

afsnit 10. 

Rammejournaler, PDA målinger, CAPWAP analyser, kontrolopmålinger og entreprenørens 

kontrol af funderingsniveau og eventuel overlast på pæle udarbejdes og opbevares 

af entreprenøren. 

For prøvepæle optages fuld rammejournal med registrering af antal slag pr. 20 cm's nedsynkning 

over hele pælens længde. 

På prøvepæle udføres desuden PDA målinger med efterfølgende CAPWAP analyse. 

PDA-målingerne udføres 1-3 dage efter endt indramning. Foreløbige resultater afleveres 

senest 2 dage efter målingerne er udført i marken til bygherretilsynet til orientering. 

For produktionspæle optages rammejournal med registrering af antal slag pr. 20 cm's 

nedsynkning på minimum de sidste 2 m. 

Arbejdet kan først regnes afsluttet, når entreprenøren har dokumenteret pælenes bæreevne 

som anført i entreprenørens projektmateriale. 

Inden pæle renhugges og armering frilægges skal entreprenøren sikre, at pæle under udgravningsarbejdet 

ikke har lidt overlast. 

65

SAB – Stillads og form 6620.102 

SAB 

Stillads og form 

5.1 Alment 

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, Betonarbejde, afsnit 5 ”Stillads og form”. 

Stilladskonstruktioner, herunder også deres fundering skal fjernes helt efter arbejdets udførelse. 

Entreprenøren skal basere sit arbejde på "Tilsynshåndbog for broentrepriser, Forebyggelse 

af stilladssvigt" og skal i samarbejde med bygherretilsynet anvende og udfylde de heri 

angivne skemaer på en måde, der følger den angivne vejledning. 

De i SAB - Styring og samarbejde afsnit 6.2.7 angivne kurser omfatter: 

• For teknikere (ingeniører, bygningskonstruktører mv.): Kursus C, der skal være gennemført 

inden planlægning og projektering af stillads påbegyndes. Kurset udbydes af 

VEJ-EU. 

• For arbejdsledere (formænd, sjakbajser mv.): Kursus B, der skal være gennemført inden 

planlægning af udførelsen påbegyndes. Kurset udbydes af VEJ-EU. 

• For timelønnede (faglærte, ufaglærte mv.): Kursus A, der skal være gennemført inden 

udførelsen påbegyndes. Kurset afholdes som regel på byggepladsen. 

• De projektspecifikke kurser D, E og F, der normalt afholdes i forlængelse af kurset A 

på byggepladsen for alle medarbejdergrupper umiddelbart før arbejdets opstart. Her 

gennemgås det aktuelle stilladsarbejde og –projekt. 

Brokonstruktioner 

Generelt anvendes bræddeforskalling. 

5.1.1 Referencer 

Der tilføjes følgende referencer: 

• DS 482/Ret.1:2002 Rettelsesblad nr. 1 til DS 482:1999 



• DS 411/Till.1:2004 Tillæg nr. 1 til DS 411:1999 



• DS 412/Till.2:2006 Tillæg nr. 2 til DS412:1998, Norm for stålkonstruktioner 

• DS 413/Till.1:2004 Tillæg 1 til DS 413, Norm for trækonstruktioner 




• DS/EN 1997-1:2007 Eurocode 7: Geoteknik - Del 1 Generelle regler 

• Tilsynshåndbog for broentrepriser, Forebyggelse af stilladssvigt, december 2009 

Hvor der i AAB er angivet henvisning til DS 413:1998, erstattes disse af DS 413:2003. 

66


5.1.2 Dokumentation 

Senest 20 arbejdsdage før stillads- og formarbejder er planlagt påbegyndt, skal entreprenøren 

fremsende bygherretilsynet tegninger og beregninger af stillads og form til godkendelse. 

Entreprenøren må påregne, at der skal være tid til kommentering og efterfølgende rettelser/suppleringer 

af den fremsendte dokumentation. Entreprenøren må forvente, at der er 

stor fokus på den fremsendte dokumentation og opfølgningen på, om stilladset er udformet 

som dokumenteret. 

Det understreges, at ingen brostøbning må igangsættes, før bygherretilsynets godkendelse 

af den fremsendte dokumentation foreligger. Videre skal der være foretaget en gennemgang 

af stilladset på byggepladsen. Ved gennemgangen deltager bygherretilsynet, 

entreprenøren og entreprenørens rådgiver. 

5.1.3 Projektering 

5.1.3.1 Projekteringsgrundlag 

Generelt 

Der skal forudsættes normal sikkerhedsklasse for stilladser. 

Stilladser skal som minimum forudsættes i Geoteknisk kategori 2. 

For frisk beton skal der regnes med den fulde værdi af partialkoefficienten for nyttelast. 

Partialkoefficienten tillades således ikke nedsat svarende til særligt velbestemte nyttelaster. 

Formbærende elementer, der indgår som en del af den hovedbærende stilladskonstruktion, 

skal behandles som en del af stilladskonstruktionen og skal henføres til samme sikkerhedsklasse 

som stilladskonstruktionen. Sådanne elementer er desuden omfattet af 

Tilsynshåndbogens bestemmelser. 

Skivevirkning af formen kan ikke tages i regning ved optagelse af vandrette kræfter, 

medmindre det beregningsmæssig kan dokumenteres, at de optrædende kræfter (normal- 

og forskydningskræfter) kan optages gennem dertil anordnede elementer og samlinger. 

AAB-teksten vedrørende den karakteristiske friktionskoefficient udgår og erstattes af: 

Ved kraftoverførsel gennem friktion må der ikke regnes med højere værdier af den karakteristiske 

friktionskoefficient end angivet i følgende tabel: 

67


Underliggende bærende 

element 

Øvre lastoverførende element 

Ubehandlet 

stål 

Malet stål Beton Blødt træ, savskårne 

flader 

Hårdt træ 

Ubehandlet stål 0,15 0,10 0,15 0,15 0,10 

Malet eller olieret stål 0,10 0,00 0,00 0,20 0,00 

Beton 0,15 0,00 0,40 0,40 0,30 

Blødt træ, 

savskårne flader 

0,15 0,20 0,40 0,40 0,30 

Granuleret jord 0,30 0,30 0,40 0,30 0,30 

Hårdt træ 0,10 0,00 0,30 0,30 0,10 

Hvor friktionskræfter virker til ugunst skal der anvendes højere værdier af friktionskoefficienten 

end anført ovenfor, og partialkoefficienten skal multipliceres på friktionskoefficienten. 

Typestilladser 

For typestilladser skal omregningen til de krævede sikkerheder dokumenteres, herunder 

skal der redegøres for, hvorledes bæreevnekurver udarbejdet i et andet sikkerhedssystem 

anvendes, samt for hvorledes der tages hensyn til sikkerhedsklassen. 

Stålkonstruktioner 

Kropafstivninger 

Stålprofiler skal forsynes med kropafstivninger, såfremt optagelsen af koncentrerede 

kræfter, tværbøjning i kroppen og sikring mod foldning ikke kan eftervises iht. DS 412. 

Opstablinger, hvor profiler stables ovenpå hinanden i understøtningslinier, skal udover 

lodrette og vandrette kræfter undersøges for de tvangsdeformationer, som føres ind i opstablingen 

foranlediget af bjælkernes deformationer (vinkeldrejninger) og geometriske 

forhold (hældende flader, som krydser hinanden). Oveni skal medtages tillægskræfter fra 

excentriciteter og fra sideudbøjning pga. tværbøjning i kroppen. 

Virkningen af tvangsdeformationer og geometriske forhold kan begrænses ved at vælge 

stive profiler og/eller ved at etablere veldefinerede understøtningspunkter, f.eks. ved at 

oplægge centreringslister, i kombination med anordning af kropafstivninger i nødvendigt 

omfang. 

Kipning 

I forbindelse med eftervisning af stålbjælkers bæreevne overfor kipning skal der beregningsmæssigt 

redegøres for, at de forudsatte understøtningsbetingelser er opfyldt, f.eks. 

fiksering af flanger i understøtningspunkter. 

Såfremt friktionens bidrag til fastholdelse af flangerne medtages, skal der gøres rede for 

optagelsen af disse friktionskræfter lokalt såvel som globalt i det overordnede statiske system. 

Såfremt bæreevnen overfor kipning ikke kan eftervises, skal der anordnes supplerende 

foranstaltninger til sikring mod kipning, f.eks. i form af kropafstivninger og/eller gitterudfyldninger 

mellem de trykkede elementer. 

68


Trækonstruktioner 

Tryk vinkelret på fibrene tillades eftervist på basis af den karakteristiske styrke, dvs. med 

γ m = 1,2. Dog skal det for høje slanke elementer, som påvirkes vinkelret på fibrene i elementets 

plan, sikres at indtrykningen ikke er af en størrelsesorden, som har betydning for 

den færdige geometri og for kraftfordelingen konstruktionselementerne imellem. 

Spær med tandpladesamlinger tillades anvendt under følgende forudsætninger: 

• Beregning af tandpladesamlingerne skal ske svarende til anvendelsesklasse 3 for både 

træ og tandpladesamlinger (og øvrige samlingsmedier). Dette betyder at bæreevnen 

skal reduceres i forhold til bæreevnen i anvendelsesklasse 2, som de er testet for. 


5.2.1 Stillads 

Genbrug af spær med tandpladesamlinger, inden for projektet, kan kun finde sted, såfremt 

der opstilles et godkendt kontrolprogram, som sikrer at spærene svarer til nye spær, 

og at de overholder alle krav til nye spær. 

Fundering 

Midlertidige betonfundamenter for stilladskonstruktioner skal altid armeres. 

Enkeltfundamenter tillades dog udført i uarmeret beton, såfremt: 

• Højden (tykkelsen) af fundamentet er større end 2 gange den største sidelængde af 

fundamentet. 

• Der er tilstrækkelig sikkerhed mod spaltning. 

5.1.3.2 Laster 

Den i DS 482, afsnit 5.2 anførte tillægslast fra lokal ophobning af beton, inkl. stødtillæg, 

skal regnes virkende på et areal på 3,0 x 3,0 m. Ophobningslasten skal medtages uanset 

dækkets tykkelse, og skal regnes som en del af den samlede betonlast. 


• Der skal til projektet anvendes helt nye spær, fremstillet til den pågældende opgave. 

• Der skal anvendes galvaniserede tandplader med en tykkelse på min. 1,5 mm og 

tandlængde på min. 14 mm. 

5.2.2 Form 


Der ønskes kun anvendt én formtype. Entreprenørens forslag til formtype skal forelægges 

bygherretilsynet senest 20 arbejdsdage inden opstart af arbejdet. 

Der indstøbes/monteres nødvendige dele: 

− 

ankerbolte for autoværn og rækværker 

− 

− 

− 

ankerbolte for støjskærm 

rør til kabler, ledninger m.m. 

dryprør 

69


− 

− 

årstals- og nummerplader samt fixpunkt- og koteplader 

nivellementsbolte og øvrige målebolte 

Trækrør skal ved indbygning udføres med fald. Faldet skal, hvor det er muligt, være mod 

broender. Rørene forsynes med træktråd (spunden nylontråd) med min. trækstyrke på 

500 N. 

Der etableres 3 stk. Ø110 træk-/kabelrør i hver side af hver bro. Kabelrør afsluttes i yderrabatter 

2 m udenfor afslutning af entreprisens asfalt- og grusbelægninger i 0,80 m dybde 

under færdig vej. Rørene afsluttes i Ø300 mm betonbrønd med betondæksel. Entreprenøren 

leverer en nøjagtig indmåling af rørender til bygherretilsynet. 

Kiler skal uanset deres anvendelse fastgøres, således at de er sikret mod at falde ud i tilfælde 

af stød og vibrationer eller lignende. 


− 

Der skal udarbejdes en metodebeskrivelse for opsætning af spærene, der sikrer at 

spærene opstilles svarende til de understøtningsforhold, som forudsat i beregningerne. 

− 

− 

− 

Der skal på tegningerne anføres tolerancer for opstillingen (placering ift. understøtninger, 

afstand mellem spær mm.). Metodebeskrivelsen skal endvidere gøre rede 

for opbevaring af spær på pladsen, herunder nødvendig afdækning mm. 

Tidligst 48 timer inden støbning skal spærene synes iht. DS/EN 14250, ”Trækonstruktioner 

- produktkrav til præfabrikerede konstruktionsdele samlet med tandplader”, 

og der skal udarbejdes kontroljournal. Evt. afvigelser skal korrigeres. 

Spærene skal medtages i kontrolplanen (udførelses- og modtagekontrol, kontrol 

ifm. opstillingen). Planen skal desuden indeholde en stikprøvekontrol, som udføres 

tidligst et par dage før støbning, til sikring af at tandpladerne ikke har arbejdet sig 

ud. 

Udformning 

Galvaniserede dele skal isoleres fra den øvrige armering. 

Vedrørende broafløb med tilhørende afløbsledninger henvises til SAB - Afvanding. 

70

SAB - Slap armering 6620.102 

SAB 

Slap armering 

6.1 Alment 



6.3.1 Alment 

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, Betonarbejde, afsnit 6 ”Slap armering”. 

Slap armering skal være i overensstemmelse med DS/INF 165. 

Duktilitet skal som minimum være duktilitetsklasse B, svarende til εuk > 5,0 og (ft/fy) ≥ 1,08. 

Sikkerhed mod faldulykker skal etableres ved afdækning af udragende armeringsstænger. 

6.3.6 Varmepåvirkning af armering 

6.4 Kontrol 

Svejsning af armering vil ikke blive tilladt. 

Entreprenøren skal kontrollere, at hver enkelt leverance er påført korrekt overensstemmelsesmærke 

og anføre dette i kontroljournaler. 

Prøvning skal udføres på anerkendt prøveanstalt. 

71

SAB – Spændarmering 6620.102 

SAB 

Spændarmering 

7.1 Alment 

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, Betonarbejde, afsnit 7 ”Spændarmering”. 

Som forspændingssystem er forudsat anvendt et anerkendt fabrikat. 

Der tillades i det enkelte bygværk kun anvendt én type forspændingssystem. 



7.3.4 Foringsrør 

Entreprenøren skal fremsende komplet redegørelse for det samlede opspændingssystem 

inkl. principper for opspændingen til bygherretilsynet. 

Kablerne understøttes af bærejern med tilhørende stole. Bærejernenes afstand skal for 

alle kabler være ≤ 1,0 m. 

7.3.7 Injicering 

Kabelkanaler, der ikke er injicerede, skal gennemblæses min. hver 3. dag med tør trykluft. 

72

SAB – Beton 6620.102 

SAB 

Beton 

8.1 Alment 

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, Betonarbejde, afsnit 8 ”Beton”. 

Betonarbejdet omfatter levering, udstøbning og efterbehandling af al beton for hele entreprisen. 


Alle elementer udføres i skærpet kontrolklasse. Beton udføres i skærpet kontrolklasse 

med max. stenstørrelse 32. 

Kantbjælker eller andre konstruktionsdele, der i den færdige konstruktion er nærmere end 

3 m fra kørebane skal derudover udføres i miljøklasse E og styrkeklasse 40. 

Øvrige konstruktionselementer udføres i miljøklasse A og styrkeklasse 35. 

Fundamenter, hvor de i deres helhed er under frostfri dybde, kan dog udføres i miljøklasse 

M og styrkeklasse 25. 

Betonen til de på brostedet støbte betonkonstruktioner skal leveres fra en betonfabrik, 

som er certificeret iht. DS/EN 206-1 og DS 2426, og dermed er 3. parts overvåget af godkendt 

certificeringsorgan. Fabrikken skal tillade, at bygherretilsynet aflægger uanmeldt 

besøg, når leverancer finder sted. Bygherretilsynet skal have adgang til kontrolresultater 

fra mindst seks måneders betonproduktion forud for arbejdets påbegyndelse. 


8.3.5 Støbeskel 

Ved kabelforankringer kan det være hensigtsmæssigt med maks. stenstørrelse mindre 

end 32 mm. Der tillades stenstørrelse ned til minimum 16 mm. 

Vandrette støbeskel i fundamenterne vil ikke blive tilladt. 

8.3.9 Efterbehandling 

A. Krav 

Ved sammenstøbninger må forskellen mellem middeltemperaturen i tidligere udstøbt betondel 

og nystøbt betondel ikke overstige 15° C, medmindre det ved beregning dokumenteres, 

at 80 % af betonens aktuelle spaltetrækstyrke ikke overskrides. 

Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge 

i form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold. 

Entreprenøren skal løbende iværksætte eventuelle supplerende foranstaltninger for overholdelsen 

af temperaturkravet, herunder afdækning med vintermåtter eller lignende. 

Entreprenøren skal foretage de i AAB - Betonbroer, afsnit 8.3.9 A nævnte temperaturmålinger. 

73

SAB – Beton 6620.102 

Før udførelse af sandblæsning, højtryksspuling og sprøjtearbejde skal der være foretaget 

afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af natur, trafikanter, maskindele 

mv. og af hensyn til forurening af omgivelser. Se i øvrigt SAB - Stillads og form. 

B. Foranstaltninger 

For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere 

støbte og af tilstødende, nystøbte plader iværksætter entreprenøren foranstaltninger som 

nævnt i DS 482, afsnit 9.7.2. Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at garantere, at de stillede 

krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbningen udsættes til gunstigere 

vejrforhold. Kølerør skal injiceres i henhold til det i AAB anførte. 

Foranstaltningerne kan bl.a. omfatte: 

− 

− 

− 

− 

− 

Isolering af den udstøbte beton 

Isolering eller opvarmning af tilstødende konstruktionsdele 

Køling af den udstøbte beton med kølerør 

Køling af den friske beton 

Opvarmning af den friske beton med forvarmede delmaterialer. 

8.4 Kontrol 

Hvis kølerør anvendes i perioder med frostvejr, tømmer entreprenøren, hvis væsken ikke 

er frostsikker, rørene så betids, at der ikke opstår risiko for frostsprængninger af betonen. 

Såfremt der ikke anvendes drikkevand fra vandværk, skal der udtages en repræsentativ 

vandprøve, der fremsendes til et af DANAK autoriseret laboratorium til undersøgelse svarende 

til de stillede krav. 

8.4.5 Udførelseskontrol 

Entreprenøren skal udføre følgende geometriske kontrol af betonkonstruktionerne: 

− 

Eftermåling af fundamentsplaceringen i forhold til systemlinjer samt nivellement af 

FUK 

− Opmåling af brodæk som anført i AAB - afsnit 8.3.1. 

− 

− 

Nivellement til u.s. brodæk 

Eftermåling af kantbjælkeender i forhold til systemlinjer samt nivellement af samme. 

74

SAB – Broautoværn og rækværker 6620.102 

SAB 

Broautoværn og rækværker 

9.1 Alment 

Arbejdet omfatter: 

− 

− 

Indstøbning af ankerarrangementer 

Montering af broautoværn 

Den i AAB afsnit 9.3.4 anførte reference til DS/ISO 1459 og 1461 vedrører 1980 udgaven 

af DS/ISO 1459 og 1461, som er erstattet af DS/EN ISO 1461. 

Broautoværn, inkl. ankerarrangementer og fastgørelsesbolte, leveres af bygherren som 

bygherreleverance. Det kan forudsættes, at alt broautoværn leveres til en og samme hovedarbejdsplads, 

og at entreprenøren selv skal fragte autoværnet fra afleveringsstedet til 

de enkelte broarbejdspladser. 

Broautoværn leveres som CE mærkede broautoværn i styrkeklasse H2. 

For entreprenørens prissætning af montagen af broautoværnet, kan det forudsættes at: 

− 

Scepterafstanden er minimum 2,0 m 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

Sceptre er lukkede profiler 

Der er maksimalt 3 afviserbjælker 

Der skal monteres B-profil 

Afviserbjælker er lukkede profiler 

Ankerarrangementer udføres som indstøbte gevindbøsninger, svarende til Vejdirektoratets 

hidtil anvendte broautoværn S100 

Fastgørelse sker med bolte, svarende til Vejdirektoratets hidtil anvendte broautoværn 

S100 

Broautoværen på Sejlinghedevej Vest skal monteres med udfyldningsstænger. Øvrige 

broautoværn monteres uden 


I tegningsmaterialet er der generelt vist broautoværn svarende til Vejdirektoratets hidtil 

anvendte standard broautoværn, S100, med scepterafstand på 3,0 m. I forbindelse med 

udførelsen skal geometrien ændres, svarende til det i bygherreleverancen indeholdte CE 

mærkede broautoværn. 

9.2.6 Understopningsmørtel 

Understopning skal udføres med cementmørtel og epoxymørtel 1:4. 

I understopningen skal udføres et Ø10 mm hul til afvanding af hulrum i sceptre. 

75

SAB – Broautoværn og rækværker 6620.102 


9.3.5 Montage 

Broautoværnet opsættes, således at disse efter opsætning udviser et helt jævnt forløb, 

såvel i højde som sideretning. Største tilladte afvigelse er 30 mm fra det teoretiske forløb. 

Den maksimale afvigelse målt over en 10 m lang strækning må højst være 10 mm. 

Boltesamlinger 

9.4 Kontrol 

Materialer til boltesamlinger indgår i bygherreleverancen af broautoværn og ankerarrangementer. 

For montage af broautoværnet kan det forudsættes, at følgende er gældende: 

9.4.4 Kontrol af understopninger 

Inden for afhjælpningsperioden skal understopninger være intakte og uden revner eller 

afskalninger. 

I afhjælpningsperioden og ved udløb af denne gælder således følgende: 

− 

− 

− 

Der må ikke forekomme afskalninger 

Der må ikke forekomme enkeltrevner med en revnevidde større end 0,2 mm 

Der må ikke forekomme netrevner med revnevidde større end 0,1 mm 

Entreprenøren er forpligtet til uden udgift for bygherren straks at udskifte understopninger, 

som på et hvilket som helst tidspunkt i afhjælpningsperioden ikke opfylder ovennævnte 

krav. 

Undtaget herfra er skader, som er forårsaget af mekanisk indvirkning (hærværk eller 

lignende). 

76

SAB – Fugtisolering 6620.102 

SAB 

Fugtisolering 

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, afsnit 10 ”Fugtisolering” samt Bilag 10 - 

Fugtisolering. Typegodkendte eller forhåndsgodkendte systemer. 

10.1 Alment 

Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal udføres med metoder og brug af formularer 

og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning”. 

Fugtisolering af broelementer skal tilrettelægges således, at belægningsarbejderne udføres 

i umiddelbar fortsættelse af isoleringsarbejdet. 

Hvis vejrforholdende ikke tillader etablering af fugtisolering iht. leverandørens anvisninger, 

skal fugtisolering udføres under telt, der om nødvendigt opvarmes for at opnå de af leverandøren 

krævede betingelser. 

Arbejdet omfatter generelt: 

− 

Isolering med tynd isolation på alle mod jord vendende betonoverflader, hvor der ikke 

udføres anden fugtisolering 

− 

− 

Fugtisolering af overside dæk med fugtisolering type IVa 

Klemskinner ved kantbjælker samt alle øvrige inddækninger 

De i SAB - Styring og samarbejde, afsnit 6.2.7 angivne uddannelseskrav til personel, der 

udfører fugtisolering, omfatter udover de i AAB angivne krav tillige flg.: 

− 

Uddannede tagdækkere skal have mindst 3 års erhvervserfaring som tagdækker 

med SBS-membraner, og uuddannede tagdækkere skal have mindst 7 års erhvervserfaring 

som tagdækker med SBS-membraner. 

Entreprenøren skal fremlægge certifikater og dokumentere erhvervserfaringen for 

det personel, som skal udføre fugtisoleringen, og erhvervserfaringer skal bekræftes 

med tagdækkerens underskrift. 

10.1.1 Kontrolordning for fugtisolering og brobelægning 

10.1.1.3 Typegodkendelse. 

Entreprenøren skal generelt anvende typegodkendte produkter. 


10.2.1 Alment 

Om nødvendigt skal entreprenøren sørge for, at det produkt, der ønskes anvendt bliver 

typegodkendt. Omkostninger til typegodkendelsen skal være indeholdt i tilbuddet. 

Godkendelsesdokumenter/certifikater for fugtisoleringsmaterialer skal fremsendes til bygherretilsynets 

accept, inden materialerne leveres. 

77


10.2.2 Grundere til fugtisolering type IVa 

Som kunststofgrunder skal anvendes en typegodkendt epoxygrunder, der skal påføres i 2 

lag. Grundingen skal foretages i sommerhalvåret ved temperaturer over 5° C. 

10.2.4 Inddækning af polymerbitumenpladeisolering 

Slaganker som PSA-M10 mm, fra Universal Fastgørelse A/S eller tilsvarende med tilhørende 

sætskruer (A4) og underlagsskive (A4) samt isolatorbøsning. 

Folie som klæbebrydende lag langs kantbjælker skal være en folie som TROCAL Dichtungs-bahn 

Typ A, tykkelse 2,0 mm eller tilsvarende. 

10.2.5 Tynd isolation 


Til afdækning mod mekanisk beskadigelse skal anvendes geotekstil med min. 400 g /m 2 . 

10.3.2 Polymerbitumenpladeisolering type I, IVa og IVc 

10.3.2.2 Klargøring af betonoverflader for fugtisolering skal udføres ved slyngrensning. 

Omkring dryprør hugges en 30 mm dyb kegle, 400 mm i diameter, hvis en sådan ikke allerede 

findes. 

10.3.2.3 Grunding, forsegling og skrabespartling 

Epoxygrunderen påføres i 2 lag, og arbejdet udføres i henhold til leverandørens metoder 

og anvisninger og det i typegodkendelsesdokumenterne anførte. 

10.3.2.4 Svejsning af polymerbitumenplader 

Langsgående samlinger under drænkanaler må ikke forekomme. Tværgående samlinger 

skal minimeres. 

10.3.3 Tynd isolation 

Arbejdet skal så vidt muligt planlægges udført i perioder, hvor luft- og underlagstemperatur 

er over 5° C. 

10.4 Kontrol 


Leverandørfirmaets arbejdsbeskrivelse skal i øvrigt følges. 

Entreprenøren skal udtage en materialeprøve af grunder (komponent A og komponent B), 

hver på minimum 2 kg samt af afstrøningsmateriale på minimum 5 kg. 

Entreprenøren fremsender materialeprøverne direkte til Vejteknisk Institut, Guldalderen 

12, 2640 Hedehusene. 

78



10.4.3.2 Polymerbitumenplader 

Afrivningsforsøg: Strimlernes bredde skal maksimalt være 25 mm. 

Bygherretilsynet skal have lejlighed til at overvære afrivningsforsøg. 

Endvidere udtages der et pladestykke på 1 x 2 m² af bundmembran og af topmembran til 

identifikationsprøvning på Vejteknisk Institut. 

Reparationer efter udførte afrivningsforsøg udføres efter aftale med bygherretilsynet. 

79

SAB – Brobelægninger 6620.102 

SAB 

Brobelægninger 

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, afsnit 11 ”Brobelægninger” 

− pkt. 11.1-11.6 

− pkt. 11.7, 11.8 og 11.10 

− pkt. 11.9 

− 

− 

"revisionshæfte”. 

Bilag 11. Brobelægning. Typegodkendte eller forhåndsgodkendte systemer 

11.1 Alment 

Kontrol og kvalitetssikring af brobelægning skal udføres efter metoder og brug af formularer 


Derudover gælder "Veje. Kvalitetsstyring m.v. af asfaltproduktion - Generelle bestemmelser 

for kvalitetsstyring samt miljø- og arbejdsmiljøledelse" samt "Veje. Kvalitetsstyring 

m.v. af asfaltproduktion - Tekniske grundlag for kvalitetsstyring af asfaltproduktion og - 

udlægning". 

Arbejdet omfatter udførelse af asfaltbelægninger på brodæk i beton og ved broender. 

Brobelægningerne skal opbygges af min. følgende lag nævnt nedefra og opefter: 

For 135 mm brobelægning bro 135.00 og bro 142.00: 

− 

Fugtisolering typisk 20 mm for samlet opbygning 

− 

− 

− 

Drænlag (ÅAB 8, B70/100), nominel tykkelse 20 mm 

Beskyttelses- /bærelag (ABM B40/60, type c), nominel tykkelse 45 mm (dog beskyttelses- 

/bærelag (ABM B70/100, type a), nominel tykkelse 45 mm på kontrabanket) 

Mellemlag (SMA B40/60, type 8b), nominel tykkelse 25 mm 

Udlægning af nominelt 25 mm støjreducerende slidlag (SRS) inkl. forberedende arbejder 

udføres i anden entreprise. 

For 135 mm brobelægning bro 7437108-2-001,00: 

− 

Fugtisolering typisk 20 mm for samlet opbygning 

− 

− 

− 

Drænlag (ÅAB 8, B70/100), nominel tykkelse 20 mm 

Beskyttelses- /bærelag (ABM B40/60, type c), nominel tykkelse 45 mm (dog beskyttelses- 

/bærelag (ABM B70/100, type A), nominel tykkelse 45 mm på kontrabanket) 

Slidlag SMA 35 mm 

Arbejdet omfatter endvidere udførelse af: 

80


− 

Drænkanaler af åben kunststofbeton i langsgående dybdelinjer samt på tværs af 

brodæk opstrøms for fugekonstruktioner. 

− Fuger, idet der vedrørende disse henvises til AAB og SAB, afsnit 11.9 og 11.10. 

Entreprenøren dokumenterer i god tid inden arbejdernes udførelse, hvordan han justerer 

sine standardspecifikationer for de anvendte asfalttyper, herunder oplyser valg af råmaterialer, 

Marshall og komprimeringsdata for at opfylde krav til stabilitet og modstand mod 

sporkøring. 

Der må ikke tilsættes flyveaske eller indgå flyveaske i nogle af de anvendte asfalttyper. 

I god tid før arbejdets udførelse skal entreprenøren foretage en systematisk planlægning 

af alle aktiviteter, som har indflydelse på kvaliteten af det færdige arbejde. 

I planlægningsfasen skal entreprenøren blandt andre forhold vurdere og beskrive en arbejdsprocedure: 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

Koordinering med færdiggørelse af planlagte tilstødende arbejder 

Detaljeret liste over materiel og udstyr til produktion og udlægning 

Inspektions- og prøvningsudstyr 

Metoder for udførelse af belægningsarbejdet, herunder metoder for udførelse af 

samlinger, banketter og fuger 

Transportveje under udlægning 

Afvanding under arbejdets udførelse 

Foranstaltninger, som vil blive truffet i dårligt vejrlig 

Arbejdsproceduren skal fremsendes sammen med materialespecifikationer og prøvningsresultater 

til bygherrens gennemsyn, jf. AAB for Brobelægninger afsnit 11.2.1 og 11.4. 


Belægningsarbejderne skal udføres i umiddelbar fortsættelse af isoleringsarbejderne. 

Brobelægningsarbejdet skal udføres, når underlaget er tørt og over 5° C. Såfremt arbejdet 

skal udføres i vinterperioden, skal der anvendes vinterforanstaltninger efter aftale med 

bygherretilsynet. 

De enkelte belægningslag aftrappes efter aftale med bygherren. 

11.3.4 Udlægning 

ABM-lag skal maskinudlægges. Dog tillades kontrabanket mellem dybderende og kantbjælke 

håndudlagt under effektiv komprimering med egnet vibrationsmateriel. 

Entreprenøren skal ved broenderne for hver udlægningsbane etablere start- og afløbsplatform 

for udlæggermaskinen i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at brobelægningen ikke 

bliver af nedsat kvalitet på grund af start- og afløbsuregelmæssigheder. 

81


Entreprenøren dokumenterer, at belægningens overside ved disse kanter har den teoretisk 

korrekte højdebeliggenhed iht. projektmaterialet. 

11.3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende 

Der må ikke udføres tværsamlinger, og der må ikke udføres langsgående samlinger i 

dybdelinjen. 

I langsgående samlinger i ABM påføres klæbemiddel og bitumenfugemasse og samlingen 

genopvarmes med infrarød opvarmning i forbindelse med udlægningen af den tilstødende 

vejbane. 

Samlinger i beskyttelseslaget forsegles i oversiden med emulsion i en bredde på 150 mm 

til hver side af samlingen. 

Belægninger ved broender skal afsluttes vinkelret på kørebanernes længderetning. 

11.3.6 Komprimering 

Specifikt gøres opmærksom på at komprimeringskrav jf. AAB er gældende for alle lag 

uanset de på projekttegningerne angivne tykkelser af lagene. 

11.4 Kontrol 

11.4.1 Alment 

Belægningen må ikke belastes med trafik - herunder arbejdspladstrafik - før dagen efter 

udlægningen. 



Prøvningsmetoder vedrørende brobelægninger skal være i overensstemmelse med de af 

Vejteknisk Institut godkendte. 

Efter udlægning af hvert enkelt asfaltlag (hhv. drænlag, beskyttelseslag og evt. profilerings 

og afretningslag, mellemlag og slidlag) afleverer entreprenøren dokumentation for, 

at de geometriske og asfaltanalysemæssige krav er overholdt. 

Asfaltprøver udtages inden udlægning ved udlæggeren og i øvrigt i overensstemmelse 

med AAB for brobelægninger, afsnit 11.4.3.3. Efter udlægning skal entreprenøren aflevere 

dokumentation for, at de geometriske krav er overholdt. 

11.4.2 Dokumentation af kontrol 

Det påhviler entreprenøren straks efter arbejdets overdragelse at dokumentere tilfredsstillende 

prøvningsdata og relevante referencer fra tilsvarende tidligere udførte arbejder. 

11.4.3 Kontrol af brobelægninger 

Entreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes, udføre et fladenivellement i 

et net med langsgående linier ved kantbjælker, i hvert hjulspor og i broens centerlinie. I 

82


broens tværretning nivelleres mindst pr. 5 m. Hvor disse nivellementer udviser særlige 

behov for opretning, skal opretning udføres efter nærmere aftale med bygherren. 

Entreprenøren skal på bygherretilsynets forlangende forelægge afsætningsdata inden udlægningen. 

Efter udlægning af hvert enkelt belægningslag dokumenteres overfladens korrekte beliggenhed 

ved et fornyet fladenivellement. 

Entreprenøren skal inden belægningsarbejdet påbegyndes fremsætte forslag til principiel 

placering af borekerner på broerne. 

Ved opboring skal der udvises den største forsigtighed, så der ikke bores ned i fugtisoleringen. 

Boreapparatet skal sikres med afstandsbøjler. 

Entreprenøren skal udtage en materialeprøvning pr. påbegyndt 100 t asfalt, for ÅAB dog 

pr. 40 t. Der udtages dog mindst 1 prøve pr. arbejdsdag. Prøven deles i tre, hver på 

mindst 5 kg, hvoraf den ene sendes direkte til Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 

Hedehusene, mærket efter reglerne i AAB samt navn og ansættelsessted for bygherretilsynet. 

11.4.4 Geometrisk kontrol 

Entreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes, udføre et fladenivellement i 

et net med langsgående linier ved kantbjælker, dybdelinier, i hvert hjulspor og i broens 

centerlinie. På tværs af broen udføres nivellement i snit pr. 5 m målt i broens længderetning. 

Hvor disse nivellementer udviser særlige behov for opretning, skal opretning udføres 

efter nærmere aftale med bygherren. 

11.7 Åben kunststofbeton 

11.7.1 Alment 

Arbejdet omfatter indbygning af langsgående dybderender. Sammensætningen af kunststofbetonen 

skal være 2 % kunststof og 98 % granitskærver. 


Entreprenøren skal senest 20 arbejdsdage forud for arbejdets igangsætning overfor bygherren 

dokumentere, at art og type af hærdbar kunststof er valgt i overensstemmelse 

med substitutionsbestemmelserne i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer. 

11.7.4 Kontrol 



83


11.9 Elastiske fuger 

11.9.1 Alment 


Smeltbare fugemasser - type A: 

− 

Bitumenfuger ved kantbjælker og lodrette fliser ved broender 

− 

Bitumenfuger ved broafløb og nedløbsbrønde 

Hærdbare fugemasser - type B: 

− 

Hærdbar fuge langs klemskinne 


Fugemasse, type A og B, skal være CE-mærkede. 

Entreprenøren skal i god til før fugearbejdet påbegyndes fremsende datablad, der dokumenterer, 

at grunder og fugemasser, type A og B, tilfredsstiller AAB’ens krav til delmaterialer 

og kombinationstest. Såfremt de anvendte materialer er leveret under en frivillig tiltrådt 

ordning, kan godkendelsesdokumentet lægges til grund. 

Entreprenøren skal endvidere inden 5 dage før arbejdet påbegyndes aflevere resultatet af 

udført afprøvning for hver påtænkt anvendt batch af grunder, fugemasse, type A og B 

samt systemtest for de i AAB anførte egenskaber. 

Fugeindlæg af bitumineret skumplast skal være varmeresistent og det klæbebrydende lag 

skal være af siliconepapir eller andet godkendt produkt. 


Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og ”Plan for sikkerhed og sundhed” 

være opmærksom på: 

− 

at der til grunding for elastiske fuger anvendes malkodede produkter 

− 

evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og fugemasser 

type A og B 

Leverandørens indbygningsforskrifter skal nøje overholdes. 

Nye fugespalter skal etableres ved skæring. Inden skæringen skal belægningen være afkølet. 

Der skal tilstræbes så stor fyldning i dybden af fugespalten som muligt. Fugen afrettes 

plan. 

Fugesider af rustfrit stål skal klargøres ved affedtning og efterfølgende sandsvirpning. 

Rengøring: 

Forinden arbejdets påbegyndelse skal fugen oprenses og udtørres fuldstændigt, f.eks. 

ved anvendelse af trykluft og/eller varmluftsudstyr. 

84


Grundingen eftergås, så fuld dækning er sikret. Tilstødende synlige flader skal beskyttes 

mod utilsigtet påføring af grunder. 


Når fugegeometri og tilstødende konstruktionsdele (sider og bund) er bragt i foreskrevet 

stand, skal bygherretilsynet inspicere arbejdet. 

Der ønskes til bygherrens stikprøvekontrol udtaget 1 prøve af såvel fugemasse A som fugemasse 

B samt grundere pr. etape. Der udtages prøver fra såvel kogeren som fra 

ubrudt materiale. 

85

SAB – Andre arbejder 6620.102 

SAB 

Andre arbejder 

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, afsnit 13 ”Andre arbejder”. 

Afsnittet omfatter: 

13.1 Brolægningsarbejder 

13.2 Fugekonstruktioner 

13.3 Lejer 

13.4 Skrånings- og rabatbefæstelse 

13.12 Etablering af dryprør 

13.1 Brolægningsarbejder 

Der er indført 13.1. foran afsnitsnummereringen i AAB. 

13.1.1 Alment 

Arbejdet omfatter levering og udførelse af følgende arbejder: 

− 

Fliser ved broender sat i jordfugtig beton 

Omfanget fremgår af tegningerne 


Fliser som: 

− Fliser, 80 x 62,5 x 7 cm, grå 

− 

Fliser, 40 x 20 x 6 cm, grå 

For alle anførte typer gælder, at frostbestandigheden henføres til klasse 2, jf. DS 

1339:2004 og DS/EN 1339/AC:2006. 

Sættematerialer af jordfugtig beton skal opfylde følgende krav: 

− Styrkeklasse: fck ≥ 25 MPa 

− Stenstørrelse: Maks. 16 mm 

Færdigblandet sættemateriale skal anvendes, inden det er 2 timer gammelt 

13.2 Fugekonstruktioner 

13.2.1 Alment 

Arbejdet omfatter projektering af fugekonstruktioner - og i det omfang projekteringen 

medfører behov for dilatationsfuger - også levering og montering af støjsvage dilatationsfuger 

ved broender: 

Fabrikat og typer og godkendelser/certifikater skal forelægges bygherretilsynet i god tid 

før ordreafgivelse. 

86


I det omfang, der er behov for dilatationsfuger, skal der som en del af bygværket etableres 

et inspektionsbygværk, således at fugen kan inspiceres, serviceres og repareres nedefra. 

Dilatationsfugebånd skal leveres og ilægges i hel længde svarende til fugens bredde. 

Fugen, hvis denne udsættes for jordkørsel evt. i andre i andre entrepriser, skal beskyttes 

mod tilsmudsning og overbelastning ved etablering af f.eks. asfaltramper og påmonterede 

stålplader henover fugekonstruktionen 


Ståldele leveres overfladebehandlet efter leverandørens anvisninger. 

Krav stillet i SAB - Overfladebehandling skal dog overholdes. 

13.2.3 Udførelse – Montage 

Dilatationsfugen skal indbygges efter leverandørens anvisninger. 

Udstøbning omkring dilatationsfuger skal ske med kunststofbaseret mørtel som Betoflex 

eller tilsvarende. Ved blanding og udstøbning af mørtel skal leverandørens anvisninger 

følges. 

Ved dilatationsfugens ender klemmes fugebåndet sammen, således at vand fra brodækket 

ikke løber ud til siden. Dette udføres efter leverandørens anvisninger. 

Dilatationsfugen skal følge broens tværprofil. 


Fugekonstruktionerne skal kontrolleres både med hensyn til materialer og funktion inden 

indbygningen. Entreprenøren skal selv foranstalte denne kontrol. 

13.3 Lejer 

Efter montering og faststøbning af dilatationsfugen registreres placering samt fugegabet. 

13.3.1 Alment 

Arbejdet omfatter projektering, levering og montering af lejer. 

Fabrikat og typer og godkendelser/certifikater skal forelægges bygherretilsynet i god tid 

før ordreafgivelse. Der skal anvendes samme lejetype over de enkelte broer. 

Lejerne skal kunne udskiftes på simpel vis under opretholdelse af normal trafik på broen. 

Entreprenøren skal angive forslag til placering af donkrafte på tegninger i forbindelse med 

detailprojekteringen. 

87



De bevægelige overflader skal være udført i syrefast stål (AISI 316) og PTFE. Glidefladen 

skal være forsvarligt overdækket, således at støv og urenheder ikke ødelægger glidefladen. 

13.3.3 Udførelse – Montage 

Lejekonstruktioner skal placeres horisontalt. 

Lejerne understoppes eller underløbes med understopningsmørtel, som foruden den fornødne 

styrke skal have sådanne egenskaber, at det ikke giver svind og krybning samt en 

overflade, som ikke ruster. Understopningerne skal holdes afdækkede og våde den første 

uge efter understopningen. 

Monteringen af lejerne skal udføres i nøje overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 


Lejerne skal kontrolleres både med hensyn til materialer og funktion inden leveringen. Entreprenøren 

skal selv foranstalte denne kontrol. 

Dokumentation i form af ”Komformitäts – Bescheinigung” fra leverandøren skal fremsendes 

til bygherretilsynet til godkendelse. 

13.4 Skrånings- og rabatbefæstelser 

13.4.1 Alment 

Arbejdet omfatter alle skrånings- og rabatbefæstelser indenfor hele entrepriseområdet til 

fuld færdiggørelse af arbejdet. 


Grusunderlaget skal leveres som krævet under SAB – Jordarbejder, afsnit 5.2. 


Fuger fyldes med egnet materiale, der effektivt hindrer optagning af de enkelte sten samt 

hindrer bevoksning. 

Den færdige belægning skal fremstå med jævn overflade. 

13.12 Etablering af dryprør 

13.12.1 Alment 

Entreprisen omfatter projektering, dimensionering, levering og montering af dryprør og 

brønde på broer. 

Dryprør skal placeres, så hvert dryprør maksimalt afdræner 100 m 2 brodæk. 

Etablering af dryprør må først ske umiddelbart før etablering af belægning. Efter etablering 

af dryprør må der ikke ske færdsel på den del af broen hvor dryprørene er etableret. 

88



Huller til dryprør udføres i nystøbt beton af PEL rør efter DS/R 2072 eller rustfrit stål. 

Rustfrit stål skal være syrefast med tykkelse t = 2,5 mm, VA godkendt. 

Hvor rør er ført gennem boret hul fastholdes røret med O-ring. 

Svejsninger i rustfrit rør skal efterbehandles ved bejdsning eller slibning efter nærmere aftale 

med bygherretilsynet. 

89

SAB – Bundsikring af sand og grus 6620.102 

SAB 

Bundsikring af sand og grus 

1. Alment 

2. Materialer 

3. Udførelse 

3.2 Udlægning 

Supplerende bestemmelser til AAB – Bundsikring af sand og grus. 

Entreprisen omfatter levering og indbygning af bundsikring. 

Bundsikringen skal overholde de stillede krav til bundsikring, kvalitet II. 

Hvor råjordsplanum viser tendens til hurtig opblødning, kan tilsynet forlange, at bundsikringslaget 

indbygges i takt med etablering af råjordsplanum. 

3.3 Komprimering 

Henlægges bundsikringslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen 

eftervises inden udlægning af næste lag. 

3.5 Arbejdstrafik 

4. Kontrol 

Køreveje på færdigt råjordsplanum skal mindst bestå af et 1,0 m tykt bundsikringslag. Efter 

afsluttet kørsel rengøres bundsikringsoverfladen, og bundsikringsmaterialer fordeles i 

hele planums udstrækning. 


Entreprenøren oplyser senest ved bundsikringsarbejdets begyndelse, om der anvendes 

gennemsnit/mindsteværdi eller statistisk bedømmelse som kontrolregel ved vurdering af 

komprimeringskontrollen. 

4.4 Overflade 

Tabeller over nivellerede koter skal afleveres til tilsynet. 

90

SAB – Stabilt grus 6620.102 

SAB 

Stabilt grus 

1. Alment 

Supplerende bestemmelser til AAB – Stabilt grus. 

Udover de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende prøvningsmetode gældende: 

• prVI 99-3: Bestemmelse af kogningstab (til vurdering af lerstensindhold i stabilt 

grus, lersten findes i det syd- og midtjyske). 

• DS/EN 1097-2 Modstandsevne mod knusning (Los Angeles) (til vurdering af indholdet 

af brun og lys flint, findes mest i den norlige del af det midtjyske og det 

nordjyske) 

2. Materialer 

Entreprisen omfatter levering og indbygning af stabile grusmaterialer. Entreprenøren skal 

angive mængde og placering på tegninger og beskrivelser for alle veje. 

Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II. 

3. Udførelse 

[Gruset skal endvidere opfylde følgende supplerende krav: 

- Tabet ved kogning i henhold til prVI 99-3 må maksimalt være 1,2%. 

- Knusningsgraden ved Los Angeles må højest være 30 %, kategori DS/EN 13424 

LA 30 .] 

Grusbærelaget udlægges med overbredde uden for kørebanekanter i henhold til tegningsmaterialet. 

Vippestrækninger skal udføres i SG-laget. 


4. Kontrol 

4.1 Generelt 

Henlægges stabilt gruslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen 

eftervises inden udlægning af næste lag. 

Supplerende gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit 1. 


Materialeanalysen omfatter endvidere bestemmelse af kogningstab og knusningsgrad pr. 

påbegyndt ca. 500 m 3 . Ved brug af materialer fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret 

certificeringsorgan, kan frekvensen for modtagekontrol medsættes til 1 sæt analyser pr. 

påbegyndt 2500 m 3 . 

91

SAB – Stabilt grus 6620.102 

Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning. 


Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse. 

4.4 Overflade 

Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst 6 

punkter pr. profil. 

Tabeller over nivellerede koter afleveres til tilsynet. 

92

SAB – Varmblandet asfalt 6620.102 

SAB 

Varmblandet asfalt 

Supplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt. 

1. Alment 

1.1 Entreprenørens ydelser 

Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag. 

De af entreprenøren beregnede asfalttykkelser skal udregnes på grundlag af nedenstående 

trafikbelastninger: 

Æ10 belastning pr retning i mio (inkl. supersingleaksel effekt) over 20 år 

- Sejlingvej:Let trafik 

- Sejling Hedevej Vest: 0,55 

- Viborgvej: 5,8 

Særlige forhold 

Inden udlægning af slidlag påbegyndes, skal entreprenøren eftervise jævnheden (overgangen) 

mellem bro og vejbelægning ved nivellement pr. 5 meter over broen samt 30 meter 

ud over broens længde i begge ender. Der nivelleres med mindst 3 punkter i hvert kørebanetværsnit. 

Eventuelle ujævnheder skal oprettes eller affræses på vejbelægning, 

medmindre der af tilsynet kan accepteres opretning/affræsning på brobelægningen. 

Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads. 

1.2 Underlag 

Transporter af asfaltmaterialer skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SGlaget. 

Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kravene 

til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus. 

1.4 Genbrug 

Der må ikke anvendes genbrug i slidlag. 

1.5 Funktionskrav 

1.5.1 Friktionskoefficient 

Såfremt de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenøren 

blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er opnået, 

efter at afhjælpning har fundet sted. 

Tilladt hastighed er ≤ 80 km/t på Sejlingvej, Sejling Hedevej Vest og Viborgvej. 

1.5.2 Jævnhed i længderetning 

Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejteknisk Instituts 

profilograf. 

93


Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil 

bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være 

bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen. 

Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed ≤ 80 km/t” på Sejlingvej, Sejling Hedevej 

Vest og Viborgvej. 

Der skal foretages målinger på ABB laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målingerne 

mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget. 

Såfremt kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt 

betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning 

har fundet sted. 

1.5.3 Profil 

Tværfald 

Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag overalt være mindre 

end 3‰. 

For bærelag henvises til afsnit 3.4. 

2. Materialer 

2.1 Råmaterialer 

2.1.1 Bindemidler og klæbemidler 

Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de danske "specifikationer 

for bituminøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde i slidlag fastsættes 

efter forslag fra entreprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed og ansvaret 

herfor alene påhviler entreprenøren. 

2.1.2 Stenmaterialer 

ABB 

For veje med en trafikbelastning Æ 10 > 500 pr. spor er der i AAB skærpede krav til tilslagets 

knusningsgrad. Endvidere tillades ikke anvendelse af genbrug. For mindre belastede 

veje tillader AAB genbrug i en mængde op til 30%. 

En eller flere af følgende tekster anvendes: 

På Viborgvej skal anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ 10 > 500 pr. spor. 

På de øvrige veje kan anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ 10 ≤ 500 pr. spor. 

Slidlag 

Til grovfraktion skal, bortset fra lyst tilslag, anvendes knuste klippeskærver. 

2.2 Varmblandede asfaltmaterialer 

2.2.0 Generelle krav 

For alle materialer gælder, at hvor der i AAB anføres vejledende værdier for Marshallstabilitet 

og -deformation, er disse krav gældende i denne entreprise. 

94


Bitumentilsætningstype (herunder type af evt. modificering) angives ved kontraktindgåelsen. 

For polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel skal sporkøringsresistente 

egenskaber dokumenteres i henhold til DS/EN 12697-22 efter: ”Small size device method 

B”. Forbedrede egenskaber skal dokumenteres for polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel 

i forhold til samme recept med bitumentype 40/60. Resultatet skal forelægges 

bygherren. 

ABB 

Det er krav i AAB svarende til ABB Æ 10 ≤ 500 pr. spor der er gældende.] 

Overskrides den maksimalt tilladelige deformation, accepteres produktet, såfremt kravet 

til maksimal deformation kan overholdes ved 7000 N. Opfyldelsen af kravet skal dokumenteres 

ved registrering af deformationsstabilitetskurven. 

2.2.1 Lyst tilslag 

Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt. 2.2.1 anførte krav til ubelyst vej, medmindre 

andet er angivet nedenfor. 

3. Udførelse 

På Viborgvej er krav til belyst vej gældende. 

3.1 Afretning og opretning 

Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som 

bindemidlet i det efterfølgende lag. 

3.3 Klæbning 

Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes. 

Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted. 

Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter 

tilsynets anvisninger. 

3.4 Udlægning 

Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte binde- og bærelag overalt 

være mindre end 3‰. 

Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som referencelinje 

for højdeindstillingen kan benyttes en udspændt klaverstreng i hver kørebaneside 

eller ultralydsudstyr med minimum tre sensorer med hver fem følere i hver side. 

Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippestrækninger 

dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af. 

95


Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger 

skal projekt og arbejdsmetodik forelægges tilsynet til godkendelse. 

Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor 

udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge 

og vippestrækninger. 

Vippestrækninger (højderygge) 

Mellem modvendte horisontalkurver skal kørebanens sidehældning ændre retning (vippe). 

Ved lille længdefald skal der udføres en højderyg midt på vippestrækningen. 

Den nøjagtige placering og længde af vippestrækningerne skal fremgå af tværsnit. 

Højderygge er etableret i SG-laget. 

Forud for udlægning af slidlag skal der eventuelt foretages opretning af højderyggen med 

ABt til projekteret ABB-overflade.] 

3.4.4 Bærelag af GAB I og GAB II må ikke ligge vinteren over uden forsegling. Ved udlægning 

af GAB I og GAB II i vinterperioden skal arbejdet tilrettelægges således, at afdækning foretages 

løbende. 

Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund. 

3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende 

3.5.2 Kanten af den færdig udlagte belægning må ikke afvige mere fra en foreskreven 

belægningskant end 30 mm for slidlag og 50 mm for bærelag. Afvigelserne må ikke være 

ensidige. 

3.5.3 For flersporede veje udføres vejens kørebaner i fuld bredde eller med varm 

længdesamling ved parallelkørsel. Vedrørende detaljer for øvrige samlinger i asfaltbelægninger 

henvises til tegningsbilaget, hvor fremgangsmåde er vist som tegneserie med 

tilhørende tekst. 

På broer udføres tilslutningsfræsning til kontrabanket. 

Ligeledes udføres tilslutningsfræsning ved broender samt fræsning i forbindelse med regulering 

af dæksler m.v. 

3.5.4 Entreprisen omfatter regulering og rensning af flydende dæksler og riste på nedløbs- og 

nedgangsbrønde. Reguleringer er af størrelsesordenen 0 til +100 mm. 

4. Kontrol 

4.1 Alment 

De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren 

tillades udført på produktionsstedet eller i andet af bygherren godkendt laboratorium. 

96


I denne forbindelse skal en entreprenør - der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøveresultater 

kontrolleret/kalibreret i forhold til Vejteknisk Institut - i god tid inden entreprisens 

start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af de til kontrollen/kalibreringen 

nødvendige laboratorieprøver, -analyser etc. Ved mobile eller semimobile 

anlæg skal entreprenøren, i god tid forinden produktionen påbegyndes, udføre prøveblanding 

med efterfølgende laboratorieprøver for at dokumentere, at materialerne opfylder 

krav og specifikationer. 

Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer 

vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog 

for asfaltarbejder. 

Resultater af asfaltanalyser og komprimeringskontrol skal fremsendes til tilsynet og Vejteknisk 

Institut, og som dette er aftalt på opstartsmødet. 

4.2 Dokumentation af kontrol 

Bygherren forlanger prøver af råmaterialer og færdigproduktion. 

Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt. 

Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 borekerner. 

Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udtages 

mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3 

dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner. 

Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen anføres. Desuden 

anføres, om klæbningen af den udlagte belægning er intakt. 

Borekernernes højder skal oplyses, og borekerner skal på forlangende forevises tilsynet. 

Såfremt bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler 

det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren. Anvendte materialer 

herfor skal svare til det aktuelle asfaltlag. 

Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige 

kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering. 

Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer 

på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere, 

at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil ikke udviser ujævnheder (herunder 

langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med tilsynet. 

Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for 

alle 20 m-stationer. 

Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivellement 

(mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer. 

Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen. 

[Entreprenøren skal ved nivellement dokumentere, kørebanekanter ved kantsten har fald 

til nedløbsbrønde.] 

97


Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet. 

5. Afhjælpning (jf. AB92 § 36) 

Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB § 36 anførte 

98

SAB – Kørebaneafmærkning 6620.102 

SAB 


1. Alment 

1.1 Omfang 

Supplerende bestemmelser til AAB - Kørebaneafmærkning. 

Arbejdet omfatter projektering, levering og udførelse af plan og profileret kørebaneafmærkning 

med lang holdbarhed, i det omfang det fremgår af vejreglerne. 

Der udføres al nødvendig midlertidig og permanent afstribning til fuld færdiggørelse på 

Sejlingvej, Sejling Hedevej Vest og Viborgvej. 

Entreprisegrænser for de enkelte strækninger fastlægges efter aftale med bygherretilsynet 

forud for arbejdets påbegyndelse. 

1.4 Standarder 

De standarder der er nævnt i AAB - Kørebaneafmærkning, skal anvendes i den udgave 

der er gældende på licitationstidspunktet. 

2. Materialer 

Kørebaneafmærkning skal udføres med termoplastisk materiale. 

2.5.1 Refleksionsegenskaber 

Refleksionskravet for langsgående afmærkning er R3 og skal være opfyldt i tør tilstand. 

3. Udførelse 

3.1 Kørebaneafmærkning generelt 

Al kørebaneafmærkning kræves udført med lang holdbarhed. 

Kantlinjer ud for naboejendomme der ligger indenfor en afstand af 100 m. skal udføres 

som plane. Den plane stribes udstrækning skal være 150 m. til hver side af ejendommen. 

Endeligt omfang aftales med tilsynet. 

Afstribning på slidlag må først udføres når slidlaget er min. 1 uge gammelt. Hvis der skal 

afstribes ovenpå forseglet midtersamling må dette først udføres når forseglingen er 

mindst 2 uger gammel. 

4. Kontrol 

4.1 Generelt 

Fuldt optrukne midter- og kantlinier skal brydes (punkteres) ud for sideveje og overkørsler. 

Dette gælder også markoverkørsler. 

Kontrolmålinger skal udføres af entreprenøren som beskrevet i Tilsynshåndbogen 

99

SAB – Kørebaneafmærkning 6620.102 

for kørebaneafmærkning. 

Der skal ikke udføres kontrolmålinger på tværgående markering. 

100

SAB – Diverse arbejder 6620.102 

SAB 

Diverse arbejder 

1. Foringsrør 

Under entreprisen hører lægning af foringsrør for fremmede ledninger. Foringsrørene 

skal udføres af PEH, f.eks. UPOREN anlægsrør fra UPONOR med indvendig diameter 

mindst 100 mm, som samles med dertil hørende samlinger. De lægges mindst 0,75 m 

under færdigvej og føres 0,5 m uden for befæstet areal eller bagkant grøft. Rørene 

tætnes for enderne. Til arbejdet hører ligeledes tydelig markering af rørenderne i marken 

samt en entydig indmåling af disse i forhold til afsætningspunkterne. 

Fyldestgørende dokumentation omfatter: 

• indmåling af foringsrørenes endepunkter, der indmeldes som knuder i 

Webvand. 

• nivellement af foringsrøret, der sammen med ledningens egenskabsdata 

indmeldes i Webvand. 

Projekt for foringsrør udleveres af tilsynet. 

I rørene lægges en gennemgående træktråd af nylon eller stål. Tråden fastgøres i 

begge ender til synlig pæl. 

2. Afsætnings- og berigtigelsespunkter 

Beskyttelse af punkterne udføres som vist i tegningsbilag. 

Materialerne leveres af bygherren. 

4. Indkørsler og markoverkørsler 

Der etableres markoverkørsler og indkørsler i henhold til protokollen. 

5. Kantpæle 

Udførelse af markoverkørsler og indkørsler må ikke påbegyndes, før tilsynet har påvist 

den nøjagtige placering. 

Arbejdet omfatter levering af fundamenter, kantpæle, beslag til montering på autoværn 

og kilometerplader. 

Tekst på kilometerplader oplyses af tilsynet. 

Arbejdet omfatter endvidere nedgravning af fundamenter, montering af beslag på autoværn 

samt montering af kantpæle og kilometerplader. 

Bygherretilsynet udleverer afsætningsdata for kantpæle med kilometerplader. 

Kantpæle skal placeres i begge kørebanesider på kommuneveje i 100 m kilometreringer.. 

Ved vejtilslutninger og kurver med radius mindre end 2000 m, suppleres med kantpæle 

iht. vejreglerne. 

101

SAB – Diverse arbejder 6620.102 

I vejenes sider nedgraves fundamenter, så der er 0,9 m til bagkant kantpæl fra asfaltkant 

eller bagkant asfaltkile. Hvor forkant sideautoværn er mindre end eller lig med 1,0 

m fra asfaltkant, monteres kantpælene på autoværnet. 

102

SAB – Brolægning 6620.102 

SAB 

Brolægning 

Supplerende bestemmelser til AAB - Brolægning. 

1. Alment 

1.1 Entreprenørens ydelser 

Brolægningsarbejdet omfatter kantsten, chaussésten og lign. i t-kryds. 

2. Materialer 

2.2 Lægge- og sættemateriale 

Ved hærdende sættematerialer skal brolægningen sikres en efter temperaturforholdene 

tilstrækkelig hærdetid, inden brolægningen belastes med trafik. 

Sættemateriale til chausséstensarealer skal være 0,05 m stenmel. 

Sættemateriale til chaussésten i enkeltrækker udføres af brolægningsgrus. 

Sættemateriale af beton til kantbegrænsninger skal være med en karakteristisk trykstyrke: 

• f ck > 16 MPa 

• f ck ≥ 25 MPa (for svingsten) 

2.3 Brosten, chaussesten og mosaiksten 

Chaussésten (8-10) skal være lysegrå portugisiske kløvede granitsten. 

2.5 Kantsten 

Rabatkantsten i beton skal være 290 x 150 x L mm. Hvide rabatkantsten anvendes 

midt i kørebanen (heller, rundkørsler og lign.) og grå langs kørebanekanten. 

Fortovskantsten i beton skal være 300 x 150 x L mm grå 

2.10 Fugefyldningsmateriale 

Materiale til fugefyldning skal være stenmel. 

3. Udførelse 

3.1 Generelle krav 

Placering og detaljer skal fremgå af tegningsmaterialet. Endelige detaljer aftales med 

tilsynet. 

Entreprenøren skal kunne dokumentere, at arbejdet kan udføres håndværksmæssigt 

korrekt med den aktuelle arbejdskraft. 

103


Underlaget for brolægningsarbejder skal være velkomprimeret, bæredygtigt og frostsikkert 

udført i henhold til de givne belastningsforudsætninger. Underlaget skal være 

reguleret således, at overfladen ligger med tolerancen +/-10 mm. 

Opretning skal finde sted, inden belægningsarbejdet udføres. 

Tilpasning af kantsten og fliser skal ske ved skæring. 

Færdig lysning skal være som angivet på tegningerne. 

3.2 Lægge- og sættemateriale 

Betonen skal før, under og efter indbygning beskyttes mod udtørring, f.eks. ved afdækning 

med plastpresenning, vintermåtter eller lignende. 

Belægningen må først belastes med trafik efter hærdetid fastsat efter temperatur og 

trafikbelastning. 

Sætning i cementstabiliseret grus må ikke udføres ved belægningstemperaturer under 

5 o C. 

3.3 Kantbegrænsninger 

I fodgængerovergange, overkørsler m.v. forsænkes kantstenene mellem fortov og kørebane. 

Kantsten sættes, således at sættematerialet har en lagtykkelse på min. 150 mm i min. 

350 mm's bredde under kantstenen. Betonen føres op bag kantstenen i 150 mm's 

bredde indtil 150 mm under kantstenens top. Foran kantstenen føres betonen i 100 

mm's bredde op til underside af bundne lag eller underside af afretningslag. 

Svingsten sættes således at sættematerialet har en tykkelse på 150 mm i min. 750 

mm’s bredde under svingsten. Betonen føres op bag kantstenen og afsluttes 50 mm 

under top af svingsten i en bredde på 100 mm. Betonen renskæres, når den er passende 

afhærdet, lodret og plant med forsiden. 

Kantsten og svingsten skal nøjagtigt følge de foreskrevne vejlinjer og sættes med et 

jævnt forløb uden knæk efter de på tegningerne angivne koter inden for en nøjagtighed 

på +5 mm målt på en 4 m retskede. 

Knasfuger må ikke forekomme. 

3.10 Fugning 

Faste fuger i granitstensbelægninger: 

Fugebredde ved chaussésten skal være mellem 8 og 10 mm. Fugedybde skal være 

mindst 30 mm. 

Fuger i chausséstensbelægninger skal være helt fyldte og topfyldes med foreskrevet 

fugemateriale i henhold til leverandøranvisninger. 

104


4. Kontrol 

Inden topfyldning skal det sikres, at fugematerialet mellem fugerne er komprimeret. 

Dette kan f.eks. ske ved vanding. 

4.1 Dokumentation af kontrol 

Entreprenøren skal løbende aflevere dokumentation i skemaform eller lignende for de i 

AAB nævnte emner opdelt efter kontrolafsnit. 

105

SAB – Støjskærme 6620.102 

SAB 

Støjskærme 

1 Alment 


− 

− 

Indstøbning af ankerarrangementer i nordlig kantbjælke af UF af K-vandløb 

Skægkær Bæk 

Montering af støjskærm på nordlig kantbjælke af UF af K-vandløb Skægkær 

Bæk 

Støjskærme, inkl. ankerarrangementer og fastgørelsesbolte, leveres af bygherren som 

bygherreleverance. Støjskærmen leverse til broarbejdspladsen ved Skægkær Bæk. 

For entreprenørens prissætning af montagen af støjskærmen, kan det forudsættes at: 

− 

Scepterafstanden er minimum 3,0 m 

− 

− 

Sceptre er lukkede profiler 

Ankerarrangementer udføres som indstøbte gevindbøsninger 

2 Materialer 

2.6 Understopningsmørtel 

Understopning skal udføres med cementmørtel og epoxymørtel 1:4. 

3 Udførelse 

3.5 Montage 

I understopningen skal udføres et Ø10 mm hul til afvanding af hulrum i sceptre. 

Støjskærmen opsættes, således at denne efter opsætning udviser et helt jævnt forløb, 

såvel i højde som sideretning. Største tilladte afvigelse er 30 mm fra det teoretiske forløb. 

Den maksimale afvigelse målt over en 10 m lang strækning må højst være 10 mm. 

Boltesamlinger 

4 Kontrol 

Materialer til boltesamlinger indgår i bygherreleverancen af støjskærmen og ankerarrangementer. 

For montage af støjskærmen kan det forudsættes, at følgende er gældende: 

4.4 Kontrol af understopninger 

Inden for afhjælpningsperioden skal understopninger være intakte og uden revner eller 

afskalninger. 

I afhjælpningsperioden og ved udløb af denne gælder således følgende: 

106

SAB – Støjskærme 6620.102 

− 

− 

− 

Der må ikke forekomme afskalninger 

Der må ikke forekomme enkeltrevner med en revnevidde større end 0,2 mm 

Der må ikke forekomme netrevner med revnevidde større end 0,1 mm 

Entreprenøren er forpligtet til uden udgift for bygherren straks at udskifte understopninger, 

som på et hvilket som helst tidspunkt i afhjælpningsperioden ikke opfylder ovennævnte 

krav. 

Undtaget herfra er skader, som er forårsaget af mekanisk indvirkning (hærværk eller 

lignende). 

107

SAB – Signalanlæg 6620.102 

SAB 

Signalanlæg 

1 Alment 

Entreprisen omfatter levering, opstilling, installering og idriftsættelse af komplet nyt 

signalanlæg omfattende styreapparat, signalmaterialer og kabelgrave. 

Styreapparat skal tilsluttes et WEB-baseret overvågningssystem, der muliggør at der 

kan tælles på udvalgte detektorpoler og resultatet herfra kan konverteres til Mastra 

format. Ved tilbudsgivning skal det tilbudte overvågningssystem beskrives og dokumenteres. 

Rammerne for signalanlæggets udformning og trafikale funktion fremgår af notat af 16. 

05 2012 vedr. entreprise 6620.102 Viborgvej / Sejling Hedevej. Entreprenøren skal udføre 

detailprojekteringen af signalanlægget. Der skal udarbejdes detailtegninger, montage- 

og installationsinstrukser og beskrivelser. 

Tekniske krav til styreapparatet, signalmateriellet og de øvrige arbejder fremgår af 

denne beskrivelse. 

Styreapparat og signalmateriel skal - som det normalt anvendes i Danmark –, opfylde 

de enkelte krav i DS/EN 12675, DS/EN 12368, DS/HD 638 S1 med de klasser, der er 

angivet i oversigten efter SAB, samt DS 50509. 

Der skal udarbejdes en anlægsdokumentation som mindst skal omfatte følgende: 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

− 

Indholdsfortegnelse omfattende versionsnummer med dato 

Funktionsbeskrivelse 

Signalplaceringsplan 

Spoleplan 

Styrediagram 

Mellemtidsmatrix 

Signalgruppeplaner 

Detektorfunktionsskemaer 

Tegninger af styreapparatets opbygning med angivelse af komponenter disses 

typer, versioner m.m. Komponentfortegnelsen kan være på et selvstændigt bilag 

Tegninger der viser kabeltyper, den principielle kabelføring og tilslutninger (eksempelvis 

forbindelse mellem detektorspole og detektorforstærkere), som samlet 

beskriver styreapparatets og installationens opbygning. 

Driftsmanual 

Der skal tillige udføres en således udført tegning hvor placeringen af alle leverede 

komponenter skal være indmålt. Koordinater indmåles og angive i DKTM3. Der må 

maksimalt være 25 meter mellem målepunkterne, og der skal være et målepunkt ved 

hver betydende afvigelse fra rette linier som f. eks. ændrede føringsveje. Data afleveres 

digitalt i DSFL-format. 

Samtlige tegninger skal leveres digitalt såvel i en pdf-format og i en redigerbar udgave. 

Når signalanlægget er taget i drift afholdes en SAT. Forinden denne gennemføres skal 

entreprenørens dokumentation af sin idriftsættelse foreligge. 

108


Aflevering 

Signaldokumentationen samt dokumentation over de afholdt test (FAT, egen idriftsættelsestest 

og SAT) skal være godkendt af tilsynet inden signalanlægget kan afleveres. 

2 Styreapparat 

Signalanlægget skal tillige have fungeret fejlfrit i 14 sammenhængende dage. 

Afgrænsning 

Styreapparatet tilsluttes signalanlæggets signal- og detektorkabler (spoler og andet detekteringsudstyr), 

forsyningsnettet og overvågningssystemet. 

Tilslutningen til signalerne sker ved at der etableres enten en ringforbindelse eller en 

stjerneforbindelse, hvor hver af standerne er direkte tilsluttet styreapparatet. 

Ved en ringforbindelse skal det være en reservekapacitet på min 7 korer og ved en 

stjerneforbindelse skal reservekapaciteten til de enkelte master være på mindst 4 korer. 

Hvis der etableres et klemmerækkeskab, hvor tilslutning af kablerne kan ske, skal 

klemmerækkeskabet have samme udseende som skabet til styreapparatet og de to 

skabe skal fikseres til hinanden. 

Forbindelsen til detektorspoler og/eller andet detekteringsudstyr vælges af leverandøren, 

så det tilbudte udstyr virker stabilt. Det forudsættes, at detektorspolerne tilsluttes 

ved hjælp af parsnoet vaselinekabel eksempelvis 5x2x0,7mm. I et sådant kabel kan 

der tilsluttes 5 detektorspoler. Der skal disponeres, så der er plads til min. en ekstra 

spole i hvert kabel med denne størrelse. Hvis der anvendes et kabel med flere par, 

skal den relative reservekapacitet mindst være som denne. 

Der skal etableres strømforsyning. Strømforsyningen må være 1-faset hvis det tillades 

af strømforsyningsselskabet. 

Leverandøren skal sikre, at overvågningen er i funktion når anlægget tages i drift. 

Bygherrens rådgiver skal have midlertidig adgang til anlægget via browseren. Adgangen 

skal fortsætte indtil aflevering har fundet sted og eventuelle relevante mangler er 

afhjulpet. 

I forbindelse med tilslutningen til overvågningen skal leverancen omfatte de skærmbilleder 

herunder oversigtsbillede, som der normalt anvendes. 

Dimension 

Styreapparatet dimensioneres af entreprenøren i overensstemmelse med projektet og 

skal have en kapacitet i overensstemmelse hermed. 

Der skal være en signaludgang for hver signalgruppe, ligesom der skal være en detektorforstærker 

for hver detektorspole. 

109


Styreapparatet skal have mulighed for indstilling af mindst 16 forskellige signalprogrammer, 

der kan være forskellige i såvel tidssætning som struktur og funktionsmåde, 

og som kan fungere både med og uden trafikstyring. 

Opbygning og omfang 

Styreapparatet skal være af nyeste konstruktion, baseret på mikroprocessorstyring 

med elektroniske udgange og være modulært opbygget. 

Apparatet skal være forsynet med indikatorer for signaler og detektorer, ligesom der 

skal være mulighed for at lokalisere fejlramte komponenter. 

Styreapparaterne skal være forsynet med betjeningsudstyr for lokal manuel styring og 

programvalg i overensstemmelse med sædvanlig dansk praksis. 

Styreapparatet skal være udstyret med et display, der som minimum viser aktuel driftstilstand 

herunder eventuelle fejltilstande. 

Styreapparaterne skal - som det normalt anvendes i Danmark - opfylde de enkelte 

krav i DS/HD 638 S1 i henhold til de klasser, der er angivet i vedlagte oversigt. 

Styreapparaterne skal opfylde kravene i ”Vejregler for Signalanlæg”. 

Det må ikke være muligt uforvarende at foretage manuel betjening eller omprogrammering. 

Hvis der skal tilføjes komponenter for at de tilbudte LED-lanterner kan tilsluttes styreapparatet, 

skal dette anføres, tillige med hvilke konsekvenser det har. 

Funktion 

Styreapparatet skal indeholde følgende styremuligheder: 

− 

− 

− 

− 

− 

Lokal manuel styring, i det mindste med funktionerne "Alt rødt", "Hold" og "Skift". 

Lokal uafhængig styring (tids- og trafikstyring). 

Fast samordnet styring i mindst 8 programmer med eller uden lokal trafikstyring. 

Lokale prioriteringsfunktioner. 

Prioritering af udvalgte køretøjer. 

Signalstyringen skal være opbygget, så det er muligt at foretage individuel indkobling 

og forlængelse af signalgrupper. Hvor det af signalgruppeplaner fremgår, at signalgrupper 

indkobles eller afsluttes samtidig, skal dette også afspejles i virkeligheden, således 

der ikke må være en tidsforskel, der kan erkendes af det menneskelige øje. 

Trafikstyringsfunktionerne skal være af moderne, avanceret type (som f.eks. 

LHOVRA) med flere faste og variable tilstande for hver signalgruppe, samt mellemtidsforlængelse 

m.v. Således skal der i trafikstyringen anvendes nøjagtigheder på mindst 

0,1 sekund, og processorens behandlingstid må ikke overstige 1/4 sekund. Ved samordninger 

skal det være muligt at placere synkroniseringspunkter frit i omløbet i 1 sek 

trin. 

110


Det skal være muligt i styreapparatet at foretage en bearbejdning af detektorinformationer, 

og anvende disse bearbejdede værdier i trafikstyringen. Det skal være muligt at 

foretage denne bearbejdning i såvel hvert sekund eller over et længere tidsinterval 

som 60 sekunder, 90 sekunder eller 15 min. Bearbejdningen er en udglatning, hvor 

den resulterende værdi er et udtryk for den gennemsnitlige værdi over de sidste intervaller. 

Bearbejdningen sker efter følgende princip: 

V ny,gen = V gl,gen + α*(V akt - V gl,gen ), hvor 

V ny,gen : er den nye beregnede udglattede værdi i intervallet 

V gl,gen : er den beregnede udglattede tælleværdi for det forrige tidsinterval 

V akt : er den aktuelle værdi intervallet 

α: er en udglatningsfaktor. α har en værdi i intervallet 0 < α < 1 

En sekundlig bearbejdning af belægningsgraden gør det muligt at indikere en kødannelse, 

og det skal være muligt at lade den indgå i forbindelse med grøntidsudmålingen 

for de pågældende tilfarter. De bearbejdede værdier for andre tidsintervaller skal kunne 

anvendes til mere strategiske funktioner som periodevis konstant anmeldelse af 

enkelte signalgrupper eller valg mellem forskellige programvarianter. Det skal være 

muligt at anvende forskellige værdier af parameteren α til dannelsen af de udglattede 

værdier, lige som den kan være forskellig for stigende og faldende værdier. 

Styreapparaterne skal indeholde signalsikringsfunktioner, der opfylder de enkelte krav i 

DS/EN 12675 i henhold til de klasser, der er angivet i efterfølgende oversigt. De samlede 

krav til signalsikringen betyder bl.a., at hvis der opstår fejl i den selvstændige signalsikringsdel, 

skal apparatet slukke. 

Samtlige parametre, der har betydning for trafikstyringen, skal kunne ændres via overvågningen 

eller ved hjælp af en håndterminal el. lign. medens anlægget er i drift. Der 

skal være truffet foranstaltninger, så der ikke kan ske utilsigtede indgreb. 

Det må kun være muligt at ændre værdier, der har sikkerhedsmæssig betydning som 

f. eks. mellemtider, når styreapparatet ikke styrer signalgivningen. 

I forbindelse med idriftsættelse af anlægget kan det blive aktuelt at foretage justeringer 

af værdien af de valgte parametre og tidssætninger i signalgruppeplanerne. Disse justeringer 

skal leverandøren foretage vederlagsfrit i garantiperioden. I det medfølgende 

tilbudsbrev skal det beskrives, hvordan denne facilitet vil blive håndteret. 

Hvis anlægget slukker som følge af signalsikringsfejl, må det ikke kunne genstartes 

automatisk. 

Lampefejl skal kunne initiere omkobling af signalgrupper, f.eks. til imødegåelse af fodgængergrønt 

bag manglende fodgængerrødt. 

Der skal være detaljerede tilbagemeldingsmuligheder i forbindelse med signalsikringsfejl 

og andre fejl i styreapparatet eller de tilsluttede signaler og detektorer. Tilbagemeldinger 

skal også vises på displayet. 

Der skal foretages en værkstedstest af styreapparatet og programmets trafiktekniske 

funktioner. 

111


Skab 

Skabet skal være robust konstrueret og leveres med fundament. Skabet må ikke have 

let ved at blive brudt op. 

Der skal efter nærmere aftale afsættes plads til elmåler i skabet. 

Placeringen af skabet skal fremgå af plantegningerne. 

Skabet skal være udført i materialer, som kan modstå de korrosionsmæssige forhold 

på montagestedet i 15 år. Grundet vejsaltning skal der også tages korrosionsmæssige 

forholdsregler mod vejsalte. Overfladen må ikke komme til at fremstå forvitret og misfarvet. 

Skabet skal effektivt beskytte de installerede komponenter mod miljøet på det aktuelle 

montagested. Dette gælder over for såvel korrosion og fugt som over for temperaturer. 

Skabet skal minimum have en størrelse, så der er mulighed for en udvidelse af styreapparat 

etc. på 20%. 

Skabet skal være stråletæt, minimum IP 54, og skal være udført i en sådan kvalitet, at 

det yder effektiv beskyttelse mod hærværk. Skabet skal udformes, så det sikres, at der 

ikke dannes kondens. Såfremt foranstaltningerne mod kondens medfører, at skabet 

forsynes med varmelegeme, skal dette være termostatstyret, og skabet skal være isoleret 

for at reducere elforbruget. 

Skabet skal være forsynet med RUKO-lås, der skal tilpasses Silkeborg kommunes 

nøglekode. 

Skabet skal konstrueres, så adgangen til et eventuelt betjeningspanel i det væsentlige 

er adskilt fra adgangen til strømførende dele og skabet i øvrigt. Skabet skal være forsynet 

med hovedafbryder og automatsikringer. Der skal være mindst 2 stikkontakter. 

Stikkontakterne skal være udført som 230 V AC med jord og være sikret med HPFI relæ. 

Der skal foretages selvstændig jording. 

Skabet skal være forsynet med udstyr for tilslutning af strømforsyning, kommunikationsforbindelser 

og eventuelle detektorer. Er der bestemte krav til tilslutningen, skal 

disse anføres. 

Tilslutningerne skal beskyttes mod overspænding, ligesom udgangene til styring af 

signalgivningen skal være effektiv beskyttet mod kortslutninger i lanterner og kabler. 

Anlægget skal fungere perfekt uden at kunne påvirkes af elektriske støjkilder, lige som 

det skal være radiostøjdæmpet. 

Kabler for signaltilslutning skal afsluttes i en skillerækkeklemme. Der skal afsættes 

plads til det specificerede antal kabler med tydelig angivelse af disses placering. 

De enkelte moduler/enheder i skabet forsynes med tekst/tekstskilte, så det sammenholdt 

med drifts- og vedligeholdelsesvejledningen tydeligt fremgår, hvilken funktion de 

enkelte moduler har. Al tekst og alt skiltemateriel samt dettes fastholdelse skal udføres 

på en i miljøet og med den anvendte fastgørelsesmetode 100% holdbar måde. 

I skabet skal der opsættes en oversigtstegning, der er orienteret som krydset og være 

let læselig. På tegningen skal betegnelsen og nummereringen af de enkelte signalgrupper 

fremgå tillige med detektorplacering og – nummerering. Nordpil skal indteg- 

112


nes. Tegninger og skilte skal være opsat i styreapparatet i forbindelse med værkstedstesten. 

Modulerne/enhederne fastgøres forsvarligt og berøringssikret i skabet, ligesom eventuelle 

ledninger samles i bundter, som fastholdes med spiraler, kabelbindere eller lignende, 

eller lægges i ledningskanaler. 

3 Signalmateriel 

Omfang 

Det tilbudte signalmateriel skal specificeres i en selvstændig beskrivelse. 

Funktion 

Signalmateriel skal - som det normalt anvendes i Danmark –, opfylde de enkelte krav i 

DS/EN 12368, DS/HD 638 S1 med de klasser der er anført i bilaget samt DS 50509. 

Materiellet skal opfylde kravene i ”Vejregler for Signalanlæg”. 

Signalstander og -kabel 

Signalstandere skal være eftergivelige. 

Standerne skal leveres for nedgravning med påboltede fundamentsklodser eller vinger. 

Der kan anvendes kombinerede belysnings- og signalmaster, hvor det er muligt. Der 

skal etableres låger i en størrelse, så der er nem adgang til begge installationer. 

Der skal anvendes en skilleklemmerække, der i dimension svarer til det anvendte signalkabel. 

Lanternekabler skal tilsluttes direkte i klemmerne ved signalkablet evt. med 

et bananstik. Klemmerækken skal dækkes af et vandtæt materiale. 

Standerens låge skal have en størrelse, så der er nem adgang til installationerne. 

Standerne forsynes med standernumre som skal have en størrelse og antal, så de er 

nemt læselige fra alle sider. 

Lanterner 

Lanternerne skal udføres i LED-teknik med dæmpning 

Lanternerne skal forsynes med skygger. 

Højtsiddende lanterner som er placeret alene skal forsynes med baggrundsplader. 

Hullet i baggrundspladen skal nøje tilpasses lanternehusets størrelse. 

Tætheden af installationen i lanternen skal min. være IP54. 

Lysintensiteten skal i dagtimerne være niveau 2, klasse 1 for de lavtsiddende lanterner 

og niveau 3 klasse 1 for de højtsiddende. 

113


Det maksimale fantomlys skal være klasse 3 eller bedre. 

Lanternerne skal være for 2-punkts montage. 

Fodgængertryk 

Leverancen skal opfylde kravene i "Vejregler for Signalanlæg" 

Akustiske signaler 

3 Detektorspoler 

Leverancen omfatter ikke akustiske signaler. 

Typer 

Projektet skal udarbejdes under forudsætning af, at der anvendes traditionelle induktionsspoler. 

Der er anvendes følgende typer af induktionsspoler idet det er forudsat, at detektorforstærkeren 

afgiver signal så længe et køretøj befinder sig på spolen, og anførte intervaltider 

beregnes fra det tidspunkt, hvor køretøjet har forladt spolen: 

− 

− 

− 

− 

Kort spole der har en længde på 1 meter og en bredde så kun køretøjer i vognbanen 

registreres. Spolen anvendes såvel til registrering af en passage som registrering 

af en tilstedeværelse, hvis den er placeret ved stoplinien. Hvor den er 

placeret ved stoplinien eller på en cykelsti skal den være cyklist/højfølsom. På 

detektorfunktionsskemaet skal det tydeligt fremgå spolens følsomhed, idet denne 

skal indstilles så den sikrer signalanlæggets korrekte funktion for samtlige trafikanter. 

Lang spole. Længden skal angives på spoletegningen. Ved konstant belægning 

på spolen af et køretøj, må detektorforstærkeren tidligst være udbalanceret efter 

en halv time. Hvor spolen skal have en høj følsomheden, er ikke nødvendigt, at 

spolen er højfølsom i hele sin udstrækning. 

Stoplinie spole for cyklister, som skal registrere en tilstedeværelse af cyklister 

ved stoplinien. 

Tilstedeværelsesspole for cyklister. Spolen placeres i krydsets hjørneområde. 

De enkelte detektorspoler må kun dække over en vognbane. 

Entreprenøren fastlægger selv den detaillerede udformning af spolen og vælger den 

kabeltype, der skal anvendes mellem spole og detektorforstærker for at sikre en korrekt 

og stabil funktion. Detektorspolen skal, i forening med den detektorforstærker den 

tilsluttes, have den funktion, som beskrives i detektorfunktionsskemaet. 

Entreprenøren har det fulde ansvar for den korrekte funktion af det samlede detektorsystem. 

114


Detektorspolen skal tilsluttes detektorforbindelseskablet. Entreprenøren skal sikre, at 

tilledning fra spole til detektorforbindelseskabel udføres stabil, og samtlige omkostninger 

i forbindelse med et udføre denne tilledning skal være indeholdt i prisen for spolen. 

Tilslutningen skal ske i en brønd med diameter på min. 200mm. Brønden afsluttes i 

overfladen med et smedejernsdæksel, som i fortovsarealer skal være rektangulær. 

Entreprenøren skal dokumentere, at de projekterede funktioner kan opnås. 

Entreprenøren skal udarbejde en arbejdsprocedure for etablering af detektorspoler. 

Bygherren kan rekvirere arbejdsbeskrivelsen inden indgåelse af kontrakt. 

Arbejdsproceduren skal beskrive hvordan arbejdet med spolen tilrettelægges, og 

hvordan der sikres en korrekt og stabil funktion af spolen. 

Arbejdsproceduren skal tillige omfatte tegninger af de forskellige typer spoler incl. opbygning 

med angivelse af typen af spoletråd og fugemasse, antal vindinger, indføring 

og tilslutning til detektorforbindelseskabel herunder kabelbrønd. 

Den anvendte spoletråd og fugemasse skal dokumenteres med datablade, hvoraf det 

tydeligt fremgår, at de pågældende materialer kan anvendes til formålet. Alternativ kan 

der, hvis dette ikke er tilfældet, suppleres med en bekræftelse fra producenten om at 

materialet kan anvendes i forbindelse med etablering af en detektorspole i færdselsarealer. 

Ved fejl på detektorspolerne skal disse have en tilbagefaldsfunktion. Funktionen skal 

fremgå af detektorfunktionsskemaet. 

4 Montage og installation 

Generelt 

Montagen omfatter opsætning af standere, etablering af kabelgrave og vejunderføringer, 

trækning af kabler, øvrige nødvendige supplerende opgravninger og efterfølgende 

tilfyldning og komprimering af egnet fyld. Montering af lanterner og opstilling af styreapparat 

m.m. 

Al elektrisk installationsarbejde herunder tilslutning af strømforsyning. Installationen 

udføres i henhold til gældende regler og praksis på området. 

Kablet mellem ”forsyningsskabet” og styreapparatet er en del af leverancen. 

Forsyningen til signalanlægget skal oplægges dobbeltisoleret fra afgangsklemmerne 

frem til tilslutningsklemmerne i styreapparatet, som er et kl. l anlæg. 

I styreapparatet skal der forefindes HPFI beskyttelsesrelæ samt jordelektrodebeskyttelse 

for eftersiddende anlæg. 

Styreapparat 

Styreapparatets placering skal fremgå af planerne Et eventuelt ekstra skab med 

klemmerækker skal placeres ved siden af styreapparatet, og de 2 skabe skal fastgø- 

115


res til hinanden. Styreapparatet og det eventuelle ekstra skab placeres i lod. I forbindelse 

med installationen af styreapparatet og dettes tilslutning til lanterner og detektorspoler 

skal der foretages en test af installationen og funktionen af spolerne samt tilslutningen 

til overvågningssystemet. Testen skal dokumenters i form af en rapport el. 

lign. Forinden signalanlægget tages i drift, skal rapporten afleveres til tilsynet. 

Standere 

Standere skal placeres i overensstemmelse med signalplaceringsplanen og med afstande 

til kørebanekant, så de respektive fritrumsprofiler kan sikres. Afstandene er 0,5 

meter til kørebanekant og 0,4 meter til cykelstikant. Disse afstande er også gældende 

for lanternerne. 

Der skal foretages opgravning til standerne og evt. disses fundamenter. Ved tilbagefyldning 

skal der ske en omhyggelig komprimering i tilpas tynde lag. 

Det skal sikres, at standerne er placeret fuldstændig i lod. 

Standerne skal afkortes, så der ikke er større dele af standerne oven over lanternerne. 

Dette gælder specielt, hvor der på en stander kun er en lavt siddende cyklistlanterne. 

Lanterner 

Lanternerne placeres som angivet på signalplaceringsplanen og med retninger som 

vist her. Lanternerne skal drejes, så de lavtsiddende tæt ved stoplinien er synlige for 

trafikanter, der holder her. De højtsiddende skal drejes, så de vil være synlige for trafikanterne, 

der nærmer sig krydset og er i en afstand af ca. 100 meter fra stoplinien. 

Hvor intet andet er nævnt, placeres lanternerne i højde som angivet i vejreglerne. Hvor 

der på en stander kun er et enkelt fodgængersignal, må dettes overkant dog ikke være 

placeret lavere end standerens overkant. 

Detektorspoler 

Detektorspolerne skal placeres, som det fremgår af spoleplanen, og de enkelte spoler 

skal udformes som beskrevet af entreprenøren. Placering af 1 meter lange spoler angives 

med en afstand fra stoplinien til den side af spolen, der er længst væk. Øvrige 

spoler målsættes både med den side, der er tættest ved stoplinien, og den der er 

længst væk 

Når den enkelte spole er skåret, og rillerne er fuget, skal der foretages måling af spolen 

for at sikre, at der ikke er overgang til jord. 

Når spolerne er etableret skal der udføres en kontrolmåling af hver enkelt spole og 

dennes tilledning. Målingen skal omfatte såvel en modstandsmåling som induktionsmåling. 

Resultaterne fra induktionsmålingen skal sammenholdes med den valgte opbygning af 

detektorsystemet med anvendelsen af detektorforbindelseskabler og indstillingerne af 

detektorforstærkerne. 

Montagen skal være i overensstemmelse med arbejdsproceduren, og entreprenøren 

skal for hver af de etablerede spoler aflevere dokumentation for de udførte test. 

116


Kabler og kabelrør 

Kabelgrave og kabelrør er en del af entreprisen. 

Rørenes ender og tilhugningssteder skal lukkes til, efter kabler er trukket, så indtrængning 

af jord forhindres. 

Kabelgrave og -rør skal udformes, så signal- og belysningskabler kan placeres i med 

en jorddækning på 70 cm og detektorforbindelseskabler på 40 cm. 

Detektorforbindelseskabler placeres i rør som skal være min. Ø50mm dobbeltvægget 

plastrør med træktråd. 

Ved vejunderføringer kan signalkabler og detektorforbindelseskabler placeres i samme 

rør, som skal være Ø110 mm. 

Plantegningerne skal vise placeringen af kabelrør og -grave. 

Ved hver mast, skal der laves en sløjfe på min. 2 meter på hver tilledning af signalkablet. 

Ud for hver detektorspole skal der etableres en brønd. På detektorforbindelseskablet 

skal der laves en sløjfe med en samlet længde på 2 meter. I udbudet er der udarbejdet 

et forslag til tilslutning af detektorspoler til detektorforbindelseskabler. Entreprenøren 

planlægger selv spolernes tilslutning til de enkelte detektorforbindelseskabler. Dette vil 

ikke give anledning til mængderegulering. 

117


Kontrol af sikkerhedstider 

mv. 

4.9 

Indlæste tider må ikke ændre FA1 

sig 

Grundfrekvens skal være stabil FB1 

Minimumstider skal overholdes FC1 

Maksimumtider skal overholdes 

FD1 

Udmålingen af de indlæste tider 

FE1 

Checksum eller sammenligning af uafhængige systemer 

Sammenlignet med et af den uafhængigt målesystem 

(ur) 

Grundprogrammet har tider, som ikke kan reduceres 

Grundprogrammet har tider, som ikke må overskrides 

Et uafhængigt system checker varigheden af alle tider 

Kontrol af dansk signalvisning 

Fast rækkefølge af signalbilleder 

Tilladt rækkefølge af signalfaser 

4.10 

GA1 

GB0 

Grundprogram har: grøn til gul til rød til rød/gul til 

grøn 

Signalfasernes rækkefølge kontrolleres ikke 

Sikring af korrekt startforløb GC0 Særlig rækkefølge og tider kontrolleres ikke 

Det gør sig dog gældende for paragrafferne: 

4.7.1: at klasserne CB1 og CC1 ikke kan opfyldes helt bogstaveligt ved blandede lanterner med 

meget forskellige (én meget lavt) strømforbrug siddende i den samme signalgruppe. 

4.7.2: at den indledende tekst og beskrivelsen for klasse CE1 ikke handler om helt det samme. 

Valget af klasse CE0 skal udelukkende ses på baggrund af betydningen i beskrivelsen. 

4.10: at uanset at klasse GB0 er valgt, kan mere eller mindre faste rækkefølger naturligvis 

programmeres og kontrolleres. Det sidste er blot ikke et generelt krav. 

118


Danske klasser i DS/HD 638 S1, Signalsystemer (Road traffic signal 

systems): 

Emne Paragraf Klasse Betydning eller bemærkninger 

Tilladt netspænding 4.2 A1 Fuld funktionsdygtig fra 200 til 253 V 

Mindste netspænding 4.3.1 B1 Anlægget skal være slukket op til 184 V 

Eventuel hjælpetilstand 4.3.2 C0 Ingen krav i området fra 184 til 200 V 

Spændingsudfald 4.5 E3 < 0,02 sek. ignoreres, > 0,1 sek. slukker 

Overspændinger 4.4 D0 Ikke særlig beskyttelse mod fast 1500 V 

Tilladt netfrekvens 4.6 F2 Fuld funktionsdygtig fra 48 til 52 Hz 

Strømtabsafbryder for anlæg 5.1.1.1.1 T1 Kræves med en grænseværdi på 0,3 A 

Strømtabsafbryder for elstik 5.1.1.1.2 U1 Kræves med en grænseværdi på 0,03 A 

Ydre udstyrs jordforbindelse 5.1.1.2.2 L1 I strømkablet eller i et separat jordkabel 

Metode for jordforbindelse 5.1.1.2.3 M3 Hvis krævet og med bolte størrelse M6 

Lukkethed for skabe og huse 5.1.1.3 V2 Lukket IP54, håndstyret IP43, åben IP23 

Adgang til målere med videre 5.1.1.6 H0 Når åbnet: Fri adgang til strømforsyning 

Åbne låger og døre 5.1.1.7 J1 Skal kunne fastholdes eller tages helt af 

Strømforbrug pr. signalgruppe 

5.1.2 K1 Skal kunne være alt mellem 0,1 og 4 A 

Tændt eller slukket signal 5.2.2 AF1 Signalleverandør oplyser systemingeniør 

Reaktionstid ved ”stor fejl” 5.2.3.3 AG4 Signalerne skal slukke i løbet af 0,3 sek. 

Proceduren for fejlindikation 5.2.3.4 X1 ”Fejltilstandsanalyse” skal ske løbende 

Kontrol for slukkede signaler 5.2.5.1 N0 Der er ikke fastlagt bestemte metoder 

Kontrol for fejlagtige signaler 5.2.5.2 P0 Der er ikke fastlagt bestemte metoder 

Kontrol af jordforbindelsen 8.5.3 AA1 Målemetoden fremgår af standarden 

Krav til isolering fra jord 8.6 R2 Overgangsmodstand mindst ½ M Ohm 

Anlæggets fejlstrømsrelæ 8.7 S1 Kontrolleres på afprøvningsknappen 

Servicestikkets fejlstrømsrelæ 

8.7 S2 Skal kontrolleres med en RCD måler 

Vedligeholdelsesprocedurer 9.6 Y1 Specificeres af kunden (anlægsejeren) 

Varmeafprøvning 11 AB1 Efter 40ºC i 16 timer: varm og normal 

Kuldeafprøvning 11 AE3 Efter -25ºC i 16 timer: kold og normal 

Fugtighedsafprøvning 11 AK2 2 x 3 timer med 40ºC: sidste nedkøling 

Solskin, Se afprøvning type B 11 AH1 Efter 2 timer ved 40ºC: 1 time og køling 

Vibration, Fh afprøvning 11 AJ1 10-500 Hz i 1 time i alle de 3 retninger 

Stødafprøvning af lanternerne 

11 AC3 Fra 1,3 m: 0,51 kg kugle, 5 cm diameter 

119

Fortegnelse over anvendte forkortelser 6620.102 

FORTEGNELSE OVER ANVENDTE FORKORTELSER 

Der henvises til på http://leverandorportal.dk under ”Udbud --- > Vejdirektoratets paradigmer 

/standarder --- > Til entrepriseudbud --- > Forkortelser”. 

Dog tilføjes følgende: 

GNSS: Global Navigation Satellite System er en fælles betegnelse for globale satellit 

systemer, der kan anvendes til positionering og navigation f.eks. GPS og Glonass. 

RTK: Real Time Kinematic er en betegnelse for GNSS-positionering, hvor positionen 

bestemmes i realtid med stor nøjagtighed, ved at man modtager korrektioner fra en referencestation 

via radio, telefoni eller internet. 

120

Bilag - 6620.102 

BILAG 

121

BILAG A1 

6620.102, Landskabsbroer Hvinningdal og Skægkær Bæk 

PROJEKTERINGSGRUNDLAG - BROER 

Juni 2012 

Udarbejdet af : JAMO 

Kontrol : MCJ 

Godkendt : JLJ

Indholdsfortegnelse 

1. INDLEDNING 3 

1.1 Generelt 3 

1.2 Bygværksbeskrivelse 3 

1.2.1 Overordnet geometri 3 

1.3 Projekt 3 

1.3.1 Detailprojekt, grundlag 3 

1.3.2 Dimensionering og statiske beregninger 4 

1.3.3 Tegninger 5 

1.3.4 Detailprojekt, resultat 5 

1.3.5 Således udført materiale og teknisk dokumentation 5 

1.4 Teknik - Broer 6 

1.4.1 Afvanding af brodæk 6 

1.4.2 Statisk system 6 

1.4.3 Brooverbygning 6 

1.4.4 Brounderbygning 6 

1.4.5 Lejer 7 

1.4.6 Dilatationsfuger 7 

1.4.7 Broudstyr 7 

1.4.8 Stilladskonstruktioner 7 

2. GENERELLE KRAV 8 

2.1 Forudsætninger 8 

2.1.1 Vejregler 8 

2.1.2 Normer 8 

2.1.3 Øvrige forudsætninger 9 

2.2 Dimensioneringsgrundlag 9 

2.2.1 Broer 9 

2.3 Lastbestemmelser 10 

2.3.1 Broer 10 

2.4 Betonkonstruktioner 11 

2.4.1 Broer 11 

3. SPECIFIKKE KRAV - BROER 11 

3.1 Krav til materialer 11 

3.2 Betonkonstruktioner 11 

3.2.1 Krav til beregninger 11 

3.2.2 Krav til konstruktiv udformning 14 

3.3 Stålkonstruktioner 14 

3.3.1 Krav til beregninger 14

3.4 Kompositkonstruktioner 15 


3.5 Trækonstruktioner 15 


3.6 Fundering 15 


3.6.2 Krav til konstruktiv udformning 16 

Side 2

1. Indledning 

1.1 Generelt 

Formålet med nærværende projekteringsgrundlag er, at definere de krav og ønsker, som 

bygherren stiller til projekteringen af flg. konstruktionerne: 

• UF af faunapassage ved Hvinningdal 

• UF af K-vandløb Skægkær Bæk 

• UF af K-vandløb u. ny K-vej Sejling Hedevej - Vest 

Hvor bygherrens krav og ønsker specificeres i det følgende, skal dette forstås således, at 

tilbud, der på et eller flere punkter afviger fra disse, skal være ledsaget af en klar 

beskrivelse af afvigelserne og eventuelle afledte konsekvenser. 

Entreprenøren kan frit vælge materialer og udførelsesmetoder, dog med de 

begrænsninger, der fremgår af nærværende skrift samt det øvrige udbudsmateriale. 

Bygherrens krav og ønsker er opstillet som supplement til de krav, der er anført i de i afsnit 

2 nævnte Vejregler og Normer. Der henvises endvidere til det øvrige udbudsmateriale. 

1.2 Bygværksbeskrivelse 

Projekteringsgrundlaget gælder for ovennævnte 3 broer 

Brostederne er beliggende på den kommende motorvejsstrækning mellem Funder og 

Hårup, st. 24,6 - st. 29,4, samt på Sejling Hedevej – Vest mellem Viborgvej og Sejlingvej – 

Nord. 

1.2.1 Overordnet geometri 

Der henvises til SBB og tegninger. 

1.3 Projekt 

1.3.1 Detailprojekt, grundlag 

Detailprojekt for permanente konstruktionsdele, hvor et svigt indebærer risiko for tab af 

menneskeliv, skal være fremsendt til bygherren for granskning og senest følgende antal 

arbejdsdage før det pågældende arbejde påregnes igangsat: 

• 10 arbejdsdage pr. underbygningsdel (dog 20 arbejdsdage ved samlet 

fremsendelse af hele underbygningen) 

• 15 arbejdsdage for overbygningen 

Entreprenøren skal i sin tidsplan tage hensyn til, at denne frist kun er tilstrækkelig, hvis 

projektet er acceptabelt med ingen eller kun små ændringer. Hvis bygherren har 

væsentlige indvendinger mod projektet med hensyn til sikkerhed, æstetik eller 

vedligeholdelse, ydes der ingen tidsfristforlængelse for den tid, det tager at rette projektet 

op og få det accepteret. 

Detailprojekt for vigtige midlertidige konstruktioner, hvor et svigt indebærer risiko for tab af 

menneskeliv, skal være fremsendt senest 20 arbejdsdage, før det pågældende arbejde 

påregnes igangsat. Stilladskonstruktioner skal udarbejdes i henhold til "Tilsynshåndbog for 

broentrepriser, Forebyggelse af Stilladssvigt". Entreprenøren skal i sin tidsplan tage 

hensyn til, at denne frist kun er tilstrækkelig, hvis projektet er acceptabelt med ingen eller 

kun små ændringer. Hvis bygherren har væsentlige indvendinger mod projektet med 

hensyn til sikkerhed, æstetik eller vedligeholdelse, ydes der ingen tidsfristforlængelse for 

den tid, det tager at rette projektet op og få det accepteret. 

Side 3

Detailprojektet for de permanente konstruktioner kan afleveres faseopdelt af hensyn til 

arbejdets fremdrift, dog er det et krav, at bygherren får tilstrækkelige oplysninger om øvrige 

konstruktionsdele, der videregiver deres last til den del, der afleveres detailprojekt for, 

således at bygherren kan vurdere, om disse påvirkninger er fastsat korrekt. En fase i 

detailprojektet skal omfatte en hel konstruktionsdel, for eksempel et fundament, en søjle, et 

endevederlag eller overbygningen. Der vil således ikke blive givet tilladelse til at foretage 

udgravning og støbning af renselag, før detailprojektet for fundamentet er fremsendt og 

kommenteret eller accepteret. 

Detailprojekt for broerne skal have en udformning, der tydeligt og udførligt gør rede for alle 

forhold omkring konstruktionerne og tilstødende konstruktioner samt for 

miljøforanstaltninger og eventuelt grundvandssænkningsanlæg, indfatningsvægge og 

andre interimskonstruktioner/-anlæg. Tegninger og øvrigt beskrivende materiale skal have 

et omfang, en standard og en detaljeringsgrad, der mindst svarer til Foreningen af 

Rådgivende Ingeniørers Ydelsesbeskrivelse for Anlæg. 

Alle relevante interimssituationer i forbindelse med anlægsfasen skal dokumenteres på 

samme niveau som den permanente situation. 

1.3.2 Dimensionering og statiske beregninger 

Inden udarbejdelsen af de statiske beregninger påbegyndes, skal entreprenørens rådgiver 

fremsende notat omhandlende alle relevante forudsætninger i relation til konstruktionernes 

detailprojektering inkl. tilhørende interimskonstruktioner, herunder bl.a.: 

• Komplet designgrundlag (normer, vejregler m.m.) 

• Materialeparametre 

• Konstruktionsbeskrivelse (herunder tegningsmateriale) og tilhørende statiske modeller 

• Belastnings-, beregningsog dimensioneringsforudsætninger (BBD) 

• Geotekniske forudsætninger, styrke- og deformationsparametre 

Dette notat skal fremsendes til kommentering ved bygherrerådgiveren, jf. SB og SAB - 

Arbejdsplads. 

De statiske beregninger indledes med et overordnet afsnit, der beskriver konstruktionens 

grundlæggende statiske virkemåde, beregningsgrundlaget samt overordnede beregningsog 

belastningsforudsætninger. 

Hvert beregningsafsnit opdeles i underafsnit og nummereres efter et indekssystem. Der 

udarbejdes en indholdsfortegnelse for hvert beregningsafsnit og siderne nummereres 

fortløbende. 

For hver konstruktionsdel skal der forefindes beregninger af alle indgående konstruktionselementer. 

Alle større beregningsafsnit indledes med en kort, men dækkende beskrivelse 

af det statiske system og beregningsmodellen. 

Endvidere opstilles/resumeres de anvendte belastninger og materialeparametre i et skema. 

Hvor delresultater uddrages af edb-beregninger, skal dette klart tilkendegives, og der skal 

være en entydig reference til den anvendte edb-udskrift, som vedlægges. 

De statiske beregninger skal være let læselige og velordnede. Hver side påføres de 

pågældende beregneres initialer og dato. Forside, indholdsfortegnelse og bilagsliste skal 

være maskinskrevne. Hvor edb-beregninger vedlægges som bilag, skal disse nummereres 

entydigt. Større bilagte edb-beregninger skal afleveres indbundne eller i ringordner. 

Samtlige statiske beregninger skal afleveres med udfyldt kvalitetssikringsblanket og 

baggrundsmaterialet for kvalitetssikringen skal kunne leveres på forlangende. 

Der skal forefindes en vejledning til alle anvendte edb-programmer. Vejledningen skal 

indeholde en teknisk beskrivelse af programmet og af den anvendte beregningsmetode og 

Side 4

i øvrigt være i overensstemmelse med den anvendte version af programmet. Vejledningen 

skal kunne udleveres på forlangende. edb-udskrifter skal være selvforklarende og 

velstrukturerede. Samtlige endelige edb-udskrifter inklusive inddatafiler, skal bilægges de 

statiske beregninger. 

Den anvendte software skal være baseret på anerkendte tekniske og numeriske metoder 

og i øvrigt være veldokumenteret. Dokumentationen skal kunne udleveres på forlangende. 

I forbindelse med fremsendelse af de statiske beregninger til 3. partskontrol inkluderer 

entreprenøren dokumentation for broklassen efter retningslinjerne i ”Broer, Vejledning til 

Belastnings- og beregningsgrundlag”. Beregningen fremsendes til bygherren. 

1.3.3 Tegninger 

Tegninger skal udføres som CAD-tegninger på et niveau mindst svarende til anvisningerne 

i bips publikation C202, juni 2008. 

Tegningerne skal udarbejdes på grundlag af en af entreprenøren udarbejdet CAD-manual. 

Denne skal forelægges for bygherren til gennemgang og kommentering. 

CAD-manualen skal betragtes som en del af kvalitetsstyringssystemet. 

1.3.4 Detailprojekt, resultat 

Entreprenørens ydelser skal omfatte alle aktiviteter for gennemførelsen af den beskrevne 

opgave i overensstemmelse med det udleverede tegningsmateriale, gældende regler og 

forskrifter samt retningslinier udstedt af bygherren. 

Detailprojektet skal fastlægge broernes geometri og belyse tekniske løsninger i 

tilstrækkeligt omfang til, at projektet kan danne grundlag for godkendelse og udførelse af 

konstruktionerne. Behovene for fremtidige vejarealer og arealer til midlertidig brug som 

arbejdsplads skal respektere de fastlagte ekspropriationsgrænser. 

Projektmaterialet skal fastlægge alle nødvendige detaljer for projektets accept og 

udførelse, herunder nødvendige tegninger, beskrivelser og beregninger. 

Broernes hovedgeometri afleveres til bygherren på digital form i 3D (DVR 90, kp 2000, 

DSFL-format). 

Dokumenter udarbejdes i Word eller Excel. 

Planmateriale, tegninger mv. skal leveres i Vejdirektoratets sædvanlige standard og som 

beskrevet i vejregler og vejinstruktioner, som fremgår af udleveret og fremlagt materiale. 

Vejdirektoratets tegningsstandard og tegningsnummersystem anvendes og typetegninger 

stilles til rådighed. 

Entreprenøren afleverer sit projektmateriale – med tidsfrist i henhold til afsnit 1.3.1, hvor 

anden tidsfrist ikke er angivet – før den pågældende konstruktion eller metode ifølge 

arbejdsplanen skal påbegyndes. Entreprenøren skal aflevere 2 eksemplarer i papirform af 

de tilsvarende beregninger, projekttegninger, særlige arbejdsbeskrivelser mv. til 

stikprøvevis gennemgang hos bygherren. 

Alt projektmateriale skal have været gennemgået af bygherren, inden arbejderne 

påbegyndes. 

Projektopfølgning, der skal være indeholdt i tilbuddet, omfatter efterfølgende projektering 

eller ændringer mv., som bliver nødvendige for udførelsen. 

1.3.5 Således udført materiale og teknisk dokumentation 

”Således Udført” dokumentation udføres i henhold til Vejdirektoratets Instruktion ”Således 

Udført” dokumentation. 

Side 5

Rettede tegninger og øvrigt projektmateriale over det udførte anlæg afleveres senest 2 

måneder efter arbejdets aflevering i henhold til ”Tilsynsrapport” med tilhørende ”Data til 

DANBROs registreringsmodul” samt ”Arkivinstruks broer” – seneste udgaver skal benyttes. 

Disse rapporter og bilag findes på www.vejsektoren.dk. 

1.4 Teknik - Broer 

1.4.1 Afvanding af brodæk 

UF af K-vandløb u. ny K-vej Sejling Hedevej - Vest skal have et længdefald i dybdelinier / 

dybderender svarende til vejens længdeprofil, tværfald på vej på minimum 25 ‰ og 

kontrafald på minimum 100 ‰ ved kantbjælker. Se desuden tegninger, hvor krav til 

tværfald er anført. 

På UF af faunapassage ved Hvinningdal og på UF af K-vandløb Skægkær Bæk hvor 

længdefaldet kun er 4 ‰ henholdsvis 6 ‰, skal der etableres kunstigt rendestensfald 

centralt i dybdeliner /dybderender i en bredde af 0,5 m, således at længdefaldet minimum 

er 10 ‰. Se desuden tegninger, hvor krav til tværfald er anført. 

Afvandingsledninger skal fremføres indstøbt i brodækket. På langs ad broerne skal 

afvandingsledninger via tætte tværgående ledninger føres til den første brønd på 

motorvejsafvandingen nedstrøms uden for broerne. Fra denne brønd etableres tætte 

ledninger til entreprisegrænsen. 

1.4.2 Statisk system 

Hver bro er vist med et statisk system, som består af et brodæk understøttet af de 

midterste søjler indspændt i deres fundamenter og i overbygningen. Disse søjler 

understøtter brodækket for vandret last (på langs af broen) og lodret last. Endvidere 

understøttes brodækket på de 2 endevederlag for lodret last og tværlast ved hjælp af lejer. 

Det står totalentreprenøren frit at anvende et andet statisk system bestående af andre 

understøtningsformer, såfremt totalentreprenøren kan dokumentere tilstrækkeligheden af 

de anvendte understøtninger. 

1.4.3 Brooverbygning 

Brooverbygningerne skal udføres efter de geometriske krav, som er anvist på tegningerne. 

UF af faunapassage ved Hvinningdal og UF af K-vandløb Skægkær Bæk består hver af 2 

parallelle broer som skal være identiske for så vidt angår spændvidder, tværmål, 

konstruktionshøjde, søjlediameter. Brodækkene skal udføres i efterspændt insitu støbt 

beton. 

Konstruktionshøjden af brodækkene inkl. Sejling Hedevej skal være konstant. Det skal 

tilstræbes at udføre brodækkene så slanke som muligt. 

For UF af faunapassage ved Hvinningdal og UF af K-vandløb Skægkær Bæk tillades det, 

at hver bro støbes i op til 3 sektioner af omtrentlig samme størrelse med vertikale 

tværgående støbeskel. 

Den ydre nordlige kantbjælke på UF af K-vandløb Skægkær forsynet med skærm, der 

fastgøres i kantbjælken vha. iborede ankre. 

1.4.4 Brounderbygning 

Alle søjler skal udføres med samme cirkulære tværsnit i beton, støbt insitu eller 

præfabrikeret. Det skal tilstræbes at udføre søjler så slanke som muligt. 

Side 6

Vedr. udformning af endevederlag i relation til dilatiationsfuger, se afsnit 1.4.6. 

Broerne er forudsat pælefunderet, dog forudsættes direkte funderet for Sejling Hedevej. 

Andre funderingsmetoder kan accepteres såfremt funderingen eftervises tilstrækkeligt. 

1.4.5 Lejer 

Lejer skal leveres i henhold til DS/EN 1337, del 1-11. 

Elastomerlejer fra anerkendt fabrikat kan umiddelbart godkendes. 

Der ønskes samme lejetype for begge broer i hele deres længde. 

Der skal udarbejdes en udtalelse fra leverandøren af lejer om fordele og ulemper ved den 

valgte løsning. 

Glidelejer, hvor glidningen foregår ved undersiden af lejet, skal indkapsles i en støvtæt 

membran, hvorimod denne kan udelades, hvis glidningen foregår ved oversiden af lejet. De 

bevægelige overflader på glidelejer skal være udført i syrefast stål (AISI 316) og PTFE. 

Lejer, hvori der vil kunne forekomme trækspændinger, skal sikres mod træk ved passende 

modholdsforanstaltninger. Lejer, hvori der vil kunne forekomme for små trykspændinger 

(trykspændinger mindre end 2,5 MPa - eller kravene til det specifikke leje, hvor disse er 

strengere) skal fikseres i brodæk og underbygninger på passende vis. 

Lejerne skal kunne udskiftes på simpel vis under opretholdelse af normal trafik på broerne. 

For visse lejetyper kræver dette en ekstra stålplade mellem lejet og den indstøbte 

stålplade. Forslag til placering af donkrafte under udskiftning af lejer skal vises på 

tegningerne i detailprojektet. 

Som anført i nedenstående afsnit 2.3 skal det påregnes at justere lejernes højde kort før 

broernes aflevering til udligning af opståede sætninger. 

Leverandørens beregninger for lejerne skal gennemgås og attesteres af 

totalentreprenørens rådgiver. 

1.4.6 Dilatationsfuger 

Der tillades kun dilatationsfuger ved broender. Der skal sikres adgang til 

fugekonstruktionerne fra deres underside, såfremt der anvendes fuger, der ikke alene kan 

vedligeholdes fra oversiden - se SAB - Andre arbejder. Dette sikres ved, at 

endevederlagene konstrueres med lejehylder. Der skal være adgang til lejehylderne fra 

skråninger under broerne, som vist på tegningerne. 

1.4.7 Broudstyr 

Broen skal forsynes med registrerings- og bygværksidentifikationsnummer på 

messingplader, der anbringes diskret på nærmere aftalte steder på bygværket. 

Entreprenøren skal forestå levering og etablering af nivellementsbolte i broerne. 

Bygherren udleverer støbeform for årstalsangivelse på broerne. 

1.4.8 Stilladskonstruktioner 

Stilladskonstruktioner skal projekteres og udføres i henhold til ”Tilsynshåndbog for 

broentrepriser. Forebyggelse af stilladssvigt, december 2009”. 

Side 7

2. Generelle krav 

2.1 Forudsætninger 

Der gøres opmærksom på, at pr. 31. marts 2010 er vejreglerne for "Broteknik – 

Belastnings- og beregningsregler" og de danske konstruktionsnormer erstattet af 

Eurocodes, og førstnævnte kan derfor ikke længere anvendes. 

2.1.1 Vejregler 

Alle gældende vejregler m.m. som anført i SB, ad § 2, stk. 2. 

Specielt fremhæves: 

VBB/1/ Broer, Vejledning til Belastnings- og beregningsgrundlag 

2.1.2 Normer 

Brospecifikke Eurocodes: 

- DS/EN 1990/A1 Annex A2 Anvendelse for broer 

- DS/EN 1991-2: Last på bygværker – Trafiklast på broer 

- DS/EN 1992-2: Betonkonstruktioner – Betonbroer – Dimensionerings- og 

detaljeringsregler 

- DS/EN 1993-2: Stålkonstruktioner – Stålbroer 

- DS/EN 1994-2: Kompositkonstruktioner – Stål og beton – Generelle regler og regler for 

kompositbroer 

- DS/EN 1995-2: Trækonstruktioner – Træbroer 

Brospecifikke Nationale Annekser til: 

- DS/EN 1990/A1 DK NA, Anneks 2 Anvendelse for broer 

- DS/EN 1991-2 DK NA, Trafiklaster på broer samt Anneks A 

- DS/EN 1992-2 DK NA, Betonbroer – Dimensionerings- og detaljeringsregler 

- DS/EN 1993-2 DK NA, Stålbroer 

- DS/EN 1994-2 DK NA, Stål og beton – Generelle regler og regler for kompositbroer 

- DS/EN 1995-2 DK NA, Træbroer 

Nationale Annekser (tillæg) i EN 1991-1 Last på bærende konstruktioner – serien: 

- Del 1-1: Generelle laster – Densitet, egenlast og nyttelast for bygninger 

Tillæg broer: Afsnit 5.2.3 Supplerende regler for broer 

- Del 1-4: Generelle laster – Vindlast 

Tillæg broer: Afsnit 8 Vindlast på broer 

- Del 1-5: Generelle laster – Temperaturpåvirkning 

Tillæg broer: Afsnit 6 Temperaturvirkning broer og Annex B 

Temperaturforskelle for forskellige belægningstykkelser 

- Del 1-6: Generelle laster – Last på konstruktioner under udførelser 

Tillæg broer: Anneks A2 Supplerende regler for broer 

- Del 1-7: Generelle laster – Ulykkeslast 

Tillæg broer: Afsnit 4 Stødpåvirkning 

Side 8

- Tillæg DK: 2009 Islast 

Alle ovennævnte normer er inkl. gældende rettelsesblade. 

Derudover gælder de generelle regler og regler for bygningskonstruktioner med tilhørende 

delnormer og nationale annekser inkl. tillæg: 

- DS/EN 1992: Betonkonstruktioner 

- DS/EN 1993: Stålkonstruktioner 

Specifikt er følgende delnorm gældende: 

- DS/EN 1993-5: Stålkonstruktioner-Del 5: Pilotering 

- DS/EN 1994: Kompositkonstruktioner – Stål og beton 

- DS/EN 1995: Trækonstruktioner 

- DS/EN 1996: Murværkskonstruktioner 

- DS/EN 1997: Geoteknik 

Nationale annekser til brospecifikke Eurocodes kan indeholde punkter, som sætter 

nationale valg til de generelle regler ud af kraft. 

2.1.3 Øvrige forudsætninger 

Generelt 

Ved konstruktionens levetid forstås, at der indenfor denne periode kun foregår almindelige 

vedligeholdelsesarbejder og kun reparationsarbejder i begrænset omfang. Disse arbejder 

må ikke give anledning til væsentlige driftsgener for trafikken, dog tillades lokal inddragelse 

af nødsporet. 

Alle konstruktionsdele i bygværkerne skal udformes, så inspektion og vedligehold af alle 

vitale dele kan udføres uden driftsforstyrrelser af betydning. Ved udformning af særligt 

udsatte konstruktionsdele, hvor der kan påregnes udskiftning/reparation indenfor levetiden, 

eller ved konstruktionsdele, der kræver meget vedligehold, skal der tages hensyn til, at 

disse arbejder kan udføres uden væsentlige driftsgener. 

Anvendelse af helt nye metoder/løsninger/design vil kræve en meget detaljeret redegørelse 

for den tilbudte bro statiske virkemåde og dens fremtidige drifts- og 

vedligeholdelsesforhold. 

Broerne forudsættes dimensioneret således, at de lever op til de krav om robusthed og 

holdbarhed, som er foreskrevet i projekteringsforudsætningerne og som der er tradition for i 

Danmark. 

Krav til bygværkernes levetid fastlægges til 100 år for alle primære konstruktionsdele; dvs. 

for overbygning (eksklusive belægning, fugtisolering og fuger) og underbygning (eksklusive 

lejer). For sekundære konstruktionsdele, der kan udskiftes, såsom lejer, tillades levetiden 

reduceret, dog ikke til mindre end 40 år. 

2.2 Dimensioneringsgrundlag 

2.2.1 Broer 

Dette afsnit vedrørende dimensioneringsgrundlag er en udbygning af de krav og 

retningslinier, som er anført i VBB/1/. 

VBB/1/ Afsnit 3 Overordnede generelle krav: 

• Motorvejs- og hovedvejsbroer skal klassificeres som tilhørende Brogruppe I. 

Side 9

• Såfremt der undtagelsesvis påtænkes udformet konstruktioner, hvor enkelte 

konstruktionsdele ikke er tilgængelige og inspicerbare, skal disse i 

projekteringsfasen godkendes af bygherren. 

VBB/1/ Afsnit 5.2 Sikkerhedsbestemmelser: 

• Broer skal henføres til konsekvensklasse CC3. 

• Broer skal udføres i skærpet kontrolklasse (Execution Class 3) 

VBB/1/ Afsnit 5.2.1 Robusthed: 

• Det skal af projektmaterialet fremgå, hvilke tiltag, der er foretaget for at minimere 

risikoen for udførelsesfejl for de detaljer i konstruktionen, hvor udførelsesfejl vil have 

en særlig stor effekt på sikkerhed og holdbarhed. Som eksempler på sådanne 

detaljer kan nævnes fastgørelsen af autoværnssceptre og anvendelsen af koblinger 

i forspændingssystemer. 

VBB/1/ Afsnit 5.4.4 Lejefriktion: 

• ”medmindre andre forhold spiller ind” og "medmindre andre forhold vedrørende 

belastningens karakter gør sig gældende" udgår. 

2.3 Lastbestemmelser 

2.3.1 Broer 

Dette afsnit vedrørende lastbestemmelser er en udbygning af de krav og retningslinier, 

som er anført i VBB/1/. 

VBB/1/ Afsnit 6.1 Egenvægtsbelstning: 

• De nordlige kantbjælker for UF af K-vandløb Skægkær Bæk skal dimensioneres for 

montage af en tæt støjskærm. Kantbjælken skal dimensioneres for støjskærmens 

egenvægsbelastning svarende til 1,2 kN/m 

VBB/1/ Afsnit 6.5 Eftergiven af understøtninger: 

• Maksimal forventet sætning beregnes af entreprenørens rådgiver. 

• Broer skal dimensioneres for differenssætninger på mindst 10 mm indbyrdes 

mellem adskilte fundamenter. 

• Hvis broen generelt understøttes på lejer: Kort før broernes aflevering skal 

entreprenøren udføre et præcisionsnivellement, hvorefter konstaterede 

differenssætninger over 5 mm skal udlignes ved indsætning af stålplader i lejerne, 

således at det sikres, at brodækket er placeret teoretisk korrekt og i 

overensstemmelse med det gældende vejprojekt. 

VBB/1/ Afsnit 6.6 Fastsættelse af værdier for lejefriktion: 

• Den (øvre) nominelle værdi af lejefriktionen må ikke regnes lavere end 0,05. 

VBB/1/ Afsnit 6.8 Vindlast: 

• De nordlige kantbjælker for UF af K-vandløb Skægkær Bæk skal dimensioneres for 

montage af en tæt støjskærm. Den tætte støjskærm er 3,0 m høj og understøttet af 

søjler monteret på toppen af kantbjælken med en afstand af 3.0 m. Se i øvrigt 

tegningerne. 

VBB/1/ Afsnit 6.11 Islast: 

Ej relevant for denne entreprise. 

VBB/1/ Afsnit 6.12 Påkørselslast fra køretøjer: 

Side 10

• Autoværn, der er en bygherreleverance er dimensioneret for en regningsmæssig 

kraft på 100 kN. Kantbjælker skal dimensioneres for en 50 % større belastning. 

Belastningen er en ulykkeslast som anført i DS/EN 1991-2. 

VBB/1/ Afsnit 6.16 Brand: 

• Der kan ses bort fra brandpåvirkninger af broer. 

2.4 Betonkonstruktioner 

2.4.1 Broer 

Dette afsnit vedrørende betonkonstruktioner er en udbygning af de krav og retningslinier, 

som er anført i VBB/1/. 

VBB/1/ Afsnit 8.2.1 Beregning af snitkræfter: 

• Der skal udføres en vurdering af svind og krybning i brokonstruktionen efter de 

regler, der er angivet i FIP-CEB Model Code 1990 og DS/EN1992-1-1:2005 for 

betonkonstruktioner. 

VBB/1/ Afsnit 8.8 Udmattelse: 

• Faren for udmattelse skal begrænses ved anvendelse af snitkraftfordelinger i 

brudgrænsetilstanden, der svarer til de snitkraftfordelinger, der fås ved anvendelse 

af elasticitetsteorien. 

• Forankringer og koblinger for spændarmering skal undgås i områder med store 

spændingsvidder. 

• Højst halvdelen af spændkraften må overføres gennem koblinger i ethvert snit. 

VBB/1/ Afsnit 8.9.2 Kontrol af revnevidder: 

• Den øgede revnevidde på 0,30 mm i interimstilfælde må kun udnyttes, såfremt det 

undersøgte snit ikke er udsat for trækspændinger i den quasi-permanente tilstand. 

• For kontrol af det grove revnesystem kan reglerne i DS 411:1999 anvendes, da 

DS/EN 1992-1-1 ikke giver anvisning herfor. 

3. Specifikke krav - Broer 

3.1 Krav til materialer 

Der henvises til de krav, der er anført i AAB og SAB. Det påhviler entreprenøren at 

udarbejde en generalnote, hvor krav til materialer, dæklag, korrosionsbeskyttelse etc. er 

anført. 

Generalnoten skal godkendes af bygherren. 

3.2 Betonkonstruktioner 

3.2.1 Krav til beregninger 

Dette afsnit vedrørende beregning af betonbroer er en udvidelse af de krav og 

retningslinier, som er anført i VBB/1/ og DS/EN 1992 Betonkonstruktioner. 

For monolitiske konstruktioner kan krav til revnevidder opfyldes med en kombination af 

forspænding og blød armering med de begrænsninger, der fremgår af VBB/1/. 

For konstruktioner opbygget af præfabrikerede elementer skal det sikres, at der ikke 

forekommer træk i samlinger mellem elementerne i anvendelsestilstanden, sjældne 

kombinationer. I brudtilstanden skal kræfterne kunne overføres uden medregning af 

trækspændinger i materialet i samlingen. Såfremt elementerne udføres i motorvejens fulde 

Side 11

edde, skal det ved beregning og/eller fuldskalaforsøg godtgøres, at elementerne kan 

bringes til at passe sammen under hensyn til muligheden for forskellig udvikling af svind og 

krybning i de to elementer under lagringen. For elementer i motorvejens halve bredde kan 

dette krav anses for opfyldt på baggrund af omfattende erfaringer med tilsvarende 

elementstørrelser. Såfremt denne løsning vælges, skal tilbuddet vedlægges en detaljeret 

arbejdsbeskrivelse for udførelse af samlingen med angivelse af interval for elementernes 

alder på tidspunktet for samlingen. 

Såfremt samlingen mellem præfabrikerede elementer udføres med udstøbning af et 

mellemrum med gennemgående blød armering gælder de samme krav som for monolitiske 

konstruktioner. 

Samlinger mellem præfabrikerede elementer tillades alene udført ved en smal limfuge eller 

ved en bred, udstøbt fuge med gennemgående blød armering. 

Såfremt der anvendes passive forankringer i forspændingssystemet, skal disse være 

tilgængelige under opspændingen, så knækkede liner kan udskiftes. 

Såfremt der anvendes koblinger til forspændingssystemet, tillades maksimum 50 % af 

kabelkraften overført gennem koblinger i samme snit. 

Anvendes betonstyrker f ck > 50 MPa skal dette godkendes af bygherren og alle 

udførelsesbetingelser skal fastlægges for dette specifikke projekt. 

Der må ikke anvendes armering i duktilitetsklasse A. 

Der er i dette afsnit anvendt samme afsnitsinddeling som i DS/EN 1992-2 

Betonkonstruktioner - Betonbroer. Da afsnitsinddelingen matcher de generelle regler for 

betonkonstruktioner DS/EN 1992-1 refereres der også hertil. 

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 2.4.2 Partialkoefficienter for materialer 

• Partialkoefficienterne for armering og beton fastlægges svarende til 

konsekvensklasse CC3 og skærpet kontrolklasse. 

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 2.4.3 Lastkombinationer 

• Beregningerne skal gennemføres således, at broerne og alle deres elementer 

(herunder samlinger) er verificeret for de i VBB/1/ anførte lastkombinationer. 

DS/EN 1992-1-1, Afsnit 4 Holdbarhed og dæklag over armering 

• Der skal for de enkelte elementer i konstruktionen anvendes nedenstående 

miljøklasser: 

Konstruktionsdel Miljøklasse Minimum 

styrkeklasse 

Kantbjælker, søjler, vægge og 

endevederlag ved vejbane 1 ) 

Side 12 

E 40 

Fundamenter (frost/frostfri) A/M 35/25 

Pæle M 40 

Overflader eksponeret for tøsalt E 40 

Al øvrig beton A 35 

1 ) Søjler, vægge og endevederlag defineres som værende placeret ved vejbane, 

såfremt de er placeret mindre end 3 m fra kanten af nærmeste kørebane. 

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 5 Konstruktionsanalyse 

• Ved snitkraftbestemmelsen kan man anvende plasticitetsteorien eller 

elasticitetsteorien med de i normerne anvendte metoder, dog kan plasticitetsteorien 

kun anvendes i ULS (brudgrænsetilstanden) og efter aftale med bygherren. Ved

eregninger i SLS (anvendelsesgrænsetilstanden) og for FAT (udmattelse) skal dog 

anvendes elasticitetsteorien. 

• Statisk ubestemte spændbetonbroer skal dimensioneres under hensyntagen til de 

spændinger, som fremkommer fra opspændingen af broerne på grund af den 

statiske ubestemthed. I anvendelsesgrænsetilstanden skal denne effekt medtages 

ved anvendelse af elasticitetsteorien. 

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 5.3. Idealisering af konstruktionen 

• Ved modellering med FEM-programmer til beregning af broerne skal det sikres, at 

modellen udformes således, at det er muligt at tage hensyn til brobanepladens 

ortotropiske virkemåde svarende til armeringens forskellige intensitet i broernes 

længde- og tværretning. For forspændte broer, der ikke er forspændt i 

tværretningen, kan dette forhold regnes tilgodeset ved i en elastisk beregning at 

reducere betonens elasticitetsmodul med en faktor 0,6 i broernes tværretning. 

• Ved modellering med FEM-programmet skal der anvendes en elementinddeling, der 

er så fin, at den kan sikre, at der opnås et realistisk billede af spændingerne også i 

kritiske områder af broerne. 

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 5.3.1 Beregningsmodeller for det bærende system 

• Vejledningsteksten i (2) og (7) gælder ikke for broer. 

• Vejledningsteksten i DS/EN 1992-1-1 DK NA:2007 5.1.3(1)P gælder ikke for broer. 

DS/EN 1992-2 Afsnit 5.7 Ikke-lineær analyse 

• (105) Trækspændinger i beton må ikke regnes med medvirken til konstruktionens 

bæreevne. 

• Hvis der udføres ikke-lineære analyser, skal metoden og sikkerhedsformatet aftales 

med bygherre. 

DS/EN 1992-2 Afsnit 6.2.4 Forskydning mellem krop og flanger 

• I områder nær forankringerne for spændarmeringen skal snit mellem krop og flange 

tillige dimensioneres for de spændinger, som forankringskræfterne fra 

spændarmeringen giver anledning til (spaltekræfter). 

DS/EN 1992-2 Afsnit 7.3 Revnekontrol 

• Det skal sikres ved anvendelse af supplerende armering og/eller ved styring af 

temperaturer mv. under udstøbning og hærdning af betonen, at kravene til 

revnevidder også er opfyldt for ikke lastfremkaldte revner. Lastfremkaldte og ikke 

lastfremkaldte revnevidder kræves ikke adderet. 

• Såfremt påvirkningerne under udførelsen afviger væsentligt fra påvirkningerne i den 

færdige konstruktion tillades følgende lempelse: 

Revnevidden under udførelsen kan tillades forøget med 0,1 mm i forhold til de 

normale krav, såfremt revnevidden optræder i et område, der ikke er udsat for 

træk i den quasi-permante tilstand i den færdige konstruktion. 

• Der må ikke udføres revnekontrol uden direkte beregning. Derfor gælder DS/EN 

1992-1-1 7.3.3 ikke for broer. 

DS/EN 1992-2 Afsnit 8.10.2-4 Forankring af spændarmering 

• Den tværarmering, som anvendes til optagelse af spaltekræfter, skal i lighed med 

den øvrige armering i broerne dimensioneres således, at kravene til maksimale 

revnevidder er opfyldt. Hvor dette krav ikke kan eftervises ved almindeligt 

anerkendte metoder, må den maksimale spænding i armeringen ikke regnes højere 

end 250 MPa (DS/EN 1992-2 8.10.3). Ved fastlæggelse af mængde og placering af 

Side 13

spaltearmeringen skal anvendes beregningsmetoder, som giver et resultat, der ikke 

afviger væsentligt fra en beregning baseret på elasticitetsteorien. Ved 

spaltearmering forstås den armering, der skal sikre den statiske ligevægt i 

forankringszonen. 

3.2.2 Krav til konstruktiv udformning 

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 8 og 9 Konstruktionsudformning 

• Ved udformningen af broer skal den store erfaring, der er opnået indenfor dansk 

broprojektering især med henblik på opnåelse af sikre og holdbare brokonstruktioner 

med ringe vedligeholdelsesomkostninger tilgodeses. 

• Det skal sikres, at der ved alle betonoverflader inkl. hjørner og kanter er placeret 

armering, som opfylder kravene til armeret beton herunder kravene til maksimale 

revnevidder. 

• Der skal anordnes dryprør på broer. De må ikke placeres over kørebanearealer, 

nødspor, stier eller nærmere end 5 m fra nærmeste søjle. 

• Endevederlag forsynes med overgangsplade. 

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 4.4.1.2 Dæklag 

• De i tabel 4.5NA anførte krav til dæklag erstattes af nedenstående krav: 

Slap armering og førspændt armering (ikke bundtet) 

Miljøklasse E A M 

Minimum dæklag mm, c min,dur 50 40 30 

Foreskrevet dæklag mm 55 ± 5 45 ± 5 35 ± 5 

Efterspændt armering i foringsrør 

Miljøklasse E A M 

Minimum dæklag mm, c min,dur 60 50 45 

Foreskrevet dæklag mm 65 ± 5 55 ± 5 50 ± 5 

• Indstøbningsdele i stål (for eksempel til fuger og lejer) skal have fuld 

korrosionsbeskyttelse indenfor det normale dæklag for den pågældende 

konstruktionsdel. 

• Hvor der er risiko for slitage som følge af is- og sedimenttransport i vandløb øges 

de foreskrevne dæklag med 10 mm. 

3.3 Stålkonstruktioner 


Dette afsnit vedrørende beregning af stålkonstruktioner er en udbygning af de krav og 

retningslinier, der er anført i VBB/1/ og DS/EN 1993 Stålkonstruktioner. 

Afsnitsinddelingen i dette afsnit følger DS/EN 1993-2, som også svarer til de generelle 

regler for stålkonstruktioner DS/EN 1993-1. 

DS/EN 1993-1-1 6.1 Generelt, partialkoefficienter 

• Partialkoefficienterne for stål fastlægges svarende til konsekvensklasse CC3 og 

skærpet kontrolklasse. 

Side 14

3.4 Kompositkonstruktioner 

Relevante krav i ovenstående afsnit 3.2 og 3.3 gælder uændret for kompositkonstruktioner. 


Dette afsnit vedrørende beregning af kompositkonstruktioner er en udbygning af de krav og 

retningslinier, der er anført i VBB/1/ og DS/EN 1994 Kompositkonstruktioner. 

Afsnitsinddelingen i dette afsnit følger DS/EN 1994-1-1 såvel som DS/EN 1994-2. 

DS/EN 1994-1-1 Afsnit 2.4.1 Regningsmæssige materialeparametre 

• Partialkoefficienterne for beton, armering og stål fastlægges svarende til 

konsekvensklasse CC3 og skærpet kontrolklasse (Execution Class 3). 

DS/EN 1994-2 Afsnit 6.8.4 Snitkræfter, udmattelse 

• Elasticitetsteorien skal også anvendes ved analyser af udmattelse. Ikke lineære 

effekter som for eksempel revnet beton skal medtages i disse analyser. For 

analyser af midlertidige situationer under opførelsen kan der ses bort fra disse ikke 

lineære effekter. 

3.5 Trækonstruktioner 


Dette afsnit vedrørende beregning af trækonstruktioner er en udbygning af de krav og 

retningslinier, der er anført i VBB/1/ og DS/EN 1995. 

Afsnitsinddelingen i dette afsnit følger DS/EN 1995-1-1 såvel som DS/EN 1995-2. 

DS/EN 1995-1-1 Afsnit 2.3.1.3 Anvendelsesklasser 

• Materialerne til midlertidige konstruktioner skal henføres til anvendelsesklasse 3. 

DS/EN 1995-1-1 Afsnit 2.4.1 Partialkoefficienter for materialeparametre 

• Partialkoefficienterne for træ fastlægges svarende til høj konsekvensklasse CC3 

samt skærpet kontrolklasse (Execution Class 3). 

DS/EN 1995-1-1 Afsnit 6 og 7 Brud- og anvendelsesgrænsetilstand 

Beregningerne skal gennemføres således, at alle elementer, herunder samlinger er 

verificeret for de i VBB/1/ anførte lastkombinationer. 

3.6 Fundering 


Dette afsnit vedrørende beregning af broernes fundering er en udbygning af de krav og 

retningslinier, der er anført i VBB/1/ og DS/EN 1997-1. 

Der er foretaget geotekniske boringer i motorvejens tracé, som fremgår af geotekniske 

rapporter. Der er endvidere udført yderligere geotekniske undersøgelser ved brostederne. 

Resultaterne fra disse geotekniske undersøgelser er vedlagt i udbudsmaterialet. 

Mener entreprenøren, at undersøgelsesomfanget af de geotekniske boringer ikke er 

tilstrækkeligt, eller at de udførte geotekniske rapporter ikke er et fyldestgørende grundlag 

for sit funderingsdesign, skal entreprenøren selv medregne omkostningerne i sit tilbud til at 

skaffe dette grundlag - ved f.eks. at udføre supplerende geotekniske boringer og andet. 

Entreprenøren skal selv på baggrund af det konkrete projekt og de geotekniske 

undersøgelser bestemme de forventede sætninger og fastlægge den endelige 

funderingsmetode. 

Side 15

Alle entreprenørens omkostninger forbundet med geotekniske undersøgelser og 

kontrolforanstaltninger under udførelsen af broer skal være indeholdt i entreprenørens 

tilbud. 

Afsnitsinddelingen i dette afsnit følger DS/EN 1997-1. 

DS/EN 1997-1 Afsnit 2.1 Projekteringskrav, geotekniske klasser 

• Det må forventes, at broer grundet store søjlebelastninger skal behandles i 

geoteknisk klasse 3. 

DS/EN 1997-1 Anneks A Partialkoefficienter 

• Partialkoefficienterne for fundering fastlægges svarende til konsekvensklasse CC3 

og den geotekniske klasse, der er bestemt i henhold til foregående afsnit. 

3.6.2 Krav til konstruktiv udformning 

Alle fundamenter skal støbes mod et renselag af beton på minimum 100 mm. Inden 

udstøbning af renselaget skal funderingsniveau oprenses for muld- og fyldpræget jord, 

organisk og alt løst, frossent og nedfaldet materiale. 

Side 16

BILAG A2 

6620.102 Landskabsbroer Hvinningdal og Skægkær Bæk 

PROJEKTERINGSGRUNDLAG - VEJ 

Juni 2012 

Udarbejdet af : SCKJ 

Kontrol : MSJO 

Godkendt : CAC


1. PROJEKTERINGSGRUNDLAG 2 

1.1 Alment 2 

1.2 Grundlag – vej 2 

1.3 Grundlag – data 2 

1.4 Grundlag – signalanlæg 3 

2. PROJEKTERING 3 

2.1 Generelt 3 

2.2 Vejprojektet 4 

2.3 Afvanding 4

1. Projekteringsgrundlag 

1.1 Alment 

Som en del af entreprise 6620.102 skal entreprenøren projektere og anlægge følgende veje 

– se i øvrigt tegninger 

• Sejling Hedevej Vest 

• Viborgvej st. 800-1060 

• Adgangsvej til Bøgely 

• Forlagt Sejlingvej st.1060-1270 

• Sti ved Skægkær bæk 

• Sti under landskabsbro ved Hvinningdal 

• Nødvendige tilstødende vejforbindelser, vendepladser, overkørsler og stier. 

Endelig skal der i krydset Viborgvej og Sejling Hedevej Vest projekteres et signalanlæg, og 

den nødvendige geometri skal indeholdes i vejprojektet. 

Projekteringen skal indeholde færdig projektering af geometri, afvanding, 

belægningsopbygning m.m. 

1.2 Grundlag – vej 

Projektmodellen, der omfatter veje og afvanding, er af Vejdirektoratet projekteret til et 

niveau af detailprojekt for fastlæggelse af ekspropriationsgrænser (Vejdirektoratets fase 4), 

og ekspropriationerne gennemføres på baggrund af disse i maj 2012. 

Ekspropriationsplanerne leveres af Vejdirektoratet. Eventuelle ændringer, der besluttes ved 

ekspropriationsforretningen og som skal medtages i entreprisen, meddeles de bydende i 

tilbudsfasen. 

De i nærværende udbudsbetingelser nævnte myndighedsgodkendelser skal overholdes, og 

projektet skal udføres i overensstemmelse med alle gældende vejregler og vejregelforslag 

samt godkendte vejregelforberedende rapporter. Vejregler og vejregelforslag kan hentes på 

www.vejregler.dk 

1.3 Grundlag – data 

Grundkort med terrestrisk opmåling ved tilslutninger til det eksisterende vejnet, højdemodel, 

matrikelkort, hovednet og paspunkter i plan og højde leveres og vedligeholdes af 

Vejdirektoratet (tegninger og lister). 

Projektmodellen er som nævnt ovenfor projekteret til niveau af detailprojekt for 

ekspropriation. Ekspropriationsgrænser og midlertidige arbejdsareal leveres med 

projektmodellen. 

Det foreliggende projektmateriale er udarbejdet i projekteringssystemet MX og 

efterfølgende bearbejdet i MicroStation. Systemlinjer (linjeføring og længdeprofil) for 

Vejdirektoratets projekt stilles til rådighed til orientering i landXML format. Data leveres af 

Vejdirektoratet i DSFL-format med Vejdirektoratets objektkodning (DSFL-koder) og i 

Vejdirektoratets referencesystem, der er et lokalt referencesystem, tilpasset KP2000 

(Kortprojektion 2000) og DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). 

Teknisk grundkort, højdemodel, supplerende detailmålinger og projektdata kan leveres til 

entreprenøren i MicroStation dgn-filformat eller AutoCAD dwg-filformat; dog skal 

entreprenøren være opmærksom på, at bygherren kun har ansvar for data leveret i DSFLformat. 

Side 2

1.4 Grundlag – signalanlæg 

Signalanlægget skal projekteres efter vejreglerne. 

Som grundlag for projekteringen af signalanlægget har Vejdirektoratet fået udarbejdet en 

trafikmodel, hvorfra trafikken er beregnet for 2016 og 2030. Trafikberegningerne indeholder 

svingbevægelser for det omhandlede kryds. Signalanlægget skal projekteres for 

trafikberegningen for 2030. 

2. Projektering 

2.1 Generelt 

Entreprenøren udarbejder detailprojekt i overensstemmelse med protokollerne fra 

detailbesigtigelsen samt ekspropriationsforretningerne samt i overensstemmelse med 

gældende regler og forskrifter samt retningslinjer udstedt af bygherren. Projekteringen skal 

ske efter vejreglerne. 

Alle vejelementer og alt udstyr indenfor vejskel projekteres og anlægges med undtagelse af 

den endelige belysning og vejvisningen. 

Detailprojektet skal fastlægge alle nødvendige detaljer for projektets udførelse, herunder 

nødvendige tegninger, beskrivelser, beregninger. 

Entreprenøren afleverer - hvor anden tidsfrist ikke er angivet - mindst 15 arbejdsdage før 

den pågældende konstruktion eller metode ifølge arbejdsplanen skal påbegyndes, de 

tilsvarende beregninger, projekttegninger, særlige arbejdsbeskrivelser mv. til stikprøvevis 

gennemgang hos bygherren. 

Entreprenøren skal ved en ekstern revisor udføre en trafiksikkerhedsmæssig gennemgang 

af projektet i henhold til “Håndbog i Trafiksikkerhedsrevision”. 

Arealbehovene for fremtidige vejarealer, arealer til midlertidig brug for arbejdsplads og 

anden interimsbrug samt til servitutpålægning skal respektere de fastlagte 

ekspropriationsgrænser og arbejdsarealgrænser. 

Geometrien skal projekteres for specialkøretøj 5 km/t i krydset mellem Viborgvej og Sejling 

Hedevej Vest, for sættevogn 5 km/t for krydset Sejling Hedevej Vest og Sejlingvej og for 

distributionsbil for adgangsvejen til Bøgely. 

Justering af vejenes linjeføringer og længdeprofiler er ikke tilladt. 

Entreprenøren skal på forlangende og i nødvendigt omfang kunne udtegne tværsnit pr. 10 

m indeholdende relevant information iht. Grønne hæfter i Vejdirektoratets tegningsstandard. 

Foreløbig dimensionering af befæstelsen udføres for en 20 års periode ud fra Æ10- 

belastninger. Den endelige dimensionering af belægningen udføres efter 

pladebelastningsforsøg på øverste, ubundne befæstelseslag. 

Den endelige dimensionering og befæstelsesopbygning skal godkendes af bygherren. Evt. 

nødvendig justering af belægningsopbygningen på baggrund af den endelige 

dimensionering skal være indeholdt i entreprisen. 

Side 3

Endeligt planmateriale, tegninger, m.v. skal leveres i bygherrens sædvanlige standard, som 

fremgår af udleveret og fremlagt materiale. Vejdirektoratets tegningsstandard og 

tegningsnummersystem anvendes, og typetegninger stilles til rådighed. 

Rettede tegninger (således udført) over det udførte anlæg afleveres ved arbejdets 

færdiggørelse på digital form, således at de umiddelbart kan indlægges i klientens 

tegningsdatabase jf. notater om arkivering af tegninger. 

Entreprenøren har ansvaret for bedømmelsen af den geotekniske rapport over strækningen 

og må i nødvendigt omfang foretage supplerende undersøgelser til den geotekniske 

rapport. Entreprenøren skal på grundlag af de udførte undersøgelser vurdere, om 

undersøgelserne er tilstrækkelige til at danne grundlag for den videre projektering, herunder 

specielt foretage en vurdering af rapportens konklusioner med hensyn til de trufne 

jordarters udstrækning, bearbejdelighed og genanvendelighed. 

Entreprenøren må i nødvendigt omfang foretage supplerende geotekniske undersøgelser. 

Eventuelle supplerende undersøgelser med tilhørende specialrapporter skal være indeholdt 

i entreprisen. 

2.2 Vejprojektet 

Følgende gælder for det vejanlæg, der skal projekteres: 

Adgangsvej til Bøgely: 

- Adgangsvej til Bøgely etableres som beskrevet i detailbesigtigelsesprotokollen. 

- Den eksisterende vej mellem Viborgvej og Adgangsvej til Bøgely afrømmes, og der 

etableres overkørsel til den eksisterende vej på den østlige side af Adgangsvej til Bøgely. 

Sejlingvej: 

- Sejlingvej etableres som beskrevet i detailbesigtigelsesprotokollen og med de ændringer, 

der er beskrevet i brev til Statens Ekspropriationskommission af 19.03.2012. 

- Der etableres markoverkørsler fra Sejlingvej som beskrevet i 

detailbesigtigelsesprotokollen 

Sejling Hedevej Vest: 

- Sejling Hedevej Vest etableres som beskrevet i detailbesigtigelsesprotokollen og med de 

ændringer, der er beskrevet i brev til Statens Ekspropriationskommission af 19.03.2012. 

- Der etableres markoverkørsler fra Sejling Hedevej Vest som beskrevet i 

detailbesigtigelsesprotokollen. 

Viborgvej: 

- Viborgvej etableres som beskrevet i detailbesigtigelsesprotokollen og med de ændringer, 

der er beskrevet i brev til Statens Ekspropriationskommission af 19.03.2012. 

- Sejling Hedevej Vest tilsluttes Viborgvej i et t-kryds. T-krydset skal udformes som 

signalanlæg. Signalanlægget udformes som beskrevet i Notat om forudsætning for 

Signalanlæg af 16.05.2012. 

2.3 Afvanding 

Følgende gælder for det vejanlæg, der skal projekteres: 

Vejafvandingssystemet detailprojekteres med udgangspunkt i Vejregelfor 

afvandingskonstruktioner af december 2009.. 

Dimension og fald fastlægges ud fra forudsætning om, at den enkelte ledning maksimalt må 

være fuldtløbende for den dimensionsgivende regn, efter den rationelle metode. 

Side 4

Dimensiongivende regn = 140 l / (s * red.ha) ved n = ½ og afløbstid = 10 min. 

Dimensionsgivende areal: 

Befæstet areal: phi =1, ubefæstet areal: phi = 0 

(evt. phi=0,1 på større skråninger efter en konkret vurdering). 

Opstuvning i brønde eller i dræn kan beregningsmæssigt ikke accepteres. 

Dræn skal placeres med bundløb gennemsnitligt 50 cm under råjordsplanum. 

Hovedledning skal placeres med ledningstop gennemsnitligt 70 cm under råjordsplanum. 

Bygherrens typetegninger benyttes, hvor de er relevante - se Vejdirektoratets hjemmeside 

under "Udbud". 

Entreprenøren skal som en del af projektet levere en fyldestgørende teknisk dokumentation 

for afvandingsanlæggets funktion. Dokumentation for dimensionering af ledninger skal 

foreligge og godkendes af bygherren, inden anlægsarbejdet kan påbegyndes. 

Bygherren har indhentet de nødvendige tilladelser til driftsfasen, mens entreprenøren skal 

sørge for de nødvendige godkendelser vedr. udledning af overfladevand i anlægsfasen. 

Side 5

BILAG A3 

6620.102 Landskabsbroer Hvinningdal og Skægkær Bæk 

Forudsætningsnotat for signalanlægget 

Juni 2012 

Udarbejdet af : SCKJ 

Kontrol : MSJO 

Godkendt : CAC 

Side 1

Notat 

Projekt Entreprise 6620.102 Viborgvej / Sejling Hedevej Dato 16.05.2012 

Udarbejdet af 

Niels Chresten Johannessen 

Trafikbelastning 

Der er udarbejdet en trafikmodel, hvor trafikbelastningen i forbindelse med åbningen af 

motorvejsstrækningen Funder-Låsby er beregnet. 

Trafikbelastningen er præsenteret som total døgntrafik i 2016 for de enkelte trafikstrømme i krydset. 

Døgntrafikken er omregnet til dimensionerende timebelastninger ved anvendelse af den 

fremgangsmåde, der er anvendt ved projektets øvrige vejkryds. 

• Den 30. største time er dimensionsgivende og er fastlagt at udgøre 13,6 %. 

• Der anvendes en retningsfordeling på 53%/47%, hvor de 53% relaterer til den 

dimensionsgivende trafik. 

• Totaltrafikken er antal af motorkøretøjer. Andel af store køretøjer er estimeret til 7%, 

hvilket betyder at der ved opregning til PE gives et tillæg på 5%. 

• Der korrigeres for variationen over en spidstime ved at give et tillæg på 11% 

• Ud over dette er trafikbelastningen fremskrevet i 15 år fra nu til 2027. Der er her anvendt 

Infrastrukturkommissionens fremskrivningsprocenter for det sekundære statsvejnet og 

kommuneveje. Disse er 2,0% for perioden 2015-2020, 1,1% for perioden 2020-2025 og 0,9% for 

den resterende periode. I forhold til 2016 trafikken giver det en samlet tilvækst på 16,5%. 

Der opereres med 2 situationer. En S1, der svarer til en morgensituation, hvor trafikretningen er ind mod 

byen og en S2 hvor trafikken er væk fra byen. 

Den dimensionerende trafikbelastning i 2030 bliver på den baggrund 

Døgn 2016/ 

S1 PE, 2030/ 

S2 PE, 2030 

Viborgvej nord 

5900/ 

1095/ 

970 

6000/ 

985/ 

1110 

100/ 

20/ 

15 

500/ 

80/ 

95 

N 

100/ 

15/ 

20 

500/ 

95/ 

80 

Sejling Hedevej 

Viborgvej syd 

På grundlag af den valgte udformning skal der foretages en kapacitetsberegning herunder en beregning 

af dimensionerende kødannelser. 

Side 2

1. Vejudformning 

Viborgvej 

Der skal etableres 1 spor i hver retning og selvstændig venstresvingsbane fra nord. Hellen mellem 

venstresvingsbanen og den modsatrettede vognbane skal have en minimumsbredde på 2,0 meter. 

Der etableres cykelsti i begge retninger. I tilfarten fra syd skal der ikke være en skillehelle mellem 

vognbanen og cykelstien. Stoplinien for cyklister skal være trukket 5 meter frem i forhold til stoplinien for 

køretøjer. 

I tilfarten fra nord skal cykelstien føres uden om signalanlægget ved at skillehellen etableres i en bredde 

på minimum 2 meter og til brug for svingende cyklister etableres der cykelbelægning i skillerabatten. Til 

brug for venstresvingende cyklister fra nord etableres der et signal ved det fjerne højre hjørne, hvorfra 

den sidste del af venstresvinget skal foretages. 

Der etableres fodgængerfelt over den sydlige tilfart af Viborgvej. 

På Viborgvej etableres der en hastighedsbegrænsning på 70 km/t 

Sejling Hedevej 

Der etableres helle med 1 spor i både tilfart og frafart. 

Til brug for cyklister etableres der en bred kantbane i tilfarten. Stoplinien for cyklister skal være trukket 5 

meter frem i forhold til stoplinien for køretøjer 

Der etableres fodgængerfelt på tværs af Sejling Hedevej. 

På Sejling Hedevej etableres der en hastighedsbegrænsning på 70 km/t 

2. Trafikstyringsfunktioner 

Projekteringen af signalanlægget og dets trafikstyringen skal foretages som beskrevet i Udkast til 

Vejregler for Trafikledelsessystemer, Hæfte 5 Vejsignaler. 

Projektdokumentationen skal udføres som beskrevet i "Procedure for kvalitetssikring af gadesignaler", 

version 2 udgivet af Vejdirektoratet. 

Signalanlægget skal fungere frit trafikstyret med rød hvile. Fodgængere og venstresvingende cyklister 

fra nord indkobles kun ved egen anmeldelse. Det skal sikres, at disse signalgrupper kan indkobles, hvis 

de anmeldes umiddelbart før de køretøjsgrupper, de skal indkobles sammen med, får grønt. Der skal 

ikke anvendes privilegietider. 

Der skal anvendes følgende trafikstyringsfunktioner: 

• Styret indkobling af grønt 

• Hovedretningsprioriteringretning 

• Uheldsreducerende funktion ved afslutning af grønt 

• Trafikstyret mellemtidsforlængelse ved fremkørsel under gult og/eller rødt 

• Mellemtidsforlængelse til rømning for venstresvingende (etablere krydsspole) 

Detektorfunktionsskemaet skal specificere følsomheden af detektorspoler samt tilbagefaldsfunktion ved 

fejl på detektorspolerne. 

Side 3

Kvalitetsledelseskrav til entreprenører E6620.102 Landskabsbroer Hvinningedal og Skægkær Bæk 

BILAG B 

KVALITETSLEDELSESKRAV TIL 

ENTREPRENØRER. 

BILAG TIL SAB STYRING OG SAMARBEJDE 

KRAV TIL OPFYLDELSE EFTER 

KONTRAKTINDGÅELSE 


1. ENTREPRENØRENS KVALITETSLEDELSE ............................................................................. 2 

1.1 Generelt .................................................................................................................................. 2 

2. ENTREPRISENS KVALITETSLEDELSESSTRUKTUR .............................................................. 2 

2.1 Generelt .................................................................................................................................. 2 

2.2 Kvalitetsledelsessystemets niveauer ...................................................................................... 2 

2.3 Definitioner i forbindelse med bygherrens kommentering ...................................................... 3 

2.4 Definitioner i forbindelse med anvendelse af væsentlighedskriterierne ................................ 3 

3. KRAV TIL ENTREPRISENS FÆLLES KVALITETSPLAN .......................................................... 3 

3.1 Generelt .................................................................................................................................. 3 

3.2. Detaljering af krav til EFK ...................................................................................................... 6


Side 2 af 23 

1. ENTREPRENØRENS KVALITETSLEDELSE 

1.1 GENERELT 

Entreprenøren skal udøve kvalitetsledelse i overensstemmelse med kravene i DS/EN ISO 9001 

Kvalitetsledelsessystemer Systemkrav i gældende udgave samt kravene i nærværende dokument. 

Kvalitetsledelsen skal omfatte såvel blivende som midlertidige konstruktioner. 

Ovennævnte krav og de i det efterfølgende nævnte krav er gældende for entreprisen. Entreprenøren 

skal videregive relevante krav til dennes projekterende, underentreprenører og leverandører. 

Entreprenøren skal endvidere følge op på at kravene efterleves af alle parter. 

Entreprisens Fælles Kvalitetsplan (EFK) med tilhørende bilag og kvalitetsledelsesdokumenter 

skal være tilgængelig for målgruppen samt bygherren 

2. ENTREPRISENS KVALITETSLEDELSESSTRUKTUR 

2.1 GENERELT 

Kvalitetsledelsessystemet skal opbygges i nedennævnte to niveauer, der afspejler den aktuelle 

organisation, og således at de enkelte parter i størst muligt omfang anvender deres eget velkendte 

system. 

2.2 KVALITETSLEDELSESSYSTEMETS NIVEAUER 

NIVEAU 1: Entreprisens Fælles Kvalitetsplan (EFK) 

Entreprisens Fælles Kvalitetsplan (EFK) er den styrende plan og skal beskrive, hvorledes entreprenøren 

styrer entreprisen (dvs. entreprenøren og dennes projekterende, underentreprenører og 

leverandører) for at sikre opfyldelse af udbudsmaterialets krav til kvalitetsledelse. 

EFK udstikker således de overordnede rammer for styring af de enkelte parter i den samlede projektgruppe 

(entreprenøren, underentreprenører, leverandører eller projekterende). 

NIVEAU 2: Partsspecifik kvalitetsledelsesdokumentation (PK) 

Hver part (entreprenør, underentreprenører, leverandører eller projekterende) skal udarbejde 

partspecifik kvalitetsledelsesdokumentation for at sikre opfyldelse af udbudsmaterialets krav til 

kvalitetsledelse og kravene i EFK. 

Den enkelte PK kan være baseret på den respektive parts eget kvalitetsledelsessystem. 

Principperne for niveaudeling fremgår af nedenstående figur:


Side 3 af 23 

NIVEAU 1 

EFK 

NIVEAU 2 

PK 

for 

Projektering 

PK 

for 

Underentreprenør 

PK 

for 

Leverandør 

Princip for niveaudeling af kvalitetsledelsessystem for entreprisen 

2.3 DEFINITIONER I FORBINDELSE MED BYGHERRENS KOMMENTERING 

Ved kommentering af Entreprisens Fælles Kvalitetsplan anvendes nedenstående terminologi: 

Problem 

Anmærkningsfri 

Bemærkning 

Anbefaling 

Kommentar, hvor emnet vurderes ikke at opfylde kontraktkrav. 

Hvor der ikke er et "Problem", dvs. kontraktkravet vurderes 

at være opfyldt. 

Kommentar, hvor emnet vurderes senere at kunne føre til 

et "Problem", hvis der ikke sker en opfølgning. 

Kommentar, som er at betragte som et råd. 

2.4 DEFINITIONER I FORBINDELSE MED ANVENDELSE AF 

VÆSENTLIGHEDSKRITERIERNE 

I dette dokument anvendes nedenstående terminologi: 

Væsentlig 

Hvor ordet væsentlig benyttes, forstås at sammenhængen 

har direkte indflydelse på anlæggets funktion og virkemåde 

såvel den midlertidige som i den permanente tilstand 

og/eller hvor det er omkostningskrævende at ændre det leverede 

og/eller arbejdet er komplekst og/eller det har konsekvens 

for berørte personer/grupper. 

3. KRAV TIL ENTREPRISENS FÆLLES KVALITETSPLAN 

3.1 GENERELT 

Entreprenøren skal udarbejde, implementere og vedligeholde Entreprisens Fælles Kvalitetsplan - 

efterfølgende betegnet EFK - i overensstemmelse med kravene anført i afsnit 3.2.


Side 4 af 23 

EFK skal disponeres i overensstemmelse med nedennævnte indholdsfortegnelse. 

Indholdsfortegnelsen skal anvendes i sin helhed. Der må ikke slettes punkter i indholdsfortegnelsen. 

Nye hovedpunkter eller underpunkter kan tilføjes efter behov. 


1. Introduktion 

2. Formål og målgruppe 

1. EFKs formål 

2. Målgruppe for EFK 

3. Struktur for entreprisens kvalitetsledelse 

1. Struktur 

2. Udarbejdelse af EFK 

3. Implementering af EFK 

4. Entrepriseledelsens evaluering 

4. Organisation og ansvar 

1. Entreprisens organisation 

2. Ansvar og beføjelser 

3. Kvalitetsfunktion 

4. Kompetence og uddannelse 

5. Organisatoriske grænseflader 

5. Styring af ændringer 

6. Dokumentstyring 

1. Generelt 

2. Identifikation af dokumenter 

3. Udarbejdelse af dokumenter 

4. Dokumentfortegnelse 

5. Fordeling af dokumenter 

6. Arkivering 

7. "Således-udført" dokumentation 

8. ProjektWEB 

7. Kommunikation 

1. Retningslinje for kommunikation 

2. Møder 

3. Kommunikationsplan 

4. Behandling af klager 

8. Myndighedsplan 

9. Styring af /projekterende, underentreprenører, leverandører 

1. Entreprenørens overordnede styring 

2. Projekterende 

3. Underentreprenør 

4. Leverandør 

10 Projektering 

11. Anlæg 

12. Kvalitetskontrol og -dokumentation 

1. Generelt


Side 5 af 23 


3. Anlæg 

4. Projekterendes opfølgning (tilsyn) 

13. Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr 

14. Afvigelser og fejl, korrigerende og forebyggende 

handlinger 

1. Afvigelser og fejl 

2. Korrigerende og forebyggende handlinger 

15. Kvalitetsaudit 

1. Audit 

2. Auditplan


3.2. DETALJERING AF KRAV TIL EFK 

Detaljering af krav til EFK fremgår af efterfølgende skema: 

Indholdsfortegnelse for EFK 

Detaljering af krav til indhold af EFK, samt krav til bilag eller 

oversigter i tekstafsnit som skal udfærdiges i tilknytning til EFK 

1. 1 Introduktion 

Entreprisens indhold og omfang 

2. Formål og målgruppe 

2.1 EFKs formål 

EFKs formål er at: 

• beskrive entreprenørens styring af entreprisen i alle faser 

af entreprisen 

• dokumentere entreprenørens styring for at opfylde krav 

til kvalitetsledelse 

2.2. Målgruppe for EFK 

Målgruppen for EFK skal omfatte: 

• entreprenøren 

• underentreprenører 

• leverandører 

• projekterende 

• bygherren. 

3. Struktur for entreprisens kvalitetsledelse 

3.1. Struktur 

Entreprenøren skal redegøre for entreprisens kvalitetsledelse i 

alle faser af arbejdet og hos alle implicerede i entreprenørens 

organisation. 

Af beskrivelsen skal fremgå, hvordan krav i EFK videreføres for 

de implicerede underentreprenører, leverandører og projekterende 

og entreprenørens egne arbejder. 

Endvidere skal beskrives, og i en figur anskueliggøres, sammenhængen 

mellem EFK og de partspecifikke kvalitetsledelsesdokumentationer 

(PK’erne). 

EFK skal fremstå som et selvstændigt dokument, dvs. at eventuelle 

bidrag, der stammer fra eksisterende kvalitetsledelsessystemer, 

skal indarbejdes. 

3.2. Udarbejdelse af EFK 

Entreprenøren skal redegøre for, hvem der udarbejder, kontrollerer 

og godkender kvalitetsplanen. 

Entreprenøren skal redegøre for vedligeholdelse af EFK og 

hvorledes ændringer formidles. 

Ved en væsentlig ændring af EFKs indhold skal denne opdateres 

med det samme. 

Ved en ændring af EFKs indhold i øvrigt skal denne opdateres 

minimum inden 3 uger efter entreprenørens godkendelse af ændringen. 

Den som kontrollerer EFK skal have kompetence på kvalitetsledelsesområdet. 

Den som godkender EFK skal have beføjelser svarende til kon- 

Tidsfrister 

Ad pkt. 3.2: Udarbejdelse af 

EFK 

Senest 15 arbejdsdage efter 

entreprisen igangsættelsesdato 

skal EFK afleveres til 

bygherrens kommentering. 

Den afleverede EFK skal 

være godkendt af entreprenøren. 

Entreprenøren skal påregne 

10 arbejdsdage til bygher-


Side 7 af 23 




traktunderskrift. 

Entreprenøren skal redegøre for de aktiviteter, som skal i gangsættes, 

hvis arbejde igangsættes inden EFK foreligger. 

Tidsfrister 

rens kommentering. 

Anmærkningsfri EFK skal foreligge 

senest 50 arbejdsdage 

efter entreprisens igangsættelsesdato. 

Ændringer skal forelægges 

bygherren før de træder i 

kraft.] 

3.3. Implementering af EFK 

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en plan for implementering 

af EFK. 

Implementeringsplanen skal redegøre for 

• hvem der har ansvar for udarbejdelsen af planen 

• hvilke implementeringsaktiviteter der skal igangsættes 

• hvem der har ansvar for gennemførelsen af de enkelte 

aktiviteter 

• hvornår de enkelte aktiviteter skal gennemføres. 

Bilag: Implementeringsplan 

Ad pkt. 3.3: Implementering 

Implementering ved start: 

Implementering af EFK skal 

være gennemført/afsluttet 

senest 3 uger efter anmærkningsfri 

EFK foreligger. 

Implementering ved ændringer: 

Implementering af EFK skal 

være gennemført/afsluttet 

senest 3 uger før behov for 

anvendelse 

3.4. Entrepriseledelsens evaluering 

Entreprenøren skal redegøre for, hvordan og af hvem anvendelsen 

af EFK løbende overvåges. 

Entreprenøren skal redegøre for, hvorledes anvendelsen af EFK 

evalueres. 

På kontraktniveau skal evalueringen minimum ske ½ årligt. 

Evalueringen skal dokumenteres. 

4. Organisation og ansvar 

4.1. Entreprisens organisation 

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en organisationsplan. 

Organisationsplan for entreprisen skal omfatte: 

• Overordnede ansvarlige (Direktion) 

• Styregruppe 

• Projektledelse 

• Kvalitetsfunktion 

• Entrepriseledelse / Pladsorganisation 

• Underentreprenører 

• Leverandører 

• Projekterende. 

Organisationsplan skal udarbejdes i overensstemmelse med 

principper vist i dokumentet " Kvalitetsledelseskrav til entrepre-


Side 8 af 23 




nører. APPENDIX" 

Tidsfrister 

Bilag: Organisationsplan 

4.2: Ansvar og beføjelser 

Entreprenøren skal med udgangspunkt i organisationsplanen 

udarbejde funktionsbeskrivelser (reference, ansvar, opgaver og 

beføjelser) og interne kommunikationsveje for nøglepersoner, 

der leder, udfører og kontrollerer arbejder, der har indflydelse på 

kvaliteten af entreprisens udførelse. 

Sker der undervejs uddelegering af ansvar skal EFK opdateres 

og det skal registreres i referat fra møder med bygherren. 

Sker der undervejs ændring af nøglepersoner skal EFK opdateres 

og det skal registreres i referat fra møder med bygherren. 

Bilag: Funktionsbeskrivelser 

Bilag: Bilag med navne 

4.3. Kvalitetsfunktion 

Kvalitetsfunktion, som er uafhængig af produktionen 

Denne funktion skal: 

• sikre, at EFK udarbejdes 

• sikre at de respektive PK´er udarbejdes 

• sikre, at der etableres kvalitetsledelsessystem i organisationen 

i overensstemmelse med EFKs retningslinjer 

• sikre, at kvalitetsledelsessystemet vedligeholdes 

• overvåge, at der gennemføres kvalitetsledelse og kvalitetssikring 

i hele organisationen 

• evaluere kvalitetsledelsessystemet og dets anvendelse 

Kvalitetsfunktionen skal være uafhængig af produktionen og af 

projektledelsen/entrepriseledelsen. 

Kvalitetslederen skal have reference til direktionen og har pligt til 

at informere denne om væsentlige kvalitetsbrist. 

Kvalitetslederen skal have mindst 5 års erfaring med kvalitetsledelse 

og skal have gennemført relevant uddannelse som f.eks. 

eksamineret auditor. 

Kvalitetsfunktionen skal fremgå af organisationsplanen. 

Kvalitetssikring i produktionen 

Entreprenøren kan vælge at have kvalitetsmedarbejdere i produktionen, 

som assisterer i den daglige kvalitetssikring i produktionen.


Side 9 af 23 




4.4. Kompetence og uddannelse 

Entreprenøren skal beskrive, hvordan det sikres, at medarbejdere 

har de nødvendige kompetencer, og hvordan der sørges for 

uddannelse/træning af medarbejderne, herunder de entreprisespecifikke 

uddannelser. 

Det skal beskrives, hvordan entreprenøren følger op på, om de 

gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter giver den nødvendige 

kompetence. 

Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte 

referencer/CV/kursusbeviser for nøglepersoner samt medarbejdere, 

hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring. 

Tidsfrister 

Dokumentation skal fremlægges 

sammen med EFK 

Hvor der i respektive AAB / SAB / Tilsynshåndbøger er stillet 

krav om, at entreprenørens medarbejdere skal have entreprisespecifikke 

uddannelser er dette at betragte som krav om en redegørelse 

for kompetencebeskrivelser. 

Entreprenørens ingeniører, opgaveansvarlige, formænd, chauffører 

og medarbejdere, som er beskæftiget med arbejder på veje 

i drift, skal alle have gennemført deltagelse i et af Vejdirektoratet 

godkendt kursus ”Vejen som arbejdsplads" 

Entreprenørens ingeniører, opgaveansvarlige, arbejdsledere og 

medarbejdere, som arbejder med stillads, skal, forinden deres 

arbejdsfunktioner vedrørende stillads påbegyndes, have gennemført 

de kurser, der er anført i ”Tilsynshåndbog for 

broentrepriser - Forebyggelse af stilladssvigt” i gældende udgave. 

Entreprenøren skal forestå planlægning og gennemførelse af 

kurser, der jf. tilsynshåndbogen betegnes A, D, E og F. 

Underviser til kursus A skal 

rekvireres hos Vejdirektoratet 

med et varsel på min 20 

arbejdsdage. 

Entreprenørens medarbejdere, som er beskæftiget med fugtisolering 

og brobelægninger, skal alle have gennemført VEJ-EU 

kurset ”Fugtisolering og brobelægninger." 

4.5. Organisatoriske grænseflader 

Entreprenøren skal beskrive styringen af grænseflader udenfor 

entreprisen, dvs. til bygherren, andre entrepriser, myndigheder, 

lodsejere, borgere mv. 

Styring af grænseflader omfatter: 

• Identifikation af grænseflader 

• Vedligeholdelse af grænseflader 

• Kommunikation over grænseflader 

Bilag: Organisatoriske grænseflader 

5. Styring af ændringer 

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en administrativ 

procedure for styring af ændringer i alle arbejdets faser og for 

ændringer initieret af bygherren og ændringer initieret af entreprenøren.


Side 10 af 23 




Tidsfrister 

Procedurerne bør udarbejdes i overensstemmelse med principper 

vist i dokumentet " Kvalitetsledelseskrav til entreprenører. 

APPENDIX" 

Bilag: Styring af ændringer. Projektering 

Bilag: Styring af ændringer. Anlægsarbejder 

6. Dokumentstyring 

6.1. Generelt 

Entreprenøren skal beskrive styring af dokumenter relateret til 

entreprisen iht. de beskrevne krav. 

Beskrivelsen skal redegøre for håndtering af dokumenter både 

på papirform og elektronisk. 

Beskrivelsen skal respektere krav til tegninger, således-udført 

dokumentation mv. anført i udbudsmateriale. 

Beskrivelsen skal som minimum omfatte styring af følgende projektdokumenter: 

• Tegninger, beregninger, beskrivelser, tidsplaner mv. modtaget 

fra bygherren eller udarbejdet af entreprenøren, dennes 

projekterende, underentreprenører eller leverandører. 

• Dokumenter, der er affødt af EFK eller PK (planer, administrative 

procedurer, arbejdsprocedurer mv.). 

• Dokumenter og data, der indeholder registreringer og dokumentation 

for kontrol og tilsyn. 

• Korrespondance med bygherren, myndigheder, lodsejere, 

naboer eller andre eksterne parter 

• Mødereferater. 

Det skal sikres, at der er relevant sporbarhed i dokumentationen, 

herunder relevante referencer. 

6.2: Identifikation af dokumenter 

Identifikation af projektdokumenter omfattende titel/navngivning, 

nummerering, datering og versionsstyring, herunder markering 

af status for dokumenterne, dvs. om de er foreløbige, kontrollerede, 

godkendte eller frigivet til brug på projektet. 

6.3: Udarbejdelse af dokumenter 

Dokumenter skal være godkendt forud for udsendelse til produktion 

henholdsvis fremsendelse til eksterne parter, herunder bygherren. 

Ændringer i dokumenter skal markeres. 

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en dokumentstyringsplan, 

der for hver dokumenttype og/eller gruppe af dokumenter 

redegør for, hvem der forestår udarbejdelse, kontrol og 

granskning samt godkendelse. 

Planen bør udarbejdes i overensstemmelse med principper vist i


Side 11 af 23 




dokumentet "Kvalitetsledelseskrav til entreprenører. APPENDIX" 

Tidsfrister 

Bilag: Dokumentstyringsplan 

6.4. Dokumentfortegnelse 

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en fortegnelse 

over gældende projektdokumenter. 

Gældende dokumentfortegnelse skal registreres i referat fra 

møder med bygherren og/eller i ProjektWEB 

Dokumentfortegnelse skal som minimum omfatte følgende dokumenter: 

• Tegninger, beskrivelser mv. fra bygherren. 

• Beskrivelser, tegninger, beregninger. 

• Tidsplaner. 

• Plan for registrering af eksisterende forhold. 

• Kvalitetsplaner (EFK og PK). 

• Miljørigtig projektering. 

• Plan for sikkerhed og sundhed. 

• Beredskabsplan. 

• Arbejdsprocedurer. 

• Kontrolplaner. 

• Tilsynsplaner. 

Fortegnelsen bør udarbejdes i overensstemmelse med principper 


APPENDIX" 

Bilag: Dokumentfortegnelse 

6.5. Fordeling af dokumenter 

Entreprenøren skal sikre, at forældede udgaver af projektdokumenter 

annulleres på brugsstederne. 

For hver leverance af dokumenter til bygherren, myndigheder, 

lodsejere, mv. skal der sendes en meddelelse, der entydigt redegør 

for hvilke dokumenter, der fremsendes (titel nummer, dato, 

version). 

6.6. Arkivering 

Retningslinjerne skal som minimum dække: 

• Arkivernes opbygning (arkivnøgle). 

• Arkivansvarlige for de respektive arkiver/arkivgrupper 

• Arkivernes tilgængelighed. 

• Backup rutiner for elektroniske data, herunder også data 

lagret på mobilt udstyr, f. eks. landmålingsudstyr. 

Arkivnøglen skal redegøre for: 

• Arkivernes opdeling i hoved- og undergrupper.


Side 12 af 23 




• Arkivernes placering (papir og elektronisk arkiv). 

Tidsfrister 

Bilag: Arkivnøgle 

6.7."Således-udført" dokumentation 

Entreprenøren skal beskrive, hvordan han vil organisere opgaven 

med indsamling, udarbejdelse og levering af "Således udført 

dokumentation", således at det sikres at "Således-udført dokumentation" 

udarbejdes i takt med arbejdets udførelse og leveres 

iht. kravene i udbudsmaterialet. 

6.8. ProjektWEB 

Entreprenøren skal anvende et internet-baseret projektstyringssystem, 

ProjektWEB, til lagring af alle relevante dokumenter og 

informationer under entreprisens gennemførelse. 

ProjektWEB skal være tilgængeligt for alle involverede parter 

gennem en passende opdeling af rettigheder til at læse, skrive 

og slette dokumenter. 

Bygherren skal have adgang til alle dokumenter mv. i Projekt- 

WEB. 

Ad 6.8 ProjektWEB 

Ændringer i dokumenter eksempelvis tegninger skal løbende registreres 

med et passende styresystem, der kan underrette brugeren 

om ændringer siden sidste logon. 

Adgang til ProjektWEB skal kunne foregå, så der fra alle kontorer 

og arbejdspladser tilknyttet entreprisen, kan hentes dokumenter. 

ProjektWEB etableres ved projektets start og der skal indgås aftaler 

om, hvilke formater der må anvendes for dokumenter. 

Dokumentation for entreprenørens egenkontrol skal udarbejdes 

løbende og fremlægges på ProjektWEB. 

Dokumentation for et element/konstruktion 

skal være 

tilgængelig på ProjektWEB 

senest 10 dage før elementet/konstruktionen 

tages i 

brug 

Bygherren skal via ProjektWEB have adgang til at gennemgå 

entreprenørens egenkontrol. 

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en brugermanual 

for anvendelse af ProjektWEB. 

Beskrivelsen skal respektere krav til anvendelse af ProjektWEB 

som anført i udbudsmaterialet. 

Frem til ProjektWEB fungerer tilfredsstillende skal alle dokumenter 

udveksles med mail i henhold til gældende aftale. Overgangen 

skal ske med en defineret skæringsdato og bekræftes på 

møder med bygherren. 

Bilag: Brugermanual for anvendelse af ProjektWEB.


Side 13 af 23 




Tidsfrister 

7. Kommunikation 

7.1. Retningslinje for kommunikation 

Entreprenøren skal beskrive, hvordan der i overensstemmelse 

med kravene i udbudsmaterialet etableres og opretholdes en effektiv 

kommunikation og koordination såvel internt som eksternt 

(bygherre, lodsejere, borgere, myndigheder, naboer, presse 

mv.). 

Der udarbejdes notat ved aftaler med tredjepart. 

7.2. Møder 

Entreprenøren skal identificere og planlægge møder, der er 

nødvendige for at styre og koordinere entreprisen. Møderne anføres 

i en mødeplan, der løbende vedligeholdes. 

Mødeplan hvor der for hver mødetype anføres: 

• Formål. 

• Hyppighed eller tidspunkt. 

• Faste mødedeltagere. 

• Mødeleder/ansvarlig for mødets gennemførelse. 

• Hvordan og af hvem beslutninger dokumenteres (mødereferater, 

notater mv.). 

• Fordeling af mødereferater/notater mv. 

Hvor der i respektive AAB / SAB / Tilsynshåndbøger er stillet 

krav om, at entreprenøren skal deltage i møder eller afholde 

møder er dette at betragte som krav om en redegørelse for møder 

(eksempelvis projektorienteringsmøder). 

Bilag: Mødeplan 

7.3. Kommunikationsplan 

Kommunikations- og koordinationsaktiviteter skal fremgå af en 

kommunikationsplan, der redegør for: 

• Begivenhed, som kræver kommunikation. 

• Målgruppe, som kommunikationen retter sig mod. 

• Budskab til målgruppe. 

• Medie, som anvendes. 

• Aktør, som er ansvarlig for gennemførelse. 

• Tid, hvor kommunikationsaktiviteten gennemføres. 

• Status med angivelse af Planlagt/i gang/afsluttet. 

Eksempel på Kommunikationsplan er vist i dokumentet " Kvalitetsledelseskrav 

til entreprenører. APPENDIX" 

Planen skal løbende vedligeholdes 

Bilag: Kommunikationsplan


Side 14 af 23 




7.4. Behandling af klager 

Entreprenøren skal beskrive behandling af klager fra lodsejere, 

naboer mv., herunder hvordan behandlingen dokumenteres, 

samt orientering til bygherren ved klager, som kan have konsekvenser 

for bygherren. 

Tidsfrister 

8. Myndighedsplan 

Entreprenøren skal udarbejde en myndighedsplan, som beskriver 

• emne til behandling 

• myndighed 

• indhold af behandling 

• resultat af behandlingen 

• status for behandling. 

Planen skal løbende vedligeholdes og være tilgængelig på ProjektWEB. 

Eksempel på Myndighedsplan er vist i dokumentet " Kvalitetsledelseskrav 

til entreprenører. APPENDIX" 

Bilag: Myndighedsplan 

9. Styring af projekterende, underentreprenører, leverandører 

9.1. Entreprenørens overordnede styring 

Styring af tekniske grænseflader 

Entreprenørens skal udarbejde og vedligeholde en grænsefladeplan, 

som identificerer, hvem der leverer de forskellige ydelser 

i entreprisen, og hvorledes det sikres, at tekniske grænseflader 

mellem disse identificeres og styres. 

Oversigt 

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med 

underentreprenører, leverandører og projekterende. 

Generelt 

Entreprenørens styring skal omfatte 

• risikoanalyser ved gennemførelse af anlægsarbejderne 

• udførelse af såvel interims- som permanente konstruktioner 

• deltagelse i projektgennemgang 

• overdragelse til bygherren. 

Bilag: Plan for tekniske grænseflader 

Bilag: Oversigt visende entreprenør, underentreprenører, leverandører 

og projekterende 

9.2. Projekterende 

Entreprenøren skal beskrive sin styring af projekteringsydelser- 

Ad 9.2 Projekterende 

Senest 15 arbejdsdage in-


Side 15 af 23 




ne, dvs.: 

• Hvorledes specificeres de ydelser, som de projekterende 

skal levere 

• Hvorledes følges løbende op på fremdrift af projekteringen 

• Hvorledes følges op på, at det projekterede er i overensstemmelse 

med de specificerede krav 

• Hvorledes følges op på, at projektet dokumenteres iht. 

krav i udbudsmaterialet 

• Hvorledes sker projektoverdragelse til udførelse, herunder 

projektgennemgang 

Entreprenøren skal sikre, at den projekterende udarbejder en 

"PK for Projektering". Denne skal som minimum indeholde nedenstående 

elementer, idet gennemførelsen af projekteringen 

skal ske i overensstemmelse med kravene i EFK: 

• Introduktion (formål, målgruppe, håndtering af "PK for Projektering") 

• Organisering af projektet 

(parter, organisation, ansvar og beføjelser, grænseflader) 

• Projekteringsændringer 

• Dokumentstyring 

• Kommunikation 

(retningslinjer for kommunikation, møder) 

• Kommunikationsplan 

• Grænsefladestyring, 

• Styring af underrådgivere 

• Planlægning og styring af projekteringen 

(tekniske projektgrundlag, projektydelser, bygherreydelser, 

projektrisici, tidsplan, økonomiske rammer, fremdriftsrapportering, 

hjælpemidler/udstyr) 

• Kvalitetskontrol og -dokumentation 

(granskning & kontrol, kvalitetsregistreringer) 

• Kvalitetsopfølgning 

(auditering, fejl og afvigelser, korrigerende og forebyggende 

handlinger) 

• Projektoverdragelse til projektopfølgning 

Entreprenøren skal redegøre for de aktiviteter, som skal igangsættes, 

hvis arbejde igangsættes inden "PK for Projektering" foreligger. 

Tidsfrister 

den de pågældende projekteringsarbejder 

påbegyndes 

skal den af entreprenøren 

godkendte "PK for Projektering" 

afleveres til bygherrens 

kommentering. 


10 arbejdsdage til bygherrens 

kommentering. 

Anmærkningsfri "PK for Projektering" 

skal foreligge inden 

det omhandlede arbejde 

påbegyndes. 

Væsentlige ændringer skal 

forelægges bygherren, før de 

træder i kraft. 

Entreprenøren skal godkende "PK for Projektering" inden fremsendelse 

til bygherren. 

9.3. Underentreprenører 

Entreprenøren skal beskrive styringen af underentreprenører, 

dvs.: 

• Hvorledes specificeres de ydelser underentreprenørerne 

skal levere 

• Hvorledes følges op på fremdrift af ydelserne 

• Hvorledes følges op på, at de leverede ydelserne er i 

Ad 9.3 Underentreprenører 

"PK for Underentreprenør" 

Senest 15 arbejdsdage inden 

de pågældende arbejder 

påbegyndes skal "PK for 

Underentreprenør" afleveres


Side 16 af 23 




overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol) 

• Hvorledes følges op på, at de leverede ydelser dokumenteres 

iht. krav i udbudsmaterialet. 

• Hvorledes sker overdragelse til entreprenøren 

Tidsfrister 





Entreprenøren skal sikre at partsspecifik kvalitetsledelsesdokumentation 

udarbejdes, dvs.: 

• ”PK for Underentreprenør” udarbejdes ved ydelser, hvor 

det er omkostningskrævende at ændre det leverede og 

/eller arbejdet er komplekst. 

• "Standardsystem". (Certifikat) anvendes ved ydelser, hvor 

entreprenøren er omfattet af 3. Partskontrol. 

• Alene arbejdsprocedurer udarbejdes ved ydelser med 

simple arbejdsprocesser, og hvor det ikke er omkostningstungt 

at ændre det leverede 

• Fravalg af kvalitetsledelsesdokumentation kan accepteres 

ved ydelser af mindre omfang, og hvor det ikke er omkostningstungt 

at ændre det leverede. 

Resultatet af beslutningerne skal accepteres af bygherren. 

Hvor "PK for Underentreprenør" skal udarbejdes skal entreprenøren 

sikre, at underentreprenører udarbejder denne plan. 

Som minimum skal planen indeholde nedenstående elementer, 

idet gennemførelsen af anlægsarbejder skal ske i overensstemmelse 

med kravene i EFK: 

• Introduktion (formål, målgruppe, håndtering af "PK for Underentreprenør") 

• Organisering af entreprisen (underentreprisen) 

(parter, organisation, ansvar og beføjelser, grænseflader) 

• Entrepriseændringer 

• Dokumentstyring 

• Kommunikation 

(retningslinjer for kommunikation, møder) 

• Styring af underentreprenører og leverandører 

• Planlægning og styring af entreprisen 

(entreprisegrundlag, entrepriseydelser, bygherreleverancer, 

entrepriserisici, tidsplan, økonomiske rammer, statusrapportering, 

hjælpemidler/udstyr) 

• Kvalitetskontrol og - registreringer 

(arbejdsprocedurer, kontrolaktiviteter, kvalitetsregistreringer) 

• Kvalitetsopfølgning 

(auditering, fejl og afvigelser, korrigerende og forebyggende 

handlinger) 

• Overdragelse til entreprenør 

Entreprenøren skal godkende "PK for Underentreprenør" inden 

fremsendelse til bygherren.


Side 17 af 23 




9.4. Leverandører 

Entreprenøren skal beskrive styringen af leverandører, dvs.: 

• Hvorledes specificeres de leverancer leverandøren skal 

levere 

• Hvorledes følges op på fremdrift af leverancerne 

• Hvorledes følges op på, at leverancerne er i overensstemmelse 

med specificerede krav (modtagekontrol) 

• Hvorledes følges op på, at leverancerne dokumenteres iht. 

krav i udbudsmaterialet. 

• Hvorledes sker overdragelse af leverancen til entreprenøren 

Tidsfrister 

Ad 9.4 Leverandører 

"PK for Leverandør" 



påbegyndes skal "PK for Leverandør" 

afleveres til bygherren 




Entreprenøren skal sikre at partsspecifik kvalitetsledelsesdokumentation 

udarbejdes, dvs.: 

• ”PK for Leverandør” udarbejdes ved leverancer, hvor der 

er entreprisespecifikke arbejdsprocedurer på arbejdsområdet, 

og hvor det er omkostningskrævende at ændre det 

leverede og /eller arbejdet er komplekst 

• Leverandørerklæring udarbejdes (Erklæring kan være certifikat, 

erklæring om kvalitetsledelsessystem, erklæring om 

overholdelse af specifikke kvalitetsledelseskrav) ved leverancer 

med standardspecifikke fremstillingsprocesser 

Resultatet af beslutningerne skal accepteres af bygherren. 

Entreprenøren skal godkende "PK for Leverandør" inden fremsendelse 



Gennemførelsen af projekteringen skal ske således, at det sikres, 

at der opnås den kontraktmæssige kvalitet. 

Projekteringen skal omfatte risikoanalyser. 

Projektering skal omfatte såvel interims- som permanente konstruktioner. 

Gennemførelsen af projekteringen skal tage højde for at: 

• planlægge projekteringsaktiviteter 

• projekteringen opdeles i faser 

• faser neddeles i aktiviteter 

• aktiviteter overfor myndigheder medtages 

• der i faserne identificeres milepæle, 

• der i projekteringsforløbet identificeres de projekterendes 

egen godkendelse af projektmaterialet 

• i projekteringsforløbet identificeres entreprenørens godkendelser 

af projektmateriale 

• projekterendes overdragelse af projektmateriale til entreprenør 

• entreprenørens aflevering af projektmateriale til bygherren 

• projektgennemgang. 

Det af entreprenøren godkendte 

projektmateriale afleveres 


Entreprenøren skal for hver 

af de enkelte faser / kommenteringsrunder 

påregne 


kommentering


Side 18 af 23 




Tidsfrister 

11. Anlæg 

Gennemførelsen af anlægsarbejderne skal ske, således at det 

sikres, at der opnås den kontraktmæssige kvalitet af udførte arbejder. 

Udførelsen af anlægsarbejder skal tage højde for at: 

• Planlægningen af anlægsarbejdernes udførelse skal ske i 

overensstemmelse med udbudsmaterialet, herunder kvalitetsledelseskrav 

for underentreprenører og leverandører. 

• Der udarbejdes arbejdsprocedurer. 

Hvor der i respektive AAB og SAB er stillet krav om, at entreprenøren 

skal redegøre for eller beskrive fremgangsmåder 

for udførelsen, samt hvor der er stillet krav om arbejdsbeskrivelser, 

er dette at betragte som krav om en arbejdsprocedure 

• Der udarbejdes arbejdstegninger 


skal udarbejde arbejdstegninger, er dette at 

betragte som krav om en arbejdstegning. Hvor andet ikke 

er anført skal de afleveres til bygherren i eksemplarer. 

• Arbejdet opdeles i etaper og klarmeldingsafsnit. 

• Underentreprenøren/leverandøren foretager egne godkendelser 

undervejs i udførelsen af anlægsarbejderne inden 

aflevering til entreprenøren. 

• Planlægningen af afleveringen skal ske i overensstemmelse 

med udbudsmaterialets krav 

Arbejdsprocedurer 



påbegyndes skal den af entreprenøren 

godkendte arbejdsprocedure 

afleveres til 

bygherren. 




Arbejdstegninger 

Senest 

inden de pågældende arbejder 

påbegyndes skal den af 

entreprenøren godkendte 

arbejdstegning afleveres til 

bygherren. 




Bilag. Oversigt over Arbejdsprocedurer 

12. Kvalitetskontrol og -dokumentation 

12.1. Generelt 

Entreprenøren skal kontrollere og dokumentere kvaliteten af det 

udførte arbejde. 

Kvalitetskontrollens omfang: 

Kvalitetskontrollen skal som minimum opfylde kravene i udbudsmaterialet, 

bl.a.:. 

• Alle faser, dvs. 

omfatte alle faser i entreprisens forløb. 

• Løbende, dvs. 

løbende i henhold til arbejdets fremdrift udarbejde dokumentation 

for udførte kontroller, tilsyn og registreringer i 

henhold til kravene i udbudsmaterialet og i kontrolplaner 

og i tilsynsplaner. 

• Hos alle parter, dvs. 

omfatte sikring af, at krævet kontrol og dokumentation 

finder sted hos leverandører og underentreprenører efter 

samme retningslinje for klarmelding af kontrolafsnit, som 

beskrevet nedenfor 

• Samles, dvs. 

Dokumentation for kontroller, tilsyn og registreringer skal 

samles hos entreprenøren på struktureret form, således


Side 19 af 23 




at den let kan genfindes. Bygherren skal have adgang til 

dokumentationen, ligesom dokumentationen på forlangende 

skal udleveres til bygherren. 

• Aflevering, dvs. 

Ved entreprisens aflevering leveres KS og "såledesudført" 

dokumentation til bygherren. 

• Opbevare, dvs. 

Entreprenøren skal i den periode, hvor han har afhjælpningsret 

og – pligt, opbevare og på forlangende udlevere 

den del af dokumentationen, der ikke afleveres til bygherren 

ved arbejdets afslutning. 

Tidsfrister 

12.2. Projektering 

Entreprenøren skal udarbejde detaljerede entreprisespecifikke 

dokumentkontrolplaner og tilhørende kontrolskemaer. Dokumentkontrolplaner 

skal udarbejdes i overensstemmelse med 

kravene i udbudsmaterialet. 

Aktiviteter i Dokumentkontrolplanerne skal omfatte granskningsog 

kontrolaktiviteter i hele projekteringsforløbet. 

Kontrolplanerne skal også omfatte interimskonstruktioner, samt 

modtagekontrol af eventuelle bygherreleverancer. 

Bilag: Dokumentkontrolplaner 

Bilag: Kontrolskema 

12.3. Anlæg 

Kontrolafsnit og klarmelding 

• Al kontrol skal baseres på definerede kontrolafsnit, jævnfør 

udbudsmaterialet. 

• Konstateres der inden for et kontrolafsnit fejl eller afvigelser, 

betragtes det pågældende kontrolafsnit for "ikke accepteret". 

• Entreprenørens kvalitetskontrol skal baseres på et klarmeldingsprincip, 

hvor den udførende enhed klarmelder 

kontrolafsnit til en godkendende funktion i entreprenørens 

organisation. Kontrol skal udføres og dokumentation foreligge 

inden klarmelding. 

• Status for entreprenørens klarmelding /godkendelse skal 

løbende dokumenteres, f.eks. ved markering på plantegninger. 

• Status skal som minimum dokumenteres ved afslutningen 

af nedennævnte aktiviteter (arbejder) 

Ad 12.3: Anlæg 

Oversigt aktiviteter (arbejder), hvor der som minimum skal 

gives status: 

Jord og afvandingsarbejder: 

• Råjordsplanum (for hvert kontrolafsnit). 

• Bundsikringsplanum (for hvert kontrolafsnit). 

• Stabilgrusplanum (for hvert kontrolafsnit). 

• Eksterne afvandingsledninger. 

• Interne afvandingsledninger


Side 20 af 23 




• Omlægninger af åbne vandløb (for hver lokalitet). 

• Modtagekontrol på sand- og grusmaterialer 

Tidsfrister 

Asfaltarbejder 

• Belægninger (for hvert kontrolafsnit) 

Bygværker og spunsarbejder: 

• Fundering. 

• Pilotering. 

• Form og stillads (for hvert bygværk eller konstruktionsdel). 

• Armering (for hvert bygværk eller konstruktionsdel). 

• Støbning (for hvert bygværk eller konstruktionsdel). 

• Overflade for fugtisolering (for hvert bygværk eller konstruktionsdel). 

• Fugtisolering (for hvert bygværk eller konstruktionsdel). 

• Belægning (for hvert bygværk eller konstruktionsdel). 

• Spunsvægge og forankring. 

• Placering af topstykke (L-profil) på spuns 


• Nørreskov Bakke 

• Forlagt Østre Ringvej 

• Lillehøjvej 

Vejudstyr 

• Autoværn 

Hegnsarbejder 

• Byggepladshegn 

CE-mærkning 


skal fremskaffe CE-mærkning, er dette at betragte som 

krav om kontroldokumentationen, som skal de afleveres til bygherren. 

Kontrolplaner 

Entreprenøren skal udarbejde detaljerede entreprisespecifikke 

kontrolplaner og tilhørende kontrolskemaer. Kontrolplaner skal 

udarbejdes i overensstemmelse med kravene i udbudsmaterialet. 

Kontrolplaner skal omfatte modtage-, proces- og slutkontrol samt 

funktionskontrol/-prøvning. Kontrolplanerne skal også omfatte interimskonstruktioner 

samt modtagekontrol af eventuelle bygherreleverancer. 

Kontrolplaner skal forelægges bygherren 

Entreprenøren skal beskrive anvendte system for kontrolafsnit. 

Udtagning af prøver 

For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren 

varsle bygherren. 



påbegyndes, skal de af entreprenøren 

godkendte Kontrolplaner 

og tilhørende kontrolskemaer 

afleveres 



kommentering


Side 21 af 23 




Dokumentation som skal afleveres før aflevering af entreprisen 

• Dokumentation for kontroller og registreringer 

Hvor der i respektive AAB og SAB er stillet krav om, at 

entreprenøren skal fremskaffe dokumentation, er dette 

at betragte som krav om kontroldokumentationen, som 

skal de afleveres til bygherren. 

• Således-udført tegninger. 

Bilag: Oversigt Kontrolplaner. 

Bilag: Kontrolskemaer 

12.4. Projekterendes opfølgning (tilsyn) 

Entreprenørens kvalitetskontrol skal omfatte de projekterendes 

opfølgning i marken (tilsyn) med henblik på at sikre, at projektmaterialets 

intentioner kommer til udførelse i praksis. 

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde administrativ procedure 

vedrørende de projekterendes opfølgning i marken (tilsyn), 

herunder udarbejde og vedligeholde tilsynskontrolplaner og 

tilhørende tilsynsnoter. 

Tilsynskontrolplaner er en plan for art, omfang og dokumentation 

af tilsyn og som skal fokusere på planlægning af tilsynsindsatsen 

og dokumentere prioritering af indsatsen rettet mod områder i 

anlæg, hvor effekten ønskes og forventes at blive størst. 

Proceduren bør udarbejdes i overensstemmelse med principper 

vist i dokumentet "Kvalitetskrav til entreprenører. APPENDIX" 

Tilsynskontrolplaner skal forelægges bygherren til kommentering. 

Tidsfrister 

Prøveudtagning varsles 

mindst 5 arbejdsdage, inden 

prøveudtagning/prøvning 

skal finde sted. 

Dokumentation afleveres senest 

10 arbejdsdage inden 

aflevering 

Ad 12.4: Projekterendes opfølgning 

(tilsyn) 



påbegyndes skal de af entreprenøren 

godkendte Tilsynskontrolplaner 

afleveres 

til bygherren 



kommentering. 


sendes til bygherren, før de 


Bygherren kan ud over det i Tilsynskontrolplanerne angivne tilsyn 

anmode om yderligere tilsyn. 

De projekterendes opfølgning i marken skal som minimum omfatte 

de aktiviteter (arbejder), som er angivet nedenfor: 

Oversigt aktiviteter (arbejder) 

Jord- og afvandingsopgaver m.v. 

• Omlægninger af åbne vandløb. 

• Fremmede ledninger. 

• Eksterne afvandingsledninger. 

• Interne afvandingsledninger 

• råjordsplanum, bundsandsplanum og stabiltgrusplanum. 

• Modtagekontrol på sand- og grusmaterialer 

Asfaltarbejder 

• Belægninger 

Bygværker og spunsarbejder 

• Fundering.


Side 22 af 23 




• Pilotering. 

• Form og stillads. 

• Armering. 

• Støbning. 

• Overflade for fugtisolering. 

• Fugtisolering. 

• Belægning. 

• Spunsvægge og forankring. 

• Placering af topstykke (L-profil) på spuns 

Tidsfrister 


• Nørreskov Bakke 

• Forlagt Østre Ringvej 

• Lillehøjvej 

Vejudstyr 

• Autoværn 

Hegnsarbejder 

• Byggepladshegn 

Bilag: Oversigt Tilsynsplaner 

Bilag: Tilsynsnote 

13. Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr 

Entreprenøren skal redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, 

kalibrering m.v. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr. 

Entreprenørens skal udarbejde oversigt med inspektions-, prøvnings- 

og måleudstyr for den aktuelle entreprise med angivelse 

af status for kalibrering, planlagt kalibrering mv. af hvert enkelt 

udstyr. 

Entreprenøren skal udarbejde målejournaler for gennemførte 

målinger. 

Bilag: Oversigt udstyr 

Bilag: Målejournal 

14. Afvigelser og fejl, korrigerende og forebyggende handlinger 

14.1. Afvigelser og fejl 


procedure, der redegør for behandling af afvigelser og fejl fra 

specificerede krav. 



APPENDIX" 

14.2. Korrigerende og forebyggende handlinger 


procedure, der redegør for forbedringer samt korrigerende og fo-


Side 23 af 23 




rebyggende handlinger. 

Tidsfrister 


vist i dokumentet "Kvalitetsledelseskrav til entreprenører. 

APPENDIX" 

15. Kvalitetsaudit 

15.1. Audit 

Entreprenøren skal redegøre for gennemførelse af entreprenørens 

egne kvalitetsaudit. 

Entreprenørens egne kvalitetsaudit skal gennemføres jævnligt i 

hele entrepriseperioden. 

Bygherren skal varsles to uger før audit for mulighed for at overvære 

entreprenørens audit. 

Ad 15.1: Audit 

Auditrapporter fra entreprenørens 

audit lægges tilgængelig 

for Bygherren på ProjektWEB. 

Audit hos projekterende, 

Første interne audit skal finde sted fire uger efter projekterings 

start og der skal gennemføres mindst to interne audit pr år i projekteringsperioden. 

Audit egne entreprenørydelser 

Audit skal gennemføres repræsentativt både mht. tidsperiode og 

væsentlighed for egne arbejder, herunder styringen af entreprisen. 

Første interne audit skal finde sted fire uger efter entreprisens 

start. 

Der skal gennemføres mindst to interne audit pr år i entrepriseperioden. 

Audit underentreprenører 

Audit skal gennemføres hos de underentreprenører, som skal 

udarbejde "PK for Underentreprenør". 


væsentlighed. 

Der skal gennemføres mindst 2 interne audit pr år i entrepriseperioden. 

Audit leverandører 

Audit gennemføres ved leverancer, hvor "PK for Leverandør" 

kræves. 


væsentlighed. 

15.2. Auditplan 

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en auditplan der 

viser tidspunkt, deltagere, auditemner, ansvarlig mv. for audit 

Bilag: Auditplan

Procedurer for 

kvalitetssikring af 

projekter med 

gadesignaler 

Til rådgiver 

Version 2


1 Faseinddeling af projekter...........................................................................3 

2 Roller og ansvar ..........................................................................................4 

3 Dokumentation for signalprojekter.............................................................5 

3.1 Programfasen ......................................................................................6 

3.2 Forslagsfasen.......................................................................................7 

3.3 Projektfasen (detailprojekt).................................................................9 

3.4 Udførelsesfasen.................................................................................11 

2

1 Faseinddeling af projekter 

I anlægsområdets (ANL) projektledelsesog fasemodel for mindre anlægsprojekter 

er projekter inddelt i følgende faser: 

• Programfasen 

• Forslagsfasen 

• Projektfasen 

• Udførelsesfasen 

• Garantifasen 

For indholdet af de enkelte faser henvises til anlægsområdets projektledelsesog 

fasemodel for mindre anlægsprojekter. 

3

2 Roller og ansvar 

Organisation 

For hvert projekt udnævnes en projektleder (PL). Projektets daglige ledelse og 

koordinering varetages af PL, der kan udpege en opgaveansvarlig (OA), som så 

tager sig eksempelvis af signaldelen af et større projekt. 

Det er PL/OAs ansvar gennem hele projektforløbet at inddrage den person i det 

lokale vejcenter, der er ansvarlig for driften af signalanlæggene i vejcentrets 

område, efterfølgende kaldet den driftsansvarlige (DA). Det er DA’s ansvar at 

inddrage Trafik og beredskab (TRB), hvis/når der er behov for dette. 

Det er PL/OAs ansvar at varetage kommunikation mellem de involverede eksterne 

parter og DA. 

Det forudsættes, at systemer med gadesignaler projekteres med bistand fra en 

rådgiver. 

Politiet skal godkende projekter, som omfatter: 

 

 

nyetablering af signalanlæg 

ændring af signalopstilling, signalgrupper, driftsform eller mellemtider 

ændring af signalgruppers rækkefølge (ændret fasestyring eller signalgruppestyring) 

Politiets godkendelse bør foreligge, inden projektet sendes i udbud. 

Nedenstående diagram illustrerer de formelle kommunikationsveje: 

Projektleder/Opgaveansvarlig, (PL/OA) 

Driftsansvarlige for signalanlæg, 

(DA) 

Trafik og beredskab 

(TRB) 

Politi 

Kommune 

Rådgiver 

Leverandør 

4

3 Dokumentation for 

signalprojekter 

Figur 1 Projekt- og driftsfaser 

I dette afsnit gennemgås de forskellige faser af et projekt med udgangspunkt i 

ønskerne til dokumentation for signalprojekter. 

5

3.1 Programfasen 

I programfasen udarbejdes en eller flere projektidéer/løsningsforslag. DA og 

om nødvendigt TRB medvirker til at vurdere, om et nyt signalanlæg eller en 

ændring af et eksisterende signalanlæg er en god løsning af det foreliggende 

problem. 

I programfasen overvejes, hvorvidt der senere skal foretages effektvurderinger 

af projektet, og hvornår der i givet fald skal indsamles førdata. Eksempelvis 

vurderes det, om der i forbindelse med en ny trafikstyring skal indsamles data 

om trafikanternes adfærd ved brug af anlæggets detektorer, inden den nye styring 

aktiveres for at påvirke trafikanternes adfærd. 

Projekter omfattende signalanlæg anbefales i programfasen at indeholde 

følgende dokumentation: 

Projektbeskrivelse med: 

- problemformulering 

- problemanalyse med: 

- uheldsanalyse 

- beskrivelse af særlige trafiksikkerhedshensyn 

- beskrivelse af hensyn til fremkommelighed 

- beskrivelse af hensyn til særtransporter samt modulvogntog 

- forslag til problemløsning med overordnet beskrivelse af løsningens 

komponenter (antal og placering) 

- begrundelse for valg af løsning baseret på en samfundsøkonomisk 

vurdering 

- samt beskrivelse af 

- geometriske bindinger 

- trafiktal for biltrafik 

- trafiktal for bløde trafikanter 

- ønsket hastighed på vejgrene 

- særlige prioriteringsbehov 

- behov for etablering af eller ændring af vejbelysning i krydset 

- særlige forhold i øvrigt (herunder blindesignaler) 

- evt. evalueringsplan for effektregistrering 

6

3.2 Forslagsfasen (skitseprojekt) 

I forslagsfasen fastlægges hovedlinjerne i den geometriske udformning. For 

nogle signalanlæg vil det i denne fase være tilstrækkeligt at beskrive signalstyringen 

efter overordnede principper (fx ved optegning af styrediagram). 

I et signalanlæg er sammenhængen mellem vejgeometri, signalopstilling og 

signalfunktion imidlertid meget vigtig, så det kan være nødvendigt i denne fase 

at påbegynde aktiviteter, der normalt først sker i projektfasen (fx optegning af 

signalopstillingsplan og signalgruppeplaner). 

Uhensigtsmæssige beslutninger i forslagsfasen med hensyn til fastlæggelse af 

geometri kan være meget omkostningskrævende at ændre i projektfasen. 

Det skal præciseres, at det ikke er et krav, at TRB gransker og kvalitetssikrer 

projekter i forslagsfasen, men det anbefales af ovennævnte grunde. 

Projekter omfattende signalanlæg anbefales i forslagsfasen at indeholde 


_______________________________________________________________ 

- Dokumentation i kursiv tekst er også indeholdt i programfasen, men kan 

være ændret forhold til den sidste fase - 

_______________________________________________________________ 











vurdering 










7

Funktionsbeskrivelse inkl. redegørelse for valg af driftsform og overordnede 

principper for styring og overvågning, herunder: 

- signalgrupper og signalprogrammer 

- kapacitetsberegninger ud fra tællinger i morgen- og 

eftermiddagsspidstimen af samtlige trafikstrømme i krydset 

- begrundelse for utraditionelle løsninger mht. geometri og afmærkning, 

herunder hvis vejreglerne ikke er overholdt 

Styrediagram 

Vejudformningsplan 1:200 

- eksisterende forhold med nedtonet signatur (tynd streg) 

- ændringer fremhæves (tykkere streg) 

- køresporsbredder, radier og kørebaneafmærkning vises på tegning 

- eksisterende belysningsmaster, som skal bevares, vises 

 

Vejudformningsplan 1:500 visende større udsnit af krydsområdet. 

8

3.3 Projektfasen (detailprojekt) 

I projektfasen udarbejdes et signalprojekt, der kan benyttes som udgangspunkt 

for udførelse af signalanlægget og som udgangspunkt for den endelige dokumentation 

for signalanlægget. 

Det præciseres, at det i projektfasen er et krav, at TRB gransker og kvalitetssikrer 

alle projekter omfattende nyetableringer og ændringer i signalanlæg. 

Projekter omfattende signalanlæg anbefales i projektfasen at indeholde 


_______________________________________________________________ 

- Dokumentation i kursiv tekst er også indeholdt i tidligere faser, men kan 

være ændret - 

_________________________________________________________________ 











vurdering 











principper for styring og overvågning, herunder: 


- kapacitetsberegninger ud fra tællinger i morgen- og eftermiddagsspidstimen 

af samtlige trafikstrømme i krydset 



- begrundelse for utraditionelle løsninger mht. signal- og detektorplacering, 


- beskrivelse af principper for trafikstyring 

9

- systemtekniske bindinger 

- krav til overvågning 

- krav til udstyr 

- sammenhæng med placering af vejtavler, belysning og beplantning 

Styrediagram 




Signalopstillingsplan 1:200 

Detektorfunktionsskema 

Detektorplaceringsplan 1:500 

Ledningsplaner i 1:200 for detektering, data- og eltransmission 

Eventuelle vej/tid-diagrammer 

Ved udbud er det vigtigt at huske, at det skal kræves, at: 

leverandøren skal overføre dokumentation til leverandørens eget tegningsformat 

og dokumentstyring. 

leverandøren skal etablere overvågning af signalanlægget - overvågningen 

skal idriftsættes samtidig med at styreapparatet tændes. 

anlægget ikke må idriftsættes, før end anlæggets trafikstyring fungerer. 

Leverandøren skal dokumentere kontrol af, at signalstyringen og udstyret 

fungerer som specificeret (Factory Acceptance Test). 

10

3.4 Udførelsesfasen 

I udførelsesfasen udføres signalprojektet. Inden igangsættelse af arbejdet skal 

signaldokumentationen sendes til DA (både elektronisk og en papirudgave). 

Når dokumentationen er kvalitetssikret af DA, kan leverandøren igangsætte 

arbejdet. 

Inden styreapparater eller nye signalprogrammer tages i brug skal det kontrolleres, 

at styreapparatet og signalprogrammerne fungerer som specificeret, Factory 

Acceptance Test (FAT). Denne test gennemføres ved deltagelse af den 

rådgiver, som har projekteret anlægget. 

Efter godkendt FAT af et styreapparat kan dette opsættes i krydset. Tilsvarende 

kan et nyt signalprogram tages i brug efter godkendt FAT. 

Inden afleveringsforretningen fra signalleverandør til ANL skal det kontrolleres, 

at det samlede system fungerer som specificeret, Site Acceptance Test 

(SAT). Denne test gennemføres ved deltagelse af den rådgiver, som har projekteret 

anlægget. 

Det skal bemærkes, at ANL ikke driver signalanlæg og normalt ikke har adgang 

til overvågningssystemer. DA må derfor bistå ANL med overvågning og 

drift af signalanlæg efter SAT. 

Efter idriftssættelse er der behov for en prøveperiode af en vis varighed og evt. 

en efterfølgende mangeludbedringsperiode, inden projektet overdrages endeligt 

til drift. Denne kontrolopgave gennemføres ved deltagelse af rådgiveren og evt. 

DA eller TRB. 

Efter godkendt SAT skal signalleverandøren sende 4 papirkopier af dokumentationen 

til PL/OA (som udført dokumentation). Disse kopier skal sendes videre 

til politiet, vedligeholderen, DA og TRB. TRB skal desuden have tilsendt 

dokumentationen elektronisk. 

Det anbefales, at der efter ibrugtagning iværksættes en trafikteknisk opfølgning, 

hvor det kontrolleres, at signalanlægget fungerer efter hensigten. 

11

Projekter omfattende signalanlæg anbefales i udførelsesfasen at indeholde 


_________________________________________________________________ 

- Dokumentation i kursiv tekst er også indeholdt i tidligere faser, men kan 

være ændret - 

_______________________________________________________________ 











vurdering 











principper for styring og overvågning, herunder 


- kapacitetsberegninger ud fra tællinger i morgen- og 

eftermiddagsspidstimen af samtlige trafikstrømme i krydset 



- begrundelse for utraditionelle løsninger mht. signal- og detektorplacering, 


- beskrivelse af principper for trafikstyring 

- systemtekniske bindinger 

- krav til overvågning 

- krav til udstyr 

- sammenhæng med placering af vejtavler, belysning og beplantning 

Styrediagram 




Signalopstillingsplan 1:200 

12

Detektorfunktionsskema 

Detektorplaceringsplan 1:500 

Ledningsplaner i 1:200 for detektering, data- og eltransmission 

Eventuelle vej/tid-diagrammer 

Derudover bør dokumentationen indeholde følgende: 

Program for Factory Acceptance Test 

Godkendt Factory Acceptance Test 

Program for Site Acceptance Test 

Godkendt SiteAcceptance Test 

Opstalt af styreapparat med typen af anvendte komponenter med versionnr. 

Tegning af div. klemmerækker / monteringsskinner for 

- Signalkabler 

- Detektorforbindelseskabler 

- Overvågningsudstyr 

- Samordningskabler 

- Kabler til video 

- Kabler til togtilslutning 

- Kabler til datatransmission 

Projekttegninger skal omfatte komplette tegninger for hele anlægget (begge 

kryds i eksempelvis ruderanlæg) selv om, at der kun er foretaget ændringer i 

en del af anlægget. 

13

Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Middelfart, 

Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. 

Find mere information på vejdirektoratet.dk. 

VEJDIREKTORATET 

Niels Juels Gade 13 

Postboks 9018 

1022 København K 

Telefon 7244 3333 

vd@vd.dk 

vejdirektoratet.dk

Entreprise 6620.102

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?