Mette Christophersen - ATV Jord og Grundvand

Grindstedværkets påvirkning af Grindsted
Å via grundvandet
Variationer i poreluftens
Indledning
forureningsindhold - projektkatalog for
det videre arbejde
Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region
Syddanmark

Indledning
• Har haft fokus på jordforureninger ift. grundvand og
menneskers sundhed i DK
• EU’s vandramme direktiv: Al vand skal have en god kvalitet
inden 2015
• Miljøstyrelsens gennemgang af 22.000 V1 og V2 kortlagte
lokaliteter udpeget omkring 3700 lokaliteter, der ligger i en
afstand på under 10 m fra overfladevand eller beskyttede
naturtyper og som dermed kan udgøre en risiko for disse
områder
• Det er et behov for større viden om jordforureningers
påvirkning af overfladevand (f.eks. vandløb)

Trin 1: Transport
Trin 2: Opblanding
Trin 3: Vurdering af indvirkning
Risikovurdering
1
2
3

Forureningskilderne i Grindsted

Fabriksgrunden
• Produktionen startede i 1914
• Fabrikken producerede farmaceutiske produkter og additiver
til fødevarer
• Fabriksgrunden dækker et areal på ca. 420.000 m2 • I 1992 blev der registreret 221 tidligere og nuværende
nedgravede tanke
• Der bliver stadig produceret additiver til
fødevarer og enkelte farmaceutiske
produkter

Banegravsdepotet
• Placeret langs et tidligere jernbanetrace nord for fabriksgrunden
• Affald er deponeret fra 1934 til 1962
• Depotet er ca. 2 m høj, 20 m bredt, 410 m langt, og indeholder
ca. 10.000 m3 affald
• Affaldet er placeret over grundvandsspejlet
• Affaldet består af restprodukter og andet affald fra produktionen
inkluderende:
– Aktiv kul med højt indhold af kemikalier
– Gipsaffald indeholdende ca. 2 - 6 tons kviksølv
– Bundfældningsaffald fra rensningsanlægget
– Bygningsaffald

Afløbsgrøften
• Spildevand fra fabrikken blev ledt til Grindsted Å via
afløbsgrøften fra 1924 til 1975
• Den sydlige del af afløbsgrøften blev rørlagt i 1960
• Den nordlige del blev rørlagt i 1975
• Indtil 1951 blev spildevandet ikke renset før udledning til
afløbsgrøften
• Fabrikken udleder stadig spildevand gennem afløbsgrøften
(overfladevand, uforurenet kølevand og
kondensat – 1,2 mill. m3 pr år)

Den gamle losseplads
• Lossepladsen indeholder ca. 500.000 m3 husholdningsaffald
• Dækker et areal på 10 ha
• Modtog affald fra 1930 til 1977
• Ca. 85.000 tons fast affald og spildevand fra fabrikken blev
deponeret på den gamle losseplads
• Affald fra fabrikken blev deponeret
fra 1962 til 1977

Konceptuel model – Grindsted
Estimeret forureningsfane

Grundvandsmodel

• Arbejdsgruppe nedsat med:
– MC Ribe
– By- og Landskabsstyrelsen
– Billund Kommune
– Region Syddanmark og
– MST (formand)
• Skulle vurdere eksisterende
data
• Acceptabel påvirkning af åen
fra forurenet grundvand?
Grindsted Å

Notatet
• Titel: ”Vurdering af påvirkning af Grindsted Å og Grindsted
Engsø fra jordforureningerne fra Grindstedværket”
• Ligger på MST´s og Region Syddanmarks hjemmeside
• Sammenfatter tilstanden for Grindsted Å og Engsøen i henhold
til miljømålsloven
• Tilstanden opdeles i en ”økologisk tilstand”, som hovedsageligt
er baseret på bundprøver af smådyrsfaunaen, og en ”kemisk
tilstand”, hvor koncentrationerne for specifikke kemiske stoffer
skal overholde miljøkvalitetskravene
• Der er udtaget vandprøver opstrøms byen (ved Tingvejen), i
”indsivningsområdet” centralt i Grindsted by og ca. 5 km
nedstrøms Engsøen

• December 2004:
Målinger i Grindsted Å
– Ribe Amt udtog 30 vandprøver fordelt på strækningen fra opstrøms
Grindsted til ved Engsøens udløb til Grindsted Å
• Februar til oktober 2006:
– Ribe Amt udtog vandprøver 8 gange fra 3 steder (opstrøms, central
og nedstrøms Grindsted)
• Oktober 2010:
– Miljøstyrelsen og MC Ribe udtog 4 vandprøver (opstrøms, central og
15 km nedstrøms Grindsted)

Analyseresultater fra Grindsted Å (µg/l)
Stof
Indsivningsområdet Ca. 5 km
nedstrøms
Gennemsnit
(n=19)
Indgang til
habitatområ
Miljøkvalitetskrav/vandkvalite
tskriterier
Maks. målt
kildeområdet
(gns.)
(n=3)
de 77
(n=1)
Generelt krav Korttids-krav
Benzen 0,83 2,6 0,18 - 10 50
Toluen 0,39 5,1 0,02 - 74 380
Ethylbenzen 0,07 0,8 - - 20 180
Xylener 0,34 3,6 - - 10 100
Trichlormethan - 0,23 - 2,4
1,1-dichlorethan 0,3 3,0 - - 10
1,2-dichlorethan
0,09 0,18 - 10
Vinylklorid 2,2 21 0,23 - 0,05 0,5
Cis-1,2-dichlorethylen
4,4 43 1,0 0,28 6,8 68
Dichlorethylener
(sum) 4,5 44 1,0 0,28 6,8 68
Trichlorethylen 0,35 0,9 0,08 - 10
Tetrachlorethylen 0,17 0,5 0,06 - 10
Phenol 0,06 0,17 0,04 0,06 7,7 310
Sulfanilsyre 18 67 0,6 i.a. 280
Sulfonamider
(sum) 3,7 5,8 2,7 0,10 4,6 14
Barbiturater
(sum) 3,6 5,1 4,3 - 50 50
Kviksølv - - - 0,05 0,07

DTU studenterprojekt
af Benjamin Hunner
og Camilla Lindgreen
Quantifying groundwater flow

Groundwater Seepage to stream

Quantifying discharge in Grindsted Å
• 3 velocity measurements vertically
• Weighted with the cross sectional area
of each individual vertical
Example: Bridge 7

Grindsted: Step 2 Mixing
3.0064 m 3 /s
C=1.73µg/l
0.0064 m 3 /s
C GW=810µg/l
measured = nd – 21 µg/l
Surface water guideline value 0.05 µg/l
3 m 3 /s

Konklusion – Grindsted Å
• Miljøkvalitetskravet for vinylchlorid overskrides (ca. en faktor
40) på en strækning af Grindsted Å (ca. 8 km) → ”God
økologisk tilstand” ikke opfyldt
– Skyldes indsivning af forurenet grundvand fra Grindstedværkets
jordforureninger
• Det er bekræftet ved temperaturmålinger i åen, som tydeligt
viser, at der sker indsivning af grundvand til åen
• Grindsted Å er placeret i indsatskategorien 2 ”Vandområde
under observation”
• I henhold til gældende lovgivning har regionen ikke pligt til en
indsats overfor udsivning i åen

Forslag til teknologiprojekt
• Titel: Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af
punktkildeforurenet grundvand
• Deltagere:
– Region Syddanmark (Kristian Raun)
– DTU Miljø (Philip Binning og Poul Bjerg)
– Orbicon (Nina Tuxen og Ole Frimod)

Formål
• at lave en udredning af, hvilke faktorer der er de vigtigste at
kende, når der skal udføres en risikovurdering for
jordforureningers påvirkning af overfladevand med
miljøfremmede stoffer
• at opstille en generel systematisk metode, som kan bruges
ved risikovurdering af jordforureningers påvirkning af vandløb,
søer og marint miljø, herunder tilvejebringe et overblik over
informationskilder til data
• at afprøve kortlægningen af de styrende faktorer i praksis på
en - efter danske forhold – velundersøgt lokalitet ved
Grindsted Å ved at udføre en risikovurdering i forhold til åen
• at identificere fremtidige vidensbehov for at kunne udføre en
systematisk risikovurdering af jordforureninger i forhold til
overfladevand, som kan benyttes i den administrative praksis

• Region Syddanmark:
– Lone Dissing
– Jørn K. Pedersen
– Jan S. Pedersen
– Jørgen Fjeldsø Christensen
– Kristian D. Raun
• MC Ribe:
– Mads Ejbye-Ernst
– Erik Obel Jepsen
– Dorthe Bartholin Bech
• By og Landskabsstyrelsen
– Jens Brøgger Jensen
• Billund Kommune
– Christian Bækgaard Jensen
– Anette Læbo Matthiesen
Tak til de involverede
• Miljøstyrelsen
– Preben Bruun
– Jens Aabling
• DTU Miljø
– Philip Binning
– Poul L. Bjerg
– Benjamin Aske Hunner
– Camilla Pugholm Lindgreen
• Orbicon
– Nina Tuxen
– Ole Frimod