Entreprise 12810.200

særlige betingelser og beskrivelser
Entreprise 12810.200
Vej og broer, Fordelerring
Rettestrup – Rønnede >>> Næstved Omfartsvej Nord
Maj 2013

SIDE
2 af 176
Indhold 12810.200
INDHOLDSFORTEGNELSE
BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) ....................................................... 3
1. Alment ...................................................................................................................................................3
2. Orientering ............................................................................................................................................3
3. Udbud ...................................................................................................................................................4
4. Spørgsmål til udbudsmaterialet ............................................................................................................6
5. Tilbud ....................................................................................................................................................6
6. Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet ...........................................................................................7
SÆRLIGE BETINGELSER (SB)...................................................................................... 8
A. Aftalegrundlaget ....................................................................................................................................8
B. Sikkerhedsstillelse og forsikring ..................................................................................................... 13
C. Entreprisens udførelse ................................................................................................................... 13
D. Bygherrens betalingsforpligtelse .................................................................................................... 19
E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse ................................................................................................ 21
F. Arbejdets aflevering ........................................................................................................................... 22
G. Mangler ved arbejdet ......................................................................................................................... 23
J. Tvister ............................................................................................................................................ 23
SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) .............................................................. 25
Styring og samarbejde ............................................................................................................................... 25
Arbejdsplads .............................................................................................................................................. 41
Jordarbejder ............................................................................................................................................... 71
Jordstabilisering ......................................................................................................................................... 88
Afvanding ................................................................................................................................................... 89
Bundsikring af sand og grus .................................................................................................................... 103
Stabilt grus ............................................................................................................................................... 105
Varmblandet asfalt ................................................................................................................................... 107
Brolægning ............................................................................................................................................... 114
SAB Vejautoværn og tilhørende udstyr ................................................................................................... 117
Kørebaneafmærkning .............................................................................................................................. 119
Vejbelysningsmateriel .............................................................................................................................. 121
Diverse arbejder ....................................................................................................................................... 127
Fundering ................................................................................................................................................. 129
Stillads og form ........................................................................................................................................ 131
Slap armering ........................................................................................................................................... 139
Spændt armering ..................................................................................................................................... 141
Beton – Nyanlæg ..................................................................................................................................... 145
Broautoværn og rækværker ..................................................................................................................... 151
Fugtisolering............................................................................................................................................. 154
Brobelægning ........................................................................................................................................... 158
Betonelementer ........................................................................................................................................ 167
Andre arbejder ......................................................................................................................................... 172
BILAG:
A. AAB Jordstabilisering, Udbudsforskrift, januar 2013, foreløbig udgave
B. Jordskema
C. Skitse med masteplacering, 132 kV luftledning
D. Bygningsbeskrivelse
E. Miljøtekniske undersøgelser for asbest, PCB mv.
F. Indretning af skurby for tilsyn
G. Udbudstidsplan

SIDE
3 af 176
BUT 12810.200
BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)
1. Alment
Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om
det udbudte projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud.
BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder.
2. Orientering
Denne entreprise, er en del af etape 12810, Næstved Omfartsvej Nord, som udgør en del
af vejforbindelsen Rettestrup - Rønnede.
Entreprisen er benævnt ”12810.200, Vej og broer, Fordelerring” og omfatter etablering af
fordelerring, rampeanlæg, 2 broer, 3 stiunderføringer samt tilslutninger til eksisterende
Køgevej og tilslutning til Østlig fordelingsvej. Yderligere oplysninger om Næstved Omfartsvej
kan findes på:
http://www.vejdirektoratet.dk/da/vejprojekter/naestved/Sider/default.aspx.
Motortrafikvejen stationeres fra vest mod øst. Fordelerringen tager udgangspunkt i st.
7.000 og sluttende i st. 7.700 (projektstationering).
Entreprisen er beliggende i Region Sjælland og Næstved Kommune.
Følgende entrepriser, som er beliggende i entreprisens nærhed, udføres sideløbende
med denne entreprise:
• 12810.202, Veje og broer, østlig strækning (opstartes forår 2014)
• Ledningsarbejder
• Arkæologiske undersøgelser
• 12810.400, Tavleentreprise
• Afslutning af Østlig fordelingsvej
Entreprisen omfatter i hovedtræk:
• Jord-, afvandings-, bundsikrings-, stabilt grus-, asfalt-, brolægnings- og afmærkningsarbejder
på ca. 0,4 km fordelerring, 1,25 km ramper, 0,7 km kommuneveje,
2,0 km dobbeltrettet fællessti, 0,5 km privat fællesveje samt montering af bro- og
vejautoværn
• 2 3-fags broer i fordelerringen
• 3 stiunderføringer (elementer)
• Tilslutningsvej til Østlig Fordelingsvej
• Opbrydning af nedlagte veje
• Opbrydning af midlertidige veje og stiforlægninger
• Vejbelysningsanlæg i fordelerring og stiunderføringer
• Nedrivning af ejendom
Der henvises i øvrigt til oversigtsplan i tegningsbilaget.

SIDE
4 af 176
BUT 12810.200
Entreprisen indeholder følgende hovedmængder:
ca. 110.000 m 3 råjordsarbejder
ca. 35.000 m 3 muldafrømning
ca. 20.000 m 3 bundsikringsgrus
ca. 7.000 m 3 stabilt grus
ca. 10.000 m 3 muldudlægning
ca. 7.000 m afvandings- og drænledninger
ca. 12.000 m 2 opbrydning af asfalt
ca. 13.000 t asfalt
ca. 8.000 m afmærkning på kørebane
ca. 70.000 m 2 græssåning
ca. 800 m opsætning og montering af bro- og vejautoværn
ca. 9.000 m 3 råjord, afgravning
ca. 6.000 m 3 friktionsmateriale, indbygning
ca. 450 m dræn
ca. 140 m forstærket vejautoværn
ca. 100 m ned- / tilbageføringer af vejautoværn
3 stk betonelementtunneler
ca. 2.400 m 2 form
ca. 150 t slap armering
ca. 910 m spændt armering
ca. 1.500 m 3 beton
ca. 1.900 m 2 fugtisolering
ca. 1.400 m 2 brobelægning
ca. 520 m 2 skråningsbeklædning
ca. 28 stk master 9 m inkl. armaturarme og tilslutninger
Arbejdet skal udføres i perioden frem til 14. november 2014.
Bygherren er:
Vejdirektoratet, Projektkontor Øst
Guldalderen 12
2640 Hedehusene
Tlf.: 7244 7000
Projektet er udarbejdet af Vejdirektoratet.
3. Udbud
3.1 Udbudsform
Arbejdet udbydes i offentligt udbud i henhold til udbudsdirektivet.
Tilbud skal afgives på dansk. Kontrakt- og arbejdssproget er dansk.

SIDE
5 af 176
BUT 12810.200
3.2 Kontraktform
Arbejdet udbydes i hovedentreprise.
3.3 Udbudsmateriale
Udbudsmaterialet omfatter:
• Nærværende BUT.
• De i Særlige Betingelser (SB), ad § 2, stk. 2, nævnte dokumenter.
3.4 Bedømmelsens faser
Bedømmelsen sker i 2 faser:
• Der sker en udvælgelse, hvor ukonditionsmæssige tilbud og tilbud, som ikke opfylder
mindstekrav, jf. afsnit 3.5, forkastes
• Der sker en bedømmelse af prisen. Meddelelse om tildeling af kontrakt udsendes
til de bydende
3.5 Udvælgelse
3.5.1 Serviceattest
Den tilbudsgiver, med hvem bygherren agter at indgå kontrakt, skal - forinden kontraktindgåelse
- fremlægge serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentation,
jf. artikel 45, stk. 3 i udbudsdirektivet. Serviceattesten skal foreligge senest 3 uger efter
anmodning og må højst være 6 måneder gammel.
3.5.2 Kriterier for udvælgelse
Kriterier for udvælgelse fremgår af udbudsbekendtgørelsen pkt. III.2).
3.6 Tildeling
3.6.1 Generelt
Kriterium for tildeling er laveste pris.
3.7 Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv.
Tilbudsgiver kan indhente de for opgaven relevante oplysninger om nationale forpligtelser
vedrørende ovenstående via følgende links:
Skatter og afgifter Miljøbeskyttelse Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold
i øvrigt
www.skat.dk www.mst.dk www.at.dk

SIDE
6 af 176
BUT 12810.200
4. Spørgsmål til udbudsmaterialet
Såfremt noget i udbudsgrundlaget giver anledning til afklarende spørgsmål, kan den bydende
fremsende sådanne spørgsmål til Vejdirektoratet senest 10 kalenderdage før tilbudsfristens
udløb.
Spørgsmål, der modtages efter ovennævnte tidspunkt, vil kun blive besvaret, såfremt det
er muligt at besvare dem senest 6 kalenderdage inden tilbudsfristens udløb.
Alle henvendelser skal ske skriftligt via e-mail til udbud@vd.dk med kopi til nk1@vd.dk og
cts@vd.dk.
Bygherren vil foranledige spørgsmål og tilhørende besvarelse offentliggjort på leverandorportal.vd.dk
senest 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Det vil ikke af besvarelsen
fremgå, hvem der har stillet de pågældende spørgsmål.
Bygherren forbeholder sig ret til at offentliggøre supplerende meddelelser i form af rettelsesblade,
der erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet, indtil 6 kalenderdage før
tilbudsfristens udløb. Supplerende meddelelser offentliggøres på Vejdirektoratets eget initiativ
eller som følge af afklarende spørgsmål rejst af de bydende.
Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens emnebeskrivelse: ”12810.200
Spørgsmål vedr. Næstved Omfartsvej, Veje og broer, Fordelerring”.
4.1 Orienteringsmøde
5. Tilbud
Der afholdes orienteringsmøde 11. juni 2013, kl. 13.00, Vejdirektoratet Fløng, Guldalderen
12, 2640 Hedehusene. På mødet vil Vejdirektoratet orientere om opgaven, og der vil
være mulighed for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet. Spørgsmål bedes så vidt muligt
stillet ved e-mail inden mødet, og spørgsmål, som stilles på mødet, bedes efterfølgende
fremsendt pr. e-mail. Orienteringsmødet afholdes som et fælles orienteringsmøde
med entreprise 12810.100, Broer, fauna og vej, Sorøvej.
5.2 Forbehold
Såfremt tilbuddet indeholder forbehold eller oplysninger, der strider mod grundlæggende
elementer i udbudsmaterialet, vil dette medføre, at tilbuddet afvises af bygherren.
Såfremt tilbuddet indeholder ikke-væsentlige forbehold, kan tilbuddet afvises eller forbeholdene
prissættes.
5.3 Aflevering og åbning af tilbuddet
Tilbud afleveres i lukket kuvert/pakke mærket ”Udbudsnr. og titel”. Mærkat til påklæbning
er vedlagt tilbudslisten. Kuverten/pakken påføres afsendernavn, adresse, e-mail adresse
og telefonnummer. Se i øvrigt afsnit 6.

SIDE
7 af 176
BUT 12810.200
Tilbud skal afleveres i 2 eksemplarer.
Tilbud afleveres endvidere på elektronisk form (CD-rom, USB-stik eller andet), både som
pdf med underskrift og som Excel.
Alle bilag skal være mærket med tilbudsgiverens navn.
Tilbud skal være modtaget hos:
Vejdirektoratet, receptionen
Guldalderen 12
2640 Hedehusene
Att.: Svend Mygind
senest på tidspunktet anført på leverandorportal.vd.dk under Aktuelle udbud.
Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil blive afvist.
Tilbud åbnes i overværelse af de bydende, der måtte ønske at være til stede.
Tilbudssummer og eventuelle forbehold vil blive oplæst ved åbning af tilbud.
6. Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet
Følgende dokumenter skal vedlægges tilbuddet
• Udfyldt og underskrevet tilbudsliste indeholdende tro- og loveerklæring vedr. ubetalt
forfalden gæld til det offentlige
• Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud
• Oplysninger som anført i udbudsbekendtgørelsen III.2 ”Betingelser for deltagelse”

SIDE
8 af 176
SB – 12810.200
SÆRLIGE BETINGELSER (SB)
A. Aftalegrundlaget
ad § 1
ad § 1 stk. 1
ad § 1 stk. 2
Almindelige bestemmelser
Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til AB 92 for entreprisen. De
enkelte §- og stk.-numre refererer til AB 92.
Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler
på parternes vegne.
ad § 2
ad § 2 stk. 1
ad § 2 stk. 2
Bygherrens udbud
Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra
tilbudsdagen.
Entreprisen omfatter de i udbudsmaterialets beskrevne arbejder.
For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge:
a. Tilbudsliste (TBL)
b. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser
c. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG)
d. Særlige betingelser (SB)
e. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB)
f. Tegninger indhæftet i "Tegningsbilag, entreprise 12810.200 Næstved Omfartsvej
Nord, Veje og broer, fordelerring, maj 2013"; ”broer”, ”vej” og ”trafikafvikling”
g. Notat om fremmede ledninger, entreprise 12810 Næstved Omfartsvej Nord, maj 2013
h. Bygningsbeskrivelse Køgevej 285,september 2011
i. Miljøtekniske undersøgelser for asbest og PCB (Køgevej 285)
j. Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)
k. Udbudskontrolplaner (UKP)
l. Geotekniske rapporter med tilhørende bilag entreprise 12810, Næstved Omfartsvej
Nord, Geoteknisk hovedrapport 2, st. 3.0 – 7.7, maj 2013
- Rapport 3, Bro 128-0-038.00 og 128-0-039.00, OF af fordelerring ved Køgevej, januar
2013

SIDE
9 af 176
SB – 12810.200
- Rapport 4, Bro 614-0-00050, UF af dobbeltrettet cykelsti, februar 2013
- Rapport 5, Bro 3730000-0-001.00, UF af sti, Næstved Østlig Fordelingsvej, april
2013
- Rapport 6, Bro 128-0-041.00, UF af cykelsti, april 2013
m. AAB – Jordstabilisering, Udbudsforskrift, januar 2013, foreløbig udgave
n. "Almindelige arbejdsbeskrivelser” (AAB):
AAB - Styring og samarbejde, Udbudsforskrift, februar 2011
AAB - Arbejdsplads, Udbudsforskrift, november 2007
AAB - Jordarbejder, Udbudsforskrift, juni 2006
AAB - Afvandingsarbejder, Udbudsforskrift, december 2010
AAB - Bundsikring af sand og grus, Udbudsforskrift, november 2003
AAB - Stabilt grus, Udbudsforskrift, november 2003
AAB - Varmblandet asfalt, Udbudsforskrift, februar 2012
AAB - Brolægningsarbejder, Udbudsforskrift, september 2007
AAB - Kørebaneafmærkning, Udbudsforskrift, juni 2010
AAB - Vejudstyr, Fælles for vejudstyr, Udbudsforskrift, maj 2011
AAB - Vejbelysningsmateriel, Udbudsforskrift, maj 2011
AAB - Afmærkningsmateriel, Udbudsforskrift, maj 2011
AAB - Vejautoværn og tilhørende udstyr, Udbudsforskrift, september 2011
AAB - Broautoværn- og rækværker, Udbudsforskrift, september 2011
AAB - Betonbro. Fundering. Udbudsforskrift, august 2012
AAB - Betonbro. Stillads og form, Udbudsforskrift, august 2012
AAB - Betonbro. Slap armering, Udbudsforskrift, august 2012
AAB - Betonbro. Spændt armering, Udbudsforskrift, august 2012
AAB - Betonbro. Beton, Udbudsforskrift, august 2012
AAB - Betonbro. Fugtisolering. Udbudsforskrift, januar 2011
AAB - Bilag, Betonbro. Fugtisoleringssystemer, september 2012
AAB - Bilag, Betonbro, Brobelægninger, juli 2012
AAB - Betonbro, Lejer, august 2012
AAB - Betonbro, Elastiske fuger, november 2012
AAB - Betonbroer, 11. Brobelægninger, revisionhæfte, februar 2009
Udbudsforskrift,
(11.1-11.6), brobelægninger november 2006
(11.7-11.8), brobelægninger november 2004
(11.9), brobelægninger marts 2007
(11.10), brobelægninger november 2004
AAB - Betonelementer, november 2012
Produktionsstyring for sand og grus til vejbygning. Udbudsforskrift, december 2005
o. AB 92
p. Standarder (DS og DS/EN) som findes på http://sd.ds.dk/extranet/, europæiske tekniske
godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger,
anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i AAB, SB og SAB er henvist til disse
og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. For alle standarder/anvisninger
gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen
for aflevering af tilbud

SIDE
10 af 176
SB – 12810.200
q. Vejregler, vejregelforslag, instrukser, bestemmelser og lign.:
Vejregler, afmærkning på kørebanen, hæfte 0 - 7, juli 2006 / november 2012
Vejregler, færdselstavler
• Hæfte 0, Generelt, juli 2006
• Hæfte 1, Advarselstavler, juli 2006
• Hæfte 2, Vigepligtstavler, juli 2006
• Hæfte 3, Forbudstavler, august 2007
• Hæfte 4, Påbudstavler, juli 2006
• Hæfte 5, Oplysningstavler, juli 2006
• Hæfte 6, Undertavler, juli 2006
• Hæfte 7, Kant- og baggrundsafmærkning, juli 2006
• Hæfte 8, Tavleoversigt, februar 2013
Håndbog i anvendelse af eftergivelige master, marts 2008
Tilsynshåndbog for støbestilladser, januar 2013
r. Vejregler for afmærkning af vejarbejder m. m.:
Instruks for Råden over vejareal, Vejdirektoratet, november 2012
Afmærkning af vejarbejder m.m., høringsudgave maj 2012
Afmærkning af vejarbejder m.m., tegninger, november 2002
Afmærkning af vejarbejder på statsveje, motorveje. Tegninger, Vejdirektoratet, november
2007
Færdselsregulering, Midlertidig vejafmærkning, oktober 2009
Manual for trafikafviklingsplaner under motorvejsudvidelsesarbejder, Rapport 368 –
2010
Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m. Anlæg og drift, Høringsudgave, maj 2012
Færdselsregulering, Vejvisning, hæfte 8, Parkeringsvejledning april 2008
Kontrolplan. Vejledning. Udbudsforskrift, november 2007
Færdselsregulering, Midlertidig vejafmærkning, oktober 2009
s. Øvrige forskrifter
Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Udbudsforskrift, september 2005
Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning. Udbudsforskrift, juni 2010
Tilsynshåndbog for betonbroer. Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning. Udbudsforskrift,
oktober 2010
Tilsynshåndbog for betonbroer. Udbudsforskrift, august 2010

SIDE
11 af 176
SB – 12810.200
Afmærkningsmateriel, Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001
Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål, Udbudsforskrift, februar 2011
Bundsikring af forbrændingsslagger efter europæiske standarder. Rapport 133, Vejteknisk
Institut, 2004
Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2010, Danske Anlægsgartnere
Stærkstrømsbekendtgørelsen, BEK nr. 12502 af 1. juli 2001
Pas på gasledningerne!, Tekniske forskrifter for arbejder i nærheden af by- og naturgasledninger,
7. udgave, 2012 (udgivet af de danske naturgasselskaber og Københavns
Energi)
Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 1000 af juli 2007 vedrørende udførelse og sløjfning
af boringer og brønde på land
Det under punktnumrene a - n nævnte materiale kan hentes på
http://leverandorportal.vd.dk > ”Aktuelle udbud”.
Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag samt monteringsvejledninger
kan hentes på http://vejregler.lovportaler.dk
Oversigt over forkortelser kan ses på:
http://leverandorportal.vd.dk under ”Til Entrepriseudbud” og ”Paradigmer til bilag til SBB” -
Forkortelser.
Entreprisens arealer kan overdrages samlet ved igangsætningen som anført i SAB - Arbejdsplads
afsnit 3.
Arbejdet kan påregnes overdraget senest 4 uger efter afgivelse af tilbud og kan igangsættes
16. september 2013 eller umiddelbart derefter.
ad § 2 stk. 3
Følgende tidsfrister skal overholdes:
1. Igangsætningsfrist
Arbejder for og med omlægning af trafik på Køgevej til Interimsvej ved Køge Vest og ved
Køgevej Øst skal være afsluttet og ibrugtaget inden den 21. oktober 2013.
3. Færdiggørelsesfrist
Arbejdet skal være fuldført, klar til aflevering senest 14. november 2014.
De i ad § 25 nævnte bodsbestemmelser knyttes til de ovenfor anførte datoer.
ad § 2 stk. 4
ad § 2 stk. 6
Art og omfang m.v. af kendte fortidsminder er anført i SAB - Arbejdsplads.
Ved afgivelse af tilbud skal tilbudslisten udfyldes i sin helhed.

SIDE
12 af 176
SB – 12810.200
ad § 2 stk. 7
Hvis en dimensionering som følge af målte E-moduler på underlagene giver anledning til
at øge eller reducere belægningstykkelsen, vil dette ske i GAB II-laget.
ad § 3
Entreprenørens tilbud
Erhvervs- og Byggestyrelsens cirkulære (nr. 174 af 10/10/1991 ændret ved cirkulære nr.
9784 af 28/11/2003) om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, som er gældende for
denne entreprise, er indarbejdet i udbudsmaterialet med de ad § 22 stk. 6 anførte præciseringer.
ad § 3 stk. 1
ad § 3 stk. 3
ad § 3 stk. 4
Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er
bemyndiget til at indgå aftaler på entreprenørens vegne.
Eventuelle regnefejl i tilbudslisten korrigeres ved rettelse i tilbudslistens enhedspriser på
en måde, som kan godkendes af bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes
uændret.
Den bydende skal have gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder
adgangsforhold.
Vedr. vinterforanstaltninger henvises til SAB – Arbejdsplads, afsnit 9
ad § 5
ad § 5 stk. 1
Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v.
Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende
bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af
denne kontrakt.
Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens forudgående,
skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre
noget om kontraktens indhold.
ad § 5 stk. 2
Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal
ske til anerkendt pengeinstitut.
Transportdokumentet skal udformes, som angivet i ”Standardformular for transportdokument”.
Standardformularen kan findes på http.\\leverandorportalen.vd.dk > ”Standarder
og paradigmer” > ”Entreprenør”.
ad § 5 stk. 4
Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden
igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende
entreprenører.
Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde,
som fremgår af Tilbudslovgivningen og EU’s Udbudsdirektiv.

SIDE
13 af 176
SB – 12810.200
B. Sikkerhedsstillelse og forsikring
ad § 6
ad § 6 stk. 1
Entreprenørens sikkerhedsstillelse
Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i ”Standardformular for
sikkerhedsstillelse”. Standardformularen kan findes http:\\leverandorportalen.vd.dk, >
”Standarder og paradigmer” > ”Entreprenør”.
Intet arbejde må påbegyndes før sikkerhedsstillelsen er tegnet og godkendt af
Vejdirektoratet.
ad § 6 stk. 2
ad § 6 stk. 6
Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af kontraktsummen.
Sikkerhedsstillelsen nedskrives ikke ved delaflevering.
ad § 8
ad § 8 stk. 2
ad § 8 stk. 3
Forsikring
Bygherren er selvforsikret. Den i AB 92 § 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og
eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen.
Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er
tegnet og præmien betalt.
Der skal ske underretning til bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke betales.
Der skal ske underretning til bygherren, såfremt forsikringsselskabet opsiger forsikringen.
C. Entreprisens udførelse
ad § 9
ad § 9 stk. 1
ad § 9 stk. 2
ad § 10
ad § 10 stk. 1
Arbejdsplan og afsætning
Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af
AAB – Styring og samarbejde og SAB – Styring og samarbejde.
Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads.
Entreprenørens ydelse
Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og
beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelsesmetoder
m.v.
En kopi af de gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på
entreprenørens kontor på arbejdspladsen, og tilsynet skal have adgang til disse.

SIDE
14 af 176
SB – 12810.200
Foreslår entreprenøren anvendelse af utraditionelle arbejdsmetoder eller materialer, påhviler
det entreprenøren uden udgift for bygherren og over for denne at dokumentere sådanne
arbejdsmetoders eller materialers egnethed.
Byggevarer skal leveres i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens gældende
bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer.
Færdselsregulerende foranstaltninger
Entreprenøren skal i overensstemmelse med kravene i SAB-arbejdsplads afsnit 4 etablere,
kontrollere og vedligeholde afmærkningen, således at den til enhver tid opfylder bestemmelserne
i SB ad § 2 stk. 2 og i den godkendte rådighedstilladelse.
Såfremt bygherren konstaterer
• at afmærkningen ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan,
• at der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol
og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning,
• at spærretiderne ikke overholdes,
• at entreprenøren ikke inden for 1 time efter, at fejl og mangler er påtalt skriftligt af
bygherren, politiet, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet, har påbegyndt afhjælpning
af de fejl, der er omfattet af påtalen
ifalder entreprenøren en bod på kr. 10.000,- ekskl. moms pr. påtale pr. arbejdssted.
Såfremt arbejdet ikke gennemføres uden ugrundet ophold, skal dette godkendes af tilsynet.
Hvis påbud fra bygherre, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet ikke efterkommes inden
for den fastsatte tidsfrist, vil tilsynet foranstalte en afhjælpning, som vil ske for entreprenørens
regning.
ad § 10 stk. 2
De materialer, som bygherren påtager sig at levere, skal entreprenøren rekvirere hos
tilsynet, mindst 6 uger forinden de ønskes leveret.
Når der ikke for bygherreleverancer af bygherren er fastlagt bestemte leveringsterminer,
påhviler det entreprenøren selv at sikre sig, at der med bygherren i tide aftales sådanne
terminer, at arbejdsplanen kan følges. Forsinket levering kan kun påberåbes i forhold til
sådanne aftalte terminer.
Materialerne skal aftages af entreprenøren på de angivne steder.
Aflæsning, eventuel oplagring og al videre håndtering og transport af disse materialer
hører under entreprisen.
Entreprenøren skal foretage en sådan aflæsning m.v. omgående efter det aftalte leveringstidspunkt.
Entreprenøren skal betale samtlige udgifter, der skyldes for sen aflæsning.
Entreprenøren skal ved modtagelsen sikre sig, at de overtagne materialer er uden synlige
fejl og mangler og i den forudsatte stand og udførelse, og skal ved overtagelsen kvittere
for modtagelsen.

SIDE
15 af 176
SB – 12810.200
Bygherreleverancer omfatter:
• Belysningsarmaturer og vejbelysningsskabe inkl. komponenter, jf. SAB - Belysning
• Årstalsplader til bygværker
• Vej- og broautoværn
ad § 11
ad § 11 stk. 1
Projektgennemgang, dokumentation og prøver
Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i arbejdsbeskrivelse for Styring og
samarbejde, afsnit 2.
Det påhviler entreprenøren løbende at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af
materialer og arbejdsydelser i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder
den krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i udbudsmaterialet.
Fastlæggelse af procedurer m.v. for aflevering af dokumentationen i forbindelse med
kontrollen skal ske i samarbejde med tilsynet, såfremt det ikke på anden måde er fastsat i
kontraktmaterialet.
Manglende aftalemæssig kontrol eller dokumentation af entreprenørens ydelse under anlægsforløbet,
anses som ufuldstændig levering af ydelsen, hvilket medfører tilbageholdelse
af betaling, indtil forholdene er bragt i orden.
Krav til laboratorier på byggepladsen samt prøvninger, der kan udføres på byggepladsen,
fremgår af SAB.
Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for tilsynets stikprøvekontrol.
Art og omfang er nærmere angivet i AAB og SAB.
ad § 12
Arbejdets forringelse m.v.
Vedligeholdelse
ad § 12 stk. 4
Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal
ibrugtages, fastlægges og gennemgås for mangler. I forbindelse hermed udfærdiges en
ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler samt aftaler om afhjælpning.
ad § 13
ad § 13 stk. 1
Forhold til myndigheder
Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og
samarbejde.
ad § 13 stk. 2
Såfremt en leverance er leveret på arbejdspladsen med overlæs (bagatelgrænse på
0,1 t), betales overskridelsen ikke.
Tilsynet er berettiget til at nægte køretøjer med overlæs adgang til arbejdspladsen.

SIDE
16 af 176
SB – 12810.200
Til brug for tilsynets kontrol af, hvorvidt der ved en leverance er tale om kørsel med overlæs,
påhviler det entreprenøren at sørge for, at alle vejesedler også påføres oplysninger
om såvel køretøjets indregistreringsnummer som den for det pågældende køretøj gældende
maksimale nyttelast og maksimale totalvægt.
Eventuelle reduktioner i betalingen som følge af overlæs foretages senest ved slutafregningen,
idet tilbudslistens enhedspriser, omregnet til pris pr. ton for den pågældende leverance,
anvendes som reduktionsgrundlag.
ad § 14
ad § 14 stk. 3
Ændringer i arbejdet
Tilbudslisten er opdelt i hovedpost, post og underpost.
Underposter vedrører konkrete eller fiktive arbejder og angives som sumposter, eller enhedspriser.
Underposter, hvor arbejdet er fiktivt er angivet i TBL-tillægsarbejder. For disse
arbejder gælder, at entreprenøren er forpligtet til at levere den pågældende ydelse til
den tilbudte enhedspris uanset hvilken mængde, der leveres.
Ved mængdeændringer på arbejder, der er prisfastsat med enhedspriser, gælder, at 15
% grænsen vurderes i forhold til entreprisesummen. Grænsen på 100 % vurderes i forhold
til den respektive underpost.
Indenfor de angivne variationsgrænser er entreprenøren forpligtet til at levere det pågældende
arbejde til den tilbudte enhedspris.
Hvis ændringen af det pågældende arbejde medfører, at entreprenøren skal levere mere
end 100 % af den forudsatte mængde eller merprisen for den forøgede mængde udgør
mere end 15 % af entreprisesummen, da er entreprenøren som udgangspunkt bundet af
den tilbudte enhedspris for så vidt angår den mængde, der overstiger 100 % af mængden
henholdsvis 15 % af entreprisesummen, medmindre enten bygherren eller entreprenøren
påviser, at forudsætningerne for anvendelsen af de pågældende priser ikke er til stede.
I tilfælde af at enhedsprisen så skal reguleres, skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage
efter bygherrens anmodning skriftligt fremkomme med tilbud på nedsættelse, henholdsvis
krav om ekstrabetaling, for den del af afvigelsen, som overstiger den fastsatte variationsprocent.
Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet.
De anførte variationsgrænser vurderes alene i forhold til de enkelte underposter - der
sker således ingen sammenlægning af ændringer (uanset om ændringer medfører en
nedsættelse eller en forøgelse af den forudsatte mængde).
ad § 14 stk. 4
Bygherren kan forlange ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som
regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer:
Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for tilsynet med regnskab og bilag.
Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren, såfremt
tilsynet finder det nødvendigt, udarbejde et overslag.

SIDE
17 af 176
SB – 12810.200
Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren dagligt udfærdige og aflevere
dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab.
A. Arbejdsløn
Medgående timer afregnes efter timesatser anført i TBL.
B. Materialer
Entreprenøren skal medregne beløb, som vedkommende har betalt for materialer, der
indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse,
herunder forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer
modregnes entreprenørens tilgodehavender.
Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornødent
samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter
på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus
tilfalder entreprenøren.
Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejdsstedet
skal inkluderes.
Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges et
honorar på 5 %.
C. Materiel
Størrelsen af lejen af entreprenørens materiel, der ikke er omfattet af TBL Tillægsarbejder,
og som har en indkøbsværdi pr. enhed, som er større end kr. 50.000,-, skal aftales
mellem tilsynet og entreprenøren forud for anvendelsen.
Til sådan lejebetaling lægges intet honorar.
For materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end eller lig med kr.
50.000,-, skal lejen være indeholdt i entreprenørens enhedspriser.
D. Underentreprenører
Til rene regningsbeløb, der allerede omfatter mestersalær, lægges et honorar på 5 %.
ad § 17
ad § 17 stk. 1
ad § 17 stk. 3
ad § 17 stk. 4
Bygherrens tilsyn
Bygherrens tilsyn varetages af Vejdirektoratet.
Tilsynet kan standse arbejdet såfremt foranstaltninger mod trafikken eller naboer ikke er
som foreskrevet, og der vil ikke blive givet tidsfristforlængelse af den grund.
Tilsynets gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer,
miljøforanstaltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret
for eventuelle fejl og mangler.

SIDE
18 af 176
SB – 12810.200
ad § 18
ad § 18 stk. 1
Entreprenørens arbejdsledelse
I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren meddeler denne bygherren,
hvem der på entreprenørens vegne leder og tilser arbejdet.
Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver.
Krav til kvalifikationer fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser.
Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke.
Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den
pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale.
Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet –
f.eks. gennem presse, fagpresse, radio eller TV – skal ske gennem bygherren eller efter
forudgående skriftlig aftale med bygherren.
Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i
offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underentreprenørers
lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår,
som ikke er mindre gunstige end dem, der er i henhold til gældende kollektiv overenskomst,
voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for arbejde
af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet
udføres. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk
overenskomst og denne overenskomst overholdes.
Der skal henvises til kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter
i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af
disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå hvilken løn, der efter overenskomsten
skal betales.
Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers
medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættelsesvilkår
som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende
arbejdsvilkår.
Overholder entreprenøren ikke de ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav
på yderligere løn fra de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til
entreprenøren med henblik på at sikre de ansattes vilkår.
Entreprenøren skal løbende redegøre for, hvorvidt han har modtaget dokumentation fra
udenlandske underentreprenører, som er engageret af entreprenøren, for at disse har foretaget
anmeldelse til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i overensstemmelse
med bekendtgørelsen herom.
Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise – herunder leverancer –
gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet
sig, herunder FN’s konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen.

SIDE
19 af 176
SB – 12810.200
ad § 19
Byggemøder
ad § 19 stk. 1 Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er
gjort på det efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet
samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist.
ad § 20
Samvirke med andre entreprenører
Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med entreprisen, og som har eller
kan få indflydelse på denne, henvises til SAB - Arbejdsplads.
Entreprenørens medvirken og samarbejde vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet
skal ske efter retningslinjer beskrevet i SAB - Styring og samarbejde.
D. Bygherrens betalingsforpligtelse
ad § 22
ad § 22 stk. 1
Betaling
Entreprenøren skal udarbejde acontobegæringer månedsvis og de skal opgøres så de
følger kalendermåned.
Begæringer om acontobetalinger skal udformes ved hjælp af Anlægsdivisionens webbaserede
entrepriseafregningssystem ”JobManager”. Systemet administreres af tilsynet.
Entreprenøren skal uden udgift for bygherren anvende JobManager, som indebærer, at
entreprenøren skal inddatere alle klarmeldinger af udførte mængder med den tilhørende
dokumentation. Entreprenøren vil for bygherrens regning blive uddannet i brugen af systemet
svarende til et ½-dags kursus. Rejseudgifter og medgået tid afregnes ikke.
Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde
foreligger en godkendt klarmelding. Dette gælder både for kontraktarbejder og for ekstraarbejder.
Klarmeldinger skal inddateres i takt med arbejdets udførelse. Såfremt dette overholdes,
kan det retningsgivende oplyses, at acontobegæringer kan forventes godkendt af tilsynet
senest 3 arbejdsdage efter, at den sidste klarmelding i en acontoperiode er inddateret.
Vejdirektoratet afregner entreprisen som selvfakturerende. Betaling vil ske automatisk efter
godkendelsesprocedure i JobManager på et af entreprenøren opgivet kontonummer
og der vil blive fremsendt et afregningsbilag til en af entreprenøren opgivet mailadresse.
Den i AB 92 § 22 stk. 1 omtalte 15 dages frist regnes fra den dag, den aktuelle lukkede
acontobegæring er accepteret af entreprenørens debitorbogholder i entrepriseafregningssystemet.

SIDE
20 af 176
SB – 12810.200
Udbetaling af afvandingsposter kan først finde sted, når al dokumentation på det enkelte
afvandingselement er klarmeldt i WebVand. Der kompenseres ikke for forsinket udbetaling
som følge af manglende dokumentation.
ad § 22 stk. 5
ad § 22 stk. 6
Ekstraarbejde skal aftales skriftlig og endeligt afregnes umiddelbart efter dettes
færdiggørelse.
Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets
afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindreudgifter ved arbejdets udførelse,
og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelser
fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løsninger
af arbejdsmarkedets overenskomstforhold.
I fastprisperioden gælder
For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes
der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det
i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte
benyttes til arbejdet.
Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt
i kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt
forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne
dokumenteres på anden måde.
Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på tilbudsdagen. Til
denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen
og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller
brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes.
Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb
udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen.
Er en entreprenør i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde
godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren
af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i
forhold til entreprisesummen.
Efter fastprisperioden gælder
For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, ydes der godtgørelse
for ekstraordinære prisstigninger, der er indtrådt inden 6 måneder fra tilbudsafgivelsen
efter de foranstående regler, idet dog indkøbstidspunktet erstattes med 6 måneders dagen
efter tilbudsafgivelsen.
For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, foretages endvidere
prisregulering for prisændringer, der er indtrådt efter 6 måneder fra afgivelsen af tilbud,
efter nedennævnte metode.

SIDE
21 af 176
SB – 12810.200
Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for anlæg.
Indekset beregnes pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15. marts), og
det pågældende indeks er gældende for denne måned (marts). For 1. og 2. måned i et
kvartal (f.eks. januar og februar) interpoleres retlinet med afrunding til to decimaler.
Til regulering af entreprisens hovedposter m.v. anvendes følgende indeks:
• Hovedpost 6, 60 og 61: Asfaltarbejder
• Hovedpost 7, 35, 56 og 57: Jernkonstruktioner
• Hovedpost 51, 54, 55, 58 og 63: Betonkonstruktioner
• Øvrige hovedposter: Jordarbejder
Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusive moms) multipliceret med
(I 2 - I 1 ) : I 1 , idet I 1 angiver indeks på 6 månedersdagen efter afgivelse af tilbud, og I 2 angiver
indeks midt i den aktuelle måned.
Reguleringsbeløbet er i øvrigt underkastet indskrænkninger som følge af lovgivningen.
Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages acontoprisregulering svarende til det senest beregnede
kvartalsindeks.
Når prisreguleringen iværksættes, er entreprenøren forpligtet til at fremsende acontobegæringer
én gang om måneden og at fakturere samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder.
Entreprenøren er endvidere forpligtet til at foretage opgørelse over samtlige kontraktmæssigt
udførte arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På grundlag
af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for den første måned efter udløb af fastprisperioden.
ad § 22 stk. 7
Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter tilsynets anvisning.
ad § 22 stk. 10
Slutopgørelse
Betaling vil ske efter de samme retningslinjer som beskrevet for acontobetalinger, se ad §
22 stk. 1.
ad § 22 stk. 11
Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler.
E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse
ad § 24
ad § 24 stk. 1
Entreprenørens ret til tidsfristforlængelser
Forholdene nævnt i § 24 stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse, såfremt de rent
faktisk griber ind i entreprenørens ydelser, og kun i det omfang, de påberåbte forhold i
tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i arbejdsplanen,
og dermed forsinker arbejdet.
En vejrligsdag defineres som en arbejdsdag, hvor
• der er usædvanligt vejrlig (nedbør, temperatur, vind m.m.)
• den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk
• aktiviteten skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen

SIDE
22 af 176
SB – 12810.200
• aktiviteten faktisk ikke kan udføres
Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren indhente skriftlige oplysninger fra den
nærmeste af DMI’s (Danmarks Meteorologiske Institut) målestationer, som foretager daglige
målinger.
I entreprenørens tidsplan for broer kan indregnes følgende antal spilddage:
Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun.
6 6 5 3 2 1
Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec.
2 4 4 4 5 5
Spilddage registreres på byggemøder og opgøres månedsvis.
ad § 24 stk. 3
Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er varslet, over for
bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser.
ad § 25
ad § 25 stk. 2
Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse
Entreprenøren skal betale en bod for overskridelse af gældende tidsfrister. Boden
tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra
sikkerhedsstillelsen.
Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge som følger:
1. For igangsætningsfristen kr. 100.000,-
3. For færdiggørelsesfristen kr. 200.000,-
F. Arbejdets aflevering
ad § 28
ad § 28 stk. 1
Afleveringsforretningen
Entreprisen skal afleveres i sin helhed.
For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i
forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygherren,
skal entreprenøren på tilsynets ønske, og forinden aflevering finder sted, fremskaffe
en underskrevet erklæring fra berørte lodsejere.
I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygherren
i anledning af entreprisen.

SIDE
23 af 176
SB – 12810.200
G. Mangler ved arbejdet
ad § 30
ad § 30 stk. 4
ad § 36
ad § 36 stk. 3
Mangelbegrebet
Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning jf. § 12 stk. 4, registreres ved
afleveringen i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden.
Mangelsansvarets ophør
For entreprisen ophører mangelsansvaret efter 5 år, regnet fra afleveringsdatoen.
Særlige forhold for varmblandet asfalt:
Mangelsansvaret ophører efter 1 år for:
• Belægningers jævnhed
• Belægningers profil
Særlige forhold for kørebaneafmærkning
For kørebaneafmærkning fastlægges mangelsansvarsperioden til følgende:
Kørebaneafmærkning,
som normalt ikke overkøres
*)
Anden kørebaneafmærkning
på steder
med ÅrsDøgnTrafik pr.
kørespor:
ÅDT < 3.000
3.000

SIDE
24 af 176
SB – 12810.200
Uoverensstemmelser skal altid søges løst, hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre,
anvendes fremgangsmåden beskrevet i SAB – Styring og samarbejde afsnit 10.
Adcitation ved tredjemands erstatningskrav
Ved tredjemands sagsanlæg ved domstolene mod bygherren med krav om erstatning
for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse, accepterer entreprenøren, at
bygherren kan adcitere entreprenøren under retssagen. Entreprenøren accepterer endvidere
at bygherren kan anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren, såfremt
bygherren har udbetalt erstatning til tredjemand for skade påført i forbindelse med
arbejdets udførelse.

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
25 af 176
SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)
Styring og samarbejde
1. Alment
Supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde.
2. Projektgennemgang
Bygherren indkalder til projektgennemgang senest 15 arbejdsdage efter kontraktindgåelse.
Spørgsmål og/eller forslag til projektmaterialet skal fremsendes til bygherren i skriftlig
form senest 3 arbejdsdage forud for fastlagt tidspunkt for projektgennemgangen.
3. Arbejdsplan m.v.
3.1 Generelt
Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller tilsvarende.
Arbejdsplanen skal afleveres senest 4 uger efter kontraktindgåelsen.
Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden og plan for aktuelle sommer-
/vinterperiode skal have en detaljeringsgrad til uge niveau. Reviderede planer skal afleveres
senest fire uger før planen ibrugtages.
Arbejdsplanen skal være så detaljeret, at det på ethvert tidspunkt kan vurderes, hvorvidt
tidsplanen overholdes. Arbejdsplanen udformes således, at alle arbejder på den kritiske
vej er angivet.
Entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på væsentlige
punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan.
Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde oplysninger om:
• Tidspunkter for anmeldelser til myndigheder
• Hvornår myndighedsgodkendelser skal foreligge
• Projektering og godkendelse af projekt for stillads til broer
• Hvornår materialer leveret af bygherren skal være til disposition
• Hvornår trafik omlægges
Forud for hvert byggemøde (kl. 12 én arbejdsdag før byggemødet) skal entreprenøren
skriftligt aflevere oplysninger til tilsynet om:
• Arbejder udført i perioden

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
26 af 176
• Planlagte aktiviteter for de kommende 4 uger
• Arbejdets stade
• Anvendt materiel og arbejdsstyrke
• Vejrforhold og spilddage
• Kvalitetsstyring (plan og status for opfølgning på audits mv.)
• Afvigelser og fravigelser (oversigt og status)
• Tillægsarbejder (oversigt og status over aftalesedler)
• Økonomioversigt
• Naboforhold
• Status på trafikafvikling
I de tilfælde, hvor entreprenøren får specialfremstillet udstyrsdele, skal entreprenøren levere
alle de arbejdstegninger og specifikationer, som er nødvendige, for at bygherren på
et senere tidspunkt kan fremstille tilsvarende dele.
Materialer dokumenteres således at alle materialernes funktioner er beskrevet. Leverandørens
standarddokumentation kan benyttes, evt. suppleret med uddybende beskrivelse
af funktionalitet.
Udover de i SB ad § 2 stk. 2 nævnte overdragelsestidspunkter og de i SB ad § 2 stk. 3
nævnte tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud tage hensyn til bl.a.:
Særlige trafikale bestemmelser
at
trafikken på kørebanen og sti i spærretiderne skal opretholdes med ét spor i hver
retning,
at
trafikomlægninger på Køgevej, ikke må udføres i spærretiderne, som angivet i
SAB Arbejdsplads, afsnit 4.1,
at
trafikomlægninger på andre veje skal ske på døgnets trafiksvage tidspunkter og
efter specifik aftale med vejmyndighederne,
at
der for en kørebane med to kørespor og cykelbaner i begge retninger skal være
et frit rum på mindst 10,00 m,
at
der til enhver tid skal være vejadgang til alle berørte ejendomme, herunder afskårne
dele af markarealer og tekniske installationer,
at
der skal være vejadgang for sættevognskøretøjer med et akseltryk over 18 t til
sendemasten, dog kan kortvarige lukninger aftales med TeraCom,
at
der ikke må ske jordflytning på tværs af eksisterende større veje i drift,
at
al færdsel på veje med trafik skal foregå med indregistrerede køretøjer og udelukkende
i færdselsretningen,
at
afmærkningsplaner for trafikafvikling og ansøgning om tilladelse til vejarbejde
fremsendes til tilsynet for bemærkninger senest 10 arbejdsdage før planlagt
fremsendelse til vejmyndigheden,

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
27 af 176
at
at
at
at
at
at
at
at
at
at
oplæg til eventuelle supplerende afmærkningsplaner for trafikafvikling og ansøgning
om tilladelse til vejarbejde skal fremsendes til tilsynet før planlagt fremsendelse
til vejmyndigheden, jf. afsnit 5,
ind- og udkørsel til og fra arbejdsområderne kun kan påregnes tilladt i omfang,
som er beskrevet i SAB – Arbejdsplads, afsnit 3.3,
omlægning af trafik ikke må finde sted før belysning, afstribning, autoværn, skiltning
og afmærkning er fuldført og godkendt af tilsynet og vejmyndigheden,
vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider skal overholdes, se SAB - Arbejdsplads,
afsnit 4.1,
eksisterende veje og stier ikke må afbrydes, før fremtidige adgange herunder interimsadgange
er etableret og åbnet,
overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til afløbskonstruktioner,
også i arbejdsområder,
vejafvandingssystemerne for et vilkårligt trafikområde, skal være i funktion i hele
anlægsperioden,
der skal udføres interims- eller nye belægninger forud for forlægninger af trafik til
områder uden for eksisterende køresporsarealer jf. projekttegninger over eksisterende
forhold,
der i perioden december – februar af hensyn til trafikkens fremkommelighed og
sikkerhed ikke må udføres anlægsarbejder tættere på et kørespor end 3,00 m,
der i perioden 1. november – 31. marts skal være en rabat med en bredde på
mindst 1,5 m, når længden af arbejdsområdet er over 100 m.
Særlige bestemmelser omkring broer/bygværker
at der skal afsættes tid til godkendelsesprocedurer for stilladsdokumentation, jf. afsnit
5,
at
at
at
der på broerne ikke må udføres bitumenpladeisolering- / polymerbitumenpladeisolering
og slidlag i perioden fra 1. oktober til 30. april,
afvandingsledninger B500 og B700 langs omfartsvejens tracé ved fundamenter
for bro 21212 og 21213, etableres inden støbning af fundamenterne i et omfang
svarende til at fundamenterne ikke undermineres ved det videre gravarbejde for
etablering af ledningerne (min. trykspredning 1:1),
entreprenøren må påregne færdigprojektering af kantbjælker for bro 21212 og
21213 efter kontraktindgåelse som følge af bygherreleverance af CE-mærket
broautoværn. Færdigprojekteringen omfatter form (geometri), armering og beton,
og entreprenøren kan forvente det tilrettede projektmateriale udleveret senest 1.
november 2013.

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
28 af 176
Særlige miljømæssige bestemmelser
at arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage mellem kl. 07-18 og lørdage
mellem kl. 08-14.
Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder:
• trafikomlægning og arbejder, der af tekniske årsager skal udføres kontinuerligt
og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående
perioder,
• arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg,
skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl. 07-18,
at
at
at
der kun efter forudgående aftale med tilsynet må arbejdes søn- og helligdage og
lørdage uden for tidsrummet mellem kl. 08 og kl. 14 samt på hverdage uden for
tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 18,
arbejderne er underlagt krav om begrænsning af støj og vibrationer som anført i
SAB – Arbejdsplads, afsnit 7,
dige langs Øverup Erhvervsvej ikke må påvirkes undtagen indenfor det midlertidige
arbejdsareal (5 m).
Særlige øvrige forhold
at slidlag normalt ikke må udlægges før medio april og efter ultimo september,
at
at
at
at
at
at
at
at
at
nedre bærelag GAB II ikke må ligge vinteren over uden forsegling,
bygherren påbegynder bæreevnemålinger og andre prøver 10 arbejdsdage efter
udlægning af det færdigt indbyggede stabilt grus. Resultatet af bæreevnemålingen
kan forventes af foreligge 3 uger efter at stabilt gruslaget er indbygget,
ledningsejerne skal have adgang til at udføre ledningsarbejder i entrepriseområdet,
eksisterende veje og stier skal opbrydes og afrømmes umiddelbart efter at disse
er forlagt og trafikken flyttet,
arkæologernes undersøgelser forventes udført forud for entreprisen, og arbejdsområderne
kan overdrages som anført i SAB – Arbejdsplads,
interimsvej ved Køgevej Øst er ibrugtaget inden arbejder med UF stibro, bro
21216 (128-0-041), kan opstartes,
slidlag på NØ frakørselsrampe først må udlægges efter ibrugtagning af SØ tilkørselsrampe,
komprimering skal ske under hensyntagen til eksisterende bebyggelse og konstruktioner,
som ikke må beskadiges,
der opsættes midlertidigt hegn efter entreprenørens valg omkring gravhøj på
matr. 5a, Øverup By, Herlufsholm som vist i tegningsmaterialet,

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
29 af 176
at
fundament til bardun til sendemasten under ingen omstændigheder må beskadiges
eller undermineres (der må forventes at være et lynafledernet under og omkring
fundamentet med en udbredelse på 10 – 15 m udenfor fundament),
at
opstart af jordarbejder på tilslutning til Østlig fordelingsvej først kan opstartes efter
udført forbelastning over mergelgrav (udføres af Næstved Kommune),
at
entreprenøren selv skal søge nedrivningstilladelse hos Næstved Kommune til
nedrivning af ejendommen Køgevej 285 og overholde de vilkår, som kommunen
gør gældende i den forbindelse,
at arbejdsarealer vest for fordelerringen skal overdrages til entreprise 12810.202
senest som anført i udbudstidsplanen.
3.2 Plan for Vejrligsforanstaltninger
Der henvises til SAB – Arbejdsplads, afsnit 9.
4. Kontrol
4.1 Entreprenørens egenkontrol
For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren
mindst 5 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted.
4.2 Bygherrens kontrol
Bygherren skal have min. 2 arbejdsdage til at gennemgå kontrolafsnit med tilhørende dokumentation
inden entreprenøren må fortsætte arbejdet.
5. Dokumentation
Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren i 2 eksemplarer og i pdf-format på ProjektWeb.
Al dokumentation for kontroller og registreringer skal være afleveret senest 10 arbejdsdage
før aflevering. Materialet afleveres i elektronisk format, såsom i originalt format og
pdf-format.
Entreprisespecifikke plandokumenter skal forelægges bygherren i henhold til tidsfristerne
anført efterfølgende:
Entreprisespecifikke plandokumenter
Tidsfrist for forelægges
for bygherren
Påregnet varighed til
bygherrens behandling
Arbejdsplan
15 arbejdsdage efter 10 arbejdsdage
kontraktindgåelsen
Kvalitetsplan, miljøplan og ad- 25 arbejdsdage efter 10 arbejdsdage

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
30 af 176
ministrative procedurer
Input til bygherrens plan for sikkerhed
og sundhed (PSS), inkl.
beredskabsplan
Oplæg til supplerende afmærkningsplaner
for trafikafvikling,
inkl. udkast til rådighedsansøgning
Arbejdsprocedure for gennemførelse
af trafikomlægning, inkl.
nødvendige myndighedsgodkendelser
Tegninger og beregninger vedr.
midlertidige konstruktioner for
stillads og formarbejde for broer
Tegninger og beregninger i øvrigt
vedr. midlertidige hhv. permanente
konstruktioner
Arbejdstegninger
Arbejdsprocedurer og metodebeskrivelser
Entreprenørens kontrolplaner
kontraktindgåelsen
10 arbejdsdage før arbejdets
igangsætning
15 arbejdsdage før
planlagt fremsendelse
til vejmyndighed
3 arbejdsdage før
igangsætning af trafikomlægning
20 arbejdsdage før arbejdets
igangsætning
20 arbejdsdage før arbejdets
igangsætning
20 arbejdsdage før
igangsætning af aktiviteter,
hvortil de skal
anvendes
20 arbejdsdage før
igangsætning af aktiviteter,
hvortil de skal
anvendes
20 arbejdsdage før
igangsætning af aktiviteter,
hvortil de skal
anvendes
10 arbejdsdage
10 arbejdsdage
2 arbejdsdage
15 arbejdsdage
10 arbejdsdage
10 arbejdsdage
10 arbejdsdage
10 arbejdsdage
Aflevering af ”Således Udført” materialer aftales med tilsynet i forbindelse med aflevering
af entreprisen.
6. Kvalitets- og miljøledelse
6.1 Alment
Tidsfrister for entreprenørens aflevering af plandokumenter henholdsvis bygherrens
kommentering heraf er anført i ovenstående afsnit 5.
Entreprenøren skal udøve kvalitetsledelse, miljøledelse og arbejdsmiljøledelse, der er i
overensstemmelse med intentionerne i:
a) DS/EN ISO 9001:2008, Kvalitetsstyringssystemer – Systemkrav
b) DS/EN ISO 14001:2004 Miljøledelsessystemer - Kravbeskrivelse med råd om anvendelse
c) DS/OHSAS 18001:2008, Arbejdsmiljøsystemer – Kravbeskrivelse

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
31 af 176
Entreprenøren skal inden for rammerne af sit system for kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse
opstille, følge, overvåge og vedligeholde en entreprisespecifik kvalitetsplan, som
på operationelt niveau understøtter den daglige produktion med procedurer, værktøjer,
kontrolskemaer og skabeloner for udøvelse af den i udbuddet krævede kvalitets- og miljøledelse.
Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal omfatte følgende forhold:
6.2.1 Procedurer og arbejdsprocedurer
6.2.2 Ansvar, beføjelser og kommunikation
6.2.3 Kontrolplaner
6.2.4 Opfølgning af projektgennemgang
6.2.5 Styring af projektering
6.2.6 Styring af dokumenter og registreringer
6.2.7 Uddannelse og instruktion
6.2.8 Styring af underentreprenører og leverandører
6.2.9 Styring af bygherreleverancer
6.2.10 Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr
6.2.11 Kvalitets- og miljøaudit
6.2.12 Styring af ændringer
6.2.13 Styring af afvigelser og korrigerende handlinger
Desuden skal entreprenørens kvalitets- og miljøplan dække kravene anført i SAB Arbejdsplads,
afsnit 7.
6.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan
6.2.1 Procedurer og arbejdsprocedurer
Arbejdsprocedurer skal udover emnerne anført i AAB også redegøre for: formål, omfang
og afgrænsning, grundlag, fremgangsmåde, relevante arbejds- og montagetegninger, arbejdets
opdeling i kontrolafsnit samt kontrolplan inkl. kontrolskemaer og/eller hvorledes
kontrollerne dokumenteres.
Entreprenøren skal som minimum udarbejde arbejdsprocedurer og metodebeskrivelser
som anført i AAB og SAB.
6.2.3 Kontrolplaner
Entreprenøren skal for hver SAB (eksklusive SAB Styring og samarbejde) udarbejde og
vedligeholde kontrolplaner på basis af de i SB punkt m nævnte udbudskontrolplaner samt
de kontrolaktiviteter, der er anført i AAB og SAB.
Hvor et arbejde overdrages fra en fagdisciplin til en anden fagdisciplin (eksempelvis overdragelse
af ubundne lag til asfaltarbejder, gennemgang af placering af ledninger i jord
forud for igangsætning af autoværnsarbejder etc.), skal der i kontrolplanen for den efterfølgende
fagdisciplin angives et kontrolpunkt for selve overdragelsen, hvor parterne i fællesskab
gennemgår arbejdets korrekte kvalitet for det videre arbejde.
Kvaliteten af et arbejde skal kontrolleres og dokumenteres i takt med arbejdets udførelse
og så betids, at arbejdet kan omgøres uden tidsmæssige og/eller økonomiske omkostninger
og uden gener for et efterfølgende arbejde.

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
32 af 176
Kontroldokumentationen skal udformes således, at målte resultater dokumenteres sammenholdt
med de i projektet specificerede værdier og tolerancer, og kontroldokumentationen
skal forsynes med entydige referencer til:
• Kontrolpunkt i kontrolplanen
• Kontrolafsnit
• Lokalitets for kontrol og prøveudtagning (stationering, vejens højre / venstre side etc.)
• Anvendt prøvningsmetode
• Anvendt måleudstyr
Til hver kontrolplan skal der vedlægges:
• Kontrolskemaer og/eller eksempler på, hvorledes kontrollerne dokumenteres
• Tegning og/eller beskrivelse af arbejdets opdeling i kontrolafsnit
Entreprenørens planlægning af kontrolplaner skal registreres i dokumentstyringsplanen,
jf. principperne givet i efterfølgende afsnit 6.2.5 og 6.2.6.
6.2.5 Styring af projektering
Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde procedurer for planlægning, gennemførelse,
kontrolaktiviteter, dokumentation, myndighedsbehandling, ændringsbehandling og
godkendelse af projekteringsopgaver. Procedurer skal omfatte projektering af interimskonstruktioner.
6.2.6 Styring af dokumenter og registreringer
På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter (e-mail, Projekt
Web mv.) mellem bygherre og entreprenør.
Til styring og registrering af dokumenter og data anvender bygherren
• ProjektWeb (Byggeweb)
• WebVand
• JobManager
• Paveman
• DANBRO
• Vejman.dk
• Vejlys Web
Entreprenøren er forpligtet til at anvende ovenstående.
Entreprenøren skal udarbejde en dokumentstyringsplan eller lignende dokument, der for
hver dokumenttype redegør for, hvem der udarbejder, kontrollerer og godkender dokumenter,
samt til hvem de fordeles.
En ajourført oversigt over gældende entreprisedokumenter skal til stadighed være tilgængelig
hos entreprenøren og være tilgængelig for bygherren. Oversigten gennemgås
ved hvert byggemøde.
6.2.7 Uddannelse og instruktion
Særlige krav til kurser ud over lovgivningen:
• ”Vejen som arbejdsplads”
• Stilladskurser

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
33 af 176
• Fugtisolering og brobelægning
• Rørlæggeruddannelse
• Kloakmesterautorisation
• Arbejdsmiljøuddanndelsen
Vejen som arbejdsplads
Entreprenørens entrepriseleder, opgaveansvarlige for trafikreguleringer og formænd beskæftiget
med afmærkning af vejarbejder, samt medarbejdere, der håndterer afmærkningsmateriel
eller udfører arbejder ved bevægelige arbejder eller arbejder af kortere varighed
uden fysisk afspærring skal have gennemført kurset ”Vejen som arbejdsplads”
(VEJ-EU eller lign.).
De nye kurser (trin I, II og III) er obligatoriske for alle relevante medarbejdere fra 1. januar
2013.
Stilladskurser
Entreprenørens ingeniører, arbejdsledere og medarbejdere, som arbejder med stillads,
skal, forinden deres arbejdsfunktioner vedrørende stillads påbegyndes, have gennemført
de kurser, der er anført i ”Tilsynshåndbog for støbestilladser" i gældende udgave. Entreprenøren
skal forestå planlægning og gennemførelse af kurser, der jf. tilsynshåndbogen
betegnes A, D, E og F. Underviser til kursus A skal rekvireres hos Vejdirektoratet med et
varsel på min. 20 arbejdsdage.
Fugtisolering og brobelægning
Entreprenørens medarbejdere som udfører svejsning af polymerbitumenplader samt entrepriseledere
for fugtisoleringsarbejder skal have den krævede erhvervserfaring og skal
have gennemført de i SAB Fugtisolering og AAB Fugtisolering anførte kurser.
Rørlæggeruddannelse
Entreprenørens medarbejdere, som arbejder med rørlægning og sætning af brønde, skal
have gennemført rørlæggeruddannelsen (AMU-Kursus).
Kloakmesterautorisation
Alle afvandings- og afløbsarbejder skal udføres under ansvar og kontrol af en autoriseret
kloakmester hos entreprenøren. Den autoriserede kloakmester skal fremgå af entreprenørens
organisationsdiagram.
Arbejdsmiljøuddannelse
Entreprenørens medlemmer af arbejdsmiljøgruppen (arbejdsmiljøledere og arbejdsmiljø
repræsentanter), skal have gennemført Arbejdsmiljøuddannelsen.
Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/CV/kursusbeviser
for nøglepersoner jf. ovenstående samt medarbejdere, hvortil der
stilles særlige krav til uddannelse/erfaring.
Ovennævnte uddannelse, erfaringer og kurser skal være gennemført og dokumenteret
overfor bygherren forud for arbejdernes igangsætning.
Beviser på deltagelse i andre kurser med tilsvarende indhold og kvalitet kan blive accepteret.

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
34 af 176
6.2.8 Styring af underentreprenører og leverandører
Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt
eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitetsog
miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i
overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol).
Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være
omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i udbudsmaterialet.
Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører,
leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende.
6.2.9 Styring af bygherreleverancer
Entreprenøren skal redegøre for modtagekontrol, håndtering og opbevaring af bygherreleverancer
i overensstemmelse med kravene i udbudsmaterialet.
6.2.10 Styring af inspektions-, prøvnings,- og måleudstyr
Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering
mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr.
6.2.11 Kvalitets- og miljøaudit (miljørevision)
Entreprenøren skal redegøre for planlægning og gennemførelse af interne kvalitets- og
miljøaudit (miljørevisioner). Entreprenøren skal på forlangende fremlægge sin auditplan
for bygherren.
Entreprisen skal omfattes af intern audit mindst 1 gang årligt. Audit af underentreprenører
og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal afholdes med tilsvarende
hyppighed.
Entreprenøren skal påregne, at bygherren vil auditere entreprenørens kvalitets- og miljøledelse
1 gang årligt. Auditering vil tage udgangspunkt i den entreprisespecifikke kvalitets-
og miljøplan og kun omfatte de elementer og dokumenter i kvalitets- og miljøplanen,
der har relation til den aktuelle entreprise.
Bygherrens auditering kan omfatte underentreprenører og leverandører samt eventuelle
konsulenter/projekterende efter samme retningslinjer som hos hovedentreprenøren.
Entreprenøren skal påregne, at følgende medarbejdere skal medvirke ved audit:
• Entrepriseleder
• Entreprisens kvalitets- og miljøleder/-koordinator
• Udvalgte medarbejdere fra produktionen
Den samlede varighed af en audit må påregnes at være ca. 6-8 timer (ekskl. planlægning
og opfølgning.

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
35 af 176
6.2.12 Styring af ændringer
Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for styring af ændringer.
Proceduren skal redegøre for vurdering af ændringer og deres konsekvenser i relation til
kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og økonomi, godkendelse af ændringer samt registrering og
kommunikation af ændringer til berørte parter.
6.2.13 Styring af afvigelser og korrigerende handlinger
Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstaterede
afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der
iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejdning
eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konsekvenser,
sikring mod gentagelser mv.
Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korrigerende
og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der
iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser.
7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne
Terminologi: De i AAB anvendte betegnelser ”sikkerhedskoordinator” og ”koordinerende
sikkerhedsmøder” erstattes med betegnelserne ”arbejdsmiljøkoordinator” ”koordinerende
arbejdsmiljøsmøder”.
Terminologi: De i branchen tidligere anvendte betegnelser ”sikkerhedsrepræsentant” og
”sikkerhedsrundering” erstattes med ”arbejdsmiljørepræsentant” og ”arbejdsmiljørundering”.
7.1 Alment
AAB afsnit 7.1, 3. tekstblok, udgår.
Entreprenøren skal inden entreprisens start gennemgå og følge op på bygherrens kortlægning
af særlige farlige arbejder med henblik på en vurdering af særlige risici og problemer
i relation til sikkerhed og sundhed.
Entreprenøren skal forelægge resultatet af sin vurdering af særlige risici for bygherren til
kommentering. Arbejdsmiljøkoordinatoren indarbejder efterfølgende det i plan for sikkerhed
og sundhed.
På opfordring af arbejdsmiljøkoordinatoren skal entreprenøren deltage i møder vedrørende
koordinering af arbejdsmiljø.
Entreprenøren skal deltage i opstartsmøde med koordinatoren.
Inden hvert arbejdsmiljøkoordineringsmøde skal entreprenøren ved sin arbejdsmiljørepræsentant
i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatoren gennemgå sikkerheden på entreprisen
ved en gennemgang (arbejdsmiljørundering) i henhold til tjekskemaer for mønsterarbejdsplads.

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
36 af 176
Kopi af tjekskemaer, der dokumenterer gennemgangen, fremsendes til arbejdsmiljøkoordinator.
7.1.1 Koordinering
Koordinering af sikkerheden skal ske på koordinerende arbejdsmiljømøder/byggemøder
mindst hver 14. dag og ekstraordinære møder ved ulykker og nærved ulykker.
Alle entreprenører/leverandører, der er beskæftigede i en kortere eller længere periode, i
en kommende 14 dages periode på pladsen, skal deltage.
7.1.2 Tidsplan
Entreprenøren skal aflevere en 4 ugers tidsplan med markering af de særlige farlige arbejder
og oplysninger om bemanding inden det koordinerende arbejdsmiljømøde. Dette
kan løbende indarbejdes i entreprenørens detaljerede tidsplan.
7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder
7.2.1 Alment
AAB afsnit 7.2.1 udgår og erstattes af:
Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af arbejdsmiljøarbejdet i
henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse
af plan for sikkerhed og sundhed (PSS).
Bygherren har udpeget en arbejdsmiljøkoordinator, hvis navn oplyses senest ved første
byggemøde.
7.2.2 Afgrænsning
Entreprenøren skal forestå etablering og vedligeholdelse samt fjernelse af følgende:
• Entreprisens anstillingspladser
• Skurby
• Fælles adgangsveje
• Fælles foranstaltninger i forbindelse med vinterarbejde, belysning, renhold, snerydning
og ryddelighed for fælles skurby/anstillingsplads
• Fælles foranstaltninger i forbindelse med arbejdsområder herunder særlige sikkerhedsforanstaltninger
mod trafik, naboer og vejrlig
• Byggepladsbelysning
Afgrænsning af og ansvar i fællesområderne fremgår yderligere af PSS, bilag 5.
7.2.3 Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)
AAB afsnit 7.2.3, 1. og 5. tekstblok, udgår og erstattes af:
Bygherrens udpegede arbejdsmiljøkoordinator varetager udarbejdelse og vedligeholdelse
af PSS i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter.

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
37 af 176
Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne bygherren
med input til bilag i PSS for entreprisen, hvorefter bygherrens arbejdsmiljøkoordinator
ajourfører PSS´en.
Entreprenøren skal sikre sig , at alle beskæftigede på entreprisen er bekendt med
PSS´en.
Den ajourførte PSS skal foreligge som et selvstændigt dokument inden entreprisearbejdet
kan påbegyndes samt i forbindelse med ændringer.
7.3 Beredskabsplan
Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold:
• Personskade
• Tingskade
• Nedfald af materialer
• Uforudset jordforurening
• Uforudset grundvandsforurening
• Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til kloak eller anden recipient
• Udskyl af jord mv. til vandløb og søer
• Spild af brændstof og kemikalier
• Brand
• Brud på forsyningsledninger
• Støv
• Vibrationer
• Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive
materialer, højspænding mv.)
• Is- og materialenedfald i en radius på op til 300 m fra sendemasten
Entreprenøren skal oplyse, hvem der på entreprisen har førstehjælpskurset.
Derudover skal nærmeste akutmodtagelse/traumacenter anføres.
7.4 Asbestholdige materialer
Arbejdet med håndtering af asbestholdige materialer skal udføres i henhold til Arbejdstilsynets
anvisninger.
Der henvises til de fremlagte miljøtekniske rapporter for asbest.
8. Trafiksikkerhed og –afvikling
Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse ”afmærkningsplan” erstattes med betegnelsen
”afmærkningsplan for trafikafvikling”.
8.2 Arbejder ved eller på veje i drift
Tekst i AAB udgår og erstattes af:

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
38 af 176
8.2.1 Alment
Planlægning og gennemførelse af vejarbejder ved eller på veje i drift skal ske i overensstemmelse
med ”Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m. Anlæg og drift” i gældende
udgave
Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse/gravetilladelse før arbejdets start.
Intet arbejde må påbegyndes, før rådighedstilladelse foreligger.
Vejmyndighed ved arbejder på statsveje med trafik er Vejdirektoratet Næstved, Toldbuen
6, 4700 Næstved, tlf.: 7244 3333.
Vejmyndighed ved arbejder på kommuneveje med trafik er Næstved Kommune, Park og
Vej, Thorøvej 5, 4700 Næstved.
Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv. der er beskæftiget
med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i ”Instruks for
råden over vejareal”, Vejdirektoratet, i gældende udgave.
Entreprenøren skal underrette tilsynet ved alle trafiksikkerhedsmæssigt risikable situationer,
herunder de arbejder indenfor arbejdsområdet, som kræver særlig beskyttelse af vejtrafikken
jf. vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere, eller hvor der
er risiko for, at genstande fra arbejdsområdet kommer ud i trafikområdet.
8.2.2 Afmærkningsplaner for trafikafvikling
Bygherrens oplæg til afmærkningsplaner for trafikafvikling, jf. tegningsliste, er forlods behandlet
af vejmyndighed og politi.
Entreprenørens oplæg til afmærkningsplaner for trafikafvikling skal for tilsynet kommentering
som minimum omfatte følgende oplysninger:
• Skitse visende arbejdsområdets afgrænsninger under hensyntagen til trafikområde
og arbejdsområde
• Arbejdsplan for arbejdsområdet med angivelse af den forudgående og efterfølgende
opgaver
• Start og sluttidspunkt for dels rådighed over ansøgte arbejdsområde og dels det
konkrete arbejdsområdes forskellige afmærkningsplaner for trafikafvikling
• Placering af ind- og udkørsler til arbejdsområdet
• Beskrivelse af, hvilket arbejde der udføres bag afspærringen
• Plan for arbejdsområdets indretning, jf. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde
Yderligere skal entreprenøren udarbejde procedure for, hvorledes selve trafikomlægningen
påtænkes gennemført i marken.
Perioden for tilsynets kommentering af afmærkningsplaner for trafikafvikling er højst 10
arbejdsdage.

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
39 af 176
Entreprenøren skal i sin planlægning indregne tid til tilsynets kommentering, vejmyndighedens
behandling samt tid til egen planlægning fra modtagelse af godkendt afmærkningsplan
til igangsætning af omlægningen.
Myndighedernes meddelte bestemmelser for bl.a. perioder for etablering af trafikforanstaltninger
for et arbejdsareal og varighed af samme skal overholdes. Givne perioder må
ikke overskrides uden forudgående skriftlig aftale herom med vejmyndigheden.
Senest 3 arbejdsdage inden en trafikomlægning ønskes påbegyndt, skal entreprenøren
udarbejde og fremsende en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse
og forventet afslutning til bygherren.
Entreprenøren skal til denne plan vedlægge de nødvendige godkendelser til rådighed
over vejareal.
9. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere
9.1 Alment
Tilladelser og godkendelser af betydning for entreprisens gennemførelse fremgår af udbudsgrundlaget
jf. SB ad § 2 stk. 2.
Bygherren har indhentet de fornødne tilladelser til den i projektet angivne jordhåndtering,
og varetager de i denne forbindelse fornødne anmeldelser til Næstved Kommune.
Entreprenøren skal indhente nødvendige tilladelser, herunder byggetilladelse, inden nedrivning
af ejendomme m.v.
9.2 Forhold til ledningsejere
Entreprenøren skal tage udgangspunkt i ledningsprotokollerne. Tillæg til disse aftaler og
evt. ændringer af dem skal forelægges bygherren, før de tiltrædes endeligt.
9.3 Koordinering og ledningsmøder
Entreprenøren har ansvaret for koordinering med ledningsejerne.
For koordinering af samarbejdet mellem entreprenør og ledningsejerne indkalder tilsynet
til det første ledningsmøde.
På baggrund af ovenstående ledningsmøde og nærværende projektmateriale skal entreprenøren
tilrettelægge sit arbejde og koordinere ledningsarbejderne med de respektive
ledningsejere.
Ved planlægning af arbejdet gennemgår entreprenøren med de enkelte ledningsejere deres
betingelser i henhold til ledningsprotokollen. Tidsplanerne i ledningsprotokollerne er
ikke bindende, men entreprenøren skal tage hensyn til længden af ledningsejernes arbejdsperioder.

SAB – Styring og samarbejde 12810.200
SIDE
40 af 176
10 Erstatningssager uden for kontraktforhold
Ved tredjemands krav mod bygherren for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse
følges følgende procedure:
• Bygherren anmoder om entreprenørens skriftlige bemærkninger til erstatningskravet
med en svarfrist på 3 uger. Skadelidte orienteres samtidig herom
• Entreprenøren sender svaret til bygherren med kopi til skadelidte inden udløbet
af fristen. Svaret skal indeholde bemærkninger vedrørende sagsforløb, ansvarsplacering
og det krævede erstatningsbeløb
• Såfremt resultatet af høringen viser uenighed om sagsforløb, ansvarsvurdering
eller erstatningsbeløb, og denne uenighed ikke umiddelbart kan afklares, eller såfremt
entreprenøren ikke overholder den fastsatte høringsfrist, afholdes møde om
sagen mellem bygherren og entreprenøren. Mødet afholdes hos bygherren
• Såfremt der, efter afholdelse af møde, fortsat er uenighed om erstatningsansvaret,
kan bygherren – såfremt denne finder, at betingelserne herfor er til stede –
udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved domstolene
mod entreprenøren

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
41 af 176
Arbejdsplads
Supplerende bestemmelser til AAB Arbejdsplads.
1. Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse
Entrepriseområdet for nærværende entreprise er vist på tegningsbilag. Området henligger
ved arbejdets start hovedsagelig som eksisterende vej- og stiarealer, samt landbrugsarealer.
Der eksproprieres til det permanente anlæg og til midlertidige arbejdsområder.
Entreprenøren skal sikre, at gældende regler ved færdsel og arbejder på vejarealer respekteres.
Bygherren stiller areal til rådighed for indretning af arbejdsplads i denne entreprise. Hovedanstillingspladsen
er beliggende nordøst for fordelerringen. Herudover er der afsat
arealer til broarbejdspladser ved hvert bygværk jf. tegningsbilaget.
Ledningsarbejder
Generelt vil ledningsomlægninger finde sted løbende i anlægsperioden, jf. ledningsprotokollerne.
Entreprenøren skal være opmærksom på, at visse ledninger ikke tåler afbrydelse
i længere tid, hvorfor jordarbejdet skal tilrettelægges under hensyn til dette.
Der skal til stadighed være forsyning til sendemasten (el, kommunikation, beredskab
mv.). Driften af masten skal være i funktion uafbrudt 24 timer i døgnet, året rundt.
Entreprenøren skal endvidere være opmærksom på, at entreprisen krydses af en 132 kV
luftledning, som i forbindelse med anlægsarbejdet hæves.
Arkæologiske undersøgelser
Arkæologiske undersøgelser pågår og forventes afsluttet medio september 2013. Undersøgelserne
udføres af Museum Sydøstdanmark. Der tages forbehold for, at der kan
komme supplerende arkæologiske undersøgelser efter det angivne tidspunkt.
Det er aftalt med Museum Sydøstdanmark, at muld og topjord afgravet i søgerender lægges
tilbage i søgerender af museet. Foretager entreprenøren afgravning i undersøgte
områder umiddelbart efter de arkæologiske undersøgelser, kan det aftales, at muld mv.
ikke lægges tilbage i søgerenderne.
1.1 Igangværende entrepriser og arbejder
Ved arbejdets start er følgende entrepriser igangsat:
Færdiggørelse af Østlig Fordelingsvej
Næstved Kommune
Ombygning af 132 kV højspændingsledning
Hævning af luftledning
SEAS NVE / Energinet.dk
Forventes afsluttet efterår 2013

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
42 af 176
Arkæologiske undersøgelser
Museum Sydøstdanmark
Forventes afsluttet medio september 2013
1.2 Kommende entrepriser og arbejder
1.2.1 Arbejder indenfor entrepriseområdet
Inden for entrepriseområdet kommer følgende arbejder til udførelse i samme periode som
nærværende entreprise:
• Ledningsarbejder (jf. ovenstående)
• 12810.400, Vejvisnings- og færdselstavler
• 12810.202 Veje og broer, Østlig strækning
1.2.2 Grænseflader til andre entrepriser
Nedenstående vejprojekt udføres samtidig med nærværende entreprise:
• 12810.202, Veje og broer, østlig strækning
• 12810.400 Vejvisnings- og færdselstavler
• Nedrivning af kommunal ejendom, Køgevej 287, 4700 Næstved (matr. 5 a , Øverup
By, Herlufsholm)
• Afslutning af østlig fordelingsvej (Næstved Kommune)
1.3 Registrering af arealer og naboejendomme
Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, skal entreprenøren i samarbejde
med tilsyn og vejmyndighed og eventuelle lodsejere foretage fotoregistrering af berørte
arealer og naboejendomme.
Bygherren udarbejder et referat med tilhørende fotoregistrering fra besigtigelse af berørte
arealer, adgangsveje og tilstødende arealer, bygninger, konstruktioner mv. med registrering
af tilstand.
1.4 Forurenede arealer
Bygherren har kendskab til forurening af vejarealer langs eksisterende veje, der er kendskab
til punktforureninger i entreprisen ved tilslutning til østlig fordelingsvej, se miljørapport.
Det er aftalt med Næstved Kommune, at: Det kan forudsættes, at forureningen lades
ligge. Vi arbejder på, at få indhentet miljømæssig tilladelse. Det er umiddelbart vores
forventning, at vi i løbet af 2013 vil forbelaste med råjord til underside vejkasse, med anlæg
der tilgodeser jeres entreprenørs færdsel i traceet.
Vedrørende særlige foranstaltninger ved arbejder i disse områder henvises til arbejdsbeskrivelser
vedrørende Arbejdsplads, afsnit 7. Miljøforhold, samt arbejdsbeskrivelser vedrørende
jordarbejder.
Generelt gælder, at såfremt der under arbejdet konstateres forekomster af misfarvet eller
lugtende jord, skal arbejdet, i henhold til gældende miljølovgivning, standses og tilsynet
skal straks tilkaldes.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
43 af 176
Såfremt der på ejendom, der skal nedrives, påtræffes opfyldninger eller forureninger, som
ikke er beskrevet eller har kunnet konstateres ved besigtigelse, aftales det nærmere med
tilsynet, hvordan disse håndteres.
1.5 Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder
Bygherren har kendskab til, at der inden for arbejdsområdet er beskyttede sten- og jorddiger
(se også tegning 12810-27004):
• Langs Øverup Erhvervsvej (østlig side) (matr. nr. 5k, Øverup By, Herlufsholm)
• Nordlig afgrænsning af udsætningsområde NV for fordelerringen (matr. nr. 8b,
Øverup By, Herlufsholm)
• St. ca. 7.700 nord for Køgevej (matr. nr. 7f, Holme-Olstrup By, Holme-Olstrup)
Samt
Se i øvrigt temakort tegningsnr. 12810-27015.
2. Afsætning
2.1 Bygherrens afsætning
Følgende systemer for horisontal og vertikal afsætning anvendes ved bygherrens og entreprenørens
afsætning:
• Koordinater angives i bygherrens referencesystem, der er en lokal tilpasning
til DKTM
• Koter angives i meter i henhold til højdesystem, der er en lokal tilpasning til
DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990)
• Vinkler angives i nygrader (400 gon)
Bygherren etablerer afsætningspunkter (fikspunkter), som skal danne grundlag for entreprenørens
afsætning.
Der leveres afsætningsdata til systemlinier i form af X-, Y-, og Z-koordinater. Systemlinien
til hovedstrækningen kan kun anvendes til stedfæstelse og ikke til afsætning.
Ved arbejdets overdragelse udleverer bygherren 3D-modeller for færdigvej og råjordsplanum.
Bygherre udleverer 3D-modeller i CAD-format fra bygherrens projekteringssystem,
entreprenøren sørger selv for eksportering af bygherrens CAD-format til entreprenørens
maskiner.
Det er entreprenørens ansvar at foretage egenkontrol af eventuel konvertering af de udleverede
CAD-formater til entreprenørens anvendte formater / systemer, så det sikres, at
der ikke opstår konverteringsfejl.
Ved arbejdets overdragelse udleverer bygherren afvandingsprojekt som Afsætnings- og
ledningstabeller for afvanding (blå bog) samt afvandingsplaner.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
44 af 176
Jordbundsforhold, herunder blødbundsområder, er beskrevet i den geotekniske rapport.
Brøndplaceringer udleveres i form af “Afsætnings- og ledningstabeller for afvanding" (blå
bog) samt afvandingsplaner. Afsætningsdata kan derudover hentes digitalt på WebVand.
I forbindelse med brøndes afsætning skal entreprenøren kontrollere placeringen i forhold
til kørebanekanter og kantstenslinjer. Disse skal derfor være afsat i marken, inden brøndene
etableres.
2.2 Entreprenørens afsætning
Entreprenøren skal ud fra bygherrens udleverede 3D-projekt afsætte:
a. Alle vejes og stiers systemlinjer
b. I påfyldningsområder:
Afsætning af kronekant inkl. højdemarkering af kronekantskote
c. I afgravningsområder:
Afsætning til bagkant trug inkl. højdemarkering af råjordskote ved bagkant trug
Under hele arbejdet skal stationeringen pr. 20 m være tydeligt påskrevet stationeringspunkterne
og må først fjernes efter forudgående aftale med tilsynet.
Entreprenøren vil få udleveret data for 3 polygonpunkter ved hvert bygværk.
Entreprenøren skal på baggrund heraf forestå beregning af de fornødne afsætningsdata.
De beregnede afsætningsdata skal fremsendes til tilsynet, inden arbejdet i marken iværksættes.
Entreprenøren skal for egen regning sikre afsætningsfikspunkter og polygonpunkter med
betonrør eller lignende.
På vejstrækninger, der ikke knytter sig til en eksisterende vejoverflade, skal koter til den
nye vejoverflade afsættes ud fra de udleverede afsætningsdata.
Entreprenøren skal levere systemlinjer til DGP og Vejman.dk for ramper, side- og skærende
veje samt fordelerring senest 1 måned efter påbegyndelse af anlægsarbejdet.
3D systemlinjer leveres
• som koordinatliste med kilometrering, X, Y og Z i en ascii-fil (tekstfil) se Vejdirektoratets
standard: http://ts.vejdirektoratet.dk/SitePages/Datastandarder.aspx
- underafsnit Systemlinjer
• CAD-fil som viser grafisk de leverede data
2.3 Sikring af fikspunkter
Såfremt skelsten, hovedafsætning (polygonpunkter) eller de af tilsynet etablerede mærker
for opmåling og nivellement ved forsømmelse fra entreprenørens side ødelægges eller
går tabt, skal entreprenøren betale en erstatning på kr. 5.000,- ekskl. moms pr. punkt.
Retableringen skal ske ved bygherrens foranstaltning.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
45 af 176
3. Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje
I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber:
Arbejdsområde: Et område med definerede grænser til vejarbejdet, som entreprenøren
har råderet over og ansvar for. Området inkluderer afspærring/afmærkning mod trafikområdet,
naboarealer og arbejdsstedet.
Arbejdssted: Det sted i arbejdsområdet, hvor der aktuelt udføres arbejde og hvor konflikt
mellem de der arbejder og trafik kan opstå. Færdsel indenfor arbejdsområdet opfattes ikke
som arbejdssted i denne sammenhæng.
Arbejdsfrit område: Delområde i arbejdsområdet mod trafikområdet/mod motorkøretøjer,
hvor der ikke må udføres arbejde.
Anstillingsplads: Område der kan anvendes til skurplads, oplagsplads, materialeoplag,
stationære arbejdssteder mv.
Adgangsvej: Vej – som entreprenøren har ansvaret for – mellem det offentligt tilgængeligt
vejnet og arbejdsområdet/anstillingspladsen.
3.1 Arbejdsområder
Til arbejdsområder kan disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste entreprisegrænser.
Arealer uden for vejarealet eksproprieres kun midlertidigt og kan kun stilles til
entreprenørens rådighed efter mindst 2 ugers varsel og efter aftale med tilsynet.
Arbejdsområder dækker over alle for projektet nødvendige arbejdspladser, - områder og
–steder.
Grænser for arbejdsområder for interimsveje mod trafikområder fremgår af afmærkningsplaner
for trafikafvikling. Eksempler på afmærkningsplaner for trafikafvikling er angivet i
tegningsbilag.
For alle arbejdsområder, hvor der udføres arbejder eller ændringer, der påvirker eller
ændrer eksisterende trafikafvikling/anlæg, skal der indhentes tilladelser.
Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor en afstand af 3,00 m fra kørespor,
med mindre der opsættes trafikværn.
De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører bygherren.
Byggepladskraner må ikke løfte byrder ind over offentlig trafik, naboarealer eller ind over
arbejdstrafik på de tilstødende entrepriser.
Byggepladskraner, maskiner og materiel skal etableres og håndteres under hensyn til de
anførte respektafstande til luftledninger, både horisontalt og vertikalt, jf. afsnit 5. Byggepladskraner
skal om nødvendigt monteres med krøjestop og / eller tilpasset bomhøjde.
Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så trafik
og naboer ikke generes. Endvidere slukkes disse ved arbejdets ophør.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
46 af 176
Eventuelle ændringer af arbejdsområder udenfor vejarealet kan kun ske efter aftale med
tilsynet. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden.
Arbejdsområder overtages, som de foreligger.
Entreprenører og leverandører for de under afsnit 1 nævnte arbejder samt tilsynet skal
have adgang til at benytte arbejdsområderne uden vedligeholdelsespligt.
Transport på udlagt bundsikrings- og stabilgruslag på fremtidige vejanlæg må kun foretages
med materiel, hvis akseltryk ikke overstiger 10 t. Entreprenøren skal på forlangende
fremskaffe fornøden dokumentation herfor. Transport må ikke beskadige råjorden.
Transporter af de i vejanlægget udgravede materialer skal foregå over arbejdsområderne.
Inden transport over midlertidig eksproprierede arealer skal mulden afrømmes.
Midlertidigt eksproprierede arealer, der anvendes til jord- og grustransporter, skal efter
endt brug efterbehandles, som anført under SAB - Jordarbejder, afsnit 3.1.3, med grubning,
pløjning og harvning.
Transport af materialer inkl. jord over broer må kun foretages med materiel, hvis akseltryk
inkl. stødtillæg ikke overstiger 25 t. De nærmere vilkår skal i øvrigt aftales med tilsynet.
Entreprenørmateriel må ikke parkeres på brodækket.
Reklame- og informationsskilte
Der må ikke opsættes reklame- og informationsskilte samt flag ud over de af tilsynet fastsatte.
Entreprenøren skal ved entreprisens opstart levere og montere ”Infotavler” iht. typetegning
nr. 24094, 24095, 24096 samt 24097. Entreprenøren har i hele anlægsperioden ansvar
for tilsyn og vedligeholdelse. Ved entreprisens afslutning skal entreprenøren nedtage
tavler, standere og fundamenter, samt bortskaffe disse.
Midlertidige hegn, rækværker og afskærmning
Hegn mod naboer
Inden muldafrømning opstartes på matr. nr. 5a, Øverup By, Herlufsholm skal der opsættes
midlertidigt hegn mod gravhøj.
Endvidere opsættes hegn mellem arbejdsområder for bro 21216 og rabat langs cykelbane
på interimsvej øst.
Midlertidigt hegn udføres som et min. 1,8 m højt trådhegn, som dyrehegn på træ eller T-
jerns stolper pr. højst 4 m. Ved opsætning af stolper må entreprenøren sikre, at kabler og
ledninger i jorden ikke beskadiges.
Skærm udføres som koblede betonblokke svarende til ”Hoffmann klodser” forsynet med
4” x 4” stolper påsat en mindst 16 mm vandfast krydsfinerplade med en højde på min. 1,8
m. På motorveje placeres skærmen udenfor sikkerhedszonen.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
47 af 176
Midlertidigt hegn opsættes i en respektafstand på ca. 40 m fra center af gravhøj på matr.
nr. 5a, Øverup By, Herlufsholm jf. tegningsmaterialet. Hegnet kan bestå af f.eks. plastpæle
og afmærkningsline. Hegnet markerer adskillelse i udsætningsarealet, hvor der ikke
må udsættes jord nærmest gravhøjen.
3.2 Arbejdsplads
Til hovedanstillingsplads kan entreprenøren disponere over et område på arealet vest for
nuværende adgangsvej til sendemasten og med adgang fra denne.
Til anstillingsplads for broarbejder ved fordelerringen kan disponeres over et område indenfor
fordelerringen og med adgangsvej tilsluttet ovennævnte, alternativt med adgangsvej
tilsluttet eksisterende Køgevej umiddelbart øst for 132 kV luftledningens krydsning
med Køgevej.
Anstillingsplads skal etableres med adgangsveje, der muliggør adgang med almindelige
motorkøretøjer.
Bygherren ansøger Næstved Kommune om landzonetilladelse til etablering af anstillingsplads.
Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering
af mandskabsskure. En plan herfor skal fremsendes for tilsynets og arbejdsmiljøkoordinatorens
bemærkninger inden etableringen.
På områderne, hvor der indrettes anstillingsplads, afrømmes overjord (muld). Arealer der
benyttes til færdsel, parkering, affaldshåndtering, forarbejdning m.m. forsynes med midlertidig
belægning efter entreprenørens valg, dog mindst med 200 mm kørestabilt grus.
Ved afrigning af anstillingspladserne fjernes de etablerede byggepladsforanstaltninger,
og arealet retableres efter bestemmelserne i SAB - Jordarbejder.
Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til
materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves
iht. de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster
med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt. Det påhviler entreprenøren at
overholde nævnte bestemmelser samt Arbejdsmiljøloven i øvrigt vedrørende anstillingspladser
og arbejdsområdernes indretning og drift.
Entreprenøren sørger for alle myndighedstilladelser, dog ikke i forbindelse med natur og
miljø, men i form af byggetilladelser i forbindelse med etablering af alle midlertidige installationer
og faciliteter samt for afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og
områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen.
Entreprenøren sørger for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed under hele
entreprisens gennemførelse, holdes i ryddelig stand og renholdes. Affald, emballage og
lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men opbevares og fjernes af entreprenøren.
Orienteringsbelysning på anstillingspladsen og arbejdsområderne afskærmes og orienteres,
så omgivelserne ikke generes, og slukkes ved arbejdes ophør.
For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm
for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren træffer selv for-

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
48 af 176
anstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn. Evt. tyveri,
skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende.
Værksteds- og tankningsaktiviteter på entreprenørens materiel skal samles i ét område
inden for anstillingspladsen. Der må som udgangspunkt ikke udføres værksteds- og
tankningsaktiviteter på materiel uden for anstillingspladsen.
Entreprenøren skal udarbejde en indretningsplan for anstillingspladsen (se også PSS).
Indretningsplanen skal indeholde:
• Placering og indretning af:
• olietanke
• tankningsområde
• område for værkstedsaktiviteter på materiel
• vaskeplads for materiel
• oplagsområde for farligt affald
• oplagsområde for råvarer der potentielt kan medføre forurening af jord, grundvand
og recipienter
• Plan for afledning af spildevand
Se endvidere afsnit 7.8 for placering af oplag af farlige stoffer.
Der gøres opmærksom på, at der kan være højdeforskelle på anstillingspladsen og arbejdsområderne.
Entreprenøren må påregne, at der skal etableres ramper og lignede af
hensyn til adgangen til og fra anstillingspladserne og arbejdsområderne.
Entreprenøren skal sikre sig, at alt materiel og alle materialer ikke kan løsrive sig i blæsevejr.
Materialer og materiel skal generelt tilføres eller fjernes i takt med arbejdets udførelse således,
at unødig oplagring undgås. Spild og affald skal løbende fjernes.
Entreprenøren skal i forbindelse med byggepladsen stille følgende til rådighed for bygherren:
Kontorpavillon
Entreprenøren skal for tilsynets anvendelse levere, opstille/tilslutte, vedligehold/drifte og
nedtage/bortkøre kontorer/pavilloner som vist i bilag F (delbilag 1 og 2). De præfabrikerede
moduler suppleres med en tilbygning i form af et indgangsparti/vindfang, som er at betragte
som en del af den samlede betegnelse ”Kontor” i dette afsnit.
Entreprenøren leverer og bygger et vindfang i vejrbestandige materialer på 2,5x2,5 m
med tag, lukket på 2 sider samt hævet plankegulv. Adgangsdør i vindfang leveres med
termorude i øverste del. Der monteres udelamper både udenfor og indeni vindfanget med
afbryderknap. Lamperne tilsluttes kontorets strømforsyning. Der leveres/monteres ståltrin/rist
1,5x1,0 m på flisegang ved indgang til kontoret. Placering af vindfangets indgang
afklares med tilsynet inden arbejdets igangsættelse.
Pavillonerne skal være af nyere beskaffenhed, max 2 år og fremstå rene og nymalet. VD
indgår gerne i en uforpligtende dialog med entreprenøren om alternative ideer for indretning
.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
49 af 176
Entreprenøren har ansvaret for, at modulerne og installationerne lever op til gældende
lovgivning, herunder ”BR10” samt ”bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning”, i
hele lejeperioden.
Entreprenøren planlægger, leverer og etablerer forsyning iht. nedenstående og bilag 1:
Kloak
Trækrør m/ledninger
Vandledning
Fra kontoret frem til brønd med indføring ved påboring og nedføring
til over brøndbund, - Ø110 mm, min. 10‰ fald i frostfri dybde
Ø110 mm for internet og el med nødvendig internet- og elkabling
trukket
¾” vandledning i samme grav som Ø110 mm trækrør dog i frostfri
dybde
Forsyning af vand, el og internet leveres af VD, mens kabeltrækningen, kabler/ledninger
og tilslutning af dette leveres og forestås af entreprenøren. Entreprenøren skal i sin leverance
planlægge at tilslutningspunkterne for vand, el og internet ligger 25 m fra kontorets
periferi. Forsyning af vand, el og internet hentes i kælderen på Vejdirektoratets kontor,
hvorfor entreprenøren udfører vandtæt gennemføring af kældervæg (prestøbt beton) for
de tre ledningstyper. Gennemføring fjernes og hul støbes til i forbindelse med kontorets
rømning.
Berørte arealer retableres straks til eksisterende standard, de være sig asfalt, græs, grus
osv. Supplerende materialer leveres og overskydende materialer bortskaffes.
Kontorets forsyning skal generelt dimensioneres efter 8 personer.
Kontoret med alle forsyninger, faciliteter, drift/vedligeholdelse forbrug, og adgangsforhold
som beskrevet i dette afsnit eller andet sted i nærværende SAB skal stilles til tilsynets rådighed
frem til tidligst 1. februar 2017; - dette uanset om entreprenøren afleverer entreprise
E200 tidligere end angivet i SB ad §2 stk. 3 – ”Færdiggørelsesfrist”.
Af hensyn til afregning af en evt. regulering af lejeperioden er denne opdelt som vist i
TBL. Postens indhold er nærmere beskrevet i TAG. Leje af skurerne kan opsiges med 2
måneders varsel.
Placering og tilladelser
Kontoret skal placeres på et grønt areal umiddelbart ved siden af Vejdirektoratets kontor
på Toldbuen 6, 4700 Næstved. Den nærmere placering fremgår af bilag F men aftales
med tilsynet. Kontoret skal placeres i terræn og der må ikke placeres andre skurer på
toppen.
Entreprenøren har ansvaret for kontorsektionens korrekte og stabile opklodsning og dermed
levering og etablering af det optimale underlag herfor. Kontoret beskyttes mod træk
under gulv/bundpladen ved montering af skørter med påmonterede udluftningsventiler.
Vejdirektoratet har indhentet byggetilladelse til skurernes opsætning. Entreprenøren forestår
alt andet kommunikation med Næstved Kommune, herunder syning samt til og framelding
af kloak og andre tilladelser der måtte være krævet. Det er entreprenørens ansvar
at gøre sig bekendt med kommunens regler og krav for sådanne installationer inden
tilbudsgivning således dette er medtaget i tilbuddet og udmøntet i leverancen.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
50 af 176
Detaljer og inventar
Kontoret skal forsynes/leveres med koldt og varmt vand ved køkkenvasken, strøm, varme
og nødvendige kloaktilslutning. Varmtvandsinstallationen (vandvarmer min. 20l) samt
vandtryk skal være tilstrækkelig til at opfylde de behov tegningen tilkendegiver.
Yderligere faciliteter som leveres/monteres og tilsluttes med kontoret:
• Køkken, opvaskemaskine 8-10 kuverter, køkkenvask samt køleskab, 250l
• kabelbakker for trækning af ledninger Se Bilag F. Kabelbakkerne monteres således
der kan skabes en ringforbindelse hele vejen rundt i kontorbygningen. De
nødvendige gennemføringer i pavillonvæggene skal være etableret. Generelt
skal kabelbakken monteres under vinduet for nem brugsadgang til stikkontakter
• EDB rummet leveres med vinduer med mat/ugennemsigtig glas
• Aller rum leveres med udluftningsventiler
• Gulvbelægningen i de 3 pavilloner skal være kraftig, modstandsdygtig og rengøringsvenlig
linoleum i lyse nuancer. Såfremt belægningen ikke er ny skal denne
fremstå uden skader og slitagemærker samt være påført en polishbehandling
umiddelbart inden overdragelse til Vejdirektoratet
• Under hvert vindue (køkken undtaget) skal der i kabelbakken monteres
• 2 stk alm dobbelt stikkontakter, 230V m/jord
• 2 stk dobbelt EDB-stikkontakter, 230V m/jord
• 2 stk. dobbelt Internet stik
• I køkken leveres stik som vist på Bilag F
• Der skal oprettes 2 separate el-grupper m/jord. Her fra trækkes kabler til samtlige
el-stik. Nødvendig mærkning udføres
• Levring og installation af krydsfelt (rackskab i stål m/låge, mål h, b, d : 800, 600,
600) i EDB rum som angivet på Bilag F. Rackskabet leveres med patchpaneler
og monteres under loft for god arbejdsstilling
• Alle internetstik forbindes med krydsfeltet/patchpanel via leveret PDS(cat5)-
kabler. Alle kabler, stik og patchpanel opmærkes tydeligt med fortløbende numre
• Alle rum herunder entreen, mellemgangene osv. skal have loftsbelysningen. For
alle rum gælder at afbryder monteres inden for døren i det aktuelle rum, at regne
fra indgangen. I fordelingsgangen monteres dog afbryder i begge af gangens ender
Andet
Entreprenøren skal forvente mere end almindelig slitage pga. arbejdets karakter og acceptere
og medtage dette på kontoret og alle kontorets elementer fra anlæggets tilsynsfolk.
Desuden vil der i forbindelse med. kontorets anvendelse blive opsat opslagstavler,
white boards, knager, hylder, brandslukker o. lign. Huller, mærker og lignende efter sådanne
montager er at betragte som almindelig slitage og er derfor en del af leverancen.
Udenomsarealer
Entreprenøren skal levere og etablere en flisegang som vist på Bilag F ca. 12 m2 med
betonbelægning. Belægning og underbygning skal i kvalitet svare til terrasse samt overholde
reglerne for flisebelægninger. Belægningernes placering afgøres af tilsynet efter
afklaring af kontorets placering. Belægning tilpasses med finish til omkringliggende niveauer.
Overskydende materialer bortskaffes.
Ved fjernelse af skuerne ved arbejdets ophør eller på et andet tidspunkt, skal installationer
fjernes og bortskaffes. Berørte men blivende installationer bringes tilbage til standen

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
51 af 176
før indgrebet. Grus og belægningsmaterialer fjernes og opgravede arealer retableres
men relevant belægning, - asfalt eller muld/græs.
Bygherren indretter og leverer selv kontorudstyr.
3.3 Adgangsveje
Som adgangsveje kan benyttes veje, der er etableret med bunden belægning over en
strækning på mindst 30 m fra offentlig vejs kørebanekant:
• Køgevej, rute 54
• Til nedrivning af ejendommen Køgevej 285 kan ejendommens eksisterende indkørsel
fra Køgevej benyttes
• Til anstillingsplads kan indkørsel til nedrivningsejendom Køgevej 285 benyttes
(se også PSS, bilag 3 tegning 12810-9002)
• Køgevej umiddelbar øst for, hvor 132 kV luftledning krydset Køgevej
Entreprenøren skal i forbindelse med etablering af adgangsveje udføre interimsbelægning
i arealer mellem sti og kørebane (Køgevej).
Der skal etableres tydelig skiltning af hver enkelt arbejdsplads. Af hensyn til en effektiv
vareleverance og kørselsanvisning til redningskøretøjer skal der med bygherren aftales
en entydig nummerering/betegnelse af arbejdspladserne, og der skal udarbejdes en præcis
kørselsanvisning for hver enkel arbejdsplads. Disse kørselsanvisninger skal entreprenøren
foruden til leverandører udleveres til beredskabet.
Entreprenørens adgang til arbejdsområdet og anstillingsplads skal uden for arbejdstid
være effektivt afspærret og skiltet med adgang forbudt så uvedkommende færdsel hindres.
Etablering af ind- og udkørselsforhold for adgangsveje til offentlig vej og midlertidig lukning
af veje skal aftales med vejmyndigheden.
Følgende skal have adgang til/kan benytte entreprenørens adgangsveje uden vedligeholdspligt:
• Tilsynet
• Beredskab
• Ledningsejere af enhver art
• Arbejdstilsynet
• Miljømyndigheder
• Entreprenør på entreprise 12810.400 (vejvisnings- og færdselstavler)
• Arkæologer
• Beboere på Køgevej 287 og 300 samt trafik til og fra sendemasten
Nødvendig etablering, vedligeholdelse og forstærkning af arbejdsvejen(e) til opretholdelse
af dens/deres farbarhed påhviler entreprenøren.
Generelt gælder:
• Parkering inden for de til arbejdsområdet hørende arealer nærmere end 3,0 m fra
kørebane kant må kun finde sted efter nærmere aftale med vejmyndigheden

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
52 af 176
3.4 Aflevering af arbejdsområder, arbejdsarealer og adgangsveje
Entreprenøren skal ved arbejdets afslutning udbedre forvoldte skader.
Når entreprenøren forlader områderne, skal han dokumentere, at der ikke efterlades jordforurening
på arealer, hvor der har været udført potentielt forurenende aktiviteter. Dokumentationen
skal udføres ved akkrediterede analyser af jordprøver udtaget pr. 50 m 2 .
Jordprøver udtages af topjorden efter fjernelse af udlagte lag af stabilt grus.
Hver jordprøve udtages som en blandeprøve af 5 nedstik. Nedstikkene fordeles jævnt
over det areal, prøven repræsenterer. Dokumentationen skal som minimum udføres, hvor
der har været:
• områder for værkstedsaktiviteter, oplag af farligt affald og oplag af råvarer der potentielt
kan medføre forurening – analyseres for totalkulbrinter og BTEX ved Reflab
1 metoden, tungmetaller (bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink) ved
ICP og PAH ved Reflab 4 metoden
• tanke med indhold af olie og tankningsområde – analyseres for indhold af totalkulbrinter
og BTEX ved Reflab 1 metoden
Såfremt der påvises jordforurening, skal denne bortgraves og bortskaffes til godkendt
jordmodtager. Efter endt bortgravning skal der udtages nye jordprøver til dokumentation
af at alt forurenet jord er fjernet.
Dokumentationen skal samles i en rapport, der beskriver det udførte arbejde og resultaterne
af de udførte laboratorieanalyser. Rapporten fremsendes til bygherren.
Udgifter til bortgravning af eventuel påvist forurening, der er forårsaget af entreprenøren,
og dokumentation af at denne forurening er fjernet, afholdes af entreprenøren og er bygherren
uvedkommende.
4. Færdselsregulerende foranstaltninger
I nærværende SAB benyttes nedenstående definitioner:
Trafikområde: Det vejområde, der ved vejarbejde er lagt ud til trafikken, og som har klart
definerede grænser til arbejdsområde og naboarealer.
Bevægeligt vejarbejde: Kørende vejarbejde eller kortvarigt vejarbejde af maksimalt en arbejdsdags
varighed på samme sted.
Maskinelt arbejde: Maskinelt vejarbejde er vejarbejde, hvor en person udelukkende er fører
eller passager på en dertil indrettet plads i en maskine eller et køretøj med en faktisk
totalvægt på mindst 1,5 ton.
Manuelt vejarbejde: Manuelt vejarbejde er vejarbejde, som udføres helt eller delvist af
siddende, stående eller gående personer.
Beskyttelsesmodul: Er en tung genstand, maskine eller køretøj eller anden særlig sikkerhedsforanstaltning,
som vejarbejderen er i læ af for trafikken og som anvendes til beskyttelse
af vejarbejderen i mod påkørsel af vejtrafikken.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
53 af 176
Beskyttelsesniveauer: Graduerede niveauer med egnede sikkerhedsforanstaltninger for
vejarbejdere mod vejtrafikken.
Trafikomlægning: Ved ”trafikomlægning” skal forstås omlægning til reducerede kørespor
eller flytning af kørespor.
Trafikledelse: Styring af trafik ved brug af ITS.
Spærretider: Ved spærretider forstås de tidsrum, hvori det ikke tillades at reducere antallet
af kørespor på motorvejen inkl. ramper. Uden for spærretiden tillades, at antallet af
spor på motorvejen reduceres til mindst to spor i enhver retning.
4.1 Alment
Bestemmelserne i ”Instruks for råden over vejareal”, Vejdirektoratet i gældende udgave,
er gældende for entreprisen.
Arbejdet omfatter levering, opstilling, flytning, kontrol, drift, vedligehold og fjernelse af afspærring
og afmærkning.
Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde bindende bestemmelser
i bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. i gældende udgave.
Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren
udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for
trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder
og trafikområder.
Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovenævnte - bl.a. beskyttelsesmodul
- begrundet i entreprenørens metodevalg skal vælges og placeres på en
sådan måde, at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes.
Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed – Vejdirektoratet eller kommunen
– der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver
og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik.
Nærværende entreprenør forestår den almindelige drift og vedligehold af de trafikforanstaltninger,
der etableres i entreprisen.
Entreprenøren skal overholde de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider
for vejarbejder og trafikomlægninger, som pt. er:
Spærretider for rute 54, Næstved – Rønnede (Køgevej):
Mandag – torsdag: kl. 6.00 - 9.00 og kl. 15.00 - 18.00
Fredag: kl. 6.00 - 10.00 og kl. 14.00 - 18.00
Lørdag: kl. 10.00 - 15.00
Søn- og helligdage: kl. 12.00 - 18.00
Se i øvrigt aktuelle spærretider på www.vejsektoren.dk.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
54 af 176
Belysning af afmærkning må ikke opstilles på en sådan måde, at den blænder trafikanterne.
4.2 Grænse mod arbejdsområder
Vognbaner skal afgrænses af kantlinjer, der ved arbejdsområder og på enkelte andre
strækninger suppleres med N 42 Kantafmærkningsplader, N 44,1 Markeringscylindere, N
44,2 Markeringskegler, N 44,3 Vognbanedelere, energiabsorberende afspærring eller trafikværn.
Ved arbejdsområder fastlægges art af supplerende foranstaltning efter arbejdsområdets
karakter og faktiske konstruktionsarbejder herunder disses afstand fra vognbaner, da forhold
i arbejdsområdet, herunder hensyntagen til at arbejdsmiljøet kan medføre andre sikkerhedsforanstaltninger
end de, der kræves for trafikken.
Trafikværn
Der må kun anvendes trafikværn, som er optaget på Vejdirektoratets liste over godkendte
trafikværn til anvendelse på statsvejnettet, som findes på Vejdirektoratets hjemmeside
under Leverandørportalen > Standarder og paradigmer > Instruktioner og vejledninger >
Trafikafvikling. Monteringsvejledning udstedt af fabrikanten af trafikværnet skal forefindes
på arbejdspladsen.
Valg af trafikværnsklasse for trafikken foretages af vejmyndigheden på grundlag af entreprenørens
oplysninger om hvilke arbejder, der udføres hvor og i hvilke tidsrum i arbejdsområdet.
Som grundlag for entreprenørens planlægning af arbejdet, herunder planlægning af supplerende
arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, vil følgende ligge til grund for vejmyndighedens
valg:
• Der skal være plads til trafikværnets dynamiske arbejdsbredde (udbøjning)
• Trafikværn med styrkeklasse T3, sikkerhedsklasse, ASI = B eller C, arbejdsbredde
W2 (≤0,80 m) må kun anvendes som trafikværn mod trafikområdet ved stationært
manuelt arbejde som uundgåeligt skal udføres tæt op ad værnet og som ikke
kan udføres maskinelt
• Trafikværn opsættes for at beskytte vejtrafikken efter reglerne anført i vejregler
for vejautoværn og påkørselsdæmpere
• Hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet på grund af arbejdet indenfor
arbejdsområdet, f.eks. ramning, kommer ud i trafikområdet, skal anvendes
trafikværn styrkeklasse T3, sikkerhedsklasse ASI = A, H ≥ 1,00 m
• Trafikværn opsat i oversigtsarealer må ikke være højere end 0,80 m
• Trafikværn opsat alene med det formål at forhindre adgang for vejtrafikken eller
markere grænsen til arbejdsområdet skal være trafikværn, styrkeklasse T1, sikkerhedsklasse
ASI = A
4.3 Kortvarige lån af trafikområder
Entreprenøren kan udenfor spærretiden få tilladelse fra vejmyndigheden via tilsynet til
sporspærringer eller andet lån af et trafikområde på motorvejen inkl. ramper.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
55 af 176
Ved spærretider forstås de tidsrum, hvor det ikke tillades at reducere antallet af kørespor
på Køgevej.
Kortvarige lån af trafikområder samt lån af trafikområder for etablering af trafikforanstaltninger
på Køgevej planlægges og udføres iht. retningslinjer angivet i "Instruks for Råden
over vejareal. Vejdirektoratet" og "Afmærkning af vejarbejder på statsveje".
4.5 Anvendelse af færdselsregulerende foranstaltninger
4.5.1 Alment
Entreprenøren skal påregne arbejdet udført i henhold til nedennævnte aktivitetsbeskrivelser,
medmindre andet aftales med tilsynet.
Beskrivelsen af hvilke opgaver ,der udføres i de enkelte aktiviteter, er ikke fuldstændig, ligesom
der kan være mindre forberedende eller afsluttende arbejder, der skal udføres
mellem aktiviteterne.
Anlægslogistik
Entreprisens arbejder skal for hovedpartens vedkommende udføres i arbejdsområder,
der respekterer en rabat på mindst 1,0 m langs trafikområdet.
I nedenstående tidsplan er anført den forudsatte rækkefølge af arbejder og tilhørende arbejdsområder
samt den bruttoperiode, der i forslaget r til rådighed for de samlede nødvendige
arbejder inden for det enkelte arbejdsområde jf. det udbudte projekts bestemmelser,
mængder og konstruktioner.
Længden af perioden til arbejder i de enkelte arbejdsområder er ikke et udtryk for arbejdets
omfang, men alene en angivelse af den periode inden for hvilken arbejderne i arbejdsområdet
bør være udført, for at den udbudte løsning kan følges.
Bygherrens oplæg til tidsplan:
Medio sept. - medio nov. 2013: Interimsvej ved Køgevej Vest og Køgevej Øst
Oktober 2013: Udgravning for OF 128-0-038 og OF 128-0-039 samt UF 614-0-000.50
November 2013 – marts 2014: Broarbejder ekskl. brobelægninger
Marts – primo april 2014: Nedrivning af Køgevej 285 inkl. interimsadgangsvej til anstillingsplads/sendemast
Maj – juni 2014. Bromembraner og –belægninger
April – juni 2014: Vejarbejder fordelerring inkl. privat fællesvej, NØ-rampe og Køgevej
Vest samt Køgevej Øst
April – maj 2014: UF 128-0-041
Juli – sept. 2014: Vejarbejder SØ-rampe
Juli – oktober: Øvrige vejarbejder syd for Køgevej som Østlig fordelingsvej, stier, vej til
Højgård
Oktober 2014 Afsluttende vejarbejder inkl. slidlag NØ-rampe
I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht.
de godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling og det i SAB – Styring og samarbejde
afsnit 8.2 nævnte grundlag:

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
56 af 176
• Diverse tavler og kant- og baggrundsafmærkning
• Energiabsorberende afspærring
• Trafikværn
• Midlertidig kørebaneafmærkning
• Gule blinksignaler herunder løbelys
• Hvide markeringslygter
4.5.1.1 Arbejdets omfang
Arbejdet omfatter:
• Etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på vejarealer
• Interimsbelægninger for trafikken bl.a. i siderabatter og som interimsramper
Elementer, der indgår i ovennævnte arbejder, er beskrevet i respektive afsnit.
Endelige afmærkningsplaner for trafikafvikling udarbejdes, jf. SAB – Styring og samarbejde,
afsnit 8.2.2, hvorfor udbudsmaterialets tegninger er orienterende og angiver de principløsninger,
som myndighederne på lignende arbejder har kunnet godkende.
4.5.2 Materialer
4.5.2.1 Midlertidig kørebaneafmærkning
På Køgevej, interimsveje, fordelerring og ramper anvendes midlertidig hvid kørebaneafmærkning
med RL som min. R3 iht. AAB for kørebaneafmærkning. På øvrige veje kan
ved vejarbejder af kortere varighed (under en uge) anvendes gul kørebaneafmærkning
med RL som min. R4 iht. AAB for kørebaneafmærkning.
Ved vejarbejder af længere varighed anvendes hvid termoplast i reduceret tykkelse, t=2
mm. Eksisterende kørebaneafmærkning, der kan være vildledende, skal fjernes ved
vand-fræsning eller anden fræsemetode, som ikke skaber for trafikanten vildledende "ar"
i asfaltbelægningen.
Kantlinjer skal udføres profilerede udenfor tættere bebygget område dog ikke på ramper,
hvor kantlinjer skal udføres som plan afmærkning.
4.5.2.2 Tavler og kant- og baggrundsafmærkning
Der anvendes følgende tavler:
• Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler (D) og
Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på én stander
• Midlertidige informationstavler og vejvisningstavler inkl. undertavler på én eller to
standere
• N 42 Kantafmærkningsplader med dimensioner jf. vejreglen om afmærkning af
vejarbejder m.m.
• N 44,1 Markeringscylinder
• N 44,2 Markeringskegle
• N 44,3 Vognbanedeler
• O 41 Retningspile på 2 standere
• O 43-45 Spærrebomme på 2 standere

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
57 af 176
• O 45 Spærrebom som lægter mellem N 44,1
Alle tavler skal udføres som anført i vejregler om færdselstavler; afmærkning af vejarbejder
m.m.; og vejvisningstavler..
4.5.2.3 Energiabsorberende afspærring eller autoværnsbegyndelser
Energiabsorberende afspærring anvendes som følger:
• Enkeltdæksøjle foran autoværnsender jfr. DRI-100 og manual for trafikafvikling
• Dobbeltdæksøjler eller 3 dobbeltdæksøjler med kædefang som tværafspærring
Som autoværnsender kan anvendes godkendte energiabsorberende autoværnsbegyndelser
testet efter DS/EN 1317-4 eller tilsvarende standard.
4.5.2.4 Gule blinksignaler og hvide markeringslygter
Krav til Z 93 Gult blinksignal og N 46 Markeringslygte fremgår af bekendtgørelse om afmærkning
af vejarbejder mv.
Kravene fremgår desuden af Tabel 1: Instruks for Råden over vejareal, gældende udgave.
4.5.2.5 Afmærkningsvogne
Som afmærkningsvogne skal anvendes 4 m-vogne iht. vejreglen for afmærkning af vejarbejder
m.m.”.
4.5.2.6 Afmærkningslygter på arbejdskøretøjer og tilsynskøretøjer (gult blinklys)
Krav til funktion og anvendelse af afmærkningslygter fremgår af bekendtgørelse om anvendelse
af afmærkningslygte (gult blinklys) og bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder
mv.
4.5.2.7 Mobile fundamenter
Mobile fundamenter til skiltestandere, hegn m.v. skal være eftergivelige eller lavere end
0,10 m.
Betonklodser (hoffmann–klodser) må ikke anvendes i forbindelse med afmærkning af
vejarbejder på motor- og motortrafikveje.
4.5.3 Udførelse
4.5.3.1 Generelt
Senest 15 arbejdsdage før en trafikomlægning påbegyndes, skal entreprenøren udarbejde
og fremsende en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse
og forventet afslutning til tilsynet.
Trafikomlægningen må ikke påbegyndes, førend denne plan og de tilhørende tilladelser
til rådighed over vejareal er godkendt af myndighederne, jf. SAB – Styring og samarbejde,
afsnit 8.2.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
58 af 176
Sammen med den overordnede plan skal entreprenøren udarbejde og fremsende en
”drejebog” til tilsynet, som i detaljer angiver, hvad der skal laves, hvem der er på stedet
og hvem, der kan kontaktes, hvis noget uforudset skulle indtræffe. Ved start af en omlægning
skal dette indmeldes til T.I.C.
Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, skal entreprenøren
indhentes tilsynets accept hertil, og umiddelbart efter afslutning skal entreprenøren
indmelde dette til T.I.C.
Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsituationen,
alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbegyndt
trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, skal tilsynet straks tilkaldes,
så nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles.
Ved alle trafikomlægninger på statsveje fjernes ved vandfræsning alle kørebaneafmærkninger,
der ikke er i rigtig placering for forestående placering af kørespor.
Eventuelt overflødig, eksisterende kørebaneafmærkning udenfor belægninger, der ikke
opbrydes, anbefales fjernet forud for opstart af trafikomlægningen. Desuden anbefales
det at etablere ny kørebaneafmærkning for næste aktivitet i arbejdsområder.
4.5.3.2 Trafikværn
Trafikværn skal opsættes efter afsætningsdata angivet ved stationeringer på afmærkningsplaner
for trafikafvikling og tværprofiler for den aktuelle aktivitet.
Hvis der findes testede overgangsstykker mellem forskellige typer af trafikværn, skal disse
overgangstykker anvendes.
Trafikværn skal påbegyndes og afsluttes som anført i monteringsvejledningen.
Afstand mellem skråningskant og bagkant trafikværn skal være større end trafikværnets
dynamiske arbejdsbredde W dyn (udbøjning).
4.5.4 Krav til kontrol og rapportering af afmærkning
4.5.4.1 Kontrol og vedligeholdelse af afmærkning
Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens
afmærkningsplan og fungere fejlfrit. Det påhviler entreprenøren straks at
reagere i tilfælde af mangelfuld afmærkning.
Konstaterede fejl og mangler skal udbedres omgående.
I den forbindelse bemærkes, at entreprenøren vil blive gjort ansvarlig for færdselsuheld
opstået som følge af mangelfuld afmærkning.
Entreprenøren skal kontrollere al afmærkning mindst 2 gange dagligt på hverdage og 1
gange dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. Alle kontroller
dokumenteres med logbog.
Kontrollen skal fremgå af logbogen.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
59 af 176
Ved tilkald fra tilsynet eller T.I.C. vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger (eksempelvis
manglende strøm til signalanlæg eller løbelsy), har entreprenøren en mobiliseringstid
– i døgnets 24 timer – på højst 30 min. fra tilkald og indtil, aktion i marken skal
være påbegyndt. Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken.
4.5.4.2 Logbog
Entreprenøren skal føre en daglig elektronisk logbog med minimum følgende informationer:
Vedr. daglig gennemgang:
• Hvem har forestået eftersynet og hvornår?
• Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser?
• Sted (kilometrering, retning, GPS-koordinater)
• Hvad er rettet og hvornår
• Er der foretaget andre foranstaltninger(f.eks. indberetning af uhensigtsmæssige
forhold)?
Hvert tilsyn skal dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder.
Vedr. kortvarigt lån af kørebanearealer i trafikområdet:
• Hvilke, hvor og hvornår er kortvarige ændringer af trafikområde udført
• Hvem har udført ændring, hvorfor
• Hvornår er indmeldinger herom givet til T.I.C og af hvem
5. Ledninger
Af de i SB ad § 2 stk. 2 anførte dokumenter (ledningsprotokol, vandsynsprotokol m.v.)
fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til.
I ledningsprotokollen er hver ledning, der er beliggende indenfor arbejdsområdet, beskrevet
med type, placering, omlægning eller ej, og hvorledes ledningen skal behandles:
• omlægges til et nyt tracé
• frigraves, trækkes til side og efterfølgende lægges tilbage
• ledninger, der ikke berøres af nærværende entrepriser, skal beskyttes i henhold
til ledningsejerens anvisninger
Det bemærkes, at eksisterende ledninger og kabler ejet af Vejdirektoratet, herunder afvandingsledninger,
og belysning, ikke nødvendigvis er angivet på ledningsprotokollens
plantegninger, men er i øvrigt ikke nærmere omtalt i protokollen, idet omlægning eller
sløjfning af disse anlæg er indeholdt i nærværende entreprise.
Det understreges, at de på ledningsprotokollens plantegninger viste placeringer alene er
til orientering. Anførte ledningstracéer kan omfatte flere typer og antal ledninger og kabler.
Ledningsejerne skal påvise deres ledninger og kabler, før entreprenøren begynder at arbejde
i det pågældende område.
Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, gives besked
til ledningsejerne såvel som til tilsynet. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægsarbejdet,
orienteres ledningsejerne og tilsynet.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
60 af 176
Der henvises til ledningsprotokol for en beskrivelse af de eksisterende ledninger indenfor
arbejdsområdet, som bygherren har kendskab til.
132kV luftledning
Respektafstande til højspændingskabler skal overholdes, jf. ”Stærkstrømsbekendtgørelsen”.
Der er mellem SEAS NVE (energinet.dk) og Vejdirektoratet aftalt følgende forhold:
• SEAS NVE kan acceptere, at byggekraner forsynes med krøjestop så kraner ikke
kan komme ledningen (nærmeste fasetråde) nærmere end 10 m. Hvis det er
nødvendigt at byggekranen skal foretage løft tættere på ledningen, må ledningen
afbrydes
• Hvis gravemaskiner, der skal arbejde i nærheden af og under 132 kV ledningen
(indenfor den normale respektafstand), forsynes disse med højdestop
SEAS NVE accepterer at graveskovlen kan arbejde indtil følgende højder under spændingsførende
faser i:
• Spændet mellem mast nr. 55 og 56: 5,5 m gravehøjde
• Spændet mellem mast nr. 55 og 54: 10,5 m gravehøjde
• Spændet mellem mast nr. 54 og 53A: 8,0 m gravehøjde
Vedrørende afbrydelse af højspændingsledningen (132 kV) stilles følgende krav:
• SEAS NVE skal have mindst 5 arbejdsdages varsel forud for en afbrydelse
Under hvert af bardunfundamenterne ligger der nedgravet et ”jordnet”, som har en usikker
udstrækning, måske op til 10 – 15 meter fra fundamentet.
Forinden gravning i nærheden af fundamenterne skal TeraCom kontaktes ved Ib Zakarias,
mobil 40 30 99 35 med henblik på at få jordnettet afsat i marken.
Såfremt ledningsejeren ikke selv vil foretage nødvendige ændringer, skal entreprenøren
udføre disse efter nærmere aftale med bygherre og ledningsejer, og under respekt for
ledningsejerens anvisninger.
Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af:
• Elforsyningsanlæg: ”Stærkstrømsbekendtgørelsen. Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde,
vejarbejde, landbrugsarbejde mv. i nærheden af elforsyningsanlæg”,
Sikkerhedsstyrelsen, i gældende udgave (se www.sikkerhedsstyrelsen.dk)
• Naturgasledninger: ”Pas på gasledningerne! Sikkerhedsforskrifter for arbejder i
nærheden af naturgasledninger”, De Danske Naturgasselskaber, i gældende udgave
(se f.eks. www.hng.dk/raadgivning)
Kabelflytninger må ikke foretages i frostvejr, og ledningsejerne betinger sig 1 måneds
varsel.
Nøjagtig ledningsplacering fastlægges ved håndgravning.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
61 af 176
Arbejdskørsel over ledninger må først ske efter, at der er truffet aftale med tilsynet om
forholdsregler til beskyttelse af disse ledninger.
Såfremt der sker skade på ledninger, hvis tilstedeværelse ikke på forhånd er oplyst, vil
betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer.
5.1 Verifikation af eksisterende ledninger
5.2 Sikring
Når ledningsejerens påvisning har fundet sted, blotlægger entreprenøren ved håndgravning
alle eksisterende ledninger og kabler, som berøres af arbejdet og som bevares under
arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne
opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af ledningerne overholdes.
Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, underrettes
tilsynet samt ledningsejerne, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes
og tilsynets anvisninger.
Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede
oplysninger, underrettes tilsynet. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z).
Entreprenøren udarbejder arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller -
foranstaltninger, som skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast.
Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg afstives den fritliggende installation
mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivnings-
eller sikringsmetode forelægges ledningsejer samt tilsynet og accepteres af
disse, inden arbejdet påbegyndes.
Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger at tilrettelægge anlægsarbejdet, kan det
være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast
fra spunsningsudstyr og kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende
beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale med tilsynet.
5.3 Døde ledninger
Døde ledninger opgraves, frasorteres den opgravede jord og bortskaffes i det omfang, de
er til gene for efterfølgende arbejder jf. SAB - Jordarbejder. Det bemærkes, at der i ledningsprotokollen
kan være angivet enkelte døde kabler/ledninger, som kan fjernes. Inden
opgravning skabes vished om, at ledningen/kablet virkelig er død/dødt.
Døde ledninger og kabler, der skal opgraves og bortskaffes, omfatter primært:
• Annullerede el- og tele-/signalkabler.
6. Laboratoriefaciliteter
Ikke foreskrevne (men af tilsynet forlangte) prøver betales af bygherren, dersom prøveresultaterne
falder inden for de anførte krav. I modsat fald betales prøven af entreprenøren.
Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af et stationært laboratorium. Dog skal
der på arbejdspladsen kunne udføres følgende kontrol af betonen:

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
62 af 176
• Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål, rumvægt og luftindhold
(Press-ur-meter)
• Udstøbning af prøvecylindre, d = 150 mm, h = 300 mm. (opbevaring i termostatstyret
vandbad udføres på produktionsstedet)
• Temperatur af: luft, den friske og den hærdnende beton
• Vedhæftning og sammenhængsstyrke mellem reparationsbeton eller -mørtel og
underlag bestemt ved aftræksforsøg
• Prøvebelastning af iborede ankre og armeringsjern
Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøveanstalter som angivet
i SAB samt AAB.
De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede forsøg kan tillades udført på et laboratorium,
som er underlagt en anerkendt kontrolanordning. Prøvningen udføres i henhold til de
fremlagte prøveforskrifter, jf. det i SB ad § 2 stk. 2 angivne materiale.
Umiddelbart efter prøvernes udførelse skal forsøgsresultaterne afleveres.
Alle prøver vedrørende forurenede materialer, herunder forurenet jord, udføres af eksternt
laboratorium akkrediteret til de relevante analyser.
7. Miljøforhold
7.1 Alment
Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før iværksættelse af arbejder, der trods
iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv,
lugt mv., advisere tilsynet om, hvilke naboer, der forventes berørt af generne. Dette aftales
nærmere med tilsynet
7.2 Støjgener
Entreprenøren sørger for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt
støjdæmpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne.
I bolignære områder må arbejder, som medfører støjgener, kun gennemføres i dagtimerne,
dvs. i tidsrummet mandag – fredag kl. 07.00 – 18.00. Udover nævnte tidsrum må
de vejledende støjgrænser gældende i aften/nat perioden, som anført i Miljøstyrelsens
vejledning nr. 5/1984, ikke overskrides.
7.3 Vibrationsskader og vibrationsgener
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af vibrationsskader og -
gener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbejder
samt metoder og udstyr for måling af vibrationer.
For at imødegå vibrationsskader på omkringliggende bygninger må vibrationshastigheder
ikke overstige 5 mm/s, målt på de omkringliggende bygninger.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
63 af 176
For vibrationskritiske arbejder, hvor der er risiko for overskridelse af kravene, skal entreprenøren
efter aftale med bygherren udføre vibrationsmålinger på fundamenter og i boligenheder
i omkringliggende bygninger.
Bygherren skal have mulighed for at følge vibrationsmålingerne.
Vibrationsmålinger, der anvendes som dokumentation for opfyldelse af kravene, skal udføres
af entreprenøren med udstyr kalibreret af anerkendt laboratorium. Kalibreringen
skal ske inden for et halvt år før målingernes udførelse.
Måling af vibrationer på bygninger skal ske i henhold til DIN 4150.
Entreprenøren skal rapportere vibrationsmålinger til bygherren senest 3 arbejdsdage efter
udførelsen.
Såfremt vibrationsmålingerne viser, at stillede krav ikke er opfyldt, skal entreprenøren
iværksætte nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf.
7.4 Støvgener
Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften
uden for arbejdsområdernes afgrænsning.
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges.
Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse.
Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission
af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende
vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen
forinden ansøges om tilladelse.
Ved jordstabilisering skal der foretages effektiv støvbekæmpelse i forbindelse med arbejdet.
Der skal herunder tages særlige hensyn til beboere i naboejendomme, cyklister og
andre trafikanter.
Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion
kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter.
7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner
Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer,
autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt
under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst
muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af tilsynet.
Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsarbejdet
har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer.
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der påtænkes
anvendt ved rengøring af køretøjer og ved renholdelse af eksisterende og nye
vejarealer samt vejudstyr, samt ved bekæmpelse af støvgener.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
64 af 176
Materialetransport til og fra arbejdsområder og anstillingspladser planlægges og udføres
på en måde, så tilsmudsning af offentlig vej reduceres mest muligt.
7.7 Beskyttelse af dyre- og planteliv
Ved arbejde med udgravning til regnvandsbassin langs Øverup erhvervsvej på matr. nr. 5
k, Øverup By, Herlufsholm, skal der holdes så stor afstand til den beskyttede sø som det
er muligt. Tillige skal arealet nord for bassinet friholdes for kørsel mv. i så stort omfang
som det er muligt.
7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag, der iværksættes til
sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den
overvågning og opfølgning, som vil finde sted.
Entreprenøren skal ved etablering af nødvendige slamfang, afværgegrøfter, bundfældningsbassiner
og olie- og flydespærringer sikre, at der ikke sker forurening af vandløb eller
lukkede ledninger med opslemmet jord, okker, cementslam, oliespild, emulsion eller
andre giftige stoffer. Afværgeforanstaltninger skal benyttes i et omfang, som hindrer en
synlig og målbar forurening.
Retningsgivende skal bassinanlæggene udføres for en opholdstid på mere end 3 timer,
og udløbene skal udføres dykkede.
For områder, hvor overfladevandet indeholder opslemmet ler, skal udledningen reduceres
til et minimum f.eks. ved udledning gennem et halmfilter eller ved udledning til nedsivning
I forbindelse med udførelse af afvandingsarbejder og eventuelle grundvandssænkninger
skal udledningen til recipienter tilrettelægges således, at lettere forurenet vand føres til
separate bundfældningsbassiner og ledes gennem filtre inden udledning til recipient eller
anden nærliggende lokalitet efter aftale med Næstved Kommune. Ved recipient forstås
vejafvanding eller nærliggende vandløb, hvortil der kan udledes vand efter bundfældning.
Ved midlertidige grundvandssænkninger eller tørholdelse af udgravninger i nærheden af
arealer med konstateret mobil forurening (f.eks. oliekomponenter), skal Næstved Kommune
kontaktes for afklaring af de nærmere vilkår i forbindelse med bortledning af vandet.
Bro 21212, 21213, 21214 og 21215
For tørholdelse i forbindelse med udgravning for bygværket, skal der etableres afløb til
nyt regnvandsbassin syd for eksisterende Køgevej via eksisterende grøft langs Køgevej.
Betragtes det oppumpede vand som forurenet jf. ovenstående afsnit, skal der etableres
midlertidig bundfældningsbassin inkl. nødvendige foranstaltninger nord for eksisterende
Køgevej. Bundfældningsbassin skal dimensioneres således at opholdstiden minimum bliver
3 timer.
Bro 21216

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
65 af 176
For tørholdelse i forbindelse med udgravning for bygværket, skal der etableres afløb til
nyt grøftebassin syd for eksisterende Køgevej. Betragtes det oppumpede vand som forurenet
jf. ovenstående afsnit, skal der etableres midlertidig bundfældningsbassin inkl. nødvendige
foranstaltninger. Bundfældningsbassin skal dimensioneres således at opholdstiden
minimum bliver 3 timer.
Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren under alle faste tanke/beholdere
med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker med størrelse
svarende til mængde af indholdet af den største aktuelle beholder kan tilbageholdes.
Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden
for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene
vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer.
Brændstof, smøreolier, hydraulikolier og andre kemikalier skal opbevares udenfor udgravningen
og på fast underlag. Afstrømningen af vand fra det befæstede areal skal ledes
til kloak.
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til
sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den
overvågning og opfølgning, der vil finde sted.
Entreprenøren skal udarbejde tegninger, som viser indretning og drift af afværgeforanstaltninger
samt behandler situationen omkring etablering og drift i miljømæssig henseende
af arbejdspladsen.
7.9 Affaldshåndtering og -bortskaffelse
Entreprenøren skal i henhold til den kommunale affaldsstrategi eller affaldshåndteringsplan
ved en arbejdsprocedure, angive:
• hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under
entreprisens gennemførelse
• hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen
• kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med
gældende affaldsregulativ
• containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold
• oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning
Håndtering af affald, inkl. anmeldelse, skal ske i overensstemmelse med Næstved Kommunes
affaldsregulativ. Alle nedbrudte materialer skal bortskaffes til godkendte modtageanlæg.
Nedrivning af ejendom: affald bortskaffes i henhold til Bekendtgørelse om affald; BEK nr.
1309 af 18. december 2012, og i øvrigt efter Næstved Kommunes regulativer.
Bygherren har gennemført undersøgelser af ejendommen Køgevej 285 for indhold af asbest,
bly og PCB. Forekomster af asbest fremgår af det fremlagte rapportmateriale.
Tanke og tilhørende rørføringer skal tømmes for eventuelt indhold forud for opgravning.
Indholdet opsamles og transporteres til godkendt kommunalt modtageanlæg. En eventuel

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
66 af 176
restforurening af den omkringliggende jord fjernes efter forudgående aftale med bygherren.
Entreprenøren skal bortskaffe opgravede installationer til godkendt kommunalt modtageanlæg.
Med henblik på at minimere ressourceforbruget, minimering af spild og for at sikre størst
mulig genanvendelse, etablerer entreprenøren et affaldssystem.
For at begrænse affaldsproduktionen planlægges arbejdet, så mest muligt materiale genanvendes
på stedet eller transporteres til genanvendelse.
Entreprenøren angiver hvilke affaldstyper, der forventes under entreprisens udførelse.
Eventuelle rørføringer under Køgevej, hvor Køgevej skal opbrydes, skal tømmes for et
eventuelt indhold forud for opgravning. Indholdet opsamles og transporteres til godkendt
kommunalt modtageanlæg.
En eventuel restforurening af den omkringliggende jord fjernes efter forudgående aftale
med bygherren.
Entreprenøren skal bortskaffe opgravede installationer til godkendt kommunalt modtageanlæg.
7.9.1 Materialer og produkter
Entreprenøren skal så vidt det er muligt vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende
materialer og produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens ”Liste
over uønskede stoffer” og Green Cities ”Liste over problematiske stoffer”, hvis der findes
egnede alternativer.
Der skal, så vidt muligt:
• anvendes materialer afstemt efter byggeriets levetid og med begrænset behov for
vedligehold
• undgå anvendelse af PVC rør
• vælges asfaltprodukter, hvor der benyttes bitumen uden opløsningsmidler
• anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bortskaffelse
• vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå
størst mulig genanvendelsesgrad
• Ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering
Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående.
7.10 Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder
Ved gennembrud af de beskyttede sten- og jorddiger, skal der tages størst muligt hensyn
til kulturhistoriske og biologiske værdier, således at dige gennembrudene laves så smalle
som muligt. Næstved Kommune har givet dispensation til at de nordligste 5 m af diget
ved Øverup Erhvervsvej, matr. nr. 5 k , Øverup By, Herlufsholm, må påvirkes (anlæggelse
af interimsvej og skråningsanlæg).

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
67 af 176
Ved den nordlige afgrænsning af udsætningsområde NV for fordelerringen må der ikke
udsættes i en afstand på under 5 m fra diget.
Enderne af de tilbageblivende diger skal afsluttes med stabile flader og klappes til.
Skulle det vise sig at et eller flere af digerne er stendiger skal disse retableres i arbejdsområdet.
Arbejdet skal stoppes og nærmeste statslige museum kontaktes, hvis der i forbindelse
med jordarbejdet findes en for den pågældende lokalitet usædvanlig naturhistorisk genstand.
På plantegning nr. 12810-270015 er de beskyttede sten- og jorddiger vist.
Der henvises til afsnit 1.5 SAB – Arbejdsplads: Beskyttede sten- og jorddiger, fredede
arealer, hegn og fortidsminder.
8. Geotekniske, hydrologiske og miljøtekniske undersøgelser
Filtersatte boringer (boringer med pejlerør) udført i forbindelse med de geotekniske og
miljøtekniske undersøgelser skal afproppes. Afpropning foretages efter nærmere aftale
med tilsynet.
Undtaget herfor er de boringer, entreprenøren efter aftale med bygherre bibeholder i udførelsesperioden
for pejling af vandstand. Disse boringer afproppes, når behovet for pejling
ophører.
De filtersatte geotekniske boringer fremgår af ”Geoteknisk Rapporter”, mens filtersatte
miljøtekniske boringer fremgår af rapporterne ”Okkerundersøgelser”, samt ”Forureningsundersøgelse”.
Afpropning foretages i henhold til ”Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer
og brønde på land” (BEK nr. 1000) af 26/7/2007 med ændring (BEK nr. 336) af
25/03/2010 og (BEK 883) af 27/08/2012, og efter nærmere aftale med tilsynet.
”Vejledning vedrørende afpropning af filtersatte geotekniske boringer” kan findes på
www.vejdirektoratet.dk under Aktuelle udbud.
I forbindelse med arbejdets udførelse udfører entreprenøren for alle fundamentsudgravninger
geoteknisk tilsyn i henhold til DS/EN 1997-1, kap. 4 og kap. 7.9, samt i henhold til
de specifikke SAB'er.
Bygherren har gennemført geotekniske undersøgelser jf. geotekniske rapporter som
nævnt i SB § 2 stk. 2 punkt m. Indholdet af disse forudsættes bekendt af entreprenøren.

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
68 af 176
9. Vinterforanstaltninger
Entreprisen gennemføres for broarbejder i henhold til Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse
nr. 477 af 18. maj 2011, Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i
perioden 1. november – 31. marts, § 4, hvorfor alle vinterforanstaltninger for alle broarbejder
i hele anlægsperioden skal være indeholdt i entreprenørens tilbud.
For øvrige arbejder ydes ikke betaling for vinterforanstaltninger. Antallet af forventelige
spilddage på denne baggrund skal ligge til grund for entreprenørens tidsplan.
9.1 Alment
Foranstaltninger, der udføres for at gennemføre arbejdet i vinterperioden 1. november –
31. marts, omfatter både vejrligsbestemte og årstidsbestemte vinterforanstaltninger.
Ved de årstidsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, der er nødvendige
at iværksætte uafhængigt af det aktuelle vejrlig.
Ved de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, der iværksættes
i vinterperioden, så det aktuelle vejrlig ikke volder skade på materialer og konstruktioner
før, under og efter arbejdets udførelse.
For betonarbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der ved betonstøbninger iværksættes
hele året til hindring af skadelige temperaturforskelle, og dem, der iværksættes i
vinterperioden grundet det aktuelle vejrlig.
Ved andre arbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der udføres grundet aktuelle vejrlig
i vinter- og sommerperioden. Tørring af vejbane for udførelse af kørebaneafmærkning
under en igangværende trafikomlægning er i en sommerperiode et tillægsarbejde.
Entreprenøren skal som biydelser til de i øvrige SAB’er beskrevne arbejder i vinterperioden
udføre nedenstående:
9.2 Arbejdets omfang
• Årstidsbestemte vinterforanstaltninger
• Opbrydning af frossen jord med en frostskorpe på mindre end 100 mm
• Simpel tørholdelse, jf. SAB – Jordarbejder
• Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger ved de arbejder, der er undtaget i bekendtgørelsen,
men udføres, jf. entreprisens tidsplan, uden særlig aftale om
dækning af omkostninger hertil
Arbejdet omfatter:
• Udarbejdelse af plan for de vinterforanstaltninger inkl. vinterberedskab, der planlægges
udført / iværksat for arbejder, jf. entreprisens arbejdsplan
• Etablering af nødvendige vinterforanstaltninger såsom orienteringsbelysning,
frostsikring af installationer, interimsveje, inddækning mv. af arbejdssteder og afvandingsforanstaltninger
• Udførelse af årstidsbestemte vinterforanstaltninger for aktuelle arbejder / aktiviteter
i arbejdsområderne

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
69 af 176
9.3 Grundlag
9.4 Materialer
• Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november
til 31. marts – VEJ nr. 10005 af 7. november 2006
• Vinterstøbning af beton, Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr. 125
Til glatførebekæmpelse anvendes grus eller tøsalt udenfor broer.
Til opvarmning af konstruktioner eller i telte anvendes afhængig af varmebehov varmeblæser
eller varmekanon.
Varm beton skal bestå af beton blandet af forvarmede tilsætningsmaterialer ved blanding
på værk.
9.5 Udførelse
Generelle krav
Inden den 1. oktober – årligt – afleveres den i AAB Styring og samarbejde nævnte plan
for vejrligsforanstaltninger.
De i planen beskrevne vinterforanstaltninger udføres til sikring af at:
• Arbejdet holdes i gang i det for arbejdets fremdrift fornødne omfang
• Der ikke sker skade på udført eller igangværende arbejde
• Arbejdet kan udføres i overensstemmelse med de stillede krav
• Arbejdet umiddelbart kan genoptages, såfremt ekstreme vejrforhold har medført
standsning
Betonarbejder
Ved lufttemperatur under -5°C, eller hvis støbeskel lene, der skal støbes imod er under
0°C, må betonstøbningen kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat.
Således skal al sne og is være fjernet fra den konstruktionsdel, der skal støbes imod.
Nødvendig isoleringsdækning og eventuel forvarmning skal udføres.
De i AAB Beton krævede målinger af betontemperaturen i konstruktioner under afbinding
og hærdning, skal i vinterperioden foretages frem til betonen er frostsikker og har opnået
fornøden styrke.
Ved lufttemperaturer ned til -5°C udføres afdækning af nyudstøbt beton med presenninger,
vintermåtter eller skumplastmåtter.
Særlige foranstaltninger (ved lufttemperaturer under -5°C) omfatter eksempelvis overdækning
af arbejdssteder med telte. Brug af varm beton vil normalt være nødvendig.
Fugtisoleringsarbejder
Såfremt krav til vejrforhold under udførelse, herunder temperatur- og fugtkriterier, ikke
kan overholdes, skal der iværksættes nødvendige foranstaltninger, som f.eks. inddækning
med opvarmet telt.
Asfaltarbejder

SAB – Arbejdsplads 12810.200
SIDE
70 af 176
Asfaltmaterialer, der anvendes i vinterperioden, skal holdes varme frem til udlægningsstedet
ved brug af isolerede og overdækkede vognlad.
Asfaltarbejder må kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat for
det aktuelle vejrlig, herunder udførelsesprocedurer til sikring af, at udlægning af asfalt udføres
med den nødvendige asfalttemperatur, indtil tromling og komprimering er afsluttet.
9.6 Kontrol
Generelt
Der skal for hvert arbejdsområde udføres daglig logbog, af hvilken det som minimum
fremgår:
• Hvilke foranstaltninger er udført og for hvilke arbejder/aktiviteter
• I hvilke mængder er foranstaltningerne udført
• Vejrprognose for evt. forebyggende foranstaltninger
Kopi af denne logbog afleveres til tilsynet ved udgangen af hver uge og senest den efterfølgende
tirsdag.

SIDE
71 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
Jordarbejder
1. Alment
Supplerende bestemmelser til AAB – Jordarbejder
Jordarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter afgravning og
indbygning i alle veje, stier, interimsveje, rabatter osv. dog undtaget vejkasse på omfartsvejen
mellem ca. st. 6.93 til 7.30. Herudover omfatter jordarbejdet af- og udgravning, tilfyldning
af friktionsmaterialer og råjord for 5 bygværker inden for entreprisen, inkl. tørholdelse.
Næstved Kommune planlægger at foretage forbelastning på en strækning af tilslutningen
til Østlig fordelingsvej. Forbelastningen er endnu ikke påbegyndt og forventes af være afsluttet
medio 2014.
2. Forberedende arbejder
De i afsnit 4.1, 4.2 og SAB Arbejdsplads, afsnit 7.8 nævnte afværgeforanstaltninger skal
udføres, før det egentlige arbejde påbegyndes. Afværgeforanstaltninger udføres i samråd
med bygherren.
2.2 Rydning
2.2.1 Alment
Rydning foretages på fremtidigt vejareal herunder broarbejdspladser og på midlertidigt
eksproprierede arealer.
Arbejdet omfatter bl.a. rydning af træer, afgrøder, buske, hegn, stensætninger og frontmure
på arbejdsplads og afgravnings- og tilfyldningsarealer i det omfang, det er nødvendigt
for arbejdets udførelse og efter nærmere aftale med tilsynet.
Rydning på ejendommen Køgevej 285 er beskrevet under afsnit 2.3.
Autoværn
Arbejdet omfatter nedtagning af eksisterende autoværn inkl. fundamenter og bortskaffelse
til godkendt modtager.
Øvrigt vejudstyr - kantpæle, belysningsanlæg, større tavler m.v.
Arbejdet omfatter nedtagning af vejudstyr inkl. fundamenter og henstilling i depot til genanvendelse
i projektet.
5 km sten, sten med ”Køgevej 300” samt skilt (Broadcast Service) ved Køgevej 285 skal
nedtages og genopsættes ved projektets afslutning. Skiltet genopsættes ved ny adgang
til sendemasten og 5 km stenen genopsættes på ny Køgevej Vest efter nærmere aftale
med tilsynet.
Det påhviler entreprenøren at bekæmpe kæmpe bjørneklo i henhold til Næstved Kommunes
indsatsplan og i øvrigt efter BEK nr. 862 af 10/9-2009.

SIDE
72 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
Det påhviler entreprenøren at bekæmpe flyvehavre i henhold til gældende lov (Bekendtgørelse
om flyvehavre BEK nr. 864 af 10/9-2009).
2.2.3 Udførelse
For midlertidigt inddragede arealer aftales rydningens omfang med tilsynet, og rydningen
må først udføres, når arbejdets fremdrift kræver det. Dvs. at rydningen foretages afsnitsvis.
Træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nødvendigt.
Træstød bortskaffes til godkendt modtageplads.
2.3 Nedrivning
2.3.1 Alment
Entreprisen omfatter nedrivning af bygninger m.v. på følgende matrikel:
Jo. nr. 28
Matr. nr. 5 d , Øverup By, Herlufsholm
Adresse: Køgevej 285
4700 Næstved
Beskrivelse af ejendommen til nedrivning fremgår af bygningsbeskrivelse jf. SB ad § 2
stk. 2. Andre anlæg på grundene fremgår ikke af beskrivelserne. Entreprenøren må ved
gennemgang af det fremlagte materiale samt ved besigtigelse selv vurdere omfanget af
disse.
Forekomst af asbest fremgår af de fremlagte miljøtekniske undersøgelsesrapporter. Der
er konstateret asbest i tagkonstruktionen på bygning 1 og 2. Der er ikke konstateret PCB
eller bly på matriklen.
Efter arbejdets overdragelse henstår ejendommene for entreprenørens regning og risiko.
Bortskaffelse og fjernelse af alle materialer, herunder eventuelle asbestholdige materialer
og farligt affald m.m., skal ske på lovlig vis og i henhold til kommunens regulativer.
Bortskaffelse af materialer fra nedrevne bygninger skal ske efter bestemmelserne i Bekendtgørelse
om affald, BEK 1309 af 18. december 2012 samt Regulativ for erhvervsaffald
i Næstved Kommune af 28. februar 2012.
2.3.2 Materialer
Friktionsfyld skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt. Friktionsfyld
med højst 16% gennemfald på 0,063 mm sigte og et passende vandindhold vil
umiddelbart kunne godkendes.
Sker opfyldning udenfor fremtidigt vejareal, kan der anvendes indbygningsegnet råjord i
stedet for friktionsmaterialer.

SIDE
73 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
2.3.3 Udførelse
Entreprenøren skal advisere forsyningsselskaberne og ledningsejere, forinden nedrivningsarbejdet
påbegyndes.
Alle forsyningsledninger afproppes/afbrydes ved skel efter aftale med forsyningsvirksomheden.
Sløjfning af brønde anmeldes til myndighederne og udføres jf. Bekendtgørelse om udførelse
og sløjfning af boringer og brønde på land BEK nr. 1000 af 26/07/2007 Kapitel 6
§26.
For alle bygninger, herunder også udhuse, skure, læmure, støttemure og trapper m.v.
samt septiktanke, brønde, møddingpladser etc. kræves total fjernelse af fundamenter og
støbte gulve.
Tankindholdet i septiktanke, gyllebeholdere, ajlebeholdere, oliebeholdere mv. skal oppumpes
og bortskaffes på lovlig vis.
Træer og buske på ejendommen må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse
er strengt nødvendigt.
Arbejdet omfatter fjernelse af evt. hegn (plankeværker, stendiger, stakitter og lignende).
Forinden fjernelse af hegn skal tilsynet give sit samtykke.
På ejendommen Køgevej 285 findes en afblændet olietank i udhus (1.200 l). Tanken skal
fjernes i henhold til kommunens regulativer, og eventuelle gebyrer mv. skal være indeholdt
i tilbuddet.
På ejendommen findes endvidere en nedgravet septiktank, der skal opgraves og fjernes i
henhold til kommunens regulativer, og eventuelle gebyrer mv. skal være indeholdt i tilbuddet.
Opfyldning efter opgravning af septiktank skal ske med friktionsmateriale, der
skal komprimeres, hvis det ligger indenfor fremtidigt vejareal.
Der er asbest i tagkonstruktionen på 2 bygninger.
Der er på matriklen ikke konstateret jordforureninger på vidensniveau V1 eller V2.
Forud for opgravning af olietanke, olieudskillere og lignende samt ved opgravning konstaterede
jordforureninger skal tilsynet varsles i så god tid, at tilsynet kan vælge at tilkalde
miljømæssigt fagtilsyn.
Der skal påregnes udført fuldt miljøteknisk fagtilsyn under opgravning af nævnte tekniske
installationer. Der må påregnes ventetid i afgravningsforløbet i forbindelse med udtagning
af dokumentationsprøver i udgravninger.
Såfremt der i øvrigt konstateres forekomster af misfarvet eller lugtende jord, skal arbejdet
standses i henhold til gældende miljølovning, og tilsynet skal straks tilkaldes.
Såfremt der på ejendommene påtræffes opfyldninger eller forureninger, som ikke er beskrevet
eller har kunnet konstateres ved besigtigelse, aftales det nærmere med tilsynet

SIDE
74 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
hvordan disse håndteres. Håndteringen kan bl.a. omfatte bortgravning, sortering, knusning
og bortskaffelse.
Støbte eller asfalterede befæstelser samt fliser og belægningssten, kantsten, støtte- og
plantestensmure inkl. fundamenter fjernes, mens grus- og sandunderlag efterlades. Asfalt,
betonrester, sløjfede ledninger og kabler mv. bortskaffes ved entreprenørens foranstaltning.
Nedrivningen omfatter opfyldning til niveau med omkringliggende terræn ved udgravninger
fra fundamenter, kældre (der er 9 m 2 kælder under bygning 1) m. v. Det påregnes, at
der skal tilføres friktionsfyld til opfyldningen. Der indbygges i lag af max. 0,50 m, som
komprimeres omhyggeligt før næste lag udlægges.
Generelt omfatter arbejdet bortskaffelse af alt tilbageværende affald, haveaffald, papir,
løsøre og inventar, glas, hårde hvidevarer, installationer mv.
Ved aflevering skal hele ejendommenes arealer være ryddede, planerede og fri for større
sten.
2.3.4 Kontrol
Iht. AAB Jordarbejder.
Dokumentation for lovlig bortskaffelse af affald afleveres til tilsynet.
2.4 Opbrydning og optagning af belægninger
2.4.1 Alment
Befæstelser
Arbejdet omfatter opbrydning, optagning og bortskaffelse af asfaltbelægninger og en del
af de underliggende ubundne bærelag.
Der skal opbrydes asfaltbelægninger på interimsveje, Køgevej, midlertidigt 2. spor i frakørsel
fra øst til fordelerring øst samt eksisterende stier og adgangsveje.
Befæstelser på de offentlige veje består normalt af asfalt på ubundne bærelag. Samlet
tykkelse skønnes til 0,5 – 0,8 m, heraf 0,10 – 0,20 m asfalt på kommuneveje og 0,15 –
0,25 m på hovedlandeveje samt 0,05 – 0,15 m på cykelstier.
Uden for fremtidigt vejareal skal de ubundne vejbelægninger opbrydes (vejarealer skal
muldbeklædes). Efter opbrydning af asfalt og ubundne bærelag på eksisterende veje skal
tilsynet, inden der retableres med muld, have mulighed for at analysere forureningsgraden
af tilbagebleven planum. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før opbrydningen
af asfalten og ubundne bærelag informere tilsynet herom. Entreprenøren kan tidligst
retablere med muld 10 arbejdsdage efter, at prøven er udtaget.
Afstribning
Fjernelse af afstribning på blivende vej- og stiarealer, hvor der ikke pålægges nyt slidlag,
skal udføres med tallerkenfræser og lign., således at overfladen beskadiges mindst muligt.

SIDE
75 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
Asfaltfræsning
Ved tilslutning til eksisterende belægninger skal der udføres fortanding ved fræsning.
Asfaltskæring
Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfaltarealer.
Rillefræsning
Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægninger i forbindelse med tilslutning til eksisterende
belægninger og i forbindelse med opbrydning af asfaltbelægninger. Alle grænser
for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger skal rillefræses/kantskæres.
Chaussésten, granitkantsten m.m.
Arbejdet omfatter opbrydning af belægninger af natursten og henlægning i depot til genanvendelse
i projektet samt fjernelse af evt. fundamenter.
Arbejdet omfatter også opbrydning, optagning og bortskaffelse af betonbelægninger, fliser,
afgrænsningssten og betonkantsten m.v. (inkl. evt. betonfundamenter).
2.4.3 Udførelse
Asfalt, betonrester, sløjfede ledninger og kabler m.m. genanvendes eller bortskaffes ved
entreprenørens foranstaltning. Dokumentation for lovlig bortskaffelse af affald afleveres til
tilsynet.
Opbrydning af ubundne vejmaterialer uden for vejareal skal udføres på en sådan måde,
at den opbrudte vej efter muldudlægning er i plan med det omliggende terræn. Området
skal efter muldudlægning fremstå som en jævn, harmonisk flade. Dette medfører, at dele
af dæmninger skal bortgraves, eller at jordmaterialer skal tilføres.
3. Muldjords- og blødbundsarbejder
3.1 Muldjord
3.1.1 Alment
Afrømning
Arbejdet omfatter afrømning af muld:
a) Inden for vejanlæggenes fremtidige skråningsfod og -top
b) Inden for regnvandsbassinernes fremtidige skråningstop
c) I områder med dyrkningsskråninger
d) I områder med humusrig muld og tykke muldlag
e) I udsætningsområder
f) På broarbejdspladser og brosteder
g) Inden for skråningsfod og –top ved interimsveje
Muldafrømning inden for vejskel og i områdeklassificerede arealer (byzone) er medregnet
i tilbudslisten som afgravning af rabatjord og områdemuld. Behandling af rabatjord og
områdemuld er beskrevet i afsnit 7.
Muld, der afrømmes på midlertidige arbejdsarealer, som senere skal muldbeklædes, skal
deponeres og genudlægges indenfor samme ejendom.

SIDE
76 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
Der afrømmes muld iht. Geotekniske rapporter og jordskema. Den afrømmede muld må
ikke anvendes som indbygningsjord og indgår derfor ikke i råjordsdisponeringen.
Der regnes ikke med muldafrømning i blødbundsområder, idet denne mængde medregnes
som blødbund.
Strækninger med tykke muldlag er angivet med både en gennemsnitlig tykkelse og en variation.
Vejnavn
Station
Gennemsnitlig
tykkelse
af muldlag
(m)
Variation i
muldtykkelser
(m)
Omfartsvej st. 6.940 - st. 7.000 0,5 m ± 0,3
Omfartsvej st. 7.000 - st. 7.230 0,7 m ± 0,5
Køgevej V 0,4 m ± 0,1
Køgevej Ø 0,5 m ± 0,2
Fordelerring 0,4 m ± 0,1
Vej til sendemast 0,5 m ± 0,1
Østlig fordelingsvej 0,6 m ± 0,2
NØ tilkørselsrampe 0,4 m ± 0,1
SØ frakørselsrampe 0,3 m ± 0,3
Entreprenøren kan etablere mulddepoter i maks. 2,5 m’s højde på de midlertidigt eksproprierede
arealer efter nærmere aftale med tilsynet. Depoterne må ikke hindre overfladeafstrømningen
på de tilstødende arealer.
Der må ikke køres med entreprenørmaskiner i mulddepoter.
Mulddepoterne skal profileres, så overfladeafstrømning sikres og opblødning af mulden
undgås.
Tørvepræget muld udsættes. Den muld, som kan benyttes, skal anvendes til muldbeklædning
af nedennævnte områder.
Udlægning
Arbejdet omfatter udlægning af muldjord på følgende arealer:
a) rabatter, banketter og trug, t = 0,10 m
b) skråninger, t = 0,05 m
c) opbrudte veje, t = 0,50 m
d) udsætningsområder, t = 0,30 m
e) kvadranter, t = 0,30 m
f) dyrkningsskråninger, t = 0,50 m
g) regnvandsbassiner, t = 0,10 m
h) restarealer ved nedrevet ejendom, t = 0,30 m
Beliggenheden af ovennævnte arealer fremgår af tegningsbilaget.

SIDE
77 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
Overskydende muld udsættes i udsætningsområder og rampekvadranter. Ved beregning
af muldbehov er de teoretisk beregnede mængder tillagt 30% til komprimering, spild m.v.
Udsætning af muld må ikke finde sted, før der er sikkerhed for at det beregnede muldbehov
er til rådighed til udlægning af muld på øvrige arealer.
Rødder, træstød og lignende samt sten større end 0,06 m skal fjernes fra den udlagte
muld.
3.1.3 Udførelse
Før udlægning af muld skal arealerne under c), d), e) og f) grubes i en dybde af min. 0,80
m og med en afstand af maks. 0,60 m og i to retninger vinkelret på hinanden. Efter muldudlægning
pløjes og harves arealerne, og de herved fremkomne sten, træstød og lignende
skal fjernes, så jorden afleveres i dyrkningsmæssig stand og fri for ukrudt.
3.1.4 Kontrol
Tolerance på udlægningskoter: Rabatter ± 2 cm, regnvandsbassiner ± 6 cm, vejskråninger
± 3 cm. Afvigelserne må ikke være ensidige.
3.2 Blødbundsarbejder
3.2.1 Alment
Der er i projektet ikke kendskab til områder med blødbund. Der kan dog forekomme mindre
områder med blødbund til udskiftning, hvorfor der i TBL er medtaget skønnede
mængder.
Blødbund skal udskiftes efter følgende retningslinjer:
• Under det aktuelle vandspejl udskiftes eksisterende materialer med friktionsfyld.
• Over det aktuelle vandspejl anvendes indbygningsegnet råjord.
Der kan herudover forekomme mindre områder med blødbund til udskiftning, hvorfor der i
TBL er medtaget skønnede mængder ud over de anførte.
3.2.2 Materialer
Friktionsfyld under vandspejl anvendes friktionsfyld, der skal have en sådan kvalitet, at
den kan indbygges konditionsmæssigt og må højst indeholde 16 % materiale under 0,063
mm.
3.2.3 Udførelse
I god tid inden arbejdets start skal entreprenøren til forelæggelse for tilsynet udarbejde en
arbejdsprocedure, der for hver blødbundslokalitet beskriver fremgangsmåde ved udskiftning
af blødbund. Arbejdsproceduren skal redegøre for risikoen for stabilitetsbrud samt
foranstaltninger til imødegåelse heraf.
Under udskiftningsarbejdet skal entreprenøren føre skærpet tilsyn.

SIDE
78 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
Ved tegn på stabilitetsbrud skal udgravningen straks fyldes op med friktionsfyld. Herefter
skal entreprenøren om nødvendigt, efter nærmere aftale med tilsynet, etablere en midlertidig
grundvandssænkning, før udskiftningsarbejdet genoptages.
I tvivlstilfælde skal entreprenøren efter nærmere aftale med tilsynet rekvirere Vejdirektoratets
geotekniske rådgiver for fastlæggelse af udskiftningsdybder, skråningsanlæg mv.
For at undgå skred i skråninger under udskiftningsarbejdet skal friktionsfyld indbygges i
takt med færdiggravning til fast bund. Afstanden mellem tip og gravefront skal til stadighed
være mindst mulig. Ved stop i arbejdet skal udgravningen fyldes op med friktionsfyld.
Blødbundsmaterialerne udsættes på udsætningsområderne og indgår i jorddisponeringen.
Udsætningen skal tilrettelægges således, at kørsel med hjulkøretøjer på allerede udsat
muld/tørv og underlaget herfor reduceres til det strengt nødvendige, og at udsætningsmængderne
reguleres således, at der etableres naturlig vandafledning uden lave områder
med mulighed for vandansamlinger.
Udsætningsområdernes placering fremgår af planerne.
3.2.4 Kontrol
Entreprenøren skal dokumentere blødbundsudskiftningen ved:
• Mængdeberegninger på grundlag af:
o nivellement i tværprofiler
o pejlinger ved udskiftning under vand
4. Tørholdelse
4.1 Afværgeforanstaltninger
Det er entreprenørens ansvar, at de projekterede regnvandsbassiner eller eventuelle
midlertidige bundfældningsbassiner samt de under SAB - Arbejdsplads, afsnit 7, nævnte
afværgeforanstaltninger er etableret, før det egentlige jordarbejde påbegyndes.
Afværgegrøfter skal udføres mellem arbejdsområdet, herunder også eventuelle interimsveje,
og vandløb, og de gives afløb til regnvandsbassiner eller bundfældningsbassiner, jf.
typetegning nr. 768.
Jordvolde omkring bassiner skal opbygges som indbygget jord, dvs. komprimeres.
Afløb fra bassinerne skal være kontrollerede afløb, dvs. rørledninger af en passende dimension,
således at opholdstiden bliver længst mulig.
Foran hvert afløbsrør skal etableres et filter, f.eks. ved hjælp af halmballer.
Behovet for afværgeforanstaltninger vil være afhængigt af, hvorledes jordarbejdet tilrettelægges.
Omfanget af foranstaltninger skal aftales med tilsynet for hvert enkelt vandløb.

SIDE
79 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
Ved forekomst af okker etableres de fornødne afværgeforanstaltninger (blødbundsarbejder,
grundvandssænkning mv.).
Midlertidige vandløbsforlægninger sikres i nødvendigt omfang mod erosion med geotekstil
pålagt håndsten. Omfanget aftales med tilsynet.
Afværgeforanstaltningerne skal være fuldt funktionsdygtige til enhver tid (dvs. også i tørvejrssituationer).
Entreprenøren skal føre tilsyn med afværgeforanstaltningerne og skal i øvrigt til enhver
tid sørge for at have maskiner og mandskab i beredskab, således at afværgeforanstaltningerne
kan forbedres/udbygges/repareres i tilfælde af pludseligt opståede regnskyl.
Nærmere beskrivelse af midlertidig afvanding er beskrevet i SAB - Afvanding.
4.2 Broarbejder
Entreprenøren skal ud fra foreliggende geotekniske informationer dimensionere tørholdelse
af byggegruber i forbindelse med udførelse af fundering.
Beregninger og tegninger af det samlede arrangement skal fremsendes til bygherren senest
20 arbejdsdage inden arbejdets start. Entreprenøren skal i sin tidsplan forudsætte
10 arbejdsdage til bygherrens gennemgang af projektmaterialet.
Entreprenøren skal vurdere, om nærmere undersøgelser af de specifikke grundvandsforhold
er nødvendige, eller det vil være tilstrækkeligt at foretage pejling i de eksisterende
boringer.
Forventet omfang for tørholdelse er som følger:
Generelt:
Etablering af tørlagt byggegrube skal udføres jf. de geotekniske rapporter anført i SB.
Entreprenøren skal forvente, at der, fra tørholdelse er etableret, til det er fuldt og effektivt
virkende, kan gå op mod 2 uger.
Entreprenøren skal sikre og dokumentere, at den nødvendige pumpekapacitet er til rådighed
inkl. reservekapacitet og sikringsforanstaltninger svarende til opgavens art.
Evt. sugespidsanlæg skal etableres som anført nedenfor.
Bro 21212 og 21213:
Der er ved de udførte geotekniske undersøgelser for bro 21212 konstateret et grundvandsspejl
i kote 56,0 – 57,6 (0,4 – 0,8 m under terræn), dvs. hhv. ca. 3,0 og 6,5 m over
funderingsniveau.
For bro 21213 er der konstateret et grundvandsspejl i kote 55,0 – 56,5 (0,5 – 0,7 m under
terræn), dvs. hhv. ca. 2,0 og 5,5 m over funderingsniveau.
Eventuelle sugespidsanlæg kan påregnes etableret med op til 20 sugespidser pr. anlæg
og med en skønnet vandmængde på ca. 20 m3/time.

SIDE
80 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
Bro 21214 og 21215:
Der er ved de udførte geotekniske undersøgelser for bro 21214 konstateret et grundvandsspejl
i kote 53,6 – 53,7 (0,4 – 0,8 m under terræn), dvs. ca. 2,0 m over funderingsniveau.
For bro 21215 er der konstateret et grundvandsspejl i kote 53,3 – 54,6 (0,9 – 2,1 m under
terræn), dvs. hhv. ca. 2,0 over funderingsniveau.
Bro 21216:
Der er ved de udførte geotekniske undersøgelser konstateret et grundvandsspejl i kote
53,6 – 54,9 (0,9 – 2,3 m under terræn), dvs. ca. 2,0 m over funderingsniveau.
Eventuelle sugespidsanlæg kan påregnes etableret med op til 20 sugespidser pr. anlæg
og med en skønnet vandmængde på ca. 20 m3/time.
Sugespidsanlæg:
Entreprenøren skal fremkomme med forslag til omfang og placering af sugespidsanlæg
samt forestå den endelige dimensionering heraf. Følgende retningslinjer skal som udgangspunkt
følges:
• Sugespidsanlæg etableres ved nedspuling af sugespidser til den ønskede dybde
• Sugespidsens spids skal normalt føres lige så langt under udgravningens bund,
som grundvandsspejlet er beliggende over udgravningens bund +0,5 m. Den endelige
udformning af grundvandssænkningsanlægget aftales med tilsynet
• Sugespidserne skal placeres med en afstand på højst 2 m og i øvrigt efter aftale
med tilsynet
• Sugespidsanlæg skal etableres i god tid, før udgravningsarbejdet under grundvandsspejlet
påbegyndes på den omhandlende strækning, og skal bevares i drift,
indtil tilfyldning til 0,5 m over grundvandsspejlet har kunnet finde sted
Kontrol af tørholdelsesforanstaltninger omfatter nedennævnte punkter i den udstrækning,
disse er relevante for de iværksatte foranstaltninger.
• Inden udgravningsarbejdet påbegyndes, skal der gennemføres en kontrolpejling
af grundvandsspejlet i de efterladte pejleboringer jf. de geotekniske rapporter,
hvoraf arbejdet skal planlægges under hensyntagen hertil og forelægges tilsynet.
Resultater af pejlinger registreres i logbog
• Tilstandsbesigtigelse af recipient før arbejdets igangsætning. Dokumenteres ved
besigtigelsesnotat og fotos
• Udledningskontrol der sikrer, at der ikke sker aflejringer/erosion i recipient. Kontrollen
omfatter visuel kontrol 1 gang daglig. Resultater føres i logbog og dokumenteres
evt. desuden m. fotos
• Ved vandspejlsænkninger: Kontrolpejlinger i pejleboringer etableret i forbindelse
med etablering af grundvandssænkningsanlæg. Måling/pejling 1 gang dagligt i
boringer. Resultater føres i logbog
• Driftsforhold. Kontrol af anlæggets komponenter, afgangsvands mængde og karakter.
Pumpekapacitet installeret og i beredskab før arbejdets igangsætning. Datablade
for pumper mv.

SIDE
81 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
De installerede anlæg indrettes, så ovennævnte kontroller kan udføres på rationel og
ensartet vis uden betydende indgreb i anlæggets funktion.
Bortledning af vand fra broerne skal ske iht. SAB Arbejdsplads afsnit 7.8.
5. Råjordsarbejder
Arbejdet omfatter afgravning, indbygning og udsætning af råjord indenfor entrepriseområdet,
herunder brosteder.
Afgravning og indbygning henholdsvis udsætning fremgår af bilag med jordskema.
Skråning på sydsiden af frakørsel fra øst til fordelerring øst udføres til eksisterende terræn
og skal omprofileres efter opbrydning af 2. kørespor, når trafikken i den fremtidige situation
på rampen ikke længere foregår i 2 spor.
Overskudsjord fra ledningsanlæg indgår ikke i jorddisponeringen.
Der kan udføres jordstabilisering af råjorden på visse strækninger, jf. SAB - Jordstabilisering.
På disse strækninger sættes udsætningsprocenten til 0, idet al råjorden forventes at
kunne gøres indbygningsegnet ved en passende tilsætning af kalk.
Råjordsoverskud på entreprise 200 skal jordstabiliseres og oplagres i depot mod vest for
senere overdragelse til entreprise 202.
5.1 Afgravning
5.1.1 Alment
Arbejdet omfatter afgravning af materialer fra opbrudte veje, ny vejtracé, broer og brofundamenter,
stitunneller, regnvandsbassiner, jorddepoter og terrænreguleringsområder,
samt komprimering af friktionsmaterialeholdig planum for fundamenter..
Mængderne fra brostederne indgår i jorddisponeringen.
Afgravet råjord fra vejareal skal indbygges indenfor fremtidigt vejareal.
5.1.2 Materialer
For oplysninger vedrørende generelle og specifikke forhold omkring jordartsbeskrivelser
og anbefalinger om arbejdets udførelse henvises til Geoteknisk Rapport.
5.1.3 Udførelse
Generelt
Placeringen af afgravnings- og påfyldningsvolumener for Køgevej, ramper og omlagte veje
fremgår af længdeprofiler og bilag med skema.
Omfang af udgravning og tilfyldning for bygværker fremgår af tegningsmaterialet.

SIDE
82 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
Eksisterende terræn vist på længdeprofiler tager ikke højde for allerede udførte jordarbejder
i forbindelse med etablering af bygværker (broer og tunneler). Jorddisponeringen
er korrigeret svarende til, at disse arbejder er gennemført.
Ved dyrkningsskråninger med anlæg a = 8 skal der efter muldafrømning afgraves til
mindst 0,50 m under færdig skråningskote, således at der bliver plads til et tilsvarende
muldlag. Afgravningsmængderne under dyrkningsskråningerne er medtaget i jorddisponeringen.
På øvrige skråninger er jordberegningerne foretaget ud fra overfladen i de beregnede
tværsnit, og mulden lægges ovenpå.
Afgravningsarbejdet skal udføres fra lavere- mod højere liggende områder, således at
permeable lag, vandlommer og overfladevand afdrænes. På strækninger med højtstående
grundvandsspejl og stærkt udblødningsfarlige materialer i planum skal udblødning af
planum imødegås ved at etablere byggedræn fra et afgravningsniveau beliggende 0,5 à
1,0 m over planum, og færdigudgravning til planum udføres først, når afdræningen er effektiv.
I afgravningsområderne er færdsel på råjordsplanum ikke tilladt, og arbejdet skal tilrettelægges,
så bundsikring udlægges i takt med etablering af råjordsplanum.
Entreprenøren skal påregne, at afgravede materialer skal sorteres således, at man overalt
anvender de bedst egnede materialer til indbygning.
For jord der henlægges i depot, skal overfladerne til stadighed holdes således regulerede
og komprimerede, at vand løber af og jorden ikke bliver opblødt.
En del af friktionsmaterialerne og affræset asfalt fra opbrudte veje kan benyttes som
bundsikring og skal derfor afgraves, fræses og opbrydes med omhu for at undgå opblanding
med råjord eller lignende. Omfang aftales med tilsynet.
Bassiner
Bassinskråninger udgraves med variabelt anlæg fra anlæg 5 til anlæg 10 (dyrkningsskråninger)
i henhold til tegningsbilag.
Entreprenøren skal sideløbende med eller umiddelbart efter udgravning til bassiner udgrave
for adgangsveje til bassiner.
Udgravede områder og afgravede materialer skal håndteres som beskrevet i afsnittet
”Generelt”.
5.2 Indbygning
5.2.1 Alment
Arbejdet omfatter indbygning af råjord fra afgravningsstrækningerne samt levering og
indbygning af friktionsfyld, indbygningsegnet råjord til opbygning af vejdæmninger. Arbejdet
omfatter endvidere indbygning af friktionsfyld omkring nye konstruktioner.
Arbejdet omfatter levering og indbygning af en fiktiv mængde friktionsjord til udskiftning af
dårlig råjordsplanum. Mængden indgår ikke i jorddisponeringen og kommer kun til anvendelse
efter tilsynets anvisning.

SIDE
83 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
Overskud af jord fra ledningsrender og drængrave må anvendes til indbygning, i det omfang
de er egnede. Mængderne indgår ikke i jorddisponeringen.
5.2.2 Materialer
Den leverede råjord skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt
uden forudgående nedtørring.
Sandmaterialer med et passende vandindhold samt kalkholdigt moræneler, hvor forskellen
mellem naturligt og optimalt vandindhold, w nat – w opt , højst er 3-4%, vil umiddelbart
kunne accepteres.
For friktionsmateriale omkring konstruktioner gælder nedenstående:
Friktionsmaterialet skal være drænende og velgradueret, det må ikke indeholde ler- eller
siltklumper, og indholdet af organisk materiale skal være mindre end svarende til 1% glødetab
(reduceret for kalkindhold).
Friktionsmateriale, der opfylder nedennævnte krav til kornkurve, vil umiddelbart kunne
godkendes:
Gennemfald på 32 mm sigte > 95%
Gennemfald på 4 mm sigte > 85%
Gennemfald på 0,25 mm sigte < 50%
Gennemfald på 0,125 mm sigte < 15%
Gennemfald på 0,063 mm sigte < 8%
Uensformighedstallet U = d 60 : d 10 = 2,5 ≥ 7,0.
For grusfyld under FUK gælder dog U = d 60 : d 10 = 3,0 ≥ 7,0.
Differencen mellem største og mindste uensformighedstal for friktionsmaterialer tilfyldt
omkring samme konstruktionsdel må højst være 3.
5.2.3 Udførelse
Placeringen af indbygnings- og udsætningsvolumenerne for alle veje og stier fremgår af
længdeprofiler og det bilagte skema for jordhåndtering.
Ved indbygning af råjord i vejdæmninger er der regnet med en påfyldningskoefficient på
1,2.
Ved påfyldningsskråninger med varierende anlæg eller anlæg 10 er der forudsat indbygget
egnet råjord inden for den gennemgående dæmningskerne (anlæg 2 hhv. 3), se bilag
med jordskema.
I de geotekniske rapporter er en del af råjorden betegnet betinget anvendelig eller uanvendelig/betinget
anvendelig. Selv om en del af denne råjord er påregnet udsat, skal
denne for at minimere jordarbejdet forsøges indbygget. Entreprenøren skal ved en hensigtsmæssig
tilrettelæggelse af arbejdet, herunder planlægning af store tiparealer, indbygge
jordarterne i den bedste del af sommerperioden og skal endvidere påregne udluft-

SIDE
84 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
ning af tiparealer ved pløjning af denne del af råjorden. Udluftning berettiger ikke til ekstrabetaling.
På en del af afgravningsstrækningerne er der forudsat jordstabilisering af råjorden for at
gøre den indbygningsegnet, jf. SAB - Jordstabilisering. Entreprenøren skal også på disse
strækninger tilrettelægge arbejdet, så råjorden om muligt kan indbygges konditionsmæssigt
uden jordstabilisering.
Ved højtstående vandspejl må en stor del af terrænet under påfyldningsdæmningerne karakteriseres
som udblødningsfarligt. I disse områder skal færdsel på terrænet derfor begrænses
mest muligt, og opbygningen af den nederste del af dæmningen bør fortrinsvis
udføres i tørre perioder.
Ved indbygning af friktionsmaterialer på lerede og stærkt siltede materialer skal det underliggende
lag udføres reguleret og med tværfald på mindst 100 ‰. Eventuelle lag af
friktionsjord skal føres til dæmningens yderside i faldretningen.
Indbygningslagtykkelse regnes til maks. 0,40 m.
Dæmningers øverste 0,50 m skal strækningsvis være udført i samme materiale.
Udpræget frostfarlige materialer må ikke indbygges nærmere end 1,2 m fra færdigvej.
5.2.4 Kontrol
Hvert lag og hver dagsproduktion, dog maks. 1000 m 3 indbygget jord, udgør et kontrolafsnit
for sig. Ligeledes udgør et sammenhængende planum i afgravning, dog maks. 2500
m 2 et kontrolafsnit.
5.3 Opfyldning under vandspejl
5.3.3 Udførelse
Opfyldning med friktionsfyld må først påbegyndes efter vurdering i samråd med tilsynet af
det aktuelle vandspejlsniveau og det fremtidige grundvandsspejl.
Fordeling af materialer til den resterende opfyldning med råjord fremgår af jorddisponeringen.
5.4 Udsætning
5.4.1 Alment
Råjordsarbejdet omfatter udsætning af afgravningsmaterialer, som af geotekniske årsager
ikke kan anvendes til indbygning i de fremtidige vejdæmninger, eller som er et overskud
i projektet.
Udsætningsmængderne er baseret på de geotekniske oplysninger om jordbundsforholdene
og fremgår af jorddisponeringen.
Ved udsætning af råjord er der regnet med en påfyldningskoefficient på 1,0.

SIDE
85 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
Ved udsætning af tørv skal entreprenøren påregne, at områderne skal opfyldes i flere arbejdsgange,
idet tørven forventes at sætte sig lidt over tid. I de angivne mængder er derfor
indregnet en påfyldningskoefficient på 1,5.
5.4.3 Udførelse
Udsætningsområdernes beliggenhed fremgår af planerne. Ved delvis udnyttelse af udsætningsområdet
skal entreprenøren sikre, at der inden for udsætningsområdet ikke udføres
stejlere anlæg end 1:10.
Udsætningsområdernes kapacitet fremgår af bilag med jordskema.
Udsætningsmuld og overskudsmuld skal fordeles på udsætningsområdet.
Organiske udsætningsmaterialer skal lægges øverst i udsætningsområder.
For udsætningsarealer, der senere skal anvendes til landbrugsformål eller beplantning,
gælder følgende:
• Udsætning af råjorden skal tilrettelægges således, at kørsel med hjulkøretøjer på
allerede udsat jord og underlaget herfor reduceres til det strengt nødvendige, og
at udsætningsmængderne reguleres således, at der etableres naturlig vandafledning
uden lave områder med mulighed for vandansamlinger
• Den udsatte jord skal normalt reguleres med anlæg fladere end 1:10 mod tilstødende
arealer og i øvrigt efter aftale med tilsynet, og det skal ske i takt med udsætningen,
således at jorden reguleres med mindst muligt vandindhold. Reguleringen
udføres med swamdozer eller lignende
• Der må ikke findes sten større end 120 mm i de øverste 2,0 m under færdigreguleret
råjordsoverflade i udsætningsområderne
• Reguleringen af udsætningsjord afsluttes som angivet i pkt. 3.1
5.4.4 Kontrol
Entreprenøren afleverer inden muldudlægning et nivellement af udsætningsområderne
efter nærmere aftale med tilsynet.
5.5 Anvendelse af stabiliserende foranstaltninger
6. Græssåning
6.1 Græs
6.1.1 Alment
Jordstabilisering er beskrevet i SAB - Jordstabilisering.
Alle skråninger (ekskl. dyrkningsskråninger), regnvandsbassiner, rabatter, banketter og
trug skal tilsås med græs.

SIDE
86 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
6.1.2 Materialer
Der skal anvendes en frøblanding bestående af:
• Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis) 35%
• Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata) 25%
• Stivbladet svingel (Festuca Durinscula) 20%
• Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 5%
• Almindelig hvene (Agrostis Tenius Sibth) 5%
• Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) 10%
Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m 2 .
Det bemærkes, at der i ovennævnte frøblanding med undtagelse af alm. hvene og italiensk
rajgræs kun anerkendes græssorter, som af Plantedirektoratet, afdeling for sortsprøvning,
er anerkendt til plænebrug.
For alm. hvene og italiensk rajgræs gælder, at de skal stå på den seneste udgave af
Plantedirektoratets eller EU’s officielle sortliste.
6.1.3 Udførelse
Græssåning skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt.
Sammen med udsåning skal der tilføres 3 kg NPK 21-3-10 gødning pr. 100 m 2 . For at sikre
fastholdelse af græsfrøene til underlaget skal der endvidere tilsættes cellulose/papir.
2-3 uger før græssåning foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse.
Ukrudtsplanter højere end 0,05 - 0,10 m slås af og fjernes før græssåning. Ukrudtsbekæmpelse
må ikke foregå med pesticider.
Entreprenøren skal i hele entrepriseperioden samt frem til 1 års gennemgang foretage
fornøden vedligehold i form af ukrudtsbekæmpelse, gødskning og slåning af græsklædte
arealer.
6.1.4 Kontrol
Frøblanding skal dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold.
7. Håndtering af forurenet jord
7.1 Alment
Arbejdet omfatter håndtering af forurenet jord inden for eksisterende vejareal,
Følgende eksisterende veje indgår i arbejdet:
• Køgevej (km. 4.850 – 5.950)
Vedr. forurenet jord på nedrivningsejendomme henvises til afsnit 2.3

SIDE
87 af 176
SAB Jordarbejder – 12810.200
Med hensyn til den entreprenørmæssige håndtering af materialerne (afgravning, transport,
indbygning, komprimering, udtørring m.m.) henvises til de relevante anvisninger under
afsnit 3 og 5.
Entreprenøren skal sørge for at holde afgravet forurenet jord adskilt fra øvrige afgravningsmængder.
Der er ikke ansøgt om § 19-tilladelse til oplag af lettere forurenet jord fra eksisterende
vejareal uden for eksisterende eller fremtidig vejareal, idet Vejdirektoratet har vurderet, at
alt jord fra eksisterende vejarealer skal håndteres og midlertidig oplægges inden for eksisterende
eller fremtidig vejareal.
Definitioner
Rabatjord er defineret som øverste jordlag inden for eksisterende vejareal ekskl. de belagte
arealer. Tykkelsen er pr. definition0,30 m på rabatter og 0,15 m på skråninger.
Rabatjorden indenfor en af afstand af 1,0 m fra kørebanekanten benævnes særlig rabatjord
og håndteres særskilt, mens den øvrige rabatjord benævnes almindelig rabatjord.
Vejkassematerialer er ubundne materialer i vejkassen.
Sedimenter er aflejrede materialer i eksisterende regnvandsbassiner.
Vejjord er defineret som jord under rabatjord, vejkassematerialer og sedimenter.
Områdemuld er defineret som de øverste 0,30 m humusholdige materialer på områdeklassificerede
(byzone-) arealer.
Områdegrus er defineret som friktionsmaterialer i belægninger og lignende på områdeklassificerede
(byzone-) arealer.
Områdejord er defineret som jord under områdemuld og områdegrus.
Punktkilder er afgrænsede lokaliteter med en konstateret særlig forurening.
7.2 Afrømnings- og afgravningsmængder
Afrømning af eksisterende rabatjord for senere genindbygning er indeholdt i bilag med jordskema.

SIDE
88 af 176
SAB Jordstabilisering – 12810.200
Jordstabilisering
1. Alment
Supplerende bestemmelser til AAB - Jordstabilisering.
Denne SAB dækker stabilisering af råjord til indbygning og stabilisering af råjordsplanum.
Arbejdet omfatter jordforbedring af råjord, der skal lægges i depot og indbygges i projektet
af entreprise 202 (Veje og broer, østlig strækning), se bilag med jordhåndteringsskema.
2. Materialer
2.4 Råjord
Entreprenøren skal påregne at stabilisere i lag på op til 0,40 m på intaktjord på afgravningsstedet
inden udgravning.
Mængden af stabiliseringsmiddel skal aftales med tilsynet umiddelbart før udførelsestidspunktet.
3. Udførelse
3.2 Udlægning
Mængderne af stabiliseringsmiddel er skønnede ud fra 1,5 % tilsætning ved stabilisering
af planum og 0,5 – 1,0 % tilsætning for jordforbedring af råjord, som skal henlægges i
depot og overdrages til entreprise 202. Der stabiliseres med kalk og med en variationsprocent
på +/- 100.
Der ydes ikke betaling for udført stabilisering af råjord, som med en god tilrettelæggelse
af arbejdet kan indbygges konditionsmæssigt.
3.2.1 Planum
Såfremt arealer skal tilføres mere end 2 % stabiliseringsmiddel, udføres arbejdet med
halvdelen af stabiliseringsmidlet af 2 omgange.
Planum skal beskyttes mod ødelæggelse af arbejdstrafik og efterfølgende arbejder på
arealerne, f.eks. ved at det efterfølgende lag (f.eks. bundsikring) udlægges umiddelbart
efter godkendelsen.
3.3 Komprimering
Komprimeringskravet er at den stabiliserede råjord komprimeres således, at mætningsgraden
og bæreevnen opfylder kravene i AAB – Jordstabilisering, afsnit 4.3 og 4.4.
Bemærk, at der ved bæreevne skelnes mellem stabilisering af råjordsplanum og stabilisering
af råjord til indbygning.

SIDE
89 af 176
SAB - Afvanding – 12810.200
Afvanding
Supplerende bestemmelser til AAB – Afvanding.
1. Alment
1.1 Omfang
Entreprisen omfatter følgende afvandingsarbejder:
• normal vejafvanding (fremgår af tegningsbilag)
• eksterne afvandingsanlæg (rørlagte vandløb)
• midlertidige afvandingsanlæg
• annullering af eksisterende afvanding
• annullering af midlertidige afvandingsanlæg
• etablering af regnvandsbassiner og grøftebassiner
• tilslutning af broafvanding
Broafvanding omfatter følgende arbejder:
• Permanente dræn ved brokonstruktioner inkl. afslutninger i skråninger jf. VD standardtegning
nr. 26511 eller tilslutning til vej- eller stiafvanding
• Etablering af linieafvanding ved bro 21214, 21215 og 21216
Dimensioner, koter mv. fremgår enten af brotegningerne eller TBL.
Entreprisen omfatter en del midlertidig afvanding der skal etableres af hensyn til trafikaleog
entreprisemæssige hensyn. Dele af disse afvandingsanlæg skal annulleres i forbindelse
med nærværende entreprise. De midlertidige afvandingsanlæg fremgår af afvandingsplanerne
og Blå Bog.
Placeringen af eksisterende afløbsledninger og dræn er i de fleste tilfælde hentet fra
gamle drænkort og kan derfor kun i få tilfælde påvises. Entreprenøren har derfor pligt til
at underrette tilsynet om alle påtrufne, eksisterende ledninger, brønde og bygværker, både
i og uden for vejareal.
Eksisterende afvandingsledninger og –brønde, der skal genanvendes, fremgår kun delvis
af blå bog, men er vist på afvandingsplaner.
Udover de i AAB nævnte biydelser hører følgende biydelse til afvandingsarbejdet:
• Friholdelse af ledningsgrave for overfladevand samt vand fra overgravede påviste
kloak-, dræn- og forsyningsledninger. Endvidere lænsning af ledningsgrav for indsivet
vand i den udstrækning, dette kan ske med 2” dykpumper
Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til tilsynet for
valg af produkter som rør, brøndgods, støbejern m.v., som ønskes anvendt i entreprisen.
Listen skal udarbejdes i henhold til paradigme, som udleveres af tilsynet. Listen bruges
som dokumentation for, at de valgte produkter opfylder materialekravene, som angivet i
udbudsmaterialet.
Entreprenøren skal stille en mand til rådighed for tilsynet ved kontrol af afvandingsarbejder.

SIDE
90 af 176
SAB - Afvanding – 12810.200
Følgende merydelser kan blive aktuelle:
• Nødvendig grundvandssænkning med sugespidsanlæg, filterbrønd eller lignende
• Grundforstærkning og/eller udskiftning af ikke genindbyggelig opgravet råjord nødvendiggjort
af dårlige bundforhold, flyd eller kildevæld
• Ekstra forbrug af grus (inkl. bortskaffelse af tilsvarende råjordsmængde) i tilfælde
af, at ledningsgrave for dræn ikke kan udføres som foreskrevet
• Ekstra jordarbejde for øvrige arbejder, når udgravning ikke kan udføres med anlæg
mindre end 1,0
• Udførelse af samledræn og tilslutning til afløbssystemet af påtrufne dræn og afløbsledninger
• Afværgeforanstaltninger
1.2 Generelt grundlag
Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, skal disse krav opfyldes,
uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst.
Normer, standarder og rekommandationer, der er gældende for arbejdet eller dele deraf,
er listet på Udbudsforskrifter.dk i SAB-P bilag 1.
2. Materialer
2.2 Dræn
2.2.2 Plastdrænrør
Dimensioner for plastdrænrør angiver indvendigt mål.
Ved drænledninger anvendes fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters
standardprogram.
Vejdræn
Plastdrænrør benævnt D samt brodræn, som på tegningerne er benævnt BD, skal være
dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4
kN/m 2 ).
Plastdrænrør med lukket bund, benævnt KL, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør
af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m 2 ).
Topslidsede plastdrænrør skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra den vertikale
midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred langsgående stribe
med stærkt afvigende farve fra røret.
Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS 421.
Markdræn
Plastdrænrør i landbrugsarealer benævnt D og KL skal opfylde kravene nævnt under
vejdræn.

SIDE
91 af 176
SAB - Afvanding – 12810.200
Byggedræn og bundsikringsdræn
Byggedræn og bundsikringsdræn skal være korrugerede plastrør.
2.2.3 Filtermaterialer
De viste brodræn i grusfyld skal lægges i et filter på 0,40 x 0,40 m.
Filtergrus med kornkurve beliggende inden for en af følgende 2 sæt kornkurver, kan
umiddelbart godkendes:
Sigtemaskevidde
(mm)
Gennemfald (vægtprocent)
I
II
11,2 100
8 85 - 99 100
5,6 98 - 100
4 70 - 98 85 - 99
2 50 - 90 50 - 90
1 30 - 75 30 - 75
0,25 5 - 23 5 - 23
0,125 0 - 10 0 - 10
0,063 0 - 3 0 - 3
Filtergrus må maksimalt indeholde 5 % kalk.
2.3 Tætte ledninger
2.3.1.1 Betonrør, standardrør og specialrør
Der skal, hvor andet ikke er anført, anvendes betonrør med fleksibel samling og styrke
som ig/euro-normalrør eller ig/euro-specialrør. Standardrørene har typebetegnelserne
henholdsvis "B" og "FR".
I afsætningstabellerne kan der for enkelte ledningsstrækninger efter typebetegnelsen "B"
eller "FR" være angivet et "IG" eller "EU". Der skal ved udførelsen af ledningsstrækningen
anvendes rør med styrke mindst som ig-rør henholdsvis euro-rør.
2.3.2 Plastrør
Dimensioner for plastrør benævnt PL og PT angiver nominelt mål. Samtlige plastrør skal
være eller svare til ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 KN/m 2 ).
Som alternativ til ig/euro-normalrør i beton vil der kunne anvendes plastrør med tilstrækkelig
dokumenteret styrke og tæthed. Den indvendige diameter på plastrørene skal altid
være mindst som de tilsvarende rør i beton.
2.3.2.1 Plastrør, gravitation
Plastrør skal overholde følgende:
Normkrav
Rør og formstykker,
PVC-U
Rør og formstykker,
PP
Rør og formstykker,
PE
Strukturrør af
PVC-U, PP og PE
DS/EN 1401 DS/EN 1852 DS/EN 12666 DS/EN 13476-2 eller
-3

SIDE
92 af 176
SAB - Afvanding – 12810.200
Supplerende
Krav
Slagtest
K-værdi
Styrke
Tætningsringe
Tæthed
af samlinger
Gennemføres ved
–10º C iht. DS/EN
1401,
tabel 10
Mindst 65 iht.
DS/EN 922
Fittingsmateriale
skal have modstandsevne
over -
for indvendigt tryk,
svarende til 10
MPa, 60º C og
1000 t
Gennemføres ved
–10º C iht. DS/EN
1852,
tabel 8
Skal opfylde krav i DS/EN 681-1 eller –2
Gennemføres
ved –10º C iht.
DS/EN 1852, tabel
8 eller DS/EN
1401, tabel 10
Gennemføres ved
–10º C iht. DS/EN
13476-2 eller -3,
annex H
Specielt for PVC-
U: mindst 65 iht.
DS/EN 922
Fittingsmateriale
skal have modstandsevne
overfor
indvendigt tryk,
svarende til 10
MPa, 60º C og
1000 t
Skal forblive tætte ved 10% deformation af muffe og 15% deformation af spidsende.
Betingelser B og D iht. DS/EN 1277 skal opfyldes
Krav til minimum indvendig diameter på gravitationsledninger:
Nominelt mål
Minimum indvendig diameter i mm.
Ø160 149
Ø200 180
Ø250 233
Ø300 og Ø315 283
Ø400 392
Ø500 493
Ø600 588
Ø700 684
Ø800 781
Ø900 885
Ø1000 985
Ø1100 1085
Ø1200 1185
Ø1300 1285
Ø1400 1385
Ø1500 1485
Ø1600 1585
Ø2000 1985
2.3.4 Andre materialer
Til omkringfyldning og tilfyldning i ledningsgrave under befæstede arealer, hvor ledningstoppen
ligger mindre end 1,00 m under råjordsplanum, anvendes friktionsmaterialer, der

SIDE
93 af 176
SAB - Afvanding – 12810.200
skal opfylde kravene for bundsikringsmateriale, kvalitet II, samt lægningsnormernes krav
til maksimal stenstørrelse.
2.3.5 Annullering
Beton til tilfyldning af ledninger, der skal annulleres, skal have en styrke på
f ck = 1-5 MPa.
2.4 Brønde
2.4.1 Dæksler, riste, stiger mv.
Betondæksler leveres som type 2 i henhold til DS 2420-2.
Brøndåbning i 1,00 og 1,25 m brønde skal være Ø600.
Samtlige dæksler og riste indenfor vejareal leveres i støbejern (SG) beregnet for 400 kN,
med mindre andet er udtrykkelig angivet på tegninger eller i afsætningstabel.
Brønde i fortovsarealer forsynes med fast karm. Brønde i øvrige befæstede arealer forsynes
med flydende karm.
Støbejernsdæksler i flydende karm leveres med påstøbt pakning og låsearm.
For nedløbsbrønde gælder:
o Flydende karm og rist leveres som angivet på typetegning 26261 og 26269
o Karm skal være med langt skørt
o Karm langs kantsten skal være med 2 flanger og hængslet så rist lukker i
med kørselsretning
o Karm langs asfaltkile/ -vulst skal være med 4 flanger
o Samlet areal af flanger skal være tilstrækkeligt til at bære egenvægt af
brøndgods, således at dette ikke sætter sig i forhold til tilstødende belægning
o Tværsnit af flanger skal være ensartet
o Ribber i riste skal være orienteret diagonalt i rist
o Gennemstrømningsareal i riste skal være min. 45.000 mm 2
Brønde ved broender:
Der anvendes de på Vejdirektoratets typetegninger 26261 viste nedløbsbrønde, samt de
på Vejdirektoratets typetegninger 26202 viste 1,25 meter brønde.
Der forsegles ved asfaltoverside ved nedløbsbrønde med en bitumenfuge som anført i
SAB Brobelægning, afsnit 9.
Bro 21214, 21215 og 21216
Entreprenøren skal forelægge forslag til linieafvanding til tilsynet for accept. Entreprenøren
skal ved valg af type være opmærksom på den begrænsede indbygningshøjde som
følge af elementtunnelernes bund.
Linieafvanding skal minimum være i belastningsklasse B125 jf. EN 1433.

SIDE
94 af 176
SAB - Afvanding – 12810.200
Linieafvanding leveres uden indbygget bundfald og med tætsluttende samlinger samt
bladfang ved udløb.
2.4.3.1 Plastbrønde
Krav til minimum indvendig diameter på plastbrønde:
Nominelt mål
Minimum indvendig diameter i mm.
Ø315 275
Ø450 395
Ø600 588
3. Udførelse
3.1 Generelt
Det er entreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som intern
afvanding. Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med tilsynet.
Der skal påregnes en frist på 10 arbejdsdage til eventuel opretning af projektet.
Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennemføres
vel planlagt og effektivt samt afsluttes hurtigst muligt.
3.2 Dræn
3.2.1 Opgravning
3.2.1.2 Vejdræn
Vejdræn lægges normalt i mindst 0,50 m’s dybde under råjordsplanum, og drængravens
bredde skal være mindst 0,50 m.
3.2.2 Lægning, samling og tilfyldning
Bøjninger i retningsændringer må ikke overstige 30° af hensyn til TV-inspektion.
3.2.2.2 Markdræn
Ledninger for tilkobling af eksisterende dræn til afskærende ledninger udføres af dobbeltvæggede
topslidsede rør, idet den enkelte ledning skal have mindst samme rørdimension,
som forefindes i drænet, der skal tilkobles. Tilkoblingsledningen må maksimalt lægges
med 300‰ fald.
Markdræn af plastrør omgives af filtergrus som anført for vejdræn i afsnit 3.2.2.3, og filtergruset
komprimeres som anført for vejdræn i AAB'en. Over filtergruset indbygges den
opgravede råjord, således at jorden i ledningsgraven får samme bæreevne som den omkringliggende
jord.
3.2.2.3 Vejdræn
Drængraven skal opfyldes med filtergrus til 0,10 m over toppen af røret. Over filtergruset
opfyldes drængraven straks med bundsikring til 0,20 m over råjordsplanum.

SIDE
95 af 176
SAB - Afvanding – 12810.200
Vejdræn skal følge vejens krumning.
3.2.2.5 Byggedræn
Efter aftale med tilsynet kan byggedræn udføres i bunden af ledningsgraven eller ved
nedpløjning fra råjordsplanum/terræn. Byggedræn må kun fungere i en kortest mulig periode
og afproppes efter endt brug.
3.2.3 Specielle drænkonstruktioner
Vedrørende eventuel sikring af ustabile skråninger (flyd) henvises til typetegning nr.
26821. Drænene udføres som type I og placeres og udformes efter aftale med tilsynet.
3.3 Tætte ledninger
3.3.1 Opgravning
Hvor det skønnes, at undergrunden ikke har tilstrækkelig bæreevne, udføres efter aftale
med tilsynet ralfundamenter eller anden form for understøtning.
3.3.2 Understøtning, lægning, samling og tilfyldning
Langsgående ledningsstrækninger skal følge vejens krumning for at sikre tilstrækkelig afstand
til nedløbsbrønde, der skal tilsluttes ledningerne.
Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed
skal ledninger tilsluttes brønden ved boring af hul og isætning af gummimanchet, så der
opnås fleksibel samling.
Ledninger, der påtræffes ved regulering af åbne vandløb, skal tilsluttes vandløbet i samme
kote som hidtil og omlægges med mufferør over mindst 2 m. Hvis tilsynet skønner det
nødvendigt, sikres udløbet med stenkastning.
Ved alle tværgående ledninger under befæstede kørebanearealer beliggende med ledningstop
mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning og tilfyldning mellem
kronekanterne være friktionsmateriale.
Ved alle øvrige ledninger under befæstede arealer beliggende med ledningstop mindre
end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning være friktionsmaterialer indtil 0,10
m over ledningstop.
Ved krydsende ledninger med indbyrdes afstand fra udvendig rørside på mindre end 50
mm, skal der efter nærmere aftale med tilsynet indbygges bats eller lignende, samt tages
ekstra komprimeringsprøver omkring krydsningspunktet.
Den eksisterende ledning fra brønd 6185-6186 under eks. Køgevej skal genbruges. Den
skal tv-inspiceres og forelægges tilsynet for beslutning om det skal strømpefores.
3.3.2.4 Annullering af ledninger
Annullering af ledninger sker normalt efter flg. retningslinjer:
o Afløbsledninger under befæstede arealer fyldes (med sand eller beton)
o Afløbsledninger som frilægges eller delvis frilægges fjernes

SIDE
96 af 176
SAB - Afvanding – 12810.200
o
Øvrige ledninger afproppes
En del vejafvandingsledninger skal annulleres. Annullering sker ved afpropning, bortgravning
i forbindelse med jordarbejdet, opgravning eller ved opfyldning med sand eller
beton.
Annulleringsmetode og -omfang aftales med tilsynet.
De pågældende ledningsstrækninger fremgår af tegningsmaterialet.
3.4 Brønde
1,00 m og 1,25 m brønde udføres som vist på typetegning nr. 26202 med præfabrikerede
brøndbunde. Brønddelene samles med fleksibel samling, normal tæthedsklasse.
I 1,25 m brønde i skærende veje skal der kun monteres brøndstige efter nærmere aftale
med tilsynet.
Overalt, hvor der anvendes flydende karme, skal karmen udføres som vist på typetegning
nr. 26261 eller 26269.
1,00 m og 1,25 m brønde i landbrugsarealer med komplicerede tilslutninger til og fra eksisterende
ledninger kan typetegning nr. 26203 anvendes. I brønde med en diameter på
1,25 m monteres evt. brøndstige efter aftale med tilsynet.
Brønde i landbrugsarealer afsluttes i forhold til terræn, som det fremgår af afsætningstabellerne.
1,25 m brønde med støbt kammer, som vist på typetegning nr. 26221 kan præfabrikeres.
De præfabrikerede brøndes styrke skal dokumenteres.
Entreprisen omfatter enkelte brønde på en ø 1000 mm ledning ved fordelerringen, som
skal fremstilles med 200 mm sandfang frem for med bundrende som angivet på typetegning
nr. 26221. Det fremgår af afvandingsplanerne hvilke brønde det drejer sig om.
I forbindelse med etablering af grøftebassiner, se- afsnit 3.7.5, skal der etableres reguleringsbrønde,
som neddrosler afløbet fra grøftebassinet. Der henvises til detailtegninger
for reguleringsbrønde ved grøftebassiner.
Brønde inden for vejenes kronekanter skal udføres med følgende tolerancer:
• Afstand fra referencelinje til midte af dæksel eller rist:
o Nedløbsbrønde og tørbrønde -0,03 m / 0,03 m
o Øvrige brønde -0,10 m / +0,10 m
• Dæksel- og ristekoter:
o -0,05 m / -0,08 m i trug
o -0,00 m / -0,005 m i færdige asfaltarealer (relativt til belægningsoverflade)
o -0,00 m / -0,05 m i øvrigt
Alle betonbrønde skal forsynes med 1 stk. 100 mm topring.

SIDE
97 af 176
SAB - Afvanding – 12810.200
Som alternativ til betontopringe kan anvendes topringe af genbrugsplast, som funktionsmæssigt
svarer til betonringene.
Nedløbsbrønde i asfaltarealer afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning
nr. 26261 eller nr. 26269.
Tørbrønde afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning 26263.
Brønde på det blivende afvandingssystem der etableres i interimsveje skal om nødvendig
midlertidigt afsluttes under terræn, og skal efter nedlæggelsen af interimsvejen afsluttes
som ellers foreskrevet.
Ved en del nedløbsbrønde består afløbet af en stikledning på maks. 3 m (B150/PL160) til
afløbsledning eller brønd, hvor den tilsluttes med fleksibel gummiringssamling. Stikledningerne
lægges med min. 10‰ og maks. 300‰ fald.
Entreprenøren skal støbe en armeret betonplade omkring karmen på samtlige brønde i
trug. Den armerede betonplade udføres efter princip som angivet på typetegning nr.
26352. Præfabrikerede betonplader accepteres ikke.
På entreprenørens foranledning kan der efter arbejdets overdragelse udleveres edbbaserede
brøndtegninger for betonbrønde inden for kronekanter. Tegningerne indeholder
oplysninger om brønddiameter, type, koter og dimension på tilsluttede ledninger samt
vinkel mellem ledningerne. Generelt er kun betonledninger vist. Tegningerne er vejledende,
og entreprenørens brug af dem er bygherren uvedkommende.
Bro 21214, 21215 og 21216:
Linieafvanding skal monteres efter leverandørens anvisninger.
Linieafvanding skal placeres så tæt over afslutning af kantbjælke som muligt, under hensyntagen
til den lave indbygningshøjde og tilstrækkelig fald på afløbsledning fra linieafvandingen,
som følge af elementtunnelernes bundplade.
Linieafvandingen tilsluttes nedløbsbrønde udenfor broender.
3.5 Betonbygværker
Hvis bygværker (ind- og udløbssikringer, frontmure og betonkamre) udføres som præfabrikerede,
skal udførelsen ske efter nærmere aftale med tilsynet.
3.5.1 Afløbsbygværk i regnvandsbassin (olieudskillerfunktion som dykket afløb)
Bygværket fremgår af typetegning nr. 26631.
Den tophængte lem skal udføres i 2 dele.
Mellem kanten af falsen og den tophængte lem skal der være 15 mm luft, så lågen ikke
binder.

SIDE
98 af 176
SAB - Afvanding – 12810.200
På begge sider af bygværket etableres et vandret plateau med fliser på ca. 0,5 m2 i niveau
med max. vandspejl (overløb). Adgang til plateauet sikres med beton trappetrin i
skråningen op til terræn (0,5 – 1,0 m).
Det skal sikres, at der efterfølgende er ubesværet adgang til bygværket.
3.7 Jordkonstruktioner
I projektet kan der forekomme ledningsstrækninger uden for vejareal, hvor der ikke
er tilstrækkelig jorddækning. Tilstrækkelig jorddækning, ca. 1 m over overkant rør tilvejebringes
efter aftale med tilsynet.
3.7.1 Vejgrøfter
For eventuel sikring af vejgrøfter henvises til typetegning nr. 26551.
3.7.4 Sikring af ind- og udløb
Sikring af ind- og udløb udføres i henhold til typetegningerne nr. 26511, 26521, 26601,
26611, 26612, .
3.7.5 Bassiner
Regnvandsbassin nr. 17 skal etableres med tæt bund.
Tæt bund etableres normalt ved udlægning af ler, evt. ved partiel udskiftning, såfremt dele
af den eksisterende jord er sand eller andet materiale, som ikke lever op til nedenstående
krav for ler.
Det kan forventes, at der på entreprisen forefindes egnet jord til indbygning i regnvandsbassiner.
Arbejdet omfatter udskiftning af jorden med lermembran i regnvandsbassinernes bund og
sider op til afløbsniveau.
Leret udlægges i et tyndt lag (0,15 - 0,30 m), som homogeniseres og komprimeres inden
udlægning af nye lag. Leret skal indbygges til mindst 95% Standard Proctor. Membranen
skal i øvrigt opbygges som beskrevet i DS/INF 466.
Membranen, som leveres af entreprenøren, skal have en tykkelse på 0,5 m og udføres af
ler med lerindhold L > 14% og plasticitetsindeks Ip > 5%.
Bassinskråninger udføres med anlæg a=2 omkring bygværker og der etableres en overgang
med varierende anlæg af ca. 20 m længde på hver side af bygværket.
3.7.6 Midlertidige bundfældningsbassiner
Projekterede regnvandsbassiner skal fungere som midlertidige bundfældningsbassiner i
anlægsfasen.

SIDE
99 af 176
SAB - Afvanding – 12810.200
Der henvises i øvrigt til SAB - Arbejdsplads, afsnit 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring
af forurening samt SAB - Jordarbejder, afsnit 4.1 Afværgeforanstaltninger.
3.7.7 Sandfang
I vejgrøfter, der har afløb til eksisterende vandløb, udføres et sandfang. Sandfangets
bund udføres med dimensionerne 1 x 5 m, og bunden sænkes 0,50 m under afløbskoten.
Sandfanget er permanent.
Umiddelbart inden aflevering skal sandfanget oprenses og tilrettes således, at det har
ovennævnte dimensioner.
3.8 Vandlænsning
Vandlænsning udover det i AAB anførte må ikke iværksættes, før aftale med tilsynet foreligger.
3.9 Diverse arbejder
3.9.2 Afstivning
Ibrugtagning af gravekasse eller anden form for afstivet ledningsgrav, skal aftales
med tilsynet inden arbejdet opstartes.
3.9.4 Midlertidig grundvandssænkning
Grundvandssænkning med sugespidsanlæg, med vacuumbelastet dræn eller ved overpumpning
må kun iværksættes efter nærmere aftale med tilsynet.
Midlertidig grundvandssænkning må kun fungere i kortest mulig periode.
Sugespidsanlæg
Sugespidsanlæg etableres ved nedspuling af sugespidser til den ønskede dybde.
Sugespidsens spids skal normalt føres lige så langt under udgravningens bund, som
grundvandsspejlet er beliggende over udgravningens bund +0,5 m. Den endelige udformning
af grundvandssænkningsanlægget aftales med tilsynet.
Hvert sugespidsanlæg skal kunne suge fra en dybde på minimum 7 m og skal være med
op til 25 spidser og pumpe med en kapacitet på 30 m 3 pr. time.
Sugespidserne skal placeres med en afstand på højst 2 m og i øvrigt efter aftale med tilsynet.
Sugespidsanlæg skal etableres i god tid, før udgravningsarbejdet under grundvandsspejlet
påbegyndes på den omhandlende strækning, og skal bevares i drift, indtil tilfyldning til
0,5 m over grundvandsspejlet har kunnet finde sted.
Vakuumbelastet dræn
Der kan etableres vakuumbelastet ø 128/113 mm dræn med vakuumpumpe, der skal
kunne opretholde tilstrækkeligt vakuum over maks. 100 m drænledning. Vakuumpumpen
skal samtidig kunne bortpumpe den tilstrømmende vandmængde.

SIDE
100 af 176
SAB - Afvanding – 12810.200
Overpumpning
Iværksættelse af overpumpning kan komme på tale i situationer, hvor eksisterende afvandingsanlæg
bliver afbrudt, eller hvor nyt afvandingsanlæg midlertidigt tilsluttes eksisterende
afvandings-/afløbsanlæg, som f.eks. ved grænse for delområde.
Eksisterende afløb i ledninger som tilsluttes nyt anlæg, opretholdes under hele arbejdets
udførelse, eventuelt ved etablering af overpumpning.
Overpumpning tilrettelægges i god tid, inden overpumpning iværksættes.
Det påhviler entreprenøren at udarbejde forslag til overpumpning og forelægge dette for
tilsynet inden iværksættelse.
Forslaget skal indeholde samtlige delarbejder for iværksættelse af overpumpning som
pumpekapacitet, pumpeledningsdimension, eventuel overvågning mv.
4. Kontrol
4.2 Materialekontrol
4.2.2 Filtergrus til dræn
Filtergrusets kornkurve skal kontrolleres med mindst 1 sigtekurve, som udtages inden
overdækning af drængraven finder sted.
4.3 Udførelseskontrol
4.3.1 Registrering og indmåling
Afvandingsanlægget i og uden for vejarealet skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyanlagte
knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde (også plastnedløbsbrønde udført med
støbejernskegle og midlertidigt låg), ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, ledningstoppunkter,
ledningstilslutninger, ind- og udløb, bygværker, regnvandsbassiner, eksisterende
brønde og ledninger, krydsende fremmede ledninger, åbne, regulerede vandløb
samt foringsrør og foringsrørsender.
Dokumentation for kegletoppens placering i forhold til færdigvej afleveres i separat skema.
Dokumentationen for indmålingen inddateres i WebVand http://webvand.vd.dk sammen
med klarmeldingen af den pågældende konstruktion og skal godkendes af tilsynet, inden
konstruktionen tildækkes.
4.3.1.1 Nivellement af ledninger
Dræn
Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er udlagt.

SIDE
101 af 176
SAB - Afvanding – 12810.200
Ved fald under 10‰:
Ved fald over 10‰:
pr. 10 m
pr. 20 m
Tætte ledninger
Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved retningsændringer,
vertikalt eller horisontalt.
Koter, der kan udledes af ledningsnivellementerne, skal overholde en nøjagtighed på
0,01 m.
Resultatet af nivellement for ledninger samt angivelsen af egenskabsdata for ledningen,
som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende ledninger.
4.3.1.2 Indmåling af åbne vandløb
Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af udgravet profil i alle knækpunkter i
tværprofilet. Der måles et profil for hver 20 m samt i tilslutningsprofilet ved eksisterende
vandløb. Vandspejlskoter måles pr. 20 m samt i tilslutningsprofilet.
Indmålingen skal udføres med en detaljering, kodning og formatering, der følger DSFLformatet.
Kodeliste udleveres af tilsynet. Resultat af indmålingen (DSFL-filen) fremsendes
på digital form til tilsynet.
4.3.1.3 Indmåling af knuder
Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af knuden og angivelse af egenskabsdata
for den pågældende knude. Resultat af indmåling og angivelse af egenskabsdata for
knuden, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende
knuder.
4.3.1.4 Borerapporter
For alle gennempresninger og underboringer gælder, at der skal udfærdiges komplette
borerapporter, der afleveres som dokumentation. Borerapporter skal indeholde nivellement
af tracé forud for gennempresning, beregnede dybder til ledningen, faktiske dybder
og start- og slutkoter m.v. Koordinater skal inddateres i WebVand.
4.3.1.5 Indmåling af ledningstilslutninger
Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af tilslutningspunktet og en kompasretning
for ledningen, der tilsluttes - set fra tilslutningspunktet. Resultatet af indmålingen
af tilslutninger af eksisterende ledninger inddateres i WebVand.
4.3.1.6 Indmåling af ledningsknækpunkter
Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af ledningsknækpunkter uden brønde.
Resultatet af indmålingen af ledningsknækpunkter inddateres i WebVand.

SIDE
102 af 176
SAB - Afvanding – 12810.200
4.3.1.7 Annullerede ledninger
For ledninger, der annulleres ved tilfyldning med beton, gælder det, at fyldningen skal dokumenteres
ved opgørelse over tilført mængde (volumen) og det tilhørende ledningsvolumen.
Opgørelse afleveres til tilsynet.
Afpropninger indmåles og inddateres i WebVand.
Opgørelse over mængder for opgravede brønde/ledninger og dokumentation for bortskaffelse
afleveres til tilsynet.
4.3.2 Komprimering af omkringfyldning og tilfyldning
Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i omkringfyldning,
2 stk. komprimeringsprøver i tilfyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr.
brønd, udtaget 0,2 m fra brønden. For ledninger > ø 500 mm og længde > 15 m dog
yderligere 1 komprimeringsprøve pr. 30 m i hhv. omkringfyldning og tilfyldning, dog minimum
2 stk. pr. ledningsstrækning. Måleresultater inddateres i WebVand.
4.3.3 Betonbygværker
Tilsynet skal underrettes og have mulighed for at syne form og armering inden støbning.
Kvalitetsdokumentation og følgesedler på beton skal afleveres til tilsynet.
4.4 Kontrol af det færdige anlæg
4.4.1 TV-inspektion
Inden aflevering skal entreprenøren lade udføre TV-inspektion af alle udførte ledninger,
dog kun 40% af alle drænledninger mindre end ø200 mm inden for vejareal.
TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og
optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kontrolordning.
Inspektionen udføres etapevis, f.eks. inden ibrugtagning af en oplandsledning, som er
konstant vandførende, og efter nærmere aftale med tilsynet, dog senest muligt inden udlægning
af asfaltbelægning eller før aflevering af entreprisen.
På forlangende skal delstrækninger afleveres på separat medie. En delstrækning kan
f.eks. være kommuneveje og/eller kommunale afvandingsledninger på entreprisen. Medie,
format og omfang aftales med tilsynet.
Til tilsynet skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TVinspektionen.
Materialet afleveres på enten DVD eller ekstern harddisk, samt separat CDrom
med data i DAS-format
TV-inspektion af eksisterende ledninger, inkl. rapportering, udføres efter aftale med tilsynet.

SIDE
103 af 176
SAB Bundsikring af sand og grus – 12810.200
Bundsikring af sand og grus
1. Alment
Supplerende bestemmelser til AAB – Bundsikring af sand og grus.
Entreprisen omfatter levering og indbygning af bundsikring.
2. Materialer
Bundsikringsarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter indbygning
i alle veje, ramper, interimsveje og stier inden for entreprisen.
Bundsikringen skal overholde de stillede krav til bundsikring, kvalitet II.
Kravene til bundsikring suppleres med af et krav til uensformighedstallet, U < 7.
Affræset asfalt, og opgravede bærelagsmateriale i eksisterende veje skal genindbygges i
den øverste del af bundsikringslaget. De nederste 100 mm af bundsikringslaget skal dog
bestå af naturmaterialer som opfylder kravet til bundsikring, kvalitet II, samt kravet til
uensformighedstallet, U < 7, til sikring af tilstrækkelig filtervirkning og drænevne.
3. Udførelse
På adgangsveje til bassiner og i interimsveje skal anvendes kørestabilt bundsikringsgrus
0/80 mm, som opfylder kravene til BL II.
Alle kontrolkrav, som angivet i afsnit 4, skal være opfyldt, før udlægning af efterfølgende
lag kan tillades.
3.2 Udlægning
Hvor råjordsplanum viser tendens til hurtig opblødning, kan tilsynet forlange, at bundsikringslaget
indbygges i takt med etablering af råjordsplanum.
Bundsikring anvendt i interimsveje afrømmes efter brug og indbygges som bundsikring i
veje, stier og tilslutning til østlig fordelingsvej samt adgangsvej til sendemast. Overskydende
materialer bortkøres eller deponeres.
3.3 Komprimering
Henlægges bundsikringslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal
komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag.
Hvor eksisterende bundsikring opgraves, og den resterende eksisterende grusbefæstelse
danner grundlag for videre opbygning af ny befæstelse, foretages en regulering og komprimering
som angivet i AAB afsnit 3.3 og 3.4.

SIDE
104 af 176
SAB Bundsikring af sand og grus – 12810.200
3.5 Arbejdstrafik
4. Kontrol
4.2 Materialer
Køreveje på færdigt råjordsplanum skal mindst bestå af et 1,0 m tykt bundsikringslag. Efter
afsluttet kørsel rengøres bundsikringsoverfladen, og bundsikringsmaterialer fordeles i
hele planums udstrækning.
Alle kvalitetskrav skal være opfyldt og foreligge dokumenteret før udlægning af det efterfølgende
lag i befæstelsen.
Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning.
4.3 Komprimering
Entreprenøren oplyser senest ved bundsikringsarbejdets begyndelse, om der anvendes
gennemsnit/mindsteværdi eller statistisk bedømmelse som kontrolregel ved vurdering af
komprimeringskontrollen.
4.4 Overflade
Tabeller over nivellerede koter skal afleveres til tilsynet minimum 2 arbejdsdage før udlægning
af det næstfølgende lag.

SIDE
105 af 176
SAB Stabilt grus – 12810.200
Stabilt grus
Supplerende bestemmelser til AAB – Stabilt grus.
1. Alment
Udover de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende prøvningsmetode gældende:
• DS/EN 1097-2 Modstandsevne mod knusning (Los Angeles)
Entreprisen omfatter levering og indbygning af stabile grusmaterialer som anført i tegningsbilaget
(belægningsskema). Udover fordelerring og ramper udlægges stabilt grus i
forbindelse med anlæg af adgangsveje, stier, vejforlægninger og interimsveje.
På adgangsveje til regnvandsbassiner kan der accepteres anvendelse af opgravede stabile
grusmaterialer.
2. Materialer
Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II.
Gruset skal endvidere opfylde følgende supplerende krav:
• Knusningsgraden ved Los Angeles må højest være 30%, kategori DS/EN 13424
LA 30
3. Udførelse
Grusbærelaget udlægges med overbredde uden for kørebanekanter i henhold til tegningsmaterialet.
Stabilt grus, der er anvendt under interimsveje, afrømmes efter endt brug og indbygges
som bundsikring i veje, ramper og stier efter nærmere aftale med tilsynet. Overskydende
materiale bortkøres eller deponeres.
Alle kontrolkrav som angivet i afsnit 4 skal være opfyldt, før bærelaget kan accepteres for
udlægning af efterfølgende lag.
3.3 Komprimering
Henlægges stabilt gruslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen
eftervises inden udlægning af næste lag.
3.4 Overflade
Det udlagte bærelag skal beskyttes mod påvirkninger, som har destruktiv indflydelse på
den færdigt komprimerede overflade.
Det er entreprenørens ansvar at vedligeholde og beskytte den udlagte overflade indtil
tidspunktet for udlægning af det efterfølgende lag.

SIDE
106 af 176
SAB Stabilt grus – 12810.200
Bygherren kan, hvis denne finder det tilrådeligt, rekvirere en forsegling for beskyttelse af
den færdige udlagte overflade.
4. Kontrol
4.1 Generelt
Før udlægning af asfalt skal overfladen fremstå fast komprimeret uden synlige spor fra
trafik. Områder udvisende løst materiale skal rives op og komprimeres med korrekt vandindhold.
Supplerende gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit 1.
Alle kvalitetskrav skal dokumenteres opfyldt og foreligge til information for bygherren før
udlægning af efterfølgende lag.
4.2 Materialer
Materialeanalysen omfatter endvidere bestemmelse af knusningsgrad pr. påbegyndt ca.
500 m 3 . Ved brug af materialer fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret certificeringsorgan,
kan frekvensen for modtagekontrol nedsættes til 1 sæt analyser pr. påbegyndt
2500 m 3 .
Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning.
4.3 Komprimering
Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse.
Komprimeringskontrol udføres pr. påbegyndt 1500 m 3 , dog min. 1 pr. dag.
4.4 Overflade
Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst 3
punkter pr. profil.
Tabeller over nivellerede koter afleveres til tilsynet minimum 2 arbejdsdage før planlagt
udlægning af næstfølgende lag, jf. AAB.

SIDE
107 af 176
SAB Varmblandet asfalt – 12810.200
Varmblandet asfalt
1. Alment
Supplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt.
1.1 Entreprenørens ydelser
Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag, som angivet i tegningsbilaget (belægningsoversigt).
De angivne asfalttykkelser er udregnet på grundlag af en forventet trafikbelastning
i en 20 års periode.
Slidlag på forlægningen af Køgevej til ny omfartsvej udføres i entreprise 12810.202. I
denne entreprise udlægges slidlag i fordelerring, på ramper indtil ”bagside” slips samt på
stier og tilslutning til Østlig fordelingsvej iht. belægningsskemaet.
Da materialekonstanter (E-moduler) endnu ikke er målt, er belægningsdimensioneringen
foreløbig i belægningsskemaet. Såfremt den endelige dimensionering giver anledning til
at øge eller reducere belægningstykkelsen, vil dette ske i det nederste GAB-lag. Ændringen
vil maks. være ±70 kg/m 2 .Den foreløbige belægningsdimensionering er udarbejdet
under forudsætning af en materialekonstant (E-Modul) for råjord på 50 MPa.
For regulering af trafikken under arbejdets udførelse vil det endvidere være nødvendigt at
etablere interimsbelægninger.
Særlige forhold
Inden udlægning af slidlag påbegyndes, skal entreprenøren eftervise jævnheden (overgangen)
mellem bro og vejbelægning ved nivellement pr. 5 meter over broen samt 30
meter ud over broens længde i begge ender. Der nivelleres med mindst 3 punkter i hvert
kørebanetværsnit. Eventuelle ujævnheder skal oprettes eller affræses på vejbelægning,
medmindre der af tilsynet kan accepteres opretning/affræsning på brobelægningen.
Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads.
1.2 Underlag
Entreprenørens aktiviteter skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SGlaget.
Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kravene
til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus.
1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse
Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse II.
1.4 Genbrug
Der må ikke anvendes genbrugsmaterialer i slidlag i entreprisen.

SIDE
108 af 176
SAB Varmblandet asfalt – 12810.200
1.5 Funktionskrav
1.5.1 Friktionskoefficient
Såfremt de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenøren
blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er opnået,
efter at afhjælpning har fundet sted.
Tilladt hastighed er > 80 km/t på ramper.
Tilladt hastighed er 60 - 80 km/t på øvrige veje.
1.5.2 Jævnhed i længderetning
Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejteknisk Områdes
profilograf.
Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil
bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være
bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen.
Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed > 80 km/t” på Næstved omfartsvej og ramper.
Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed ≤ 80 km/t” på øvrige veje.
Der skal foretages målinger på ABB laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målingerne
mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget.
Såfremt kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt
betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning
har fundet sted.
1.5.3 Profil
Langbølgethed må ikke forekomme.
Krav til langbølgethed er defineret på baggrund af en profilografmåling, hvor antallet af
ujævnheder ≥ 15 mm på en vilkårlig 1000 m strækning ikke må være større end 9. Jævnhedskravet
er bestemt ud fra en simulering af en viagrafmåling med en 20 m lang retskede.
Tværfald
Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag samt bære- og bindelag
overalt være mindre end 3‰.
2. Materialer
2.1 Råmaterialer
2.1.1 Bindemidler og klæbemidler
Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de gældende danske
"specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde i

SIDE
109 af 176
SAB Varmblandet asfalt – 12810.200
slidlag fastsættes efter forslag fra entreprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed
og ansvaret herfor alene påhviler entreprenøren.
For slidlagsmaterialet SMA skal anvendes modificeret bitumen af elastomertypen overholdende
krav til elastisk tilbagegang på mindst 50% jf.” Bindemidler og klæbemidler –
veje, Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål”.
2.1.2 Stenmaterialer
ABB
På Næstved Omfartsvej, Køgevej, ramper, Fordelerring Øst samt Tilslutning til Østlig
Fordelingsvej skal anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ 10 > 500 pr. spor.
Slidlag
Til grovfraktion skal, bortset fra lyst tilslag, anvendes knuste klippeskærver.
2.2 Varmblandede asfaltmaterialer
2.2.0 Generelle krav
For alle materialer gælder, at hvor der i AAB anføres vejledende værdier for Marshallstabiliteten,
er disse krav gældende i denne entreprise.
Bitumentilsætningstype (herunder type af evt. modificering) angives ved kontraktindgåelsen.
For polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel skal sporkøringsresistente
egenskaber dokumenteres i henhold til DS/EN 12697-22 efter: ”Small size device method
B”. Forbedrede egenskaber skal dokumenteres for polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel
i forhold til samme recept med bitumentype 40/60. Resultatet skal forelægges
bygherren.
ABB
På Næstved Omfartsvej, Køgevej, ramper, Fordelerring Øst samt Østlige Fordelingsvej er
krav i AAB svarende til ABB Æ 10 > 500 pr. spor gældende.
For Næstved Omfartsvej, Køgevej, ramper, Fordelerring Øst samt Tilslutning til Østlig
Fordelingsvejs kørebaner gælder følgende ændringer:
• Indbygget hulrumsprocent VL, tolerance ændres fra 8,0 til 7,0
• Indbygget komprimeringsprocent K, tolerance ændres fra 96,0 til 97,0
2.2.1 Lyst tilslag
Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt. 2.2.1 anførte krav til ubelyst vej, medmindre
andet er angivet nedenfor.
I fordelerringen og på tilhørende ramper samt på underførte stier er krav til belyst vej
gældende.

SIDE
110 af 176
SAB Varmblandet asfalt – 12810.200
3. Udførelse
3.1 Afretning og opretning
Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som
bindemidlet i det efterfølgende lag.
3.3 Klæbning
Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes.
Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted.
Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter
tilsynets anvisninger.
3.4 Udlægning
Udlægning af asfalt skal ske på så lange strækninger som muligt. Udlægning på kortere
strækninger end 500 lbm skal aftales med tilsynet.
Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som referencelinje
for højdeindstillingen kan benyttes en udspændt klaverstreng i hver kørebaneside
eller ultralydsudstyr med minimum tre sensorer med hver fem følere i hver side.
Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippestrækninger
dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af.
GAB II udføres i to lag på Fordelerring Øst, tilslutning til Østlige fordelingsvej og ramper
med henholdsvis 180 kg/m 2 (80 mm) i 1. lag og 180 kg/m 2 (80 mm) i 2. lag.
Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger
skal projekt og arbejdsmetodik forelægges tilsynet til godkendelse.
Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor
udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge,
vippestrækninger og brotilslutninger.
På udlæggeren skal påmonteres skjold, således at asfaltkanterne på bærelag afsluttes
under 45° ud over den teoretiske bredde + tillæg. H vor ABB tilbagefræses, jf. tegningsbilagene,
kan skjoldet udelades.
Vippestrækninger (højderygge)
Mellem modvendte horisontalkurver skal kørebanens sidehældning ændre retning (vippe).
Ved lille længdefald skal der udføres en højderyg midt på vippestrækningen.
Der findes vippestrækninger på ramper og sideveje.
Den nøjagtige placering og længde af vippestrækningerne fremgår af tværsnit.
Højderygge er etableret i SG-laget.

SIDE
111 af 176
SAB Varmblandet asfalt – 12810.200
Forud for udlægning af slidlag skal der eventuelt foretages opretning af højderyggen med
ABt til projekteret ABB-overflade.
Asfaltkile
Asfaltkile udføres i AB 6t, som vist i tegningsbilaget.
Første afsnit pkt. 3.4.3 i AAB udgår og erstattes af:
På profilrigtig og/eller afrettet underlag skal materialet fordeles jævnt, således at der inden
for en delstrækning på ca. 2000 m 2 er udlagt mindst den fastsatte gennemsnitsmængde.
På bituminøst underlag tillades maksimalt 3 kg/m 2 merforbrug og maksimalt 5
kg/m 2 på andet underlag.
Bærelag af GAB må ikke ligge vinteren over uden forsegling. Ved udlægning af GAB i
vinterperioden skal arbejdet tilrettelægges således, at afdækning foretages løbende.
Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund.
3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende
3.5.2 Kanten af den færdig udlagte belægning må ikke afvige mere fra en foreskreven
belægningskant end 30 mm for slidlag og 50 mm for bære- og bindelag. Afvigelserne må
ikke være ensidige.
3.5.3 For flersporede veje udføres vejens kørebaner i fuld bredde eller med varm
længdesamling ved parallelkørsel. Ved parallelkørsel må afstanden mellem de to udlæggeres
strygejern ikke være større end 50 m. Entreprenøren skal fremsende plan og metodebeskrivelse
for tilsynets godkendelse før opstart, jf. 3.4.
Ved rampernes tilslutning, hvor der ikke anvendes parallelkørsel ved udlægningen, udføres
motortrafikvejens kørebanebelægning med 0,3 m overbredde. Der udføres skæring
langs kørebanekant, og overbredden fjernes. Udførelsen af overbredde og fjernelse m.v.
skal være indeholdt i m 2 -prisen for de enkelte lag.
På broer udføres tilslutningsfræsning til kontrabanket.
Ligeledes udføres tilslutningsfræsning ved broender samt fræsning i forbindelse med regulering
af dæksler m.v.
Mod eksisterende belægning, hvor ny vej tilsluttes og hvor ny vej ikke ligger i niveau med
eksisterende, skal der etableres en kile i asfalt for en god overgang mellem eksisterende
og ny vejoverfalde. Kilestrækningen må ikke overstige 10 m længde.
3.5.4 Entreprisen omfatter regulering og rensning af flydende dæksler og riste på nedløbs- og
nedgangsbrønde. Reguleringer er af størrelsesordenen 0 til +100 mm.

SIDE
112 af 176
SAB Varmblandet asfalt – 12810.200
4. Kontrol
4.1 Alment
Bygherren ønsker at kontrollere jævnheden af ABB-overflade med profilograf. Entreprenøren
skal udbedre områder, der ikke opfylder krav til bærelag, der trafikeres, v > 80
km/t.
De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren
tillades udført på produktionsstedet eller i andet af bygherren godkendt laboratorium.
I denne forbindelse skal en entreprenør - der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøveresultater
kontrolleret/kalibreret i forhold til Vejteknisk Område - i god tid inden entreprisens
start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af de til kontrollen/kalibreringen
nødvendige laboratorieprøver, -analyser etc. Ved mobile eller semimobile
anlæg skal entreprenøren, i god tid forinden produktionen påbegyndes, udføre prøveblanding
med efterfølgende laboratorieprøver for at dokumentere, at materialerne opfylder
krav og specifikationer.
Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer
vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog
for asfaltarbejder.
Resultater af asfaltanalyser og komprimeringskontrol skal fremsendes til tilsynet og Vejteknisk
Område via Paveman.
4.2 Dokumentation af kontrol
Bygherren kan forlange prøver af råmaterialer og færdigproduktion.
Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt.
Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 borekerner.
Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udtages
mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3
dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner.
Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen anføres. Desuden
anføres, om klæbningen af den udlagte belægning er intakt.
Borekernernes højder skal oplyses, og borekerner skal på forlangende forevises tilsynet.
Såfremt bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler
det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren. Anvendte materialer
herfor skal svare til det aktuelle asfaltlag.
Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige
kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering.
Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer
på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere,

SIDE
113 af 176
SAB Varmblandet asfalt – 12810.200
at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil ikke udviser ujævnheder (herunder
langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med tilsynet.
Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for
alle 20 m-stationer.
Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivellement
(mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer.
Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen.
Entreprenøren skal ved nivellement dokumentere, at kørebanekant ved asfaltkilen overalt
har fald til nedløbsbrønd, samt at kørebanekanter ved kantsten ligeledes har fald til nedløbsbrønde.
Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet.
5. Afhjælpning (jf. AB92 § 36)
Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB § 36 anførte.

SIDE
114 af 176
SAB Brolægning – 12810.200
Brolægning
Supplerende bestemmelser til AAB - Brolægning.
1. Alment
1.1 Entreprenørens ydelser
Brolægningsarbejdet omfatter:
• kantsten langs heller
• chaussésten i heller
• svingsten langs fra- og tilfart i fordelerring samt i fordelerring (undtaget over bygværker)
Omfang af brolægning fremgår af tilbudslisten og tegningsmaterialet.
2. Materialer
2.1 Generelle krav
Indvundne chaussésten fra opbrydningsarbejdet anvendes i det omfang, tilsynet finder
materialerne genanvendelige.
2.2 Lægge- og sættemateriale
Ved hærdende sættematerialer skal brolægningen sikres en efter temperaturforholdene
tilstrækkelig hærdetid, inden brolægningen belastes med trafik.
Sættemateriale til chausséstensarealer skal være 0,05 m stenmel.
Sættemateriale til brostensarealer skal beton.
Sættemateriale af beton til kantbegrænsninger skal være med en karakteristisk trykstyrke:
• f ck > 16 MPa
• f ck ≥ 25 MPa (for svingsten)
2.3 Brosten, chaussesten og mosaiksten
Chaussésten (8-10) skal være lysegrå og kløvede.
Stenene skal lægges i bueforbandt.
2.5 Kantsten
Granitkantsten skal være 300 x 120 x L mm granittype og farve kløvede.
Rabatkantsten i beton skal være 290 x 150 x L mm.
Fortovskantsten i beton skal være 300 x 150 x L mm grå.

SIDE
115 af 176
SAB Brolægning – 12810.200
2.10 Fugefyldningsmateriale
Materiale til fugefyldning skal være stenmel.
Der fuges mellem svingstenene med jordfugtig beton (strandsand + cement).
2.11 Svingsten
Svingsten skal være grå, 50 x 23/25 x 7/25 mm og af beton.
3. Udførelse
3.1 Generelle krav
Placering og detaljer fremgår af tegningsmaterialet. Endelige detaljer aftales med tilsynet.
Entreprenøren skal kunne dokumentere, at arbejdet kan udføres håndværksmæssigt korrekt
med den aktuelle arbejdskraft.
Underlaget for brolægningsarbejder skal være velkomprimeret, bæredygtigt og frostsikkert
udført i henhold til de givne belastningsforudsætninger. Underlaget skal være reguleret
således, at overfladen ligger med tolerancen +/-10 mm.
Opretning skal finde sted, inden belægningsarbejdet udføres.
Tilpasning af kantsten og fliser skal ske ved skæring.
Færdig lysning skal være som angivet på tegningerne.
3.2 Lægge- og sættemateriale
Betonen skal før, under og efter indbygning beskyttes mod udtørring, f.eks. ved afdækning
med plastpresenning, vintermåtter eller lignende.
Belægningen må først belastes med trafik efter hærdetid fastsat efter temperatur og trafikbelastning.
3.3 Kantbegrænsninger
Kantsten sættes, således at sættematerialet har en lagtykkelse på min. 150 mm i min.
350 mm's bredde under kantstenen. Betonen føres op bag kantstenen i 150 mm's bredde
indtil 150 mm under kantstenens top. Foran kantstenen føres betonen i 100 mm's bredde
op til underside af bundne lag eller underside af afretningslag.
Svingsten sættes således at sættematerialet har en tykkelse på 300 mm i min. 900 mm’s
bredde under svingsten. Betonen føres op bag svingstenen og afsluttes 50 mm under top
af svingsten i en bredde på 250 mm. Betonen renskæres, når den er passende afhærdet,
lodret og plant med forsiden.

SIDE
116 af 176
SAB Brolægning – 12810.200
Kantsten og svingsten skal nøjagtigt følge de foreskrevne vejlinjer og sættes med et
jævnt forløb uden knæk efter de på tegningerne angivne koter inden for en nøjagtighed
på +5 mm målt på en 4 m retskede.
Knasfuger må ikke forekomme.
3.10 Fugning
Faste fuger i granitstensbelægninger:
Fugebredde ved chaussésten skal være mellem 8 og 10 mm. Fugedybde skal være
mindst 30 mm.
Fuger i chausséstensbelægninger skal være helt fyldte og topfyldes med foreskrevet fugemateriale
i henhold til leverandøranvisninger.
4. Kontrol
Inden topfyldning skal det sikres, at fugematerialet mellem fugerne er komprimeret. Dette
kan f.eks. ske ved vanding.
4.1 Dokumentation af kontrol
Entreprenøren skal løbende aflevere dokumentation i skemaform eller lignende for de i
AAB nævnte emner opdelt efter kontrolafsnit.

SAB Vejautoværn og tilhørende udstyr
1. Alment
SIDE
117 af 176
SAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr 12810.200
Supplerende bestemmelser til AAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr.
1.1 Generelt
De på planerne viste autoværnsstrækninger indbefatter eventuelle tilbageføringsstrækninger,
energiabsorberende autoværnsbegyndelser samt nedføringer.
Entreprisen omfatter opsætning og montering af vej- og broautoværn. Stålautoværn, stolper,
beslag mv. er en bygherreleverance og kan rekvireres af entreprenøren ved i god tid
at meddele tilsynet, hvornår entreprenøren ønsker at opsætte autoværnet.
Det kan forudsættes at vej- og broautoværn leveres til en og samme hovedarbejdsplads
og at entreprenøren selv skal fragte autoværnet fra leveringssted til respektive placeringer.
For entreprenørens prissætning af montagen kan det forudsættes, at monteringen kan foretages
som værende lig stålautoværn type SW.
Broautoværn og forstærkede værn ved broender er beskrevet i SAB Broautoværn.
1.2 Definitioner
Autoværnet er defineret ud fra følgende funktionskrav: Styrkeklasse (H), arbejdsbreddeklasse
(W), skadesrisikoklasse (A, B eller C).
1.4 CE - mærkning
1.4.1 Vejautoværn og påkørselsdæmpere
Leveres CE-mærket.
2 Materialer
I nærværende projekt anvendes kun stålautoværn.
2.3.2 Vejautoværn
Der stilles følgende generelle krav til autoværn i denne entreprise:
Veje og ramper: H1, W3, A
Over stitunneller: H2, W3, A
2.3.5 Autoværnsovergange og overgange mellem vej- og broautoværn
Overgangen mellem strækninger med forskellig arbejdsbredde udføres med trinløs ændring
i arbejdsbredden, eller som minimum med et delstykke for hver mellemliggende W-
klasse.

SIDE
118 af 176
SAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr 12810.200
3 Udførelse
3.1 Generelt
Placering af autoværnet sker i henhold til projektet, men entreprenøren skal kontrollere,
om der skal foretages tilpasning til eksisterende forhold (f.eks. broautoværn).
Stolpeafstand oplyses af tilsynet og skal ske efter leverancens anvisninger.
3.3 Opsætning
Entreprenøren skal forinden nedramning af stolper sikre sig, at eventuelle ledninger, afvandingsledninger,
brofundamenter eller andet ikke beskadiges derved.
Hvis entreprenøren ønsker at nedgrave stolper i stedet for at nedramme dem, skal det
forinden aftales med tilsynet.
Tilbageføringer skal udføres under en vinkel på 1:16. Vinkelændringen etableres ved et
cirkelstykke med radius R = 25 m.
4 Kontrol
Ved tilslutning til broautoværn skal der tages hensyn til flugten heraf, og reglerne i ”Vejregel
for opsætning af broautoværn- og rækværker” skal følges.
Iht. AAB – Fælles for vejudstyr.

SAB – Kørebaneafmærkning 12810.200
SIDE
119 af 176
Kørebaneafmærkning
1. Alment
1.1 Omfang
Supplerende bestemmelser til AAB – Kørebaneafmærkning.
Arbejdet omfatter levering og udførelse af plan og profileret kørebaneafmærkning med
lang holdbarhed på:
• Fordelerring og ramper
• Stier
• Kommune og private fællesveje
jf. tegningsmaterialet.
1.4 Standarder
2. Materialer
De standarder der er nævnt i AAB kørebaneafmærkning, juni 2010, skal anvendes i den
udgave der er gældende på licitationstidspunktet.
Kørebaneafmærkning skal udføres med termoplastisk materiale.
2.5.1 Refleksionsegenskaber
Refleksionskravet for langsgående afmærkning er R3 og skal være opfyldt i tør tilstand.
3. Udførelse
3.1 Kørebaneafmærkning generelt
Al kørebaneafmærkning kræves udført med lang holdbarhed.
Ved landeveje
Kantlinje skal ved bymæssig bebyggelse og på veje med R≤1500 m udføres som plane.
Den plane stribe skal starte og slutte 150 m før- og efter ovenstående kriterier. Findes der
bymæssig bebyggelse ved vejstrækninger umiddelbart før E55 eller efter E56 bør disse
vejstrækninger medregnes til det bymæssige område.
Spærreflader skal udføres med parallel afslutning mod begrænsningslinjen.
Fuldt optrukne midter- og kantlinjer skal brydes (punkteres) ud for sideveje og overkørsler.
Dette gælder også markoverkørsler.

SAB – Kørebaneafmærkning 12810.200
SIDE
120 af 176
4. Kontrol
4.1 Generelt
Kontrolmålinger skal udføres af entreprenøren som beskrevet i Tilsynshåndbogen
for kørebaneafmærkning, juni 2010.
Første kontrolmåling udføres året efter at kørebaneafmærkningen er udført - mellem 1.
april og 1. august.
Anden kontrolmåling udføres ved udløbet af mangelansvarsperioden – mellem 1. april og
1. august.
Langsgående: kontrolkategori A (kontrolmåling).
Tværgående: kontrolkategori B (visuelt).

SAB – Vejbelysningsmateriel 12810.200
SIDE
121 af 176
Vejbelysningsmateriel
Supplerende bestemmelser til AAB – Fælles for vejudstyr og AAB - Vejbelysningsmateriel.
1 Alment
1.1 Omfang
Arbejdet omfatter etablering af vejbelysning i følgende anlæg:
• Fordelerring
• Stiunderføringer
• Nedtagning af eksisterende master
Vejbelysningsskabe og vejbelysningsarmaturer er bygherreleverance.
1.3 Standarder/anvisninger
Ud over de i AAB – Fælles for vejudstyr og AAB – Vejbelysningsmateriel nævnte standarder/anvisninger
gælder følgende:
• ELRÅDs-meddelelser
• Elforsyningsselskabets lokale bestemmelser
• Leverandør anvisninger
For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage
før fristen for aflevering af tilbud.
1.4 CE-mærkning
1.4.1 Belysningsmaster
Belysningsmaster skal være CE-mærkede.
Vejdirektoratet har udarbejdet et oversigtsskema med de master, der umiddelbart kan
anvendes på det danske statsvejnet uden yderligere dokumentation. Af listen fremgår
også, hvilken terrænkategori og referencevindhastighed masterne kan opsættes i.
Oversigtsskemaet kan findes på kan findes på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal
> Standarder og paradigmer > Instruktioner og vejledninger > Vejudstyr.
For at komme på oversigtsskemaet har masteproducenterne indsendt den nødvendige
dokumentation til Vejdirektoratet for deres CE-certificering, herunder også om belysningsmasterne
opfylder de danske krav AAB - Vejbelysningsmateriel, bl.a. med hensyn til
korrosionsbestandighed (25 års levetid), vindlast, anvendte partielle lastfaktorer (klasse A
iht. DS/EN 40-3-3:2003) og maksimal horisontal udbøjning (klasse 2 iht. DS/EN 40-3-
3:2003).

SAB – Vejbelysningsmateriel 12810.200
SIDE
122 af 176
De indsendte oplysninger er efterfølgende evalueret, og de belysningsmaster, der opfylder
de stillede krav, fremgår af oversigtsskemaet.
Hvis der ønskes anvendt belysningsmaster, som ikke fremgår af oversigtsskemaet, skal
leverandøren indsende den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for en evaluering
i henhold til ovenstående.
1.5 Levetid
Entreprenøren skal dokumentere, at den krævede levetid for de tilbudte produkter er
sandsynlig.
2 Materialer
2.5 Plast
Kabelrør i jord skal være røde PE-rør, Ø110 mm. Kabelrør under veje skal være trykklasse
PN10/SDR17. Øvrige kabelrør i jord skal være med ringstivhed på mindst SN8.
2.7 Bolte mv.
Bolte, møtrikker og skiver i fundamenter skal være rustfri kvalitet svarende til A4 klasse
80.
3 Udførelse
3.1 Stål
Mastedele, der nedgraves, skal udvendigt og indvendigt - af leverandøren - behandles
med en velegnet maling på den nedgravede del, således at malingens lagtykkelse er
mindst 350 µm.
Overgangen mellem malerbehandlingen og masten skal være 150 mm over færdigt terræn.
3.12 Tilspændingsmomenter
Bolte tilspændes efter leverandørens anvisninger.
3.13 Master
Master skal være koniske rørmaster.
Den angivne højde er lyspunkthøjde inkl. arm.
Eftergivelige master skal leveres med følgende klassificering:
• Hastighed 70 km/t
• Energiabsorbering HE
• Sikkerhedskategori skal være højest mulig, idet tilbudsgiver skal oplyse sikkerhedsklassen

SAB – Vejbelysningsmateriel 12810.200
SIDE
123 af 176
3.19 Masteindsats/sikringsindsats
Masteindsatse mærkes med armaturwattage.
3.21 Arme
Masterne monteres med 0,5 m lige arm af samme fabrikat som master.
3.23 Armaturer
Vejbelysningsarmaturer er bygherreleverance.
3.25 Mærkning og brugsanvisning
Master skal mærkes med det mastenummer, som er angivet på plantegningerne. Til
mærkningen skal der anvendes selvklæbende tape som 3M Scotchcal Serie
100 gul farve nr. 100-15 eller dermed ligestillede. Versalhøjde er 50 mm.
Mærkerne klæbes direkte på ståloverfladen. Før mærkerne påføres masten skal ståloverfladen
renses grundigt uden at overfladen må beskadiges. Derefter skal det sidste støv
og snavs fjernes med en klud tilsat acetone eller andet affedtningsmiddel. Arbejdet med
opsætningen af numre på masterne skal udføres ved en lufttemperatur og luftfugtighed
iht. fabrikantens anvisninger.
Mærkerne placeres med underkant 1,3 meter over masters fodplade. Mærkerne placeres
vandret og orienteret imod kørebaner, så mærket er bedst læsbar, når man befinder sig
på vejbanen ud for masten – dvs. i den kilometrering, hvori masten står.
Mærkningen må ikke placeres oven på en svejsesøm eller en lignende ujævnhed.
3.26 Armaturkabler
Alle kabler i master skal være H07RN-F 2x1,5 mm².
Skumklodser leveres og monteres af el-entreprenøren som følger:
• Den første skumklods monteres ≤ 1 m fra masteindsatsen
• Den sidste skumklodsmonteres ≤ 1 m fra armaturarm eller armaturet
• Skumklodserne monteres med ≤ 2,5 m mellemrum
• 1 skumklods monters lige under mastelugen
Der kan evt. anvendes plasticrør i de master, hvor der monteres armaturer, som leveres
med kabel formonteret.
3.27 Lyskilder
Vejbelysningsarmaturer leveres med lyskilder.
3.28 Vejbelysningsskabe
Vejbelysningsskabe er bygherreleverance.

SAB – Vejbelysningsmateriel 12810.200
SIDE
124 af 176
3.29 Styring
Vejbelysningsskabet er ved modtagelse udstyret med Amplex moduler, som styres via
Vejdirektoratets AmpLight server hos den aktuelle udbyder af overvågningsfunktionen – i
skrivende stund TeknikGruppen a/s.
Anlægget skal idriftsættes i samarbejde med TeknikGruppen a/s og Vejdirektoratets
driftsansvarlige således, at alle komponenter testes og kalibreres inden aflevering. En udførlig
vejledning er indlagt i dokumentationen, der medfølger vejbelysningsskabet ved levering.
Fotocelle skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til den ønskede funktion, dvs. uden for
generende skygge fra bygninger eller beplantninger.
3.30 Kabelgrave
Kabelgrave skal have en dybde og bredde, der sikrer, at kabler kan udlægges mellem 0,7
og 0,8 m under terræn.
3.31 Kabler i jord
Kabler i jord for belysningsanlæg skal svare til NKT type NOIKLX.
3.33 Fundering
Fundamenter til belysningsmaster skal leveres som præfabrikerede betonfundamenter af
samme leverandør, som leverer masterne.
Der skal i mastefundamenter være mulighed for at indføre kabler fra 2 sider, som er forskudt
180º.
Kabelrør skal være Ø50 mm glatte rør.
Der skal være indstøbt løfteanordninger i fundamenterne. Mastebolte accepteres ikke
som løfteanordning.
Højden på fundamenterne må maksimum være 130 cm.
Betonfundaments plader monteres i bunden af masten og 25 cm under jordoverfladen.
3.34 Montering
Mastecenterlinjen skal være i lod.
Armaturets længdeakse på masterne skal orienteres vinkelret på vejens centerlinje, eller
direkte mod modstående armatur.
Det plan, der dannes af armaturskærmens underside eller et eventuelt skørt, skal vinkelret
og parallelt med vejen have en hældning på 0º. Undtaget herfra er armaturer monteret
på mastetop.

SAB – Vejbelysningsmateriel 12810.200
SIDE
125 af 176
3.35 Elarbejde
Anmeldelse af belysningsanlægget skal foretages til
SEAS-NVE
Energivej 33
4690 Haslev
Entreprenøren skal indsende de fornødne papirer til forsyningsselskabet i rette tid inden
el-tilslutningen ønskes, således at arbejdet ikke forsinkes.
Anlæg navngives efter nærmere aftale med tilsynet. Ved oprettelse af installationer skal
disse forsynes med VEJLYS-web anlægsnummer således at anlæggene er navngivet entydigt.
Anlægsnummer oplyses af tilsynet.
Installationen skal hos el-leverandøren oprettes med korrekte data fra Vejdirektoratets
fælles el-enhed som oplyses af tilsynet.
4 Kontrol
Kontrolplanen er opdelt i kontrolpunkter for de enkelte delelementer.
3.1 Fundamenter Tegning,
koordinatliste
VK/MK
Kontrol af korrekt
afsætning
Nr. Emne Reference Metode Omfang Tidspunkt Acceptkriterium
1.1 Kabeltracé Tegning VK Kontrol af andre kabler
og ledningers placering
1.2 Kabeltracé Tegning VK Kontrol af nærføring til
andre kabler og
ledninger
1.3 Kabeltracé VK Kontrol af bund og
kabeldækning
1.4 Kabeltracé VK Kontrol af afmærkningsbånds
/pladers placering
2.1 Foringsrør Tegning VK Kontrol af rørplaceringer i
forhold til kabeltracé
Dokumentation
Løbende 100 % Kontroljournal
Løbende 100 % Kontroljournal
Løbende 100 % Kontroljournal
Løbende 100 % Kontroljournal
Løbende 100 % Kontroljournal
Løbende 100 % Kontroljournal
3.2 Fundamenter VK/MK Kontrol af korrekt Løbende 100 % Kontroljournal
montering
4.1 Kabler Tegning VK Kontrol af korrekte kabeltyper
Løbende 100 % Kontroljournal
og dimensioner
4.2 Kabler VK Kontrol af kabelindføringer
Løbende 100 % Kontroljournal
i master
5.1 Master VK/MK Kontrol af lodsætning Løbende 100 % Kontroljournal
5.2 Master VK Kontrol af jordkomprimering
Løbende 100 % Kontroljournal
omkring master
5.3 Master VK Kontrol af kabeltilslutninger
Løbende 100 % Kontroljournal
6.1 Armaturer VK Kontrol af spejljustering Løbende 100 % Kontroljournal
8.1 Skab MK
VK
VK: Visuel kontrol
MK: Målekontrol
Se slutkontrolrapport
Kontrol af opmærkning
Afslutning 100 % Slutkontrolrapport

SAB – Vejbelysningsmateriel 12810.200
SIDE
126 af 176
5 Dokumentation
Drifts- og vedligeholdelsesmanualen indgår som en del af dokumentationen inden aflevering.
Kabler skal indmåles som angivet ”Registrering af indmålingsdata for vejbelysning til
DGP”, januar 2012, der kan findes på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal >
Standarder og paradigmer > Instruktioner og vejledninger > Vejudstyr.
Der skal afleveres slutkontrolrapport for eftersyn og afprøvning før idriftsætning, som er
iht. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, kapitel 61.

SAB – Diverse arbejder 12810.200
SIDE
127 af 176
Diverse arbejder
1. Foringsrør
Under entreprisen hører lægning af foringsrør for fremmede ledninger. Foringsrørene
skal udføres af PEH, f.eks. UPOREN anlægsrør fra UPONOR med indvendig diameter
mindst 100 mm (ø40 trækrør for tændledningskabel til belysning), som samles med dertil
hørende samlinger. De lægges mindst 0,75 m under færdigvej og føres 0,5 m uden for
befæstet areal eller bagkant grøft. Rørene tætnes for enderne. Til arbejdet hører ligeledes
tydelig markering af rørenderne i marken samt en entydig indmåling af disse i forhold
til afsætningspunkterne.
Fyldestgørende dokumentation omfatter:
• indmåling af foringsrørenes endepunkter, der indmeldes som knuder i
WebVand
• nivellement af foringsrøret, der sammen med ledningens egenskabsdata
indmeldes i WebVand
Projekt for foringsrør udleveres af tilsynet.
I rørene lægges en gennemgående træktråd af nylon eller stål. Tråden fastgøres i begge
ender til synlig pæl.
Kabelrør i jord skal være røde PE-rør, Ø110 mm. Kabelrør under veje skal være trykklasse
PN10/SDR17. Øvrige kabelrør i jord skal være med ringstivhed på mindst SN8.
Ø40 mm trækrør til belysningskabler ved stitunneller skal have bøjninger, der muliggør
trækning af belysningskabler.
2. Afsætnings- og berigtigelsespunkter
Beskyttelse af punkterne udføres som vist i tegningsbilag.
Materialerne leveres af bygherren.
3. Vendepladser
Der etableres vendepladser på vej til sendemast (fra Køgevej) i henhold til tegningsbilag.
4. Indkørsler og markoverkørsler
Der etableres i alt 1 stk. markoverkørsler i henhold til tegningsbilag.
Udførelse af markoverkørsler og indkørsler må ikke påbegyndes, før tilsynet har påvist
den nøjagtige placering.

SAB – Diverse arbejder 12810.200
SIDE
128 af 176
5. Kantpæle
Arbejdet omfatter levering af fundamenter, kantpæle, beslag til montering på autoværn og
kilometerplader, alt i henhold til tegningsbilag.
Tekst på kilometerplader oplyses af tilsynet.
Arbejdet omfatter endvidere nedgravning af fundamenter, montering af beslag på autoværn
samt montering af kantpæle og kilometerplader. Strækninger med autoværn er vist i
tegningsbilaget.
Tilsynet udleverer afsætningsdata for kantpæle med kilometerplader.
Kantpæle skal placeres i begge kørebanesider på ramper og kommuneveje i 100 m kilometreringer.
På kommuneveje skal ikke monteres kilometerplader.
Ved ramper, vejtilslutninger og kurver med radius mindre end 2000 m, suppleres med
kantpæle iht. vejreglerne.
I vejenes sider nedgraves fundamenter, så der er 0,9 m til bagkant kantpæl fra asfaltkant
eller bagkant asfaltkile. Hvor forkant sideautoværn er mindre end eller lig med 1,0 m fra
asfaltkant, monteres kantpælene på autoværnet.
Eventuelle supplerende tegninger vil blive udleveret inden arbejdets udførelse.

SAB – Fundering 12810.200
SIDE
129 af 176
Fundering
1 Alment
Supplerende bestemmelser til AAB – Fundering.
Arbejdet omfatter i hovedtræk:
Bro 21212 og 21213, OF af fordelerring ved Køgevej, vestbro og østbro
• Udstøbning af renselag
• Direkte fundering af fundamenter
• Ekstra beton for direkte fundering
• Tørholdelsesforanstaltninger
Bro 21214, 21215 og 21216, UF af cykelstier (elementtunneler)
• Etablering af gruspude / afretningslag jf. leverandørens anvisninger
• Tørholdelsesforanstaltninger
Der er udført geotekniske boringer for vurdering af funderingsforholdene for de nye bygværker.
Arbejdet omfatter alle de ydelser, der i henhold til udbudsmaterialet er nødvendige for en
endelig og fuldstændig færdiggørelse af funderingsarbejdet.
Med hensyn til grundvand henvises til de udførte geotekniske undersøgelser.
1.2 Dokumentation
2 Materialer
De i AAB Fundering angivne senest/mindst 10 arbejdsdage ændres til 20 arbejdsdage.
2.4 Gruspudefundering
Grusfyld til gruspudefundering skal opfylde kravene til friktionsmateriale, jf. SAB - jordarbejder,
afsnit 5.2.2, herunder krav til uensformighedstallet (3,0≤U≤7,0).
2.6 Ekstra fundamentsbeton
3 Udførelse
Såfremt der ved udgravning viser sig behov for dybere fundering end forudsat i projektet,
udstøbes der efter aftale med tilsynet ekstra fundamentsbeton P15.
3.3 Afstivning af byggegruber
Frie udgravninger skal generelt udføres som foreskrevet i "Regler for jordarbejder m.m.",
udsendt af Direktoratet for Arbejdstilsynet med bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december
2010.

SAB – Fundering 12810.200
SIDE
130 af 176
Hvis ikke der kan etableres stabile skråningsanlæg, skal der etableres midlertidig afstivning
af byggegruberne.
Entreprenøren foretager, efter egen vurdering, eventuelle supplerende geotekniske undersøgelser
som grundlag for projektering af interimsvægge.
Det er entreprenørens ansvar at designe og dimensionere det omfang af afstivninger som
er nødvendige for overholdelse af gældende regler og krav samt for arbejdets udførelse.
3.4 Tørholdelse og grundvandssænkning
Der henvises til SAB Jordarbejder, afsnit 4.
3.5 Direkte fundering
Vandrette støbeskel i fundamenterne vil ikke blive tilladt.
Ved fundering på sand, skal dette fugtes op og komprimeres med tung tromle før støbning
af renselag.
4 Kontrol
4.3 Direkte fundering
Ved fundering på kohæsive jordlag udføres renselaget med en tykkelse på min. 0,1 m.
Bygherrens inspektion af byggegruben vil være afsluttet senest 3 arbejdsdage efter, at
entreprenøren har meddelt, at udgravningsarbejdet er afsluttet.
Entreprenøren skal udføre kontrolnivellement af alle udgravninger – minimum én måling
ved hvert hjørne af udgravning.
4.7 Gruspudefundering
Ved gruspudefundering skal der udføres nivellement ved hhv. udgravningens bund samt
på overside af gruspude – én måling ved hvert hjørne af udgravning.
Entreprenøren skal udføre komprimeringskontrol, jf. SAB - jordarbejder, afsnit 5.2.4.

SAB – Stillads og form 12810.200
SIDE
131 af 176
Stillads og form
Supplerende bestemmelser til AAB – Stillads og form.
Kontrol og kvalitetssikring af form skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende
vejledningstekster beskrevet i
1 Alment
• ”Tilsynshåndbog for støbestilladser", januar 2013.
• ”Tilsynshåndbog for betonbroer, Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol,
Aktivitetsområder: Formarbejder, slap armering, spændarmering
og betonarbejder”, august 2010.
Arbejdet omfatter i hovedtræk:
Bro 21212 og 21213, OF af fordelerring ved Køgevej, vestbro og østbro
• Form for fundamenter og sætningsplader
• Stillads og form for søjler, endevederlag, brodæk og kantbjælker
• Levering og indstøbning af føringsrør for kabler og ledninger
• Indstøbning af årstalsplader (leveres af bygherren)
CE-mærket broautoværn leveres af bygherren som bygherreleverance, hvorfor endelig
udformning og placering af broautoværn er ukendt. Den på tegningerne viste udformning
og placering af broautoværn er således vejledende. Entreprenøren skal indregne, at
kantbjælkegeometri færdigprojekteres jf. SAB Styring og samarbejde afsnit 3.1. Variation
af kantbjælkebredde er forventelig op til +/- 50 %.
Bro 21214, 21215 og 21216, UF af cykelstier (elementtunneler)
• Levering og indstøbning af føringsrør for kabler og ledninger
• Indstøbning af årstalsplader (leveres af bygherren)
• I øvrigt jf. SAB Betonelementer
Entreprenøren skal basere sit arbejde på Tilsynshåndbog for støbestilladser. Entreprenøren
skal, i samarbejde med bygherrens stilladstilsyn, anvende og udfylde de heri angivne
relevante skemaer på en måde, der følger den angivne vejledning.
De i SAB Styring og samarbejde angivne kurser omfatter:
• For teknikere (ingeniører, bygningskonstruktører mv.): Kursus C, der skal være
gennemført inden planlægning og projektering af stillads påbegyndes.
Kurset udbydes af VEJ-EU.
• For arbejdsledere (formænd, sjakbajser mv.): Kursus B, der skal være gennemført
inden planlægning af udførelsen påbegyndes. Kurset udbydes af
VEJ-EU.

SAB – Stillads og form 12810.200
SIDE
132 af 176
• For timelønnede (faglærte, ufaglærte mv.): Kursus A, der skal være gennemført
inden udførelsen påbegyndes. Kurset afholdes som regel på byggepladsen.
De projektspecifikke kurser D, E og F, der normalt afholdes i forlængelse af kurset A på
byggepladsen for alle medarbejdergrupper umiddelbart før arbejdets opstart. Her gennemgås
det aktuelle stilladsarbejde og –projekt.
1.2 Dokumentation
Entreprenøren skal udarbejde projektdokumentation for alle interimskonstruktioner, herunder
sikkerhedsværn, afskærmninger mv. efter gældende normer og vejregler.
Entreprenøren må påregne, at der skal være tid til kommentering og efterfølgende rettelser/suppleringer
af den fremsendte dokumentation. Entreprenøren må forvente, at der er
stor fokus på den fremsendte dokumentation for stilladset, samt opfølgning på om stilladset
er udformet som dokumenteret. Der ydes ikke tidsfristforlængelse som følge af forsinkelser,
der skyldes mangler og fejl i entreprenørens stilladsprojekt.
1.2.1 Fremsendelse og godkendelse af dokumentation
Stilladstilsynets evaluering og godkendelse af stilladsprojektet kan forventes gennemført
som "Godkendelse", jf. ”Tilsynshåndbog for støbestilladser".
Tidsfrister for fremsendelse af tegnings- og beregningsdokumentation og for tilsynets
gennemgang og kommentering er anført i SAB Styring og Samarbejde afsnit 5.
1.3 Projekteringsgrundlag
1.3.1 Generelt
Ved dimensionering af form og stillads, kan følgende sikkerhedsklasser anvendes:
Normal sikkerhedsklasse (CC2)
Normal funderingsklasse (Geoteknisk kategori 2)
Ved dimensionering af formenes, understøtningernes og stilladsernes styrke skal ordet
"bør" i DS 2427 betragtes som "skal".
Entreprenøren skal ved stilladsberegninger gøre nøje rede for placeringen af stød og afsværtning.
Herudover skal der indarbejdes laster hidrørende fra entreprenørens valgte
arbejdsmetoder. Herunder last fra:
• Oplagring af materiel og materialer jf. DS/EN 12812
Entreprenøren skal udarbejde procedurer til sikring af, at de forudsatte laster ikke overskrides
under arbejdets udførelse.

SAB – Stillads og form 12810.200
SIDE
133 af 176
Såfremt det viser sig nødvendigt at skønne styrkeparametre for jord, som ikke fremgår af
de geotekniske rapporter, skal entreprenøren fremsende forslag herom til stilladstilsynet.
Entreprenøren bør så vidt muligt udforme stilladskonstruktionen således, at den ikke er
specielt følsom over for afvigelser i forhold til de anførte tolerancer.
1.3.4 Trækonstruktioner
Dokumentation af form, spær og strøer, i form af tegninger og beregninger, skal indgå i
den samlede stilladsdokumentation, selvom disse elementer i princippet ikke er omfattet
af Tilsynshåndbogens bestemmelser.
Tandpladesamlinger tillades anvendt til samlinger i spær såfremt følgende krav er opfyldt:
• Der skal anvendes helt nye spær, fremstillet til den pågældende opgave.
Spær tillades dog genanvendt, hvor brodækket støbes i flere etaper, såfremt
der foreligger en supplerende procedurebeskrivelse til sikring af at tandpladerne
ikke arbejder sig ud af træet.
• Der skal anvendes galvaniserede tandplader med en tykkelse på min. 1,3
mm og tandlængde på min. 14 mm.
• Beregning af tandpladesamlingerne skal ske svarende til anvendelsesklasse
3 for både træ og tandpladesamlinger (og øvrige samlingsmedier).
• Der skal udarbejdes en metodebeskrivelse for opsætning af spærene, der
sikrer at spærene opstilles svarende til de understøtningsforhold, som forudsat
i beregningerne.
• Der skal på tegningerne anføres tolerancer for opstillingen (placering i forhold
til understøtninger, afstand mellem spær mm.). Metodebeskrivelsen skal
endvidere gøre rede for opbevaring af spær på pladsen, herunder nødvendig
afdækning mm.
• Tidligst 48 timer før støbning skal spærene synes i henhold til DS/EN 14250
Trækonstruktioner - produktkrav til præfabrikerede konstruktionsdele samlet
med tandplader, og der skal udarbejdes kontroljournal. Evt. afvigelser skal
korrigeres.
Spærene skal medtages i kontrolplanen (udførelses- og modtagekontrol, kontrol i forbindelse
med opstillingen). Planen skal desuden indeholde en stikprøvekontrol, som udføres
tidligst et par dage før støbning, til sikring af at tandpladerne ikke har arbejdet sig ud.
1.3.5 Fundering
Entreprenøren skal foretage geoteknisk tilsyn af udgravninger for stilladsfundering, og
fremsende dokumentation herfor. Dokumentationen skal indeholde en verifikation af de
anvendte jordparametre i stilladsdokumentationen, eller ved mangel herpå, give anvisninger
for korrigerende tiltag som indarbejdes i den samlede stilladsdokumentation.
1.3.7 Deformationer
Krav til overhøjde for den færdige konstruktion er anført på tegningerne. Derudover skal
entreprenøren tage højde for eventuelle sætninger og deformationer af stillads.

SAB – Stillads og form 12810.200
SIDE
134 af 176
Uanset spændvidden på forskallingsdragere skal nedbøjninger > 3 mm på forhånd imødegås
med tilsvarende modsatrettet pilhøjde på drageren eller ved opklodsning af formen.
1.3.9 Afskærmninger på broer og stilladser
Hvor der er risiko for frit fald eller nedstyrtningsfare skal sikkerhedsforanstaltninger være
iht. AT-vejledning A.2.1,"Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser",
juni 2008.
2 Materialer
2.1 Stillads
Foranstaltningerne hertil kan udføres med tæt skærm monteret på rækværker eller tilsvarende.
Skærme og rækværker på brostilladser mod det fri skal have en højde på mindst
1,20 m.
Nye produkter, som ikke er omfattet af projekteringsgrundlaget for stilladser i AAB, tillades
undtagelsesvist godkendt såfremt der foreligger dokumentation for:
• Karakteristiske styrkeegenskaber for både kortids- og langtidstilstanden, fastlagt
efter principperne beskrevet DS/EN 1990 inkl. DK NA, som dækker alle
relevante brudformer såsom bøjning, forskydning, tryk og træk samt koncentreret
tryk
• Repræsentative arbejdskurver for både korttids- og langtidstilstanden for relevante
påvirkninger
• Deformationsegenskaber for både korttids- og langtidstilstanden for relevante
påvirkninger
• Holdbarhedsegenskaber mht. relevante miljøpåvirkninger, herunder UVstråling
m.v.
• Tidligere anvendelse af produktet til lignende formål.
2.2 Form
Trekantlister skal mættes fuldstændig med formolie, før de monteres. Dette kan udføres
ved, at trekantlisterne pakkes ind i plastik i minimum 2 døgn og samtidig smøres flere
gange om dagen.
2.2.1 Bræddeform (ru og høvlet)
Bræddeform skal anvendes på følgende konstruktionsdele:
• Kantbjælker indersider og ydersider
• Undersider brodæk
• Søjler
• Endevederlag (synlige dele)
Brædderetning på synlige flader skal være som anført i AAB.

SAB – Stillads og form 12810.200
SIDE
135 af 176
Forskalling for yderside og ende af kantbjælke regnes synlig i fuld udstrækning, mens
forskalling for inderside af kantbjælker regnes synlig til overside brodæk.
Ikke synlige flader
Til ikke synlige flader er entreprenøren frit stillet med hensyn til valg af forskalling i henhold
til AAB.
2.2.2 Flageform
Flageform skal anvendes på følgende konstruktionsdele:
Bro 21212 og 21213, OF af fordelerring ved Køgevej, vestbro og østbro
• Tillades kun på alle ikke synlige konstruktionsdele
Bro 21214, 21215 og 21216, UF af cykelstier (elementtunneler)
• Alle konstruktionsdele
Entreprenørens forslag til clampsplacering skal forelægges tilsynet.
3 Udførelse
3.1 Stillads
Entreprenørens valg af materiale til flager skal forelægges tilsynet.
Stilladskonstruktioner, herunder også deres forankringer, midlertidige fundering og renselag
skal fjernes helt efter arbejdets udførelse.
3.2 Form
3.2.1 Tæthed og udformning
Vand til vanding af form skal være af kvalitet som støbevand.
3.2.3 Forankring af sideforme
Der må ikke anvendes forankringsjern i kantbjælker.
Clampshuller skal lukkes efter afformning så de er vandtætte.
3.2.4 Indstøbninger og udsparinger
Der skal indstøbes alle på tegninger viste:
• Plastrør for kabler og ledninger (føringsrør)
• Årstalsplader (bygherreleverance)
• Boltegrupper for belysningsmaster
• Dryprør
• Evt. boltegrupper for broautoværn (afhængig af CE-mærkning)

SAB – Stillads og form 12810.200
SIDE
136 af 176
Ved indstøbningsdele og beslag til midlertidig anvendelse skal det sikres, at disse:
• ikke skader betonen eller armeringen,
• ikke medfører skader på betonens overflade,
• ikke skader funktionen eller holdbarheden af konstruktionen.
Der skal udføres udsparing for opføring af fugtisolering inkl. klemskinne ved kantbjælkers
indersider jf. tegninger.
Der tillades ikke indstøbt firmanavn mv. på konstruktionsdele der fremstår synlige i det
færdige bygværk.
Alle ståldele, rustfri ståldele og dele af messing eller bronze dog undtaget, varmforzinkes
i henhold til DS/EN ISO 1461 med minimum gennemsnitsværdi på 115 µm og minimumsværdi
for enkeltprøve på 100 µm. For møtrikker er de tilsvarende værdier 50 µm og 45
µm.
Galvaniserede dele skal af hensyn til galvanisk tæring være isoleret fra armeringen.
Plastrør for kabler og ledninger (føringsrør)
Plastrør til kabler og ledninger i overført vej skal være dobbeltvæggede , dvs. udvendig
korrugerede rør på PEH-basis (glatte indvendigt).
Trækrør skal ved indbygning udføres med fald. Faldet skal være mod broender. Rørene
forsynes med træktråd med min. trækstyrke på 5 kN. En galvaniseret, hærdet ståltråd Ø
2,5 mm, med en brudstyrke > 1000 N pr. mm2 opfylder dermed dette krav.
Plastrør til kabler og ledninger i brodækket skal ved broenderne afsluttes med indstøbte
kabelmuffer. Kabelrørene videreføres fra broender og afsluttes udenfor afslutningen af
kantbegrænsningssten i rabatarealet jf. tegninger og i 0,75 m dybde under færdig vej.
Rørene afproppes. Rørene må ikke tildækkes, før entreprenøren har foretaget en digital
indmåling i hhv. UTM32, EUREF89 samt DKTM3, koter i DVR90 med 3 decimaler som
afleveres til tilsynet. Materialet skal tillige være tilgængeligt i DGN-format. Rørafslutningerne
markeres med et ø150 mm betonrør.
Plastrør til kabler og ledninger i kantbjælker udføres med de på tegningerne anførte afvandingsdetaljer.
Trækrørene forsynes med en 2,5 kvadrat isoleret kobberledning for senere
søgning.
Kabelrørenes afslutning udenfor bygværkerne aftales i øvrigt med tilsynet.
De angivne dimensioner på tegninger og i TBL er kabelrørenes udvendige diameter.
Årstalsplader
Der skal etableres årstalsangivelse vha. støbeforme på:
• Kantbjælkefacade over centerlinie underført vej / sti (2 stk. pr. bro)
Årstalsplader leveres af bygherren, og fastgøres på kantbjælkeformen af nærværende
entreprenør.

SAB – Stillads og form 12810.200
SIDE
137 af 176
Årstalsplader skal placeres på facaden midt over det højre kørespor i hver retning ved
underførte veje. Årstalsplader skal placeres centralt på facaden (over centerlinie sti) ved
underførte stier. Endelig målsætning udleveres af tilsynet efter nærmere aftale.
Boltegrupper
Boltegrupper for belysningsmaster leveres i henhold til SAB Belysning.
Omfang:
Bro 21212, OF af fordelerring ved Køgevej, vestbro
• 2 stk. for belysningsmaster
Bro 21213, OF af fordelerring ved Køgevej, østbro
• 1 stk. for belysningsmaster
Boltegrupper for broautoværn leveres eventuelt som bygherreleverance som en del af
CE-mærket broautoværn.
Skønnet omfang:
Bro 21212 og 21213, OF af fordelerring ved Køgevej, vestbro og østbro
• Montage af 53 stk. for broautoværn
3.2.6 Afformning
For konstruktioner, som på grund af deres højde er utilgængelige for inspektion, når stilladserne
er fjernet, skal entreprenøren indhente tilsynets tilladelse, før stilladserne nedtages.
Hvis der anvendes overforskalling, skal denne fjernes efter afsluttet vibrering af betonen,
således at betonen kan efterpudses/afrettes vådt i vådt.
Bærende form og stillads på slapt armerede konstruktioner kan tidligst påregnes tilladt
fjernet, når betonen har opnået en trykstyrke på 80 % af den krævede karakteristiske
styrke, bestemt ud fra modenhedsudviklingen målt på konstruktionen. Dog skal den krævede
efterbehandling jf. generalnoten altid opretholdes indtil den krævede modenhed er
opnået.
4 Kontrol
For efterspændte konstruktioner kan bærende form og stillads tidligst påregnes tilladt
fjernet efter opspænding og injektion af spændkabler.
Stilladskonstruktioner skal generelt kontrolleres efter retningslinjerne angivet i tilsynshåndbogen.
Kontrol af stilladsfunderingen skal gennemføres iht. DS/EN 1997-1 og DS/EN 1997-2.
Omfanget af verifikation af geotekniske parametre skal som minimum omfatte:

SAB – Stillads og form 12810.200
SIDE
138 af 176
Kontrolmetoder
Friktionsmateriale
Visuelt
Små håndboringer til minimum
1,2 m under planum
Kohæsionsmateriale
Visuelt
Vingeforsøg til minimum 1,2
m under planum
Stribefundamenter Pr. 5 m, dog minimum 2 stk. Pr. 5 m, dog minimum 2 stk.
Punktfundamenter 2 stk. 2 stk.
Det fulde udgravningsomfang skal endvidere indgå i en generel vurdering af de trufne
jordbundsforhold, sammenholdt med de i den statiske dokumentation forudsatte styrkeparametre
og bundforhold.
Komprimeringen af eventuel sandfyld skal dokumenteres ved hjælp af densitetsmålinger,
alternativt CPT-forsøg eller ved hjælp af statiske pladebelastningsforsøg.

SAB – Slap armering 12810.200
SIDE
139 af 176
Slap armering
1 Alment
Supplerende bestemmelser til AAB – Slap armering.
Arbejdet omfatter i hovedtræk:
• Armering i fundamenter og sætningsplader
• Armering i søjler og vederlagskonstruktioner
• Armering i kantbjælker og brodæk
CE-mærket broautoværn leveres af bygherren som bygherreleverance, hvorfor endelig
udformning og placering af broautoværn er ukendt. Den på tegningerne viste udformning
og placering af broautoværn er således vejledende. Entreprenøren skal indregne, at
kantbjælkearmering færdigprojekteres jf. SAB Styring og samarbejde afsnit 3.1. Variation
af kantbjælkebredde er forventelig op til +/- 50 %.
1.1 Referencer
De i AAB anførte normer er gældende med følgende ændringer:
Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal".
1.2 Dokumentation
3 Udførelse
3.1 Generelt
Klassifikation af armeringsstål anvendt i projektet er anført i generalnoten, jf. tegningsfortegnelsen.
Entreprenøren skal påregne at kantbjælkernes dimension kan ændres på baggrund af
bygherrens valg af broautoværn, hvorfor endelig udformning af armering i kantbjælke og
omkring boltegrupper for broautoværn først kan fastlægges efter bygherrens leverance af
broautoværn.
Den på tegningerne viste armering er at opfatte som princip for armeringsudformningen.
Dette betyder, at entreprenøren for visse dele må udarbejde detaljerede armeringstegninger
for afklaring af armeringsføringen. Entreprenøren skal fremsende nødvendige armeringstegninger
samt fuldstændige bukkelister i to eksemplarer til tilsynet til gennemsyn.
Al armering skal transporteres og opbevares, således at det i mindst muligt omfang udsættes
for saltvand eller sprøjt af saltvand. Armering, der er blevet udsat for saltvand,
skal spules med ferskvand.

SAB – Slap armering 12810.200
SIDE
140 af 176
Sikkerhed mod faldulykker skal etableres, f.eks. ved afdækning af udragende armeringsstænger
og/eller ved afspærring.
Antal og placering af afstandsklodser for underarmering og antal, placering og dimension
på stole skal tilpasses således at overarmeringen bliver fuldstændig stabil og stift.
Såfremt entreprenøren f.eks. ud fra dennes arbejdsmiljøvurdering ønsker at anvende u-
bøjler i stedet for de på tegningerne viste lukkede bøjler kan dette accepteres med undtagelse
af de lukkede bøjler der ikke kan opnå tilstrækkelig forankringslængde samt de
bøjler der er placeret ved broenderne i spændkablernes forankringszoner. Eventuelle
meromkostninger i forbindelse med foranstående skal være indeholdt i entreprenørens
tilbud.
3.3 Dæklag og armeringsafstand
Dæklaget for armeringen skal opfylde det i generalnoten anførte.
Ved drypnæser, spor for klemskinne, årstalsplader og lign. lokale fordybninger reduceres
dæklaget med 10 mm.
Der skal benyttes betonafstandsholdere, som ved støbearbejdets begyndelse skal være i
vandmættet, overfladetør tilstand. Afstandsholdere af typen ”slange” vil ikke blive accepteret.
3.5 Forankringer og stød
4 Kontrol
Forankrings- og stødlængder fremgår af generalnoter for beton i miljøklasse A (beton 35)
og Y-armering (B550), hvorfor entreprenøren selv skal beregne nødvendige forankringsog
stødlængder, hvor andre beton- og / eller armeringstyper anvendes.
Entreprenøren skal kontrollere, at hver enkelt leverance er påført korrekt overensstemmelsesmærke
og anføre dette i kontroljournaler.
Prøvning skal udføres på anerkendt prøveanstalt.

SAB – Spændt armering 12810.200
SIDE
141 af 176
Spændt armering
1 ALMENT
Supplerende bestemmelser til AAB - Spændt armering.
I projektet er vist system Freyssinet. Hvis entreprenøren tilbyder andre typer forspændingssystemer
skal entreprenøren levere tilrettede armeringstegninger for forankringszonen.
Bro 21212 og 21213
Som liner er forudsat anvendt:
• Freyssinet type 19C15
Som forankringer er forudsat anvendt aktive forankringer:
• Freyssinet type 19C15
1.1 Referencer
De i AAB anførte normer er gældende inkl. eventuelle rettelsesblade og rettelser.
Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal".
1.2 Dokumentation
Vedrørende supplerende krav se generalnoten.
1.2.1 Spændarmering
Ved anvendelse af spændarmering produceret i Kina skal det dokumenteres, at kravene i
EU’s antidumpingsforordning ”EU's forordning (EF) nr. 383/2009 af 5. maj 2009 om indførelse
af endelig antidumpingtold på importen af visse for- og efterspændte tråde og
strenge af ulegeret stål (PSC-tråde og –strenge) med oprindelse i Folkerepublikken Kina
og om endelig opkrævning af midlertidig told” er opfyldt.
1.5 Alternativt forspændingssystem
Entreprenøren kan alternativt tilbyde andre typer forspændingssystemer. I så fald skal
disse opfylde angivne krav i nærværende SAB samt alle de i AAB anførte generelle krav.
Såfremt der gives bud på andre forspændingssystemer end det i afsnit 1 forudsatte, skal
entreprenøren fremsende beskrivelse af systemet tillige med de til grund liggende beregningsdata
samt anføre de påregnede antal kabler og den påregnede effektive forspændingskraft.
Såfremt bygherren ønsker at antage et tilbud baseret på andre forspændingssystemer,
skal entreprenøren udarbejde og fremsende fuldt rettede projekttegninger til godkendelse.
Det skal dokumenteres, at den effektive forspænding er som forudsat i det udbudte
projekt.

SAB – Spændt armering 12810.200
SIDE
142 af 176
Eventuelt nødvendige konstruktionsændringer samt udførelse af rettede projekttegninger
og beregninger skal være omfattet af tilbuddet. Bygherren stiller egne beregninger og
tegninger til rådighed for entreprenøren.
2 MATERIALER
2.1 Spændarmering
Se generalnote.
Der tillades i det enkelte bygværk kun anvendt én type forspændingssystem.
2.3 Injektionsmørtel
2.3.1 Delmaterialer
For tilsætningsstoffer skal oplyses:
Ækvivalent Na 2 0-indhold
Chloridindhold
pH værdi
Sammensætning
2.3.2 Sammensætning
Injektionsmørtel med nedenstående blandingsforhold kan uden videre betragtes som anvendelig:
100 kg cement
41-43 l vand
0,75 kg "Intrusion-aid"
3 UDFØRELSE
3.2 Tolerancer
Anvendes ovenstående injektionsmørtel, vil der ikke blive krævet særlige undersøgelser
til fastlæggelse af dennes frostbestandighedsgrænse, idet denne kan regnes at være 35
hærdetimer ved 15 °C.
Ved enderne skal rør forudsættes ført ud af broenden.
Ved udluftning af foringsrør i brodæk, samt for ”dryprør” på uunderside bro, skal hullerne
placeres jævnt i tværsnittet og afsluttes tilbagetrukket med reparation af overflade – i øvrigt
efter aftale med tilsynet og iht. krav anført i AAB.
3.9 Opspænding
Endelig opspænding finder sted, når betonen har opnået 100% af den foreskrevne karakteristiske
styrke.

SAB – Spændt armering 12810.200
SIDE
143 af 176
Opspænding skal ske i to etaper som angivet nedenfor.
3.9.1 Foreløbig opspænding:
Foreløbig opspænding skal udføres efter betonen har opnået en trykstyrke på min. 18
MPa og senest inden den har opnået 22 MPa, og skal bestå i en midlertidig og begrænset
opspænding til imødegåelse af virkningerne fra betonens svind (10-30% af den endelige
totale forspændingskraft påført jævnt over tværsnittet). Begyndelsestidspunktet baseres
på betonens modenhed og aftales med tilsynet.
Der skal påregnes udført foreløbig opspænding af:
Bro 21212 og 21213: 6 kabler pr. bro til ca. 50 % af den fulde opspændingskraft
Forudsætninger og spændlister for foreløbig opspænding tilgår entreprenøren fra tilsynet.
3.9.2 Endelig opspænding:
Der må ikke - inden den endelige opspænding - foretages afslækning af den foreløbige
opspænding, medmindre det er aftalt med tilsynet.
Bestemmelse af krafttab i presse og forankring, herunder trompet, foretages umiddelbart
før opspænding af broerne ved, at donkraftene kalibreres med en nøjagtighed på 1% i
feltlaboratorium eller på prøvebænk. Kalibreringen foretages med kraftmålecelle (olietryktransducer)
på en opstilling med trompet og ankerblok, påsat et kabel foran donkraftfod.
Der skal anvendes materialer, som de forefindes i broerne.
Der kan til bestemmelse af friktionsværdier og elasticitetskoefficent for kablerne påkræves
udført forsøgsopspændinger som følger:
6 stk. udført som 3 kabler aktiv – passiv, samme 3 kabler passiv - aktiv.
Der måles sammenhørende værdier af tryk (ved begge forankringer) og forlængelse såvel
under opspænding som slækning. Donkraftens slaglængde skal være min. 300 mm.
Friktionsforsøgene og endelig opspænding kan finde sted, når konstruktionsbetonen har
opnået den i afsnit 3.9 krævede styrke.
Det anvendte udstyrs målenøjagtighed skal verificeres på anerkendt prøveanstalt.
Ved eventuel alternativt forspændingssystem, for hvilket den foreskrevne fremgangsmåde
ikke fuldt ud kan gennemføres, skal der udføres forsøg, der sikrer mindst samme dokumentationsniveau.
Det skal forudsættes, at hvert kabel opspændes aktiv-aktiv.
Først efter tilsynets gennemgang og accept af spændlisterne, må linerne kappes og nedtagning
af stillads og form påbegyndes.

SAB – Spændt armering 12810.200
SIDE
144 af 176
3.11 Injicering
Kabelkanaler, der ikke er injicerede på grund af vintervejr, skal gennemblæses hver 2.
dag med tør trykluft, og det skal sikres, at den relative luftfugtighed ikke overstiger 60% i
kabelkanalerne, der henligger uinjicerede på grund af vintervejr.
Hvor der er risiko for ikke passable foringsrør eller kontakt mellem foringsrør, eksempelvis
ved støbeskel, gennemføres før injektion en vandprøve.
Ved vandprøven skal sikres, at foringsrør er passable, og at der ikke er kontakt mellem
foringsrør.
Konstateres der kortslutning, skal entreprenøren udarbejde forslag til fjernelse af denne
og i program for injektionen, jf. AAB, afsnit 3.11, tage højde herfor, således at injektion af
foringsrør ikke hindres.
4 KONTROL
4.1 Generelt
Skyllevandet fjernes gennem dræn før injektion. En del vand kan ikke fjernes ad denne
vej (vand i foringsrørets nederste korrugeringer). Denne del af vandet fjernes ved at lade
mørtelen fortrænge den under indpumpning. Den del af mørtelen, der er fortyndet ved
opblanding med skyllevand, pumpes ud.
4.1.1 Injektionsmørtelen
Injektionsmørtelens delkomponenter
Ved anvendelse af injektionsmørtelblandingen angivet i afsnit 2.3.2 og ved anvendelse af
vandværksvand og PC(R/IS/MA/G) fra Aalborg Portland vil der ikke blive krævet analyser/prøvninger
af delmaterialerne.
Kontrolprøvning
Ud fra entreprenørens program for injektionens gennemførelse fastlægges kontrolafsnittene.
4.4 Injektion
Delmaterialer:
Kopi af kontroljournal udleveres til tilsynet til gennemsyn.
Injicering under vinterforhold:
Kopi af temperaturregistrering og beregning af styrkeudvikling skal afleveres til tilsynet til
gennemsyn.

SAB – Beton 12810.200
SIDE
145 af 176
Beton – Nyanlæg
Supplerende bestemmelser til AAB - Beton.
1 Alment
Kontrol og kvalitetssikring af beton skal udføres med metoder og brug af formularer og
tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for betonbroer”, august 2010.
Arbejdet omfatter i hovedtræk:
Bro 21212 og 21213
• Støbning af fundamenter og sætningsplader
• Støbning af endevægge og søjler
• Støbning af brodæk og kantbjælker
CE-mærket broautoværn leveres af bygherren som bygherreleverance, hvorfor endelig
udformning og placering af broautoværn er ukendt. Den på tegningerne viste udformning
og placering af broautoværn er således vejledende. Entreprenøren skal indregne, at
kantbjælkegeometri færdigprojekteres jf. SAB Styring og samarbejde afsnit 3.1. Variation
af kantbjælkebredde er forventelig op til +/- 50 %.
1.1 Referencer
De i AAB anførte normer er gældende inkl. eventuelle rettelsesblade.
Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal".
1.2 Dokumentation
2 Materialer
2.1 Delmaterialer
2.1.1 Cement
Klassifikation af betontyper til de enkelte konstruktionsdele herunder oplysninger om miljøklasse,
minimum styrkeklasse, maksimal stenstørrelse samt specielle krav er anført i
generalnoten.
Den anvendte cement skal være klassificeret med høj sulfat-bestandighed (HS).
2.1.2 Tilslag
Groft tilslag
Som tilslag skal anvendes granit. Dog kan søsten anvendes til beton i passiv og moderat
miljøklasse.
Der skal anvendes sten med minimum D maks = 25 mm.

SAB – Beton 12810.200
SIDE
146 af 176
3 Udførelse
I områder med tætliggende armering tillades anvendelse af mindre stenstørrelser. Områder
og anvendt stenstørrelse aftales med tilsynet.
Entreprenøren skal påregne at kantbjælkernes dimension kan ændres på baggrund af
bygherrens valg af broautoværn, hvorfor endelig udformning af geometri for kantbjælker
først kan fastlægges efter bygherrens leverance af broautoværn.
3.3 Støbeprogram
Metode for udstøbning og vibrering af brodækket samt den valgte afretnings- og profileringsmetode
skal beskrives i entreprenørens støbeprogram og forelægges tilsynet.
3.5 Støbeskel
Entreprenøren kan ikke påregne, at der må udføres andre støbeskel end de på tegningerne
viste.
Rensning af støbeskel skal foretages, således at stentilslaget frilægges i en dybde på minimum
5 mm. Støbeskel skal før støbning af den efterfølgende konstruktionsdel være opfugtet,
så betonen er vandmættet, men overfladetør på støbetidspunktet.
3.6 Klargøring af form og armering
Klargøring og syn af form og armering skal ske jf. tilsynshåndbogen og tilsvarende kvalitetssikringssystem
der kan sidestilles hermed.
3.7 Behandling af ikke hærdnede betonoverflader
Vibratorbjælke skal fremføres på understøtninger uden for den aktuelle støbning. Ledere
må ikke placeres på armeringen.
Den under prøvestøbningen fastlagte afretnings- og profileringsmetode skal anvendes.
Indstøbningsdele må ikke hindre fremføring af bjælkevibrator m.v.
Ved støbning af konstruktionsdele med variabel højde skal støbningen tilrettelægges således,
at sætningsrevner i den friske beton undgås.
Ved udstøbning af synlige flader skal det ved udstøbning af små lagtykkelser og ved omhyggelig
vibrering tilstræbes at formindske antallet af luftblærer og undgå selv mindre
grater.
Afrevne overflader:
Afretning af støbte overflader skal ske i umiddelbar tilslutning til støbningens udførelse.

SAB – Beton 12810.200
SIDE
147 af 176
Straks når betonen kan "bære" udlægges kraftig plastfolie som eventuelt efterfølgende
dækkes med et lag vintermåtter eller tilsvarende varmeisolering. Tildækningen skal fastholdes
på en måde og så forsvarligt at denne kan modstå de vindforhold der forekommer
i hele den periode som afdækningen anvendes.
Al afdækning bibeholdes på konstruktionen indtil brodækkets kernetemperatur har opnået
omgivelsernes/luftens temperatur.
3.8 Efterbehandling
3.8.1 Krav
Ved sammenstøbninger må forskellen mellem middeltemperaturen i tidligere støbte dele
eller umiddelbart tilstødende dele af den eksisterende beton og den nyudstøbte beton ikke
overstige 12° C, med mindre det ved beregning do kumenteres, at 80 % af betonens
aktuelle spaltetrækstyrke ikke overskrides. Der må således påregnes indstøbning af køle-
/varmerør i de dele af konstruktionerne der kan forventes at overskride dette.
Betonoverfladetemperaturen skal ligge inden for det af leverandøren krævede interval,
dog max. 20°C.
Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge
i form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold samt en
procedure for registrering af temperaturudviklingen og beregning af middeltemperaturer.
Proceduren skal accepteres af tilsynet, før arbejdet udføres.
Entreprenørens forslag til måleprogram og placering af målepunkter skal forelægges tilsynet.
3.8.2 Foranstaltninger
For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere
støbte og af tilstødende, nystøbte betondele skal entreprenøren iværksætte de nødvendige
foranstaltninger som nævnt i DS 2427 afsnit 8.5. Hvis disse ikke er tilstrækkelige til
at garantere, at de stillede krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbningen
udsættes til gunstigere vejrforhold. Køle/varmerør skal injiceres i henhold til det i
AAB og SAB – Spændt armering anførte. Entreprenøren skal dokumentere, at rørene er
tømt for vand, før de injiceres.
3.9 Hærdnet beton, overflader
Entreprenøren skal i forbindelse med udstøbningen træffe foranstaltninger til imødegåelse
af løbere på allerede udstøbte betonflader. Skulle disse alligevel forekomme, skal de
afrenses øjeblikkeligt.
3.9.1 Afrevne overflader
Der må ikke forekomme pytdannelse på brodækket. Etablering af manglende fald skal
ske ved finfræsning, slibning eller behugning. Eventuelle områder af brodækkets betonoverflade
(lunker), fra hvilke vandafledning ikke er mulig, skal repareres ved slibning eller

SAB – Beton 12810.200
SIDE
148 af 176
behugning. Inden opstart af eventuelle korrigerende arbejder, skal reparationsomfang og
-metode forelægges tilsynet for godkendelse, hvoraf det bl.a. skal fremgå hvilken indflydelse
de korrigerende handlinger har på dæklaget.
3.9.7 Profil
Den færdige overflade må ikke afvige mere end -5/+10 mm fra den projekterede overflade.
3.12 Afskærmning
Før udførelse af sandblæsning, højtryksspuling og sprøjtearbejde skal der være foretaget
afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele
mv. og af hensyn til forurening af omgivelser.
4 Kontrol
4.1 Generelt
Tilstødende konstruktionsdele, der forurenes, skal straks rengøres. Eventuelle skader på
tilstødende konstruktioner skal straks meddeles tilsynet og udbedres efter tilsynets anvisning
uden udgift for bygherren.
Fabriksbeton i henhold til DS/EN 206-1 og DS 2426, vil normalt kunne anvendes. Forprøvningen
omfatter for fabriksbeton en gennemgang af betonblanketten samt prøvestøbning
for afklaring af evt. egenskaber, der er nødvendige i den aktuelle entreprise,
men som ikke fremgår af betonblanketten.
Kontrolprøvning af fabriksbeton i den aktuelle entreprise omfatter kun egenskaber, der ikke
fremgår af betonblanketten. Der skal dog ved hver støbning udføres prøvning af luftindhold,
konsistens, rumvægt og temperatur af den friske beton på udstøbningsstedet.
Kontrol af delmaterialer i henhold til en accepteret kontrolordning vil helt eller delvis kunne
erstatte den anførte prøvning, hvis den i indhold og omfang opfylder de stillede krav.
Følgende konstruktionsdele klassificeres som mindre betydende:
• Betonfundamenter for autoværn
• Betonfundamenter for fliser ved broender
• Betonfundamenter for skråningsbeklædning
For mindre betydende konstruktionsdele kan følgende krav udelades:
• udarbejdelse af støbeprogram (AAB 3.3)
• forprøvning af betons produktionsegenskaber (AAB 4.2.2)
• prøvestøbning, herunder udstøbning af prøvelegeme og udtagning af repræsentative
delmaterialeprøver til bygherren (AAB 4.3)
• produktionsprøvning af genbrugsvand (AAB 4.4.1)
• udtagning af prøver på pladsen til måling af frisk betons luftindhold og konsistens
(AAB 4.4.2).

SAB – Beton 12810.200
SIDE
149 af 176
4.2 Forprøvning af materialer
Der ønskes forprøvning af al beton anvendt i søjler, vægge og brodæk.
4.2.1 Delmaterialer
Groft tilslag
Til dokumentation af, at udenlandske stenmaterialer ikke kan udvikle alkalikiselreaktion
under danske klimabetingelser, kan en af følgende metoder accepteres:
a) Måling af ekspansion på mørtelprismer med nedknust stenmateriale. Der skal
anvendes ASTM C-9 Proposal P 214, "Accelerated Detection of Potentially Deleterious
Expansion of Mortar Bars Due to Alkali-Silica Reaction." Ekspansionen
skal være mindre end 1,0 ‰ efter 16 dage.
b) Måling af ekspansion på betonprismer. Der skal anvendes CSA-CAN 3 - A 23 -
14 A. Ekspansionen efter 52 uger må ikke overstige 0,4‰.
c) Måling af ekspansion på mørtelprismer. Der skal anvendes ASTM C1260 “Standard
Test Method for Potential Alkali Reactivity of Aggregate (Mortar-Bar Method).
Ekspansionen skal være mindre end 0,1% efter 14 dage.
Udenlandske materialer forprøves i følgende omfang:
Metode a: 3 kerner og 1 bjergartsfordeling
Metode b: 3 betonprismer
Metode c: 3 mørtelprismer
Resultatvurdering: Gennemsnittet skal opfylde det stillede krav ved brug af metode b og
c. Ved metode a må der ikke konstateres alkalikiselreaktion i nogen af de tre kerner.
Fint tilslag
Til dokumentation af, at udenlandske sandmaterialer ikke kan udvikle skadelige alkalikiselreaktioner
under danske klimabetingelser, kan en af følgende metoder accepteres:
a) Hvis det kan dokumenteres, at de potentielt reaktive bestanddele i det pågældende
sand er opalholdige porøse flintvarieteter eller tilsvarende reaktive flintkorn
som i danske sandmaterialer (bakke- og sømaterialer), så kan en af følgende metoder
anvendes:
1) TI-B51 ”Sands alkalikiselreaktivitet”
2) TI-B52 ”Petrografisk undersøgelse af sand til beton”
b) Måling af ekspansionen på mørtelprismer. Der skal anvendes ASTM C1260
“Stan-dard Test Method for Potential Alkali Reactivity of Aggregate (Mortar-Bar
Method). Ekspansionen skal være mindre end 0,1% efter 14 dage.

SAB – Beton 12810.200
SIDE
150 af 176
4.4 Produktionsprøvning af materialer og udstyr
4.4.1 Delmaterialer
Entreprenøren skal desuden i forbindelse med støbning af brodæk samt for hver påbegyndt
1000 m3 beton i entreprisen foretage en stikprøvekontrol af de anvendte delmaterialer
omfattende prøvning svarende til normal produktionskontrol.
Resultaterne skal føres i journal.
For delmaterialernes alkaliindhold kan benyttes følgende værdier, såfremt måling ikke udføres:
Søsand
0,024% Na20 ækv.
Bakkesand
0,002% Na20 ækv.
Søsten
0,013% Na20 ækv.
Bakkesten
0,003% Na20 ækv.
Klippegranitskærver 0,003% Na20 ækv.
Såfremt der ikke anvendes drikkevand fra vandværk, skal der for hver påbegyndt 1000
m3 beton foretages prøvning svarende til de stillede krav. Det skal desuden dagligt ved
hjælp af simple, men sikre identifikationsprøver dokumenteres, at vandets pH samt chlorid-
og alkaliindhold ikke afviger væsentligt fra de egentlige prøvninger. Der skal føres
journal over identifikationsprøverne.
4.4.2 Betonens sammensætning
Den friske betons rumvægt skal bestemmes i forbindelse med kontrol af luftindhold.
4.5 Udførelse
4.5.1 Tolerancer
Entreprenøren skal udføre følgende geometriske kontrol af brodækket:
1. Program og omfang af kontrol af brodækkets overside i henhold til AAB afsnit 3.2
aftales med tilsynet.
2. Nivellement til u.s. brodæk i det for fritrumsprofilet kritiske punkt.
3. Nivellement, opmålinger m.v.
• Eftermåling af fundamentsplaceringen i forhold til systemlinier samt nivellement
af FUK i minimum 4 punkter.
• Nivellement af overside søjler og endevederlag i minimum 6 punkter.
• Opmåling af konstruktioner i øvrigt.

SAB – Broautoværn og rækværker 12810.200
SIDE
151 af 176
Broautoværn og rækværker
1 Alment
1.1 Omfang
Supplerende bestemmelser til AAB - Broautoværn og –rækværker og AAB - Fælles for
vejudstyr.
Arbejdet omfatter i hovedtræk:
2 Materialer
2.6 Beton
Bro 21212 og 21213, OF af fordelerring ved Køgevej, vestbro og østbro
• Montage af CE-mærket broautoværn inkl. ankerarrangement i henhold til CEmærkning
/ leverandørens anvisninger (boltegruppe eller iborede bolte)
• Montering af overgangsstrækninger til vejautoværnet samt ned- og tilbageføringer
• Levering og montering af punktfundamenter for yderste broautoværnssceptre,
inkl. ankerarrangement i henhold til CE-mærkning / leverandørens anvisninger
• Levering og udførelse af understopninger med epoxybaseret mørtel
Bro 21214, 21215 og 21216, UF af cykelstier (elementtunneler)
• Levering og etablering af betonfundament for vejautoværnssceptre over elementtunneler
Til betonfundamenter for autoværnsscepter skal der anvendes beton og armering som
anført på generalnoter.
2.6.1 Understopningsmørtel
3 Udførelse
3.1 Generelt
Understopningen skal udføres med ekspanderende færdigmørtel af epoxymørtel og cementmørtel
1:4. Der skal anvendes en færdigmørtel med fibre.
Broautoværn leveres som bygherreleverance. I leverancen indgår alle nødvendige dele
for opsætning af broautoværn, inkl. bolte, tilpasninger mv. samt evt. klæbemørtel for fastgørelse
i beton. Bygherreleverancen leveres på paller på hovedarbejdspladsen inkl. montagevejledninger
og styklister senest 2 uger før planlagt montage.

SAB – Broautoværn og rækværker 12810.200
SIDE
152 af 176
Før montagen påbegyndes, skal entreprenøren foretage opmåling af de indstøbte / iborede
ankerarrangementers placering og verificere at disse overholder tolerancerne for det
leverede broautoværn.
Broautoværnet opsættes, således at de vandrette bjælker efter opsætning udviser et helt
jævnt forløb, såvel i højde som sideretning.
Dilatationer:
Dilatationssamlingerne skal monteres i henhold til CE-mærkning / leverandørens anvisninger.
3.6 Beton
3.6.1 Understopningsmørtel
Understopning af fodplader skal afsluttes 3 mm fra forkant af fodplader og udføres skrå
(a= 0,5).
I understopninger udføres et 10 mm bredt hul til afvanding af sceptre såfremt denne er et
rørprofil.
Opklodsningskiler skal udformes således, at varmforzinkningen på fodpladernes underside
ikke beskadiges. Stålkiler må ikke anvendes. Kiler må ikke indbygges permanent.
Efter understopning skal disse afdækkes med plastik eller påføres curing efter leverandørens
anvisninger.
Detaljeret arbejdsbeskrivelse skal forelægges tilsynet før arbejdet påbegyndes.
3.12 Tilspændingsmomenter
Når understopningen er afhærdet skal alle bolte/møtrikker tilspændes til de til systemet
(herunder smøring) foreskrevne tilspændingsmomenter med en kalibreret momentnøgle.
4 Kontrol
4.1 Stål
Det skal sikres at samlingen mellem selve broautoværnet og boltegruppen er effektiv korrosionsbeskyttet
iht. leverandørens anvisninger, således at indtrængning af vand i samlingen
og selve boltegruppen hindres.
4.1.1 Kontrol af iborede bolte
Udføres boltegrupper for broautoværn som iborede ankre, skal entreprenøren foretage
trækprøvning af disse efter leverandørens forskrifter.
Entreprenøren kan forudsætte, at der skal trækkes i 5% af boltene, med trækprøvningsudstyr
der har en minimum kapacitet svarende til boltenes brudstyrke.

SAB – Broautoværn og rækværker 12810.200
SIDE
153 af 176
4.6 Kontrol af beton
4.6.1 Kontrol af understopninger
I afhjælpningsperioden skal understopningerne være intakte og uden revner eller afskalninger.
I afhjælpningsperioden og ved udløb af denne gælder således følgende krav:
• Der må ikke forekomme afskalninger
• Der må ikke forekomme enkeltrevner med en revnevidde større end 0,2 mm
• Der må ikke forekomme netrevner med en revnevidde større end 0,1 mm
Entreprenøren er forpligtet til uden udgift for bygherren straks at udskifte understopninger
som på et hvilket som helst tidspunkt i afhjælpningsperioden ikke opfylder ovenstående
krav. Undtaget herfra er kun skader som er forårsaget af mekaniske påvirkninger (påkørsel,
hærværk eller lignende).
4.7 Varmforzinkning
Entreprenøren skal gennemføre en fuldstændig modtagekontrol umiddelbart efter leverance
til hovedarbejdspladsen. Modtagekontrollen skal omfatte en fuldstændig gennemgang
af:
• Styklister for manglende dele
• Leverede dele for fejl og skader inkl. skader på varmforzinkning
• Montagevejledning for uklarheder og mangler
Entreprenøren skal kvittere for modtagelsen hvorved han samtidig overdrages ansvar for
drift og vedligehold af de leverede dele frem til afleveringen.

SAB – Fugtisolering 12810.200
SIDE
154 af 176
Fugtisolering
Supplerende bestemmelser til AAB – Fugtisolering.
I det nedenstående relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til afsnit
10 i AAB – Betonbroer, Fugtisolering, således at det nedenfor angivne afsnit 1 relaterer til
det i AAB angivne afsnit 10.1 etc.
1 Alment
Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal udføres med metoder og brug af formularer
og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning”,
oktober 2010.
Arbejdet omfatter i hovedtræk:
Bro 21212 og 21213, OF af fordelerring ved Køgevej, vestbro og østbro
• Fugtisolering type IVa på brodæk og sætningsplader inkl. klemskinner langs
kantbjælker
Bro 21214, 21215 og 21216, UF af cykelstier (elementtunneler)
• Fugtisolering type IVc på tunneltop inkl. klemskinner langs kantbjælker
• Fugtisolering af elementsamlinger udført som for støbeskel
I tillæg til de i AAB nævnte forhold vedr. uddannelseskrav til personel, der svejser polymerbitumenplader
gælder, at: Uddannede tagdækkere skal have mindst 3 års erhvervserfaring
som tagdækker med SBS-membraner og uuddannede tagdækkere skal have
mindst 7 års erhvervserfaring som tagdækker med SBS-membraner.
Entreprenøren skal fremlægge certifikater og dokumentere erhvervserfaringen for det
personel som skal udføre fugtisoleringen og erhvervserfaringer skal bekræftes med tagdækkerens
underskrift.
Henvisningen i AAB afsnit 10.1 til "SAB Styring og samarbejde afsnit 5.2.8" udgår og erstattes
af "SAB Styring og samarbejde afsnit 6.2.7"
Med henvisning til AAB afsnit 10.3.1, Alment og Tilsynshåndbog for fugtisolering, Skema
A, Protokol for forberedende møde vedrørende arbejdsprocedurer for svejsning af membraner
vil tilsynet fokusere på, hvorvidt der anvendes brændervogn til svejsning af det
underste membranlag på beton og kun hvor dette ikke er muligt accepteres anvendt
håndbrænding. Det er Vejdirektoratets generelle vurdering, at man med en korrekt indstillet
brændervogn på retlinede flader opnår den største sikkerhed for korrekt påsvejsning.
1.1 Kontrolordninger for fugtisolering og brobelægning
Entreprenøren skal anvende typegodkendte produkter for grunder til fugtisolering type
IVa, IVc samt ved fugtisolering af støbeskel. Om nødvendigt skal entreprenøren sørge

SAB – Fugtisolering 12810.200
SIDE
155 af 176
for, at de produkter og systemer han påtænker anvendt, bliver godkendt. Omkostninger
hertil skal indregnes i tilbuddets relevante post(er.) Entreprenøren skal fremlægge dokumentation
for at de anvendte systemer er typegodkendte.
Membraner til fugtisolerings type IVa og IVc skal være CE-mærket og entreprenøren skal
i god tid inden fugtisoleringsarbejdet påbegyndes fremsende dokumentation for at membranerne
tilfredsstiller AABens krav til delmaterialer og færdigvarer. Såfremt de anvendte
membraner har en frivillig systemgodkendelse, kan godkendelsesdokumentet og analysedata
for hver påtænkt anvendt batch lægges til grund.
2 Materialer
Polymerbitumenplade ved støbeskel skal overholde kravene i AAB afsnit 10.3.3, med følgende
præcisering:
• Ved inddækning over støbeskel, skal der anvendes fugtisolering type IVc, der
i henhold til udbudsforskrifterne består af typegodkendt grunder og topmembran,
der er CE-mærket iht. EN 14695. Hvis topmembranen ikke har en frivillig
systemgodkendelse, skal krav til systemtest (3 afprøvninger) eftervises for
det enkelte bygværk. Der kan dog anvendes en anden grunder, der ikke er
typegodkendt, såfremt vedhæftningen eftervises ved bestemmelse af Peelingstyrke
som angivet i AAB afsnit 10.3.3
2.2 Grundere til fugtisolering type I og IV
Som kunststofgrunder skal anvendes en typegodkendt epoxyforsegling, der skal påføres
ifølge krav i typegodkendelse.
2.4 Inddækning af polymerbitumenpladeisolering
Klemskinnerne langs krumme kantbjælker skal tilpasses maskinelt Tilpasning ved opskæring
og bukning på stedet eller lignende af rette elementer vil ikke blive accepteret.
Folie til klæbebrydende lag langs kantbjælker skal være i 2,0 mm tykkelse.
2.6 Drænmåtte
3 Udførelse
Drænmåtte skal kunne modstå direkte belastning på 400 kPa og have en dræningskapacitet
på minimum 0,05 l/s pr 1 meters bredde ved et effektivt tryk på 400 kPa og i = 0,03
målt efter EN ISO 12958. Drænmåtten skal være CE-mærket.
3.2 Polymerbitumenpladeisolering type I, IVa og IVc
3.2.1 Alment
For overholdelse af tidsplanen skal entreprenøren forvente supplerende tiltag jf. SAB Arbejdsplads
afsnit 9, for konditionsmæssig udførelse af klargøring, grunding og svejsning.

SAB – Fugtisolering 12810.200
SIDE
156 af 176
Bro 21214, 21215 og 21216, UF af cykelstier (elementtunneler)
Tunneltop og tunnelsider indtil 500 mm fra tunneltop målt lodret eller i fald dette falder
nærmere end 300 mm fra en elementsamling, til 300 mm under elementsamling målt
langs elementet.
Hvor den generelle elementisolering møder isolering over elementsamlinger, skal der
skabes et sikkert forbandt ved at føre den generelle elementisolering 100 mm ned over
isolering for elementsamlinger.
3.2.2 Klargøring af betonoverflader
Der henvises til AAB - Beton afsnit 3.1, 3.9 4.5.4 og 4.5.5, idet det specielt skal anføres,
at når der er anvendt curing-membran i forbindelse med efterbehandling af betonen, skal
eventuelle rester af denne være fjernet ved sandblæsning eller slyngrensning.
3.2.3 Grunding, forsegling og skrabespartling
Arbejdet udføres i henhold til leverandørens anvisninger og det i typegodkendelsen anførte.
Nystøbt beton skal mindst være 28 modenhedsdøgn, før epoxygrunderen må påføres,
medmindre andet er anført i typegodkendelsen.
Da der ønskes en forsegling skal grunderen påføres i 2 lag som angivet i typegodkendelsesdokumentet
eller den dertil hørende arbejdsbeskrivelse. “Helligdage” i det påførte lag
og søer af grunder må ikke forekomme, og efter grunderens hærdning skal overfladen
fremtræde med et ensartet udseende.
3.2.4 Svejsning af polymerbitumenplader
Langsgående samlinger under drænkanaler må ikke forekomme.
Polymerbitumenplader langs kantbjælker skal svejses på.
3.2.6 Fald på den færdige fugtisolerings overside
Hvor længdefald under 5 ‰ måtte forekomme, skal banerne lægges på langs ad dybdelinien,
og pytdannelser dybere end 1 mm må ikke forekomme, med undtagelse af ganske
lokale vandansamlinger af maksimalt 2 mm’s dybde bag isoleringsfortykkelser som følge
af overlæg.
4 Kontrol
Fald på den færdige betonoverflade skal eftervises ved vandprøve.
Alle ankre/bolte langs klemskinne skal spændes med og efterfølgende kontrolleres med
momentnøgle, efter nærmere aftale med tilsynet.
4.3.2 Polymerbitumenplader
Bro 21212 og 21213, OF af fordelerring ved Køgevej, vestbro og østbro

SAB – Fugtisolering 12810.200
SIDE
157 af 176
Der skal udføres en forprøvning pr. brodækstøbning. Der skal udføres minimum 3 afrivningsforsøg
ved hver forprøvning. Hvert afrivningsforsøg skal bestå af såvel en langsgående
som en tværgående afrivning. Dette er også gældende for den efterfølgende løbende
kontrol.
Bro 21214, 21215 og 21216, UF af cykelstier (elementtunneler)
Der skal udføres forprøvning på 3 elementer bestående af en tværgående og en langsgående
afrivning. Såfremt elementer støbes i etaper/ over flere dage, skal der som minimum
udføres 1 forprøvning pr. etape.

SAB – Brobelægning 12810.200
SIDE
158 af 176
Brobelægning
Supplerende bestemmelser til AAB – Brobelægninger
• pkt. 11.1-11.6
• pkt. 11.7-11.8 og 11.10
• revisionshæfte”
samt
Supplerende bestemmelser til AAB – Elastiske fuger
I det nedenstående relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til afsnit
11 i AAB – Betonbroer, Brobelægninger, således at det nedenfor angivne afsnit 1 relaterer
til det i AAB angivne afsnit 11.1 etc.
1 Alment
Kontrol og kvalitetssikring af brobelægning skal udføres efter metoder og brug af formularer
og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning”,
oktober 2010.
Arbejdet omfatter udførelse af følgende belægninger:
Bro 21212 og 21213, OF af fordelerring ved Køgevej, vestbro og østbro, på overført vej
• 20 mm åben asfaltbeton (drænlag) (ÅAB8)
• 45 mm modificeret ABM type c
• 40 mm SMA, 11B
• Drænkanal af åben kunststofbeton i dybdelinier
• Hvor der er sætningsplader føres brobelægning helt frem til den stenfyldte
fuge jf. tegninger. Kilelag opbygges i GAB II
Bro 21214, 21215 og 21216, UF af cykelstier (elementtunneler), på underført sti
• Drænmåtte
• Minimum 50 mm friktionsmateriale
• 150 mm SG II
• 50 mm GAB 0
• 20 mm PA
Arbejdet omfatter endvidere udførelse af:
• De på tegningerne viste og i SAB omtalte bitumenfuger
1.1 Entreprenørens ydelser
Det påhviler entreprenøren ved valg og optimering af materialer og udførelsesmetoder at
sikre, at kravene til den færdige belægning fuldt ud opfyldes. Såfremt der i udbudsmaterialets
specifikationer og krav er forhold, der hindrer ham heri, påhviler det ham at gøre
skriftligt opmærksom herpå i god tid inden arbejdets udførelse.

SAB – Brobelægning 12810.200
SIDE
159 af 176
I god tid før arbejdets udførelse skal entreprenøren foretage en systematisk planlægning
af alle aktiviteter, som har indflydelse på kvaliteten af det færdige arbejde. I planlægningsfasen
skal entreprenøren blandt andre forhold vurdere og beskrive en arbejdsprocedure:
• Koordinering med færdiggørelse af planlagte tilstødende arbejder
• Detaljeret liste over materiel og udstyr til produktion og udlægning
• Inspektions og prøvningsudstyr
• Metoder for udførelse af belægningsarbejdet, herunder metoder for udførelse
af samlinger, banketter og fuger
• Transportveje under udlægning
• Afvanding under arbejdets udførelse
• Foranstaltninger, som vil blive truffet i dårligt vejrlig
• Begrundelse for valg af belægningsmaterialer og fuger ud fra et arbejdsmiljøsynspunkt
Arbejdsproceduren skal senest ved det forberedende møde fremsendes sammen med
materialespecifikationer og prøvningsresultater til tilsynets gennemsyn, jf. AAB for Brobelægninger
afsnit 11.2.1 og 11.4.
Entreprenøren skal begrunde sit valg af belægninger og fuger i henhold til Arbejdsmiljøloven.
I begrundelsen skal fremgå dels hvorledes princippet om anvendelse af mindst farlige
produkt, substitutionsprincippet, dels bilag til AAB over typegodkendte eller frivillige
godkendte systemer er anvendt ved valget af produkter.
Som en del af arbejdsproceduren skal entreprenøren til Vejdirektoratet fremsende vurdering
af risici og anvisning af foranstaltninger til sikring af arbejdsmiljøet under håndtering,
udlægning og rengøring efter udlægning af produktet.
Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og Plan for sikkerhed og sundhed være
opmærksom på evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for evt.
klæbere og belægningsmaterialer.
Entreprenøren skal for forhåndsgodkendelse inden arbejdets påbegyndelse tilstille tilsynet
fulde tekniske specifikationer for de materialer og sammensætninger, der agtes anvendt.
Afvigelser fra materialespecifikationer og sammensætninger, der allerede har været
forelagt tilsynet, må kun ske efter aftale med tilsynet.
Entreprenøren skal under arbejdets udførelse foretage den nødvendige dokumentationskontrol
vedrørende de indbyggede materialers opfyldelse af de stillede krav og deres
overensstemmelse med de forhåndsgodkendte specifikationer og sammensætninger.
Under arbejdets udførelse må ingen andre arbejder eller anden færdsel finde sted på de
arealer, der skal belægges.
Betonkonstruktionens synlige overflader skal afdækkes omhyggeligt, og i blæsevejr skal
særlig omhu udvises.

SAB – Brobelægning 12810.200
SIDE
160 af 176
1.5 Funktionskrav
Dimensioneringshastigheden er ≥ 80 km/t.
1.5.3 Profil
De 2 første afsnit i AAB-Brobelægninger udgår og erstattes af:
Den færdige overflade må for belægningen som helhed ikke afvige mere end -5/+10 mm
fra den projekterede overflade, idet al afretning/opretning af underlaget skal foretages i
ABM laget. Enkeltværdier for ABM må maksimalt forøges 20 mm i forhold til den projekterede
lagtykkelse. Såfremt der lokalt skal afrettes/oprettes mere end 20 mm i forhold til
den projekterede tykkelse i ABM-laget, skal metoden forelægges tilsynet til accept. Drænlag
skal udlægges med en tykkelsestolerance på +5 mm og 0 mm målt på enkeltværdier
ift. den projekterede tykkelse. Slidlag skal udlægges med en tykkelsestolerance på ± 5
mm målt på enkeltværdier ift. den projekterede tykkelse.
Afvigelsen fra det foreskrevne tværfald må ikke på noget sted være større end 2 ‰.
1.5.4 Sporkøring
Spordybden må dog intetsteds overskride 5 mm målt ved hjælp af en 2 meter lang retskede
på oversiden af slidlaget ved udløbet af perioden for afhjælpningspligt og -ret for
beskyttelseslaget.
2 Materialer
2.1 Råmaterialer
Hvor spordybden overstiger denne grænse, foretages besigtigelse og profilmålinger -
eventuelt suppleret med ophugninger/-boringer - der sammenlignes med initiale profilmålinger
på broen og tilslutningsvejen med henblik på at fastlægge årsagerne til sporkøringen
på broen.
2.1.1 Bindemidler og klæbemidler
Ved tungt trafikerede veje samt ved langsomtkørende tung eller tung kanaliseret trafik
med Æ10 > 500 pr. spor skal i beskyttelses-, profilerings- og mellemlag samt slidlag anvendes
modificeret bitumen eller specialbindemiddel med dokumenterede forbedrede
egenskaber med hensyn til sporkøringsresistens i forhold til den tilsvarende standardbitumen.
Ved dokumentation af de forbedrede egenskaber angives de eksakte værdier af
det tilsatte bindemiddel anvendt ved de respektive prøvninger. Der skal være overensstemmelse
mellem de i specifikationen angivne informationer og den dokumentation entreprenøren
anvender for at godtgøre de forbedrede egenskaber. Dokumentationen må
max. være 5 år gammel. Dette gælder også for kontrabanketter.
Flyveaske må ikke anvendes i dræn- og beskyttelseslag.
2.2.1 Lyst tilslag
På bro 21212 og 21213 er krav til belyst vej gældende.

SAB – Brobelægning 12810.200
SIDE
161 af 176
3 Udførelse
For overholdelse af tidsplanen skal entreprenøren forvente supplerende tiltag jf. SAB Styring
og samarbejde afsnit 2 i forbindelse med belægningsarbejderne.
Belægningsarbejderne skal udføres i umiddelbar fortsættelse af isoleringsarbejderne.
Overskydende og afskårne asfaltmaterialer bortskaffes til godkendt modtageplads ved
entreprenørens foranstaltning.
Detaljer vedrørende udførelse af drænkanal og belægning i dybderender udføres som på
Vejdirektoratets standardtegning nr. 6.9-1.
3.4 Udlægning
Entreprenøren skal ved broenderne for hver udlægningsbane etablere start og afløbsplatform
for udlæggermaskinen i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at brobelægningen ikke bliver
af nedsat kvalitet på grund af start og afløbsuregelmæssigheder.
3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende
Der må ikke udføres tværsamlinger.
Der må ikke udføres langsgående samlinger i dybdelinjer.
3.6 Komprimering
4 Kontrol
4.1 Alment
Belægningen må ikke belastes med trafik – herunder arbejdspladstrafik – før belægningen
har opnået temperaturligevægt med omgivelserne.
Efter udlægning af hvert asfaltlag (hhv. drænlag, beskyttelseslag og slidlag) skal entreprenøren
aflevere dokumentation for, at de geometriske krav og krav fra asfaltanalyser er
overholdt.
Den samlede dokumentation skal være accepteret af tilsynet inden næste lag kan påbegyndes.
Der skal udtages borekerner i henhold til AAB, dog mindst 3 borekerner pr. etape.
Ved opboring skal der udvises den største forsigtighed, så der ikke bores ned i fugtisoleringen.
Hvis det er muligt, skal boreapparatet sikres med afstandsbøjler.

SAB – Brobelægning 12810.200
SIDE
162 af 176
Ved lukning af borehuller skal anvendes AB 6t som ved komprimering skal tilvejebringe
en tætsluttende og holdbar reparation. Borehullet skal forsegles med varm bitumen. Der
må således ikke anvendes propper til lukning af borehuller.
4.2 Dokumentation af kontrol
Det påhviler entreprenøren straks efter arbejdets overdragelse at dokumentere tilfredsstillende
prøvningsdata og relevante referencer fra tilsvarende tidligere udførte arbejder.
4.3 Kontrol af brobelægninger
Entreprenøren skal inden belægningsarbejdet påbegyndes fremsætte forslag til principiel
placering af langsgående samlinger og borekerner på broerne.
4.3.3 Antal prøvninger ved udlægning
I henhold til AAB, Brobelægninger skal entreprenøren i forbindelse med kontrolarbejdet,
for hver påbegyndt 100 t - for ÅAB dog pr. påbegyndt 40 t – inden for 1 døgn - udtage en
repræsentativ prøve, der deles i 4 prøver, hver på mindst 8 kg. Heraf sendes senest 10
arbejdsdage efter udlægning den ene prøve med tilhørende asfaltspecifikation direkte til
Vejdirektoratet, Vejteknisk Område (VO), Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, mærket efter
reglerne i AAB samt med angivelse af bro nr., entreprise nr. samt navn og ansættelsessted
for bygherretilsynet. Den 2. prøve analyseres af entreprenøren som anført i skemaet
angivet i AAB afsnit 11.4.3.3. Den 3. og 4. prøve opbevares til efter belægningens
aflevering.
Kontrol udføres ved entreprenørens egenkontrol. Hvor bygherren udfører en kontrol ved
et akkrediteret laboratorium, betragtes entreprenørens og bygherrens kontrolresultater
som ligeværdige, da de er fremkommet ved at analysere den samme materialeprøve.
Eventuelle uoverensstemmelser håndteres iht. vejreglen for projektering af bitumenbaseret
fugtisolering og belægning, afsnit 12.4.
Kontrolresultater på kerner udtaget fra flader respektive sa-kerner behandles særskilt.
Værdier for sa-kerner behandles særskilt pr. samling.
Når følgende dokumenter/oplysninger foreligger skal disse ufortrødent fremsendes til VO:
4.3.4 Tolerancer
• Entreprenørens egenkontrol for samtlige asfaltmaterialer
• Udlægningskontrol for beskyttelseslag, slidlag og evt. opretningslag
• Dagrapporter med udlægningsmængder for samtlige asfaltmaterialer.
I 2. blok under ”Bitumens hårdhed” udgår teksten ”må hærdningen ikke overskride de af
entreprenøren specificerede værdier” og erstattes af ”må afvigelserne ikke overstige de
specificerede ændringer i blødhedspunkt og elastisk tilbagetrækning, jf. AAB afsnit
11.2.2.2 punkt 3.”

SAB – Brobelægning 12810.200
SIDE
163 af 176
4.4 Geometrisk kontrol
Entreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes, udføre et fladenivellement i
et net med langsgående linier ved kantbjælker, i hvert hjulspor og i broens centerlinie. I
broens tværretning nivelleres mindst pr. 5 m. Hvor disse nivellementer udviser særlige
behov for opretning, skal der udføres opretning efter nærmere aftale med tilsynet.
Entreprenøren skal på tilsynets forlangende forelægge afsætningsdata inden udlægningen.
Efter udlægning af hvert enkelt belægningslag dokumenteres overfladens korrekte beliggenhed
ved et fornyet fladenivellement ved anvendelse af samme fikspunkter og nivellementsnet.
9 Elastiske fuger
Supplerende bestemmelser til AAB – Elastisk fuger, august 2012.
I nærværende afsnit 9 relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til
AAB Elastiske fuger, således at det nedenfor angivne afsnit 9.1 relaterer til det i AAB angivne
afsnit 1 etc.
9.1 Alment
Arbejdet omfatter
• Smeltbare fugemasser - type A, typisk som bitumenfuger langs kantbjælker,
langs betonelementer, omkring nedløbsbrønde samt langs kantbegrænsningsfliser.
• Hærdbare fugemasser - type B, typisk som polysulfidmasse langs klemskinner.
Omfanget af arbejder for de enkelte broer fremgår af projekttegninger samt Vejdirektoratets
standardtegninger.
9.2 Materialer
Fugemasse type A og B skal være CE-mærkede. Entreprenøren skal i god tid før fugearbejdet
påbegyndes fremsende datablad, der dokumenterer at grunder og fugemasser type
A og B tilfredsstiller AAB’ens krav.
Såfremt de anvendte materialer er leveret under en frivillig tiltrådt ordning, kan godkendelsesdokumentet
lægges til grund.
Entreprenøren skal endvidere inden 5 dage før arbejdet påbegyndes aflevere resultatet
af udført afprøvning for hver påtænkt anvendt batch af grunder, fugemasse, type A og B
samt systemtest for de i AAB anførte egenskaber.

SAB – Brobelægning 12810.200
SIDE
164 af 176
9.2.4 Klæbebryder
Smeltbar fugemasse, type A
I bunden af bitumenfugen skal der nedlægges en 3-5 mm tyk klæbebryder af egnet bitumenimprægneret
plastskum, som klæbes ned i grunderen.
9.3 Udførelse
Bro 21212 og 21213, OF af fordelerring ved Køgevej, vestbro og østbro
Der etableres elastisk fuge type A omkring den første nedløbsbrønd ved broender (4 stk.
pr. bro).
Bro 21214, 21215 og 21216, UF af cykelstier (elementtunneler)
Der etableres elastisk fuge type A omkring den første nedløbsbrønd ved tunnelender (2
stk. pr. tunnel). Desuden etableres der elastisk fuge type A mellem stibelægning og tunnelside
i hele tunnelens længde.
9.3.1 Planlægning af udførelse
Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og ”Plan for sikkerhed og sundhed”
være opmærksom på:
• at der til grunding for elastiske fuger anvendes mal-kodede produkter
• evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og
fugemasser type A og B
Fabrikantens indbygningsforskrifter skal overholdes.
9.3.2 Forberedende arbejder
Inden skæring til fugespalte skal belægningen være afkølet.
9.3.2.2 Rengøring og rensning
Hvor fugningen udføres mod betonkonstruktion og stål, skal betonoverfladen sandblæses
jf. AAB. Under sandblæsningen skal naboflader afdækkes.
9.3.3 Grunding
Tilstødende synlige flader skal beskyttes mod utilsigtet påføring af grunder.
9.3.6 Fugning
9.3.6.2 Udstøbning af smeltbare fugemasse type A
Udstyr til opvarmning/tørring af fugespalter henregnes ikke under vinterforanstaltninger,
men som almindeligt materiel til udførelse af fugearbejder.
9.4 Kontrol
Når fugegeometri og tilstødende konstruktionsdele (sider og bund) er bragt i foreskrevet
stand, skal tilsynet inspicere arbejdet.

SAB – Brobelægning 12810.200
SIDE
165 af 176
10 STENFYLDTE FUGER
10.1 Alment
Arbejdet omfatter:
Bro 21212 og 21213, OF af fordelerring ved Køgevej, vestbro og østbro
• Indbygning af stenfyldt fuge type D jf. tegninger i udsparinger i belægning ved
broender.
Det primære funktionskrav til fugekonstruktionen er, at den skal bevare sin vandtæthed.
Øvrige krav til fugekonstruktionen:
• Længdebevægelser på op til +/- 10 mm
• Lodrette differensbevægelser på op til ± 3 mm
Endelig fugebredde fastlægges af entreprenøren / leverandøren på baggrund af ovenstående
funktionskrav.
Såfremt fugen inden for den 5-årige afhjælpningsperiode udviser manglende vandtæthed,
revner eller giver anledning til forringet kørselskomfort, skal entreprenøren udbedre den
for egen regning, medmindre han kan dokumentere, at en eller begge de nævnte driftsbetingelser
har antaget højere værdier end angivet.
Fugen skal kunne modstå trafikbelastning uden større slid end den omliggende belægning
og bevare sine brugsegenskaber selv under ekstreme temperaturforhold.
10.1.1 Typegodkendelse
Entreprenøren skal anvende typegodkendte produkter for grunder til fugtisolering type
IVa, IVc samt ved fugtisolering af støbeskel. Om nødvendigt skal entreprenøren sørge
for, at de produkter og systemer han påtænker anvendt, bliver godkendt. Omkostninger
hertil skal indregnes i tilbuddets relevante post(er.) Entreprenøren skal fremlægge dokumentation
for at de anvendte systemer er typegodkendte.
10.2 Materialer
10.2.1 Rå materialer
Der skal anvendes fugemasse type D.
10.3 Udførelse
10.3.1 Planlægning af udførelse
Fugen skal etableres så sent som muligt i byggefasen, dvs. lige før bygværket overdrages
til ibrugtagning.

SAB – Brobelægning 12810.200
SIDE
166 af 176
Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og ”Plan for sikkerhed og sundhed”
være opmærksom på:
- at der til grunding for stenfyldte fuger anvendes mal-kodede produkter
- evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og
fugemasser
10.4 Kontrol
Entreprenørens egenkontrol skal i art og antal som minimum svare til nedennævnte pr.
bro:
1 prøvning af fugemassen (identifikationsprøvning)
2 prøvninger af sigtekurver
1 prøvning af stenmaterialets densitet
Kontrolmålinger af profil

SAB – Betonelementer 12810.200
SIDE
167 af 176
Betonelementer
1 Alment
Supplerende bestemmelser til AAB – Betonelementer.
Arbejdet omfatter i hovedtræk:
• Levering og montering af betonelementer
• Levering og montering af fløjvægselementer
• Levering og montering af kantbjælkeelementer
• Sammenstøbning af elementer
• Indstøbning af armering for sammenstøbning af øvrige konstruktioner
• Indstøbning af foringsrør for belysning
• Levering og montering af betonfundamenter for afkortet sceptre for vejautoværn
Der kan kun anvendes runde elementtunneler, med geometrisk udformning som vist på
tegningerne, der samtidig overholder de anførte fritrumsprofiler.
Elementleverandøren skal være tilsluttet Beton Element Kontrollen BEK. Elementer, der
er beskrevet som et bestemt fabrikat, skal leveres og monteres i overensstemmelse med
de kataloganvisninger, producentanvisninger og ydelser, som hører til det pågældende
element.
Elementerne skal som minimum sammenstøbes i top og bund inkl. mellem bund- og
sideelementer.
Nødvendige montagebolte, fodplader, tophatte, inserts, udsparinger til montage, afstivning,
m.v. i elementer skal projekteres og leveres af entreprenøren.
Huller, beslag m.v., der vil være synlige i den færdige konstruktion, skal udsættes eller
fjernes. Deres placering skal være aftalt med tilsynet.
De på tegninger viste betonkantbjælker leveres sammenstøbt med hovedelementer, alternativt
som in-situ støbte der fastgøres såvel mekanisk som ved limning.
Udadgående hjørner på fløje, kantbjælker og tunnelelementer affases 20 x 20 mm.
Tunnelelementer skal leveres med foringsrør for ledninger jf. tegninger. Afsluttes foringsrør
midlertidig eller permanent i jord, skal foringsrørets ende vende nedad og og afsluttes
min. 50 cm under niveau for belysningsarmaturer, for at hindre vand i at løbe ind i røret.
1.1 Referencer
De i AAB anførte normer er gældende inkl. eventuelle rettelsesblade og rettelser.

SAB – Betonelementer 12810.200
SIDE
168 af 176
Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal".
1.2 Dokumentation
Klassifikation af betontyper til de enkelte konstruktionsdele herunder oplysninger om miljøklasse,
minimum styrkeklasse samt specielle krav er anført i generalnoten.
Entreprenøren skal ud fra de angivne geometriske forhold på tegningerne udføre alt nødvendig
statisk dokumentation for tunnelerne med tilhørende fløjmure og kantbjælker.
Dimensionering skal foregå efter gældende vejregler og normer. Bygværkerne skal udføres
i henhold til brogruppe I i CC3 iht. "Vejledning til Belastnings- og beregningsgrundlag",
Vejdirektoratet, juli 2010. Endvidere skal entreprenøren beregne elementerne for belastninger
ved montage samt sekundære påvirkninger i øvrigt, og i beregningerne medtage
eventuelle tillæg til belastning forårsaget af en ringere dækning med friktionsmateriale
end sædvanligt forudsat i leverandørens forudsætninger. Ydermere skal elementer dimensioneres
for eventuelle påvirkninger fra broautoværn og vejautoværn placeret jf. tegninger.
Der skal endvidere foretages en bæreevneklassificering efter standard analyse med angivelse
af bæreevneklasser for normal passage samt for betingede passager, jf. retningslinierne
i "Vejledning til Belastnings- og beregningsgrundlag", Vejdirektoratet, juli 2010.
Arbejdstegninger og beregninger skal fremsendes til tilsynet senest 4 uger inden produktionsstart
på elementfabrikken. Der skal foreligge anmærkningsfrie tegninger og beregninger
inden produktion må påbegyndes.
Entreprenøren skal dokumentere funderingen, herunder en vurdering af størrelse af differenssætninger
som forelægges tilsynet for godkendelse. De godkendte differenssætninger
skal inddrages i den overordnede dimensionering af tunnel, således at krav til revnevidder
m.v. overholdes.
2 Materialer
Entreprenøren skal levere "således udført" tegninger efter udførelsen i 1 eksemplar.
Eventuelle ændringer markeres på tegningerne med rødt. Af tegningerne skal ligeledes
fremgå bæreevneklasser for alle passagetyper.
Beton og armering leveres og tildannes jf. SAB Beton og SAB Armering.
Tunnel, fløjvægge, kantbjælker mv. støbes med glat forskalling som stålform fra elementfabrik.

SAB – Betonelementer 12810.200
SIDE
169 af 176
3 Udførelse
3.1 Fremstilling
Tilsynet skal have uhindret adgang til elementfabrikken under fremstilling, udstøbning og
efterbehandling.
Støbeprogram skal være tilsynet i hænde senest 2 uger inden fabrikation af elementer
påbegynder.
Dæklag på armering skal være som anført på generalnoten.
Elementer skal beskyttes mod udtørring og temperaturchok.
Understøtningsklodser der kommer i direkte kontakt med betonen under lagring, skal være
af et sådant materiale, at blivende mærker og udslag på betonoverflader, der bliver
synlige i den færdige konstruktion, undgås.
3.2 Tolerancer
Følgende tolerancer skal være overholdt i den færdige konstruktion. Tolerancer er angivet
i forhold til målsat placering.
• Afvigelse fra angivet plan: +/- 10 mm
• Kote: +/- 20 mm
• Spring mellem elementer: max. 3 mm
• Total elementbredde og -længde: +/- 10 mm
• Indstøbningsdeles afvigelse fra angivet placering: +/- 10 mm
Efter elementerne er opstillet, skal placeringen gås efter, således at ovennævnte tolerancer
er overholdt, samt således at synlige fuger bliver tilnærmelsesvis lige brede.
3.11 Transport og montage
Entreprenøren skal senest 2 uger før montage fremsende plan for montagearbejdets tilrettelæggelse
til tilsynet, herunder mandskabets instruktion, placering af kran, adgangsvej
for elementleverancer og hvilke arbejdsværktøjer og arbejdsstilladser, der anvendes.
Elementer skal ved levering til brostedet være rengjorte for eventuel smuds hidrørende
fra produktion, oplagring og transport.
Der skal ved håndtering og transport af de præfabrikerede elementer udvises forsigtighed,
således at beskadigelser undgås. Entreprenøren skal inden montagen sikre sig, at
elementerne er i forudsat stand.
Elementer med afskalninger, revner eller misfarvninger vil generelt ikke blive accepteret
og skal straks fjernes fra brostedet.

SAB – Betonelementer 12810.200
SIDE
170 af 176
Tilsynet kan eventuelt tillade at små og ubetydelige montageskader repareres på arbejdspladsen
efter tilsynets anvisninger.
Udsparinger for løfteøjer mv. skal udsættes med passende svindfri kunststofmørtel efter
aftale med tilsynet.
Betonelementer skal placeres på min. 200 mm velkomprimeret stabilt grus og i øvrigt i
henhold til leverandørens beregninger og anvisninger.
Såfremt bæreevnen jf. den geotekniske rapport og leverandørens statiske beregninger
under udgravningsniveauet ikke er tilstrækkelig, skal der udgraves og indbygges en
gruspude opbygget iht. SAB Fundering.
Tilfyldning omkring tunnelen skal udføres med velgradueret friktionsmateriale i henhold til
leverandørens anvisninger, dog skal friktionsmaterialet minimum have de i SAB Jordarbejde
anførte egenskaber.
Montagebeslag og -bolte ved fløje
Montagebeslag skal leveres som beskrevet i BPS-publikation 36: Betonelementdetaljer -
indstøbningsdele udgivet af BPS-centret i 1985. Beslag skal leveres varmforzinkede.
Der skal overalt anvendes bolte i kvalitet 8.8 jf. DS/EN 20898.1 og 20898.2.
Bolte leveres varmforzinkede iht. DS/EN ISO 1461, klasse B.
Montagebeslag, der er angivet på tegningerne, må kun ændres efter aftale med tilsynet.
Al montage skal foregå i henhold til anvisninger i "Montage af betonelementer og letbetonelementer",
udgivet af BAR Bygge & Anlæg i 2012.
Fugning indvendigt
Fuger på indvendig side af elementsamlinger fuges med passende silikonefuge efter aftale
med tilsynet.
3.12 Reparation af montageskader
Elementer med fejl eller mangler må ikke repareres uden tilsynets godkendelse.
4 Kontrol
Konstateres der fejl efter at elementet er monteret skal entreprenøren bekoste en udbedring
eller udskiftning af hele elementet, hvis dette ikke efter tilsynets skøn kan repareres,
så det opfylder de stillede krav.
Kontrol med geometri skal foretages af elementfabrikken. Kravene til tolerancer skal være
overholdt ved elementernes ankomst til brostedet.

SAB – Betonelementer 12810.200
SIDE
171 af 176
Betonelementer skal mærkes med bygherre, bronummer samt leveringssted således at
der opnås fuld identifikation af det enkelte element i forhold til kontroljournaler.
Inden elementerne afgår fra fabrikken, skal leverandøren med covermeter eftervise, at
dæklaget overholder kravene. Største og mindste afvigelser for hvert element føres i
journal. Kontrolomfang som anført i AAB – Slap Armering, afsnit 1.4.1.

SAB – Andre arbejder 12810.200
SIDE
172 af 176
Andre arbejder
Indholdsfortegnelse:
1 Vejbelægninger
3 Lejer
4 Skrånings- og rabatbefæstelser
8 Brobelysning
12 Etablering af dryprør
Arbejderne omfatter alle de ydelser, der i henhold til udbudsmaterialet er nødvendige for
en endelig og fuldstændig færdiggørelse af de anførte andre arbejder herunder nødvendige
biydelser, såfremt de ikke er krævet udført eller leveret under øvrige arbejder.
1 Vejbelægninger
1.1 Alment
Arbejdet omfatter her levering og indbygning af:
• De på tegningerne viste kantbegrænsningssten mellem kantbjælkeender og
punktfundamenter for broautoværn
1.2 Materialer
1.2.1 Kantbegrænsningssten
Ved broender sættes 62,5 x 62,5 x 7 cm betonfliser (fortovsfliser). Betonfliserne skal være
CE-mærkede og produceret i henhold til DS/EN 1339.
Indbyrdes afstand og afstand til tilstødende betonkonstruktioner for kantbegrænsningssten
er minimum 10 mm.
1.3 Udførelse
1.3.1 Kantbegrænsningssten
3 Lejer
Betonfliserne sættes på kant i flugt med inderside kantbjælke/kantelement som vist på
tegningen. De sættes i kantstensbeton efter aftale med tilsynet.
Supplerende bestemmelser til AAB – Lejer, august 2012. I SAB er indført et 3-tal i forhold
til afsnitsnummereringen i AAB.
Nærværende afsnit er kun gældende for bro 21212 og 21213, OF af fordelerring ved Køgevej,
vestbro og østbro.

SAB – Andre arbejder 12810.200
SIDE
173 af 176
3.1 Alment
Arbejdet omfatter i hovedtræk:
• Levering og montering af bevægelige og faste lejer
• Levering og montering af neoprenebånd bag lejekonstruktion
3.1.1 Referencer
De i AAB anførte normer er gældende inkl. eventuelle rettelsesblade og rettelser.
3.1.1 Dokumentation
Entreprenøren skal dimensionere lejerne svarende til påvirkningerne i installationsfasen
og i den færdige situation.
Lejedimensioner og udformning skal fastlægges af entreprenøren og godkendes af tilsynet.
Entreprenøren kan anvende de i nedenstående skema angivne forudsætninger ved design
af lejer.
Bro 21212 Bro 21213
Alsidigt bevægeligt leje Ensidigt bevægeligt leje
Lejetype 1.1 Lejetype 1.2
Antal lejer pr. bro 2 2
Største lejedimensioner
Længde (mm) 400 400
Højde (mm) 220* 220*
Bredde (mm) 500 500
Forindstilling V VX (mm) 0 0
Lejeklasse 1 1
Materialetype CR CR
Kombination af dimensionsgivende værdier
N Sd (Lodret kraft) ULS max (kN) 4100 4100
N Sd (Lodret kraft) permanent (kN) 1200 1600
N Sd (Lodret kraft) min. (kN) 310 310
V x,Sd (Vandret kraft) ULS max. (kN) 0 0
V y,Sd (Vandret kraft) ULS max. (kN) 0 300
V y,Sd (Vandret kraft) ALS max. (kN) 0 0
V x,d (Forskydning) max. (mm) -30 -30
V x,d (Forskydning) min. (mm) 4 4
V y,d (Forskydning) max. (mm) 5 0
V y,d (Forskydning) min. (mm) 5 0
α y,d (Rotation) max. (‰) 27.0 27.0
α y,d (Rotation) min. (‰) -3.0 -3.0
α ξ,d (Rotation) max. (‰) 0 0
α ξ,d (Rotation) min. (‰) 0 0
*) Anden lejehøjde inkl. over- og understopninger kan accepteres efter aftale med tilsynet,
men kræver ændring af koter jf. tegninger
x-retning = parallel med bro
y-retning = vinkelret på bro
Lejerne skal være konstrueret således, at lejekernen kan udskiftes særskilt uden nedbrydning
af beton.

SAB – Andre arbejder 12810.200
SIDE
174 af 176
De angivne kræfter og bevægelser er gældende for den færdige bro.
Middeltemperatur ved indbygning er forudsat til 10ºC.
Fabrikat og typer skal forelægges tilsynet før ordreafgivelse.
3.2 Materialer
Det kræves generelt, at lejer som type og fabrikat er afprøvet af et offentligt anerkendt
kontrolinstitut, og af myndighederne i fremstillingslandet er godkendt til anvendelse i broer
under tilsvarende forhold.
Der skal leveres dokumentation fra lejeleverandøren for min. 40 års levetid.
Neoprenebånd leveres med en tykkelse på minimum 5 mm og en bredde på minimum
380 mm, der dog øges, hvis den leverede lejeindbygning er større end vist på tegningerne.
Neoprenebånd fastgøres med rustfrie fastgørelser jf. tegninger.
3.3 Udførelse
Lejekonstruktioner skal placeres vandret.
Monteringen af lejerne skal udføres i nøje overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
Lejeklasse 1:
Lejerne understoppes eller underløbes med understopningsmørtel, der har sådanne
egenskaber at lejeoverflader ikke ruster.
3.3.3 Tolerancer
Vertikal tolerance:
Horisontal tolerance:
+/- 5 mm i forhold til færdige projektkoter
+/- 10 mm i forhold til den på tegningerne anførte placering
3.4 Kontrol
Dokumentation og beregninger mm. skal fremsendes til tilsynet til godkendelse, senest
20 arbejdsdage inden ordreafgivelse.
4 Skrånings- og rabatbefæstelser
4.1 Alment
Arbejdet omfatter i hovedtræk:
Bro 21212 og 21213, OF af fordelerring ved Køgevej, vestbro og østbro
• Levering og udførelse af pigstensbelægning på skråninger jf. tegninger

SAB – Andre arbejder 12810.200
SIDE
175 af 176
• Levering og montering af kantbegrænsning for skråningsbeklædning
Bro 21214, 21215 og 21216, UF af cykelstier (elementtunneler)
• Levering og udlægning af fem rækker chaussesten ved tunnelender, som vist
på tegninger.
4.2 Materialer
Friktionsmaterialet til cementstabiliserede grus skal overholde kravene anført i SAB Jordarbejder.
Forslag til valg af pigsten til skråningsbeklædning forelægges tilsynet for godkendelse inden
bestilling.
Kantbegrænsning for skråningsbeklædning udføres med korrosionstræge stålplader (corten)
jf. tegninger. Korrosionstrægt stål skal leveres som varmvalset svejseligt konstruktionsstål,
der opfylder kravene i DS/EN 10025-5:2004. Stål leveres i kvalitet som
S355J2W+N. Kulstofsækvivalenten Cw skal være mindre end 0,52 %.
4.3 Udførelse
Underlaget (grusfylden) komprimeres omhyggeligt i henhold til de under SAB Jordarbejder,
anførte krav, og afrettes under hensyntagen til den færdige overflade.
Pigsten og chaussésten lægges i cementstabiliseret grus, som anført på tegningerne.
Chausséstenene skal understøttes ved bunden med minimum 0,5 m 3 kantstenbeton efter
anvisning fra tilsynet og som vist på tegningerne.
Afgrænsning af pigstensbelægning udføres i bund og sider med corten stålplader. Corten
stålplade sættes i beton M.
Der kan efter entreprenørens valg etableres en fod på cortenpladen for at undgå at pladen
synker i betonen.
8 Brobelysning
8.1 Alment
Pigstensbelægning udføres så den fremstår trædefaste, sætningsfri og med jævn overflade
som anført på tegningerne. De angivne koter skal overholdes med ± 0,03 m.
Entreprenøren skal ibore bolte for belysningsmaster monteret oven ned i kantbjælker jf.
tegninger. Arbejdet er betinget af entreprenørens valg af CE-mærket belysningsmaster jf.
SAB – Belysning. For beskrivelse af løsning hvor belysningsmast leveres med boltegruppe
til indstøbning, se SAB – Stillads og form.

SAB – Andre arbejder 12810.200
SIDE
176 af 176
8.2 Materialer
Bolte skal være i rustfrit og syrefast stål (AISI 316).
8.3 Udførelse
Bolte ibores jf. leverandørens anvisninger.
8.4 Kontrol
Iborede ankre skal trækprøves jf. leverandørens forskrifter eller således at det beregnede
maksimale træk i boltene eftervises 1:1.
Der foretages trækprøve af 25 % af boltene. Trækprøvning foretages i de blivende bolte,
hvorfor de ikke må beskadiges ved trækprøvningen. Der skal ved valg af boltedimension
tages højde for dette.
12 Etablering af dryprør
12.1 Alment
Entreprenøren skal etablere nye dryprør jf. tegninger.
12.2 Materialer
Huller til dryprør i nystøbt beton udføres af PEL-rør efter DS/R 2072 eller rustfrit og syrefast
stål (AISI 316).
12.3 Udførelse
Studs udføres som vist på tegningerne. Rustfrit stål skal være syrefast (AISI 316) med
tykkelse t=2,5 mm.

Vejdirektoratet har lokalkontorer
i Aalborg, Fløng, Middelfart,
Næstved og Skanderborg samt
hovedkontor i København.
Find mere information
på vejdirektoratet.dk.
VEJDIREKTORATET
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
vd@vd.dk
vejdirektoratet.dk